ANAMNESE... 2 GENERELT OM UNDERSØGELSESTEKNIK... 3 SKULDER... 4 ALBUE... 6 UNDERARM... 6 HÅNDLED... 7 HÅND... 8 RYG BÆKKEN HOFTE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANAMNESE... 2 GENERELT OM UNDERSØGELSESTEKNIK... 3 SKULDER... 4 ALBUE... 6 UNDERARM... 6 HÅNDLED... 7 HÅND... 8 RYG BÆKKEN HOFTE..."

Transkript

1 Ortopædkirurgisk undersøgelsesteknik Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Overlæge, phd Klaus Hindsø 10. udgave (efterfølgende udgave indgår som selvstændigt kapitel i lærebogen Kirurgi fra FADL s forlag) ANAMNESE... 2 GENERELT OM UNDERSØGELSESTEKNIK... 3 SKULDER... 4 ALBUE... 6 UNDERARM... 6 HÅNDLED... 7 HÅND... 8 RYG BÆKKEN HOFTE KNÆ UNDERBEN FOD UNDERSØGELSE AF BØRN STIKORDSREGISTER

2 Anamnese Anamnesen følger almindelige regler for journalskrivning, idet der udover at afdække nuværende lidelse bemærkes forhold, som har speciel betydning for patienten ved bedøvelse og operation. Nedenfor nævnes punkter, som i forbindelse med den øvrige journaloptagelse er specielt vigtige i ortopædkirurgisk sammenhæng, idet journalen skal være problemorienteret: Allergi og dispositioner: Antibiotika, jod og plaster. Tidligere sygdomme: Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser. Vaccinationsstatus Aktuelle sygdom: Hvilke symptomer? Smerte, kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, nedsat bevægelighed, hævelser, feber osv. Starttidspunkt - hvornår sidst helt rask? Ved traume beskrives skademekanisme. Forløb - pludselig debut, snigende symptomer, bedring eller forværring. Given behandling hidtil. Provokerende og lindrende faktorer. Obs referred pain (f.eks. knæsmerter ved hoftelidelse og skuldersmerter ved phrenicusaffektion). Ved akut indlæggelse: Hvornår sidst spist eller drukket (m.h.p. faste) Øvrige organsystem: Hjerte- og lungelidelse. Urogenitalt: Recidiverende infektioner skal angives. Bevægeapparat: Gangevne før nuværende. Selvhjulpen med daglige gøremål? Socialt: Erhverv. Lidelsen en belastning for arbejdet eller omvendt. Erstatningssag. Pension søges? Hvor kommer patienten fra? Kommunikation gennem tolk? Hjemmehjælp, rask ægtefælle, hjælp fra børn? Medicin. Tobak. Spiritusforbrug i detaljer: Spørg aktivt om sovemedicin, afføringsmedicin og hormonbehandling (opfattes ikke altid som medicin af patienten). 2

3 Generelt om undersøgelsesteknik Ved undersøgelsen skal man sikre sig, at patienten er tilstrækkelig afklædt! Husk at sammenligne med den modsatte side. Selve undersøgelsen og beskrivelse i journalen skal følge dispositionen inspektion, palpation og funktion: Inspektion: Huden vurderes for sår, udslet, rødme eller bleghed, marmorering. Trofiske forstyrrelser (glat, ubehåret hud). Venefylde. Turgor. Er der sår i det planlagte operationsfelt kan operationen måske ikke gennemføres. Spørg den kirurg, der har ansvar for patienten. Led vurderes for synlig hævelse samt for spontan stilling (f.eks. børn med semiflekteret udadroteret hofteled ved ansamling i hoften.) Muskler vurderes for synlig atrofi (f.eks. vastus medialis ved knægener). Normale muskler har konvekst relief, atrofiske muskler har konkavt relief. Palpation: Varme (f.eks. ved infektion), krepitation (=knitren) ved bevægelse eller tryk (f.eks. seneskedebetændelse over håndled eller - mere alvorligt - ved gasgangræn med knitren af hud og muskler) Ømhed (direkte, indirekte). Ansamling i led, bursa eller i bløddelene (fluktuation = skvulpen). Funktion: Bevægelighed: Passiv og aktiv bevægelighed. Muskelstyrken opdeles i seks grader: 0 Ingen følelig muskelkontraktion; 1 muskelkontraktion, som ikke udløser bevægelse; 2 bevægelse, hvis tyngdekraften elimineres; 3 lige netop bevægelse mod tyngdekraften; 4 mod tyngdekraften og nogen modstand; 5 normal muskelstyrke. Stabilitet. Vurdering af ledbånd. Distorsioner kan inddeles: Distorsio grad 0 Ingen løshed, direkte og indirekte ømhed af ledbånd; I Højest 5 graders løshed; II Mere end 5 graders løshed; III Løshed uden slutpunkt. Puls og sensibilitet. Øvrige undersøgelser: Afhængig af lidelse og region findes (et utal af) øvrige undersøgelser, hvoraf nogle nævnes senere under den enkelte region. Undgå at benævne tests med eponymer; 3

4 beskriv i stedet, hvad du finder - f.eks.: "Strakt benløft til 80 grader uden udstrålende smerter," i stedet for "Laseque negativ." Skulder Generelt: Undersøgelse i stående eller siddende stilling. Overkroppen skal være afklædt for at vurdere skulderbladets medvirken i bevægelsen. Smerter i skulderen kan stamme fra lidelser i halscolumna, thorax og abdomen (referred pain). Inspektion: Atrofi af m. deltoideus og af skulderbladets muskler. Vingedannelse af scapula. Palpation: Husk at et "skulderled" har et acromioclaviculærled, et glenohumeralled, et thoracoscapulærled og et sternoclaviculærled. Funktion: Bevægeligheden i skulderen består af en sammensat bevægelighed i alle skulderregionens led. Nedsat bevægelighed i ét led kan delvist kompenseres ved øget bevægelighed i andre. Op til 30 graders abduktion i skulderen kan således foretages i thoracoscapulærleddet selvom humeroscapulærleddet er stift. Normal bevægelighed er fleksion 0-180, ekstension 0-40, abduktion 0-180, udadrotation 0-60, indadrotation til hånden når mellem scapulae. Yngre raske mennesker kan ofte ekstendere og udadrotere mere (70 grader). Instabilitetstest: Instabilitetens retning og grad kan vurderes, men undersøgelserne kræver nogen erfaring. 4

5 Skuffetest (Drawer-test) Patienten sidder med skulderen afslappet. Man står bag patienten og fastholder scapula og clavikel med den ene hånd. Med den anden fattes overarmen og humerus skubbes fremad idet den anteriore translokation i forhold til scapula vurderes. Den normale skulder er stabil fortil og der føles ingen spring klik eller smerte ved manøvren. Bageste stabilitet testes på samme måde, idet humerus her skubbes bagud. Afværgetest (Apprehension test) Skulderen abduceres 90 grader og albuen flekteres 90 grader. Herefter udadroteres humerus. Patienter med anterior instabilitet vil fornemme, at skulderen er på vej til at luksere, og vil derfor forsøge at afværge bevægelsen. Sulcustest På afslappet skulder trækkes distalt i armen. Hvis der er inferior instabilitet ses en tydelig indtrækning (sulcus tegn) subacromialt. Testen er ofte positiv hos patienter med multidirektionel instabilitet. Øvrige undersøgelser: Painful arc Ved f.eks. inkomplet supraspinatus læsion eller tendinit. Ved for lille afstand mellem undersiden af acrominon og oversiden af caput humeri (impingement syndrom). Tip: Smerter fra acromioclaviculærleddet angives med én finger medens smerter fra glenohumeralleddet, bursae eller rotatorcuffen ofte er mere diffuse og angives med hele hånden. Hvis der ikke er mistanke om skulderlidelse kan en generel og grov undersøgelse, som angiver, at patienten uden besvær kan løfte armen strakt over hovedet, føre hånden til nakken og til lænden og kan nå modsatte skulder udelukke alvorlige skulderlidelse. 5

6 Albue Inspektion: Hævelse og fejlstilling. Varus - valgus Palpation: N. ulnaris, caput radii, bicepssenen. Funktion: Det er relevant at anføre, om hånden kan føres til mund, øre og til nakke. Normal bevægelighed er fleksion 0-145; hyperekstension 0-10 grader ses hyppigst hos kvinder. Supination og pronation 0-80 grader med angivelse fra håndkantstilling. Tip: Ved supination og pronation skal albuen holdes fikseret ind til siden. Ansamling i leddet ses tydeligst på bagsiden mellem epikondylerne og olecranon. Underarm Inspektion: Bajonetstilling ved collesfraktur. Hævelse volart på håndled ved green-stick fraktur. Atrofi. Palpation: På distale del af underarmen palperes knoglerne subkutant. Caput commune extensorum (ømhed ved tennisalbue). Ømhed ved Frohses ligament (proksimale fibrøse kant af m. supinator ca. 5 cm distalt for laterale humerusepicondyl) ved radialistunnelsyndrom. Krepitation langs ømme sener ved seneskedehindebetændelse. 6

7 Håndled Inspektion: Vær omhyggelig med beskrivelse af sår på håndled, hånd og fingre. Hvilke strukturer ses i såret - intakte eller læderede. Palpation: Tumores. Pulse. Ømhed over led, sener eller knogler. Funktion: Normal bevægelighed inkluderer dorsalfleksion 0-80, volarfleksion 0-80, ulnardeviation 0-30 og radialdeviation 0-15 grader. Desuden foregår supinations- og pronationsbevægelsen også i håndleddet i distale radioulnære led (0-80 grader). Øvrige undersøgelser: Allen's test Vurdering af flow til hånden gennem såvel a radialis som a ulnaris. Ved testen afklemmes begge arterierne og efter tømning af hånden - ved knytning af denne - løsnes grebet over den ene arterie. Det vurderes om blodet løber til hånden. Testen gentages nu for den anden arterie. SKAL UDFØRES FØR A-PUNKTUR I HÅNDLEDDET! Testen kan også bruges på digitalarterierne med afklemning proksimalt på fingrenes grundstykker. 7

8 Finkelsteins prøve Undersøgelse for mb. De Quervain (seneskedebetændelse med afklemning i 1. kulisse), hvor tommelen gribes ind i hånden af de 4 ulnare fingre. Herefter vil en hurtig ulnardeviation i håndleddet fremkalde smerter svarende til radialsiden af håndleddet ved 1. kulisse. Tinels tegn Ved perkussion over en nerve udløses paræstesier. Prøven er positiv, hvor nerven er irriteret - f.eks. n. medianus ved carpaltunnelsyndrom, n. ulnaris ved albuen eller i Guyon's kanal på hånden. Kan også bruges til at følge udvæksten af en overskåret nerve. Phalens test Fastholdt hyperfleksion i håndleddet fremkalder paræstesier i medianusområdet ved carpaltunnelsyndrom. Hånd Generelt: Vanskelig anatomi - men lær den! Dysfunktion af hånden kan skyldes lidelser proksimalt herfor. Inspektion: Hævelse: Hvilke strukturer er inddraget. Hvilke led er hævede. (Grund- og mellemled ved reumatoid artrit, yderled ved polyartrose). Muskelatrofi. Parese af n. medianus giver thenar atrofi. Parese af n. ulnaris giver atrofi af de korte håndmuskler, specielt 1. dorsale interos (konkavitet af 1. interstits set fra dorsalsiden). Tilspidsning af pulpa ved kredsløbsforstyrrelser. Urglasnegle ved kronisk hjertesygdom. Farve og svedtendens. F.eks. bleghed ved karspasmer og tørhed ved manglende funktion af svedkirtlerne ved nervelæsion. 8

9 Fejlstillinger. (Ulnar deviation ved reumatoid artrit, klostilling ved ulnarisparese, drophånd ved radialisparese, fejlrotation af fingre.) Er fingrene på den afslappede hånd i normal jævn kaskade (let flekterede i alle led med fingerspidserne næsten på linje) som tegn på normal tonus i fleksor og ekstensorsenerne. "Fejl" i kaskaden er hos bevidstløse tegn på senelæsion. Generel brug af hånden. Palpation: Systematisk palpation. Husk tommelens rodled. Ømhed i tabatièren ved scaphoideumfraktur. Evt. hævelse palperes for ømhed. Skurren i leddene. Funktion: Normal bevægelighed er for tommel: Ab/adduktion 40 grader; fleksion/ekstension 45 grader. Øvrige fingre flekterer grader i metacarpofalangealled (MP-led) - 5. finger mest. I proksimale interfalangealled (PIP-led) flekteres 100 grader og i distale interfalangealled flekteres grader - mest i 5. finger. For alle fire ulnare fingre gælder pulpa-vola afstand (PV) er 0 grader. Funktionen af interosserne afprøves ved spredning og samling af fingrene mod modstand. For de fire ulnare fingre gælder generelt: Ekstension MP-led:. Lange ekstensorer PIP og DIP-led: Interosser og lumbrikaler. Fleksion MP-led: Lumbrikaler. PIP-led:. Superficieller fleksorer DIP-led:. Profunde fleksorer Funktionen af de superficielle fleksorer afprøves ved at spærre den fælles muskelbug til de profunde fleksorer. Dette gøres ved at holde nabofingrene strakte medens der flekteres i mellemleddet. Det kontrolleres at der ikke er tonus i yderleddet. Stabiliteten af collaterale ligamenter testes på flekterede grundled men strakte mellem- og yderled. Stabiliteten er vigtig i tommelens grundled, hvor en ruptur af ulnare kollaterale ligament oftest skal opereres. Brug lokalanæstesi ved tvivl. Ved distorsioner skal det altid angives i journalen/på skadekortet, at stabiliteten er testet. 9

10 Sensibiliteten afprøves som topunktsdiskrimination eller som skelneevne mellem våd (sprit) og tør serviet. Let at udføre og giver et sikkert resultat ved skader på nerverne. Ved andre nervelidelser end traumatiske kan forskellige sensibilitetsundersøgelser give yderligere oplysninger: Skelnen mellem spids/stump og mellem varm/kold. Vibrationsog stillingssans. Øvrige undersøgelser: Nervelæsioner med påvirkning af håndens motoriske funktion: n. medianus Lave læsioner: Tommelens abduktion i planet vertikalt på hånden (m abductor pollicis brevis) er svækket. Ved læsion i albuehøjde rammes m. flexor pollicis longus samt 2. fingers dybe fleksor, hvilket gør pincetgreb mellem 1. og 2. finger umuligt, idet yderleddene ikke kan flekteres. n. ulnaris Ofte atrofi i 1. interstits. Manglende funktion af m flexor digiti minimi proprius - dvs. manglende evne til maksimal fleksion i 5. fingers grundled medens interfalangealleddene er strakte. Ulnar klohånd, hvor mellemled flekteres før grundled på de to ulnare fingre. Froments tegn: Ved forsøg på pincetgreb med 1. og 2. finger mangler funktionen af m adductor pollicis og 1. dorsale interos. For at stabilisere grebet hyperflekterer patienten derfor i 1. fingers yderled. Normalt vil de fleste af håndens korte muskler være ramte, men der kan være overlapning med n. medianus. n. radialis Der er ingen motorisk funktion i selve hånden. Læsioner over eller på albueniveau, hvor den motoriske gren læderes, giver lammelse af strækkerne til håndled og fingre samt abductor pollicis longus. Håndleddet hænger (drop hånd) og hånden kan ikke åbnes. 10

11 Tip: Hos bevidstløse kan funktionen af senerne dels vurderes som anført øverst i håndafsnittet med inspektion af fingrenes kaskade og dels ved at observere fingrenes bevægelser ved flektion/ekstensionsbevægelser i håndleddet. Flektion i håndleddet medfører ekstension af fingrene og omvendt (= tenodesefunktion). Ved skade mod radialsiden af håndled er det vigtigt at anføre i journalen/skadekortet om der er ømhed i tabatièren. Også selv ved normale fund (fraktur af Os Scaphoideum kan være lumsk men kræver behandling med det samme). Ved skade mod 1. finger er det vigtigt at anføre i journalen/skadekortet om der er løshed af 1. fingers grundled. Også selv ved normale fund. (Ruptur af ulnare kollaterale ligament kræver oftest operation). Ved sårskader skal neurovaskulære forhold distalt for læsionen altid vurderes og noteres. Ved behandling af sår SKAL undersøgelse af motorisk og sensorisk funktion være afsluttet før anlæggelse af lokalbedøvelse. Der er ingen mening i at forsøge eksploration af såret i skadestuen. Efterprøv funktionen. Ved tvivl indlægges patienten til frilægning og reparation i blodtomt felt og sufficient bedøvelse. Infektioner på fingre skal tages alvorligt. Spreder sig let i dybden, og det skal altid vurderes og anføres, om der er mistanke om spredning til sener, seneskeder eller led. Ryg Generelt Børn søger ofte behandling for fejlstillinger, voksne for traumer og ældre for smerter. Som regel ligger der helt forskellige lidelser bag disse kategorier af patienter, og undersøgelsen af rygge skal naturligvis afspejle dette. En god smerteanamnese er vanskelig, men af særlig betydning ved rygsmerter (se side 2). Inspektion Holdes hovedet lige? Er der ansigtsasymmetri (ses ved torticollis) Den stående patient vurderes fra siden. Er der normal, udslettet eller accentueret thorakal kyfose/lumbal lordose? Udjævner krumningerne i sideplan hinanden, eller er der en generel saggital ubalance? Den stående patient vurderes bagfra. Det vurderes om bækkenet er i balance på to lige lange ben, og om ryggen er lige uden skoliose. Mens patienten flekterer ryggen bemærkes det, om den ene side af ryggen løfte sig højere end den anden (torsionsprominens, Adam s test). Undersøgelsen bør udføres siddende for at udligne benlængdeforskel eller stramhed af hasemuskler. En torsionsprominens ses ved skolioser og skyldes hvirvlernes rotation, hvorved ribben og tværtappe afgår længere bagtil på den ene end på den anden side. Rotationen kan måles med et scoliometer (et specielt vaterpas) og vil normalt ligge under 2 grader. Mere end 7 grader opfattes som indikation for yderligere undersøgelse med røntgenundersøgelse. 11

12 Palpation Funktion Der undersøges for ømhed i midtlinjen samt paravertebralt. På halsen undersøges endvidere muskulaturen, inklusive sternocleidomastoideus, som er stram ved torticollis. Indirekte ømhed undersøges ved tryk i columnas længderetning eksempelvis på hoved eller skuldre. Når patienter undersøges i forbindelse med traumer, skal man tænke på, at smerter andre steder samt påvirkning af medicin eller alkohol kan sløre ømhed langs nakke og ryg. Normal bevægelighed af halscolumna indebærer graders flektion/ekstension (hagen på brystet/kig mod loftet) og sidebøjning (øret på skulderen og ikke skulderen til øret!). Rotation er normalt 70 grader (kig over skulderen). Et mål for fleksion og sidebøjning i den thoracolumbale del af ryggen er fingerspidsernes placering (f.eks. til midt på underbenene ved flektion og til knæets ledlinje ved sidebøjning). Det er dog vigtigere at vurdere, om bevægelserne foregår jævnt over hele ryggen, eller om dele af ryggen er fikseret. F.eks. kan man trods en stiv ryg godt flektere til fingerspidserne når gulvet, hvis hasemuskler og hoftebevægelighed tillader det. På samme måde kan stramme hasemuskler være årsag til øget finger-gulv-afstand trods normal bevægelighed i ryggen. Schober s test er et objektivt mål for lændens bevægelighed. Med patienten stående markeres L5 og et punkt 10 cm ovenfor. Når patienten flekterer maksimalt, bør afstanden mellem disse to punkter øges med mindst 5 cm. Rotation i ryggen måles med patienten siddende, så bækkenet er fikseret. Med højre hånd på venstre skulder og venstre på højre skal patienten rotere kroppen til begge sider. Normalt vil en akse fra skulder til skulder kunne rotere 45 grader til begge sider. Øvrige undersøgelser Neurologisk undersøgelse Intramedullære lidelser eller ændrede pladsforhold i spinalkanalen eller foramina, kan medføre ændringer i de perifere reflekser, samt ændring i motoriske og sensoriske funktioner. En neurologisk undersøgelse kan kortlægge sygdommens placering og udbredning, således at yderligere undersøgelse og behandling kan målrettes relevante områder. En påvirkning af en bestemt nerverod, kan således pege på en prolaps af en bestemt discus. Niveaubestemmelsen er dog vanskeliggjort af et vist overlap mellem de enkelte nerverødders funktion. [skema for dermatomer, innervation og reflekser her eller i ryg- eller i neurologiafsnittet??] 12

13 Laseque s manøvre Bækken Strakt-benløft-test udføres med patienten liggende på ryggen. Det strakte ben løftes af undersøgeren. Normalt vil man kunne løfte benet 60 grader uden ubehag. Hvis undersøgelsen udløser smerter især udstrålende smerter kan det være tegn på irritation af en nerverod, f.eks. hvis den klemmes af en diskusprolaps. I nogle tilfælde kan smerterne udløses i det modsatte ben (positiv krydset Laseque), hvilket afhænger af, hvor nerveroden er påvirket. Generelt Bækkents stilling og funktion hænger sammen med nederste del af ryggen og hofterne. Som eksempel kan flektionskontraktur i hofterne øge kipning af bækkenet fremad, hvilket igen øger lændelordosen. Inspektion Er bækkenet i balance i stående stilling? (se side 15) Hæmatommisfarvninger, husk perineum. Blødning fra uretra/vagina/rectum kan være tegn på dislocerede brud. Palpation Store dele af bækkenet er dækket af muskulatur og kan kun vanskeligt palperes. Sacroiliacaled kan undersøges for direkte og indirekte ømhed ved kompression. Visse reumatologiske lidelser rammer sacroiliacaleddene. Subcutant beliggende knogle palperes for ømhed ved mistanke om frakturer/ligament- eller seneafrivninger. Herved kan man ofte diagnosticere ramusfrakturer hos ældre efter fald. Stabiliteten af bækkenet er vigtig at vurdere hos den hæmodynmamisk påvirkede traumepatient. Undersøgelsen er dog ikke ufarlig, da den kan øge blødningen, og den bør derfor udføres med forsigtighed og af rutineret kollega. Resultatet er svært at tolke. Som regel vil man meget tidligt i traumemodtagelsen tage et røntgenbillede af bækkenet, hvorved den kliniske stabilitetsundersøgelse i realiteten bliver unødvendig og kan undlades. Undersøgelsen foretages ved at komprimere bækkenet ved samtidigt tryk på begge bækkenvinger. Hvis undersøgelsen udløser smerter bagtil, kan det være tegn på indirekte ømhed som følge af brud. Hvis bækkenet føles stabilt, og der ikke er smerter, kan undersøgelsen fortsætte med tryk på begge spinae iliaca ant. sup. Så bækkenet forsøges åbnet. Inspektion/exploration af uretra, vagina og rectum er led i vurderingen af mulige ossøse eller bløddelsskader i bækkenregionen. Desuden er vurderingen af sphinctertonus og voluntær funktion en vigtig del af den neurologiske vurdering både ved traumer og ved mistænkte sygdomme i ryggen. 13

14 Hofte Generelt: Hofteleddet ligger dybt, hvorfor inspektion kun giver relativt begrænsede informationer. Smerter som stammer fra hoften kan af patienten lokaliseres til knæregionen - især medialt (referred pain). Smerter som af patienten lokaliseres til hoften kan stamme fra columna og fra abdominale lidelser (reffered pain). Inspektion: Er huden i orden (ved undersøgelse før operation)? Trykmærker og -sår over trochanter major? Spontan lejring: Ved ansamling i leddet vil smerterne være mindst ved let fleksion og udadrotation, fordi der i denne stilling er der mest plads i leddet og dermed mindst tryk. Denne stilling skal hos små børn give mistanke om ansamling i hofteleddet. Ved fraktur af hoften kan benet være oprykket og udadroteret. Palpation: Det er vanskeligt at palpere selve leddet, men der kan testes for indirekte ømhed i leddet og svarende til collum ved at komprimere trochanter fra siden eller ved kompression langs femur ved tryk i proksimal retning på det flekterede knæ. Husk at palpere regionens øvrige strukturer: Kar og nerver. Muskelfæster. Lymfeknuder. Funktion: Det er vigtigt at have styr på bækkenets stilling: Ved at hyperlordosere i lænden kan bækkenet kippes således, at en fleksionskontraktur i hofteleddet skjules. Når modsatte hofte flekteres maksimalt udrettes hyperlordosen, og kontrakturen viser sig ved at låret løfter sig (=Thomas test). Med en hånd under patientens lænd mærkes efter om lordosen ændres ved ekstensions- og fleksionsbevægelser. 14

15 Ved undersøgelse for abduktion kontrolleres bækkenets stilling ved at holde på modsatte sides spina iliaca anterior superior. Normal bevægelighed er: Fleksion 0-140, ekstension 0-15, abduktion 0-40, adduktion 0-30, indadrotation 0-40, udadrotation 0-45 grader. Patienten undersøges i rygliggende stilling på fladt leje. Ekstension og eventuelt rotation undersøges med patienten liggende på maven. Ved nedsat bevægelighed som følge af slidgigt begrænses først indadrotation og abduktion. Man kan let forvirres af rotationens retning i hoften, når underbenene bruges som visere (flekteret knæ). Indadrotation i hoften medfører udadføring af crus. Øvrige undersøgelser: Benlængden På den stående patient vurderes bækkenets stilling bagfra, idet benlængdeforskel viser sig ved at smilehullerne (eller crista iliaca som et alternativ) står i forskellig højde på de to sider. Ved forskel udlignes denne med træplader under det korte ben, og pladernes tykkelse registreres. Man har så et mål for den funktionelle forkortning. Det er vigtigt at notere, om benlængden er målt på to strakte ben og på flad fod. Med målebånd registreres spina-malleolafstand fra spina iliaca anterior superior til spidsen af mediale malleol. Ved kontraktur i knæ, hvor benet ikke kan rettes ud, kan benlængden udmåles som summen af målingerne fra spina til knæets mediale ledlinje 15

16 og herfra til malleol. Selvom benene udmåles ens kan kontraktur i hofte- eller knæled medføre at det ene ben funktionelt er for kort (se foregående punkt). Trendelenburg's test En positiv test ses ved nedsat styrke i glutealmuskulaturen. Står man på ét ben vil den modsidige bækkenhalvdel normalt løftes, men ved nedsat gluteal muskelkraft vil den derimod synke. Duchennes halten er et andet tegn på insufficiens af glutealmusklerne. Ved gangen kastes vægten over på det belastede ben for at opretholde balancen. Ortolani's og Barlow's prøver en luksationsmanøvre (Barlow). undersøger nyfødtes hofter for medfødt luksation. Hvis hoften er lukseret vil man kunne mærke repositionen ved en repositionsmanøvre (Ortolani). Hvis hoften er på plads men ustabil, vil man kunne fremkalde en luksationsfornemmelse ved Trendelenburg's prøve påviser insufficiens af veneklapperne, hvor vena saphena løber ind i vena femoralis. Indløbet komprimeres medens patienten ligger med eleveret ben. Kompressionen holdes medens patienten rejser sig men slippes herefter, idet man bemærker om der kommer retrograd styrtfyldning. Dette indikerer klapinsufficiens. Hvis varicerne hurtigt fyldes trods kompressionen må der være en insufficient perforant mere distalt. Knæ Generelt: Stabilitetsundersøgelse af knæet kan være vanskelig, men er en af de mere "efterspurgte" undersøgelser i forbindelse med sportsskader og dermed i det daglige 16

17 arbejde på skadestuen. Udfaldet af undersøgelsen kan have stor betydning for den videre behandling. Det er derfor en god ide at øve sig så ofte, man har muligheden. Ved skader er en grundig udspørgen om skadesmekanismen, umiddelbare følger og primær behandling vigtig. Retning og kraft af påvirkning? Fornemmelse af bristning? Måtte udgå af kampen / kunne fortsætte? Ansamling? Hvor hurtigt? RICE - behandling på skadestedet kan sløre de objektive fund! Inspektion: Valgus, varus: Hos voksne ses normalt 5-7 graders valgus. Slidgigt rammer oftest først i mediale ledkammer og kan medføre gradvis varusfejlstilling. Atrofi: Selv efter kort tids knæbesvær vil der komme atrofi svarende til vastus medialis. Mål quadricepsomfanget cm over patellas overkant og sammenlign med modsatte side. Palpation: Patella. Ømhed ved mobilisering. Skurren. Ledlinjer palperes for ømhed og det vurderes om ømheden øges ved kompression eller rotation i knæet. Kollaterale ligamenter palperes for ømhed, defekt eller hævelse. Ledkapslen palperes for ømhed. Husk poples (Baker cyste). Ansamling: Ved anslag af patella samles væsken under patella ved kompression af ledkapslen - specielt svarende til recessus suprapatellaris. Herefter prøver man med en finger om patella kan klikke mod femurkondylerne. Ved en anden metode skubber man væske fra recessus suprapatellaris og mærker efter med den anden hånds fingre langs patella (fluktuation). Husk at et hævet knæ måske ikke skyldes ansamling men synovialissvulst (ingen anslag, ingen fluktuation). Funktion: Normal bevægelighed er: Fleksion og hyperekstension 0-5 grader. 17

18 Sideløshed Ved undersøgelse af de kollaterale ligamenter skal man sørge for at korsbåndene og bagre kapsel er afslappede. Dette opnås ved at flektere grader. Hvis der flekteres mere, bliver undersøgelsen vanskelig at udføre, da man ofte "forstyrres" af rotation i hoften. På afslappet patient skal man kunne mærke få graders vaklen, når man tester det laterale ligament (variserer) - ellers har man ikke lavet testen rigtigt. Er der sideløshed på strakt knæ, vil der også være læsion af korsbånd. Skuffeløshed undersøges på 90 grader flekteret knæ med fikseret fod (sid på den). Husk at bemærke om udgangsstillingen er bagtil - svarende til læsion af bageste korsbånd. Skuffeløsheden er svær at påvise efter akut læsion, da kontraktion af hasemusklerne modvirker manøvren. Lachman's test undersøger forreste skuffeløshed (forreste korsbånd). Knæet er hér kun flekteret grader, hvilket er en stor fordel ved akutte skader. Undersøgelsen er således ikke så smertefuld og hasemuskulaturen kan ikke så let maskere løsheden. Det er til gengæld sværere at få det rigtige greb ved store knæ og små hænder. Pivot shift test Tester ligeledes forreste korsbånd. Kan ikke laves på det akutte knæ. Patienter med overrevet korsbånd vil ofte opleve tilfælde, hvor knæet pludseligt føles usikkert eller smutter. Problemet opstår, når der ved en belastet bevægelse opstår en lille subluksation/reposition mellem tibia og femur. Ved pivot shift test provokeres dette, idet man på det flekterede knæ presser i valgus og indadroterer crus medens knæet ekstenderes. Den smuttende bevægelse kan føles med hånden på knæet samt oftest beskrives af patienten. Lad patienten dreje sig fra side til side stående på et ben og bemærk om dette medfører usikkerhedsfornemmelse. Øvrige undersøgelser: Atrofi af vastus medialis måles med målebånd 15 cm proksimalt for mediale ledlinje eller 10 cm proksimalt for øvre patellakant. 18

19 Q-vinkelen måles mellem en linje fra spina iliaca anterior superior til midten af patella og en linje fra midten af patella til midten af tuberositas tibiae. Fortæller om trækretning af quadriceps og er relevant at måle ved patellasygdomme. Bør være under grader. Menisklæsion Der findes et større antal undersøgelser for menisklæsion (Mc murrays prøve, Bragards prøve, Apleys prøve...). Ingen af disse er særlig sikre og vigtigst er at undersøge ledlinjerne for lokaliseret ømhed. Ømheden kan man prøve at provokere ved at palpere med knæet i forskellige stillinger og med forskellige belastninger. Desuden vurderes det om der er smerter ved kompression og rotation knæet. (Kompression af knæet kan udføres med patienten i bugleje og retvinklet knæ, idet der lægges tryk på fodsålen. Alternativt kan knæet valgiseres/variseres for at komprimere laterale/mediale ledkammer). Underben Inspektion: Farve, marmorering. Behåring. Staseeczem. Ødem. Smalbensomfang. Venefylde kan være øget ved venøs stase - f.eks. Dyb VeneTrombose (DVT). Varicer inspiceres med patienten stående. Sår. Arterielle sår er oftest mindre og dybe og med skarp afgrænsning. Venøse sår er oftest større, med granulering i bunden og uskarp afgrænsning. Palpation: Temperatur. Der kan være termogrænse ved iskæmi. Konsistens af muskulaturen. Achillessenen palperes for ømhed, hævelse og kontinuitet. Husk at der ofte ikke er hæmatom ved bristet Achillessene. Funktion: Muskelstyrken vurderes over knæ- og fodled. Kan patienten stå på tæer og hæle? Øvrige undersøgelser: Thompson's test (= Simmonds test) er positiv ved ruptur af Achillessenen. Medens patienten ligger på maven og flekterer knæet 90 grader squeezes lægmuskulaturen. Hvis Achillessenen er bristet vil dette ikke medføre plantarfleksion i fodleddet. 19

20 Homan's tegn betegner dyb lægømhed samt smerter ved passiv dorsalfleksion i foden. Homan's tegn giver mistanke om dyb venetrombose (DVT). Klinisk undersøgelse for DVT er dog behæftet med stor usikkerhed. Perthe's prøve I stående stilling anlægges staseslange lige under knæet. Hvis de overfladiske vener tømmes under gang er der ikke okklusion af de dybe vener. Med mindre der er betydeligt ødem på crus og fod, er de dybe vener ikke helt okkluderede, og prøven er derfor overflødig. Lewis's prøve tester blodforsyningen til lægmuskulaturen og "provokerer" claudicatio symptomer. Benet løftes fra lejet, så foden eleveres ca. 60 cm. Der ses efter afblegning af fodsål og hæl. Patienten laver nu gentagne fleksions-/ekstensionsbevægelser af fodleddet. Hvis dette medfører smerter i muskulaturen er Lewis's prøve positiv. Fod Generelt: Mange henvender sig på skadestuen efter forvridning af fodleddet. Ofte skyldes besøget et ønske om at udelukke/bekræfte mistanke om brud, og den primære undersøgelse sigter mod, at sortere hvilke fodled der skal røntgenundersøges eller ej. Røntgen er som hovedregel kun nødvendigt: I ankelregionen: Ved smerte samt manglende evne til at støtte, både straks efter skaden og ved undersøgelsen eller ved knogleømhed af posteriore kant eller spids af en malleolerne. I mellemfoden: Ved smerte samt manglende evne til at støtte, både straks efter skaden og ved undersøgelsen eller ved knogleømhed af basis af 5. metatars lateralt eller os naviculare medialt. Inspektion: Hævelse og misfarvninger. Husk inspektion af området bag malleolerne og omkring Achillessenen. Fodens stilling med og uden belastning. (Valgus / varus, planus / cavus, equinus / calcaneus). Negleforandringer. Sår: Arterielle, neuropatiske, venøse. 20

21 Palpation: Ved forvridninger kan man ofte tydeligt skelne mellem ømhed omkring og ømhed på selve malleolerne. Laterale malleol kan oftest bedst palperes fra bagsiden. Arteria dorsalis pedis i 3. kulisse på fodryggen og arteria tibialis posterior bag mediale malleol. Husk at palpere fibula i sin hele længde ved pronationstraumer, hvor der kan være brud proksimalt i fibula med brist af syndesmosen. Disse fodled er ustabile og kræver operation. Funktion: Normal bevægelighed Talo-cruralt: Dorsalfleksion 0-20, plantarfleksion Subtalært: Inversion og eversion 20 grader hver. Midttarsalt: Fiksér calcaneus. Adduktion og abduktion ca. 15 grader hver. Subtalært og midttarsalt: I normal brug af foden anvendes følgende kombinationer af bevægelser: 1) Inversion + adduktion = supination. 2) Eversion + abduktion = pronation. Storetåens bevægelighed er vigtig. Kraften vurderes. Normalt bevægeudslag er i dorsalfleksion omkring 90 grader, plantarflektion nær det halve. Stabiliteten Der undersøges for forreste skuffeløshed samt for sideløshed, idet specielt den sidste undersøgelse er meget usikker - ikke mindst på akutte fodled. Sideløshed vurderes sikrest i gennemlysning, men dette anvendes sjældent i den akutte diagnostik. Øvrige undersøgelser: Elevation af foden anvendes ved vurdering af den arterielle blodforsyning. Hæves foden ca. 60 cm over lejet bør den stadig være velperfunderet. Sker der afblegning af fodsål og hæl er der mistanke om svær iskæmi (truet ekstremitet). Undersøgelsen kombineres med Lewis's prøve (se underben). 21

22 Reaktiv hyperæmi Hvis foden afbleges under elevation holdes stillingen et minut eller to. Herefter holdes foden lavt, idet patienten sidder med benene ud over sengekanten. Ved svær iskæmi vil der nu komme reaktiv hyperæmi som reaktion på iskæmien ved elevationen. Undersøgelse af børn Generelt Det kræver ofte lidt ekstra tid, at lave en god undersøgelse på et barn. Specielt i alderen 3-5 år kan børnene være meget generte. Start med at tale med forældrene uden at give barnet speciel opmærksomhed. Hvis samtalen forløber roligt, vil barnet slappe af og være klar til at blive undersøgt efter et par minutter. Har barnet nået udviklingsmæssige milepæle til forventet tid? Funktion (milepæl) Smiler Drejer hovedet efter personer og ting Hovedkontrol Sidder uden støtte Rejser sig ved ting Går uden støtte Bør være opnået inden: 2 måneder 3 måneder 4 måneder 9 måneder 13 måneder 18 måneder Inspektion Palpation Fuldbåren og velskabt / alderssvarende og uden synlige misdannelser eller fejlstillinger? Normal reaktion på at være hos lægen? Kig efter syndromtegn som f.eks. speciel ansigtsform, stor øjenafstand, lavtsiddende ører osv. Normalvariationen er dog meget stor, så pas på hvad du siger til forældrene. Halten: Smertebetinget med kort standfase, trendelenburgs halten ved nedsat kraft over hoften, Duchennes gang med kropsoverføring på grund af nedsat kraft af proksimal muskulatur, benlængdeforskel, spasticitet. Akser: Varusknæ er normalt fra fødsel til ca 2-3 års alderen. Valgusknæ er normalt mellem 3 og 6 år. Ved skolealderen rettes akserne ikke yderligere. Rotation: Ved indaddrejede fødder vurderes på tre niveauer. Anteversion af hoften, intern tibiatorsion og forfodsadduktion kan alle bidrage til intoeing på forskellige aldre. Rotationerne bedres oftest spontant op til skolealderen. Børn reagerer meget på kolde hænder. Tag en ekstra trøje på, på kolde dage, så dine hænder er varme. Start palpationen forsigtigt, hvor du ikke forventer ømhed. Herefter nærmer du dig det relevante område. 22

23 Børn kan have inkomplette knoglebrud/infraktioner (torus, greenstick og bowing fracture). Sådanne brud har ikke altid indirekte ømhed men må findes på baggrund af lokal hævelse og ømhed. Mistanken bekræftes med røntgen. Mindre børn kan lide at blive smurt ind i crem, og på den måde kan man snyde sig til at palpere arme og ben grundigt igennem. Strømperefleksen : Små børn bliver rolige, når de skal have strømper på. De tror, at undersøgelsen er slut. Giv selv barnet strømper på, men vær så klodset, at du når at undersøge ledbevægelighed over hofte, knæ og fodled. Referred pain har speciel relevans hos børn, hvor især knæsmerter kan skyldes en lidelse i hoften. Funktion De forskellige funktionsundersøgelser af led adskiller sig ikke fra voksne. Som hos voksne vil de specielle hoftelidelser hos børn (coxit, Calve-Legg-Perthes, epifysiolysis coxae m.v.) som første symptom give nedsat indadrotation. Undtagelsen er den sent opdagede hofteluksation, hvor nedsat abduktion er vigtigste symptom. Moro-refleksen (faldrefleksen) bør testes forsigtigt og kun, hvis det er relevant, da den er ubehagelig for barnet. Den kan hos normale børn udløses op til 4-5 må alderen. Ortolani- og Barlows manøvre er repositions- og luksationsmanøvre, som alle nyfødte får foretaget for at afsløre hofteluksation eller løshed (se under Hofteundersøgelse side 16). Undersøgelsen kræver et afslappet barn, og efter nogle få uger kan undersøgelsen være usikker, fordi tonus i muskulaturen er tiltaget. Hoften kan på dette tidspunkt være stabil men i lukseret stilling. I denne situation vil nedsat abduktion være sikreste tegn på en lukseret hofte. 23

24 Stikordsregister Achillessene acromioclaviculærled... 4 Adam s test Afværgetest... 5 Albue... 6 Allen's test... 7 Anamnese... 2 Ansamling... 3; 6; 17 anslag af patella anteriore translokation... 5 Apleys prøve Apprehension test... 5 Arterielle sår atrofi... 3; 17 atrofi i 1. interstits Baker cyste Barlow Barlows manøvre benlængdeforskel Benlængden Bragards prøve carpaltunnelsyndrom... 8 claudicatio Distorsio grad... 3 drophånd... 9 Duchennes halten DVT dyb tromboflebit Elevation af foden eponymer... 3 faste... 2 fejlrotation... 9 finger-gulv-afstand Finkelsteins prøve... 8 fleksionskontraktur i hofteleddet fluktuation... 3; 17 Fod forvridning af fodleddet Froments tegn Funktion, generelt... 3 funktionelle forkortning Generelt om undersøgelsesteknik... 3 glenohumeralled... 4 Guyon's kanal... 8 Hofte Homan's tegn Hånd... 8 Håndled... 7 impingement... 5 Infektioner på fingre Inspektion, generelt... 3 intoeing kaskade af fingerspidser... 9 klapinsufficiens klostilling... 9 Knæ krepitation... 3 kyfose Lachman's test Laseque s manøvre Lewis's prøve... 20; 21 lordose...11 marmorering... 3; 19 mb. De Quervain...8 Mc murrays prøve...19 Menisklæsion...19 Muskelstyrken... 3; 19 n. medianus... 8; 10 n. radialis...10 n. ulnaris... 6; 8; 10 Ortolani...16 Painful arc...5 Palpation, generelt...3 Perthe's prøve...20 Phalens test...8 Pivot shift...18 polyartrose...8 pronation... 6; 21 pronationstraumer...21 radialistunnelsyndrom...6 Reaktiv hyperæmi...22 referred pain... 2; 4; 14 Referred pain...23 reumatoid artrit... 8; 9 RICE...17 Røntgen...20 scaphoideumfraktur...9 Schober s test...12 scoliometer...11 seneskedehindebetændelse...6 Sideløshed... 18; 21 skoliose...11 Skuffeløshed...18 Skuffetest...5 Skulder...4 sphinctertonus...13 spontan stilling...3 Staseeczem...19 sternoclaviculærled...4 Strakt-benløft-test...13 Strømperefleksen...23 Sulcustest...5 supination... 6; 21 syndesmosen...21 synovialissvulst...17 sår 3; 7; 11; 14; 19 tabatièren... 9; 11 tennisalbue...6 tenodesefunktion af fingrene...11 termogrænse...19 thenar atrofi...8 Thomas test, hofteundersøgelse...14 Thomson's test...19 thoracoscapulærled...4 Tinels tegn...8 tolk...2 topunktsdiskrimination...10 torsionsprominens...11 torticollis...11 trendelenburgs halten

25 Trendelenburg's prøve Trendelenburg's test træplader Turgor... 3 udviklingsmæssige milepæle Ulnar deviation... 9 ulnare kollaterale ligament ulnare kollaterale ligament på 1. finger... 9 Underarm...6 Underben...19 Urglasnegle...8 valgus... 6; 17; 18 Varus...6 Venefylde... 3; 19 Venøse sår...19 Ødem

Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser.

Antibiotika, jod og plaster. Ledtilfælde og kroniske infektioner. Hjerte- og lungelidelser. Forløb ved tidligere bedøvelser. 2UWRS GNLUXUJLVNXQGHUV JHOVHVWHNQLN $1$01(6( *(1(5(/72081'(56 *(/6(67(.1,. 6.8/'(5 $/%8( 81'(5$50 +c1'/(' +c1' +2)7(.1 81'(5%(1 )2',1'+2/'6)257(*1(/6( 1 ! " # $ # Anamnesen følger almindelige regler for

Læs mere

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer

!INFEKTION 1. Infektionsrisiko 2. Feber. !ØVRIGE 1. Ledsagesymptomer TRAUME /IKKE-TRAUME SMERTEANAMNESE 1. Lokalisation 1. Debut 2. Varighed 3. Udvikling 4. Traumekansime 5. Lav/høj energi traume 6. VAS 7. Støtte 8. Lindrende/forværrende 9. Smertestillende 10. RICE 11.

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Underbenssmerter samt fod- og

Underbenssmerter samt fod- og Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis

Læs mere

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Revideret maj 2004 INDLEDNING

Læs mere

Underarm, hånd- og håndledssmerter

Underarm, hånd- og håndledssmerter Underarm, hånd- og håndledssmerter Indledning Smerter i underarm, håndled og fingre er normalt problemer, der bliver noget stedmoderligt behandlet. Naturligvis har ingen af os problemer med at behandle

Læs mere

AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS

AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske og reumatologiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O og Reumatologisk Afdeling C Odense

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Hånd Neurovaskulært OE

Hånd Neurovaskulært OE Hånd Neurovaskulært OE Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Objektiv undersøgelse Inspektion

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse: Kropsrejsen Læg dig på gulvet, så fladt som muligt. Lad arme og ben hvile på gulvet. Luk øjnene, hvis det føles behageligt. Ret opmærksomheden mod kroppens kontakt til underlaget. Ved hver kropsdel kan

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS

AALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS Skadestuen Der går mange tanker gennem hovedet på skadestuepatienten: Er det alvorligt? Hvornår bliver jeg rask? Hvornår kan jeg gå i arbejde? Er jeg tryg ved de der skal behandle mig? Det er vigtigt man

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Overekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch Skulderbæltet Skulderbæltet Art. sternoclavicularis Art. acromioclavicularis Art. humeri Scapula Clavicula Clavicula (1) (2) Optagelse (1) er foretaget kraniokaudalt

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Der er mange stillesiddende timer bag rattet, hvad enten man kører bus eller taxi. Bevægelse er meget vigtig

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Når du kører lastbil er der ofte mange stillesiddende timer bag rattet. Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog Gode øvelser til dig, der arbejder i tog - det virker! Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed i muskler og led. Derfor har vi samlet en række gode øvelser, som du kan foretage i løbet af din arbejdsdag

Læs mere

Øvelsesprogram efter skulderoperation. Patientvejledning. Skulder må ikke bevæges frit. PrivatHospitalet Danmark

Øvelsesprogram efter skulderoperation. Patientvejledning. Skulder må ikke bevæges frit. PrivatHospitalet Danmark Øvelsesprogram efter skulderoperation Skulder må ikke bevæges frit Patientvejledning 081 PrivatHospitalet Danmark Information Du er blevet opereret i skulderen og har fået armen lagt i en armslynge, som

Læs mere

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI RELATEREDE MUSKLER Musculus latissimus dorsi, side 21 Musculus trapezius, pars horisontalis, side 22 Musculus trapezius, pars ascendens, side 23 Musculus opponens pollicis, side 24 Musculus triceps, side

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning. Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning

Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning. Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning Basis træning på en sjov og anderledes måde Fitness - Cross - Grundtræning Gribskov Elite og Talentudviklings morgentræning Onsdag morgen fra kl. 6:45 til kl. 8:00 & fredag morgen fra kl.8.15 til 9.45

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere