Anvendelse og evaluering af programmer til driftsoptimering af fjernvarmeledningsnet hos mindre og mellemstore varmeforsyninger

Transkript

1 Projekt nr Titel: Anvendelse og evaluering af programmer til driftsoptimering af fjernvarmeledningsnet hos mindre og mellemstore varmeforsyninger Udført af: AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Oktober 2009 Anvendelse og evaluering af programmer til driftsoptimering af fjernvarmeledningsnet hos mindre og mellemstore varmeforsyninger Løgstør Fjernvarmeværk Aabenraa-Rødekro Fjernvarme

2 Nordre Strandvej 46 DK 8240 Risskov Dansk Fjernvarmes F&U konto Anvendelse og evaluering af programmer til driftsoptimering af fjernvarmeledningsnet hos mindre og mellemstore varmeforsyninger Fuzzy Logic PRESS Projekt nr Oktober 2009 Rasmus Bundegaard Eriksen Telefon Telefax aaen@aaenas.dk CVR nr

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Projekt idé Deltagere Sammenfatning Konklusion Erfaringer fra projekt (CASES) Muligheder i fremtiden CASE Studies Aabenraa Rødekro Fjernvarme A.m.b.a Næstved Varmeværk A.m.b.a Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.a SK Forsyning A/S Optimeringsprogrammer Vejrprognoser Ledningsregistrering TERMIS TO Fuzzy Optimeringssystem CIRCUIT Electric PRESS Appendiks 9.7 Bilag 1 Installation og udbytte Bilag 2 Vurderingskriterier for de valgte optimerings løsninger Bilag 3 Spørgeskema til værkerne AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 2 af 60

4 1 Forord Nærværende rapport er resultatet af et udviklingsarbejde hos fem selvstændige fjernvarmeselskaber, som ønskede at gøre alvor af temperaturoptimeringen af fjernvarmenettet. De fem værker satte sig for at undersøge mulighederne for udnyttelse af programmer til løbende temperaturoptimering med det formål at reducere energitabet fra fjernvarmeledningsnettet. De fem værker er Aabenraa Fjernvarme A.m.b.a., Næstved Varmeværk A.m.b.a., SK varme A/S (Slagelse) Korsør Forsyning og Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.a. Det er håbet at projektet, som allerede har været præsenteret flere steder på danske og internationale møder, har været med til at udbrede kendskabet til Edb programmerne og de muligheder fjernvarmeværkerne har for optimering af fremløbstemperatur og minimering af ledningstab. Det er således også ønsket, at denne rapport kan være til inspiration for værker, som ønsker at påbegynde et udviklingsarbejde med driftsoptimering af ledningsnettet. Rapporten henvender sig til driftsmedarbejdere og bestyrelser ved mindre og mellemstore fjernvarmeværker, som er interesserede i at opnå større viden om mulighederne for driftsoptimering. I forbindelse med projektet har der været afholdt en række projektmøder og konferencer. Projektmøder i F&U gruppen med invitation til F&U sekretæren hos Dansk Fjernvarme, har været afholdt på følgende datoer: Del resultater af projektet er blevet præsenteret ved indlæg på følgende konferencer: Energitjenesten, Nye systemløsninger for fjernvarmeværker 24. maj 2007 (Århus) Euroheat & Power Congress 19. juni 2007 (København international fjernvarme kongres) Temamøder om driftsoptimering har været afholdt: Suldrup den 13. februar 2008 Århus den 22. april 2008 Århus den 20. maj 2008 Værkbesøg hos eksterne værker: Hørning Fjernvarme vedr.: TERMIS TO Suldrup Varmeværk A.m.b.a. :TERMIS TO Solrød Fjernvarme A.m.b.a.: CIRCUIT Electric Tak for input til følgende eksterne interessenter: Enfor 7 Technologies A/S JPL Proces Optimering ApS ABB DMI STORM Weather Center COWI Dansk Fjernvarme F&U projekt nr Anvendelse og evaluering af programmer til driftsoptimering af fjernvarmeledningsnet hos mindre og mellemstore varmeforsyninger. Rapport: AAEN Rådgivende Ingeniører A/S, Rasmus Bundegaard Eriksen E mail: rbe@aaenas.dk Udført Oktober 2009 AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 3 af 60

5 2 Indledning Gennem de seneste år har der været stigende fokus på specielt varmetabet fra ledningsnettet og EDB programmer til temperaturoptimering i fjernvarmenettet er ved at brede sig i takt med, at værkerne får øjnene op for sparemulighederne. Der stilles pt. krav til landets fjernvarmeværker, naturgas og elselskaber om energispareaktiviteter på 2,95 PJ pr. år. Der arbejdes i skrivende stund på en forøgelse af kravene, så der fra 2010 skal præsteres en energispareindsats på 5,4 PJ pr. år svarende til en forøgelse på 85 % i forhold til Dette betyder, at der fremover skal gøres yderligere tiltag for at nedsætte energiforbruget. Gennem det sidste halve år har Dansk Fjernvarme været i forhandling med Energistyrelsen med ønsket om at andre dele af det samlede energisystem skal være omfattet af aftalen. Der er i skrivende stund endnu ingen konkrete aftaler, men ifølge Dansk Fjernvarme bliver det med stor sandsynlighed muligt at medregne besparelser i ledningsnettene. Aftalen kommer dermed til at sætte yderligere fokus på ledningstabet og de mulige energibesparelser. Der vil blive brug for optimeringsprogrammer til fjernvarmeledningsnet, idet der for mange værker vil være betydelige besparelser at hente på dette område. Det vil ofte være nemmere for værkerne at starte besparelsestiltagene indefra og ikke kun være afhængige af spareaktiviteter hos mange forbrugere. Alle fjernvarmeværker, store som små, forventes at blive omfattet af den nye energispareaftale. 3 Projekt idé Idéen med projektet var at afprøver og evaluerer forskellige programmer til driftsoptimering og evaluere disse projekter efter fælles sammenligningskriterier. Det er gruppens opfattelse, at der bør være nogle varmeværker, der går foran med afprøvning og evaluering af programmerne så erfaringerne publiceres og kan være til gavn for den øvrige branche. Det er ønsket at lave en evaluering af erfaringerne og dermed give andre et grundlag for at træffe beslutning om valg af en løsning, som passer til driften på værket. Formålet med installation af optimeringsprogrammerne var at styre og effektivisere distributionen, så der opnås lavest muligt ledningstab og samtidig spares på produktionsomkostningerne. Resultaterne analyseres og evalueres og danner basis for en evaluering af de enkelte programmer i forhold til ønsket om forskellige metoder og niveauer af styring. Mange store og mellemstore værker se mulighederne ved at installere temperatur optimeringssystemer. Det var derfor ønsket at gå ind i arbejdet med driftsoptimeringsprogrammerne for at drage installations og driftserfaringer med de muligheder og programmer, der er ny for de fleste, også for leverandørerne. Spørgsmålet om valg af program metode belyses gennem en evaluering hos de deltagende værker samt nogle få eksterne værker. Metoderne til reduktion af varmetabet har været genstand for mange diskussioner og har været vanskelige at sammenligne. Fjernvarmeværkernes ledningsnet og forhold er forskellige og komplekse på hver deres punkter og nogle mere end andre. Tesen er at potentialet er til stede for en besparelse på 10 20% af ledningstabet, ved styring af fremløbstemperaturen og dermed en reduktion af energitabet til gavn for forbrugere og samfund. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 4 af 60

6 I nærværende projekt, som er støttet af Dansk Fjernvarmes Forsknings og Udviklingskonto, har vi valgt at undersøge muligheden for reduktion af varmetabet og optimering af ledningsdriften ved implementering af EDB optimeringsprogrammer i driften. De forskellige programmer, der har været overvejet, installeret og teste, er: Der er i projektet blevet installeret 3 forskellige programmer: TERMIS Temperaturoptimering fra firmaet 7 Technologies A/S, (herefter kaldet TERMIS TO) PRESS fra firmaet Enfor (udviklet i samarbejde med DTU) Fuzzy Logic fra JPL Proces Optimering ApS. Temperaturberegningerne og optimeringen kan enten integreres i det eksisterende SRO system eller, som i de valgte løsninger, ved at køre et separat program på en ekstern PC. Alle de anvendte programmer er ren software, der installeres på en separat PC og derfra snakker sammen med SRO anlægget. Yderligere har et program fra CIRCUIT electric været under overvejelse. (CIRCUIT electric vejr kompensering er installeret i hos bla. Solrød Fjernvarme) Programmet er kendetegnet ved at skulle integreres med SRO anlægget direkte. Det viste sig at dette kan give en ansvars og garanti problematik om mellem SRO leverandør og optimeringsprogram udbyderen. Programmet er taget med i evalueringen som eksempel på programmer der styrer direkte i SRO miljøet. I dette projekt er der i højere grad fokuseret på forløbet og erfaringerne ved implementeringen af optimeringsprogrammerne og i mindre grad på beregningen af den økonomiske besparelse hos de deltagende værker, da denne altid vil være genstand for diskussion. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 5 af 60

7 4 Deltagere Rapporten er bygget op omkring 5 cases, én for hvert af de deltagende værker. Det skal gøres klart, at det er forskelligt, hvad der er lagt vægt på i de enkelte cases. Der vil være fokus på projektforløbet og installationserfaringer samt på potentialet for optimering. De 5 deltagende værker er: Aabenraa Fjernvarme A.m.b.a. (ny Aabenraa Rødekro Fjernvarme) Næstved Varmeværk A.m.b.a. SK varme A/S (Slagelse) Korsør Forsyning (er nu fusioneret med SK varme A/S) Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.a. På figur 4 1 er illustreret, hvilket program de 5 værker har fået implementeret. Fuzzy Logic Figur 4 1 Oversigt over projektdeltagerne og de tilhørende valgte optimeringsprogrammer. Yderligere baggrundsmateriale fra projektet kan findes på internetadressen AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 6 af 60

8 5 Sammenfatning Mange af de danske fjernvarmeværker er ved at få øjnene op for potentialet i at reducere ledningstabet i fjernvarmenettet gennem optimering af fremløbstemperaturen. SRO og software leverandørerne har set potentialet og udviklet programmerne det sidste stykke, så de faktisk kan anvendes i den daglige drift på varmeværkerne. Projektet belyser gennem 5 cases nogle af de problemstillinger man kan møde i forbindelse med installation af automatisk temperaturstyring på fjernvarmeværker og søger at give en guide til de programmer, der er på markedet. Mulighederne er mange, lige fra simple programmer som er enkle og gennemskuelige til de mere komplekse programmer, hvor der hentes vejrprognoser data via internettet, og hvor forbrugere og målepunkter er med til at sikre styringen. Af de testede programmer er, TERMIS TO fra 7 Technologies og PRESS fra Enfor de programmer, der ser ud til at kunne levere en driftsfunktionalitet, der ikke findes i de mindre programmer på markedet. TERMIS TO er typisk en investeringsmæssigt lidt dyrere løsning, da der udover selve programmet skal oprettes en ledningsnetmodel i TERMIS. Der skal arbejdes med ledningsregistrering og forbrugerdata, så der skal regnes med en vis installations og indkøringstid på systemet. PRESS kan vælges hvis man ønskes en installationsmæssig mere simpel løsning som samtidig leverer meget sikker beregning af lastprognosen. Programmet kan enten kobles sammen med TERMIS, som det er gjort i SK Forsyning (Slagelse og Korsør) eller det kan stå alene som i Næstved. Erfaringer fra projektdeltagerne er at investering og oplevet udbytte generelt følges ad. Nedenstående evaluering er blevet til på baggrund af kvalitative spørgeskema besvarelser fra de medvirkende værker i projektet. Skema 5 1 viser en evaluering optimeringsprogrammerne. Om den ene eller anden løsning er at fortrække afhænger af værkets ambitioner. Ønsker man bare et program til løbende temperaturoptimering på anlægget, eller vil man også ind og finde årsagerne og arbejde med forbedringer af ledningsnettet. Installationen/projektet: Installation TERMIS TO PRESS Fuzzy Logic Overblik Drift og planlægning Dokumentation Vejledninger support og Og support adgang til data Brugerflade mv. Grafik og Funktioner og Forbrugsprognose operatør kontrol Belastningsprognose genereres ved. Eksterne input eller load forcast med vejrprognose Vejrprognose og historiske data. Ledningsnetmodel JA NEJ NEJ Vejrstation JA JA JA Vejrprognose JA JA NEJ Graddage Tabel 5 1 Skematisk kvalitativ evaluering af funktionalitet i de undersøgte optimeringsprogrammer Antal smiley (0 4) er vejledende og basere på en sammenskrivning af flere parametre og udsagn. Vurderingen er ikke en direkte teknisk sammenligning, da dette ikke er muligt, men en pejling på hvor programmernes styrker skal findes. En nærmere uddybning af vurderingskriterierne findes bagerst i rapporten se skema i bilag 1 og 2 AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 7 af 60

9 6 Konklusion Projektet viser at optimerings programmer generelt giver varmeværkerne en øget viden om ledningsnettet og driften, som kan bruges til at finde de svage punkter og overveje, hvordan de kan forbedres. Det betyder, at der nu arbejdes aktivt med forbedring af driften. Motivationen er som oftest ønsket om en økonomisk besparelse hvilket også i de fleste tilfælde vil kunne opnås. En af de ting, som flere af værkerne nævner, er vigtigheden af at afsætte tid og ressourcer nok til at få optimeringsprogrammet implementeret ordentligt. Det er vigtigt for processen, at såvel bestyrelse som driftsfolk afsætter ressourcer til arbejdet, så det ikke bare bliver en ekstra byrde, med derimod et vigtigt tiltag, som kan forbedre driften og spare penge. Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem de ansvarlige for SRO anlægget og de ansvarlige for optimeringsprogrammerne. Det kan være en lang proces at få programmerne implementeret og der skal ofte mange justeringer og tilpasninger til undervejs. Og så skal man være indstillet på at processen ikke afsluttes men netop skal være en fortsat søgen efter optimeringsmuligheder. Der kan sparers meget besvær, hvis samarbejdet er organiseret godt og der er den rette opbakning. Det er ligeledes vigtigt at få defineret, hvilke ydelser de forskellige leverandører har ansvaret for inden projektet påbegyndes. 6.1 Erfaringer fra projekt (CASES) Aabenraa Rødekro Fjernvarme A.m.b.a. har baseret optimeringsprojektet på modelprogrammet TERMIS Temperaturoptimering med en vejrprognose fra STORM. Foreløbige resultater viser, at det er muligt at reducere fremløbstemperaturen med i gennemsnit ca. 8 C fra ca. 77 C til 69 C i testområdet. Driftsoptimeringen er prøvet i det første af fire delområder. Projektet er gået godt og viser at optimeringen også kan være en god mulighed blive klogere på det ledningsnet. Næstved Varmeværk A.m.b.a. har arbejdet aktivt med optimering af ledningsnettet i en årrække men installation af optimeringsprogrammet PRESS har betydet, at reguleringen af fremløbstemperaturen nu sker automatisk. Næstved Varmeværk indgik aftale med ABB om implementering af en PRESS prognosemodel med temperaturstyring. Enfor var underleverandør og stor for det tekniske vedrørende PRESS. Der er som en del af projektet etableret nye målepunkter i ledningsnettet og Næstved Varmeværk har særligt været glade for at have én ansvarlig for projektet, som generelt er forløbet godt. Efter den første tilpasning af PRESS modulet er fremløbstemperaturen sænket ca. 2 3 grader i forhold til 2008 niveau. Løgstør Fjernvarmeværk A.m.b.a. fik i begyndelsen af projektet installeret optimeringsprogrammet Fuzzy Logic Control fra JPL som en del af F&U projektet. I løbet af projektet er Løgstør gået over til TERMIS TO som forventes klar til drift i Hos Løgstør Fjernvarmeværk er det målet at reducere fremløbstemperaturen med 10 C. I projektet er der udviklet nye eksportfacilitet i DFF MAP programmet til TERMIS. Programmet ønskes på sigt også anvendt til styring af nye ledningsforbindelse fra Løgstør Fjernvarme i forbindelse med fusion med hhv. Vindblæs kraftvarme og Ranum Varmeværk. Løgstør Fjernvarmeværk opretter også nye målepunkter i ledningsnettet til støtte for optimeringsprogrammet. SK Varme A/S og Korsør Forsyning A/S blev i forbindelse fusionen enige om et fælles projekt med COWI som leverandør. Der blev lavet modelberegninger, og bygget TERMIS modeller til driftsoptimering. Der er investeret i et lastprognose modul fra PRESS, som genererer lastprognosen ud fra meteorologiske data, der hentes fra det Norske vejrcenter STORM samt SRO data. Programmerne køres som to TERMIS modeller over på den samme server. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 8 af 60

10 Gennem projektforløbet og efter implementering af optimeringsprogrammerne er der sket en række ændringer og forbedringer, som ikke var en del af projektet fra starten. En af de vigtigste ikke målbare forbedringer ved implementering af et optimeringsværktøj i driften, er en mere detaljeret viden om ledningsnettet. Noget så simpelt som en geografisk visning af ledningsnettet giver et godt overblik over forsyningsområdets udformning, og med en ledningsnetmodel kan forskellige driftssituationer analyseres. I forbindelse med projektet skulle de fleste værker have opdateret forbrugerdataene i forbindelse med ledningsregistreringen. Opdatering af forbrugerdata har taget en del tid. På den anden side har projekt med at optimere ledningsdriften været en god anledning til at få det gjort arbejde, som alligevel skal gøres på et tidspunkt. Projektarbejdet viser at der teoretisk set kan spares % af ledningstabet ved at sænke fremløbstemperaturen med ca. 10 C. I dette projekt har flere af værkerne arbejdet aktivt med driftsoptimering også inden projektstarten og det viser sig at de lette besparelser er taget og at der er et antal udfordringer som skal løses i implementeringen. Besparelserne findes typisk i etaper hvor man i første omgang kan se, at der ofte uden problemer kan temperatur sænkes med 3 5 C, men at yderligere nedsættelse af fremløbstemperaturen giver problemer enten med pumpeydelser eller forbrugerinstallationer. Ofte kan der gå nogle måneder, før der findes en løsning, som kan sænke temperaturen yderligere. Programmerne har generelt haft den ønskede virkning og giver en aktiv temperaturstyring på værket. Nu foregår processen automatisk og der frigøres mere tid til at se på mulige forbedringer af driften og ledningsnettet. Erfaringerne i projektet viser ikke overraskende, at der opnås et lidt lavere besparelsesudbytte hos de værker, som allerede havde en aktiv regulering af temperaturen. Men samtidig er alle positive over de nye beregning og reguleringsmuligheder programmerne giver. Alle værkerne i gruppen er således i fortsat gang med at udvide eller forbedre driften med de nyligt installerede optimeringsprogrammer. I forbindelse med projektet har alle værker deltaget i møder og udfyldt evalueringsskemaer, som er forsøgt sammenfattet til et overblik over udbyttet af projektet. Det er håbet, at disse erfaringer i sammenhæng med programbeskrivelserne kan medvirke til at give overblik over muligheder og nødvendigt arbejder i forbindelse med ledningsnet driftsoptimeringsprojekter. Resultatet af de 3 årige projektforløb er, at alle værkerne har fået mange nyttige erfaringer med de muligheder værkerne kan få med programmer til driftsoptimering. Men der er også vanskeligheder forbundet med indførsel af ny teknologi til styring af ledningsnetdriften. Værkerne har alle skullet indpasse projektet i det eksisterede produktionssystem, samt i værkets virkelighed, som for flere af værkerne har budt på fusioneringer med andre værker, ombygning af produktion og nye SRO /PLC systemer. Med temperaturregulering har værkerne generelt opnået besparelser på ledningstabet og opnået et bedre overblik over værkets drift og i særdeles hvordan ledningsnettet bør drives optimalt Udbytte og anbefalinger er forsøgt sammenfattet i skemaer i bilag 1 og 2 AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 9 af 60

11 7 Muligheder i fremtiden Fjernvarmesektoren har siden begyndelsen haft fokus på optimering af fjernvarmeværket og brændslet med ønske om fortsat højere virkningsgrad på motorer og kedler, udnyttelse af røggas og optimering af el og varmeproduktion. De seneste år er der kommet større fokus på optimering af ledningsnettet, hvor der ofte tabes en anselig energimængde. Med de kommende krav til energieffektivisering vil fjernvarmedistribution blive et vigtigt emne i fremtidens fjernvarmedebat. Den sidste del af fjernvarmesystemet, der endnu ikke er optimeret, er forbrugernes installationer. Det er paradoksalt, at det er forbrugerinstallationerne, der sætter standarden for, hvor effektivt fjernvarmesystemet kan blive. Det er derfor nu meget vigtigt, at værkerne får taget hul på optimering af det samlede system inklusiv forbrugerinstallationer. Der er i dag stor variation i alder og effektivitet af forbrugerinstallationerne. De dårligste anlæg sætter standarden for det samlede system, så der er incitament for at gøre en indsats for at få udskiftet de ældste og dårligste anlæg. Hos storforbrugere som skoler og boligforeninger med natsænkning er der også et stort potentiale. I mange tilfælde er det ikke økonomisk fordelagtigt for det samlede system, at morgenspidsen bliver ekstra spids pga. det øgede varmebehov hos storforbrugerne. En mulighed er at varmeværket overtager styringen og overvågningen af storbrugernes installationer. På den måde slipper forbrugerne selv for reguleringen og varmeværket har mulighed for at koordinere varmebehovet hos den enkelte forbruger med det samlede varmebehov i systemet. Endnu en mulighed er akkumulering af varme ude hos storforbrugeren i de sene nattetimer for dermed at opnå en bedre udnyttelse af grundlasten på værket. Man kan forestille sig, at det i fremtiden bliver muligt at beregne, hvad der er mest økonomisk, akkumulering af varme i nettet kontra opstart af spidslastanlæg. I dag har varmeværkerne forpligtiget sig til at levere varme til forbrugerne med en vis temperatur, f.eks. 60 C. Mange steder er der dog ikke noget krav til den temperatur, forbrugeren sender retur til værket. Det er en mulighed at stille krav til forbrugerafkølingen og dermed udnyttelse af varmen, således at systemet effektiviseres. En anden mulighed er at opsætte en effektbegrænser hos forbrugeren. På den måde hjælper man forbrugeren med at holde forbruget nede, og samtidig kan forbrugeren selv være med til at bestemme hvor høj en effekt, der ønskes. Fælles for de ovennævnte muligheder er, at afregningssystemet måske bør justeres for at højne incitamentet til at spare på varmen og at udnytte energien bedre. Helt optimalt vil være, hvis der i det samlede system kan skabes sammenspil mellem produktionsenheder, ledningsnet styring og forbrugerinstallationer. Programmerne til ledningsoptimering er således et vigtigt skridt på vejen mod det optimerede produktions og distributionssystem til fremtidens fjernvarme. Det er derfor også af stor betydning af så mange værker som muligt får startet processen og at man vælger det rigtige sted at starte. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 10 af 60

12 8 CASE Studies 8.1 Aabenraa Rødekro Fjernvarme A.m.b.a Aabenraa Rødekro Fjernvarme a.m.b.a. har taget hul på driftsoptimeringen af ledningsnettet og har nu etableret både fjernaflæsning og optimal fremløbstemperatur i det første af fire delområder, nærmere betegnet den sydlige bydel ved Stubbæk. Projektet omfatter udover 100 % fjernaflæsning også en online vejrprognose fra STORM samt temperaturstyring med modelprogrammet TERMIS TO. Foreløbige resultater viser at det er muligt, at reducere fremløbstemperaturen med i gennemsnit ca. 8 C fra ca. 77 C til 69 C. Dermed kan varmetabet reduceres væsentligt Baggrund Aabenraa Fjernvarme startede for over 50 år siden med få private medlemmer sammen med Aabenraa Kommune. I foråret 2008 fusionerede Aabenraa Fjernvarme og Rødekro Fjernvarme under navnet Aabenraa Rødekro Fjernvarme a.m.b.a. og har i dag mere end 7500 forbrugere. Den årlige varmeproduktion er på omkring MWh, hvoraf de MWh er tab i gadeledningerne svarende til et varmetab på 23 %. Mere end 90 % af varmeleverancen produceres på det kul og halmfyrede kraftvarmeværk Enstedværket. Varmen til Aabenraa transporteres via transmissionsledninger frem til 5 kedel og vekslercentraler samt 1 vekslerstation. Alle spidslast kedelcentraler fyrer med olie/bioolie og fungerer også som reservelastcentraler. Distributionsnettet er opdelt i fire adskilte ledningsnet. Ledningsnettet udgør ca. 180 km hovedledning og ca. 84 km stikledning og består af både betonkanaler og præisolerede rørledninger Forløbet Aabenraa havde allerede en vejrkompensering indbygget i SRO anlægget fra ABB. Anlægget kunne indstilles til at kompensere for udetemperatur, men kom ofte lidt for sent med reguleringen. I Aabenraa er en vigtig parameter at undgå opstat af spidslastkedlerne, så man ønskede en mere logisk og detaljeret styring. Den daværende direktør i Aabenraa fjernvarme Ole Bang var interesseret i at videreudvikle den eksisterende vejrkompensering på varmeværket. Den eksisterende styring (vejr kompensering) byggede på en lokal vejrstation, som udelukkende målte udetemperaturen. Problemet med den eksisterende styring var, at den havde tendens til at komme bagud på visse tidspunkter af døgnet. Fx i forbindelse med det store varmebehov om morgenen, eller når det blev lunt om eftermiddagen og der så pludselig var et øget varmebehov sidst på eftermiddagen. Tilsvarende kørte den temperaturen op sidst på aftenen, hvilket resulterede i en for høj temperatur i nattetimerne De blandede erfaringer med vejrstyring skyldtes ydermere store forskelle i temperatur og solindfald i de forskellige byområder. Til at begynde med var det planen at installere optimeringsløsningen fra CIRCUIT electric. CIRCUIT electric måler udetemperatur, vindstyrke, vindretning og solindfald. Målet var, at medarbejderne fik bedre mulighed for selv at bestemme de parametre, som vejkompenseringen styrede efter. Softwaren fra CIRCUIT electric kunne kun installeres på SRO anlægget og skulle integreres med det eksisterende SRO AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 11 af 60

13 fra ABB. Det ville ifølge ABB, der er ansvarlige for SRO anlægget, give problemer i forbindelse med opdatering osv. Da der ikke kunne opnås enighed om ansvarsfordelingen blev enden, at Aabenraa Fjernvarme kontaktede 7T for at høre om muligheden for at få TERMIS TO installeret til optimering. Der blev indgået en aftale om, at 7T skulle lave modellen og implementere den på et mindre område (Stubbæk). Aabenraa Rødekro Fjernvarme udvalgte forsyningsområdet Stubbæk ca. 4 km syd for Aabenraa by, der udgør 7 % af den samlede forsyning, til driftsoptimeringsprojektet. Stubbæk er et selvstændigt forsyningsområde med egen central og forsyning, og der var fra projektets start fjernaflæsning på samtlige forbrugere. Området består af en skole, sportshal, en større virksomhed og parcelhuse Optimering Første skridt var at få ledningstegningerne for Stubbæk digitaliseret i tegneprogrammet AutoCad. Til den egentlige ledningsregistrering (specifikation af årstal, rørdimensioner, materiale osv.), der skal anvendes som beregningsmodel, blev Map fra Dansk Fjernvarme indkøbt og benyttet. Modellen blev bygget og sat i drift i august På samme tid fik værket nyt SRO anlæg (ABB Version 800XA). Programmet skulle installeres som blackboks model og optimere temperaturen i ledningsnettet på baggrund af vejrprognoser fra Vejr2. Valget faldt på Vejr2, da de kunne give data om udetemperatur og vind på timebasis. Siden er firmaet gået konkurs og er blevet overtaget af norske Storm, hvilket resulterede i en periode for Aabenraa Rødekro Fjernvarme uden vejrprognoser. Der blev desuden etableret en række målepunkter i området. Programmet fungerede ikke som blackboks model til at starte med, hvilket krævede en del telefonisk support fra 7T. Styring og kommunikation til Stubbæk området skulle også færdiggøres, hvilket medførte, at den endelige styring til at starte med ikke fungerede helt efter hensigten. Forsyningsområdet inkl. Stubbæk hvor forsøget med temperaturstyring er udført er vist på figur Figur Forsyningsområdet for Aabenraa Rødekro Fjernvarme. (Stubbæk området), AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 12 af 60

14 8.1.4 Status Efter en turbulent periode hvor Aabenraa Fjernvarme blev fusioneret med Rødekro Fjernvarme og hvor der også skete udskiftning på direktørposten, blev der igen kigget på optimeringsmodellen i Stubbæk. Aabenraa Fjernvarme og 7T gjorden en ekstra indsats og fik nu modellen og optimeringen til at køre, som den skulle. Der var dog stadig lidt vanskeligheder med at få modellen til at arbejde rigtigt i forhold til pumpe max. Centralen i Stubbæk kan maximalt levere 120 m 3 /h. Hvis temperaturen blev meget lav, ville dette kunne give forsyningsproblemer dvs. problemer med at holde trykket og levere den nødvendige vandmængde. For ikke at få for store temperaturudsving er modellen begrænset til at regulere med en ændring af temperaturen på højest 2 grader pr. time. 7T har lavet et nyt pumpescript, som dog tillader, at temperaturen ændres med 4 grader pr. time i de sidste 10 % af flowintervallet. Det betyder, at pumpescriptet overtager styringen i intervallet 72 m 3 /h til 80 m 3 /h. Det kan i fremtiden vise sig problematisk, at det maksimale flow er 80 m 3 /h, da temperaturen stiger, hvis flowet ikke kan overstige denne værdi. Det kan afhjælpes ved at finde et nyt højere optimalt flow. PLC erne er programmeret, så temperaturen ikke kan komme over 90 C i fremløbet. Under den efterfølgende test og driftsfase har det være muligt at komme helt ned på 64 C i fremløbet, men det viste sig her, at hvis temperaturen blev sat for langt ned, så begyndte returtemperaturen at stige voldsomt og der opstod problemer med støj fra installationerne. Figur viser et plot af fremløbstemperaturen i hele Stubbæk området hvor det fremgår, at temperaturen i yderområderne kan holdes på ca. 60 C ved en fremløbstemperatur på 66 C Figur TERMIS modellen for Stubbæk visende fremløbstemperaturen i ledningsnettet. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 13 af 60

15 Frede Barsballe fra Aabenraa Rødekro Fjernvarme, der har været med i hele projektet, lægger vægt på, at udover en optimal regulering af fremløbstemperaturen har ledningsnetmodellen i TERMIS bidraget med et bedre overblik over nettet i form af oplysninger om tryk og temperatur samt mulighed for at afprøve forskellige løsningsmodeller. Vi kan nu se og beregne konsekvenserne i ledningsnettet og for de berørte forbrugere ved fx udskiftning af ledninger til en anden dimension, udvidelse af ledningsnettet samt afspærring i dele af nettet i forbindelse med reparationsarbejde. Det er ligeledes blevet muligt at lokalisere de kritiske punkter, hvilket giver medarbejderne en større fortrolighed med nettet og en tryghed, når der skal laves ændringer. Dette betyder alt i alt en mere effektiv drift og en større tilfredshed hos forbrugerne. På figur er vist et plot af modelstyringen for Stubbæk. Modellens gule kasser markerer enten en kritisk knude hvor en fastsat temperatur minimum skal overholdes, eller det kan være knuder, hvor der erfaringsmæssigt kan blive problemer med tryk eller temperatur. Knuderne viser de beregnede aktuelle fremløbstemperaturer i udvalgte knudepunkter. Figur Plot af modelstyringen i TERMIS modellen for Stubbæk. Driftsoptimeringen har vist et stort potentiale for besparelse i sommerperioden, hvor temperaturen kan sænkes betydeligt, uden der sker en forringelse for forbrugerne. Siden optimeringen er kommet ordentlig op at køre, har der været meget små problemer i Stubbæk. Det kører i det daglige uden det store arbejde. Det har desuden vist sig, at TERMIS modellen er meget præcis. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 14 af 60

16 Ved tjek med efterfølgende målinger har det vist sig, at temperaturen beregnet i modellen kun afviger 0,5 1,0 C fra tilsvarende målinger i nettet Resultater Det har for Aabenraa Rødekro Fjernvarme været muligt via TERMISTO at gennemføre en væsentlig nedsættelse af fremløbstemperaturen i Stubbæk området. Den gennemsnitlige fremløbstemperatur er således blevet reduceret med 8 C i perioden fra 2005 til I 2005 ved projektets start var fremløbstemperaturen 77 C, hvorfra den gradvist er sænket til det nuværende niveau på 69 C. Til gengæld er den gennemsnitlige returtemperatur steget fra 41 C i 2005 til 43 C i Det ses tydeligt på figur 8 1.4, at TERMIS modellen blev implementeret i august 2007, hvor der sker et stort fald i temperaturen. I en periode i efteråret 2007 blev der kørt med en temperatur på 64 C, men det viste sig hurtigt, at det medførte en væsentlig stigning i returtemperaturen jf. figur Ligeledes kan det ses, at TERMIS modellen ikke har kørt optimalt i efteråret Der forsvandt nogle IPadresser i forbindelse med udskiftning af telefonsystemet på varmeværket, og derfor har fremløbstemperaturen i den periode været unødig høj. På trods af en lidt højere returtemperatur er middeltemperaturen faldet med 3 C fra 59 C i 2005 til 56 C i Middeltemperaturen fremgår af figur På figur ses stigningen i flowet som konsekvens af den lavere fremløbstemperatur. Som skrevet tidligere er det optimale maksimale flow pt. indstillet til 80 m 3 /h, hvilket også stemmer overens med de faktisk målte driftsdata. 80,00 78,00 Fremløbstemperatur 76,00 Temperatur 74,00 72,00 70,00 68,00 66, ,00 62,00 Januar Februar Marts April Maj Juni Tid Juli August September Oktober November December Figur Fremløbstemperatur i perioden januar 2005 juni 2009 (Stubbæk). AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 15 af 60

17 50,00 48,00 Returtemperatur Temperatur 46,00 44,00 42,00 40, ,00 36,00 Januar Februar Marts April Maj Juni Tid Juli August September Oktober November December Figur Gennemsnitlig returtemperatur pr. måned i perioden januar 2005 juni 2009 (Stubbæk). Middeltemperatur 64,00 62,00 Temperatur 60,00 58,00 56,00 54, ,00 50,00 Januar Februar Marts April Maj Juni Tid Juli August September Oktober November December Figur Gennemsnitlig middeltemperatur pr. måned i perioden januar 2005 juni 2009 (Stubbæk). AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 16 af 60

18 80,00 70,00 Flow Flow (m3/h) 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10, ,00 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tid Figur Gennemsnitligt flow pr. måned i perioden januar 2005 juni 2009.(Stubbæk) Fremtiden TERMIS modellen i Stubbæk skal ses som et test område hvor man Aabenraa Fjernvarme samlede erfaringer med temperaturstyring og med TERMIS TO. Planen og håbet er, at temperaturoptimeringen fremover udvides til at omfatte hele forsyningsområdet. Det næste område, der forventes inddraget i temperaturoptimeringen, er forsyningsområdet Høje Kolstrup. Det forventes, at arbejdet med at få de resterende områder implementeret i modellen vil gå noget hurtigere, idet Aabenraa Rødekro Fjernvarme nu har gode erfaringer at tage med fra Stubbæk Evaluering af forløbet og programmet Der har hele vejen igennem projektet været et godt samarbejde med 7T og ABB om overførsel af data mellem systemerne. Ved rettelser og tilpasninger i model eller SRO anlæg har supporten fundet sted hurtigt og effektivt. Opbygning og implementering samt kalibrering af modellen foregik uden de store problemer og det har ikke været noget problem at finde ressourcerne da ledelsen har bakket op om projektet. Indkøringsfasen trak dog lidt ud, da der fra værkets side ikke blev afsat tid og ressourcer nok. En vigtig konklusion fra Aabenraa Rødekro Fjernvarmes side er, at der netop skal afsættes ressourcer nok til sådan et projekt, for det er ikke gjort med at modellen er lavet og sat i drift. Der skal arbejdes med den for at få det ønskede resultat. Gevinsten kommer ikke medmindre alle involverede engagerer sig i projektet, det være sig bestyrelse, driftsfolk m.fl. og der afsættes midler til at få projektet op at køre. Der blev fra 7T s side afholdt et lærerigt kursus for Aabenraa Rødekro Fjernvarmeværk i opbygning i TERMIS. Som med så mange andre ting er det vigtigt, at programmet bruges jævnligt. Ifølge Frede Barsballe, der har været ansvarlige for det praktiske med TERMIS modellen, kan det være problematisk for mindre værker, at få implementeret et optimeringsmodul, idet der skal afses en vis mængde tid. Derimod kan det være en god mulighed for de mellemstore værker, som derved også bliver klogere på det ledningsnet, man arbejder med. En anden mulighed kunne være, at større værker overtager driften eller tilbyder en service til optimering af produktion og drift til andre mindre værker i området. På den måde kan fjernvarmen generelt gøres mere effektiv og de større værker få mulighed for at have én person ansat, som har specialiseret sig i driftsoptimeringsarbejdet. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 17 af 60

19 8.2 Næstved Varmeværk A.m.b.a Baggrund Næstved Varmeværk a.m.b.a. blev stiftet i 1965 og har gennem tiden vokset sig større og større til i dag at forsyne forbrugere. Forsyningsområdet udgøres af 82 km hovedledning og 58 km stikledning og er opdelt i 4 særskilte områder: Lille Næstved, Ejlersvej, Parkvej og Indre by og er vist på figur Ejlersvej Varmeværket modtager størstedelen (96 %) af den samlede varme fra det fælleskommunale kraftvarmeanlæg I/S FASAN. Lille Næstved Indre by Hovedparten af varmen er baseret på overskudsvarme fra affaldsforbrænding og den resterende del produceres på naturgas. Spids og reservelast producers på 5 centraler, der ligger fordelt i forsyningsområdet. Den samlede installerede effekt er på 100 MW. Parkvej Varmeproduktion er MWh. Heraf ender ca MWh, svarende til 19 %, som varmetab i ledningsnettet. Figur Det eksisterende forsyningsområde for Næstved Varmeværk samt mulige fremtidige udvidelsesområder Ledningstabet i Næstved er sammenlignet med mange andre værker forholdsvist lavt, men med en relativ høj varmeproduktionspris bliver omkostningerne ved varmetabet alligevel på op mod 20 mio. kr. om året. Der er således et væsentligt økonomisk incitament for at optimere fremløbstemperaturen og dermed mindske varmetabet. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 18 af 60

20 Næstved Varmeværk har arbejdet aktivt med optimering af ledningsnettet i en årrække. Der er løbende blevet arbejdet på forbedring af driften og fremløbstemperaturen fra værket og Næstved Varmeværk har samtidig på et tidligt tidspunkt opbygget en ledningsnetmodel i TERMIS. En væsentlig parameter i driften hos Næstved Varmeværk er en pålidelig prognose for varmeforbruget. Fjernvarmeproduktionen i Næstved er meget afhængig af samspillet med byens affaldsforbrændingsanlæg, og en væsentlig økonomisk parameter er muligheden for maksimal udnyttelse af affaldsvarmen. Driftsoptimeringen af ledningsnettet er blevet har således været taget seriøst i en årrække og har været prioriteret høj i driften det var ikke næppe muligt at sænke fremløbstemperaturen yderligere med den eksisterende manuelle regulering prognose og regulering. Installation af optimeringsprogrammet PRESS har det betydet, at reguleringen af fremløbstemperaturen nu sker automatisk. Ved at etablere optimeringsprogrammet PRESS, der sørger for prognosebaseret temperaturstyring, har Næstved Varmeværk opnået en reduktion af ledningstabet og samtidig optimeret udnyttelsen af affaldsvarmen fra byen affaldsforbrændingsanlæg Forløbet Næstved Varmeværk har gennem de seneste 7 8 år arbejdet på at optimere driften af ledningsnettet ved at benytte modelberegninger af ledningsnettet i TERMIS. Der var således allerede inden projektets start en velfungerende TERMIS model og regulering via SRO anlægget som kunne sikre driften, blandt andet ved akkumulering af varme i ledningsnettet til kompensering for morgenspidsen i de tidlige morgentimer. I 2002 påbegyndte Næstved Varmeværk i samarbejde med 7 Technologies A/S (7T) og AAEN Rådgivende Ingeniører A/S, projektet Besparelser gennem optimering af driftsforhold på fjernvarmenet. Projektets mål var at belyse og dokumentere mulighederne for, gennem optimering af tryk og fremløbstemperatur i fjernvarmenettet, at kunne sikre de enkelte forbrugere en ensartet varmekomfort, samtidig med at ledningstabet blev reduceret. Næstved Varmeværk installerede optimeringsprogrammet TERMIS fra 7T, hvori der blev opbygget en computerbaseret simuleringsmodel. Ved projektets start i sommeren 2005 anvendtes modellen som offline model uden direkte kontakt til værkets SRO system. I forbindelse med projektet blev TERMIS modellen justeret og kalibreret. En opdatering og gennemtestning af TERMIS modellen tog ca. 1 år. Næstved Varmeværk ønskede som en del af optimeringen at kunne generere en mere sikker belastningsprognose, som skulle indberettes til deres varmeleverandør affaldsforbrændingen I/S FASAN. Valget af PRESS fra firmaet Enfor var således begrundet i ønsket om en sikker prognose for varmeforbruget som input til produktionsstyringen. Næstved Varmeværk stod samtidig over for en væsentlig opdatering og omlægning af hoveddatabasen og en udskiftning/opdatering af SRO anlægget fra ABB. Der blev i projektet indgået en aftale mellem Næstved Varmeværk og ABB om implementering af en PRESS prognosemodel med temperaturstyring. ABB blev ansvarlig for projektet, mens Enfor fungerede som underleverandør af PRESS programmet. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 19 af 60

21 Figur viser den skematiske opbygning af optimering og prognoseinstallationen i Næstved. PRESS systemet modtager input fra SRO serveren samt fra DMI og genererer derefter en prognose for den forventede produktion til kraftvarmeværket samt et setpunkt til fremløbstemperaturen. Med til PRESS prognosesystemet hører også et optimeringsmodul som Næstved Varmeværk satte i drift sammen med det nye SRO system fra ABB. Programmerne arbejder sammen om at optimere fremløbstemperaturen på baggrund af metrologiske data fra DMI Figur Skematisk oversigt over PRESS installationen i Næstved. Beregningsmodulet i PRESS har til formål at sikre en optimal produktion og temperatur under de givne forhold. Driftsomkostningerne opdeles i drifts og varme produktionsomkostninger. PRESS arbejder med en løbende balanceberegning som i et closed loop så beregningerne gentages til der er fundet et optimum. Ledningsnettet i Næstved består af fire oprindeligt selvstændige varmeværker, som er blevet slået sammen og forbundet. Ledningsnettet bærer derfor stadig et væsentligt præg af denne sektoropdeling. Udfordringen for Næstved Varmeværk lå således i at få reguleret de fire områder, hvoraf ét er centralt og forsyner fjernvarme ud til de tre øvrige. For at få optimeret områderne sammen var det nødvendigt at udviklet fire PRESS modeller, én til hvert forsyningsområde. De fire modellen er knyttet sammen så de til sammen beregner den optimale drift i den givne situation. PRESS optimerer fremløbstemperaturen ud fra målepunkter i alle områderne samt fra vejrdata indhentet fra DMI. Det har således krævet en videreudvikling af PRESS programmet for at få det til at fungere optimalt sammen med SRO anlægget i Næstved. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 20 af 60

22 I forbindelse med installationen er der samtidig blevet installeret en række nye målepunkter i Næstved Varmeværks ledningsnet. I forbindelse med projektet har varmeværket selv udviklet en færdig løsning til et målepunkt, som kan aflæse tryk og temperatur og transmittere dette til værket via GSM nettet. På billede 1 og 2 ses konstruktionen af et målepunkt. Der er installeret ca. 5 målepunkter med datakommunikation så data sendes via GPRS til varmeværket. Målepunkterne sikrer at PRESS er opdateret og har data om den øjeblikkelige situation i ledningsnettet og særligt i yderområderne. Billede 1: Konstruktion af målepunkt. Billede 2: Konstruktion af målepunkt I november 2007 blev PRESS modellerne implementeret. Der har været en forholdsvis lang indkøringsperiode, da der skulle laves mange tilpasninger og grænseværdierne for forskellige parametre (flow, tryk og temperatur) skulle afprøves og justeres. Ved at installere PRESS har det været muligt at automatisere den aktive regulering, herunder den varmeakkumulering i ledningsnettet, som gør det muligt at reducere antallet af opstarter af spidslastcentraler. Optimeringsværktøjet skulle således være i stand til at optimere hele systemet inklusiv byens 4 sammenkoblede forbrugszoner. Den tekniske løsning består således af 4 PRESS installationer én for hvert af de 3 underområder (Lille Næstved, Ejlersvejområdet og Parkvej) samt en for centralområdet (byen). Temperaturkrav fra de 3 underområder afledt af hydrauliske begrænsninger og temperaturkrav hos forbrugerne overføres til centralområdet som 3 netpunktstemperaturkrav. PRESS har ikke tidligere været anvendt på så komplekst et ledningsnet som i Næstved, hvor 4 områder er i sammenhæng. Det er lykkes at udvikle 4 PRESS modeller, som er blevet integreret til en model. På Figur er opdelingen af de 4 modeller vist. Prognosen i PRESS beregnes på baggrund af en online vejrprognose fra DMI samt tidligere opsamlede data i PRESS. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 21 af 60

23 PRESS 3 PRESS 2 PRESS 1 PRESS 4 Figur Næstveds Varmeværks ledningsnet. Farverne illustrerer opdelingen af de 4 forsyningsområder og tilhørende separate PRESS modeller. AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 22 af 60

24 8.2.3 Status Fra foråret 2009 har der været en tydelig forbedring at spore i fremløbstemperaturen, da den har ligget lavere end året før. PRESS sørger ligeledes for, at morgenspidsen bliver imødegået, ved at der sker en varmeakkumulering i nettet. Spidsen er blevet mere spids end under den tidligere manuelt indstillede styring og starter fra et lavere niveau. Varmeakkumuleringen kan dog optimeres yderligere, da PRESS gerne skulle hæve temperaturen tidligere om morgenen, end den gør nu. Generelt er det svært at sige, om der kan ske flere forbedringer, for at styringen i Næstved kan betegnes som optimal. Mange parametre spiller ind, som endnu ikke tages i betragtning i PRESS; produktionsomkostninger, returtemperatur og nedre grænseværdier for fx flow. Programmet kan ikke betragtes som fuldt implementeret, før der kan ses en effekt i alle værkets forsyningsområder Resultater I et system så komplekst som Næstveds er det svært at sammenligne data fra år til år, da der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Er der blevet produceret varme på spids og reservelastkedlerne, og hvor meget? Har styringen med alle fire TERMIS modeller fungeret? Disse ting taget i betragtning er der ikke fokuseret så meget på konkrete resultater, der viser en nedsættelse af fremløbstemperaturen, men mere en diskussion af forløb og resultater generelt set. I starten af 2009 var modellen oppe at køre. Som det ses af Figur 8 2.4, var optimeringen langt fra optimal fra starten af, men nu ser det ud til at PRESS modulet er blevet tilpasset, således at fremløbstemperaturen er blevet sænket ca. 2 grader i forhold til Åderupvej, fremløbstemperatur 92,00 90,00 88,00 86,00 Grader 84,00 82,00 80,00 78,00 76,00 74, Januar Februar Marts Tid April Maj Figur Fremløbstemperaturen for centralområdet Åderupvej januar maj 2008 og AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 23 af 60

25 Fremløbstemperaturen i centralområdet er nød til at være højere end i de 3 yderområder da der veksles direkte over. Mindste temperaturen er derfor ca C. Det skyldes, at Åderupvej forsyner de 3 yderområder i byen og dermed er afhængig af den højeste temperatur. Fremløbstemperaturen fra værket er dog via PRESS blevet sænket med ca. 2 C i foråret 2009 sammenlignet med samme periode sidste år. I april var den gennemsnitlig reduktion 3 C i Næstveds centralområde Åderupvej, hvilket ses af Figur Åderupvej, fremløbstemperatur april 85,00 84,00 83,00 Temperatur 82,00 81,00 80, ,00 78,00 77, Tid Figur Fremløbstemperatur for centralområdet Åderupvej i april 2008 og Tidligere blev styringen klaret manuelt. På figur ses tydeligt, at den gamle styring stort set var ens hver dag, mens styringen nu er afhængig af udetemperaturen og varmebehovet hos forbrugerne. Temperatur 86,0 85,0 84,0 83,0 82,0 81,0 80,0 79,0 78,0 77,0 76,0 75, : :00 Åderupvej, fremløbstemperatur april : : : : : : : : : : :00 Tid : : : : : : :00 Figur Fremløbstemperaturen for centralområdet Åderupvej april 2008 og AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 24 af 60

26 Test af forskellige driftssituationer viser at man med en reduceret temperatur ofte ser en øget returtemperatur. Dog vil den samlede gennemsnitlige temperatur i ledningerne stadig være lavere end udgangspunktet, og dermed er der påvist en besparelse. Data for udviklingen i returtemperatur, som det ses af figur 8 2.7, viser at der er sket en lille forværring på ca. 1 grad hvilket ikke er ønskeligt, da retur temperaturen i forvejen er i den lidt høje ende. Åderupvej, returtemperatur 53,00 52,00 51,00 Grader 50,00 49,00 48,00 47,00 46, ,00 Januar Februar Marts Tid April Maj Figur Returtemperaturen for centralområdet Åderupvej januar maj 2008 og Det viste sig ved en nærmere undersøgelse, at det nogle enkelte forbrugere eller boligområder som sætter begrænsningen ved, at de har en meget dårlig afkøling ved lavere fremløbstemperatur Fremtiden Næstved Varmeværk har fjernaflæsning på de fleste af værkets forbrugere og Næstved Varmeværk fortsætter opsætningen af målere i fremtiden, så samtlige forbrugere bliver fjernaflæst. Det giver mulighed for helt præcist at få klarlagt varmetabet i ledningsnettet, idet varmeproduktionen på anlæggene og varmesalget til forbrugerne kan aflæses på præcis samme tidspunkt måned for måned. Et ønske for fremtiden er, at det på et tidspunkt kan lade sig gøre at få implementeret produktionsomkostninger, returtemperatur, nedre grænseværdier for flow samt oplysningerne fra de fjernaflæste forbrugere i PRESS modellen. Derved vil det blive muligt at få et sammenspil med TERMISmodellen som værket også har fået opdateret i løbet af projektet. TERMIS modellen skal gerne sluttes til som en real time model. Det vil sammen med PRESS og værkets målepunkter give et meget præcist billede af den aktuelle situation i ledningsnettet Evaluering af forløbet og programmerne Forløbet har været længere end først planlagt. Det skyldes, at Næstved Varmeværk fik nyt SRO anlæg undervejs. Det var en fordel i og med, at der blev ryddet op i målepunkter mm., men samtidigt var det en meget stor mundfuld at udskiftningen af SRO anlægget foregik samtidig med opbygningen af PRESSmodellen. Da PRESS modellen ikke tidligere havde været anvendt på så komplekst et ledningsnet som Næstveds, betød det, at Næstved Værket kom til at agere prøveklud for udviklingen af de 4 modeller som skulle AAEN Rådgivende Ingeniører A/S Side 25 af 60