OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

Transkript

1 OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: Homepage:

2 FORORD Denne rapport indeholder resultater fra deltagende medarbejdere i SAS flyrengøring i projektet Objektive målinger af fysisk aktivitet og belastning under arbejde. De objektive målinger af fysisk aktivitet og belastning under arbejde strakte sig over 4 døgn og var ledsaget af et sundhedstjek samt en kort spørgeskemaundersøgelse angående helbred samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Detaljeret måling af lænderyggens bevægelser og belastning, som var et særskilt tilbud til denne arbejdsplads, blev målt henover 1 arbejdsdag. Rapporten sammenfatter således resultater fra både objektive målinger af fysiske aktiviteter og arbejdsbelastninger, fysiske helbredstests (sundhedstjek) og spørgeskemaundersøgelse foretaget i SAS flyrengøring i foråret Hvor det er muligt, er resultaterne sammenlignet med værdier fra et repræsentativt udsnit af den danske arbejdende befolkning kaldt Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK). NAK er en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø, som udføres blandt ca udtrukne danske lønmodtagere hvert 5. år. Enkelte resultater er også sammenlignet med værdier fra undersøgelsen muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere udført af NFA. Rapporten er en samlet tilbagemelding til lederen af arbejdspladsen. Det understreges, at rapportens indhold er fortroligt. Vi takker meget for jeres samarbejde og deltagelse i projektet. ii

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 4 Tidsforløb og Deltagelse... 5 Resultater... 6 Generel beskrivelse af medarbejdere... 6 Kønsfordeling... 6 Alder & job anciennitet... 6 Resultater fra sundhedstjekket... 7 Højde og vægt... 7 Body Mass Index (BMI)... 7 Fedtprocent... 8 Talje/hofte-ratio... 8 Blodtryk... 9 Fysiske tests Smidighedstest hasemuskel- og lænderyg fleksibilitet Håndgrebsstyrke Rygudholdenhed Kondital Resultater fra spørgeskema-undersøgelse Besvær, smerter eller ubehag i bevægeapparatet KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion Helbred og Arbejdsevne Objektive målinger over 4 døgn Antal skridt Stillesiddende arbejde Arbejde med arme over skulderhøjde Belastning af kredsløbet Detaljeret måling af ryggens bevægelse og belastning under arbejde Opsummering

4 INTRODUKTION Baggrunden for projektet er nyere undersøgelser, som finder at hårdt fysisk arbejde øger risikoen for muskelskeletbesvær, sygefravær og hjertekarsygdom. Fysisk aktivitet i fritiden er derimod fundet at reducere denne risiko. I disse undersøgelser, er den fysiske aktivitet under arbejde og i fritiden dog baseret på selvrapporterede data. Det er velkendt, at selvrapporteret data af fysisk aktivitet i arbejde og fritid, ikke giver et præcist mål for den reelle udførte fysiske aktivitet. Dette betyder, at de eksisterende anbefalinger for forebyggelse af eksempelvis muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom, kan være baseret på et unøjagtigt grundlag, og derfor ikke er optimale. Der eksisterer i dag ikke større undersøgelser med gode objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde. Det er derfor nødvendigt at gennemføre objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde og i fritid for at undersøge sammenhængen mellem fysisk arbejde og risiko for muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom. Udviklingen af teknikker til at måle bevægelser, kropspositioner, energiforbrug og relaterede fysiologiske parametre som puls har været enorm de sidste 5 år. Det er nu muligt at lave målinger af ovenstående over flere dage under arbejde og i fritiden (monitorerne er små, lette, ledningsløse, tåler vand osv.). Desværre er de fleste af disse teknikker på nuværende tidspunkt kun afprøvet i laboratorium og under standardiserede forhold i felt, og ikke under arbejde og andre hverdagsaktiviteter. Det overordnede formål i dette projekt er derfor at udvikle og afprøve teknikker til objektive målinger af fysiske aktiviteter under arbejde, og undersøge dens sammenhæng med medarbejdernes helbred. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har taget initiativ til projektet, som gennemføres i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet i Berlin og Fagligt Fælles Forbund, 3F. 4

5 TIDSFORLØB OG DELTAGELSE Projektets tidsforløb i SAS flyrengøring er skitseret nedenfor i figur 1. Indledende information om projektet Sundhedstjek (Spørgeskema og fysiske tests) Objektive målinger (video-optagelse, pulsmålinger, bevægelses-sensorer på lår, hofte, arm og ryg) Sammenfattende rapport-tilbagemelding Februar/Marts 2012 April 2012 December 2012 Figur 1. Projektets tidsforløb Figur 2 viser hvor mange medarbejdere der deltog i projektet, samt hvor mange der fuldførte hhv. sundhedstjek, objektive målinger af fysiske belastninger og aktiviteter over 4 døgn og detaljerede målinger af lænderyggens bevægelser og belastninger over 1 arbejdsdag. Eventuelle frafald af medarbejdere undervejs er også angivet. 20 (14, 6 ) Ønskede at deltage i projektet 20 (14, 6 ) Gennemførte sundhedstjek og spørgeskema 20 (14, 6 ) Ønskede at deltage i objektive målinger 18 (13, 5 ) Gennemførte objektive målinger over flere døgn? Gennemførte detaljerede målinger af ryggens bevægelser og belastninger under arbejde 2 har ingen data fra de objektive målinger Figur 2. Projekt-deltagelsen i SAS flyrengøring 4 har ingen data fra de objektive målinger Projektet blev tilbudt til medarbejdere, hvis arbejde i SAS flyrengøring ikke involverede administrativt arbejde, men hovedsageligt rengøring af mindre maskiner samt maskiner i mellemstørrelsen. 5

6 RESULTATER I det følgende præsenteres projektets resultater. Først forefindes en generel beskrivelse af den medarbejdergruppe som deltog i projektet (20 personer). Dernæst præsenteres resultaterne fra sundhedstjekket mere indgående, efterfulgt af udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Endelig er resultaterne fra de objektive målinger af fysiske aktiviteter og belastninger under arbejde beskrevet. Generel beskrivelse af medarbejdere Kønsfordeling 14 kvinder (70%) og 6 mænd (30%) Alder & job anciennitet Gennemsnitlig alder: 43 år Gennemsnitlig anciennitet: 11 år og 2 måneder 6

7 Resultater fra sundhedstjekket Til sundhedstjekket fik medarbejderne målt højde og vægt, hvorudfra BMI kunne beregnes. De fik målt fedtprocent og blodtryk samt talje- og hofteomkreds, hvorfra talje/hofte-ratioen kunne beregnes. Slutteligt fik medarbejderne målt deres håndgrebsstyrke, rygudholdenhed, ryg/hasemuskel fleksibilitet og kondital, sidstnævnte ved en submaksimal cykeltest. Derudover blev medarbejderne adspurgt om deres generelle helbred, til brug ved eventuel eksklusion fra ovenstående fysiske tests. Højde og vægt Medarbejdernes gennemsnitlige højde: 169 cm Medarbejdernes gennemsnitlige vægt: 68 kg Body Mass Index (BMI) BMI angiver forholdet mellem kroppens vægt og højde. BMI fortæller altså noget om en persons vægt i forhold til højden og kan derfor bruges til at vurdere, om en person vejer for meget, for lidt eller lige tilpas. Hvis man eksempelvis taber sig, vil BMI også falde. BMI siger ikke noget om kroppens fordeling af fedt- og muskelvæv. Derfor er det vigtigt at supplere informationen om BMI med information om kroppens fedtprocent. Personer med stort muskelvolumen (fx bodybuildere) kan have et højt BMI uden at være overvægtige i henhold til fedtprocenten. Omvendt kan der forekomme tilfælde, hvor en person har et BMI i normalområdet, men alligevel har en fedtprocent, der svarer til overvægt. Nedenfor ses hvordan BMI bruges til at vurdere undervægt/overvægt. Skema 1. Vægtkategorier i forhold til BMI Undervægt Normalvægt Overvægt Kraftig overvægt 18,5 kg/m 2 18,5 25 kg/m kg/m 2 >30 kg/m 2 Medarbejdernes gennemsnitlige BMI: 24 kg/m 2 Som det ses på figuren til højre er den største andel af medarbejderne indenfor kategorien normalvægtige (18,5-25 kg/m 2 ). 7

8 Fedtprocent Fedtprocenten fortæller, hvor meget af kroppen der består af fedt. Hvis en person vejer for meget, kan han/hun have for meget fedt på kroppen i forhold til, hvor meget muskler, knogler og organer vejer. Hvis man ønsker at mindske fedtprocenten, kræver det, at man i en længere periode bruger flere kalorier, end man indtager. Dette kan gøres ved at spise færre kalorier eller være mere fysisk aktiv - eller helst ved at kombinere de to indsatser. Fedtprocenten bestemmes i dette projekt via en såkaldt bioimpedansmåler. Bioimpedansmåleren fungerer ved at måle kroppens elektriske modstand hvorfra den kan beregne kroppens andel af fedtvæv. Nedenfor ses hvordan fedtprocent bruges til at vurdere undervægt/overvægt. Skema 2. Vægtkategorier i forhold til fedtprocent Kvinde, alder Undervægtig Anbefalet Overvægtig Kraftig overvægtig % 21 33% 33 39% >39% % 23 34% 34 40% >40% % 24 36% 36 42% >42% Mand, alder Undervægtig Anbefalet Overvægtig Kraftig overvægtig % 8 20% 20 25% >25% % 9 22% 22 28% >28% % 13 25% 25 30% >30% Medarbejdernes gennemsnitlige fedtprocent: 30% 17% Som det ses af ovenstående skema 2 ligger medarbejderne på gruppebasis flot indenfor de anbefalede grænser. Talje/hofte-ratio Flere undersøgelser har vist, at taljemålet kan være bedre end BMI, til at sige noget om helbredet og risiko for livsstilssygdomme. Talje/hofte-ratioen angiver forholdet mellem omkredsen af talje og hofte, og fortæller derved noget om fordelingen af fedt på kroppen. Hvis mænds talje/hofte-ratio er større end 1,0 og kvinders større end 0,8 taler man om æbleform (meget fedt omkring maven). Æbleformen kan spille en rolle ift. forhøjet kolesterol og blodsukker, og kan øge risikoen for udviklingen af type 2 diabetes. Meget fedt på hofterne, pæreform, giver derimod ingen særlig risiko for følgesygdomme. Medarbejdernes gennemsnitlige talje/hofte-ratio: 0,80 0,91 Som det ses, hører medarbejderne fint under anbefalingerne hvad angår talje/hofte-ratio. 8

9 Blodtryk Blodtrykket fortæller, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det høje (systoliske) blodtryk fremkommer, når hjertet trækker sig maksimalt sammen og dermed pumper blod ud i pulsårerne. Det lave (diastoliske) blodtryk fremkommer, når hjertet slapper af og fyldes med blod. Blodtrykket er normalt, hvis det systoliske blodtryk er under 140 mmhg og det diastoliske blodtryk er under 90 mmhg. Blodtrykket anbefales dog at ligge omkring 120/80 mmhg gennem hele livet. Hvis blodtrykket er for højt, påvirker det helbredet, fordi de fine blodkar og de indre organer (lever, nyrer, hjerne m.m.) i kroppen bliver belastet unødigt. Blodtrykket kan ligeledes være for lavt (<90 mmhg/<60 mmhg), hvilket også kan have helbredsmæssige konsekvenser. Medarbejdernes gennemsnitlige blodtryk (systolisk/diastolisk): 119/82 mmhg Som det fremgår af figuren ovenfor fik 25 % af medarbejderne målt forhøjet blodtryk (>140/>90 mmhg). Blandt disse var det kun godt halvdelen, som på forhånd var bekendt med, at de havde forhøjet blodtryk. I tabel 1 er resultaterne fra helbredsmålingerne opsummeret for henholdsvis de kvindelig og mandlige medarbejdere. Som det ses, ligger de kvindelige medarbejdere på gruppebasis indenfor de anbefalede værdier, både når det gælder BMI, fedtprocent, talje/hofte ratio og blodtryk. Med et gennemsnitligt BMI på 27, placeres de mandlige medarbejdere i kategorien overvægtig. Som gruppe har de mandlige medarbejdere dog både en meget fornuftig fedtprocent og talje/hofte-ratio, som ikke antyder nogen form for overvægt. Dette er et godt eksempel på at BMI ikke skal betragtes alene. Også det gennemsnitlige blodtryk ligger fint under den anbefalede grænse for de mandlige medarbejdere. Tabel 1. Opsummering. Resultater fra helbredsmålinger fordelt på køn. Alder (år) BMI (kg/m 2 ) Fedtprocent (%) Talje/hofte ratio Blodtryk (systolisk/diastolisk) SAS - flyrengøring ,80 127/85mmHg SAS - flyrengøring ,91 116/80mmHg 9

10 Fysiske tests Smidighedstest hasemuskel- og lænderyg fleksibilitet For mange mennesker er en vis smidighed nødvendig for at man kan udføre de bevægelser, der er en del af ens dagligdag - og især ens arbejdsliv. Smidigheden afhænger af, hvor elastiske ens muskler og sener er, hvor meget ens led kan bevæge sig og hvor fleksible ens ledbånd er. Smidigheden i hasemuskler og lænderyg måles i dette projekt som afstanden (i cm) mellem fingerspidser og fødder, når en person bøjer sig forover med strakte knæ. Hvis fingerspidserne kommer under fodsålerne (dvs. under den platform som personen er placeret på) er værdien negativ og hvis fingerspidserne er over fodsålerne er værdien positiv. For kvinder anses en værdi mellem -17 cm og +13 cm som værende normal, mens en værdi mellem -11 cm og +24 anses som værende normal for mænd. Medarbejdernes gennemsnitlige smidighed: - 5 cm - 1 cm Som det ses ligger medarbejderne meget fint indenfor normalområdet hvad angår smidighed i haser og lænderyg. Håndgrebsstyrke Håndgrebsstyrken kan sige noget om den generelle kropsstyrke. Håndgrebsstyrke måles i dette projekt med et digitalt hånddynamometer på den dominerende hånd. For kvinder, i den erhvervsaktive alder, anses en håndgrebsstyrke mellem 21 og 38 kg som værende normal, mens den for mænd, i den erhvervsaktive alder, er mellem 35 og 62 kg. Medarbejdernes gennemsnitlige håndgrebsstyrke: 32 kg 50 kg Medarbejderne ligger således også fint indenfor normalområdet hvad angår håndgrebsstyrke. Rygudholdenhed Muskeludholdenheden i ryggen fortæller noget om hvor gode ryggens muskler er til at udvikle kraft over længere tid uden at blive trætte. Denne udholdenhed spiller en rolle for at man undgår skader, når kroppen udsættes for fysiske belastninger på arbejdet såvel i fritiden. En undersøgelse fra 2007 indikerer nemlig at der er en direkte sammenhæng mellem en persons udholdenhed i rygmusklerne og risikoen for at få forværret lænderygproblemer. Dvs. det tyder på at personer med god udholdenhed er bedre beskyttede mod forværrede lænderygsproblemer end personer med mindre god udholdenhed. Rygudholdenheden blev testet ved at medarbejderne i liggende stilling på skråbræt skulle hæve overkroppen til vandret så længe som muligt. En middelgod rygudholdenhed opnås, hvis Stillingen fastholdes mellem 107 og 157 sek. Muskeludholdenheden i ryggen blev målt på 17 ud af de 20 deltagende medarbejdere. De resterende blev ekskluderet pga. muskel-skeletbesvær og/eller forhøjet blodtryk. 10

11 Medarbejdernes gennemsnitlige rygudholdenhed: 92 sek (1:31min) 128 sek (2:08 min) På gruppebasis ligger de kvindelige medarbejdere således under middel hvad angår rygudholdenhed, mens de mandlige medarbejdere fik målt en middelgod rygudholdenhed. Kondital Konditallet kan fortælle noget om en persons almene træningstilstand. Konditallet beregnes ved at måle kroppens maksimale evne til at optage ilt relativt til kroppens vægt. Man kan således forbedre sit kondital ved at tabe sig og/eller gennem fysisk træning. I dette projekt blev konditallet målt ved en submaksimal cykeltest. Konditallet blev målt på ¾ af de deltagende medarbejdere. Den resterende ¼ blev ekskluderet fra denne test pga. muskelskeletbesvær og/eller forhøjet blodtryk. Skema 3. Vurdering af kondital, når der tages højde for alder Kondital (mlo 2/min/kg) Alder (år) Mænd Kvinder Lav Middel Høj Lav Middel Høj < > 51 < > < >47 < > < >43 < > < >39 < > < >35 < >36 Medarbejdernes gennemsnitlige kondital: 42 mlo 2 /min/kg 37 mlo 2 /min/kg Som det ses i skema 3 fik de kvindelige medarbejdere målt et gennemsnitligt højt kondital, mens de mandlige medarbejdere som gruppe fik målt et middel-godt kondital. Dette indikerer at medarbejderne generelt har en meget fornuftig træningstilstand. I tabel 2 er resultaterne fra de fysiske tests opsummeret. Som det ses, ligger både kvindelige og mandlige medarbejdere indenfor de normalområdet, når det det gælder smidighed og håndgrebsstyrke. De kvindelige medarbejdere har på gruppebasis en mindre god rygudholdenhed, men derudover har alle medarbejdere en general god fysisk kapacitet. Tabel 2. Opsummering. Resultater fra fysiske tests fordelt på køn. Alder (år) Smidighed (cm) Håndgrebs -styrke (kg) Rygudholdenhed (sek) Kondital (mlo2/min/kg) SAS - flyrengøring SAS - flyrengøring

12 Resultater fra spørgeskema-undersøgelse Projektet omfattede også en spørgeskemaundersøgelse omhandlende helbred samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne for udvalgte spørgsmål er præsenteret i det følgende. Besvær, smerter eller ubehag i bevægeapparatet Graden af smerte forårsaget af muskelskeletbesvær har vist sig at hænge tydeligt sammen med en persons sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Medarbejderne blev i dette projekt bedt om at angive graden af værste smerte indenfor den sidste måned i forskellige kropsregioner. Skalaen som blev benyttet gik fra 0-9, hvor 0 var ingen smerte og 9 var værst tænkelige smerte. Smerten anses for at være betydelig, når den overstiger 3 på denne skala. På figur 3 nedenfor ses graden af smerte i forskellige kropsregioner blandt medarbejderne. Grad af værste smerte (0-9) Smerte inden for den sidste måned Figur 3. Graden af den værst oplevede smerte indenfor den sidste måned i forskellige kropsregioner. Flyrengøringspersonale Kropsregion På figur 3 ses det at medarbejderne rapporterer den største grad af smerte i nakke, skuldre samt lænderyg. Tæt på halvdelen af medarbejderne rapporterer tilmed en betydelig smerte i disse regioner - dvs. smerte 3 på en skala fra 0-9. Vi kan ikke ud fra disse tal direkte sige, hvad årsagen til smerterne er. 12

13 KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion KRAM-faktorerne dækker over de 4 livsstilsfaktorer, der har størst betydning for tilfælde af alvorlig sygdom og for tidlig død i den danske befolkning. KRAM-faktorerne omfatter tobaksrygning, fysisk inaktivitet, dårlig kost og et stort alkoholforbrug. Kost: En sund kost er med til at forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme. Usund kost er en af de store syndere for udvikling af overvægt og fedme. Tabel 3. Medarbejdernes fordeling af kosten. Hvor ofte spise eller drikker du? Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere Forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte 74% 10% 16% 0% Frisk frugt 47% 21% 32% 0% Fedtfattige mejeriog kødprodukter Groft brød, rugbrød, Havregryn Slik, is, chokolade, sodavand/saft med sukker 53% 31% 16% 0% 74% 26% 0% 0% 16% 16% 47% 21% Fastfood, pizza, burger, 0% 5% 37% 58% pølser, shawarma, mm. Det svar som blev hyppigst angivet blandt medarbejderne er fremhævet med fed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 6 stykker eller 600 g frugt og grønt om dagen; spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen; spiser kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag; sparer på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager; sparer på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød. Som det fremgår af tabel 3 lever medarbejderne nogenlunde op til disse anbefalinger. Dog kunne bidraget fra frugt og grønt i kosten med fordel være større, mens der kunne spares mere på de søde sager. Rygning: Sygdomme forårsaget af rygning indbefatter forhøjet blodtryk, lungekræft, hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Statistikken viser, at rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald i Danmark, og at hver anden ryger dør af sin rygning. Rygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end aldrig-rygere % af medarbejderne ryger dagligt eller af og til De som ryger, ryger i gennemsnit 17 cigaretter eller lign. om dagen (=storrygning) 1 KRAM-undersøgelsens hjemmeside: Undersøgelsen er initieret af Det Nationale Råd for Folkesundhed. 13

14 Alkohol: Et stort alkoholforbrug er forbundet med en lang række følgesygdomme, som skrumpelever, kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kræft og hjertekarsygdomme. Personer, der drikker over højrisiko-genstandsgrænserne (14 for kvinder og 21 for mænd pr. uge), dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt. På hverdage drikker medarbejderne i gennemsnit: På weekenddage drikker medarbejderne i gennemsnit: ½ genstand pr. dag 2½ genstand pr. dag På gruppebasis ligger medarbejderne således under sundhedsstyrelsens højrisikogenstandsgrænse. Motion: Personer, der er fysisk aktive i deres fritid, har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive og må desuden forvente flere leveår med langvarig belastende sygdom. 65% af medarbejderne er let fysisk aktive i sin fritid i mere end 4 timer pr. uge eller laver mere anstrengende fysisk aktivitet i sin fritid i 2-4 timer pr. uge. Ca. 2/3 af medarbejderne lever dermed op til sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring minimum 30 minutters fysisk aktivitet om ugen. Helbred og Arbejdsevne Selvvurderet helbred er en persons vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med f.eks. sygefravær og tidlig pension. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. På spørgsmålet Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred svarede: 63% af medarbejderne meget godt eller godt I 2010 rapporterede 77 % af danske erhvervsaktive at have et meget godt eller godt helbred. Relativt flere af de medarbejdere som deltog i dette projekt vurderer altså deres helbred som værende dårligere ift. gennemsnittet i den danske erhvervsaktive befolkning. Arbejdsevne er et begreb, der omfatter medarbejderens selvvurderede evne til at udføre deres arbejde i forhold til de krav, der stilles til dem. Medarbejderne som deltog i dette projekt blev i spørgeskemaet bedt om at angive deres nuværende arbejdsevne på en skala fra 0 til 9, hvor 9 er den bedste arbejdsevne og 0 er ude af stand til at arbejde. Medarbejderne rapporterede i gennemsnit en arbejdsevne på: 7,9 Hvert nedadgående trin på skalaen øger risikoen for sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet betydeligt. Den nuværende arbejdsevne skulle derfor gerne holde niveau blandt medarbejderne. 14

15 Medarbejderne blev ligeledes bedt om at vurdere deres fremtidige arbejdsevne, med tanke på deres helbred, da denne vurdering ligeledes har vist sig at være særligt knyttet til sygefravær og tidlig pension. På spørgsmålet Hvis du tænker på dit helbred, tror du så, at du er i stand til at udføre dit arbejde om to år?, svarede 16 % af medarbejderne ikke sikkert. Dette tal tyder altså på, at der er nogle af medarbejderne, som føler at deres evne til at udføre deres arbejde er begrænset af deres helbred.. 15

16 Objektive målinger over 4 døgn Et af formålene med dette projekt var at indsamle objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde og i fritiden. Ved hjælp af bevægelses- og pulsmålere blev den fysiske aktivitet registreret henover 3-4 døgn. Målingerne blev foretaget med små og diskrete målere, der kunne placeres under tøjet, direkte på huden. De objektive målinger blev gennemført på i alt 18 medarbejdere. I det følgende præsenteres resultaterne for de objektive målinger i arbejdstiden. Resultaterne kan bidrage til at belyse de daglige fysiske aktiviteter under arbejde i SAS flyrengøring. Resultaterne indbefatter medarbejdernes gennemsnitlige antal skridt på en arbejdsdag, den procentvise andel af arbejdstiden medarbejderne gennemsnitlig bruger på at sidde ned, og den længste sammenhængende periode som medarbejderne sidder ned. Endelig angives den procentvise andel af arbejdstiden, som medarbejderne i gennemsnit har armene over skulderhøjde. Her vil også den længste sammenhængende periode i denne aktivitet blive præsenteret. Som det sidste angives medarbejdernes gennemsnitlige pulsbelastning under arbejde (belastning af kredsløbet). Alle resultater angives på gruppebasis, ligesom også minimum- og maksimumværdier er medtaget for at afspejle variationen i resultaterne. Antal skridt Gennemsnitlige antal skridt under arbejde pr. dag: skridt o Minimum: skridt o Maksimum: skridt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man minimum går skridt om dagen. Det anbefales således at alle med under 1000 skridt i timen under arbejde, bør dyrke motion i fritiden. Som det fremgår af resultaterne er der stor variation i hvor meget medarbejderne går henover en arbejdsdag. Som det ses, går én person godt skridt, mens en anden går godt skridt i løbet af arbejdsdagen. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen øvre grænse for hvor meget man bør gå på arbejdet, men der skal ikke herske nogen tvivl om at skridt er rigtig mange. Stillesiddende arbejde Man er i de senere år blevet opmærksom på, at stillesiddende aktiviteter øger risikoen for kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme, fx diabetes, hjertesygdomme, metabolisk syndrom og kræft. Medarbejderne sidder i gennemsnit ned i 51 % af arbejdstiden o Minimum: 25 % o Maksimum: 65 % På nuværende tidspunkt findes ingen konkrete anbefalinger ift. hvor lang tid man fx skal sidde ned i løbet af en dag. Men det anbefales at man begrænser tiden med stillesiddende aktiviteter - særligt stillesiddende aktiviteter af længere varighed. Samtidig rådes man til at tage hyppige 16

17 pauser fra stillesiddende aktiviteter, da dette menes delvist at kunne modvirke den negative effekt på helbredet. Den længste sammenhængende periode som medarbejderne i gennemsnit sidder ned i arbejdstiden: 30 min Det ser ud til at medarbejderne generelt har en forholdsvis stor mængde stillesiddende arbejde, men igen er der stor variation i resultaterne. Til gengæld ser det ud til at medarbejderne ikke har voldsomt lange perioder med sammenhængende stillesiddende arbejde, hvilket kan være positivt ift. helbredet. Den store andel af stillesiddende arbejde er interessant, særligt hvis det sammenholdes med det forholdsvis høje antal skridt, som medarbejderne i gennemsnit når at gå i løbet af en arbejdsdag. Arbejde med arme over skulderhøjde En række undersøgelser har vist at arbejde med armene over skulderhøjde øger risikoen for besvær i særligt nakke og skuldre. Risikoen øges derudover med varigheden af arbejdet. Medarbejderne arbejder med armene over skulderhøjde i gennemsnit 1 % af arbejdstiden o Minimum: 0% o Maksimum: 3% Den længste sammenhængende periode som medarbejderne i gennemsnit arbejder med armene over skulderhøjde: 1 min og 24 sek. Mængden af arbejde med armene over skulderhøjde ser generelt fornuftig ud. Men den længste sammenhængende periode som produktionsmedarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen foroverbøjet (>60 ) kan vurderes som uhensigtsmæssig. Belastning af kredsløbet Belastningen under arbejde angives som procent af pulsreserven. Dette er et mål for hvor hårdt en person arbejder ift. sin maksimale fysiske kapacitet (=konditallet målt under cykeltesten). Hvis en persons relative pulsbelastning under arbejde er over 60% af maksimal belastning, vil arbejdet give en positiv konditions-forbedrende effekt. Hvis en persons relative pulsbelastning under arbejde derimod er mellem 30 og 60% af maksimal belastning, har arbejdet en mere udtrættende effekt og giver ingen træningsopbyggende effekt. Fordi den relative pulsbelastning under arbejde er afhængig af konditallet, vil en forøgelse af konditallet medføre at en betydelig mindre andel af tiden vil være udtrættende. Medarbejdernes gennemsnitlige relative pulsbelastning under arbejde: 29% o Minimum: 18% o Maksimum: 40% Medarbejderne ligger lige på grænsen til at have et arbejde med udtrættende og belastende karakter. 17

18 Detaljeret måling af ryggens bevægelse og belastning under arbejde Meget eller længerevarende arbejde med foroverbøjet ryg kan øge risikoen for lidelser i bevægeapparatet. Særligt hvis overkroppens vægt i sig selv medfører en belastning af ryggen menes denne arbejdsstilling at være uhensigtsmæssig for særligt lænderyggen. På samme måde kan meget eller længerevarende arbejde med ryggen bøjet bagover eller til siden også have uheldige konsekvenser for særligt lænderyggen Nedenfor ses hvilke stillinger, der betragtes som værende hensigtsmæssige, hensigtsmæssige (under visse forhold) og uhensigtsmæssige ift. at undgå overbelastning af muskler, sener og led, og som kan føre til smerter i bevægeapparatet. Figur 4. Kategorier som bruges til at vurdere arbejdsstillinger. I de gule områder er stillingen som udgangspunkt hensigtsmæssig, men her må varigheden af den enkelte stilling tages i betragtning, da den spiller en væsentlig rolle ift. om stillingen i virkeligheden må vurderes som uhensigtsmæssig. Medarbejderne i SAS flyrengøring fik i dette projekt mulighed for at få lavet mere detaljerede målinger af lænderyggens bevægelse og belastning under arbejde. Målingerne varede i op til 8 timer og foregik ved at en række små bevægelsessensorer blev placeret langs rygsøjlen på medarbejderne (se billede til højre). I alt 15 medarbejdere gennemførte disse målinger. Tabel 4 viser, hvor mange procent af arbejdstiden, som medarbejderne i gennem tilbringer i de viste kategorier (grøn, gul eller rød) når det gælder hhv. foroverbøjning, bagoverbøjning og sidebøjning af ryggen under arbejde. Tabel 4. Andel af arbejdstiden som medarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen i en hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig stilling. Bevægelse Foroverbøjning (% af arbejdstid) Bagoverbøjning (% af arbejdstid) Sidebøjning (% af arbejdstid) Hensigtsmæssig stilling Hensigtsmæssig stilling (afhængig af varighed) 54 3 Uhensigtsmæssig stilling

19 Som det ses har medarbejderne særligt meget arbejde med ryggen foroverbøjet, mens mængden af arbejde med ryggen bøjet bagover og til siden er sparsom. Generelt ser mængden af arbejde med ryggen i de uhensigtsmæssige stillinger (røde kategori) fornuftig ud. Det skal dog nævnes, at der var stor variation i resultaterne blandt medarbejderne. En enkelt medarbejder var oppe på at tilbringe hele 30 % af arbejdsdagen med kraftigt foroverbøjet ryg (rød kategori, >60 ), mens en anden tilbragte 20 % af arbejdsdagen med bagoverbøjet ryg (rød kategori, >0 ). Der skal desuden gøres opmærksom på at ovenstående resultater ikke fortæller hvorvidt medarbejderne var udsat for nogle ydre belastninger under deres arbejde med foroverbøjet ryg. Tabel 5 viser hvor mange gange i timen medarbejderne i gennemsnit bøjer ryggen hhv. forover, bagover og til siden under arbejde. Ligeledes angives den gennemsnitlige varighed af hver enkelt bevægelse. Tabel 5. Gennemsnitlige frekvens og varighed af forover-, bagover- og sidebøjning under arbejde. Foroverbøjning Bagoverbøjning Sidebøjning Bevægelse Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Hensigtsmæssig stilling (afhængig af varighed) 14 2: Uhensigtsmæssig stilling Medarbejderne har relativt få arbejdsperioder med foroverbøjet ryg. Til gengæld ser perioderne generelt ud til at være meget lange særligt perioderne tilbragt i den gule kategori (20-60 ), som i gennemsnit varer over 8 minutter. Det vurderes at så lange perioder med foroverbøjet ryg er uhensigtsmæssigt, og med tanke på at medarbejderne i gennemsnit tilbringer over halvdelen af deres arbejdstid i denne stilling, kan det blive et problem. Anderledes ser det ud for bagover- og sidebøjning, hvor både frekvensen og varigheden ser fornuftig ud. Der eksisterer ingen konkrete anbefalinger for hvor lang tid man må tilbringe med ryggen i gul eller rød kategori. Men stillingerne er fundet uhensigtsmæssige særligt ift. udvikling af smerter i bevægeapparatet, hvorfor vi anbefaler, at man forsøger at begrænse tiden i disse stillinger mest muligt. 19

20 OPSUMMERING Rapporten indeholder resultater fra spørgeskemaundersøgelse samt sundhedstjek udført på i alt 20 medarbejdere i SAS flyrengøring. Rapporten indeholder samtidig resultater fra objektive målinger af fysiske arbejdsbelastninger og aktiviteter lavet på i alt 18 medarbejder samt detaljerede målinger af lænderyggens belastninger lavet på i alt 15 medarbejdere. På baggrund af disse målinger ønsker vi at fremhæve følgende: Medarbejderne ligger som gruppe fint indenfor de anbefalede grænser når det gælder parametre til vurdering af overvægt (fedtprocent og talje-hofte ratio) 25 % af medarbejderne fik målt forhøjet blodtryk. Denne andel svarer nogenlunde til andelen med forhøjet blodtryk i den øvrige erhvervsaktive del af befolkningen. Dog var kun ca. halvdelen af medarbejderne med forhøjet blodtryk bekendt med dette på forhånd. Hvad angår smidighed, håndgrebsstyrke og kondition ligger medarbejderne som gruppe meget fint indenfor normalområderne. Ikke helt så godt ser det ud når det gælder rygudholdenhed, hvor de kvindelige medarbejdere skiller sig ud med en lav rygudholdenhed. Blandt medarbejderne ses en betydelig grad af smerte i lænderyg, nakke og skuldre oplevet inden for den sidste måned. Dette kan skyldes både forhold i og udenfor arbejde. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv klarer medarbejderne sig generelt pænt indenfor KRAM-faktorerne, kost, alkohol og motion. Ca. 2/3 af medarbejderne levede fx op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet i fritiden. Dog kunne bidraget fra frugt og grønt i kosten øges. Mindre godt ser det ud, når det gælder rygning, idet ca. 3 ud af 4 medarbejdere ryger dagligt eller af og til (17 cigaretter i gennemsnit=storrygning). Med et gennemsnit på skridt pr. dag under arbejde, lever medarbejderne sandsynligvis/givetvis op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum skridt om dagen. Medarbejdernes relative pulsbelastning under arbejde ligger dog generelt ikke højt nok til at være konditionsfremmende, men måske nærmere udtrættende. Mængden af arbejde med armene over skulderhøjde ser ud til at være fornuftig ift. at undgå udvikling af skulder og nakkebesvær. Mængden af arbejde med ryggen bøjet forover, bagover og til siden ser generelt fornuftig ud. Men varigheden af særligt perioder med foroverbøjning bør begrænses, for at undgå overbelastning af lænderyggen. Det skal understreges at projektet ikke måler på belastning under løft og træk/skub. En relativ stor andel af medarbejderne (16 %) rapporterer at de er usikre på, om de kan udføre deres arbejde om 2 år, når de har deres helbred for øje. Helbredet synes altså at begrænse flere af medarbejdernes evne til at udføre deres arbejde. Dette stemmer overens med at kun 63 % rapporterer et godt eller meget godt helbred. Vi ønsker at være forsigtige med at give direkte anbefalinger på baggrund af dette projekt, men tiltag for at reducere andelen af medarbejdere som ryger, har forhøjet blodtryk og skulder-, nakke- og lænderygsbesvær bør vurderes. Dette kan for eksempel gøres ved at integrere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen såsom rygestopkurser, fysisk træning og ergonomiske tiltag for at reducere belastning på lænderyg, nakke og skuldre. 20