Atualernissaq sioqqullugu paaqqinnittarfiit. meeqqallu atuarfii Førskoleinstitutioner og folkeskolen

Transkript

1 Atualernissaq sioqqullugu paaqqinnittarfiit meeqqallu atuarfii Førskoleinstitutioner og folkeskolen Ulluunerani paaqqinnittarfiit atuarfeqarnerlu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani inissisimapput. Naalakkersuisoqarfik pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Departementer/ - De par tement_for_kultur.aspx Ulluunerani paaqqinniffinnut atuarfeqarfinnullu tunngatillugu Naalakkersuisut siunertarisaat tassaavoq taaguutit Meeqqerivitsialak aamma Atuarfitsialak aqqutigalugit meeqqanut inuusuttunullu naleqqiullugu tamakkiisumik isiginnilersinnaanissaq. Meeqqerivitsialak pillugu adressemi sukumiinerusumik ta - kuuk: Departementer/ De - par tement_for_kultur/daginstitutions omraadet/meeq qeri vit - sia lak.aspx aam ma Atuarfitsialak pillugu adressemi: www. - nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/departement_for _kultur/folkeskole/inerisaavik_pilersuiffik/atuarfitsialak.aspx.1 ULLUUNERANI PAAQQINNIFFIIT ULLUUNERANILU PAARSISARTUT Meeqqat -it inorlugit ukiullit ulluunerani paarineqartariaqartunut sunngiffimmiluunniit isumagineqartariaqartunut neqeroorutit, tassunga ilanngullugit paarineqarnissamut pisariaqartitsivissunngitsut pinaveersaartitsinermik siunertaqartunik naammattunik neqerooruteqarfiginissaat kommunalbestyrelsit qulakkiigassaraat. Kommunal bestyrel sit ilanngullugu meeqqanut atualertussanut Atuarfitsialammut piareersaatitut sammisassanik neqerooruteqassapput. Meeqqanut inuusuttunullu ulluunerani paaqqinnittarfiit kommuninit pilersinneqarlutillu ingerlanneqartarput. Tamatuma saniatigut kommunip ingerlataanik ulluunerani paarsisartunik angerlarsimaffinni pilersitsisoqarsinnaavoq. Paaqqinnittarfiit taakku aningaasartuutaat kommunit isumagisassaraat, aamma ulluunerani paaqqinnittarfinnut aamma ulluunerani paarsisartunut angajoqqaat akiliuteqartarnerat pineqarpoq..2 MEEQQAT ATUARFIAT Kalaallit Nunaat ukiut 100 sinnerlugit pinngitsoorani atuar - tuu sussaatitaaneq ingerlassimavaa. Ukiuni qulingiluani pin - ngitsoorani atuartuusussaaffiuvoq ukiunilu atuarfiusuni 10- anni aamma 11-anni atuartitsinissaq neqeroorutaasarluni. Atuartitaaneq akeqanngilaq. Meeqqat atuarfiannut aqunneqarneranullu inatsisitigut tungavissat Inatsisartut aalajangersartarpaat, qitiusumillu allaffissornikkut aammalu suliassatigut ingerlatsinerit Kulture - qarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfiup isumagisaralugit. Kommunini kommunalbestyrelsit tassaapput atuarfiit inger lanneqarnerannut anguniakkanik toqqammavissanillu UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Kultur, Uddannelse, Forsk - ning og Kirke. Se mere om departementet på adressen: Emner/Landsstyre/ - Departementer/Departement_for_kultur.aspx Landsstyrets intentioner er med daginstitutions- og skoleområdet at skabe et helhedssyn i forhold til børns og unges liv gennem begreberne Meeqqerivitsialak (den gode daginstitution) og Atuarfitsialak (den gode skole). Se mere om Meeqqerivitsialak på adressen: er/departement_for_kultur/daginstitutionsomra adet/meeqqerivitsialak.aspx og om Atuarfitsialak på adressen: Lands - styre/departementer/departement_for_kultur/f olkeskole/inerisaavik_pilersuiffik/atuarfitsialak.a spx.1 DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE Det påhviler kommunalbestyrelserne at sikre det fornødne antal dagtilbud til børn under år, der har behov for pasning eller socialpædagogiske fritidstilbud, herunder også tilbud af forebyggende karakter, som ikke dækker et egentligt behov for pasning. Kommunalbestyrelserne tilbyder endvidere alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer intentionerne i forbindelse med forberedelse til Atuarfitsialak. Daginstitutionerne for børn og unge oprettes og drives af kommunerne. Der kan endvidere etableres en kommunal dagplejeordning i private hjem. Udgifterne til disse institutioner påhviler kommunerne, og der er tale om forældrebetaling for en plads i en daginstitution og dagplejeplads..2 FOLKESKOLEN Grønland har haft obligatorisk skolegang i mere end 100 år. Der er obligatorisk skolegang i ni år, og der tilbydes undervisning på 10. klassetrin. Undervisningen er gratis. Landstinget fastsætter de lovmæssige rammer for folkeskolen og dens styrelse, men de centrale administrative og faglige funktioner varetages af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. I kommunerne er det kommunalbestyrelserne, der fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Ved hver skole er der en sko- 271

2 aalajangersaasartut. Atuarfiit ingerlanneqarnerinut tunngavissatut siunertarineqartutullu aalajangersakkat iluanni iliuusissanik pilersaarusiortussanik atuarfiit tamarmik siulersuisoqarput. Atuarfinni minnerusuni suliassat taamaattut nunaqarfinni aqutsisut isumagisinnaasarpaat. Kommunini ataasiakkaani atuarfeqarfiit allaffissornikkut atuartitsinikkullu atuarfeqarnermut pisortamit imaluunniit atuarfiup pisortaaneranit isumagineqartarput. lebestyrelse, som inden for de fastsatte rammer og mål udarbejder handlingsplaner for skolens virksomhed. På mindre skolesteder kan bygdebestyrelsen varetage denne funktion. Den administrative og pædagogiske ledelse af de enkelte kommuners skolevæsen varetages af en skoledirektør eller en ledende skoledirektør. Takussutissiaq.1 Atuarfimmi atuartut amerlassusiat Oversigt.1 Elever i folkeskolen /96 /98 /99 /00 /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08 Katillugit I alt klasse klasse klasse klasse klasse klasse Immikkut klassit Specialklasser Taakkunannga nunaqarfiit Heraf i bygder Malugiuk: klassini atuartut amerlassusiannut ilaavoq immikkut ittumik klassini atuartut. Malugiuk: 2007/2008-mi Iginniarfiup Atuarfiata kisitsisai ilaanngimmata. Tassani Kangaatsiap Kommuneqarfiata ataani pineqarput. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Anm.: Elevtallene i klasse er inkl. elever i specialklasser. Bemærk: 2007/2008 excl. Kangaatsiaq Kommunes bygdeskole, Iginniarfiup Atuarfia miit ukiuni qulini meeqqat atuarfiat alloriarfinnut pi - nga sunut immikkoortiterneqarsimavoq, nukarlernut alloriarneq ukiunik pingasunik sivisussusilik, akullernut alloriarneq ukiuni sisamani sivisussusilik angajullernullu alloriarneq ukiuni pingasuni sivisussusilik. Ukiut qulingiluat pinngitsoornani atuartussaaffiuvoq. Alloriarnerni tamani ilinniartitsissutit tamarmik ilinniartitsissutigineqartarput: Oqaasilerineq, tassa imaappoq kalaallisut, qallunaatut, tuluttut oqaatsillu allanertat allat Kulturi inuiaqatigiilerineq upperisarsiornermik filosofimillu atuartitsinerit Atuartitsissutit matematikki aamma pinngortitaq Inuttut inerikkiartorneq, tassa peqqinneq, inooqatigiinnikkut misigissutsikkullu ilikkagaqarniarnermi atuartitsineq, ilinniagaqarnissamik inuussutissarsiutissamillu qinersiniarnermi paasisitsiniaaneq aamma tarnikkut inuttullu inooqatigiinneq pillugu sammisat Najukkami toqqagassat, tassa imaappoq nipilersorneq kiisalu kulturikkut, isumaginninnermi inuussutissarsiutinulluunniit sammisunik ingerlataqarneq. Atuartunut immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisunut atuartitsineq ingerlanneqartarpoq. Perorsaanikkut/tarnikkut siunnersuinikkut isumasioqatigiinneq malillugu atuartitsineq aaqqissuunneqassaaq. 10. aamma 11. klassit nalinginnaasumut, najukkami inuussutissarsiutinik ilinniartitaanermut, annertusisamullu, ilinniarnertuunngorniarfinnut, avillugit sammitinneqarput. Siden 2002 har folkeskolen været 10-årig og opdelt i tre trin, omfattende et treårigt trin for de yngste, et fireårigt mellemtrin og et treårigt trin for de ældste. Undervisningen på alle trin omfatter fagområderne: Sprog, det vil sige fagene grønlandsk, dansk, engelsk og et tredje fremmesprog Kultur og samfund, det vil sige samfundsfag og faget religion og filosofi Fagene matematik og natur Personlig udvikling, det vil sige undervisning i sundhed, social og emotionel læring, uddannelses- og erhvervsorientering samt andre psykologiske og sociale emner Lokale valg, det vil sige undervisning inden for det praktisk-musiske område samt deltagelse i kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter. Der er specialundervisning for de elever, der skønnes at have behov for det. Undervisningen tilrettelægges i stor udstrækning efter samråd med den pædagogisk/psykologiske rådgivning. 10. klasse er opdelt i en almen linje, rettet mod de lokale erhvervsuddannelser, og en udvidet linje, rettet mod den gymnasiale uddannelse. Kun få elever benytter sig af muligheden for at forlade folkeskolen efter 9. skoleår. Enkelte 272 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Ukiuni qulingiluani meeqqat atuarfianni atuareernerup kingornagut atuarfiup qimannissaanut periarfissaq atuartut amerlanngitsut atortarpaat. Angajoqqaat atuarfillu isumaqatigiissutigiissutigigaangassuk ukiut atuarfiusut arfineq pinga - juisa kingorna meeqqat atuarfiannit atuarunnaarnissamut pe riarfissaq ataasiakkaat atortarpaat. benytter sig af muligheden for dispensation til at forlade folkeskolen efter det 8. skoleår, når forældre og skolen er enige om det. Takussutissiaq.2 Meeqqat atuarfianni misillitsinnerit Oversigt.2 Aflagte prøver i folkeskolen Katillugit I alt Meeqqat atuarfiata Folkeskolens afgangsmisilitsissutaa (FSA) 1) prøve (FSA) 1) Meeqqat atuarfiata anner- Folkeskolens udvidede tusisamik misilitsissutaa (FSUA) 1) afgangsprøve (FSUA) 1) Nassuiaat: 1) Kisitsisit takutippaa fagini ataasiakkaani gruppit amerlassusiisa katinnerat, taamaattumik atuartut ataasiakkaat arlaleriarlugit ilanngunneqartarsinnaasarput. Malugiuk: Kangaatsiaq aammalu Avanersuup Kommunea ilanngunnagit. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Iilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Note: 1)Tallene angiver det samlede antal enkeltfagsgrupper, og de enkelte elever kan derfor være talt med flere gange. Bemærk: Excl. Kangaatsiaq og Avanersuaq Kommune..3 EFTERSKOLERTARNEQ Kalaallit atuartut efterskolernissamut atatillugu namminersorlutik oqartussanut tapiiffigineqarnissaminnut qinnuteqarsinnaapput. Tapiissutit efterskolimut akiliutigineqartarput. Danmarkimi efterskolertut aamma naalagaaffimmiit kommuniniillu ta piif - fi gineqartarput. Kalaallit Nunaat Danmarkillu akornanni anga lanernut aningaasartuutit namminersorlutik oqartussat akilertarpaat. Efterskolertunut tapiissuteqartarneq pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: 9/tilskud_til_efterskoleophold_i_dk.aspx.3 ETERSKOLEOPHOLD Grønlandske elever, der søger et efterskoleophold, kan søge hjemmestyret/selvstyret om tilskud til opholdet. Tilskuddet udbetales til efterskolen. Ved efterskoleophold i Danmark får eleven desuden tilskud til opholdet fra stat og kommuner. Hjemmestyret/selvstyret betaler udgifterne til transport mellem Grønland og Danmark. Se mere om tilskud til efterskoleophold på adressen: dtgoerelser/2009/tilskud_til_efterskoleophold_i _dk.aspx UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 273

4 Takussutissiaq.3 Danmarkimi efterskoletarneq qinnuteqartut kommuniinut agguataarnerat Oversigt.3 Efterskoleophold i Danmark fordelt på ansøgernes kommune Akuerineqarsimallutik Efterskolernissamut Atuarnermik atuarnermik unitsitsisut Qinnuteqartut / akuerineqartut / unitsitsisut / pct.-inngorlugit / Bevilgede Afbrudte Afbrudte ophold Ansøgere efterskoleophold ophold pct. af bevillinger /06 /07 /06 /07 /06 /07 /06 /07 Katillugit ,7 10,4 I alt Nanortalik ,0 6,3 Nanortalik Qaqortoq ,0 7,1 Qaqortoq Narsaq ,7 0,0 Narsaq Ivittuut Station ,0 0,0 Ivittuut Station Paamiut ,0 16,7 Paamiut Nuuk ,5 13,0 Nuuk Maniitsoq ,0,3 Maniitsoq Sisimiut ,8 0,0 Sisimiut Kangaatsiaq ,0 0,0 Kangaatsiaq Aasiaat ,0 6,7 Aasiaat Qasigiannguit ,0 14,3 Qasigiannguit Ilulissat ,0 13,0 Ilulissat Qeqertarsuaq ,0 0,0 Qeqertarsuaq Uummannaq ,6 12,5 Uummannaq Upernavik ,0 40,0 Upernavik Qaanaaq ,0 8,0 Qaanaaq Ammassalik ,5 50,0 Ammassalik Illoqqortoormiut ,0 0,0 Illoqqortoormiut Malugiuk: Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiuniittoq kisitsisinik tunisisinnaasiman - ngim mat Qinnuteqartut kommuniinut agguataarlugit. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Anm.: Sprogcentret i Sisimiut kunne ikke oplyse tal på ansøgere til efterskoleophold fordelt på ansøgernes kommune..4 ILINNIARNERTUUNNGORNIARFINNI ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaasarneq (GU) ukiuni pingasuni ingerlanneqartarpoq, Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi nunanilu allani ilinniarnertuut HF-imillu misilitsinnerit assigalugit ilinniaqqinnissamut ammaassisarluni. Ilinniarnertuunngorniarfiit Nuummi, Aasianni Qaqortumilu inissisimapput. HTX Teknisk Gymnasium Sisimiuniippoq aam - ma HHX Handelsgymnasium Qaqortumiilluni. Ilinniarnissamut piareersarfissat taakku 2008-mit mut ukiup nikinnera tikillugu danskit ilinniartitaanernut aaqqissuussinerisa ilagaat, kisianni maanna Namminersorlutik Oqar tussat ilinniartitaanernut malittarisassiortussatut oqartussaalerpoq. Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut Undervisningsministeriap Kalaallit Nunaannilu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup akornanni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaanni killiliussat aalajangersarneqarsimapput. Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutikkut kalaallit ilinniarnertuunngorniarfiini ilinniarnertuunngorniartut danskit ilinniarnertuunngorniarfiini.4 GYMNASIALE UDDANNELSER Grønlands Gymnasiale Uddannelse (GU) varer tre år og giver adgang til de videregående uddannelser i Grønland, Danmark og det øvrige udland på lige fod med studenter- og HF-eksamen. De almene gymnasier ligger i Nuuk, Aasiaat og Qaqortoq. HTX Teknisk Gymnasium i ligger i Sisimiut og HHX Handelsgymnasium ligger i Qaqortoq. Disse studieforberedende uddannelser var indtil årsskiftet 2008/2009 en del af de danske gymnasiale system, men nu er Grønlands Hjemmestyre/Selvstyre den regelfastsættende myndighed over for uddannelserne. Rammebetingelserne for de grønlandske uddannelser fastsættes i en samarbejdsaftale mel - lem Undervisningsministeriet og det grønlandske Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Samarbejdsaftalen skal sørge for, at eleverne fra de grønlandske gymnasiale uddannelser fortsat er ligestillede med 274 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 ilinniartut naligalugit Danmarkimi ilinniarfinni ingerlaqqiffiusuni tiguneqartarnissaat isumagineqarpoq. elever fra de danske gymnasiale uddannelser ved optagelser på de videregående uddannelser i Danmark. Takussutissiaq.4 Ilinniarnertuunngorniartut Oversigt.4 Elever under gymnasial uddannelse Nuna tamakkerlugu / Hele landet 1. GU-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. GU 1. GU-mut tigutittut Optagne i 1. GU 1. GU-mi aallartittut Startede i 1. GU Tigutittuni 1. GU-mi aallartitut Startede i 1. GU pct.-inngorlugit 79,6 80,6 88,3 85,9 90,9 91,8 53,0 i pct. af optagne 3. GU-mi aallartittut Startede i 3. GU 3. GU-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttede i 3. GU i GU-mi aallartittut ukiup tulliani Afsluttede i 3. GU i 2008 naammassisut pct.-inngorlugit 81,9 82,5 87,9 88,3 94,1 i pct. af startede GU Qaqortoq 1. GU-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. GU 1. GU-mut tigutittut Optagne i 1. GU Ilinniartut katillugit I alt på skolen 1. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 1. GU 2. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 2. GU 3. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 3. GU 3. GU-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttede i 3. GU i 2008 GU Nuuk 1. GU-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. GU 1. GU-mut tigutittut Optagne i 1. GU Ilinniartut katillugit I alt på skolen 1. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 1. GU 2. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 2. GU 3. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 3. GU 3. GU-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttede i 3. GU i 2008 GU Aasiaat 1. GU-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. GU 1. GU-mut tigutittut Optagne i 1. GU Ilinniartut katillugit I alt på skolen 1. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 1. GU 2. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 2. GU 3. GU-mik aallartittut Påbegyndte i 3. GU 3. GU-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttede i 3. GU i 2008 HTX Sisimiut 1. HTX-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. HTX 1. HTX-mut tigutittut Optagne i 1. HTX Ilinniartut katillugit I alt på uddannelsen 1. HTX-mik aallartittut Påbegyndte i 1. HTX 2. HTX-mik aallartittut Påbegyndte 2. HTX 3. HTX-mik aallartittut Påbegyndte 3. HTX 3. HTX-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttede i 3. HTX i 2008 HHX Qaqortoq 1. HHX-mut qinnuteqartut Ansøgere til 1. GU 1. HHX-mut tigutittut Optagne i 1. GU Ilinniartut katillugit I alt på uddannelsen 1. HHX-mik aallartittut Påbegyndte i 1. HHX 2. HHX-mik aallartittut Påbegyndte i 2. HHX 3. HHX-mik aallartittut Påbegyndte i 3. HHX 3. HHX-mi aallartittut ukiup tulliani naammassisut Afsluttet i 3. HHX i 2008 Najoqqutaq; Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 275

6 Takussutissiaq.5 Aggustip -ianni ilinniarnertuunngorniarfinni klassimi ilinniartut agguaqatigiissillugu amerlassusaat Oversigt.5 Klassekvotienter på de gymnasiale uddannelser pr.. august GU GU GU HTX HHX Agguaqatigiis- Qaqortoq Nuuk Aasiaat Sisimiut Qaqortoq sillugit / Gennemsnit 2002-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2002 Ukioq siulleq 24,0 22,8 19,0 25,0 17,5 21,4 1. årgang Ukiut aappaat 21,5 19,4,3 17,0 18,1 2. årgang Ukiut pingajuat 17,5 19,3 14,5 18,0. 17,1 3. årgang 2003-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2003 Ukioq siulleq 23,0 24,0 20,3 25,5 17,0 22,0 1. årgang Ukiut aappaat 23,0 16,0,3 16,0,0 16,8 2. årgang Ukiut pingajuat 19,0 18,5,3 19,0 17,7 3. årgang 2004-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2004 Ukioq siulleq 25,0 24,0 23,0 23,0 21,0 23,3 1. årgang Ukiut aappaat 20,0 22,5 19,0,0 11,0 18,4 2. årgang Ukiut pingajuat 17,5 14,3 14,0 22,0 9,0,0 3. årgang 2005-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2005 Ukioq siulleq 24,0 24,5 22,8 21,0 17,0 21,9 1. årgang Ukiut aappaat 23,0 22,0 20,3 22,5 14,0 20,4 2. årgang Ukiut pingajuat 17,5 20,0 20,3 17,0 13,0 17,6 3. årgang 2006-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2006 Ukioq siulleq 24,0 22,6 20,5 26,0 16,0 21,8 1. årgang Ukiut aappaat 22,0 21,3 25,8 17,5,0 20,3 2. årgang Ukiut pingajuat 21,5 19,2,8 28,0 17,0 20,3 3. årgang 2007-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2007 Ukioq siulleq 21,0 23,0 23,0 26,0 19,0 22,6 1. årgang Ukiut aappaat 21,5 22,0 24,0 19,0 17,0 21,0 2. årgang Ukiut pingajuat 18,0 18,0 21,0 20,0 25,0 19,8 3. årgang 2008-mi klassimi ilinniartut amerlassusaat / Klassekvotienter 2008 Ukioq siulleq 18,3 25,0 23,5 25,3 25,0 23,5 1. årgang Ukiut aappaat 16,3 22,3 22,0 26,0 16,5 20,6 2. årgang Ukiut pingajuat 16,5 22,0 20,0 30,0 14,5 20,0 3. årgang Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik.5 ILINNIAGAQARNERSIUTIT ILINNIARNERMILU TAARSIGASSARSIAT Kalaallit Nunaanni inuk kinaluunniit ilinniakkamik sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit naammassinninniartoq Namminersorlutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutinik pisartagaqarsinnaavoq. Taamaattorli Kalaallit Nunaannut qinnuteqartup attuumassuteqarnissaanik piumasaqaatitaqarpoq. Ilinniagaqarnersiutinut ilinniarnermilu taarsigassarsiat, akigititat pillugit malittarisassat il.il. adressemi nassaarineqarsinnaapput: - departement_for_kultur/kiiin_styrelse/sunngu/uddannelsesst oette.aspx.5 UDDANNELSESSTØTTE OG STUDIELÅN I princippet er enhver voksen person i Grønland berettiget til at modtage uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre til at gennemføre en kortere eller længere uddannelse. Der stilles dog bestemte krav til ansøgerens tilknytning til Grønland. Reglerne om uddannelsesstøtte og studielån, takster med videre kan findes på adressen: nter/departement_for_kultur/kiiin_styrelse/sunn gu/uddannelsesstoette.aspx.6 ILINNIARTITSISUT TIIMINILLU ATUINEQ Meeqqat atuarfiini ilinniartitsisuupput ilinniartitsisut ilinniarfissuarmi ilinniakkaminnik naammassinnissimasut aammalu ilinniartitsisut fagini aalajangersimasuni immikkut ittumik ukiuni marlunni ilinniarsimasut, timelærerillu perorsaanermik ilinniagaqarsimanngitsut. Ilinniarnertuunngorniarfimmi (GU) ilinniartitsisuupput ilinniartitsisut akademikerisut ilinniarsimasut, universitetimi allatulluunniit tamatumunnga naapertuuttumik ilinniartitaanermik naammassinnissimasut..6 LÆRERSTABEN OG TIMEFORBRUG Undervisningen i folkeskolen varetages af seminarieuddannede lærere og af lærere med en særlig toårig faglæreruddannelse samt af ikkepædagogisk uddannede timelærere. Undervisningen på GU varetages af akademisk uddannede lærere, der har gennemført en universitetsuddannelse eller en uddannelse svarende hertil. 276 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Takussutissiaq.6 Atuarfimmi ilinniartitsisut Oversigt.6 Lærere i folkeskolen /97 /98 /99 /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08 Ilinniartitsisut katillugit Lærere ialt Kalaallit Grønlandske ilinniartitsisut katillugit lærere i alt Atualernissamut Forskolelærere piareersarfinni ilinniartitsisut Ilinniartitsisut Lærere Tiimelærerit Timelærere Ilinniartitsitsut Danske lærere qallunaat katillugit i alt Ilinniartitsitsut qallunaat katillugit Forskolelærere Ilinniartitsisut Lærere Tiimelærerit Timelærere Atuarfimmi direktørit katillugit Skoledirektører i alt Kalaallit Grønlandske Qallunaat Danske Skole- aamma Skole- og viceviceskoleinspektørit skoleinspektører Kalaallit Grønlandske Qallunaat Danske Malugiuk: Kisitsisit ataatsimoortinneqarsimasut Iginniarfiup Atuarfia, Kangaatsiaq Kommuneaniittoq minillugu allanneqarsimammata. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Bemærk: Tallene er excl. det samlede tal for Kangaatsiaq Kommunes bygdeskole - Iginniarfiup Atuarfia Takussutissiaq.7 Atuarfimmi ilinniartitsisutut ilinniarsimasut ilinniartitsisutut atorfiit amerlassusiligaaneranni Oversigt.7 Uddannede lærere ansat i folkeskolen i procent af det normerede antal lærerstillinger 2000/ / / / / / / /08 Procent Nuna tamakkerlugu 63,8 66,9 69,3 68,7 66,8 64,9 64,9 70,7 Hele landet Illoqarfimmi 1) 69,8 73,5 76,4 75,3 72,7 70,5 69,6 75,7 I byerne 1) Nunaqarfinni 2) 40,6 41,6 42,6 44,1 42,8 43,0 46,2 51,4 I bygderne 2) Malugiuk: Iginniarfiup Atuarfia, Kangaantsiaq Kommuneaniittoq kisitsisai ilaan - ngimmata. Nassuiaatit: 1) Ivittuut aamma Ado Lyngep Atuarfia ilanngullugit. 2) Kangerlussuaq ilanngullugu. Najoqqutaq: KANUKOKA aamma KIIIN Bemærk at tallene er excl. Igianniarfiup Atuarfia - Kangaatsiaq Kommune. Noter: 1) Inkl. Ivittuut og Ado Lyngep Atuarfia. 2) Inkl. Kangerlussuaq. Kilde: KANUKOKA (De grønlandske kommuners Landsforening) og KIIIN UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 277

8 Takussutissiaq.8 Atuarfimmi akunnerit atuartitsiviit aammalu atuartumut ataatsimut akunnerit atuartitsiviit Oversigt.8 Undervisningstimer og timer pr. elev i folkeskolen /96 /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08 Ilinniartitsinermi akunnerit atugaat katillugit Lærertimer i alt klasse klasse klasse klasse Immikkut atuartitsineq Special-undervisning Allat 19 8 Andet Tiiminut tapit Timetillæg Suliassanut allanut tiimit Timer til øvrige opgaver Atuartumut ataatsimut 2,90 3,28 3,17 3,26 3,23 262,77 265,93 265,37 275,09 Lærertimer pr. elev Malugiuk: Atuartitsivisumi 1992/93-miit 2003/04-mut ilinniartitsisut nalunaaquttap akunneri suliffigisaat sapaatip akunneranut 45 minutsinut aalajangerneqarsimapput. 2004/05-imit kisitsisit nalunaaquttap akunnikkaartunik ukiumut nalunaarsorneqarput, 60 minuttinullu naleqarput aamma ilinniartitsisut tiimiinut piffissaq pia - reer sarnermut atorneqartussaq ilanngunneqareerpoq, taamaattumillu atuineq ukiut siuliinut sanilliunneqarsinnaanani. Malugiuk: Kisitsisit ataatsimoornikut Iginniarfiup Atuarfia, Kangaatsiaq Kommuneaniittoq kisitsisai ilaanngimmata. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik : Kalaallit Nunaanni Meeqqat Atuarfiat Anm.: Fra skoleåret 1992/93 til 2003/04 er antallet af læretimer opgjort som en undervisningslektion af 45 minutter pr. uge. Fra skoleåret 2004/05 er tallene angivet i årlige klokketimer, hvilket svarer til 60 minutter. Lærertimerne i alt er inkl. forberedelsestid, og forbruget kan derfor ikke sammenlignes med foregående år. Bemærk: Tallene er excl. det samlede tal for Kangaatsiaq Kommunes bygdeskole - Iginniarfiup Atuarfia. : Folkeskolen i Grønland Takussutissiaq.9 Atuarfimmut aningaasartuutit, ilinniarnertuunngorniarluni ilinniartitaanerit il. Il. Oversigt.9 Udgifter til folkeskolen, gymnasiale uddannelser mv Mio. kr. Meeqqat atuarfii katillugit 650,1 654,1 690,4 707,3 720,5 720,6 Folkeskolen i alt Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaat 422,1 448,3 474,9 485,4 500,4 503,5 Hjemmestyrets udgifter Namminersornerullutik Oqartussat atuarfiutaat 13,7 16,4 16,5 13,4 7,2 7,5 Hjemmestyrets skoler Inerisaavik/Pilersuiffik 35,6 35,9 37,4 36,6 48,4 50,2 Inerisaavik/Pilersuiffik Ilinniaqqinnerit 2,6 2,6 1,1 1,1 1,6 1,6 Efteruddannelse Meeqqat atuarfianni annertusisamik Vidtgående immikkut atuartitsineq 44,6 46,5 49,2 50,9 52,1 52,2 specialundervisining Efterskolernerit 6,8 6,8 6,7 6,1 6,4 7,4 Efterskole Ataatsimoorussamik tapiissutit Blokstilskud til kommuninut 318,8 340,1 364,0 377,3 384,7 384,7 kommunerne Kommunit aningaasartuutaat 228,0 205,8 2,6 222,0 220,1 217,1 Kommunernes udgifter Ilinniarnertuunngorniarfiit aamma HF 48,3 48,6 49,3 49,1 53,8 54,8 Gymnasier og HF Maligiuk: 2007-imi 2008-imilu missingersuutit pineqarput. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkesuisoqarfik, KANUKOKA aamma Naatsorsueqqissaartarfik Anm.: Der er tale om budgettal i 2007 og Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, KANUKOKA og Grønlands Statistik 278 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Tabel.1 Kommunini meeqqat atuarfiini atuartut klassinut agguataarnerat Tabel.1 Elever i folkeskolen fordelt på klassetrin klasse klasse klasse Immikkut klassit / Katillugit / Heraf i specialklasser I alt Ukioq atuarfiusoq / Skoleåret 2007/08 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole Ukioq atuarfiusoq / Skoleåret 2006/07 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole Ukioq atuarfiusoq / Skoleåret 2005/06 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole Ukioq atuarfiusoq t / Skoleåret 2004/05 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole Ukioq atuarfiusoq / Skoleåret 2003/04 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole 1. klasse klasse klasse Immikkut klassit / Katillugit / Heraf i specialklasser I alt Ukiup siuliani atuartitsivik / Tidligere skoleår 2002/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /93 Malugiuk: Ukioq atuarfiusoq 2003/04 aallarnefigalugu atuarfik pillugu peqqussut naapertorlugu atuaqatigiiaanut aggulunneq ingerlanneqarpoq. Kisitsisit ataatsi - moor nikut Kangaatsiap Kommuneaniit nunaqarfiup atuarfia - Iginniarfiup Atuarfia - ilaanngimmat. Najoqqutaq: Kultureqarnemut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Bemærk: Fra skoleåret 2003/04 er opdelingen i klassetrin i henhold til Folkeskoleforordningen af Bemærk: Tallene er excl. det samlede tal for Kangaatsiaq Kommunes bygdeskole - Iginniarfiup Atuarfia UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 279

10 Tabel.2 Illoqarfinni nuanaqarfinnilu meeqqat atuarfiini atuartut amerlassusaat Tabel.2 Elever i folkeskolen fordelt på by og bygd klasse klasse klasse Immikkut klassit / Katillugit / Heraf i specialklasser I alt Ukioq atuarfiusoq / Skoleåret 2007/08 Katillugit I alt Illoqarfinni I byerne Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfik Specialskole Atuarfeqarfiit / Skoledistrikter Nanortalik illoqarfik Nanortalik by Nunaqarfinni I bygderne Qaqortoq illoqarfik Qaqortoq by Nunaqarfinni I bygderne Narsaq illoqarfik Narsaq by Nunaqarfinni I bygderne Ivittuut Station Ivittuut Station Paamiut illoqarfik Paamiut by Nunaqarfinni I bygderne Nuuk illoqarfik Nuuk by Nunaqarfinni I bygderne Maniitsoq illoqarfik Maniitsoq by Nunaqarfinni I bygderne Sisimiut illoqarfik Sisimiut by Nunaqarfinni I bygderne Kangaatsiaq illoqarfik Kangaatsiaq by Nunaqarfinni I bygderne Aasiaat illoqarfik Aasiaat by Nunaqarfinni I bygderne Qasigiannguit illoqarfik Qasigiannguit by Nunaqarfinni I bygderne Ilulissat illoqarfik Ilulissat by Nunaqarfinni I bygderne Qeqertarsuaq illoqarfik Qeqertarsuaq by Nunaqarfinni I bygderne Uummannaq illoqarfik Uummannaq by Nunaqarfinni I bygderne Upernavik illoqarfik Upernavik by Nunaqarfinni I bygderne Qaanaaq illoqarfik Qaanaaq by Nunaqarfinni I bygderne Tasiilaq illoqarfik Tasiilaq by Nunaqarfinni I bygderne Illoqqortoormiut illoqarfik Illoqqortoormiut by Nunaqarfinni I bygderne Malugiuk: Kisitsisit katiternikut Kangaatsiaq Kommuneaniit atuarfiusoq Iginniarfik ilaatinnagu kisitsisit takutinneqarput. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik : Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat Bemærk: Tallene er excl. det samlede tal fra Kangaatsiaq Kommunes bygdeskole - Iginniarfiup Atuarfia. : Folkeskolen i Grønland STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 Tabel.3 Ilinniartitsisutut ilinniarsimasut atorfiit amerlassusiligaanerannit procentin - ngorlugit Tabel.3 Uddannede lærere i kommunerne i procent af det normerede antal lærerstillinger Kommunit /01 /02 /03 /04 /05 /06 /07 /08 Kommuner Nuna tamakkerlugu 63,8 66,9 69,3 68,7 66,8 64,9 64,9 70,7 Hele landet Nanortalik 67,9 66,0 71,2 58,5 58,9 56,4 62,8 67,3 Nanortalik Illoqarfimmi 70,6 71,0 71,9 62,5 65,7 66,7 68,8 68,8 I byen Nunaqarfinni 63,6 59,1 70,0 52,4 47,6 40,9 52,8 64,7 I bygderne Qaqortoq 72,6 68,3 72,7 65,7 67,6 60,9 56,6 72,9 Qaqortoq Illoqarfimmi 75,0 69,0 75,0 68,9 71,9 62,1 59,4 75,4 I byen Nunaqarfinni 50,0 60,0 50,0 33,3 28,6 54,5 28,6 55,6 I bygderne Narsaq 78,0 70,3 82,9 76,9 65,2 65,2 61,4 62,2 Narsaq Illoqarfimmi 81,8 75,9 84,8 78,8 64,1 64,1 61,1 61,5 I byen Nunaqarfinni 62,5 50,0 75,0 66,7 71,4 71,4 62,5 66,7 I bygderne Ivittuut 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ivittuut Paamiut 42,9 44,4 54,3 46,2 40,0 40,0 48,8 64,1 Paamiut Illoqarfimmi 43,3 48,4 56,7 45,5 38,7 38,9 48,6 70,6 I byen Nunaqarfinni 40,0 20,0 40,0 50,0 50,0 50,0 50,0 20,0 I bygderne Nuuk 75,4 81,1 86,0 89,3 82,9 84,0 80,5 86,4 Nuuk Illoqarfimmi 77,5 82,9 87,5 90,9 84,5 85,1 81,4 87,5 I byen Nunaqarfinni 20,0 36,4 50,0 50,0 41,7 44,4 42,9 55,6 I bygderne Maniitsoq 65,1 65,1 60,5 63,4 56,8 54,9 54,9 54,4 Maniitsoq Illoqarfimmi 68,3 71,4 67,9 66,1 61,9 61,9 59,4 57,1 I byen Nunaqarfinni 55,0 45,0 40,0 55,0 38,9 31,6 40,9 45,0 I bygderne Sisimiut 67,9 65,2 72,3 76,3 75,2 71,6 68,8 79,3 Sisimiut Illoqarfimmi 68,6 67,3 73,8 78,6 75,4 73,9 70,8 78,1 I byen Nunaqarfinni 57,1 37,5 62,5 60,0 73,3 57,9 59,1 85,7 I bygderne Kangaatsiaq 52,6 62,5 61,5 64,1 62,8 62,8 71,4 65,2 Kangaatsiaq Illoqarfimmi 60,0 80,0 85,7 73,3 70,6 53,3 68,8 66,7 I byen Nunaqarfinni 47,8 52,0 48,0 58,3 57,7 67,9 73,1 64,3 I bygderne Aasiaat 82,0 73,8 68,6 72,5 70,1 70,8 80,0 87,9 Aasiaat Illoqarfimmi 83,9 74,6 68,3 73,8 73,1 72,3 79,0 88,2 I byen Nunaqarfinni 60,0 66,7 71,4 62,5 50,0 57,1 87,5 85,7 I bygderne Qasigiannguit 58,8 55,6 70,3 55,3 67,6 56,8 58,1 57,1 Qasigiannguit Illoqarfimmi 61,3 59,4 73,5 57,1 67,6 58,8 56,7 55,6 I byen Nunaqarfinni 33,3 25,0 33,3 33,3 66,7 33,3 100,0 100,0 I bygderne Ilulissat 62,4 74,8 75,5 74,8 77,5 82,9 75,2 73,1 Ilulissat Illoqarfimmi 65,9 78,2 80,4 76,1 77,1 84,5 76,9 74,7 I byen Nunaqarfinni 38,5 56,3 50,0 66,7 80,0 71,4 64,3 61,5 I bygderne Qeqertarsuaq 54,8 81,5 75,9 78,6 83,3 85,2 88,9 92,6 Qeqertarsuaq Illoqarfimmi 56,7 84,6 78,6 81,5 86,2 88,5 92,3 92,3 I byen Nunaqarfinni 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 I bygderne Uummannaq 49,4 51,2 53,8 53,6 55,3 51,4 59,7 58,2 Uummannaq Illoqarfimmi 62,5 58,1 66,7 70,6 69,8 50,0 56,8 56,8 I byen Nunaqarfinni 35,1 43,6 38,9 37,1 36,4 53,3 63,3 60,0 I bygderne Upernavik 35,8 42,9 41,3 35,9 32,9 30,8 26,7 39,7 Upernavik Illoqarfimmi 53,8 74,1 67,9 55,2 51,5 51,4 42,9 75,9 I byen Nunaqarfinni 24,4 23,3 25,5 24,5 21,2 17,9,7 18,4 I bygderne Qaanaaq 57,1 58,3 36,7 41,4 43,8 33,3 51,6 65,4 Qaanaaq Illoqarfimmi 66,7 70,6 45,0 52,6 50,0 36,1 63,6 78,9 I byen Nunaqarfinni 33,3 28,6 20,0 20,0 25,0 22,2 22,2 28,6 I bygderne Ammassalik 47,1 55,3 55,1 51,3 53,6 50,0 52,9 57,5 Ammassalik Illoqarfimmi 61,0 68,8 71,4 58,3 63,5 59,2 63,0 64,2 I byen Nunaqarfinni 27,6 32,1 27,6 40,6 37,5 35,5 36,4 47,1 I bygderne Illoqqortoormiut 47,4 50,0 43,8 58,8 45,0 38,9 33,3 52,9 Illoqqortoormiut Illoqarfimmi 47,4 50,0 43,8 58,8 45,0 38,9 33,3 52,9 I byen Nunaqarfinni I bygderne Immikkut atuarfiit / Specialskoler Fjordskolen 62,5 57,1. Fjordskolen Ado Lyngep Atuarfia 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Ado Lynge Skolen Malugiuk kisitsisit Iginniarfiup Atuarfiani, Kangaatsiaq Kommuneaniittoq amigaataammata. Najoqqutaq: Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Bemærk at tallene er excl. Iginniarfik Atuarfia fra Kangaatsiaq Kommune. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 281

12 282 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK