Velkommen til 1. F og 1. X fra Tradium
|
|
- Pernille Carstensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til 1. F og 1. X fra Tradium
2 Ulf Rytter Jensen Præsentation af Verdo og Energirådgivningen
3 AGENDA FOR TRADIUM 13 DEC Præsentation af Verdo Hvordan arbejder Verdo med bæredygtighed gennem rådgivning? Grøn Kraftvarme i Randers Verdo Energy
4 3. Nov Landbrug & Fødevarer - Den nye energispareaftale og besparelser i landbrug
5 3. 5 Nov En lille film om Verdo
6
7 3. Nov Landbrug & Fødevarer - Den nye energispareaftale og besparelser i landbrug
8 2012 Baggrund Den nye energispareaftale Politisk Klima & miljøaftale 2020 Samfundsomstilling mod ikke fossilt samfund 2020 Delelement 3 årig Energispareaftale 2,5% af energiforbruget/år Energiforbrug / BNP 3. Nov Landbrug & Fødevarer - Den nye energispareaftale og besparelser i landbrug
9 9 3. Nov. 2016
10 10 3. Nov. 2016
11 Tak for opmærksomheden Velkommen til Jens Ole Hougaard fra Kraftvarmeværket
12 Verdo Produktion
13 Om Verdo Produktion A/S
14 Verdo Produktion Ejer og driver: Randers Kraftvarmeværk Grenaa Kraftvarmeværk Spidslastcentralerne i Randers Brint fabrik Hobro Fjernovervågning: = Fjernovervågning i aften, nat og weekend Silkeborg Kraftvarmeværk Viborg Kraftvarmeværk Verdo s el- vand- og fjernvarmenet/anlæg Randers Havn,overvågning. Øvrige aktiviteter: Energiteknik (transformer, automation,el) Industri Varme (energianlæg, service) 14
15 Randers Kraftvarmeværk Døgnsilo flis Flisplads Kul plads Biohal Røggas kon Olie aske silo Kedel byg Tilsats dos Fjernvarmebyg Turbinebyg
16 Randers kraftvarmeværk, KVR Årlig brændselsforbrug 2015: Træflis: ton Andet biomasse: ton Kul: 336 ton Lossepladsgas: Nm3 Svarende til ca. 45 skibe og 4000 lastbiler. Reduktion i CO 2 -udledning: CO 2 udledningen er reduceret fra årlig tons til under 1000 tons I DK udleder hver person ca. 6 tons CO 2 Års virkningsgrad: ca. 95,5% Varme leveret. Netto el produktion. Svarende til forbruget i ca. 200 parcelhuse. Anden biomasse: ex.: Frøpiller og sheanødder + træpiller. Budgettal for
17 Danmarks udledning af CO2,fossile brændsler
18 CO2 Neutral? Alle biobrændsler er lavet af nyligt dødt biologisk materiale. Derved adskiller de sig fra fossile brændstoffer, der er lavet af biologisk materiale, der døde for millioner af år siden. En anden væsentlig forskel mellem biobrændsler og fossile brændstoffer er, at biobrændsler er CO2-neutrale. Når biomassen til biobrændslet dyrkes, fjernes CO2 fra atmosfæren. Samme mængde slippes så ud igen, når biobrændslet senere bruges
19 Historie I 1906 startede el-produktion i Randers. I 1931 fik de første i Randers fjernvarme, i dag sørger vi for, at folk på ca adresser kan holde varmen året rundt. Det svarer til cirka 94 % af Randers by. Projektet Randers KVV blev søsat sidst i 70-erne Grundstensnedlæggelse sker den 12. september 1980 I 1982 overgik værket til kommerciel drift Den 14. oktober 1982 indvies værket I perioden udskiftes SRO-anlægget I 2000 udvides anlægget med et afsvovlingsanlæg I 2007 besluttes det at værket skal ombygges til at kunne fyre med biomasse 2009 afsluttes ombygningen. Værket kan nu biomassefyres I 2010 implementeres et røggaskondenssystem Løbene fornyelse: Fjernvarmpumper, oliekedler, styringer, varmepumpe.. Værkets forventes, i sin nuværende form, at have en 19 levetid frem til 2034
20 20 Princip i el/varme produktion
21 Brændselsanvendelse (brændværdi) 2008 REA 2009 REA 2010 REA 13% 40% Bio Tør Kul 60% 40% Bio Flis Bio Tør Kul 28% 57% Bio Flis Kul Bio Tør 31% 32% 2011 REA Kul 7,3% 2015 REA 0,5% 23,0% Kul 61,1% Bio Flis Bio Tør 31,6% Bio Flis Bio Tør 76,5%
22 Grøn energi fylder mere Samme mængde energi men forskellige volumen! 10 GJ/ton 17 GJ/ton 40 GJ/ton 25 GJ/ton 1 m3 olie 2 m3 kul 4 m3 træpiller 13 m3 træflis
23 FSC-certificeret træflis Verdo er et af de første energiselskab i Danmark med FSC-certifikat. Certifikatet er bevis på, at vi kan levere træpiller, flis og briketter, der stammer fra bæredygtige skovområder og andre ansvarlige kilder. Brancheaftalen mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme Med aftalen forpligter den danske energibranche sig til at opfylde blandt andet følgende hovedkrav: Biomassen skal stamme fra lovlige og ansvarlige kilder. Aftalen anerkender SBPcertificering samt FSC eller PEFC-certificering som dokumentation. Biomassen må ikke direkte eller indirekte bidrage negativt til kulstofkredsløb, uhensigtsmæssig jordanvendelse, afskovning eller udpining af skovens ressourcer
24 Kedelfront 24
25 Et kik ind på risten 25
26 Turbine/Generator, KVR 26
27 Hvor arbejder vi med energibesparelser. Spildvarme reduceres. Køleenergi via varmepumpe til fjernvarmen. Skorstenstemperatur så lav som muligt. Genbrug af vand, og reduktion af forbrug. Vand kan filtreres og genbruges. Reducering af temperaturen på fjernvarmevand. Mindre jordtab. Reducere elforbrug. Frekvensomformere. Start og stop anlæg efter hvordan de bruges. Isolering. Undgå varmetab. Isolering af pumper,rør, tanke kedler o.s.v
28 Kontrolrum overvåget 24 timer i døgnet,altid 3 erfarne driftsfolk på vagt, 2 maskinmestre og en driftsassistent.
29 Fremtiden Bedre virkningsgrad, samkøring af energiformer vedvarende (vind, el-panel ) med termisk KV baseret på CO2 neutralt brændsel. Vindkraft bliver stadig mer billig, men kræver stadigvæk back-up, nøglen til at gemme el på en effektiv måde er ikke fundet endnu. Bedre udnyttelse af spildvarme fra industrien, stor potentiale via varmepumper. Atomkraft,thorium teknologi (dansk selskab Seaborg) en del af regeringsgrundlaget. Atomaffald blandes med thorium. Fusionsenergi, sammensmeltning af lette atomkerner til tungere. Brændstof fås fra havvand ingen affald
30
31 Tak for opmærksomheden Velkommen til Benny Corneliusen fra Energy
32 Verdo og biobrændsler i DK og resten af verden. Tradium Randers
33 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtig for VERDO Udfordringerne Strategien Hvorfor lige træflis fra Afrika
34 Hvorfor er biobrændsel vigtigt for VERDO Verdo Energy er et handelsselskab der handler internationalt
35 Hvorfor er biobrændsel vigtigt for VERDO men først og fremmest bruger vi selv biomasse
36 Verdo Energy - udfordringer Forsyningssikkerhed: Er et hovedtema for ethvert termisk biomasse-anlæg Udfordringer: Klima logistik til lands og til vands råvareudbud Ustabile producenter/leverandører Konkurrence i markedet fra primære aktører gråzonemarkeder Variable logistikomkostninger Politisk indgriben Told barrierer Stor-politik! Fejlagtige ressourceopgørelser og prognoser
37 Verdo Energy - udfordringer Kvalitet: Er et hovedtema for ethvert termisk biomasse-anlæg Udfordringer: Brændselsspecifikke anlæg Fugt Manglende homogenitet over sæson leverandørportefølje leverance Manglende produktionskapacitet i spidslast
38 Verdo Energy - udfordringer Bæredygtighed: Er et hovedtema for VERDO før ethvert brændselskøb De 3 hovedtemaer: Social bæredygtighed Arbejdsmiljø Sociale vilkår Miljø/Økologisk bæredygtighed Direkte miljøpåvirkning Indirekte miljøpåvirkning (ILS) Carbon Footprint Økonomisk bæredygtighed Ka det overhovedet betale sig
39 Verdo Energy - udfordringer Forberedelse for fremtiden: Er et hovedtema for VERDO Udfordringer Den nærmeste fremtid Er aftalerne på plads for sæsonen under hensyntagen til: årstidsvariationer på volumen årstidsvariationer på kvalitet En fjernere fremtid Øget internationalt behov for biomasse => skærpet konkurrence => krav om robusthed forudsætter konkurrencedygtig sourcing konkurrencedygtigt salg
40 Verdo Energy - udfordringer Resumé: Vores udfordring er altså at opnå: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring
41
42
43
44 Verdo Energy - sourcingstrategi VERDO modellen: Sourcing-strategien kræver altså: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring opnås via fleksibel strategi med:
45 Verdo Energy - sourcingstrategi VERDO modellen: Sourcing-strategien kræver altså: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring opnås via fleksibel strategi med: repræsentation i flere produkt-, producent- og markedssegmenter
46 Verdo Energy - sourcingstrategi VERDO modellen: Sourcing-strategien kræver altså: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring opnås via fleksibel strategi med: repræsentation i flere produkt-, producent- og markedssegmenter orientering mod syd i de perioder hvor det giver mening
47 Verdo Energy - sourcingstrategi VERDO modellen: Sourcing-strategien kræver altså: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring opnås via fleksibel strategi med: repræsentation i flere produkt-, producent- og markedssegmenter orientering mod syd i de perioder hvor det giver mening fuld markedsindsigt ved en forøgelse af volumen gennem salg til andre brugere
48 Verdo Energy - sourcingstrategi VERDO modellen: Sourcing-strategien kræver altså: Forsyningssikkerhed Optimering af kvalitet Bæredygtighed Fremtidssikring opnås via fleksibel strategi med: repræsentation i flere produkt-, producent- og markedssegmenter orientering mod syd i de perioder hvor det giver mening fuld markedsindsigt ved en forøgelse af volumen gennem salg til andre brugere
49 Hvorfor lige Afrika Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
50 Hvorfor lige Afrika Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
51 Hvorfor lige Afrika Kvalitet Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
52 Hvorfor lige Afrika Kvalitet Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
53 Hvorfor lige Afrika Forberedelse på fremtiden VERDO har Den Gule Trøje Klar til at udnytte unikke kompetencer i et marked der VIL efterspørge ressourcer Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
54 Hvorfor lige Afrika Forberedelse på fremtiden VERDO har Den Gule Trøje Klar til at udnytte unikke kompetencer i et marked der VIL efterspørge ressourcer Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden og vores klode BEHØVER ressourcerne til Bæredygtighed at reducere GHG udledningerne at reducere afhængigheden af fossile brændsler at reducere afhængigheden af producenter at opfylde de samme strategiske behov som VERDO!
55 Hvorfor lige Afrika Forberedelse på fremtiden VERDO har Den Gule Trøje Klar til at udnytte unikke kompetencer i et marked der VIL efterspørge ressourcer Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden og vores klode BEHØVER ressourcerne til Bæredygtighed at reducere GHG udledningerne at reducere afhængigheden af fossile brændsler at reducere afhængigheden af producenter at opfylde de samme strategiske behov som VERDO!
56 Hvorfor lige Afrika De 3 hovedtemaer: Social bæredygtighed Arbejdsmiljø Sociale vilkår Miljø/Økologisk bæredygtighed Direkte miljøpåvirkning Indirekte miljøpåvirkning (ILS) Carbon Footprint Økonomisk bæredygtighed Ka det overhovedet betale sig Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed UN Global Compact De 10 Principper
57 Hvorfor lige Afrika De 3 hovedtemaer: Social bæredygtighed Arbejdsmiljø Sociale vilkår Miljø/Økologisk bæredygtighed Direkte miljøpåvirkning Indirekte miljøpåvirkning (ILS) Carbon Footprint Økonomisk bæredygtighed Ka det overhovedet betale sig UN Global Compact De 10 Principper
58 Hvorfor lige Afrika Social bæredygtighed: Overbevisning om at produktion af træbiomasse i udviklingslandene er Udnyttelse af billig arbejdskraft Tilsidesættelse af sikkerhed Tilsidesættelse af sociale rettigheder
59 Hvorfor lige Afrika Social bæredygtighed: Overbevisning om at produktion af træbiomasse i udviklingslandene er Udnyttelse af billig arbejdskraft Tilsidesættelse af sikkerhed Tilsidesættelse af sociale rettigheder Men det er et faktum at: Ethvert job skaber levegrundlag for 10 personer Mange Europæiske selskaber indfører sundhedsvæsen Hver ny vej forbedrer infrastrukturen
60 Hvorfor lige Afrika Carbon Footprint: Overbevisning om at energiproduktion på basis af biomasse fra udviklingslandene Bidrager til en forøgelse af CO2 udledningen Lange transportafstande er negative for energiregnskabet
61 Hvorfor lige Afrika Carbon Footprint: Overbevisning om at energiproduktion på basis af biomasse fra udviklingslandene Bidrager til en forøgelse af CO2 udledningen Lange transportafstande er negative for energiregnskabet Men det er et faktum at: Udviklingslandene lider mest under de menneskeskabte klimaforandringer Carbon Debt diskussionen er en fornærmelse mod de lidende Mere end 90% af CO2 udslippet kan spares sammenlignet med fossile brændsler
62 Hvorfor lige Afrika Direkte miljøpåvirkning: Overbevisning om at energiproduktion på basis af biomasse fra udviklingslandene Bidrager til fældning af naturskov Resulterer i afskovning og faldende biodiversitet Uden respekt for landskab og miljø
63 Hvorfor lige Afrika Direkte miljøpåvirkning: Overbevisning om at energiproduktion på basis af biomasse fra udviklingslandene Bidrager til fældning af naturskov Resulterer i afskovning og faldende biodiversitet Uden respekt for landskab og miljø Men det er et faktum at: Skovene er fuldt beskyttet ved lovgivning i mange lande Store mængder af træ kan udnyttes som biprodukt fra plantager der drives efter europæiske principper og hensyn til drift Store mængder af ressourcer efterlades til forrådnelse Systemer til certificering er veludviklede og tilstede
64 Hvorfor lige Afrika Europæisk indflydelse FSC Controlled Wood og Supply Chain Custody certificeret UN Global Impact De 10 Principper Corporate Social Responsibility Skole/undervisning Sundhedsprogrammer
65 Hvorfor lige Afrika
66 Hvorfor lige Afrika
67 Hvorfor lige Afrika
68 Hvorfor lige Afrika Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
69 Hvorfor lige Afrika Forsyningssikkerhed Kvalitet Forberedelse på fremtiden Bæredygtighed
70 Tak for opmærksomheden Benny Corneliusen Bioenergy Manager VERDO Energy Tlf:
Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017
Import af flis Udviklingskonference 28. marts 2017 Agenda: Hvorfor er biomasse vigtigt for VERDO Hvad er det vi efterspørger? og hvordan sikrer vi det? Hvorfor import? men Afrika?! Hvorfor er biobrændsel
Læs mereGummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika
Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO
Læs mereForventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler. Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012
Forventninger til den fremtidige sourcing af biomassebrændsler Energistyrelsen - Bioenergianalysen 15. Nov. 2012 Agenda Verdo Energy energi-/og industriselskaber Verdo Energy - Præsentation Verdo Energy
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereWorkshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010
Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereSammen skaber vi energi til fremtiden
Sammen skaber vi energi til fremtiden +45 7010 0234 verdo.com/energy 20171018 MockUp Brochure - Verdo Energy.indd 1 18-10-2017 20:15:01 Når to bliver til én Industrivarme og Verdo er gået sammen og blevet
Læs mereSammen skaber vi energi til fremtiden
Sammen skaber vi energi til fremtiden +45 7010 0234 verdo.com/energy Sammen står vi stærkest Vores mål er at bidrage til en bedre og grønnere energiproduktion Verdo udgør en moderne energivirksomhed med
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mereMarkedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.
Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereNye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs merePUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016
Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 24. november 2016 Bioenergy & Thermal Power Indhold 1. Indkøb af træflis til Skærbækværket
Læs mereTRÆPILLER TRÆFLIS TRÆBRIKETTER TRÆPILLESMULD. 30års. erfaring
8U 002 7A196 PL 006 TRÆPILLER TRÆFLIS TRÆBRIKETTER TRÆPILLESMULD 30års erfaring www.danpellets.dk Producenten Firmaet PPUH Walerian Grzegorz Fabich blev grundlagt 1987. Firmaet Fabich hører til de største
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereBIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR
BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3. oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereKraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereTermisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem
Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVarmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereAnholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015
Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs meretræpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut
Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereMarkedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereBrændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereHOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE
HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE 1 BÆREDYGTIG BIOMASSE Det er essentielt for HOFOR, at biomassen til indfyring på Amagerværket er bæredygtig, og at bæredygtigheden kan dokumenteres For HOFOR handler
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs merePræcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mere