Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader"

Gregers Mølgaard
6 år siden
Visninger:

1 Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik blevet bedt om en fugtteknisk vurdering af udførelsen af sokkelisolering på bebyggelsen Galgebakken i Albertslund, som står over for en snarlig renovering. Det drejer sig om løsninger til henholdsvis lette facader og tunge facader af sandwichelementer. Der ses efter aftale bort fra løsningen med letklinkerblokke. Der er i sagen fremsendt følgende: Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Bolig Bolig Krybekælder Krybekælder Figur 1: Facader af sandwichelementer. Løsning 1 og 2. Figur 2: Lette facader. Løsning 1 og 2. 1

2. Forudsætninger 2.1 Metode Med simuleringsprogrammet Heat2 fra Blocon simuleres den todimensionelle varmestrøm og tilhørende temperaturprofil gennem detaljerne.

2 2. Forudsætninger 2.1 Metode Med simuleringsprogrammet Heat2 fra Blocon simuleres den todimensionelle varmestrøm og tilhørende temperaturprofil gennem detaljerne. For vurdering af risikoen for uacceptable fugtniveauer simuleres det stationære temperaturprofil i den mest kritiske måned. Byggeriet vurderes at ligge i fugtbelastningsklasse 2, svarende til boliger med lav beboelsestæthed. Den mest kritiske måned er januar med en gennemsnitlig udetemperatur på -0,6 C og en indetemperatur på 20 C. På baggrund af de simulerede temperaturforløb er detaljernes overfladetemperaturer vurderet efter de mest kritiske temperaturen i januar iht. SBi-anvisning 224 (DS/EN 13788:2013). Disse er henholdsvis mindst 13,8 C for fugtniveauer over 75% RF og mindst 9,5 C for fugtniveauer over 100% RF (kondens). 2.2 Inde- og udelima Indeklima: 20 C. Fugtbelastningsklasse 2. Udeklima: -0,6 C (januar). Krybekælder: På baggrund af simuleringer i beregningsprogrammet BSim, forudsættes en temperatur på 14 C i krybekælderen i januar. Der er i den forbindelse antaget et luftskifte på 1 h -1 i krybekælderen på baggrund af de nuværende forhold, og temperaturen er beregnet på baggrund af det danske referenceår DRY fra Jf. rekvirenten skal der udføres et ventilationsprojekt med fugtstyret ventilator til krybekældrene som en del af renoveringsprojektet, hvilket ikke kendes på nuværende tidspunkt. Figur 3: Gennemsnitstemperaturer pr. måned i krybekælderen på blå kurve og udendørs på rød kurve. 2

3 2.3 Materialer Følgende materialeparametre er benyttet. Materiale Varmeledningsevne Bemærkninger [W/mK] Mineraluld 0,037 Beton, indvendig 2,64 1 volumen-% stål Beton, udvendig 2,76 1 volumen-% stål Jord 2,30 Fugtig jord (moræne) Træ 0,15 Gips 0,25 Polystyren drænplade 0,038 S80 Stålbeslag 55,0 Overgangsisolanser er iht. DS Simuleringsmodel Modellen opbygges som på figur 1 og 2. 3

4 3. Resultater 3.1 Tung facade 400 mm sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 14,4 C. Figur 4: Stationært temperaturprofil ved tunge facader ved udgravning og isolering i 400 mm dybde. 4

5 3.2 Tung facade mm sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 14,5 C. Der ses derved minimal forøgelse af temperaturen ved en øget isoleringsdybde. Krybekælderens rumtemperatur ses desuden at have markant indflydelse på temperaturprofilet i konstruktionerne. Figur 5: Stationært temperaturprofil ved tunge facader ved udgravning og isolering i 1200 mm dybde. 5

6 3.3 Tung facade - Ingen sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 13,6 C. Figur 6: Stationært temperaturprofil ved tunge facader uden efterisolering af soklen. 6

7 3.4 Let facade mm sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 13,9 C Figur 7: Stationært temperaturprofil ved lette facader ved udgravning og isolering i 400 mm dybde. 7

8 3.5 Let facade mm sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 14,0 C. Der ses derved minimal forøgelse af temperaturen ved en øget isoleringsdybde. Krybekælderens rumtemperatur ses også her at have markant indflydelse på temperaturprofilet i konstruktionerne. Figur 8: Stationært temperaturprofil ved lette facader ved udgravning og isolering i 1200 mm dybde. 8

9 3.6 Let facade uden sokkelisolering Laveste overfladetemperatur ved samling mellem facade og dækelement ses at være 10,2 C. Figur 9: Stationært temperaturprofil ved lette facader uden efterisolering af sokkel. 9

10 4. Vurdering Efterisolering af sokkel Ved analysering af de udførte beregninger ses der en minimal gavnlig effekt på overfladetemperaturerne inde i boligen, såfremt der udføres sokkelisolering hele vejen ned til overkant af fundamentet i krybekælderen frem for blot 400 mm isoleringsdybde. Dette ses gældende for både de tunge og de lette facader. Det er derfor vores vurdering at den øgede isoleringsdybde er unødvendig. Ved den tunge facade bliver den laveste overfladetemperatur under trægulvet 14,4 C, hvilket er over den kritiske overfladetemperatur på 13,8 C. Under den kritiske overfladetemperatur er der, jf. SBi-anvisning 224, risiko for høje fugtniveauer (over 75% RF) med grobund for skimmelsvamp i boliger med normal beboelsestæthed. Der vurderes derfor ikke at være risiko for skimmelvækst i samlingen ved de tunge facader. Ved den lette facade bliver den laveste overfladetemperatur under trægulvet 13,9 C, hvilket er lige over den kritiske overfladetemperatur på 13,8 C. Der vurderes derfor ikke at være risiko for skimmelvækst ved samlingen ved de lette facader. Såfremt der ikke udføres efterisolering af soklen ved de tunge facader resulterer dette i en overfladetemperatur på 13,6 C. Uden efterisolering på soklen ved de lette facader resulterer dette i en overfladetemperatur på 10,2 C. I begge tilfælde bliver overfladetemperaturen under den kritiske temperatur på 13,8 C. Det er derfor vor vurdering at der i begge tilfælde bør udføres efterisolering af soklen for at undgå risiko for skimmelvækst indvendigt ved samlingen mellem facade og dækelement. Det skal bemærkes at disse resultater bygger på de nuværende ventilationsforhold, hvor der er antaget et lavt luftskifte på 1 gang i timen pga. meget få ventilationshuller til det fri. Efterisolering af krybekælderdæk I kraft af det uisolerede betondæk mod krybekælderen bliver temperaturen i krybekælderen væsentlig højere end i det almindelige udeklima. Denne temperatur i krybekælderen ses at have en stor påvirkning på temperaturen i samlingen mellem facade og betondæk. Ved efterisolering af krybekælderdækket vil temperaturen over året i krybekælderen sænkes markant, hvilket dog også vurderes at indebærer en væsentlig varmebesparelse. Temperaturen påvirkes ligeledes markant af ventilationsforholdene og dermed luftskiftet i krybekælderen. En lavere temperatur i krybekælderen vil resultere i en større risiko for skimmelvækst, hvorfor der ved efterisolering skal sikres en passende ventilation af krybekælderen og at fugtpåvirkningen fra jorden mindskes mest muligt. Den lavere temperatur i krybekælderen vil samtidig resultere i at kuldebroerne i betonsamlingerne mellem krybekældervægge og krybekælderdækket får en større betydning, der kan give anledning til for lave indvendige overfladetemperaturer i boligen. Derfor må der også udføres lodret efterisolering indvendigt på soklen for at mindske denne kuldebro. Da der er tale om mange samspillende faktorer anbefales det, at der udarbejdes en samlet projekt for efterisolering af krybekælder-dæk og vægge, og for ventilation af krybekældrene. Dette skal medføre udførelse af en fugtteknisk forsvarlig konstruktion med et mindst muligt energiforbrug, som ligeledes er bygbar i forhold til pladsforhold. For at sikre en fremtidig forsvarlig løsning anbefales det at udføre logning af temperatur- og fugtniveau i krybekældrene, da disse parametre er relevante til den følgende projektering. 10

11 5. Konklusion Det er vor vurdering at det ikke er nødvendigt at efterisolere ned til bunden af krybekælderen, men at der uanset tung eller let facade bør udføres efterisolering af soklerne for at forhindre risikoen for skimmelvækst indvendigt i boligerne. Efterisolering af en krybekælder med betondæk er fugtteknisk og varmeteknisk kompliceret, hvorfor det anbefales at der projekteres en løsning som både er fugtteknisk forsvarlig og totaløkonomisk rentabel. Vedbæk, den Jonas Kolbe BUNCH BYGningsfysik ApS 11

Relaterede dokumenter

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken