OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING"

Transkript

1 OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: Homepage:

2 FORORD Denne rapport indeholder resultater fra deltagende medarbejdere i SAS flyrengøring i projektet Objektive målinger af fysisk aktivitet og belastning under arbejde. De objektive målinger af fysisk aktivitet og belastning under arbejde strakte sig over 4 døgn og var ledsaget af et sundhedstjek samt en kort spørgeskemaundersøgelse angående helbred samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Detaljeret måling af lænderyggens bevægelser og belastning, som var et særskilt tilbud til denne arbejdsplads, blev målt henover 1 arbejdsdag. Rapporten sammenfatter således resultater fra både objektive målinger af fysiske aktiviteter og arbejdsbelastninger, fysiske helbredstests (sundhedstjek) og spørgeskemaundersøgelse foretaget i SAS flyrengøring i foråret Hvor det er muligt, er resultaterne sammenlignet med værdier fra et repræsentativt udsnit af den danske arbejdende befolkning kaldt Den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK). NAK er en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø, som udføres blandt ca udtrukne danske lønmodtagere hvert 5. år. Enkelte resultater er også sammenlignet med værdier fra undersøgelsen muskelstyrke og kondition hos danske arbejdstagere udført af NFA. Rapporten er en samlet tilbagemelding til lederen af arbejdspladsen. Det understreges, at rapportens indhold er fortroligt. Vi takker meget for jeres samarbejde og deltagelse i projektet. ii

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 4 Tidsforløb og Deltagelse... 5 Resultater... 6 Generel beskrivelse af medarbejdere... 6 Kønsfordeling... 6 Alder & job anciennitet... 6 Resultater fra sundhedstjekket... 7 Højde og vægt... 7 Body Mass Index (BMI)... 7 Fedtprocent... 8 Talje/hofte-ratio... 8 Blodtryk... 9 Fysiske tests Smidighedstest hasemuskel- og lænderyg fleksibilitet Håndgrebsstyrke Rygudholdenhed Kondital Resultater fra spørgeskema-undersøgelse Besvær, smerter eller ubehag i bevægeapparatet KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion Helbred og Arbejdsevne Objektive målinger over 4 døgn Antal skridt Stillesiddende arbejde Arbejde med arme over skulderhøjde Belastning af kredsløbet Detaljeret måling af ryggens bevægelse og belastning under arbejde Opsummering

4 INTRODUKTION Baggrunden for projektet er nyere undersøgelser, som finder at hårdt fysisk arbejde øger risikoen for muskelskeletbesvær, sygefravær og hjertekarsygdom. Fysisk aktivitet i fritiden er derimod fundet at reducere denne risiko. I disse undersøgelser, er den fysiske aktivitet under arbejde og i fritiden dog baseret på selvrapporterede data. Det er velkendt, at selvrapporteret data af fysisk aktivitet i arbejde og fritid, ikke giver et præcist mål for den reelle udførte fysiske aktivitet. Dette betyder, at de eksisterende anbefalinger for forebyggelse af eksempelvis muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom, kan være baseret på et unøjagtigt grundlag, og derfor ikke er optimale. Der eksisterer i dag ikke større undersøgelser med gode objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde. Det er derfor nødvendigt at gennemføre objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde og i fritid for at undersøge sammenhængen mellem fysisk arbejde og risiko for muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom. Udviklingen af teknikker til at måle bevægelser, kropspositioner, energiforbrug og relaterede fysiologiske parametre som puls har været enorm de sidste 5 år. Det er nu muligt at lave målinger af ovenstående over flere dage under arbejde og i fritiden (monitorerne er små, lette, ledningsløse, tåler vand osv.). Desværre er de fleste af disse teknikker på nuværende tidspunkt kun afprøvet i laboratorium og under standardiserede forhold i felt, og ikke under arbejde og andre hverdagsaktiviteter. Det overordnede formål i dette projekt er derfor at udvikle og afprøve teknikker til objektive målinger af fysiske aktiviteter under arbejde, og undersøge dens sammenhæng med medarbejdernes helbred. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har taget initiativ til projektet, som gennemføres i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet i Berlin og Fagligt Fælles Forbund, 3F. 4

5 TIDSFORLØB OG DELTAGELSE Projektets tidsforløb i SAS flyrengøring er skitseret nedenfor i figur 1. Indledende information om projektet Sundhedstjek (Spørgeskema og fysiske tests) Objektive målinger (video-optagelse, pulsmålinger, bevægelses-sensorer på lår, hofte, arm og ryg) Sammenfattende rapport-tilbagemelding Februar/Marts 2012 April 2012 December 2012 Figur 1. Projektets tidsforløb Figur 2 viser hvor mange medarbejdere der deltog i projektet, samt hvor mange der fuldførte hhv. sundhedstjek, objektive målinger af fysiske belastninger og aktiviteter over 4 døgn og detaljerede målinger af lænderyggens bevægelser og belastninger over 1 arbejdsdag. Eventuelle frafald af medarbejdere undervejs er også angivet. 20 (14, 6 ) Ønskede at deltage i projektet 20 (14, 6 ) Gennemførte sundhedstjek og spørgeskema 20 (14, 6 ) Ønskede at deltage i objektive målinger 18 (13, 5 ) Gennemførte objektive målinger over flere døgn? Gennemførte detaljerede målinger af ryggens bevægelser og belastninger under arbejde 2 har ingen data fra de objektive målinger Figur 2. Projekt-deltagelsen i SAS flyrengøring 4 har ingen data fra de objektive målinger Projektet blev tilbudt til medarbejdere, hvis arbejde i SAS flyrengøring ikke involverede administrativt arbejde, men hovedsageligt rengøring af mindre maskiner samt maskiner i mellemstørrelsen. 5

6 RESULTATER I det følgende præsenteres projektets resultater. Først forefindes en generel beskrivelse af den medarbejdergruppe som deltog i projektet (20 personer). Dernæst præsenteres resultaterne fra sundhedstjekket mere indgående, efterfulgt af udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Endelig er resultaterne fra de objektive målinger af fysiske aktiviteter og belastninger under arbejde beskrevet. Generel beskrivelse af medarbejdere Kønsfordeling 14 kvinder (70%) og 6 mænd (30%) Alder & job anciennitet Gennemsnitlig alder: 43 år Gennemsnitlig anciennitet: 11 år og 2 måneder 6

7 Resultater fra sundhedstjekket Til sundhedstjekket fik medarbejderne målt højde og vægt, hvorudfra BMI kunne beregnes. De fik målt fedtprocent og blodtryk samt talje- og hofteomkreds, hvorfra talje/hofte-ratioen kunne beregnes. Slutteligt fik medarbejderne målt deres håndgrebsstyrke, rygudholdenhed, ryg/hasemuskel fleksibilitet og kondital, sidstnævnte ved en submaksimal cykeltest. Derudover blev medarbejderne adspurgt om deres generelle helbred, til brug ved eventuel eksklusion fra ovenstående fysiske tests. Højde og vægt Medarbejdernes gennemsnitlige højde: 169 cm Medarbejdernes gennemsnitlige vægt: 68 kg Body Mass Index (BMI) BMI angiver forholdet mellem kroppens vægt og højde. BMI fortæller altså noget om en persons vægt i forhold til højden og kan derfor bruges til at vurdere, om en person vejer for meget, for lidt eller lige tilpas. Hvis man eksempelvis taber sig, vil BMI også falde. BMI siger ikke noget om kroppens fordeling af fedt- og muskelvæv. Derfor er det vigtigt at supplere informationen om BMI med information om kroppens fedtprocent. Personer med stort muskelvolumen (fx bodybuildere) kan have et højt BMI uden at være overvægtige i henhold til fedtprocenten. Omvendt kan der forekomme tilfælde, hvor en person har et BMI i normalområdet, men alligevel har en fedtprocent, der svarer til overvægt. Nedenfor ses hvordan BMI bruges til at vurdere undervægt/overvægt. Skema 1. Vægtkategorier i forhold til BMI Undervægt Normalvægt Overvægt Kraftig overvægt 18,5 kg/m 2 18,5 25 kg/m kg/m 2 >30 kg/m 2 Medarbejdernes gennemsnitlige BMI: 24 kg/m 2 Som det ses på figuren til højre er den største andel af medarbejderne indenfor kategorien normalvægtige (18,5-25 kg/m 2 ). 7

8 Fedtprocent Fedtprocenten fortæller, hvor meget af kroppen der består af fedt. Hvis en person vejer for meget, kan han/hun have for meget fedt på kroppen i forhold til, hvor meget muskler, knogler og organer vejer. Hvis man ønsker at mindske fedtprocenten, kræver det, at man i en længere periode bruger flere kalorier, end man indtager. Dette kan gøres ved at spise færre kalorier eller være mere fysisk aktiv - eller helst ved at kombinere de to indsatser. Fedtprocenten bestemmes i dette projekt via en såkaldt bioimpedansmåler. Bioimpedansmåleren fungerer ved at måle kroppens elektriske modstand hvorfra den kan beregne kroppens andel af fedtvæv. Nedenfor ses hvordan fedtprocent bruges til at vurdere undervægt/overvægt. Skema 2. Vægtkategorier i forhold til fedtprocent Kvinde, alder Undervægtig Anbefalet Overvægtig Kraftig overvægtig % 21 33% 33 39% >39% % 23 34% 34 40% >40% % 24 36% 36 42% >42% Mand, alder Undervægtig Anbefalet Overvægtig Kraftig overvægtig % 8 20% 20 25% >25% % 9 22% 22 28% >28% % 13 25% 25 30% >30% Medarbejdernes gennemsnitlige fedtprocent: 30% 17% Som det ses af ovenstående skema 2 ligger medarbejderne på gruppebasis flot indenfor de anbefalede grænser. Talje/hofte-ratio Flere undersøgelser har vist, at taljemålet kan være bedre end BMI, til at sige noget om helbredet og risiko for livsstilssygdomme. Talje/hofte-ratioen angiver forholdet mellem omkredsen af talje og hofte, og fortæller derved noget om fordelingen af fedt på kroppen. Hvis mænds talje/hofte-ratio er større end 1,0 og kvinders større end 0,8 taler man om æbleform (meget fedt omkring maven). Æbleformen kan spille en rolle ift. forhøjet kolesterol og blodsukker, og kan øge risikoen for udviklingen af type 2 diabetes. Meget fedt på hofterne, pæreform, giver derimod ingen særlig risiko for følgesygdomme. Medarbejdernes gennemsnitlige talje/hofte-ratio: 0,80 0,91 Som det ses, hører medarbejderne fint under anbefalingerne hvad angår talje/hofte-ratio. 8

9 Blodtryk Blodtrykket fortæller, hvor hårdt hjertet skal arbejde for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det høje (systoliske) blodtryk fremkommer, når hjertet trækker sig maksimalt sammen og dermed pumper blod ud i pulsårerne. Det lave (diastoliske) blodtryk fremkommer, når hjertet slapper af og fyldes med blod. Blodtrykket er normalt, hvis det systoliske blodtryk er under 140 mmhg og det diastoliske blodtryk er under 90 mmhg. Blodtrykket anbefales dog at ligge omkring 120/80 mmhg gennem hele livet. Hvis blodtrykket er for højt, påvirker det helbredet, fordi de fine blodkar og de indre organer (lever, nyrer, hjerne m.m.) i kroppen bliver belastet unødigt. Blodtrykket kan ligeledes være for lavt (<90 mmhg/<60 mmhg), hvilket også kan have helbredsmæssige konsekvenser. Medarbejdernes gennemsnitlige blodtryk (systolisk/diastolisk): 119/82 mmhg Som det fremgår af figuren ovenfor fik 25 % af medarbejderne målt forhøjet blodtryk (>140/>90 mmhg). Blandt disse var det kun godt halvdelen, som på forhånd var bekendt med, at de havde forhøjet blodtryk. I tabel 1 er resultaterne fra helbredsmålingerne opsummeret for henholdsvis de kvindelig og mandlige medarbejdere. Som det ses, ligger de kvindelige medarbejdere på gruppebasis indenfor de anbefalede værdier, både når det gælder BMI, fedtprocent, talje/hofte ratio og blodtryk. Med et gennemsnitligt BMI på 27, placeres de mandlige medarbejdere i kategorien overvægtig. Som gruppe har de mandlige medarbejdere dog både en meget fornuftig fedtprocent og talje/hofte-ratio, som ikke antyder nogen form for overvægt. Dette er et godt eksempel på at BMI ikke skal betragtes alene. Også det gennemsnitlige blodtryk ligger fint under den anbefalede grænse for de mandlige medarbejdere. Tabel 1. Opsummering. Resultater fra helbredsmålinger fordelt på køn. Alder (år) BMI (kg/m 2 ) Fedtprocent (%) Talje/hofte ratio Blodtryk (systolisk/diastolisk) SAS - flyrengøring ,80 127/85mmHg SAS - flyrengøring ,91 116/80mmHg 9

10 Fysiske tests Smidighedstest hasemuskel- og lænderyg fleksibilitet For mange mennesker er en vis smidighed nødvendig for at man kan udføre de bevægelser, der er en del af ens dagligdag - og især ens arbejdsliv. Smidigheden afhænger af, hvor elastiske ens muskler og sener er, hvor meget ens led kan bevæge sig og hvor fleksible ens ledbånd er. Smidigheden i hasemuskler og lænderyg måles i dette projekt som afstanden (i cm) mellem fingerspidser og fødder, når en person bøjer sig forover med strakte knæ. Hvis fingerspidserne kommer under fodsålerne (dvs. under den platform som personen er placeret på) er værdien negativ og hvis fingerspidserne er over fodsålerne er værdien positiv. For kvinder anses en værdi mellem -17 cm og +13 cm som værende normal, mens en værdi mellem -11 cm og +24 anses som værende normal for mænd. Medarbejdernes gennemsnitlige smidighed: - 5 cm - 1 cm Som det ses ligger medarbejderne meget fint indenfor normalområdet hvad angår smidighed i haser og lænderyg. Håndgrebsstyrke Håndgrebsstyrken kan sige noget om den generelle kropsstyrke. Håndgrebsstyrke måles i dette projekt med et digitalt hånddynamometer på den dominerende hånd. For kvinder, i den erhvervsaktive alder, anses en håndgrebsstyrke mellem 21 og 38 kg som værende normal, mens den for mænd, i den erhvervsaktive alder, er mellem 35 og 62 kg. Medarbejdernes gennemsnitlige håndgrebsstyrke: 32 kg 50 kg Medarbejderne ligger således også fint indenfor normalområdet hvad angår håndgrebsstyrke. Rygudholdenhed Muskeludholdenheden i ryggen fortæller noget om hvor gode ryggens muskler er til at udvikle kraft over længere tid uden at blive trætte. Denne udholdenhed spiller en rolle for at man undgår skader, når kroppen udsættes for fysiske belastninger på arbejdet såvel i fritiden. En undersøgelse fra 2007 indikerer nemlig at der er en direkte sammenhæng mellem en persons udholdenhed i rygmusklerne og risikoen for at få forværret lænderygproblemer. Dvs. det tyder på at personer med god udholdenhed er bedre beskyttede mod forværrede lænderygsproblemer end personer med mindre god udholdenhed. Rygudholdenheden blev testet ved at medarbejderne i liggende stilling på skråbræt skulle hæve overkroppen til vandret så længe som muligt. En middelgod rygudholdenhed opnås, hvis Stillingen fastholdes mellem 107 og 157 sek. Muskeludholdenheden i ryggen blev målt på 17 ud af de 20 deltagende medarbejdere. De resterende blev ekskluderet pga. muskel-skeletbesvær og/eller forhøjet blodtryk. 10

11 Medarbejdernes gennemsnitlige rygudholdenhed: 92 sek (1:31min) 128 sek (2:08 min) På gruppebasis ligger de kvindelige medarbejdere således under middel hvad angår rygudholdenhed, mens de mandlige medarbejdere fik målt en middelgod rygudholdenhed. Kondital Konditallet kan fortælle noget om en persons almene træningstilstand. Konditallet beregnes ved at måle kroppens maksimale evne til at optage ilt relativt til kroppens vægt. Man kan således forbedre sit kondital ved at tabe sig og/eller gennem fysisk træning. I dette projekt blev konditallet målt ved en submaksimal cykeltest. Konditallet blev målt på ¾ af de deltagende medarbejdere. Den resterende ¼ blev ekskluderet fra denne test pga. muskelskeletbesvær og/eller forhøjet blodtryk. Skema 3. Vurdering af kondital, når der tages højde for alder Kondital (mlo 2/min/kg) Alder (år) Mænd Kvinder Lav Middel Høj Lav Middel Høj < > 51 < > < >47 < > < >43 < > < >39 < > < >35 < >36 Medarbejdernes gennemsnitlige kondital: 42 mlo 2 /min/kg 37 mlo 2 /min/kg Som det ses i skema 3 fik de kvindelige medarbejdere målt et gennemsnitligt højt kondital, mens de mandlige medarbejdere som gruppe fik målt et middel-godt kondital. Dette indikerer at medarbejderne generelt har en meget fornuftig træningstilstand. I tabel 2 er resultaterne fra de fysiske tests opsummeret. Som det ses, ligger både kvindelige og mandlige medarbejdere indenfor de normalområdet, når det det gælder smidighed og håndgrebsstyrke. De kvindelige medarbejdere har på gruppebasis en mindre god rygudholdenhed, men derudover har alle medarbejdere en general god fysisk kapacitet. Tabel 2. Opsummering. Resultater fra fysiske tests fordelt på køn. Alder (år) Smidighed (cm) Håndgrebs -styrke (kg) Rygudholdenhed (sek) Kondital (mlo2/min/kg) SAS - flyrengøring SAS - flyrengøring

12 Resultater fra spørgeskema-undersøgelse Projektet omfattede også en spørgeskemaundersøgelse omhandlende helbred samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne for udvalgte spørgsmål er præsenteret i det følgende. Besvær, smerter eller ubehag i bevægeapparatet Graden af smerte forårsaget af muskelskeletbesvær har vist sig at hænge tydeligt sammen med en persons sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Medarbejderne blev i dette projekt bedt om at angive graden af værste smerte indenfor den sidste måned i forskellige kropsregioner. Skalaen som blev benyttet gik fra 0-9, hvor 0 var ingen smerte og 9 var værst tænkelige smerte. Smerten anses for at være betydelig, når den overstiger 3 på denne skala. På figur 3 nedenfor ses graden af smerte i forskellige kropsregioner blandt medarbejderne. Grad af værste smerte (0-9) Smerte inden for den sidste måned Figur 3. Graden af den værst oplevede smerte indenfor den sidste måned i forskellige kropsregioner. Flyrengøringspersonale Kropsregion På figur 3 ses det at medarbejderne rapporterer den største grad af smerte i nakke, skuldre samt lænderyg. Tæt på halvdelen af medarbejderne rapporterer tilmed en betydelig smerte i disse regioner - dvs. smerte 3 på en skala fra 0-9. Vi kan ikke ud fra disse tal direkte sige, hvad årsagen til smerterne er. 12

13 KRAM-faktorer - kost, rygning, alkohol og motion KRAM-faktorerne dækker over de 4 livsstilsfaktorer, der har størst betydning for tilfælde af alvorlig sygdom og for tidlig død i den danske befolkning. KRAM-faktorerne omfatter tobaksrygning, fysisk inaktivitet, dårlig kost og et stort alkoholforbrug. Kost: En sund kost er med til at forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme. Usund kost er en af de store syndere for udvikling af overvægt og fedme. Tabel 3. Medarbejdernes fordeling af kosten. Hvor ofte spise eller drikker du? Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere Forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte 74% 10% 16% 0% Frisk frugt 47% 21% 32% 0% Fedtfattige mejeriog kødprodukter Groft brød, rugbrød, Havregryn Slik, is, chokolade, sodavand/saft med sukker 53% 31% 16% 0% 74% 26% 0% 0% 16% 16% 47% 21% Fastfood, pizza, burger, 0% 5% 37% 58% pølser, shawarma, mm. Det svar som blev hyppigst angivet blandt medarbejderne er fremhævet med fed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 6 stykker eller 600 g frugt og grønt om dagen; spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen; spiser kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag; sparer på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager; sparer på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød. Som det fremgår af tabel 3 lever medarbejderne nogenlunde op til disse anbefalinger. Dog kunne bidraget fra frugt og grønt i kosten med fordel være større, mens der kunne spares mere på de søde sager. Rygning: Sygdomme forårsaget af rygning indbefatter forhøjet blodtryk, lungekræft, hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Statistikken viser, at rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald i Danmark, og at hver anden ryger dør af sin rygning. Rygere dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end aldrig-rygere % af medarbejderne ryger dagligt eller af og til De som ryger, ryger i gennemsnit 17 cigaretter eller lign. om dagen (=storrygning) 1 KRAM-undersøgelsens hjemmeside: Undersøgelsen er initieret af Det Nationale Råd for Folkesundhed. 13

14 Alkohol: Et stort alkoholforbrug er forbundet med en lang række følgesygdomme, som skrumpelever, kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kræft og hjertekarsygdomme. Personer, der drikker over højrisiko-genstandsgrænserne (14 for kvinder og 21 for mænd pr. uge), dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt. På hverdage drikker medarbejderne i gennemsnit: På weekenddage drikker medarbejderne i gennemsnit: ½ genstand pr. dag 2½ genstand pr. dag På gruppebasis ligger medarbejderne således under sundhedsstyrelsens højrisikogenstandsgrænse. Motion: Personer, der er fysisk aktive i deres fritid, har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive og må desuden forvente flere leveår med langvarig belastende sygdom. 65% af medarbejderne er let fysisk aktive i sin fritid i mere end 4 timer pr. uge eller laver mere anstrengende fysisk aktivitet i sin fritid i 2-4 timer pr. uge. Ca. 2/3 af medarbejderne lever dermed op til sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring minimum 30 minutters fysisk aktivitet om ugen. Helbred og Arbejdsevne Selvvurderet helbred er en persons vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med f.eks. sygefravær og tidlig pension. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. På spørgsmålet Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred svarede: 63% af medarbejderne meget godt eller godt I 2010 rapporterede 77 % af danske erhvervsaktive at have et meget godt eller godt helbred. Relativt flere af de medarbejdere som deltog i dette projekt vurderer altså deres helbred som værende dårligere ift. gennemsnittet i den danske erhvervsaktive befolkning. Arbejdsevne er et begreb, der omfatter medarbejderens selvvurderede evne til at udføre deres arbejde i forhold til de krav, der stilles til dem. Medarbejderne som deltog i dette projekt blev i spørgeskemaet bedt om at angive deres nuværende arbejdsevne på en skala fra 0 til 9, hvor 9 er den bedste arbejdsevne og 0 er ude af stand til at arbejde. Medarbejderne rapporterede i gennemsnit en arbejdsevne på: 7,9 Hvert nedadgående trin på skalaen øger risikoen for sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet betydeligt. Den nuværende arbejdsevne skulle derfor gerne holde niveau blandt medarbejderne. 14

15 Medarbejderne blev ligeledes bedt om at vurdere deres fremtidige arbejdsevne, med tanke på deres helbred, da denne vurdering ligeledes har vist sig at være særligt knyttet til sygefravær og tidlig pension. På spørgsmålet Hvis du tænker på dit helbred, tror du så, at du er i stand til at udføre dit arbejde om to år?, svarede 16 % af medarbejderne ikke sikkert. Dette tal tyder altså på, at der er nogle af medarbejderne, som føler at deres evne til at udføre deres arbejde er begrænset af deres helbred.. 15

16 Objektive målinger over 4 døgn Et af formålene med dette projekt var at indsamle objektive målinger af fysisk aktivitet under arbejde og i fritiden. Ved hjælp af bevægelses- og pulsmålere blev den fysiske aktivitet registreret henover 3-4 døgn. Målingerne blev foretaget med små og diskrete målere, der kunne placeres under tøjet, direkte på huden. De objektive målinger blev gennemført på i alt 18 medarbejdere. I det følgende præsenteres resultaterne for de objektive målinger i arbejdstiden. Resultaterne kan bidrage til at belyse de daglige fysiske aktiviteter under arbejde i SAS flyrengøring. Resultaterne indbefatter medarbejdernes gennemsnitlige antal skridt på en arbejdsdag, den procentvise andel af arbejdstiden medarbejderne gennemsnitlig bruger på at sidde ned, og den længste sammenhængende periode som medarbejderne sidder ned. Endelig angives den procentvise andel af arbejdstiden, som medarbejderne i gennemsnit har armene over skulderhøjde. Her vil også den længste sammenhængende periode i denne aktivitet blive præsenteret. Som det sidste angives medarbejdernes gennemsnitlige pulsbelastning under arbejde (belastning af kredsløbet). Alle resultater angives på gruppebasis, ligesom også minimum- og maksimumværdier er medtaget for at afspejle variationen i resultaterne. Antal skridt Gennemsnitlige antal skridt under arbejde pr. dag: skridt o Minimum: skridt o Maksimum: skridt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man minimum går skridt om dagen. Det anbefales således at alle med under 1000 skridt i timen under arbejde, bør dyrke motion i fritiden. Som det fremgår af resultaterne er der stor variation i hvor meget medarbejderne går henover en arbejdsdag. Som det ses, går én person godt skridt, mens en anden går godt skridt i løbet af arbejdsdagen. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen øvre grænse for hvor meget man bør gå på arbejdet, men der skal ikke herske nogen tvivl om at skridt er rigtig mange. Stillesiddende arbejde Man er i de senere år blevet opmærksom på, at stillesiddende aktiviteter øger risikoen for kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme, fx diabetes, hjertesygdomme, metabolisk syndrom og kræft. Medarbejderne sidder i gennemsnit ned i 51 % af arbejdstiden o Minimum: 25 % o Maksimum: 65 % På nuværende tidspunkt findes ingen konkrete anbefalinger ift. hvor lang tid man fx skal sidde ned i løbet af en dag. Men det anbefales at man begrænser tiden med stillesiddende aktiviteter - særligt stillesiddende aktiviteter af længere varighed. Samtidig rådes man til at tage hyppige 16

17 pauser fra stillesiddende aktiviteter, da dette menes delvist at kunne modvirke den negative effekt på helbredet. Den længste sammenhængende periode som medarbejderne i gennemsnit sidder ned i arbejdstiden: 30 min Det ser ud til at medarbejderne generelt har en forholdsvis stor mængde stillesiddende arbejde, men igen er der stor variation i resultaterne. Til gengæld ser det ud til at medarbejderne ikke har voldsomt lange perioder med sammenhængende stillesiddende arbejde, hvilket kan være positivt ift. helbredet. Den store andel af stillesiddende arbejde er interessant, særligt hvis det sammenholdes med det forholdsvis høje antal skridt, som medarbejderne i gennemsnit når at gå i løbet af en arbejdsdag. Arbejde med arme over skulderhøjde En række undersøgelser har vist at arbejde med armene over skulderhøjde øger risikoen for besvær i særligt nakke og skuldre. Risikoen øges derudover med varigheden af arbejdet. Medarbejderne arbejder med armene over skulderhøjde i gennemsnit 1 % af arbejdstiden o Minimum: 0% o Maksimum: 3% Den længste sammenhængende periode som medarbejderne i gennemsnit arbejder med armene over skulderhøjde: 1 min og 24 sek. Mængden af arbejde med armene over skulderhøjde ser generelt fornuftig ud. Men den længste sammenhængende periode som produktionsmedarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen foroverbøjet (>60 ) kan vurderes som uhensigtsmæssig. Belastning af kredsløbet Belastningen under arbejde angives som procent af pulsreserven. Dette er et mål for hvor hårdt en person arbejder ift. sin maksimale fysiske kapacitet (=konditallet målt under cykeltesten). Hvis en persons relative pulsbelastning under arbejde er over 60% af maksimal belastning, vil arbejdet give en positiv konditions-forbedrende effekt. Hvis en persons relative pulsbelastning under arbejde derimod er mellem 30 og 60% af maksimal belastning, har arbejdet en mere udtrættende effekt og giver ingen træningsopbyggende effekt. Fordi den relative pulsbelastning under arbejde er afhængig af konditallet, vil en forøgelse af konditallet medføre at en betydelig mindre andel af tiden vil være udtrættende. Medarbejdernes gennemsnitlige relative pulsbelastning under arbejde: 29% o Minimum: 18% o Maksimum: 40% Medarbejderne ligger lige på grænsen til at have et arbejde med udtrættende og belastende karakter. 17

18 Detaljeret måling af ryggens bevægelse og belastning under arbejde Meget eller længerevarende arbejde med foroverbøjet ryg kan øge risikoen for lidelser i bevægeapparatet. Særligt hvis overkroppens vægt i sig selv medfører en belastning af ryggen menes denne arbejdsstilling at være uhensigtsmæssig for særligt lænderyggen. På samme måde kan meget eller længerevarende arbejde med ryggen bøjet bagover eller til siden også have uheldige konsekvenser for særligt lænderyggen Nedenfor ses hvilke stillinger, der betragtes som værende hensigtsmæssige, hensigtsmæssige (under visse forhold) og uhensigtsmæssige ift. at undgå overbelastning af muskler, sener og led, og som kan føre til smerter i bevægeapparatet. Figur 4. Kategorier som bruges til at vurdere arbejdsstillinger. I de gule områder er stillingen som udgangspunkt hensigtsmæssig, men her må varigheden af den enkelte stilling tages i betragtning, da den spiller en væsentlig rolle ift. om stillingen i virkeligheden må vurderes som uhensigtsmæssig. Medarbejderne i SAS flyrengøring fik i dette projekt mulighed for at få lavet mere detaljerede målinger af lænderyggens bevægelse og belastning under arbejde. Målingerne varede i op til 8 timer og foregik ved at en række små bevægelsessensorer blev placeret langs rygsøjlen på medarbejderne (se billede til højre). I alt 15 medarbejdere gennemførte disse målinger. Tabel 4 viser, hvor mange procent af arbejdstiden, som medarbejderne i gennem tilbringer i de viste kategorier (grøn, gul eller rød) når det gælder hhv. foroverbøjning, bagoverbøjning og sidebøjning af ryggen under arbejde. Tabel 4. Andel af arbejdstiden som medarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen i en hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig stilling. Bevægelse Foroverbøjning (% af arbejdstid) Bagoverbøjning (% af arbejdstid) Sidebøjning (% af arbejdstid) Hensigtsmæssig stilling Hensigtsmæssig stilling (afhængig af varighed) 54 3 Uhensigtsmæssig stilling

19 Som det ses har medarbejderne særligt meget arbejde med ryggen foroverbøjet, mens mængden af arbejde med ryggen bøjet bagover og til siden er sparsom. Generelt ser mængden af arbejde med ryggen i de uhensigtsmæssige stillinger (røde kategori) fornuftig ud. Det skal dog nævnes, at der var stor variation i resultaterne blandt medarbejderne. En enkelt medarbejder var oppe på at tilbringe hele 30 % af arbejdsdagen med kraftigt foroverbøjet ryg (rød kategori, >60 ), mens en anden tilbragte 20 % af arbejdsdagen med bagoverbøjet ryg (rød kategori, >0 ). Der skal desuden gøres opmærksom på at ovenstående resultater ikke fortæller hvorvidt medarbejderne var udsat for nogle ydre belastninger under deres arbejde med foroverbøjet ryg. Tabel 5 viser hvor mange gange i timen medarbejderne i gennemsnit bøjer ryggen hhv. forover, bagover og til siden under arbejde. Ligeledes angives den gennemsnitlige varighed af hver enkelt bevægelse. Tabel 5. Gennemsnitlige frekvens og varighed af forover-, bagover- og sidebøjning under arbejde. Foroverbøjning Bagoverbøjning Sidebøjning Bevægelse Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Antal pr time Gennemsnitlig varighed (sek) Hensigtsmæssig stilling (afhængig af varighed) 14 2: Uhensigtsmæssig stilling Medarbejderne har relativt få arbejdsperioder med foroverbøjet ryg. Til gengæld ser perioderne generelt ud til at være meget lange særligt perioderne tilbragt i den gule kategori (20-60 ), som i gennemsnit varer over 8 minutter. Det vurderes at så lange perioder med foroverbøjet ryg er uhensigtsmæssigt, og med tanke på at medarbejderne i gennemsnit tilbringer over halvdelen af deres arbejdstid i denne stilling, kan det blive et problem. Anderledes ser det ud for bagover- og sidebøjning, hvor både frekvensen og varigheden ser fornuftig ud. Der eksisterer ingen konkrete anbefalinger for hvor lang tid man må tilbringe med ryggen i gul eller rød kategori. Men stillingerne er fundet uhensigtsmæssige særligt ift. udvikling af smerter i bevægeapparatet, hvorfor vi anbefaler, at man forsøger at begrænse tiden i disse stillinger mest muligt. 19

20 OPSUMMERING Rapporten indeholder resultater fra spørgeskemaundersøgelse samt sundhedstjek udført på i alt 20 medarbejdere i SAS flyrengøring. Rapporten indeholder samtidig resultater fra objektive målinger af fysiske arbejdsbelastninger og aktiviteter lavet på i alt 18 medarbejder samt detaljerede målinger af lænderyggens belastninger lavet på i alt 15 medarbejdere. På baggrund af disse målinger ønsker vi at fremhæve følgende: Medarbejderne ligger som gruppe fint indenfor de anbefalede grænser når det gælder parametre til vurdering af overvægt (fedtprocent og talje-hofte ratio) 25 % af medarbejderne fik målt forhøjet blodtryk. Denne andel svarer nogenlunde til andelen med forhøjet blodtryk i den øvrige erhvervsaktive del af befolkningen. Dog var kun ca. halvdelen af medarbejderne med forhøjet blodtryk bekendt med dette på forhånd. Hvad angår smidighed, håndgrebsstyrke og kondition ligger medarbejderne som gruppe meget fint indenfor normalområderne. Ikke helt så godt ser det ud når det gælder rygudholdenhed, hvor de kvindelige medarbejdere skiller sig ud med en lav rygudholdenhed. Blandt medarbejderne ses en betydelig grad af smerte i lænderyg, nakke og skuldre oplevet inden for den sidste måned. Dette kan skyldes både forhold i og udenfor arbejde. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv klarer medarbejderne sig generelt pænt indenfor KRAM-faktorerne, kost, alkohol og motion. Ca. 2/3 af medarbejderne levede fx op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet i fritiden. Dog kunne bidraget fra frugt og grønt i kosten øges. Mindre godt ser det ud, når det gælder rygning, idet ca. 3 ud af 4 medarbejdere ryger dagligt eller af og til (17 cigaretter i gennemsnit=storrygning). Med et gennemsnit på skridt pr. dag under arbejde, lever medarbejderne sandsynligvis/givetvis op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum skridt om dagen. Medarbejdernes relative pulsbelastning under arbejde ligger dog generelt ikke højt nok til at være konditionsfremmende, men måske nærmere udtrættende. Mængden af arbejde med armene over skulderhøjde ser ud til at være fornuftig ift. at undgå udvikling af skulder og nakkebesvær. Mængden af arbejde med ryggen bøjet forover, bagover og til siden ser generelt fornuftig ud. Men varigheden af særligt perioder med foroverbøjning bør begrænses, for at undgå overbelastning af lænderyggen. Det skal understreges at projektet ikke måler på belastning under løft og træk/skub. En relativ stor andel af medarbejderne (16 %) rapporterer at de er usikre på, om de kan udføre deres arbejde om 2 år, når de har deres helbred for øje. Helbredet synes altså at begrænse flere af medarbejdernes evne til at udføre deres arbejde. Dette stemmer overens med at kun 63 % rapporterer et godt eller meget godt helbred. Vi ønsker at være forsigtige med at give direkte anbefalinger på baggrund af dette projekt, men tiltag for at reducere andelen af medarbejdere som ryger, har forhøjet blodtryk og skulder-, nakke- og lænderygsbesvær bør vurderes. Dette kan for eksempel gøres ved at integrere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen såsom rygestopkurser, fysisk træning og ergonomiske tiltag for at reducere belastning på lænderyg, nakke og skuldre. 20

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Mænd og kvinder med hårdt fysisk

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Overordnet vision bag forskning

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

»Kroppen på (over)arbejde

»Kroppen på (over)arbejde »Kroppen på (over)arbejde Anne Jacobsen, fysioterapeut, Ms. i sundhedspædagogik Tlf. 27 613 938 anjc@alectia.com Stine Ege Qwist, cand. scient. idræt og sundhed Tlf. 23 39 40 75 seqw@alectia.com »Program

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Nøglen for nedslidningsproblemet og sundhedsfremme? Andreas Holtermann, Professor, PhD Twitter @profholtermann Hvor stort problem er muskelskeletbesvær (smerte)

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere