Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016

2 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf

3 Indhold 1. Indledning Metode Nationale mål og resultatmål, kommunale mål, øvrige obligatoriske indikatorer samt særlige fokuspunkter Nationale mål Kommunale mål Obligatoriske indikatorer Særlige fokuspunkter: kompetencedækning og inklusion Konklusioner Sammenfattende helhedsvurdering Skolernes resultater Opsamling på handleplaner Analyse af nationale mål og kommunale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunale mål og indsatser Analyse af øvrige obligatoriske indikatorer Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 26

4 1. Indledning I Hørsholm Kommune ønsker vi at skabe fantastiske skoler, der uddanner vores elever til fremtidens samfund. De fire folkeskoler er generelt kendetegnet ved et højt fagligt niveau, som der arbejdes på at gøre endnu bedre ved at give eleverne optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. Det er derfor centralt at se på, hvordan eleverne klarer sig, og hvordan progressionen er for de enkelte skoler. I skoleåret 2015/2016 har Hørsholm Kommunes fire folkeskoler placeret sig som landets bedste, både hvad angår resultater og trivsel, hvilket uddybes i nærværende rapport. 1 Det er en rigtig flot placering. Vi er stolte af at være gået fra god til fremragende. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning. Rapporten fungerer som grundlag for den videre udvikling af skolerne og for dialog på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Dette er den tredje kvalitetsrapport efter indførelsen af folkeskolereformen. Reformen har bl.a. som målsætning, at alle børn skal lære mest muligt. Det afspejles i kravene til indholdet i kvalitetsrapporten, hvor fokus er på elevernes resultater og på elevernes trivsel. Rapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt fastsatte mål med tilhørende resultatmål, de kommunale mål samt en række obligatoriske indikatorer. I rapporten vurderes det samlede niveau for de fire folkeskoler samt for de enkelte skoler. Derudover beskrives progressionen på de indikatorer, hvor det er muligt. For at se samlet på skolens opgave og de resultater, eleverne opnår, er det relevant at etablere et bredere syn på elevernes udbytte, end de resultater, kvalitetsrapporten rummer. Der er også andre parametre, der gør sig gældende, når man skal danne sig et samlet billede af elevens udbytte og skolens præstation. I kommunens mål og indsatser er der derfor fokus på at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og på at styrke elevernes lyst til at lære mere samt deres muligheder for at udfolde deres potentialer. Dette er ikke gjort direkte målbart, men er også en vigtig del af skolernes præstationer, som giver eleverne mulighed for at udvikle sig til aktive medborgere med fremtidsrettede kompetencer. Yderligere materiale som kan bidrage til at nuancere viden om de fire folkeskoler i Hørsholm Kommune, er KL s samlede årlige udgivelse med en række relevante nøgletal i forhold til at drøfte det kommunale og skolernes niveau 2. 1 Karaktergennemsnit i grundskolen, bundne prøvefag. KLs nøgletals opgørelse udgivet i december _Kend_din_kommune_2016.PDF Side 4 af 26

5 2. Metode Kvalitetsrapporten baseres på data fra Undervisningsministeriets (UVM) ledelsesinformationssystem (LIS). Det er obligatorisk at benytte data herfra i kvalitetsrapporten. Den fulde datarapport er tilgængelig på hjemmesiden Kvalitetsrapporten viser Hørsholm Kommunes resultater i forhold til de nationalt fastsatte mål ud fra de data, som er tilgængelige i LIS-databasen. De data, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten, er resultater inden for områderne: trivsel, nationale test, afgangskarakterer, overgang til ungdomsuddannelse, kompetencedækning og inklusion. Det konkrete resultat fra de nationale test er fortroligt og må ikke offentliggøres. I kvalitetsrapporten er data gengivet på en sådan måde, at fortroligheden er opretholdt. Resultaterne kommer fra Testogprøver.dk, som er siden for de nationale test. For testresultaterne 2015/2016 skal det bemærkes, at der i matematiktesten i 3. klasse har været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. Der kan derfor ikke laves progression for netop denne prøve klasses testresultater for skoleåret 2014/2015 fremgår på grund af en teknisk fejl fra UVMs side ikke på testogprøver.dk. Det er derfor ikke muligt at vise udviklingen mellem skoleårene. Opgørelserne over uddannelsesstatus og inklusion er i LIS-databasen sammenkoblet med data fra Danmarks Statistik. Det betyder, at der i disse grafer kan opleves variation i data fra foregående år. UVM oplyser, at det er en præmis, der blot skal accepteres, men at UVM arbejder henimod, at data ikke er koblet sammen med data fra Danmarks Statistik. LIS-databasen har ikke opdateret opgørelsen over andelen af en ungdomsårgang i Hørsholm Kommune, der forventes at gennemføre minimum en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Derfor gengives i stedet resultaterne fra sidste års opgørelse. Opgørelsen over elevernes resultater i de nationale test og afgangsprøver udregnes på baggrund af både almen- og specialklasser. Den socioøkonomiske reference udregnes alene på baggrund af almenklasser. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever forventes at klare afgangsprøverne. 4 Elevsammensætningen og forældrenes baggrund er forskellig på de fire skoler, og derfor opgøres den socioøkonomiske reference skolevist. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) https://statistik.uni-c.dk/nationaletest/img/vejledning.pdf s. 3 Side 5 af 26

6 3. Nationale mål og resultatmål, kommunale mål, øvrige obligatoriske indikatorer samt særlige fokuspunkter Hørsholm Kommunes skoler arbejder ud fra de nationale mål, som er en del af folkeskolereformen, de kommunalt fastsatte mål i Hørsholm Kommunes rammenotat Fremtidens Skole i Hørsholm samt en række obligatoriske indikatorer. 3.1 Nationale mål De nationale mål og tilhørende resultatmål er afsættet for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Målene er: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3.2 Kommunale mål I rammenotatet Fremtidens Skole i Hørsholm Kommune beskrives Hørsholm Kommunes vision om at skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden 5. Målene for visionen er: At elevernes faglige niveau bliver højere At eleverne har optimale muligheder for faglig og personlig udvikling At tage udgangspunkt i elevernes naturlige lyst til læring At eleverne bliver forberedt til fremtidens samfund 3.3 Obligatoriske indikatorer Opfyldelsen af både de nationale og de kommunale mål sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, samt at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette måles på følgende indikatorer, der er obligatoriske at have med i kvalitetsrapporten: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse 5 DOS/Publikationer/Kvalitetsrapport_Skole_2013_2014.pdf Side 6 af 26

7 3.4 Særlige fokuspunkter: kompetencedækning og inklusion Undervisningsministeriet har udpeget kompetencedækning og inklusion som to særlige fokuspunkter, kvalitetsrapporten skal dække. Det er således obligatorisk at have kompetencedækning med i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2020/2021. Inklusion skal med i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2019/2020. Med kompetencedækning forstås i hvor høj grad undervisningen dækkes af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller tilsvarende kompetencer. Målet er at opnå fuld kompetencedækning, hvilket skal forstås som 95 %, i skoleåret 2020/2021. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, således at kompetencedækningen er mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i For inklusion er målsætningen, at 96 % af alle elever inkluderes i den almene undervisning. I maj 2016 besluttede regeringen, at denne målsætning ikke længere skulle gælde. Fremadrettet skal fokus i højere grad være på det enkelte barns faglige og trivselsmæssige udvikling frem for på at skulle nå et specifikt tal. 7 6 Se note nr. 22 til 40 i Folkeskoleloven, Folkeskoleloven med kommentarer af Svend Erik Gertz, 16. udgave, 2. oplag, Side 7 af 26

8 4. Konklusioner I dette afsnit præsenteres konklusioner for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler. For nærmere præsentation af data og baggrunden for de aktuelle figurer, se afsnit Sammenfattende helhedsvurdering Trivsel Trivselsmålingen viser, at de fire folkeskoler samlet set ligger over landsgennemsnittet på alle fire parametre og er nummer 1 på landsplan. Karaktergennemsnit, afgangsprøver Samlet set er Hørsholm Kommune placeret som nummer 1 på landsplan. Karaktergennemsnittet for de fire folkeskoler ligger over landsgennemsnittet i både de samlede bundne prøvefag samt i dansk og i matematik. Det samlede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver er for de samlede bundne 8 prøvefag 8,6 mod landsgennemsnittet på 7,1. I dansk er ligger gennemsnittet for Hørsholm Kommunes fire folkeskoler på 8,6 mod landsgennemsnittet på 7,0 og i matematik er det 8,5 mod et landsgennemsnit på 6,9. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever forventes at klare afgangsprøverne. 9 De socioøkonomiske referencer viser for skoleåret 2015/2016, at eleverne i Hørsholm Kommune ligger på samme niveau som andre elever med samme baggrund på landsplan. Der præsteres således hverken ringere eller bedre end det, andre elever med samme socioøkonomiske baggrund gør. Elever med mindst 02 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 98,5 % mod landsgennemsnittet på 91,0 % og viser samlet en stigning for de fire folkeskoler over de sidste tre skoleår. Målsætningen om, at alle elever skal have mindst 02 i både dansk og matematik, er dog ikke nået i indeværende skoleår, men er meget tæt på. Afvigelsen fra målsætningen på 1,5 % dækker over 4 elever. Nationale test I dansk læsning opfylder 13 ud af 16 testede klasser målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse. På landsplan opfyldes målsætningen ikke. I matematik opfylder 7 ud af 8 testede klasser målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik. På landsplan opfyldes målsætningen på 3. klassetrin, men ikke på 6. klassetrin. I dansk læsning er andelen af de allerdygtigste elever i forhold til skoleåret 2014/2015 steget i 9 ud af 16 testede klasser. Det har ikke været muligt at vise progression for tre af skolernes 8. klasser, da opgørelserne for skoleåret 2014/2015 mangler på testogprøver.dk 8 De samlede bundne prøvefag består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig) 9 https://statistik.uni-c.dk/nationaletest/img/vejledning.pdf s. 3 Side 8 af 26

9 I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i forhold til skoleåret 2014/2015 steget i 3 ud af 4 klasser på 6. klassetrin. På grund af en indholdsmæssig ændring i prøverne for 3. klasse er det ikke muligt at sammenligne mellem årene. I dansk læsning er andelen af de dårligste elever faldet i 9 ud af 12 klasser. De manglende tal for 8. klassetrin gør sig også gældende her. I matematik er andelen af de dårligste elever steget i 4 ud af 4 klasser på 6. klassetrin. Indholdsændringen af prøven i 3. klasse gør sig også gældende her. For de nationale test er det relevant at bemærke, at testene i høj grad tjener som pædagogisk redskab for den enkelte lærer i forhold til arbejdet med elevernes udvikling samt for skolens strategiske ledelse omkring særlige indsatsområder. Overgang til ungdomsuddannelse Udviklingen i overgangen til ungdomsuddannelse beskrives ved at se på en række indikatorer, som er obligatoriske at have med i kvalitetsrapporten. I Hørsholm Kommune er der særligt fokus på opgørelser over elever, som forventes at afslutte en ungdomsuddannelse inden for 6 år og for andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. For beskrivelse af de øvrige indikatorer se afsnit 6.3. Når man ser på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er status, at 95,1 % unge i Hørsholm Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse, hvor gennemsnittet på landsplan er 87 %. Andelen af elever der i Hørsholm Kommune forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, de har afsluttet 9. klasse er 86,4 % mod landsgennemsnittet på 77 % 10. Hørsholm Kommune ligger dermed over landsgennemsnittet, dog opfyldes målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tage mindst en ungdomsuddannelse ikke. Kompetencedækning Kompetencedækningsgraden er 88,1 % i skoleåret 2015/2016 mod landsgennemsnittet på 83,1 % 11. Dermed ligger Hørsholm Kommune både over landsgennemsnittet og over den forventede målsætning på 85 % i Inklusion Inklusionsgraden er i skoleåret 2015/ ,7 % mod landsgennemsnittet på 95,3 %. Hørsholm Kommunes fire folkeskoler lever derfor op til den nationale målsætning om en inklusionsgrad på 96 %. 10 Opgørelsen der viser andelen af ungdomsårgang i Hørsholm Kommune, der forventes at gennemføre minimum en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er ikke opdateret i LIS databasen i forhold til sidste kvalitetsrapport og det er således den samme opgørelsen, der gengives i denne rapport. 11 Dog er datagrundlaget for skoleåret 2014/2015 anderledes i forhold til tidligere år, fordi Usserød Skole ikke er med i beregningen. Derfor sammenlignes resultaterne ikke med tidligere skoleår. For nærmere detaljer se afsnit 6.1. Side 9 af 26

10 Samlet konklusion Hørsholm Kommunes skolevæsen ligger samlet set nummer 1 på landsplan, når det gælder trivsel og afgangskarakterer. Det er et rigtig flot resultat. Samlet set viser resultaterne på alle områder, at skolerne i Hørsholm Kommune har et højt fagligt niveau og på næsten samtlige indikatorer ligger over landsgennemsnittet. Med hensyn til den socioøkonomiske reference, præsterer eleverne lige så godt som andre elever med samme socioøkonomiske reference på landsplan. Der kunne således godt være en ambition om, at Hørsholm Kommunes skolevæsen løftede sine elever endnu højere. Her er det dog også relevant at se på den fremtidige elevsammensætning samt på de rammebetingelser, skolerne har. I Hørsholm Kommune er der kommet flere flygtningebørn til, og kommunens skoler inkluderer flere og flere elever i almenskolen inden for den allerede kendte ramme. Det vil højst sandsynligt sætte sit præg på de fremtidige testresultater og afgangsprøver. 4.2 Skolernes resultater I dette afsnit oplistes resultaterne for de enkelte skoler. 12 Hørsholm Skole Hørsholm Skole opfylder målsætningen, om at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning og matematik på alle testede klassetrin. Andelen af allerdygtigste elever i dansk læsning er steget på henholdsvis 2. og 6. klassetrin, mens den er faldet på 4. klassetrin. I matematik er Hørsholm Skole steget på 6. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet på alle testede klassetrin. I matematik er Hørsholm Skole faldet på 6. klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,9. I dansk er gennemsnittet 8,5 og i matematik 9,2. Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 97,1 %. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er 94,3 %. Kompetencedækningen er 89 %. Rungsted Skole Rungsted Skole opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på henholdsvis 4., 6. og 8. klassetrin, dog ikke på 2. klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på 3. klassetrin, mens den er faldet på 6. klassetrin. Andel allerdygtigste elever i dansk læsning er steget på henholdsvis 2., 4. og 6. klassetrin. I matematik er andelen af allerdygtigste elever steget på 6. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er steget på henholdsvis 2. og 4. klassetrin, mens den er faldet på 6. klassetrin. I matematik er andelen af elever med dårlige resultater steget på 6. klassetrin. 12 NB: Vær opmærksom på de to metodemæssige forbehold, som er nævnt i metodeafsnittet: 1) da den nationale test i matematik på 3. klassetrin er ændret i 2015/2016, kan der ikke sammenlignes mellem årene. 2) 8. klasses testresultater for skoleåret 2014/2015 fremgår på grund af en teknisk fejl ikke på testogprøver.dk. Det er derfor ikke muligt at lave vise udviklingen mellem skoleårene. Side 10 af 26

11 Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,2. I dansk er gennemsnittet 8,6 og i matematik 7,4. Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 98 %. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er 100 %. Kompetencedækningen er 88,2 %. Usserød Skole Usserød Skole opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på henholdsvis 2., 6., og 8. klassetrin, dog ikke på 4. klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på alle testede klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning er steget på henholdsvis 2., 6. og 8. klassetrin, mens den er faldet på 4. klassetrin. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever steget på 6. klasse trin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet sammenlignet med skoleåret 2014/2015 på alle testede klassetrin. I matematik er andelen af elever med dårlige resultater steget på 6. klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,5. I dansk er gennemsnittet 8,6 og i matematik 8,6. Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 100 %. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er 92,2 %. Kompetencedækningen er 85,4 %. Vallerødskolen Vallerødskolen opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på henholdsvis 2., 6., og 8. klassetrin, dog ikke på 4. klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på alle testede klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning er steget på 6. og 8. klassetrin, mens den er faldet på 2. og 4. klassetrin. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever faldet på 6. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning er faldet på henholdsvis og 8. klassetrin, mens den er steget på 6. klassetrin. I matematik er andelen af elever med dårlige resultater steget på 6. klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,5. I dansk er gennemsnittet 8,5 og i matematik 8,6. Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 98,8 %. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er 92,2 % Kompetencedækningen er 89,6 %. Side 11 af 26

12 4.3 Opsamling på handleplaner Hvert år vurderes behovet for opfølgende initiativer på den enkelte skole og for de fire skoler samlet set på baggrund af kvalitetsrapporten. Nogle år vurderes der at være behov for en handleplan. For skoleåret 2014/2015 har der ikke været udarbejdet handleplaner. Det vurderes heller ikke at være nødvendigt for skoleåret 2015/2016. Der har på Hørsholm Skole og Rungsted Skole været udarbejdet fokusområder, som er forelagt Børne- og Skoleudvalget og de enkelte skolebestyrelser i foråret På Rungsted Skole har der været fokus på matematik og på dansk. I matematik er der tre spor: 1) der er afsat ressourcer til at lave målrettede elevindsatser på alle klassetrin. Dette arbejde sker i samarbejde med vejlederne og ressourcecenteret. 2) Faglærerne i matematik arbejder med at definere Den røde tråd fra klasse inden for 10 emneområder. Det skal bidrage til at sikre, at der ikke sker læringsdyk på overgangene, samt styrke faglærernes faglige opmærksomhed så eleverne løfter sig fagligt. 3) Systematisering og strukturering af vejledernes arbejde med test, årsevalueringer mm. Der skal indføres matematikkonferencer, terminsprøvekonferencer mm. som kan danne grundlag for en kvalificeret og målrettet indsats. I dansk udarbejder læsevejlederne en læsepolitik, som indeholder en handleplan for dyslektiske elever. På Hørsholm Skole var kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 ikke helt tilfredsstillende, særligt med hensyn til matematik, som skolen gennem en årrække har haft fokus på. Rapporten gav derfor anledning til at se på indsatsen og sætte ekstra fokus på matematik via vejledere og fagudvalg, der i skoleåret 2015/2016 bl.a. har arrangeret Matematikkens dag for hele skolen. Generelt er det altid vigtigt at se på forudsætningerne bag et skoleårs resultater og have fokus på, om eleverne rykker sig. For en elev der kommer sent ind i en klasse med et lavt karaktermæssigt udgangspunkt kan en karakter, der er hævet lidt være et tilfredsstillende resultat. Side 12 af 26

13 5. Analyse af nationale mål og kommunale mål 5.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan De følgende afsnit baseres på resultaterne af de nationale test. Data fra de nationale test er underlagt fortrolighed. Derfor beskrives resultaterne i det følgende uden angivelse af konkrete tal. I de nationale test bliver der målt på 3 parametre, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultaterne for de fire folkeskoler viser, at skolerne samlet set ligger over gennemsnittet i både dansk læsning og matematik. I forhold til målsætningen om at 80 % skal være gode til at læse og regne, opfylder størstedelen af de testede klassetrin denne målsætning. De klasser, som ikke opfylder 80 % målsætningen, er tæt på at opfylde den. De nationale test opgøres ved at indplacere elevernes resultater indenfor seks kategorier; fremragende præstation, rigtig god præstation, god præstation, jævn præstation, mangelfuld præstation og ikke tilstrækkelig præstation. Når 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne betyder det, at 80 % af eleverne på det testede klassetrin skal opnå en fremragende præstation, rigtig god præstation eller god præstation. Tallet i de enkelte tabeller illustrerer forskellen fra sidste skoleårs resultater. Forskellen kan både være positiv og negativ. Negativ vises ved et minus og positiv ved et plus foran tallet. Hvis feltet i tabellen er grønt betyder det, at målsætningen er opfyldt. Er feltet rødt er målsætningen ikke opfyldt. Figur 1: Dansk læsning. Skoleåret 2015/2016 i procent 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Hørsholm Skole Rungsted Skole Usserød Skole Vallerødskolen Landsgennemsnit Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet i figuren viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/2015. Note: Manglende tal i 8. klasse skyldes en teknisk fejl hos TestogPrøver.dk. Side 13 af 26

14 Figur 2: Matematik. Skoleåret 2015/2016 i procent 3. klasse klasse Hørsholm Skole -4 Rungsted Skole -8 Usserød Skole -1 Vallerødskolen -8 Landsgennemsnit +1 Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet i figuren viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/ Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever opgøres ved at se på den andel af elever, der har opnået resultatet fremragende præstation i de nationale test. Denne andel skal stige år for år. Der sammenlignes her med skoleåret 2014/2015. Figur 3: Andel allerdygtigste elever i dansk læsning i forhold til skoleåret 2014/2015 i procent 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Hørsholm Skole Rungsted Skole Usserød Skole Vallerødskolen Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/2015. Note: Manglende tal og farve for 8. klasse skyldes en teknisk fejl hos TestogPrøver.dk.. Figur 4: Andel allerdygtigste elever i matematik i forhold til skoleåret 2014/2015 i procent 3.klasse 14 Hørsholm Skole +16 Rungsted Skole +10 Usserød Skole +3 Vallerødskolen -3 Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/ klasse 13 Se metodeafsnit indledningsvist omkring ændring af 3. klassetrins test 14 Ibid Side 14 af 26

15 5.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater opgøres ved at se på, hvor mange elever, der har opnået resultatet mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test. Denne andel skal reduceres år for år. Der sammenlignes her med skoleåret 2014/2015. Figur 5: Andel dårligste elever i dansk, læsning i forhold til skoleåret 2014/2015 i procent 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse Hørsholm Skole Rungsted Skole Usserød Skole Vallerødskolen Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/2015. Note: Manglende tal og farve for 8. klasse skyldes en teknisk fejl hos TestogPrøver.dk. Figur 6: Andel dårligste elever i matematik i forhold til skoleåret 2014/2015 i procent 3.klasse 15 Hørsholm Skole +6 Rungsted Skole +5 Usserød Skole +4 Vallerødskolen +6 Datakilde: Egen oversigt på baggrund af data fra Test og Prøver Note: Tallet viser forskellen i procent fra skoleåret 2014/ klasse 5.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Hørsholm Kommune ligger i skoleåret 2015/2016 nummer 1 på landsplan, hvilket er et meget flot resultat. I starten af 2015 blev den første nationale trivselsmåling gennemført fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. I 2016 er gennemført den anden nationale trivselsmåling. Målet er, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, og resultatmålet herfor er, at trivslen øges. Eleverne har svaret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor svarene er kategoriseret i en række indikatorer. Indikatorerne er beregnet for eleverne i 4. til 9. klasse, da der ikke har været statistisk grundlag for at danne indikatorer for børnehaveklasse til 3. klasse Ibid 16 Kilde: mail fra Styrelsen fra IT og Læring, Center for Data og Analyse Side 15 af 26

16 Indikatorerne viser fordelingen af elever på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive vurdering af trivsel, og 5 er den mest positive vurdering af trivsel. Figur 7: Trivsel Hørsholm Skole 2014/2015 3,9 3,8 4,1 3,3 2015/2016 3,9 4,0 4,3 3,4 Rungsted Skole 2014/2015 3,9 3,9 4,1 3,4 2015/2016 3,9 3,8 4,2 3,3 Usserød Skole 2014/2015 3,8 3,8 4,2 3,4 2015/2016 3,8 3,9 4,3 3,4 Vallerødskolen 2014/2015 3,9 3,8 4,2 3,5 gen- Kommune nemsnit Skoleår Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen 2015/2016 3,9 3,9 4,2 3,5 2014/2015 3,9 3,8 4,2 3,4 2015/2016 3,9 3,9 4,2 3,4 Landsgennemsnit 2014/2015 3,7 3,7 4,1 3,3 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2015/2016 3,8 3,8 4,1 3,3 Trivsel har et særligt fokus på alle fire skoler, og der arbejdes systematisk og forebyggende med en række konkrete indsatser, som alle har til formål at styrke elevernes faglige og sociale trivsel. 5.4 Kommunale mål og indsatser Ligesom der er sat mål på nationalt plan, er der også i Hørsholm Kommune sat en række mål for skolens arbejde. Målene understøtter de nationale mål og udspringer af visionen om at skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden. I skoleåret 2015/2016 har arbejdet med folkeskolereformen fortsat været i fokus. Der kan nævnes særligt seks indsatser, som beskrives herunder. De tre første er alle en del af arbejdet med folkeskolereformen, hvor de tre sidste er mere generelle indsatser. Læringsmålstyret undervisning Arbejdet med læringsmålstyret undervisning er med til at højne fagligheden og sikre, at den enkelte elev har mulighed for at forbedre sit niveau. I maj 2015 blev der afholdt en temadag for alle medarbejdere på Hørsholm Kommunes folkeskoler. Formålet var at give konkret faglig bistand til det forestående arbejde med læringsmålstyret undervisning ved at afholde workshops med eksterne konsulenter og fagpersoner i alle fag. Der bliver fortsat arbejdet med at implementere læringsmålstyret undervisning. Læringsplatformen Min uddannelse Alle Hørsholm Kommunes lærere var på kompetenceudvikling i juni 2016 for at styrke arbejdet med læringsmål, som nu er blevet en del af it-platformen Min uddannelse. Læringsplatformen skal være en bred og integrerende digital understøttelse af børnenes læring og udvikling på flere niveauer. Side 16 af 26

17 Medarbejderne skal kunne gemme og dele læringsforløb både på den enkelte skole, men også på tværs af skoler og nationalt. Læringsplatformen er desuden integreret med Fælles Mål, så det er nemmere at følge den enkelte elev. Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med Min uddannelse er en proces, og der vil være en længere implementeringsperiode. Databaseret ledelse Der er igangsat et forløb for skoleledelserne som drejer sig om databaseret ledelse. Første del af kurset var i april og maj 2016, mens anden og tredje del bliver gennemført i skoleåret 2016/2017. Med fokus på kerneopgaven er målet at understøtte og kvalificere arbejdet med læringscentreret skoleledelse. Forløbet tager afsæt i Vivianne Robinsons model om elevcentreret skoleledelse og består af tre dele. Digitale undervisningsmidler I august 2015 fik alle elever på mellemtrinnet chromebooks. I skoleåret 2015/2016 har indskolingslærerne været på et målrettet kompetenceudviklingskursus i brugen af IPads. Kompetenceudviklingskurset lå i foråret 2016, hvor der var fokus både på det pædagogiske og didaktiske med henblik på brugen af IPads i indskolingen. Pædagogerne har været på samme kursus i efteråret. Fælles børn fælles ansvar Fælles børn fælles ansvar er overskriften for den ny praksis, hvor grundtanken er, at flersprogede børn og unge skal være i det almene læringsmiljø for at lære, for at få venner, gå til fritidsaktiviteter og for at blive en del af lokalsamfundet. De flersprogede børn og unge skal med andre ord integreres og blive en del af fællesskabet i det almene miljø både i dagtilbud og skoler. Visionen og den ny praksis bygger på den viden og de erfaringer, der er i Hørsholm Kommunes nuværende modtageklasser, på andre kommuners praksis og erfaringer, på viden og undersøgelser, og ikke mindst på erfaringer fra studieture til flere forskellige skoler og dagtilbud i England. Der har i skoleåret 2015/2016 kørt et pilotprojekt på Usserød skole. Pilotprojektet har haft et positivt afsæt, og derfor er den nye praksis blevet implementeret på de øvrige skoler fra skoleåret 2016/2017. Udskolingslinjer I skoleåret 2015/2016 har eleverne på 8. og 9. klassetrin deltaget i udskolingslinjer på tværs af de fire folkeskoler. Hver elev har valgt sig ind på en linje efter egen interesse, så eleverne har fået optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. Efter gennemførelsen af udskolingslinjerne er der gennemført en evaluering for henholdsvis elever og lærere. Gennemførelsesprocenten har været lav for begge grupper, men med det in mente er tilbagemeldingerne overvejende positive. Efterfølgende er det i forbindelse med budgetbesparelser blevet besluttet at nedlægge linjerne. Skolerne arbejder videre med at udvikle udskolingen. Side 17 af 26

18 6. Analyse af øvrige obligatoriske indikatorer 6.1 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Dette afsnit beskriver elevernes afgangskarakterniveau. Hørsholm Kommunes skoler ligger i skoleåret 2015/2016 nummer 1 på landsplan, hvilket er en rigtig flot placering. Afgangskaraktererne for Rungsted Skole i skoleåret 2014/2015 findes på grund af en fejl ikke i LIS-databasen. Det betyder, at Rungsted Skoles resultater ikke indgår i UVMs udregninger af karaktergennemsnittet for skoleåret 2014/2015. Administrationen har undtagelsesvist selv beregnet karakterniveauet for skoleåret 2015/2016 for alle fire folkeskoler ved at anvende en anden database (FLIS databasen 17 og Databanken). Figurerne baserer sig på samme data og udregningsmetode, som figurerne i LIS-databasen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, dansk og matematik Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag 18 samt dansk og matematik er højt. Både på kommuneniveau og på skoleniveau er niveauet over landsgennemsnittet. Figur 8: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 2011/ / / / /2016 Hørsholm Skole 8,3 8,4 8,1 7,8 8,9 Rungsted Skole 19 8,5 8,6 8,2 8,1 8,2 Usserød Skole 6,4 7,5 7,4 8,5 8,5 Vallerødskolen 7,2 8,0 8,0 8,3 20 8,5 Hørsholm Kommune gennemsnit 7,6 8,1 7,9 8,2 8,6 Landsgennemsnit 6,6 6,7 6,7 7,0 7,1 Datakilde: Styrelsen for It og Læring - Databanken Figur 9: Karaktergennemsnit i dansk Datakilde: Styrelsen for It og Læring - Databanken 2011/ / / / /2016 Hørsholm Skole 7,8 8,3 7,9 7,8 8,5 Rungsted Skole 21 8,9 9,0 8,3 8,2 8,6 Usserød Skole 6,6 8,0 7,7 8,4 8,6 Vallerødskolen 6,8 7,6 8,0 8,1 8,5 Hørsholm Kommune gennemsnit 7,5 8,1 8,0 8,1 8,6 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 6,9 7,0 17 FLIS står for Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem. Se mere om FLIS databasen på 18 De samlede bunde prøvefag består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). 19 Grundet manglende data for skoleåret 2014/2015 er data hentet fra FLIS 20 Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag bliver beregnet ud fra hele elevgrundlaget og dermed også specialklasseeleverne. I den socioøkonomiske reference er specialklasseelverne ikke inkluderet og derfor kan der være en forskel på de to karaktergennemsnit. 21 Grundet manglende data for skoleåret 2014/2015 er data hentet fra FLIS Side 18 af 26

19 Figur 10: Karaktergennemsnittet i matematik Datakilde: Styrelsen for It og Læring Databanken Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference I dette afsnit vises karaktergennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et beregnet tal, som viser, hvordan elever på landsplan med sammen baggrundsforhold som skolens elever forventes at klare afgangsprøverne. 23 Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Tallet udregnes ved at se på de aktuelle elever i 9. klasse og deres baggrund, bl.a. forældrenes uddannelse og indkomst. Ingen signifikant forskel mellem opnåede karakterer og de socioøkonomiske referencer Hvis forskellen mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference er signifikant, markeres tallet med en stjerne (*). Hvis tallet ikke er signifikant, kan forskellene mellem de faktisk opnåede karakterer og den socioøkonomiske reference skyldes tilfældigheder. Figuren for Hørsholm Kommunes skoler viser, at der ikke er signifikant forskel på karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Figur 11: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference Skoleår Skoleår Skoleår Skole 2013/ / /2016 Socioøk. reference 2011/ / / / /2016 Hørsholm Skole 9,2 8,6 7,5 8,0 9,2 Rungsted Skole 22 8,2 7,9 7,9 7,7 7,4 Usserød Skole 6,6 7,0 6,5 9,0 8,6 Vallerødskolen 7,7 8,6 8,4 8,4 8,6 Hørsholm Kommune gennemsnit 8,0 8,1 7,6 8,4 8,5 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 7,0 6,9 Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Hørsholm 8,0 8,0 0,0 7,8 8,1-0,3 9,0 8,6 0,4 Skole Rungsted 8,2 8,4-0,2 8,2 8,3-0,1 Skole Usserød Skole 7,4 7,6-0,2 8,5 8,1 0,4 8,5 8,2 0,3 Vallerødskolen 8,0 8,0 0,0 8,5 8,3 0,2 8,5 24 8,3 0, Datakilde: Beregninger af Styrelsen for IT og Læring baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 22 Grundet manglende data for skoleåret 2014/2015 er data hentet fra FLIS 23 s. 3. For yderligere information se 24 Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag bliver beregnet ud fra hele elevgrundlaget og dermed også specialklasseeleverne. I den socioøkonomiske reference er specialklasseelverne ikke inkluderet og derfor kan der være en forskel på de to karaktergennemsnit. 25 Rungsted Skoles afgangskarakterer for skoleåret 2014/2015 er ikke i LIS-databasen. Administrationen har selv udarbejdet oversigter over afgangskarakterer, men den socioøkonomiske reference er en kompliceret beregning med en række faktorer, som administrationen ikke har adgang til. Derfor er det ikke muligt for administrationen selv at beregne referencen, og Rungsted Skole mangler data for skoleåret 2014/2015. Side 19 af 26

20 6.2 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Som det ses i de nedenstående figurer, er niveauet i andel af elever med mindst 02 i dansk og matematik højt både på kommuneniveau og på skoleniveau. Målet er, at 100 % af eleverne forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik. De elever, som kun tager dele af afgangsprøven, fritages eller sygemeldes, indgår også i andelen af elever, som i opgørelsen ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik. Figur 12: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik i procent Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2011/ / / / /2016 Hørsholm Skole 98,5 94,4 98,9 93,3 97,1 Rungsted Skole , ,7 98 Usserød Skole 89,1 98,5 90,5 98,1 100 Vallerødskolen 96,9 98,9 98, ,8 Hørsholm Kommune gennemsnit 96,4 96,9 97,0 97,3 98,5 Landsgennemsnit 87,6 88,9 86,4 89,2 89,9 6.3 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen 95 % målsætningen betyder, at 95 % af en ungdomsårgang minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I kvalitetsrapporten er det her obligatorisk at medtage følgende oplysninger: opgørelser over elevernes overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9.klasse, andel af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9.klasse, elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse og elevernes fastholdelse i ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter både gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som er et treårigt uddannelsestilbud til unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller en voksenuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Der er forskel skolerne imellem på antal elever, der 3 måneder efter 9. klasse er gået i gang med en ungdomsuddannelse. En mulig forklaring kan være, at der er et større antal elever, der efter 9. klasse tager på efterskole, high school eller på anden måde har et år mellem 9. klasse og ungdomsuddannelse. Det bekræftes af, at tallene for antal elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, er væsentligt højere end efter 3 måneder. 26 Karaktergennemsnittet for de bundende prøvefag bliver beregnet ud fra hele elevgrundlaget og dermed også specialklasseeleverne. I den socioøkonomiske reference er specialklasseelverne ikke inkluderet og derfor kan der være en forskel på de to karaktergennemsnit. 27 Grundet manglende data for skoleåret 2014/2015 er data hentet fra FLIS Side 20 af 26

21 Figur 13: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hørsholm Kommune Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 14: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hørsholm Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 21 af 26

22 Figur 15: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hørsholm Kommune Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Hørsholm Kommune Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 22 af 26

23 Figur 17: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hørsholm Kommune Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 18: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Hørsholm Kommune 28 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figuren viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes, at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, de har afsluttet 9. klasse. Opgørelsen stammer fra UVMs profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig. Fremskrivningen baserer sig på, hvordan tidligere ungdomsårgange har uddannet sig, dvs. hvilke ungdomsuddannelser de tidligere ungdomsårgange har valgt. 28 Uddannelsesstatistik.dk har ikke offentliggjort tal for Derfor gengives her samme figur som i kvalitetsrapporten for sidste år. Side 23 af 26

24 Styrelsen for IT og Læring gør opmærksom på, at opgørelsen viser et forventet tal, hvilket vil sige, at der er en vis usikkerhed i tallene, bl.a. hvis det drejer sig om mindre kommuner som Hørsholm Kommune. 7. Særlige fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeriet har udpeget kompetencedækning og inklusion som to særlige fokuspunkter, kvalitetsrapporten skal dække frem til hhv. skoleåret 2021/22 og 2019/ Kompetencedækning Her ses på kompetencedækningen for det samlede skolevæsen i Hørsholm Kommune, dvs. i hvor høj grad undervisningen dækkes af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Det nationale mål er at nå en kompetencedækning på min. 95 % fra skoleåret 2020/2021. Målsætningen er, at have en kompetencedækning på 85 % i 2016, 90 % i 2018 og på 95 % i Nedenstående figur viser, at Hørsholm Kommunes skolevæsen med 88,1 % kompetencedækning i skoleåret 2015/2016 ligger over landsgennemsnittet på 83,2 % og over målsætningen om 85 % kompetencedækning i Figur 19: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Hørsholm Kommunes skolevæsen Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 24 af 26

25 Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning per skole Datakilde: Styrelsen for It og Læring Indsats i Hørsholm Kommune I Hørsholm Kommune arbejdes der fokuseret på at nå fuld kompetencedækning. Derfor er der udarbejdet en kompetencedækningsplan for, hvordan skolernes lærere opkvalificeres til fuld kompetencedækning frem til Kompetencedækningsplanen er udarbejdet i april 2016 for årrækken Planen er udtryk for et situationsbillede, og der kan ske ændringer bl.a. pga. til- og afgang af lærere. Side 25 af 26

26 7.2 Inklusion For at belyse kommunens arbejde med inklusion opgives her andelen af elever, der undervises i den almene undervisning. Målsætningen er, at 96 % af eleverne deltager i den almene undervisning, hvilket Hørsholm Kommune lever op til med en inklusionsprocent på 96,7 29. Figur 21: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Hørsholm skolevæsen Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 8. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der er i skoleåret 2015/2016 indgivet seks klager til Klagenævnet for specialundervisning. I fire af klagerne blev kommunens beslutning fastholdt, i én af klagerne blev der truffet en ny afgørelse og én klage blev afvist. 29 Tallene fra skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 er ikke samstemmende med tallene opgivet i kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015. Der er dog tale om afvigelse på decimalniveau og skyldes, at procenten udregnes på baggrund af tal fra to registre fra Danmarks Statistik, hvoraf det ene opdateres årligt og også bagud i tid. Side 26 af 26

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget Vallerødskolen 30. januar 2017 1) ns resultater bestyrelsen ser med glæde, at der er gode resultater i både Hørsholm kommune og på Vallerødskolen. Bestyrelsen glædes særligt over, at Vallerødskolen har

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016

BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016 BasisKvalitet 2016 Frederikssund Kommunes skolevæsen Skoleåret 2015/2016 1/21 Rapporten for Basiskvalitet er udarbejdet af Børn og Skole ved Frederikssund Kommune. November 2016 2/21 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen.

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Vejle Kommunes skolevæsen. Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2013 14. Vejle Kommunes skolevæsen. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 3 Sammenfatning... 4 Nationale måltal, Vejle kommune

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere