Litteraturstudie. Sygepleje til indlagte patienter med osteoporose med fokus på lejring og lindring af smerter. Endokrinologisk afdeling M, OUH
|
|
- Anna Maria Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Litteraturstudie Sygepleje til indlagte patienter med osteoporose med fokus på lejring og lindring af smerter Endokrinologisk afdeling M, OUH Region Syddanmark 2007 Sidse Lomborg Nielsen, sygeplejerske Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske
2 2 Indledning I takt med den stigende ældrebefolkning er osteoporose blevet et tiltagende problem. Osteoporose rammer hver tredje kvinde og hver syvende mand mellem 50 og 70 år. Det skønnes at ca. 30 % af alle kvinder over 50 år har osteoporose. Sygdommen er den væsentligste årsag til frakturer på colles, collum femoris og columna vertebralis. 35 % af frakturerne opstår på columna vertebralis (cooper 1997, Jensen 2002, Pedersen 2005). Frakturer fremkommet på baggrund af fald er hyppigste årsag til indlæggelse. Fald er den hyppigste ulykke blandt ældre mennesker. Ca. 30 % af alle personer over 65 år oplever at falde mindst én gang årligt. Fald er ofte et samspil mellem fysisk svækkelse og sygdom, hvor det kniber med at holde balancen (Vass H, Hendriksen C 2004). Også på sygehuse sker der fald. Immobilitet og inaktivitet gennem længere tid medfører nedsat muskelstyrke og dermed risiko for fald. Dårlig ernæringstilstand, brug af fx smertestillende medicin, blodtryksmedicin, sovemedicin eller psykofarmaka har indflydelse på funktionsevne, muskelstyrke, orienteringsevne og balancen hos ældre patienter over 65 år (Vass H, Hendriksen C 2004, Maaløe L, Poulsen I 2002). Kroniske sygdomme som osteoporose og neuropati øger ligeledes risiko for fald og brud hos ældre, indlagte patienter. Osteoporose forekommer så hyppigt i den danske befolkning, at der er tale om en folkesygdom. Der er tale om et komplekst sundhedsproblem, der både er genetisk bestemt men også handler om livsadfærd. En række livsstilsfaktorer har derfor betydning for udvikling af osteoporose. Her kan nævnes rygning, kost- og motionsvaner, samt overdreven alkoholindtagelse. Hos kvinder er specielt den nedsatte østrogen-gestagen produktion i forbindelse med menopausen af væsentlig betydning for udvikling af osteoporose (Brixen, Eriksen, Gram et al. 2001, Andersen 2002). Osteoporose har store omkostninger både for patienten og samfundet. Hoftefrakturer fremkommet pga. osteoporose er forbundet med høj mortalitet. Et studie har vist at 9 ud af 100 kvinder, der pådrager sig en hoftefraktur dør i efterforløbet. Tab af uafhængighed forekommer hos 80% af ældre kvinder med osteoporose (Flanagan 2005). Set i den optik er det væsentligt at fokusere på aspekter som forebyggelse, lindring, lejring mv. I medicinsk afdeling vil patienter med osteoporose oftest komme i ambulant regi mhp. udredning, diagnosticering og behandling af sygdommen. Herudover vil sygeplejersken møde patienter med osteoporose i diverse sengeafsnit f.eks. ved indlæggelse grundet knoglebrud. Grundet øget fokus på
3 3 og forekomst af osteoporose vil endokrinologisk afdeling M opleve, at flere patienter med osteoporose indlægges grundet sammenfald. Patienterne indlægges mhp. medicinsk behandling af sygdommen samt smertebehandling. Med henblik på at finde evidensbaseret viden relateret til sygepleje, lejring og lindring af smerter hos indlagte patienter med osteoporose, er der foretaget en litteratursøgning. Fokus har været den non farmakologiske tilgang til lindring af smerter herunder bl.a. lejring. Der er søgt litteratur i Cinahl, medline, artiklebasen, lærebøger samt vha. kædesøgning. Anvendte søgeord er: Osteoporosis, mobilisation, treatment, pain, bedding, nursing, women, men. Dernæst er der søgt på osteoporose, lejring, smerter, lindring af smerter, sygepleje. Søgeordene er koblet på forskellig vis i respektive databaser. Litteratur Lejring Immobilisation (sengeleje) en god smertestillende effekt efter nye brud i ryggen (Fasting & Lundorff 2001). Der findes i dag forskellige trykaflastende madrasser, der kan være gavnlige for patienter med knoglesmerter. Herudover har aflastning, understøttelse og lejring med fx puder en smertestillende effekt, idet patienten ligger mere afslappet. Det er vigtigt at patientens erfaringer inddrages ved lejring og at sygeplejersken ofte tilser den immobiliserede patient og spørger om vedkommende ligger godt, om der skal ændres lejring etc. Der er ikke fundet specifik litteratur om lejring af patienter med osteoporose Lindring af smerter Lindring af smerter er ofte et nødvendigt supplement i forbindelse med den medicinske behandling af osteoporose. Det er meget forskelligt, hvordan smerter opleves. De kan være invaliderende og får dermed betydning for patientens sociale udfoldelse og livskvalitet (Jensen 2002). Rygøvelser kan være et godt middel mod kroniske rygsmerter, som skyldes overbelastning af rygstrækkerne pga. kyforsering af ryggen ved sammenfald. Et korset kan være en mulighed i korte perioder efter nye sammenfald. Det dog væsentligt her at understrege, at korset ellers er kontra indicerende i forbindelse med osteoporose. Det er oftest nødvendigt at iværksætte medicamentel smertebehandling samtidig. Den konstante smerte og manglen på kontrol over smerten kan være den største udfordring i forhold til at få hverdagen til at fungere (Jensen 2002, Andersen 2002). Som
4 4 smertestillende behandling anbefales paracetamol, paracetamol og metylmorphin (kodein) og NSAID præparater (nonsteoridt antiinflamatorisk præparat, f.eks. ibuprofen). Morfica kan anvendes kortvarigt og i lavest mulig dosis. Bivirkninger ved morfica behandling som f.eks. svimmelhed øger faldtendensen og dermed risiko for nye brud. Et andet problem kan være, at patienten glemmer sin dårlige ryg og overbelaster de tynde knogler, hvilket kan forårsage nye sammenfald. Patienter med multiple sammenfald har ofte problemer med obstipation og oplever øgede smerter i forbindelse med afføring. Da brug af morfica ofte medførere obstipation, er det således uhensigtsmæssigt at anvende dette medicamina til behandling af smerter. Forskellige former for motion og brug af hoftebeskyttere er ikke medikamentellebehandlingsmuligheder både i forhold til forebyggelse og lindring af smerter (Sutcliffe 2005). Mange patienter med osteoporose oplever smertelindring i forbindelse med fysisk aktivitet eksempelvis gåture, rygøvelser, varmt vandssvømning og stavgang. Herudover er der flere sygeplejetiltag, der kan medvirke til at lindre patientens smerter. Kulde og varme kan være smertelindrende kilder f.eks. i form af en ispose eller en varmepude, som lægges på det ømme punkt. De moderne varmepuder giver ikke forbrændinger, men kan være farlige at bruge for mennesker med pareser eller nedsat følesans. Et varmt brusebad kan ligeledes lindre skeletsmerter. Endvidere kan visualisering med afslappende øvelser og fokus på vejrtrækningen være lindrende. Væsentligt er det, at patienten lytter til sin krop og giver sig selv hvilepauser (Fasting & Lundorff 2001). En vigtig sygeplejeopgave i forbindelse med indlæggelse og lindring af smerter er at afdække patientens smertemønster samt karakteren af smerter (Fasting & Lundorff 2001). Her kan sygeplejersken med fordel introducere patienten i brug af smertedagbog. I smertedagbogen kan patienten notere den nøjagtige smertelokalisation hvor, begyndelsestidspunkt for smerterne, om de er konstante eller provokeret af fysisk aktivitet hvornår, smertens karakteristika kan beskrives (sviende, brændende, borende) - hvordan samt smertens indvirkning på patientens dagligdag hvor meget. Hvordan og hvor meget kan f.eks. synliggøres ved brug af en visuel analog skala (Visuel Analog Skala 0-10 cm). Her markerer patienten f.eks. smertens styrke på en 10 cm lang linie. 0 cm er svageste eller ingen smerte og 10 er stærkeste smerte. Samme fremgangsmåde kan bruges til at afdække, hvordan smerterne påvirker den enkelte patients dagligdag.
5 5 I et samarbejde med patienten og behandlerteamet kan der herudfra tilrettelægges en individuel smertebehandling. Bevidsthed om egne smerter og det at kunne kontrollere smerten, giver patienten en følelse af kontrol over egen krop. Dette kan i sig selv have en smertestillende effekt (Nyland 2005). Ligeledes er visualisering en velanset metode til smertelindring (Zachariae 1992, Hasché-Friis et al. 2004). Musikterapi med afslappende musik tilpasset kroppens hvilepuls synes at have en beroligende og angstdæmpende effekt (Hansen og Nørregaard 2004). Der er ikke fundet specifik litteratur om patienters oplevelse af lejring og smertelindring i forbindelse med osteoporose set i et non farmakologisk perspektiv. Patienternes viden om osteoporose Et godt patientforløb med kronisk sygdom fordrer ifølge Sundhedsstyrelsen et tæt samspil mellem patient, sundhedsvæsen og samfund (Sundhedsstyrelsen 2005). En af anbefalingerne lyder: Det anbefales, at den enkeltes muligheder for at leve med og håndtere sin sygdom understøttes af sundhedsvæsenet gennem systematisk patientuddannelses - og rehabiliteringstilbud. Mulighederne for at den enkelte monitorerer sit sygdomsforløb og vejledes i egenbehandling bør udnyttes Skal ovenstående anbefaling lykkes, er det væsentligt at patienter med osteoporose selv besidder en viden om deres sygdom, forebyggelse af denne samt viden om lindring af smerter mv. Undersøgelser har vist, at viden om sygdommen, viden om medicinsk behandling og forebyggelse mod fremtidige brud, er den motivation patienterne har i forhold til at følge og fastholde behandlingen (Jensen 2002, Ailinger 1998, Nielsen et al.2005, Nielsen et al. a 2006,b 2006,c 2006, Nielsen et al. 2007). Sygepleje til patienter med osteoporose har således fokus på flere pædagogiske indsatsområder, eksempelvis kan nævnes: Udvikling af sygdommen Kost Motion/genoptræning Rygning Forebyggelse af fald Smertelindring
6 6 Brug og anskaffelse af hjælpemidler/hjemmehjælp Hvordan man psykisk mestrer det at have en kronisk lidelse De nævnte faktorer har alle betydning for den måde patienten er rustet til at mestre det at leve med en kronisk sygdom som osteoporose (Jensen 2002, Andersen 2002, Brixen et al 2000). Sygeplejerskens opgave er i denne sammenhæng at støtte og motivere patienten til at mestre hverdagslivet med osteoporose. Dette gøres dels ved individuelle samtaler, hvor sygeplejersken afdækker patientens behov for f.eks. smertelindring, behov for eventuelle hjælpemidler ved mobilisering, støtter og motiverer patienten til den form for motion, som vedkommende har ressourcer til etc. Dels ved et tæt tværfagligt samarbejde med specialister som diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, læger, socialrådgiver. Inaktivitet medvirker til øget afkalkning af knoglerne med øget risiko for udvikling af osteoporose (Falk 2002). I denne sammenhæng kan det være vigtigt at tage hensyn til køn og alder. Undersøgelser har vist, at kvinder og mænd generelt modtager samme form for information uden hensyntagen til den pædagogiske måde at kommunikere budskaber på. Omsorg til mænd skal ofte gives på andre måder end til kvinder, da mange mænd reagerer anderledes på sygdom og livsstilsændringer end kvinder. Omsorg kan opleves omklamrende af mændene i forhold til deres intimgrænser, fordi kvinder (sygeplejersker) i deres omsorgskultur kan være utålmodige med hensyn til at respektere mandens grænser, og i forhold til det tempo og det ønske, kvinderne har til, at manden skal sætte ord på sin situation. Måske kan man udøve en mere hensigtsmæssig omsorg, hvis sygeplejerskerne ser mandens distance i forbindelse med sygdom som en sund form for autonomi, hvor distanceringen bruges som en måde på at tage sig den tid, det tager for at komme overens med sig selv, og derved også en måde at forsøge at affinde sig med sygdommen på (Lundberg Pedersen et al. 2007). Sundhedsfremmende aktiviteter, opmuntring, støtte er væsentlige aspekter som sygeplejersken skal medtænke fx i relation til mobilisering af patienter med osteoporose. Ved at styrke menneskets ressourcer både på det fysiske, mentale og sociale område, øges muligheden for, at man selv kan påvirke og forbedre sin sundhedstilstand (Hansen 2002). Sammenfatning og anbefalinger Der er skrevet meget lidt om den non farmakologiske tilgang til lindring af smerter og lejring hos patienter med osteoporose og øvrige kroniske sygdomme. Ligeledes er der fundet sparsom litteratur om patienters oplevelse af livet med osteoporose relateret til lindring af smerter og lejring.
7 7 Det kan konkluderes, at patientens viden om sygdommen har stor betydning for egenomsorg og håndtering af hverdagslivet. Det er væsentligt, at patienten er bevidst om sin smertegrænse og ressourcer i øvrigt. I flere artikler beskrives osteoporose som en kvindesygdom. En væsentlig opgave ved indlæggelsessamtalen er at beskrive smertemønstre, patientens egen oplevelse af smertens karakter, hvad der lindrer etc. Samme gælder, hvis patienten er sengeliggende pga. sammenfald etc. Foruden den medicinske behandling kan sygeplejersken med fordel opstarte en smertedagbog, som udfyldes i samarbejde med patienten. Her noteres, hvad der aktuelt opleves som lindrende, hvordan patienten bedst kan lide at blive lejret, hvordan plejepersonalet bedst kan støtte i forbindelse med mobilisering samt behov for eventuelle hjælpemidler. Visualisering og musikterapi synes at lindre smerter og er derfor væsentlige elementer at indtænke i plejen af patienter med osteoporose. Det er væsentligt at inddrage hele behandlerteamet dvs. læge, fysioterapeut, diætist og sygeplejerske. Ligeledes skal nævnes, at forebyggelse af fald under indlæggelsen er en væsentlig faktor at medtænke i tilrettelæggelse af sygeplejen til patienter med osteoporose. Referencer Ailinger RI, Emerson J. Womans knowledge of osteoporosis. Appl Nurs. Res. 1998; 11:111-4 Andersen Y. Osteoporose en folkesygdom. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2002;3:8-14 Brixen KT, Eriksen EF, Gram J et al. Osteporose. Den danske almindelige lægeforening, Klaringsrapport 2000 Cooper C. The crippling conseqensesof fractures and their impact on quality of life. Am J Med 1997;103(2a):12-17 Falk K. Knoglesundhed. I: Maaløe L og Poulsen I (red.).inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark; København 2002 Fasting U, Lundorff L, red. Smerter og smertelindring I klinisk praksis. København, Munksgaard Danmark 2001 Flanagan M. An overview of treatment options for osteoporosis. Nursing & Residential Care 2005;(7)11:501-3
8 8 Hansen M. Sygeplejefagets kliniske dimension. I: Lyngaa J. (red.) Sygeplejefag - refleksion og handling. København: Munksgaard Danmark 2002 Hansen V, Nørregaard A. Musikterapi til patienter i opvågningsforløb efter større kirurgiske indgreb. Klin sygepl 2004(18)1:4-8 Hasché- Friis E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk Sundheds Psykologi. Munksgaard Danmark; København 2004 Jensen A. På opdagelse i egne smerter. Sygeplejersken 2002;6:12-17 Lundberg Pedersen B, Agnholt H, Rodkjær L, Delmar C. Respekter mandens reaktioner på sygdom. Sygeplejersken 2007;16:40-5 Maaløe L, Poulsen I (red). Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark; København 2002 Nielsen D, Knold B, Nielsen W et al. A multi-discplinary patient education program increases patietns dietary intake of calcium. Abstract nd joint meeting of the ECTS & IBMS. Genva, Switzerland Nielsen D, Nielsen W, Knold B et al. a: A group-based education programme increases knowledge on osteoporisis and adherence to pharmacological therapy. Abstract 2006 Nielsen D, Nielsen W, Knold B et al. b: Education of patients in groups has a possitive influence on conduct of everyday life of patients with osteoporosis. Abstract 2006 Nielsen D, Nielsen W, Dahl-Andersen B et al. c: Amultiplinary group-based education program for patietns with osteoporosis does not increase the level og physical activity. Abstract 2006 Nielsen D, Grønhøj B, Nissen N. Patientundervisning I en international og tværfaglig sammenhæng. Aropos, 2007 nr. 3 Nyland AH. Sygepleje til patienter med osteoporose. I: Thomsen BK, Hertz J, Scharff-Smith B, Bydam J (editor) Medicinske Sygdomme og Sygepleje. Nyt Nordisk Forlag, København 2005 Pedersen C. I: Thomsen T, Hertz J, Scharff-Smith, Bydam J (red.) Medicinske sygdomme sygdomslære og sygepleje, Nyt Nordisk Forlag, København 2005 Sundhedsstyrrelsen. Kronisk sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København 2005 Sutcliffe A. An overview of osteoporosis. Nursing Standard 2005(20);58-64 Vass H, Hendriksen C. Den ældre patient der er faldet. Ugeskr. Læger 2004;166(13)1212 Zachariae B. Visualisering og helbredelse. Munksgaard; København 1992
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereNår sport giver smerter
Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereHvordan kommer vi videre?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mereDefinition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper
Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs merePlejestandarder for personer med leddegigt
Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs merePraktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereSTUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger
STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereGODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENEREL STUDIEPLAN GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereAmbulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode
Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center...2 1.1 Overordnet struktur og rammer... 2 1.2 Evaluering...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Akutafsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi
Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og
Læs mereNotat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning
1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereKlinisk lederskab i praksis
Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010
Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4 : Sygepleje,, grundlæggende klinisk virksomhed Forår 2010 Sygepleje rettet mod patientens/borgerens grundlæggende fysiologiske behov Klinisk observation, vurdering
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereModul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereVELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.
VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereKNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE
KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mereSSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)
Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mere