REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET"

Transkript

1 REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

2

3 REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

4 Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, april 2012 Oplag: 400 stk. Omslag: Jens V. Nielsen Tryk: GP-Tryk ISBN-nr.: (trykt version) ISBN-nr.: (elektronisk version) Publikationen er tilgængelig på Publikationen kan bestilles hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Tlf.: E-post: mbbl@mbbl.dk

5 Omslag: Jens V. Nielsen Indholdsfortegnelse Forord 6 1. INDLEDNING 8 2. AFGRÆNSNING OG ANVENDTE BEGREBER 9 3. DEMOGRAFI I BY OG LAND 12 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 4. UDDANNELSESNIVEAUET Gammel Mønt 4, 1117 København I BY K OG LAND 15 Telefon: UDVIKLINGEN I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED ERHVERVSSTRUKTUR BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN PÅ DE SMÅ ØER DEN STATSLIGE REGIONALE FORVALTNING 22 BILAG: LANDDISTRIKTER I TAL OG KORT 24

6 Forord De danske landdistrikter og yderområder er en helt særlig kvalitet for Danmark. Ud over de store vidder er der mange stedbundne kvaliteter og attraktioner. Viften af gode tilbud spænder fra naturperler og flotte landskaber til historiske monumenter, særlige håndværk eller et unikt habitat for fødevareproduktion. Derudover rummer landdistrikter og yderområder en helt særlig ressource i form af de ca mennesker, der bor der. Iværksætterånd, virkelyst og fællesskab er ord, der i særdeleshed kendetegner indbyggerne i landdistrikter og yderområder. De danske landdistrikter og yderområder er under hastig forandring i disse år. Stadig flere danskere vil fremover bo i eller omkring de større byer, og færre vil slå sig ned på landet og i vores landsbyer. Områderne er meget forskellige og har derfor også forskellige potentialer og varierende udfordringer. Men samlet set bliver livet på landet og i mange landsbyer aldrig det samme, som det var engang. Det er regeringens målsætning at holde fast i et Danmark, der hænger sammen. Det er vores ambition, at alle danskere, hvad enten de bor på landet eller i byen, har fornuftige vilkår og muligheder for et godt liv. Det er ikke det samme som, at vilkår og muligheder skal være ens. Tværtimod er det vigtigt at holde fast i forskelligheden og at bibeholde det karakteristiske ved de forskellige geografier og bosætninger. Regeringen har siden sin tiltræden taget en række væsentlige initiativer, som bidrager til at løfte denne målsætning. For blot at nævne nogle: Regeringen har fremrykket en række offentlige investeringer og derved skabt grundlag for etablering af mange nye arbejdspladser de kommende år. Arbejdspladser som kommer hele Danmark til gode. side 6

7 Regeringen har med et bredt energiforlig sikret et grønnere Danmark og mulighed for grønne job. Regeringen har stillet krav om, at fremtidige udbydere af bredbånd skal stille hurtigt mobilt bredbånd til rådighed i bestemte yderområder og dermed skabt forbedrede forudsætninger for fx fjernundervisning og etablering af arbejdspladser. Regeringen har fremlagt forslag til justeringer af den kommunale udligning, der solidarisk medvirker til at understøtte udviklingen i Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har siden det blev etableret haft et særligt fokus på: At fokusere de midler, vi har, så tilskudspuljer og forskningsmidler målrettes mod effektive og jobskabende initiativer. At udbrede viden om hvilke tiltag og projekter der virker, sådan at alle landdistrikter får glæde af de mange gode erfaringer, som allerede er gjort forskellige steder. At gøre landdistrikterne mere synlige i samfundsdebatten, så vi får den nødvendige debat. Jeg håber med denne redegørelse at få belyst den virkelighed, der er hverdag for alle os, der bor i Danmark, og at få sat gang i debatten om, hvordan vi bedst skaber et Danmark, der står sammen. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter side 7

8 1. Indledning De større byer udgør på mange måder centre for vækst. Det kan betyde, at de tyndere befolkede områder ikke får helt samme fokus. Danmarks generelle udvikling og vejen ud af den økonomiske krise forudsætter imidlertid, at alle kræfter og potentialer realiseres det forudsætter et Danmark der står sammen. Med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, er der skabt afsæt for, at landdistrikternes udviklingsmuligheder og potentialer kan tænkes ind i en overordnet ramme. Som det også vil fremgå af denne redegørelse, står landdistrikterne over for nogle væsentlige udfordringer. Det er derfor afgørende for landdistrikternes udvikling, at der skabes en åben og konstruktiv debat om udfordringerne og de muligheder og potentialer, der er i landdistrikterne. Ved at beskrive udviklingen i landdistrikterne og pege på lokale udviklingstendenser er målet med denne redegørelse at bidrage til debatten, så fremtidige indsatser og initiativer kan målrettes mest hensigtsmæssigt. I redegørelsens kapitel 2 præsenteres overvejelser om definitionen og afgræsningen af landdistrikterne. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af udviklingen i befolkningssammensætningen. I kapitel 4 redegøres der for uddannelsesniveauet, mens kapitel 5 indeholder en redegørelse for udviklingen i kommunernes skatteudskrivningsgrundlag. Kapitel 6 redegør for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden, og kapitel 7 redegør for erhvervsstrukturen. I kapitel 8 redegøres der for befolkningsudviklingen på små-øerne, mens der i kapitel 9 redegøres for den statslige regionale forvaltning. Redegørelsens kapitel 3 til 9 er baseret på statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Moderniseringsstyrelsen. Oplysningerne er gengivet i bilagsmaterialet: Landdistrikter i tal og kort, som findes på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside. Analyserne af de forskellige parametre peger generelt på, at udviklingen i landdistrikterne står over for en række udfordringer. I forlængelse heraf fremhæves i de enkelte kapitler en række eksempler på, hvordan forskellige udfordringer adresseres lokalt. Eksemplerne er tænkt som en inspirationskilde. I det omfang der identificeres relativt positive udviklingstendenser i enkelte områder, fremhæves disse endvidere. side 8

9 2. Afgrænsning og anvendte begreber Begrebet landdistrikter er ikke et entydigt begreb, men bliver brugt på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Når der skal redegøres for udviklingen i landdistrikterne baseret på statistiske analyser, er det afgørende at gøre det klart, hvordan begrebet landdistrikter er anvendt. Analyserne som ligger til grund for denne redegørelse er baseret på to forskellige måder at anskue Danmark på. Den ene vedrører byerne, og som modsætningen hertil landdistrikterne. Den anden vedrører opdelingen af kommuner i henholdsvis by-, mellem-, land- og yderkommuner, som hver især består af henholdsvis byer og landdistrikter. Byer og landdistrikter Danmarks Statistik definerer et byområde som en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, og områder med færre indbyggere defineres følgelig som landdistrikter. Denne definition af landdistrikter er udgangspunktet for denne redegørelse og de statistiske analyser, som redegørelsen er baseret på. Tabellen viser intervallet mellem de bystørrelser målt på antallet af indbyggere, der indgår i redegørelsen. Tabel 2.1. Befolkningen 2011 fordelt efter byer og landdistrikter, samt gennemsnitlige årlige ændring i pct. siden Ændring (pct.) Hovedstadsområdet + byer over indbyggere ,4 Byer mellem indbyggere ,8 Byer mellem indbyggere ,1 Byer mellem indbyggere ,1 Landdistrikter ,0 Hele landet ,5 Anm.: Hele landet er inkl. uoplyste. Kilde: Danmarks Statistik side 9

10 Kommunetyper En beskrivelse af udviklingen i Danmark kan også tage udgangspunkt i en inddeling af kommunerne på forskellige kommunetyper med en højere eller lavere landdistriktsgrad. Det giver et godt grundlag for en sammenligning på tværs af geografisk genkendelige enheder. Kommuneopdelte data giver et mere overskueligt grundlag for at afdække eventuelle regionale tendenser. Kommuneinddelingen kan ske efter en række forskellige parametre. I denne redegørelse er inddelingen baseret på kommuneinddelingen i det danske landdistriktsprogram Som forudsætning for inddelingen i kommunetyper i landdistriktsprogrammet er der lavet et indeks for kommunernes landdistriktsgrad, der er baseret på en række indikatorer 1. Baseret på landdistriktsgraden er de danske kommuner herefter opdelt i fire kommunetyper: bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Kommuner med en høj landdistriktsgrad angives som yderkommuner, mens kommuner med en lav landdistriktsgrad angives som bykommuner. Nedenstående kort viser, hvordan de danske kommuner fordeler sig inden for de forskellige kommunetyper. Af nedenstående kort fremgår det, at mange vestjyske kommuner er præget af en høj landdistriktsgrad, og derfor er kategoriseret som yderkommuner. Midtjylland samt den nordlige og sydlige del af Jylland er præget af landkommuner. Der findes fire jyske bykommuner: Aarhus, Skanderborg, Kolding og Aalborg kommuner. For så vidt angår de tre førstnævnte, er der nogle få omkringliggende kommuner, der er kategoriseret som mellemkommuner. Fyn består overvejende af landkommuner med Odense Kommune som den naturlige undtagelse. Hovedstadsområdet er naturligt præget af bykommuner. Lolland Kommune er kategoriseret som en yderkommune, og i den sydlige og vestlige del af Sjælland findes nogle få landkommuner. De resterende kommuner er kategoriseret som mellemkommuner. De danske øer, som udgør selvstændige kommuner, er kategoriseret som yderkommuner med undtagelse af Fanø, som er en landkommune. 1 Indikatorerne er angivet i publikationen Landdistriktskommuner indikatorer for landdistrikt udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Jordbrugsproduktionen og Miljø, December side 10

11 Kort 2.1. By-, mellem-, land- og yderkommuner Kilde: Fødevareministeriet, Mere liv på landet Landdistriktsprogrammet side 11

12 3. Demografi i by og land I dette kapitel beskrives befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen. Således indeholder kapitlet en beskrivelse af den udvikling, der har været i antallet af indbyggere i Danmark siden 2007 og en beskrivelse af befolkningssammensætningen i henholdsvis byer, landdistrikter og kommunetyper. Befolkningsudviklingen Afsnittet indeholder en beskrivelse af den udvikling, der har været i antallet af indbyggere i Danmark siden Først beskrives udviklingen i landdistrikterne og i byerne, og dernæst beskrives udviklingen på kommuneniveau. Ved både at beskrive befolkningsudviklingen med udgangspunkt i byer og landdistrikter samt på kommuneniveau afspejles det, at udviklingen i landdistrikterne ikke nødvendigvis kan paralleliseres med udviklingen i yderkommunerne. Byer og landdistrikter Antallet af indbyggere i Danmark stiger. Ser man på udviklingen i byerne i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2011, er befolkningstilvæksten sket i gruppen af byer med mere end indbyggere, og har været størst i gruppen af de største byer, der alle har mere end indbyggere. I gruppen af byer med mellem og indbyggere har væksten på tilsvarende vis været markant, mens den i byer med mellem og indbyggere har været forholdsvist begrænset. I gruppen af byer med mellem 200 og 999 indbyggere og i landdistrikterne er der sket et fald i antallet af indbyggere. I landdistrikterne er antallet af indbyggere i perioden i gennemsnit faldet med 1 pct. pr. år, mens antallet i de små byer er faldet med 1,1 pct. Kommunetype Ser man på befolkningsudviklingen på kommuneniveau, er antallet af indbyggere i yderkommunerne faldet med 2,7 pct. i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Varde Kommune har haft en positiv befolkningstilvækst i perioden på 0,3 pct. Et andet aspekt af befolkningsudviklingen er flytninger mellem kommunetyperne. I yderkommunerne var den indenlandske nettotilflytning generelt negativ i årene 2007 til og med Ærø Kommune har haft en positiv nettotilflytning i perioden, således at 81 personer er flyttet til øen fra andre kommuner, mens der samlet set er 237 personer færre i 2012 end i I landkommunerne er der generelt sket en befolkningstilvækst i perioden, så der pr. 1. januar 2012 boede 0,9 pct. flere indbyggere i landkommunerne end pr. 1. januar Ser man på nettotilflytningen i landkommunerne, ser billedet lidt anderledes ud. Samtidig med at befolkningstallet generelt steg i landkommunerne, var nettotilflytningen negativ. I såvel by- som mellemkommuner har der i perioden være en stigning i antallet af indbyggere. Det er især de midtjyske kommuner og kommuner i hovedstadsområdet, der har oplevet en stor stigning i antallet af indbyggere. I modsætning til tilfældet i landkommunerne afspejler denne stigning i antallet af indbyggere også en nettotilflytning. side 12

13 Samlet set bor der færre i yder- og landkommunerne end tidligere. Der er dog enkelte lyspunkter, hvor enten befolkningstilvæksten er positiv som i Varde Kommune, eller hvor nettotilflytningen er positiv som i Ærø Kommune. Boks 1. I Ærø Kommune tages nye metoder i brug for at få flere til at flytte til kommunen. I Ærø Kommune har man gjort en særlig indsats for at øge tilflytningen til øen. Der er udarbejdet en særlig bosætningspolitik, hvor kommunen har sat såvel kortsigtede som langsigtede mål for, hvordan øget bosætning sikres. Et af initiativerne er ansættelsen af en bosætningskonsulent, der blandt andet står for markedsføringen af Ærø som bosætningsområde samt for den helt konkrete integration af nye borgere. Et andet initiativ er etableringen af et bosætningshus. Som tilflytter kan man leje bosætningshuset for en periode på 3-6 måneder, hvor man kan prøve livet på en ø af, før man beslutter sig endeligt for, om man ønsker at flytte til øen. Befolkningssammensætningen alder og køn I dette afsnit beskrives befolkningssammensætningen i henholdsvis byer, landdistrikter og kommunetyper. De parametre, der indgår i beskrivelsen, er alders- og kønsfordeling af befolkningen i henholdsvis byer og landdistrikter og i kommunetyper. Byer og landdistrikter Andelen af befolkningen i alderen 0-6 år er tilnærmelsesvist den samme i byer og landdistrikter. Andelen af befolkningen i alderen 7-16 år er større i landdistrikterne og de mindre byer end i hovedstadsområdet og byer med mere end indbyggere. Dette billede ændrer sig for indbyggere i aldersgrupperne årige og årige. Andelen af årige indbyggere er størst i hovedstadsområdet og i byerne med mere end indbyggere. Derimod er andelen af årige større i de mindre byer og i landdistrikterne. En tendens der går igen blandt andelen af indbyggere på 65 år eller derover. Dog adskiller denne aldersgruppe sig fra de årige ved at være stærkest repræsenteret i byer med mellem 200 og indbyggere, og altså i mindre grad i såvel landdistrikter som i byer med over indbyggere. Ser man på, hvordan kønnene fordeler sig i byer af forskellig størrelse, er det bemærkelsesværdigt, at jo mindre byerne er, jo højere er andelen af mænd. Der er således en overrepræsentation af mænd i landdistrikterne og de mindste landsbyer, mens kvinderne er overrepræsenteret i byer med mere end indbyggere. Kommunetype Ser man på de enkelte kommunetyper, tegner der sig et billede af, at andelen af børn i alderen 0-6 år er større i by- og mellemkommuner end i land- og yderkommuner. Det modsatte gør sig gældende, når man ser på børn i alderen 7-16 år. Her er andelen størst i side 13

14 mellem-, land- og yderkommuner, mens andelen i bykommunerne ligger under landsgennemsnittet. Andelen af befolkningen i alderen år er størst i bykommunerne, hvor den udgør 35,8 pct. og mindst i yderkommunerne, hvor den er 28,4 pct. På landsbasis udgør denne aldersgruppe 33,1 pct. af befolkningen. Mest markant bliver forskellen dog, når man ser på de årige. På landsbasis udgør denne gruppe 33,4 pct. af befolkningen, mens den i bykommunerne udgør 36,0 pct. og i yderkommunerne 28,8 pct. Blandt de årige og personer på 65 år og derover, ændrer fordelingen sig således, at andelen af ældre i yderkommunerne udgør henholdsvis 22,3 og 20,9 pct. sammenlignet med bykommunerne, hvor andelen udgør henholdsvis 17,4 og 15,6 pct. Andelen af ældre er således væsentligt større i yderkommunerne end i bykommunerne. Inden for samtlige kommunetyper er der en tendens til, at befolkningen bosætter sig i byerne frem for i landdistrikterne. Der er ingen kommunetyper, der skiller sig væsentligt ud fra de øvrige, når det gælder fordelingen af indbyggere i henholdsvis byer og landdistrikter. Der er en omtrent ligelig fordeling af mænd og kvinder, uanset om der er tale om en by- eller en yderkommune, dog således at der er en svag overvægt af mænd i yderkommunerne og af kvinder i mellem- og bykommuner. Ser man derimod på byer for sig og landdistrikter for sig, ser det anderledes ud. Der er i samtlige kommunetyper mellem 10 og 14 pct. flere mænd end kvinder i landdistrikterne. Det vil sige, at flere kvinder end mænd bor i byer frem for i landdistrikter, og at den tendens gør sig gældende uanset om, der er tale om by-, mellem-, land- eller yderkommuner. De største forskelle gør sig gældende for de årige, som er overrepræsenteret i bykommunerne, mens det modsatte gør sig gældende for personer over 50 år. Mænd er overrepræsenteret i landdistrikterne. side 14

15 4. Uddannelsesniveauet i by og land I dette kapitel sammenlignes uddannelsesniveauet i landdistrikterne med landet som helhed og herefter sammenlignes uddannelsesniveauet i de forskellige kommunetyper. Befolkningen afgrænses i dette afsnit til indbyggere i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem år. Byer og landdistrikter Det generelle uddannelsesniveau i Danmark er stigende. Det gælder også for landdistrikterne, som gennemsnitligt imidlertid ikke er på samme niveau som byerne. 33 pct. af indbyggerne i landdistrikterne har således grundskolen som højeste uddannelse, mens dette gælder for 29,4 pct. i landet som helhed. Ser man på andelen af indbyggere med en videregående uddannelse er forskellen endnu større. I landdistrikterne er det 20,4 pct. af indbyggerne, der har en videregående uddannelse, mens det på landsplan er 26,2 pct. I landdistrikterne er der også væsentligt færre indbyggere, der har en gymnasial uddannelse som højest afsluttede uddannelsesniveau. Relativt flere indbyggere i landdistrikterne har derimod en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan har 31,5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens det gælder 38,5 pct. i landdistrikterne. Kommunetype Ser man på kommuneniveau er der fortsat en tydelig tendens til, at der i yderkommuner og landkommuner er en væsentligt mindre andel af befolkningen, der har en videregående uddannelse. Det er således tilfældet for 16,7 pct. af indbyggerne i yderkommunerne og for 20,5 pct. af indbyggerne i landkommunerne. Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i mellemkommunerne udgør 22,5 pct., mens den i bykommunerne udgør 32,1 pct. I Jylland skiller Aarhus Kommune sig ikke overraskende ud ved at have mange indbyggere med en videregående uddannelse. I Jylland er det generelt de vestligste, sydligste og nordligste kommuner, der er kendetegnet ved at have relativt få indbyggere med en videregående uddannelse. På Sjælland finder man et lignende mønster, idet mange af kommunerne længst væk fra hovedstadsregionen har en relativ lav andel af indbyggere med en videregående uddannelse. På Fyn er de højtuddannede også primært koncentreret omkring universitetsbyen Odense, men også Svendborg Kommune, der er en landkommune, skiller sig ud ved at have en relativ stor befolkningsandel med en videregående uddannelse. En sammenligning af landdistrikterne i de forskellige kommunetyper viser endvidere, at uddannelsesniveauet er højest i bykommunernes landdistrikter og lavest i yderkommunernes landdistrikter. Det er i forlængelse heraf værd at bemærke, at uddannelsesniveauet i bykommunernes landdistrikter ligger tæt på landsgennemsnittet. Svendborg er allerede fremhævet som en landkommune med mange højtuddannede. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at særligt nogle af ø-kommunerne afviger positivt fra mønstret blandt yder- og landkommuner. Særligt på Fanø (landkommune) er der mange med en videregående uddannelse, og mange flere end man finder i de fleste bykommuner. Samsø og Ærø (yderkommuner) skiller sig også ud om end i mindre grad ved at have flere højtuddannede end de øvrige kommuner, der kategoriseres som yderkommuner. side 15

16 I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se på regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ser man således på andelen af befolkningen i kommunerne, som har mindst en ungdomsuddannelse, finder man, at såvel mellem- og bykommuner (som Brøndby Kommune og Ishøj Kommune), som landkommuner og yderkommuner (som Lolland Kommune, Morsø Kommune og Langeland Kommune) er at finde blandt de ti dårligst rangerende kommuner med den laveste andel af befolkningen med en ungdomsuddannelse. Tal fra profilmodellen hos Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at andelen af unge som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er steget fra 85,3 pct. i 2008 til 89,6 pct. i Tallene viser endvidere, at flere bykommuner i oplandet til København, yderkommunerne Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune samt landkommunerne Hjørring Kommune, Holstebro Kommune og Herning Kommune, er blandt de ti kommuner, der ifølge modellen klarer sig bedst i denne henseende. 2 Blandt de ti kommuner, der ifølge modellen klarer sig dårligst med hensyn til at få de unge igennem en ungdomsuddannelse, er ni ud af ti store bykommuner og mellemkommuner, mens den sidste er en landkommune. Profilmodellens tal viser således, at der i mange henseender er stor forskel på kommunernes evne til at forberede de unge til videre uddannelse og det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borgere. Boks 2. Eksempel på kommuner, der har iværksat tiltag for at lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og dermed undgå frafald senere. Igennem håndholdt aflevering har Ungdommens Uddannelsesvejledning i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner ekstraordinær fokus på de unge, som vurderes at have særlige udfordringer ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. De uddannelsessøgende tilbydes et møde i maj måned med en vejleder fra den kommende uddannelsesinstitution, hvor det aftales, hvilke tiltag der skal etableres for at sikre et godt forløb for den uddannelsessøgende det kommende studieår. Efter påbegyndt ungdomsuddannelse har Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat fokus på de uddannelsessøgende, og hvis de uddannelsessøgende vurderes at være i fare for at falde fra en ungdomsuddannelse, iværksættes en opfølgende indsats. Det tætte fokus bærer frugt, idet de tre kommuner i UU Nordvestjylland er blandt de bedste i landet i forhold til hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 2 Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau (UNI-C, 2011) side 16

17 5. Udviklingen i den skattepligtige indkomst I dette kapitel beskrives udviklingen i den skattepligtige indkomst pr. indbygger i perioden Et fald i indkomsten blandt kommunens skatteborgere kan få en effekt i forhold til de muligheder kommunerne har for at imødekomme indbyggernes krav om opretholdelse af et vist kommunalt serviceniveau. Bykommunerne er karakteriseret ved, at indbyggerne generelt har en højere skattepligtig indkomst, end tilfældet er i de øvrige kommunetyper. Gennemsnittet for mellem-, land- og yderkommuner ligger under landsgennemsnittet. Alle kommunetyper har oplevet en relativ kraftig stigning i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger fra 2009 til 2010 sammenholdt med den forudgående periode. Stigningen i bykommunerne var imidlertid højere end i de resterende kommunetyper, hvor land-, mellem- og yderkommuner har haft lavere vækstrater, nævnt i rækkefølgen højest til lavest. Ser man på udviklingen i de forskellige regioner, er det alene Region Hovedstaden, der har en vækst, der ligger over landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland og Region Sjælland ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Region Syddanmark har haft den laveste vækst i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Boks 3. Næstved kommune har i kommuneplanen og landdistriktspolitikken taget hul på en lokal debat om, hvilket serviceniveau kommunen tilbyder. Næstved Kommune har prioriteret en debat med borgerne om det kommunale serviceniveau i forbindelse med kommuneplanen og kommunens landdistriktspolitik. Kommunens areal er på den baggrund opdelt i en centerstruktur, der angiver det serviceniveau, borgerne kan forvente på en given lokalitet i kommunen, f.eks. med hensyn til afstand til skoler. På den måde har kommunen sikret en forventningsafstemning mellem det, som kommunen på den ene side stiller til rådighed, og det som borgerne på den anden side kan forvente. side 17

18 6. Beskæftigelse og ledighed I dette kapitel redegøres for udviklingen i beskæftigelsen efter bopælskommune fra og for den sæsonkorrigerede bruttoledighed (mdl.) i perioden Forskellene i opgørelsesperioden skyldes forskellige opgørelsesfrekvenser hos Danmarks Statistik samt databrud for beskæftigelsesstatistikken i Beskæftigelse og ledighed beskrives udelukkende på kommuneniveau. Antallet af beskæftigede er generelt faldet i perioden. Fra 2009 til 2010 har alle kommunetyper oplevet et fald i beskæftigelsen. I landet som helhed faldt beskæftigelsesniveauet i perioden med 4,2 pct., mens de tilsvarende tal for landkommuner er 5,6 pct. og for yderkommunerne 5,7 pct. Mellemkommunerne er den kommunetype, der placerer sig nærmest landsgennemsnittet ved et fald i beskæftigelsen på 2,9 pct. Tendensen er altså den samme uanset kommunetype, men faldet i beskæftigelsen er størst i yder- og landkommuner. I februar 2012 var den sæsonkorrigerede ledighed 6,2 pct. for landet som helhed. Det svarer til niveauet i by- og mellemkommuner. I landkommunerne var den sæsonkorrigerede ledighed på 6,1 pct., mens den i yderkommuner udgjorde 5,9 pct. Ledigheden faldt fra 2007 til 2008 til under 3 pct., hvorefter der var en stigning frem til midten af 2010, hvilket også afspejles af faldet i beskæftigelsen i perioden som nævnt ovenfor. Herefter har der igen været et svagt fald i løbet af 2011 frem til det nuværende niveau på 6,2 pct. Ledigheden svinger, men udviklingen udviser samme tendens uanset kommunetype. Kaster man et blik på de enkelte kommuner, får man ikke et entydigt billede af ledigheden. Inden for de enkelte kommunetyper observeres såvel høje som lave ledighedsniveauer. I februar 2012 var ledigheden højest i Lolland og Ishøj kommuner, begge i nærheden af 10 pct. I såvel det østlige som det vestlige Danmark er der kommuner, hvor ledigheden er relativ lav. Som eksempler på kommuner i det vestlige Danmark med lav ledighed kan nævnes Ringkøbing-Skjern, Varde og Billund kommuner. Det er også værd at notere, at Ærø skiller sig ud ved at have en relativ lav ledighed på 4,3 pct. I flere af de nævnte kommuner er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder lavere end i landet som helhed. Hvor mange der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet har en betydning for andelen af ledige. Erhvervsfrekvensen udtrykker dette, idet den angiver andelen af befolkningen i alderen år, som er en del af arbejdsstyrken, og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet. Såvel personer i beskæftigelse som ledige anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For landet som helhed var erhvervsfrekvensen i 2010 på 74,5 pct. Erhvervsfrekvensen var højest i mellemkommunerne, hvor den udgjorde 75,7 pct., mens den var lavest i yderkommunerne, hvor den udgjorde 73,8 pct. I såvel by- som landkommuner udgjorde erhvervsfrekvensen 74,3 pct. Alle kommunetyper udviste et fald i erhvervsfrekvensen i 2010 i forhold til 2009, hvor erhvervsfrekvensen på landsbasis udgjorde 76,2 pct. Faldet var mindst i bykommunerne, hvor det faldt fra 75,7 pct. til 74,3 pct. og højest i landkommunerne, hvor det faldt fra 76,4 pct. til 74,3 pct. side 18

19 Boks 4. Skagen Kommune fastholder arbejdspladser, der er tilpasset de lokale rammevilkår. En landkommune med en høj ledighedsprocent og en lav erhvervsfrekvens, har på papiret et sværere udgangspunkt for at fastholde arbejdspladser. Der er imidlertid altid eksempler, der viser, at der med fokus på de potentialer, der er i lokalområdet og med de rette rammevilkår er muligt at bibeholde arbejdspladser selv i de ydre egne af en landkommune. Skibsværftet i Skagen er et eksempel på, at der med fokus på de muligheder, der er i lokalområdet er muligt at bibeholde arbejdspladser. I Skagen har man fokuseret på et erhverv, der har en naturlig tilknytning til fiskerierhvervet i Skagen. side 19

20 7. Erhvervsstruktur I dette kapitel beskrives erhvervsstrukturen i de enkelte kommunetyper i 2009 og Erhvervsstrukturen beskrives via beskæftigelsen opdelt på erhverv 3 fordelt efter arbejdsstedskommune. Som med beskæftigelsen i forrige afsnit bevirker et databrud i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, at redegørelsen udelukkende beskriver årene Ser man på, hvordan andelen af beskæftigede fordelte sig på erhvervsgrupper i 2010, tegner der sig ikke overraskende et billede af, at de primære erhverv, der på landsbasis udgør 3 pct. af de beskæftigede, hovedsageligt findes i yder- og landkommuner, hvor de udgør henholdsvis 8 pct. og 5 pct. Industrierhvervene er også i højere grad placeret i land- og yderkommuner, hvor de udgør henholdsvis 18 pct. og 19 pct. I mellemkommuner udgør industrierhvervene 13 pct., mens kun 9 pct. af beskæftigelsen i bykommunerne relaterer sig til industrierhvervene. Beskæftigelse i bygge- og anlægserhvervene udgør 5 pct. i bykommunerne, mens de i de øvrige kommunetyper udgør 7 pct. af den samlede beskæftigelse. I forhold til serviceerhvervene er forskellen mellem by- og yderkommuner markant. Serviceerhvervene er stærkt repræsenteret i bykommunerne, hvor andelen af beskæftigede i serviceerhvervene udgør 52 pct., mens den tilsvarende andel for yderkommunerne er 35 pct. Endelig er andelen af beskæftigede i den offentlige administration, herunder forskning og undervisning samt sundhedssektoren, tilnærmelsesvis den samme, uanset hvilken kommunetype man ser på. Såvel den landsgennemsnitlige andel som andelen i by- og mellemkommuner udgør således 33 pct., mens den for land- og yderkommuner udgør henholdsvis 32 pct. og 31 pct. Den økonomiske krise har sat sit præg på beskæftigelsen. Generelt faldt antallet af beskæftigede inden for alle de private erhverv mellem 2009 og Faldet fra 2009 til 2010 var størst i industrien, hvor beskæftigelsen faldt med over 13 pct. Faldet i beskæftigelsen i industrien var størst i yderkommunerne svarende til 15 pct. mod godt 10 pct. i bykommunerne. Der er en overrepræsentation af beskæftigede i industri-, bygge og anlægs- og primære erhverv i yder-, land- og mellemkommuner, mens serviceerhvervene er stærkere repræsenteret i bykommunerne. 3 Erhvervsgrupper: Offentlig adm.; sundhed og undervisning; Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed; Bygge og anlæg; Serviceerhverv og Primære erhverv. side 20

21 8. Befolkningsudviklingen på de små øer I dette kapitel redegøres for befolkningsudviklingen på de danske små øer. Der redegøres for befolkningsudviklingen i absolutte tal og for udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper og for kønsfordelingen. Ved små øer forstås øer med helårsbeboelse, som ikke er selvstændige kommuner, men som er beliggende i kommuner, der modtager tilskud i henhold til 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Det drejer sig om 29 øer. Antallet af indbyggere på de små øer har stort set været i konstant fald siden 1930, hvor befolkningstallet blev opgjort til indbyggere. Den 1. januar 2012 boede der indbyggere på de små øer. Gennem de seneste 4 år er der alene 3 ud af 29 små øer, der har oplevet en vækst i antallet af indbyggere. De øvrige små øer har enten fastholdt antallet af indbyggere eller oplevet mindre fald. De små øer, der har haft en positiv befolkningstilvækst er: Den lille ø Birkholm (11 indbyggere), Endelave (177 indbyggere) og Strynø (221 indbyggere). Den aldersmæssige fordeling af indbyggerne på de små øer er ikke tilsvarende sammensætningen i landdistrikterne i øvrigt. Der er således markant flere indbyggere i aldersgruppen 50+ på de små øer end i landdistrikterne i øvrigt. Det samme er tilfældet sammenlignet med resten af landet. Samtidig er andelen af indbyggere i alderen 0-24 år mindre på de små øer end i det øvrige Danmark. En aldersgruppe, der skiller sig meget ud, er aldersgruppen på 65+. Denne gruppe har som den eneste oplevet en vækst i perioden på de små øer. Der er alene to øer, hvor udviklingen i antallet af indbyggere i denne aldersgruppe er faldet i perioden. Ser man på kønsfordelingen på de små øer følger tendensen den, der viser sig i landdistrikterne i øvrigt. Der er således en overrepræsentation af mænd på de små øer. Der er dog også i forhold til kønsfordelingen øer, der skiller sig ud ved at have en svag overrepræsentation af kvinder. På Barsø, Fejø, Mandø, Omø, Tunø og Venø bor der således flere kvinder end mænd. Boks 5. Skarø har etableret nye arbejdspladser på baggrund af særlige specialer. Selvom antallet af indbyggere på øerne er faldende, er det værd at notere sig, at øerne rummer uudnyttede potentialer som grundlag for fx produktion af tang. Der må hele tiden tænkes i nye veje for vækst og udvikling. Med det for øje har de seneste års udvikling i sushimarkedet og det nordiske køkken fået to danske lokale aktionsgrupper til at gå sammen om et projekt, hvis formål er at skabe erhvervsudvikling på de mindre øer, hvor der er et begrænset befolknings- og ressourcegrundlag. Helt konkret har projektet medvirket til at skabe erhvervsudvikling, fasteholde liv og tiltrække turister til øen Skarø, hvor den lokale isproducent anvender lokalt dyrket tang som ingrediens i is. side 21

22 9. den statslige regionale forvaltning Samlet set var der ifølge tal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase statslige arbejdspladser placeret uden for hovedstadsregionen i Det svarer til 66 pct. af alle statslige arbejdspladser. Hermed bidrager de statslige institutioner til beskæftigelsen i alle egne af landet. Der er tale om en bred vifte af institutioner, som dækker skattemyndigheder, uddannelsesinstitutioner, politi, domstole, forsvarsmyndigheder og meget andet. Særligt i de situationer, hvor der er en synergi mellem den statslige institution, områdets eksisterende erhvervsliv eller andre lokale aktører, bidrager de statslige institutioner til lokalområdet. På den anden side er det en forudsætning for institutionernes placering, at der på det lokale arbejdsmarked er adgang til den rette arbejdskraft, hvis de statslige institutioner skal bidrage til vækst og erhvervsudvikling. Placering af statslige arbejdspladser er således ikke i sig selv en garanti for, at der skabes øget vækst i lokalområdet. side 22

23 side 23

24 Bilag: Landdistrikter i tal og kort 1. INDLEDNING LANDDISTRIKTERNES GEOGRAFISKE AFGRÆNSNING 27 Tabel 2.1. Befolkningstæthed fordelt på kommunetyper og befolkningen fordelt på kommunetyper og landdistrikter. 27 Tabel 2.2. Befolkningen i henholdsvis byer og landdistrikter ( ) 27 Kort 2.1. Den geografiske fordeling af kommunetyperne DEMOGRAFI 29 Befolkningsudvikling 29 Tabel 3.1. Ændringer i befolkningstallet ( ) 29 Kort 3.1. Vækst (pct.) i befolkningstallet ( ) 30 Kort 3.2. Den samlede nettotilflytning (indland) ( ) 31 Befolkningssammensætning 32 Figur 3.1. Befolkningens kønsfordeling i byer og landdistrikter (2011) og efter kommunetyper (2012) 32 Figur 3.2. Aldersgrupper fordelt på byer og landdistrikter (2011) og efter kommunetype (2012) 33 Uddannelse 34 Tabel 3.2. Befolkningens højst fuldførte uddannelse. Andel (pct.) af befolkningen mellem år (2009 og 2011) 34 Kort 3.3. Andel (pct.) årige med en videregående uddannelse (2011) ØKONOMISKE FORHOLD 36 Skattepligtig indkomst 36 Figur 4.1. Udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger ( ) 36 Kort 4.1. Årlig stigning (pct.) i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger ( ) 37 Ledighed 38 Figur 4.2. Udviklingen i bruttoledigheden (sæsonkorrigeret, pct). efter kommunetype (januar 2007 februar 2012) 38 Kort 4.2. Bruttoledigheden (sæsonkorrigeret, pct.) fordelt på kommuner (februar 2012) 39 Beskæftigelse og erhvervsstruktur 40 Tabel 4.1. Ændring i beskæftigelsen opgjort efter arbejdskommune ( ) 40 Figur 4.3. Erhvervsstruktur / beskæftigelse efter arbejdskommune (2010) 40 Figur 4.4. Ændring i erhvervsstruktur / beskæftigelse (pct.) efter arbejdskommune ( ) STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 42 Tabel 5.1. Statslige arbejdspladser (4. kvt. 2011) 42 side 24

25 APPENDIKS 43 A1. Folketal og geografisk fordeling af kommunerne (2012) 43 A2. Ændringer i befolkningstallet ( ) 45 A3. Befolkningen fordelt på aldersgrupper og køn (2011/2012) (pct.) 48 A4. Højest fuldførte uddannelse. Andel (pct.) af befolkningen mellem år (1. jan. 2011) 51 A5. Ledighed (februar 2012) og beskæftigelse (2010) 53 A6. Andel beskæftigede i de enkelte erhvervsgrupper (opgjort på arbejdskommune) (2010) 56 A7. Ændringen i beskæftigelsen i de enkelte erhvervsgrupper, samt for alle erhvervsgrupper, fordelt i efter kommunetyper (opgjort på arbejdskommune) (2010) 59 A8. Skattepligtig indkomst pr. indbygger (2008 og 2010) 61 A9. Statslige arbejdspladser (4. kvt. 2011) 64 A10. Befolkningstal, aldersfordeling og kønsfordeling for de danske små-øer (2008 og 2012) 67 side 25

26 1. Indledning Det følgende bilagsmateriale indeholder baggrundsdata for Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse Kapitel 2-5 understøtter redegørelsen med aggregerede tabeller og figurer indenfor landdistrikternes geografiske afgrænsning, demografi, økonomiske forhold (skattepligtig indkomst, ledighed samt beskæftigelse og erhvervsstruktur) og statslige arbejdspladser. I appendikset findes yderligere uddybende data på kommune og kommunetypeniveau, samt på by-niveau og i landdistrikter for enkelte data. Bilagsmaterialet og appendiks er i udgangspunktet tænkt som et uddybende opslagsværk i relation til redegørelsen, og der er således hverken kommenterende eller konkluderende tekst til figurer og tabeller, som i stedet får lov at stå for sig selv. Redaktionen er afsluttet den 16. april side 26

27 2. landdistrikternes geografiske afgrænsning I Tabel 2.1 er vist kommunetyperne baseret på landdistriktsindekset samt befolkningstæthed og befolkning i kommunetyperne, herunder i landdistrikter. Tabel 2.1. Befolkningstæthed fordelt på kommunetyper og befolkningen fordelt på kommunetyper og landdistrikter. Befolkningstæthed 1 Befolkning primo Landdistrikter primo Hele landet 129, heraf Bykommuner 486, Mellemkommuner 126, Landkommuner 76, Yderkommuner 47, Anm.: Forskelle i opgørelsestidspunktet skyldes at Danmarks Statistiks byopgørelse er forskudt fra befolkningsopgørelsen på kommuneniveau. 1) Befolkningstæthed: antal personer pr. km 2. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik I Tabel 2.2 er vist befolkningen i henholdsvis byer og landdistrikter. Tabel 2.2. Befolkningen i henholdsvis byer og landdistrikter ( ) Hele landet heraf Hovedstadsområdet inkl. byer Landdistrikter Ukendt Anm.: Det bemærkes at de forskellige grupper er dynamisk defineret. Således er det ikke nødvendigvis den samme gruppe byer, der betragtes mellem årene, og en egentlig tendens/udvikling for byerne i en given gruppe i et givet år kan således ikke direkte aflæses af denne tabel. Se ligeledes anm. til Tabel 2.1 Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 27

28 Kort 2.1 viser den geografiske fordeling af kommunetyperne. Kommunerne er inddelt efter kriterierne i det danske landdistriktsprogram For hver kommune beregnes en landdistriktsgrad. Landdistriktsgraden er efterfølgende bestemmende for, om kommunen bliver kategoriseret som bykommune, mellemkommune, landkommune eller yderkommune. Kort 2.1 Den geografisk fordeling af Kommunetyperne Kilde: Fødevareministeriet, Mere liv på landet Landdistriktsprogrammet side 28

29 3. Demografi Befolkningsudvikling Tabel 3.1 viser ændringer i befolkningstallet for perioden i form af procentvis vækst, antal nettotilflyttede (indlands) i årene og befolkningen henholdsvis 1. januar 2007 og 1. januar Tabel 3.1. Ændringer i befolkningstallet ( ) Pct. vækst ( ) Pct. Nettotilflyttede (indland) Antal personer Befolkning 1. jan 2007 Befolkning 1. jan 2012 Hele landet 2, heraf Bykommuner 4, Mellemkommuner 3, Landkommuner 0, Yderkommuner -2, Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 29

30 Kort 3.1 viser den procentvise vækst i befolkningstallet 1. januar 2007 til 1. januar 2012 fordelt på kommuner. Kort 3.2 viser den samlede nettotilflytning (indland) i samme periode. Kort 3.1. Vækst (pct.) i befolkningstallet ( ) Kilde: Danmarks Statistik side 30

31 Kort 3.2. Den samlede nettotilflytning (indland) ( ) Kilde: Danmarks Statistik side 31

32 Befolkningssammensætning I figur 3.1 vises befolkningens kønsfordeling i byer og landdistrikter og efter kommunetype. Figur 3.1. Befolkningens kønsfordeling i byer og landdistrikter (2011) og efter kommunetyper (2012) Hele landet 50,4 49,6 Hele landet 50,4 49,6 Byer og landdistrikter Hovedstadsområdet, inkl. byer Byer og landdistrikter 51,1 48,9 vedstadsområdet, inkl. byer ,1 48, ,2 48, ,2 48, ,0 49, ,0 49, ,4 50, ,4 50,6 Landdistrikter 47,2 52,8 Landdistrikter 47,2 52,8 Kommuner efter landdistriktsindeks Kommuner efter landdistriktsindeks Bykommuner 50,9 49,1 Bykommuner 50,9 49,1 Mellemkommuner 50,3 49,7 Mellemkommuner 50,3 49,7 Landkommuner 49,9 50,1 Landkommuner 49,9 50,1 Yderkommuner 49,6 50,4 Yderkommuner 49,6 50,4 0% 50% 10 0% Kvinder 50% Mænd100% Kvinder Mænd Anm.: Kønsfordelingen i byer og landdistrikter er opgjort pr. 1. januar 2011, mens kønsfordelingen for kommunetyperne er opgjort pr. 1. januar Se også anm. til tabel 2.1 Tabel 2.. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 32

33 I figur 3.2 vises befolkningens aldersfordeling fordelt i byer og landdistrikter og efter kommunetype. Figur 3.2. Aldersgrupper fordelt på byer og landdistrikter (2011) og efter kommunetype (2012) Hele landet Hovedstadsområdet, inkl. byer dstadsområdet, inkl. byer Landdistrikter Landdistrikter Hele landet Byer og landdistrikter Byer og landdistrikter Kommuner efter landdistriktsindeks Kommuner efter landdistriktsindeks Bykommuner Bykommuner Mellemkommune Mellemkommune Landkommuner Landkommuner Yderkommuner Yderkommuner % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 10 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-6- årige årige årige årige årige 65+- år 0-6- årige årige årige årige årige 65+- årige Anm.: Kønsfordelingen i byer og landdistrikter er opgjort pr. 1. januar 2011, mens kønsfordelingen for kommunetyperne er opgjort pr. 1. januar Se også anm. til tabel 2.1. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 33

34 Uddannelse I tabel 3.2 vises befolkningens højst fuldførte uddannelse opgjort for henholdsvis hele landet og landdistrikterne. Tabel 3.2. Befolkningens højst fuldførte uddannelse. Andel (pct.) af befolkningen mellem år (2009 og 2011) Hele landet Landdistrikter Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Uoplyst Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 34

35 Kort 3.3 viser andelen befolkningen af åriges med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Kort 3.3. Andel (pct.) årige med en videregående uddannelse (2011) Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 35

36 4. Økonomiske forhold Skattepligtig indkomst Figur 4.1 viser udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger fordelt på kommunetyper. Figur 4.1. Udviklingen i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger ( ) Hele landet Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Anm.: Den skattepligtige indkomst er opgjort i årets priser. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 36

37 Kort 4.1 viser den årlige stigning i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger for perioden Kort 4.1. Årlig stigning (pct.) i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger ( ) Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 37

38 Ledighed Figur 4.2 viser udviklingen i den sæsonkorrigerede bruttoledighed efter kommunetype. Figur 4.2. Udviklingen i bruttoledigheden (sæsonkorrigeret, pct). efter kommunetype (januar 2007 februar 2012) 7 Hele landet Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 38

39 Kort 4.2 viser niveauet for den sæsonkorrigerede bruttoledighed fordelt på kommuner. Kort 4.2. Bruttoledigheden (sæsonkorrigeret, pct.) fordelt på kommuner (februar 2012) Kilde: Danmarks Statistik side 39

40 Beskæftigelse og erhvervsstruktur Tabel 4.1 viser ændringen i beskæftigelsen opgjort efter arbejdskommune for perioden Tabel 4.1. Ændring i beskæftigelsen opgjort efter arbejdskommune ( ) (pct.) Hele landet -4,2 Bykommuner -3,0 Mellemkommuner -5,6 Landkommuner -4,8 Yderkommuner -5,7 Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik Figur 4.3 viser branchernes andel af de beskæftigede (erhvervsstrukturen) efter arbejdskommuner for Figur 4.3. Erhvervsstruktur / beskæftigelse efter arbejdskommune (2010) 100% Offentlig administration, undervisning og sundhed 50% Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Serviceerhverv 0% Hele landet Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Primære erhverv Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 40

41 Figur 4.4 viser ændringer i branchernes andel af de beskæftigede fordelt på kommunetyper for perioden Figur 4.4. Ændring i erhvervsstruktur / beskæftigelse (pct.) efter arbejdskommune ( ) Primære erhverv 0 Serviceerhverv Bygge og anlæg Hele landet Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik side 41

42 5. Statslige arbejdspladser Tabel 5.1 viser antallet og andelen af statslige arbejdspladser i 4. kvt fordelt på regioner og kommunetyper. Tabel 5.1. Statslige arbejdspladser (4. kvt. 2011) Område Statslige arbejdspladser Antal Andel (pct.) Region Hovedstaden ,3 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,4 Region Sjælland ,3 Region Syddanmark ,3 Bykommuner ,9 Landkommuner ,5 Mellemkommuner ,9 Yderkommuner ,7 Hele landet Kilde: Moderniseringsstyrelsen side 42

43 Appendiks Folketal og geografisk fordeling af kommunerne (2012) Landdistriktsindeks Befolkningstæthed (antal personer pr. km 2 ) Befolkning 1. jan 2012 Landdistrikter 1. jan 2011 Region Hovedstaden 673, København By 7.379, Frederiksberg By , Ballerup By 1.419, Brøndby By 1.623, Dragør By 748, Gentofte By 2.844, Gladsaxe By 2.622, Glostrup By 1.627, Herlev By 2.199, Albertslund By 1.201, Hvidovre By 2.200, Høje-Taastrup By 613, Lyngby-Taarbæk By 1.372, Rødovre By 3.048, Ishøj Mellem 798, Tårnby Mellem 621, Vallensbæk By 1.533, Furesø By 673, Allerød By 356, Fredensborg By 352, Helsingør By 517, Hillerød By 224, Hørsholm By 778, Rudersdal By 744, Egedal By 332, Frederikssund By 179, Halsnæs Mellem 254, Gribskov By 145, Bornholm Yder 70, Christiansø Yder Region Sjælland 113, Greve By 793, Køge By 223, Roskilde By 392, Solrød By 527, Odsherred Land 92, Holbæk Mellem 120, Faxe Mellem 86, Kalundborg Land 84, side 43

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Experian RKI-analyse halvår 2012

Experian RKI-analyse halvår 2012 Experian RKI-analyse 2012 1. halvår 2012 8,00% 7,00% 6,00% 7,43% 7,49% 7,56% 7,55% 6,92 2% 7,19% 7,42% Andel af personer registreret med sager i RKI register 7,50% 6,48% 6,90 0% 7,19% 7,32% Juli 2010 4,62%

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018

CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Fleksjobbernes arbejdsmarked

Fleksjobbernes arbejdsmarked Fleksjobbernes arbejdsmarked Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af fleksjobbernes arbejdsmarked belyst ved sektorer, brancher, arbejdsfunktioner og virksomhedernes størrelse. 2. februar 2017 Viden

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere