Høje-Taastrup. God kemi. Medlemsblad for SiD Høje-Taastrup. Side 4 og virksomheder i fagligt søgelys. De rige får skattelettelser.

Transkript

1 Medlemsblad for SiD Høje-Taastrup Høje-Taastrup Nr. 3 Oktober 2004 God kemi Side 4 og 5 20 virksomheder i fagligt søgelys Side 6 og 7 De rige får skattelettelser Side 9

2 SID Høje-Taastrup Pile Alle 18-20, 2630 Taastrup. Telefon: med omstilling til filialkontoret i Hedehusene. Telefax: Formanden har ordet Åbningstider: Mandag kl Tirsdag lukket. Onsdag kl , Torsdag kl og Fredag kl Filialkontor Hovedgaden 423, 1.tv., 2640 Hedehusene Telefon: Åbningstider for A-kassen og kassererkontoret i Hedehusene Mandag og onsdag , Torsdag og , Tirsdag, fredag og lørdag lukket. KONTORET Formand: Ole Schneider, Køgevej 132,2., Dør 4, 4000 Roskilde.Telefon Næstformand: Jan Petersen, Industri, Dyringparken 142, 2660 Brøndby Strand.Telefon Kasserer: Jørgen Friis, Flintevænget 45, 2640 Hedehusene.Telefon Kontorbestyrer:Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse.Telefon Steen Nielsen, GLS,Vaskeri, Lager, Mølleager 100, 2640 Hedehusene.Telefon Aksel E. Jensen, B.O.S.,Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertslund.Telefon Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand.Telefon Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, Telefon Tonny Mønster Madsen, SOCO System A/S,Taastrup Have 33 1.tv., 2630 Taastrup,Telefon Flemming Henriksen, Spæncom, Bøgen 10, Svogerslev, 4000 Roskilde,Telefon Bent Mortensen, Løvtoften 25, 2630 Taastrup.Telefon Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup. telefon Johnny Brøgger-Jensen, Flyvermateriel kommandoen, Knastebakken 29, 2750 Ballerup.Telefon Ole Stengård Olsen, Høje-Taastrup kommune, Kirkeholmen Taastrup.Telefon Hans-Erik Hansen,Teestrup Nedenvej 3, 4690 Haslev,Telefon Jan Bergerud Hansen, Hede Nielsen A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup.Telefon Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd, Øksen 2, 2.tv, 2630 Taastrup,Telefon Bent Salvesen,Arla Foods, Dalhuset 4, 2.th., 2670 Greve.Telefon Efterlønsklubben Taastrup v/ Ib Melby.Telefon / Efterlønsklubben Hedehusene v/ Jørgen Jensen.Telefon Ansvarshavende: Ole Schneider Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros Tlf Layout/tryk: Holbæk Express Socialrådgivning Socialrådgiver Frank Petersen Taastrup: Mandag , Onsdag og torsdag Hedehusene:Torsdag Deadline for stof til næste nummer 18. november 2004: Hjemmeside: Vi skal være bedre Hvorfor skal vi dog sammenlægges? Kan vi ikke bare fortsætte som altid! Der er ganske givet mange af jer, der stiller disse spørgsmål og måske flere, fordi kongressen har besluttet at fusionere KAD og SiD. Der er naturligvis mange grunde til at beslutte, at der skal være en stor faglig organisation på Vestegnen. En organisation med et dækningsområde, som strækker sig over 8 kommuner. Den vigtigste grund er, at vi ønsker at være bedre og stærkere både fagligt og politisk. Vi vil være endnu dygtigere til at servicere dig. Det kan vi kun blive, hvis vi bliver flere om de samme opgaver. Og det kan vi blive ved en sammenlægning. En sammenlægning vil åbne nye muligheder, hvor vi lidt forenklet sagt kan rationalisere og flytte ressourcer til de faglige opgaver, så du får mest muligt for dit kontingent. Jeg skal afholde mig fra at love en kontingentnedsættelse, men kan love at du stadig vil få et kvalitetsprodukt for dit kontingent. Det er jo nemt nok at være billig, hvis man vil levere elendig service, og medarbejderne ikke har den nødvendige indsigt og kompetence eller overlader medlemmerne til sig selv. I SiD (3F) går vi den modsatte vej. Vi vil levere et produkt af høj kvalitet. Vi vil være din garant både når det gælder forbedringer af dine forhold på arbejdspladsen, og når det gælder uddannelses- og kompetenceudvikling. Omverdenen forandrer sig. Vi må forandre os i takt med den. Vi lever i en stadig mere kompleks verden, som stiller mange og nye krav til fagbevægelsen som serviceorganisation. Skal vi være i stand til at imødekomme disse og dine berettigede krav om en hurtig og professionel sagsbehandling, skal vi udvikle os som bevægelse. Vi skal være en god arbejdsplads, og give vores medarbejdere udviklingsmuligheder både i form af faglige og personlighedsudviklende aktiviteter. Og ved at skabe muligheder for netværk til erfaringsudveksling. Vi skal være så stærke, at vi offensivt deltager i den politiske debat for at skabe synlighed og forståelse for fagbevægelsens synspunkter. Og ja, vi vil stadig være din lokale fagforening. Det er lige så vigtigt for os, at det er let for dig at komme i kontakt med os, når du har brug for din fagforening. Derfor vil vi også i fremtiden være tæt på dig. Det som nu tilbagestår - ja, det kan lyde enkelt, men det er det bestemt ikke er for det første at forholde sig til økonomien. Kan vi få den økonomiske kabale til at gå op? Det er ikke så enkelt at skrue en økonomi sammen med de forskelligheder der er mellem afdelingernes kontingent og lønninger. Der skal foretages justeringer. Vi i SiD Høje-Taastrup ønsker naturligvis et ens kontingent med udgangspunkt i laveste fællesnævner. MEN det skal jo også hænge sammen med de forskelligheder, der er i den enkelte afdeling hvad angår lønpolitikken. Derudover skal der tages beslutninger om, hvorvidt afdelingerne på Vestegnen skal have et eller flere kontorer, og sidst men ikke mindst hvor mange ansatte og valgte der skal være i den nye afdeling. Som udgangspunkt er alle blevet tilbudt job. Vi skal ligesom alle andre arbejdspladser føre en ansvarlig personalepolitik. Det betyder dog ikke, at alle vil være med. Nogle ønsker ikke at fortsætte i den nye afdeling af forskellige årsager. Så vi er langt fra i mål. De nævnte punkter skal være afklaret, førend der overhovedet er basis for at tale en fagforening på Vestegnen. Jeg håber, at vi er en enhed den 1. januar Ole Schneider formand

3 På statens regning Af Palle Aarøe 64-årig tidligere rengøringsassistent, som skal på folkepension i år, sendt i virksomhedspraktik. Det er skjult erhvervsstøtte og forkert anvendelse af AF-midlerne, siger Jytte Willendrup, sagsbehandler i afdelingens a-kasse. En 64-årig tidligere rengøringsassistent har været ledig i en længere periode og har ganske få uger tilbage af retten til sine offentlige ydelser. Hun har for længst fået lavet den obligatoriske handlingsplan fra arbejdsformidlingen, AF, som har udliciteret sagen til en privat aktør. Den tidligere rengøringsassistent har oplyst aktøren, at der i handlingsplanen står, at hun går på folkepension den 31. oktober i år. Alligevel sender aktøren hende 14 dage i virksomhedspraktik med løntilskud her i sommer som rengøringsassistent i hendes søns selvstændige rengøringsfirma. Den praksis advarer sagsbehandler i afdelingens a-kasse, Jytte Willendrup på det kraftigste imod. Virksomhedspraktik gælder jo udelukkende jobprøvning af specielt udsatte grupper. I dette tilfælde kunne rengøringsassistenten jobbet til fingerspidserne. Hun har jo gjort rent i hele sit liv. Jeg kan ikke forstå, at en arbejdsgiver kan få gratis arbejdskraft ved at få et familiemedlem ansat med løntilskud. Næste år er det måske barnebarnet, der skal tjene lidt lommepenge på det offentliges regning i sommerferieperioden, siger Jytte Willendrup. Med de helt klart dokumenterbare faglige kompetencer burde den ledige rengøringsassistent være ansat på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Jeg fatter ikke, at det er nødvendigt at give offentligt tilskud til en arbejdsgiver til et job af denne karakter. Jeg mener, der er tale om skjult erhvervsstøtte, og at AF på denne måde bruger midlerne helt forkert. Desuden skal rengøringsassistenten snart på folkepension. Derfor burde man i dette tilfælde også tilgodese de menneskelige hensyn. Lad dog konen være i fred og brug i stedet kræfterne på de unge. Jytte Willendrup advarer om, at flere og flere udnytter de øremærkede puljemidler til ledige som skjult støtte til firmaer og virksomheder. Især indenfor rengøringsområdet er der et markant misbrug. Her har hun en del eksempler på, at folk arbejder gratis i op til 4 uger på statens regning. Formål med virksomhedspraktik: Ledige medlemmer af en a-kasse kan få tilbud om virksomhedspraktik i en privat eller offentlig virksomhed. Tilbudet om virksomhedspraktik kan gives til personer, der har behov for afklaring af deres beskæftigelsesmål eller som på grund af faglige, sociale eller sproglige kompetencer har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Praktikken skal derfor enten medvirke til at få afklaret beskæftigelsesmålet eller afdække eller optræne OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

4 Af Palle Aarøe Her er kemien i orden Medarbejderne har udvist god teamånd i den gennemgribende omstruktureringsproces, man netop har gennemgået på virksomheden Air Liquide Danmark A/S i Høje-Taastrup Air Liquide koncernen, som blev grundlagt i 1902, er aktiv i mere end 65 lande på alle 5 kontinenter. Air Liquide Danmark A/S er ISO-certificeret. skab, som bedre kan matche kunderne og deres behov. Det har taget et halvt år at rydde fysisk op på virksomheden, og nu mangler blot 8 læs at blive kørt væk, så man får indtryk af, at det er en ren produktion af rene gasser, man arbejder med. Dybest set er man jo selv et produkt af det samfund man er omgivet af, og som løbende udvikler sig - og som man skal matche. Medarbejderne har udvist en fremragende teamånd. Vi har et søsterselskab i Sverige og har overtaget en stor del af fyldningen til Sydsverige. Det er sket helt uden bøvl, siger Ronnie Hjulmand. Medarbejderne skal altid have skærpet opmærksomhed på den potentielt farlige arbejdsplads, hvor der er rygeforbud de fleste steder. Populært sagt er de gode ægteskaber ved at være splittet ad på virksomheden Air Liquide Danmark A/S i Høje-Taastrup, som er specialister og nærmest verdensmestre i know-how om gasser til alle formål. En omfattende omstruktureringsproces har fuldstændigt gjort op med den måde, man tidligere arbejdede på, og hvor hver medarbejder i produktionen i princippet havde sin egen rampe. Nu skal man kunne afløse hinanden på de fleste områder og i de forskellige funktioner. Det betyder større fleksibilitet og en mere frisk hverdag, som gør det mere spændende at gå på arbejde. Efter et generationsskifte i ledelsen startede operation back to basis i slutningen af februar i år på fyldestationen. Formålet var at gøre op med gamle indgroede vaner og arbejdsrutiner, som ikke længere var holdbare i dagens Danmark Signalet til medarbejderne var, at man jo ikke længere leverede gas til Nakskov Skibsværft men til high tech og andre højteknologisk områder Driftsleder Ronnie Hjulmand, der selv er en del af generationsskiftet i ledelsen, er tilfreds med processen, der har givet medarbejderstaben et helt andet drev og et konstant forandringsbered- Det er desuden lykkedes at nedbringe sygefraværet markant. Desuden er medarbejderne blevet mere pligtopfyldende og gladere og tager større ansvar end tidligere. Vi løfter nu i samlet flok, og derfor er det også helt fair, at alle vore ansatte overgår til ansættelse på funktionærlignende vilkår. Air Liquide Danmark A/S har døgnberedskab på alle områder, og medarbejderne cykler om nødvendigt gerne over og åbner også om søndagen. Virksomhedens parametre er sikkerhed, gassernes renhed og leveringstid og alle produkter analyseres, inden de får lov at komme ud til kunderne. Alle interne vurderinger på virksomheden går først og fremmest på sikkerheden. Det betyder, at antallet af skader og mindre uheld gennem tiden er holdt på et meget lavt niveau. Sidste arbejdsulykke skete helt tilbage i april OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

5 Virksomheden Hede Nielsen A/S startede i Horsens i I 1962 byggede man acetylen-fabrik i Høje Tåstrup. I 1991 fusionerede Dansk Ilt- og Brintfabrik i Ballerup, som var ejet af franske Air Liquide, med Hede Nielsen A/S Danmark, og for knap to år siden overtog Air Liquide Danmark A/S den resterende del af virksomheden. Region Vest i Hedensted råder over Skandinaviens største fabrik for ilt- og nitrogen-produktion. Region Øst i Høje-Taastrup udfører udelukkende påfyldning, omhældning og distribution. Her ligger også Falck Medico, som blev overtaget for nylig og flyttet fra Skovlunde Air Liquide Danmark A/S har også fabrikker i Horsens og Odense. I Odense produceres også lattergas. Den samlede produktionspalette består af alle former for industrigasser, fødevaregassser og medicinske gasser og service. På fyldestationen i Høje- Taastrup pumpes gasserne over i flaskecylindre på 200 og 300 bar ligesom man leverer flydende gasser i mindre beholdere ud til kunderne. Her ligger også Skandinaviens eneste helium-station, der har fuldautomatisk påfyldning og som leverer helium til Danmark, Norge og Sverige. Helium til dette marked kommer fra en kilde i Algeriet. Virksomheden har for nylig etableret en Medicinsk fyldestation i Sverige. Alle gasser kan leveres og blandes efter kundernes behov lige fra de mest gængse industrigasser og almindelige specialgasser til højrene gasser til højteknologiske virksomheder indenfor bl.a. fødevarer, medicin og biotek. Der er beskæftiget omkring 70 medarbejdere i Høje-Taastrup, hvoraf de 25 er SiD ere. Anton Andreasen, har været ansat i 16 år, står for flaskevedligeholdelsen og kan stort set arbejde i alle funktioner over det hele. Her fylder han 200 bar tekniske iltflasker, som bl.a. bruges til skærebrændere og skæresæt Johnny Bilager gør medicinske flasker klar til fyldning. Han har været ansat i halvandet år og arbejder også i udleveringen. René Hansen er sjakbajs og sikkerhedsrepræsentant. Han har været ansat i 16 år og har (heldigvis) aldrig oplevet en eksplosionsulykke arbejdsdage uden ulykker fra den viser den interne statistik, som er ajourført pr. 20. august 2004, da billedet blev taget. Fællestillidsmand gennem 6 år Jan Hansen er tilfreds med forholdene på arbejdspladsen, hvor sikkerheden har første prioritet. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

6 Af Palle Aarøe Det handler om medlemmer Afdelingsbestyrelsen besluttede for et år siden at opprioritere det opsøgende arbejde. Næstformand Jan Petersen og faglig sekretær Steen Nielsen gør her status efter det første år. En fagforening i overensstemmelse med tiden respekterer også virkeligheden på virksomhederne. For blot ti år siden var det ikke usædvanligt, at repræsentanter fra fagforeningen havde en kort lunte, når man krævede overenskomst på en virksomhed. Der var ofte ikke langt til trusler om både strejke og blokade, hvis virksomheden ikke føjede sig om kravet om at indføre ordnede forhold for medarbejderne. I dag handler det bl.a. om troværdighed som forhandlingspartner og om at udvise behørig respekt i dialogen med virksomheden og dens medarbejdere, når faglige rettigheder skal passes ind i virksomhedernes univers. - Vi skal også have hjertet med, når vi sidder over for en arbejdsgiver, og vi skal som fagforening også følge med tiden og forandre os, siger næstformand Jan Petersen og faglig sekretær Steen Nielsen. De bruger hver i gennemsnit 7-8 timer om ugen på opsøgende arbejde, men mener, at der skal bruges endnu mere tid på det. Der skal i princippet være faglige repræsentanter ude på virksomhederne konstant. Det ideelle ville være, hvis vi havde 100 pct. arbejdstid til rådighed for det her. Vi siger det er for lidt tid vi har, men siger samtidig også, at indsatsen virker et eller andet sted i form af nyindmeldelser eller overflytninger. Over 20 virksomheder i søgelyset Jan Petersen og Steen Nielsen har i øjeblikket gang i mere end 20 virksomheder af forskellig sværhedsgrad, hvor kodeordet har været uopfordret opsøgende. De definerer opsøgende arbejde som det uopfordrede - at de letter røven på eget initiativ. Det er altså ikke rigtigt opsøgende arbejde i grundlæggende forstand, hvis et medlem, en tillidsrepræsentant eller en virksomhed kontakter dem og de så skal rykke ud i en given situation det kaldes basalt fagforeningsvirke. Virksomhederne inddeles i fire typer. A Dem, der ikke er overenskomstdækkede og derfor mangler alt. En Forbunds-undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af faglige medarbejdere i fagforeningerne viser, at blot 3 pct. af arbejdstidsforbruget anvendes på opsøgende arbejde. Det svarer rundt regnet til en time om ugen, og at man dybest set udelukkende er ude på arbejdspladserne, når man bliver bedt om det. B Dem, der har overenskomst men som mangler kontaktpersoner tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant eller andre. C Dem, der har overenskomst og kontaktnet, men som mangler fuld organisering. D Dem, der har det hele. Den overordnede målsætning er selvfølgelig at få skabt alle virksomheder til D-typer med ordnede forhold over hele linjen. Indsatsen skal kunne måles i afdelingens medlemstal, fordi det her i bund og grund handler om medlemmer og medlemsservice. I dag får afdelingen færre henvendelser fra medlemmerne end tidligere med ønske om at få overenskomst. Tillidsrepræsentanterne kommer heller ikke farende i afdelingen som i de gode gamle dage. Tilmed har mange arbejdsgivere gode forhold for deres medarbejdere. Nogle giver endog mere, end en overenskomst ville give. Det er den verden også fagforeningen lever i, og det kræver, at man i større omgang rykker ud i marken til både tillidsrepræsentanterne og medlemmerne. De dér grimme karle Helt enkelt kan der være to årsager til, at vi kigger på en virksomhed. At den er ny og lige er flyttet ind i området eller at vi får en konkret henvendelse fra en medarbejder OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

7 Jan Petersen (tv) og Steen Nielsen: - Heldigvis er der styr på tingene over for vore medlemmer på mange arbejdspladser. Men der er stadig intrigante arbejdsgivere, der har den gammeldags holdning over for de dér grimme fagforeningsfolk, uha, uha og hvor tingene langt fra er i orden. Opsøgende arbejde bør derfor være på fuld tid. om at se nærmere på forholdene. Det kan så være en balancekunst at skulle håndhæve medlemmets ønske om anonymitet over for ønsket om en overenskomst. Vi vil jo begge dele, hvilket kan være et dilemma. Men målet helliger jo midlet i denne sammenhæng, siger Jan Petersen og Steen Nielsen. Når en type A-virksomhed kommer i søgelyset, bliver den besøgt uanmeldt. De to har et brev med stilet til rette vedkommende med anmodning om et møde. Der er ikke et udkast til overenskomst med, fordi man vil vise behørig respekt over for virksomhedens hverdag, og først kommer med det, når man kender den lidt bedre. Arbejdsgiverne modtager os meget forskelligt. Nogle kan være meget firkantede og fordomsfulde og arbejder efter devisen et nej er et nej. Grundlæggende er vi ikke velkomne og løber oftest panden mod en mur. Hovedreglen er: Nu kommer de dér grimme karle. De skal sgu ikke snakke med mine medarbejdere. De gamle fordomme om, at røde faner vil lukke deres virksomhed og skal vi nu alle sammen være socialdemokrater, lever stadig i bedste velgående. Men vi ønsker blot at komme ind og snakke med medarbejderne med fuld respekt over for virksomheden og hverdagen dér. Vi vil gerne skrue en tidssvarende overenskomst sammen, som også svarer til virksomhedens behov. Ofte kan vi ligefrem bidrage, viser det sig. Nogle steder bliver vi nægtet adgang, og må køre hårdt på for at få lov til at snakke med medarbejderne. Når vi kommer ind fortæller vi kort om fagforeningen og om hvorfor vi kommer. Vi passer meget på ikke at holde enetaler og lytter meget, og vi starter aldrig med at sige, at nu skal I kraft.melde Jer ind. Vi ved dybest set godt, at vi har en vare, de ikke er interesseret i, nemlig indgåelse af en overenskomst. Vores tålmodighed skal dog ikke ligestilles med svaghed. Der findes stadigvæk virksomheder, hvor forholdene ikke er i orden. F.eks. små og mellemstore, hvor der hverken betales pension eller s/h-betaling. En direktør kan med tårer i øjnene fortælle, hvor godt hans medarbejdere har det. Men når vi så har talt med medarbejderne, viser det sig ikke at holde. - På en enkelt virksomhed har vi i lang tid forgæves forsøgt at få et møde med medarbejderne. Det møde vil vi have. Virksomheden læner sig meget tæt op ad etablering af en arbejdsstandsning, hvilket også kan blive et resultat af vores opsøgende arbejde. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

8 Af Vibeke Storm Rasmussen En god hovedstadsregion? Af amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen - Nu skal vi sammen i en ny hovedstadsregion. Et lille flertal i Folketinget vil lave Danmark om. Vi ved ikke helt hvordan, selv om der er slået nogle streger og lavet nogle overskrifter. Ingen kommune og ingen region ved hvor de står økonomisk og med opgaverne. Mange steder lægges kommuner sammen. Vi ved ikke, hvad det koster. Men vi ved hvem der skal betale - det skal du og jeg. I lang tid har vi diskuteret reform også fagfolkene. Men ikke denne reform, som det er endt med. Den er skabt politisk uden hverken folkelig eller faglig debat og faglig indsigt. Den er fuld af problematiske halvkvædede viser. Økonomien er uklar, men tegner et billede af ovedstadsområdet som den store taber. Alene på sundhedsområdet ser det ud som om regionen kommer til at mangle op mod en milliard kroner i husholdningskassen. Du bor i dag i et amt, hvor sygehusene er blandt landets bedste, men hvor det er helt uacceptabelt, hvis sygehusene i en ny hovedstadsregion sættes overfor store sparekrav, samtidig med at kræftsyge og ældre har brug for en større indsats. Du bor i dag i et amt, der har udbygget handicapområdet med en høj specialisering, men hvor ekspertisen omkring de handicappede går en usikker fremtid i møde.du bor i dag i et amt, som rydder op efter jordforurening og redder drikkevand, men hvor det fremover er usikkert hvem der skal sikre rent vand til vores børn og børnebørn, hvis den enkelte kommune ikke kan betale for oprensningen. Du bor i dag i et amt, som kæmper for en letbane og en bedre trafikbetjening så man også kan komme rundt i byen uden at skulle indover centrum. Vi har i amtet gennem rigtig mange år set os selv som en ansvarlig del af hovedstadsområdet med en forpligtelse til at finde helhedsløsninger i den fælles regionale udvikling. Alt det må ikke falde på gulvet. Det kræver vores engagement i det der sker, både dit og mit. Der ligger en lang proces forude på Folketingsniveau, hvor forventningen er, at der skal over 200 lovforslag til for at få strukturreformen på plads. Den proces kræver alles fulde opmærksomhed. Det nytter jo ikke at vi tror der ligger en pose guld for enden af regnbuen, hvis sandheden er, at det er en stak ubetalte regninger og et administrativt kaos. Vi må have ren besked om opgaverne og pengene, og vi vil have indflydelse. Og her er der brug for både dig og mig. Sammen må vi sørge for en god hovedstadsregion. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

9 Skattelettelser Af Palle Aarøe til de rige 1,7 millioner familier får ikke del i de skattelettelser, som VK-regeringen gennemførte fra 1. juni. Skattestoppet er især til gavn for de laveste indkomster. Ritzaus Bureau, 17. november Så skråsikker var statsminister Anders Fogh Rasmussen i sit forsvar for skattestoppet i valgkampen Men 2 1 /2 år med skattestoppet viser, at virkningen er den stik modsatte. De 10 pct. rigeste har fået en lettelse i ejendomsværdiskatten, som er 19 gange større end for de 10 pct. fattigste. De 20 pct. rigeste danskere løber med næsten halvdelen af skattelettelsen i ejendomsværdiskatten, mens de 20 pct. fattigste får under en tyvende-del af skattelettelsen. Skattestoppet for registreringsafgift på biler har samme skæve fordeling. Alle, som ikke har bil, får ingen skattelettelse, og jo større bil man har, jo større er skattelettelsen. En let omskrivning af statsministerens udtalelse bringer os derfor tættere på virkeligheden: Skattestoppet er især til gavn for de højeste indkomster!. Men det er ikke kun skattestoppet og lettelserne i personskatten, som er målrettet de højeste indkomster. Hjemme- PC-ordning; skattefrihed for arbejdsgiverbetalt bredbånd; skattefrihed for arbejdsgiveres betaling af medarbejderes sygdomsbehandlinger; lettelse af beskatningen af medarbejderaktier og aktieoptioner samt indførelsen af en fordelagtig ordning til indbetaling på etableringskonto er alle eksempler på, hvordan regeringen har indført stribevis af skattefordele, der giver mere til de i forvejen mest privilegerede. De fattigste betaler prisen Jeg vil ikke acceptere, at skattelettelser til de bedre stillede skal finansieres ved at tage pengene fra de dårligere stillede. Anders Fogh Rasmussen i Berlingske Tidende, 22. september Skattelettelser, skattestop og skattefordele er som bekendt ikke gratis. Regeringen har finansieret en del af skatte-showet ved at lægge en økonomisk jernring omkring kommuner og amter. Det har bl.a. ført til øget brugerbetaling på kollektiv trafik og børnepasning. Øget brugerbetaling rammer de laveste indkomster hårdest, fordi alle betaler samme beløb uanset økonomisk formåen. Men ændringerne af Det Særlige Pensionsbidrag (SP) er imidlertid det hidtil grelleste eksempel på, hvordan regeringen omfordeler fra fattig til rig. SP-bidraget var oprindelig en solidarisk ordning, hvor alle indbetalte en pct. af lønnen, men i sidste ende skulle have ens beløb udbetalt i supplerende pension. Først ændrede regeringen SPordningen til en individuel pensionsopsparing. Det betyder, at lavtlønnede med en årlig indkomst på kr. mister kr. af deres fremtidige pensionsudbetaling, mens indkomster på om året kan se frem til kr. ekstra i pension. Som et led i forårspakken besluttede regeringen imidlertid at suspendere SP-bidraget. Det giver alle lønmodtagere flere penge mellem hænderne her og nu. Og det er det eneste, de lavtlønnede får ud af forårspakken. Det absurde består i, at de frigjorte SP-midler beskattes, når de nu bliver udbetalt. Og dermed ender forårspakken reelt med en skattestigning for de lavestlønnede. Vi har med tilladelse fra forfatteren, Ditte Hartvig, plukket i artiklen Opposition i bladet Socialdemokraten nr. 2 fra den 2. juni Fakta Regeringens skattelettelser fra 1. juni 2004: 1,4 mio. familier får skattelettelser 1,7 mio. familier får ingen skattelettelser heraf er de erhvervsaktive, mens 1 mio. er pensionister og andre uden for erhverv. Kun indkomster på mere end kr. om måneden får del i skattelettelserne. Kun indkomster på mere end kr. om måneden får den fulde skattelettelse på kr. Kun familier får den fulde skattelettelse. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

10 Udnyttelse af ledige? Ledig lagerarbejder skulle først bevise sit værd ved at knokle gratis for en arbejdsgiver for at gøre sig fortjent til at blive ansat. Men den hoppede hun ikke på. Hanne har gået ledig siden i år og har søgt 47 jobs. Hun har fået 47 afslag og bruger 2-3 timer om dagen på jobsøgning via 6-7 forskellige jobagenter på nettet. Blot tre dage efter ansættelsen som servicemedarbejder, fik Hanne Hansen at vide, at firmaet skulle sælges. Hun røg ud og har nu gået ledig siden den 12. februar i år. Siden har hun søgt 47 jobs inden for kategorierne lager, service, voksenelev og produktionsmedarbejder via 6-7 forskellige jobagenter på nettet, hvor hun har lagt sit CV ind. Hun har også fået 47 afslag og søger derfor stadig arbejde på livet løs og bruger 2-3 timer om dagen på det. I sommers fik hun endelig bid og fandt et opslag som lagerarbejder hos et firma i Vedbæk, som producerer forskellige eksotiske madvarer. Hanne kunne ikke se en ansøgningsskema på hjemmesiden og ringede derfor til firmaet. Hun kunne ikke få fat i chefen, som sad i møde, men talte i stedet med en kvinde i receptionen og fortale hende om sine kvalifikationer. Receptionisten lovede at sende et ansøgningsskema. 10 minutter senere blev Hanne ringet op af receptionisten, som spurgte, om Hanne havde mulighed for at komme op i firmaet for at se hvad de lavede og samtidig arbejde sammen med dem i et par dage. - Jeg undrede mig lidt over det og noget sagde mig, at der var noget rivraskende galt, siger Hanne. - Jeg oplyste receptionisten, at jeg var medlem af en fagforening og ikke vidste, om jeg måtte møde op. Jeg sagde, jeg ville kontakte min fagforening og ringe tilbage. - Min fagforening oplyste, at hvis de ville have mig derop og arbejde, så måtte de ansætte mig. Derfor ringede jeg tilbage og bad om en nærmere præcisering, hvor jeg fik oplyst, at de ønskede mig til at arbejde i to dage. Så kan jeg betragte mig som ansat?, spurgte jeg. Hanne hoppede i sin tid ud af 7. klasse, fordi hun skulle tjene penge. Hun fik forskellige jobs som produktionsmedarbejder, rengøringsassistent på hospital og senest som lagerarbejder gennem 4 år og servicemedarbejder i et halvt år. Hun har taget alle byggeog anlægskurser på AMU samt gartnerisk grundkursus og truckcertifikat. I 1998 tog hun 9. og 10. klasse eksamen på et år på VUC. Hun fik tre 11-taller, et 10-tal og et enkelt 8-tal, selvom hun er svag ordblind. Nej lød svaret. Kom bare op og arbejde, vi har lidt travlt. Så vil du komme i betragtning til stillingen sammen med de andre ansøgere frem til ansøgsningsfristens udløb. Men den hoppede Hanne ikke på. Det lugtede langt væk af udnyttelse og billig arbejdskraft Så sagde receptionisten pludselig, at jeg skulle lade være med at besværliggøre det. Enten havde jeg lyst til at komme eller ej. Og så knaldede hun røret på. Så blev jeg sur, siger Hanne. Det her er jo ikke Mellemøsten. Tænk, hvis en enlig mor søgte den stilling uden at kende sine rettigheder. Hvis hun gik med til de to dages gratis arbejde uden garanti for at få jobbet, vil hun jo få tre ugers karantæne. Arme menneske. Jeg steg altså ikke ind i min bil for at køre til Vedbæk og knokle røven ud af bukserne hele to arbejdsdage. Så var det jo ikke en jobsamtale men ren og skær udnyttelse. Derfor er det vigtigt, at man omgående kontakter sin fagforening, hvis man har en fornemmelse af, at noget er galt. Jeg er dybt chokeret over, at et firma kan finde på den slags og advarer hermed andre som ikke kender deres rettigheder mod at komme i fedtefadet, siger Hanne, som tænker på, hvor mange ansøgere der er blevet lokket til Vedbæk for at arbejde gratis i to dage i et krampagtigt håb om at finde fast arbejde. Navnet Hanne Hansen er opdigtet. Det rigtige navn, som er redaktionen bekendt, er camoufleret a.h.t. fremtidig jobsøgning. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

11 Her skal Lindy Sørensen og hans hustru samle friske kræfter. De var kørt helt sure i hverdagen på grund af sygdom og verserende sager, som har taget hårdt på dem. Tiltrængt ferie Hårdt sygdomsramt familie fik penge fra Forbundets sociale fond og kan nu rejse på ferie for at samle friske kræfter. Lindy Sørensen og hans kone var kørt godt og grundigt sur i det hele på grund af langvarige sygdomsforløb. Han var fra 1971 til 2003 beskæftiget ved Albertslund Kommune, hvor han lavede alt muligt fysisk arbejde - kørte med bl.a. asfalt om sommeren og fejede sne om vinteren. I 1994 blev han ramt af hudkræft, hvilket er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Konen blev kort tid efter ramt af brystkræft. Hun er i dag på førtidspension. I 2000 fik Lindy Sørensen konstateret kræft i endetarmen. Dette blev også anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, som afviste sagen. Lindy Sørensen agter dog at få denne sag genoptaget, da han mener, sygdommen kan hænge sammen med hans arbejde. I 2001 blev Lindy igen syg. Denne gang p.g.a. af skuldersmerter, som blev anmeldt og som er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Efter konstateringen af smerterne i skulderen holdt Lindy op med at arbejde og gik sygemeldt i 2 1 /2 år. Han gik på efterløn for godt et år siden, men ville ellers have arbejdet til han blev 65 år. Lindy Sørensen og hans kone har selvsagt været utroligt påvirkede af de lange forløb med alvorlige sygdomme. Når man får at vide, man har kræft, tænker man jo udelukkende på døden, siger Lindy, som har fået en utrolig støtte af sin kone. Men hun magter blot ikke længere at støtte ham i hans sager i Arbejdsskadestyrelsen. Derfor har han nu overgivet det hele til afdelingens socialrådgiver. Det lange og krævende sygdomsforløb har også betydet, at Lindy er gået ned i indkomst med 7000 kr. netto om måneden. Hustruen er tilsvarende gået 2000 kr. ned netto om måneden. Så økonomien levner ikke plads til bl.a. ferie. Under et af sine besøg i afdelingen blev han gjort opmærksom på muligheden for at søge midler ved Forbundets sociale fond. Med hjælp fra afdelingens sekretær Marina Jensen blev der sendt en ansøgning af sted, og den gav pote i form af en dejlig check på kr. Det betyder, at Lindy Sørensen og han kone nu kan få en hårdt tiltrængt ferie, hvor de kan samle nye friske kræfter. De to kan nu med god rådgivningshjælp fra afdelingen og den kontante støtte fra Forbundets sociale fond tage på en uges drømmeferie til Østrig, hvor de skal være tre dage to forskellige steder. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

12 Af Palle Aarøe Rigtig uheldig Alfred Nielsen havde fire sager om arbejdsskader kørende samtidig. Han skrev konsekvent arbejdsulykkeanmeldelserne med det samme - og har nu fået erstatning. 59-årige Alfred Nielsen er blevet tilkendt førtidspension, 65 pct. erhvervsevnetabs-erstatning og en latterlig lille mén-erstatning. Men før han kom så langt, måtte han en masse gruelige ting igennem. Han havde på et tidspunkt hele fire sager kørende samtidig i det vanskelige og træge arbejdsskadesystem. Alfred Nielsen arbejdede gennem 18 år med hårdt fysisk arbejde ved Albertslund Kommunes driftsafdeling. Han kom først gang til skade i august 1992, da han ville hoppe op på en lastvogn. Det højre knæ blev beskadiget, og måtte opereres i I juni 1995 fik han en rygskade, da han skulle løfte en tom palle. Han blev efterfølgende i 2003 opereret for diskusprolaps. I 2000 gik det så ud over venstre knæ, da han faldt af en rendegraver. Knæet blev opereret i Prikken over uhelds-i-et blev sat i 2002, da han brækkede en hånd under kørsel med en trillebør med sand. Så måtte også hånden opereres. Siden sommeren 1992 har han derfor gået til et hav af undersøgelser ved forskellige læger og hospitaler, som ikke altid havde de rigtige papirer på bordet, når han mødte op. Han havde på et tidspunkt fire sager kørende samtidig og var rigtig træt af systemet. Alle sagde det samme: Du fejler da ikke noget. Alfred Nielsen med sin syv år gamle gravhund Kaj Den holder mig i live, siger Alfred. På et tidspunkt ønskede man Alfred sendt ud i arbejdsprøvning, som han heldigvis slap for. Smerterne efter de mange uheld tog imidlertid til i et sådant omfang, at han måtte give op i Han blev først sygemeldt i 3 måneder og kom tilbage i en måned. Han fik et skånejob men havde smerter alle steder i kroppen og måtte til sidst gå med krykker. Albertslund Kommune behandlede mig meget pænt. Jeg fik tilbudt at kunne komme tilbage i mit job, hvis jeg igen blev frisk og rørig, siger Alfred. Sådan kom det altså ikke til at gå. Den væsentligste del af Alfreds arbejdsskadesager sluttede i august i år, og Alfred må udover erstatningerne og førtidspensionen leve videre med daglige smerter i sin hårdt prøvede krop. Han er desuden indstillet til at kunne få et nyt højre knæ i nærmeste fremtid. Erstatningerne til Alfred samt hans førtidspension er dog i underkanten af, hvad han ellers ville have tjent i sit normale job. I en multisag som denne er det meget vigtigt at få skrevet en arbejdsulykkesanmeldelse med det samme efter ulykken. Det gjorde Alfred, og jeg tror ikke, han havde fået erstatning, hvis han ikke havde gjort det, siger afdelingens socialrådgiver Frank Petersen, som har været aktiv i sagen, siden den første ansøgning om pension blev skrevet i OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

13 Illegal arbejdskraft, Af Palle Aarøe nej tak Afdelingen fik henover sommeren et par tip om illegal arbejdskraft Indsatsen over hele landet mod arbejdsgivere, som beskæftiger illegal arbejdskraft, er efterhånden ved organisatorisk at være på plads. På Vestegnen er der udpeget en kontaktperson hos Gladsaxe Politi. En kontaktperson hos politiet i Hvidovre forventes udpeget i begyndelsen af oktober, og så mangler blot udpegning af en kontaktperson hos Glostrup Politi. SiD Høje-Taastrup havde i sommerens løb blot tre anmeldelser om noget, der kunne være illegal arbejdskraft. Der kom et tip om, at nogen talte mærkeligt på en mark i Ishøj. Afdelingen kørte derud, men personerne var forsvundet som dug for solen. Et andet tip gik på, at der måske kunne være illegale arbejdere i gang med nedrivning under en renoveringsopgave i Vejleåparken i Ishøj. Afdelingen mødte op, men her var der helle ikke nogen at se. Det tredje tip drejede sig om to formentlig letter som rev drivhuse ned. Her mødte afdelingen også op og vurderede, at der skulle foretages politianmeldelse, hvilket skete. Folkene er oftest væk, inden vi når at komme derud. Men det er værd at understrege, at det ikke er de mennesker, der er heroppe, vi jagter. Men det er de arbejdsgivere, der udnytter dem. Hvis der betales overenskomstmæssig løn og der ellers er ordnede forhold, så er der jo ikke noget at komme efter for os, siger faglig sekretær Aksel Jensen, som vurderer, at problemet med arbejdsgivere, der beskæftiger illegal arbejdskraft ikke er så stort på Vestegnen, som det er i f.eks. Hellerup og Gentofte, hvor stor gamle kæmpevillaer bliver renoveret. For nylig så vi i TV, at arbejdere østfra sov på toiletter og spiste på toiletter oppe i Helsingør, hvor de arbejdede med at lægge gulv på et plejehjem. De havde overhovedet ingen velfærdsmuligheder. Sådanne forhold er jo helt horrible og menneskeligt nedværdigende og skal stoppes omgående. Jeg vil opfordre medlemmerne til at kontakte afdelingen, hvis de støder på nogle mistænkelige personer rundt omkring, som lyder lidt udenlandsk og som måske arbejder under helt urimelige forhold. Så ser vi på sagen, siger Aksel Jensen. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

14 Kort og godt BST-tilslutningspligt skal fastholdes Den nye arbejdsmiljøreform lægger op til en gradvis udfasning af BST-pligten, som starter den 1. januar 2005 og fortsætter frem til udgangen af Mange virksomheder vælger fejlagtigt at tro, at BST-pligten er ophævet. Derfor har de faglige organisationer og BST-enhederne gjort Arbejdstilsynet opmærksom på, at der er behov for en tydeliggørelse af, at BST-tilslutningspligten er gældende, indtil det øjeblik virksomhederne er blevet screenet af Arbejdstilsynet. Det er derfor vigtigt at fastslå over for afdelingens sikkerhedsog tillidsrepræsentanter, at BSTtilslutningspligten er gældende, indtil Arbejdstilsynets screening er gennemført. Hvis ulykken sker - så skal du: 1) yde førstehjælp 2) altid tilkalde ambulance og politi (112) 3) sende en vejviser til ambulancen 4) aldrig selv køre på sygehuset 5) ringe til Arbejdstilsynet på ) tilkalde sikkerhedsrepræsentanten samt byggepladsleder/sikkerhedskoordinator 7) beskrive ulykken med foto eller en tegning 8) sikre vidnes navn, adresse og forklaring 9) henvende dig til den lokale fagforening: Tlf ) tage sagen op i sikkerhedsorganisationen 11) aldrig underskrive politirapporten eller andet før du har talt med fagforeningen 12) altid få en kollega med på sygehuset Ovennævnte tilsidesætter dog ikke arbejdspladsens egne regler i tilfælde af en ulykke. Bjørn Spiegelhauer Miljøkonsulent, tlf SiD fik medhold SiD har ved faglig voldgift fået medhold i en sag om opsigelse af en medarbejder under tilskadekomst. Medarbejderen på en nordjysk arbejdsplads arbejdede under den agroindustrielle overenskomst og kom til skade under udførelse af sit arbejde. Han havde ikke optjent anciennitet til opsigelsesvarsel og blev efterfølgende opsagt med 14 dages varsel. Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere mente, at man kunne opsige en medarbejder, hvilket også er korrekt. Men SiD var af den opfattelse, at man er forpligtet til at udbetale løn i indtil 5 uger, selvom medarbejderen er opsagt. Det gav den faglige voldgift SiD medhold i, og SiD betragter afgørelsen som principiel. Det nordjyske firma blev dømt til at betale knap kr. med tillæg af procesrente til medarbejderen. Stort ja til fusion Resultatet af urafstemningen om fusion mellem KAD og SiD til Fagligt Fælles Forbund (3F) blev: Pct. Ja-stemmer ,1 Nej-stemmer ,9 Der blev i alt afgivet stemmer ud af stemmeberettigede. Det svarer til en stemmeprocent på 39,7. For SiD Høje-Taastrup Afdeling blev stemmefordelingen: Elektronisk afstemning Ja Nej Traditionel afstemning Samlet stemte således af afdelingens medlemmer ja og 170 nej til fusionen. Sig det med aktier Socialdemokraterne har brug for støtte. Partiet står over for en valgkamp, hvor der er færre penge i kassen end tidligere. Venstre derimod vælter sig i millioner af støttekroner fra erhvervslivet. Nu kan man støtte Socialdemokraterne økonomisk ved at tegne én eller flere af de velfærdsaktier på 50 kr. stykket, som partiet har udstedt. Aktierne er sat til salg på hjemmesiden Så støt Socialdemokraterne og velfærden. Sig det med aktier. Regel ændres efter arbejdsulykke En arbejdsulykke på Århus Havn får nu beskæftigelsesministeren til at ville give politiet pligt til at tilkalde Arbejdstilsynet, når politiet bliver kaldt ud til arbejdsulykker. I dag skal politiet ikke kontakte Arbejdstilsynet ved arbejdsulykker, hvilket kan få store konsekvenser for den, der bliver ramt af en ulykke. F.eks. ved erstatningssager, hvis Arbejdstilsynets eksperter ikke får beskrevet ulykken. Det var SiD Lager og Pak i Århus som i sin tid rejste sagen for et medlem og som stædigt har forfulgt den lige siden. Afdelingen har ifgl. Fagbladet kendskab til flere sager, hvor politiet ikke straks har tilkaldt Arbejdstilsynet i forbindelse med alvorlige arbejdsulykker. OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

15 Ligestilling bliver et nøgleområde Arbejdet for ligeløn og lige adgang til karriere bliver et nøgleområde i det nye Fagligt Fælles Forbund (3F). Det er de to forbundsformænd Lillian Knudsen, KAD og Poul Erik Skov Christensen, SiD enige om. Også at ligestilling som nøgleområde ikke blot gælder køn men også for etniske grupper. På SiDs Industrilandsmøde i Herlev for nylig appellerede Lillian Knudsen til de deltagende tillidsfolk om at hjælpe med at gå bagom og se, hvad det er for aftaler, der gør, at drengene er bedre lønnet. Lillian Knudsen er i 3F kandidat til posten som formand for Privat Service, der bliver én af seks branchegrupper. Industrigruppen bliver klart den største med op mod af de i alt medlemmer. Kraftig forringelse Med virkning fra 1. juli i år blev der indført nye og dårligere regler om godtgørelse for manglende eller mangelfuld ansættelsesbevis. Der gælder nu to nye grænser for størrelsen af godtgørelsen: En ny maksimalgrænse på 1000 kr. for undskyldelige mangler og en øvre grænse svarende til 13 ugers løn kr s-reglen for undskyldelige mangler skal anvendes, når der er tale om en førstegangs overtrædelse og at manglen i øvrigt ikke har haft konkret betydning for lønmodtageren og at der vel og mærke er tale om et maksimumbeløb. Denne regel gælder også, selvom der samtidig eller senest inden for en måned rejses flere sager over for arbejdsgiveren om mangler af samme karakter for en eller flere ansatte. Den maksimale godtgørelse er sat ned fra 26 til 13 uger. Denne godtgørelse skal fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder herunder om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren. De nye regler er alt i alt en kraftig forringelse af den beskyttelse, loven skulle give lønmodtagerne. Mange tilfælde vil uden videre falde ind under den lave takst, så arbejdsgiveren slipper med at betale 1000 kr. eller mindre. Derfor er det nu ekstra vigtigt at have alle argumenterne fremme, når man får sager om manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser. Jo bedre det kan dokumenteres, at manglerne har haft betydning for lønmodtageren, jo større chancer er der for at holde godtgørelsesbeløbene oppe over 1000 kr s grænsen. Dom godkender underbetaling Chauffører er ikke sikret en overenskomstmæssig løn gennem godskørselsloven, viser en landsretsdom, som frikender en fynsk vognmand for at betale for lidt i løn til fem eksportchauffører. Eksportchaufførerne var ansat på fast løn til omkring kr. i måneden uden nogen form for overtidsbetaling. Da vognmanden ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening, rejste tre SiD afdelinger sag mod vognmanden ved byretten, som tildelte chaufførerne i alt kr. i lønefterbetaling. Men de mistede pengene igen, da Østre Landsret gav vognmanden medhold i tolkningen af ansættelseskontrakterne. Landsretten stadfæstede dog byrettens afgørelse om mangelfulde ansættelsesbeviser, hvilket gav kr. til hver af de fem chauffører. De tre SiD afdelinger overvejer nu, om sagen skal prøves ved Højesteret. Ikke vilde med tillægsforsikring Blot ud af mulige medlemmer af ni forbund har tegnet en ekstra forsikring mod ledighed, hvor man kan få ekstra penge oven i dagpengene, hvis man bliver arbejdsløs. Det svarer til tre pct. af medlemmerne, som dermed viser, at de ikke er helt vilde med de nye tillægsforsikringer. For at tegne en tillægsforsikring skal man være medlem af både a-kasse og forbund, og man skal være mellem 18 og 60 år. Ledige kan ikke tegne en forsikring. De to forsikringsselskaber, som sidder på den største del af det danske marked for private ledighedsforsikringer er Topdanmark og ALKA. Førstnævnte forudser, at man i løbet af fem år kommer op på, at omkring 40 pct. af forbundenes medlemmer har tegnet en ledighedsforsikring. Den antagelse støttes af, at flere og flere faglige organisationer tilbyder eller planlægger at tilbyde ledighedsforsikringer til deres medlemmer. Dog ikke SiD, som mener det er en dårlig idé, fordi SiD-medlemmer med deres korte ledighedsperioder ikke vil få ret meget ud af at tegne en forsikring. Og dels fordi disse forsikringer er med til at undergrave dagpengesystemet. Desuden er der ikke den store efterspørgsel blandt SiD-medlemmer efter de nye tillægsforsikringer. Mindre diskrimination Etniske minoriteter møder i højere grad end tidligere forståelse fra danskerne, når de i dagligdagen mødes på for eksempel arbejdspladser, i butikker og i offentlige transportmidler. Til gengæld mener et stigende antal indvandrere, at de forskelsbehandles af politikere og medier. Bekæmp ledigheden - for familiens skyld Arbejdsløshed er roden til alt ondt i danske familier. Derfor er det ikke en familiepakke, men en beskæftigelsespakke, danske børnefamilier har brug for, mener socialforsker Mogens Nygaard Christoffersen, der netop har lagt sidste hånd på analysen Familiens udvikling i det 20. århundrede. OKTOBER H ØJE-

16 Opslagstavlen Efterløns- og Pensionistklubben Høje-Taastrup Program for oktober kvartal 6.10 kl Foredrag, Kælderen Pile Allé kl Banko, Kælderen Pile Allé kl Foredrag, Kælderen Pile Allé kl Pakkefest, Kælderen Pile Allé kl Julefest, Fritidshuset Hedehusene 8.12 kl Julehygge, Kælderen Pile Allé 18 Ordblind og hva så? Afdelingen har i en længere årrække haft et samarbejde med Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt om undervisning for ordblinde. Der er undervisning i afdelingens lokaler torsdag eftermiddag/aften. Kan du ikke om torsdagen, skal det ikke fraholde dig til at søge hjælp, da der måske er mulighed for andre undervisningsdage. Har du problemer - og gerne vil gøre noget ved det - så kontakt afdelingens sekretær Marina Jensen, som vil formidle en kontakt til Tale- og Høreinstituttet. Der var fejlagtigt ikke oplyst i udvalgsoversigten i sidste medlemsblad, at Niels Rytter sidder i Oplysningsudvalget. Godt nok er Niels Rytter gået på efterløn, men er stadig i fuld vigør i Oplysningsudvalget. Vi beklager fejlen. God info-folder SiD s Transport- og Servicegruppe har udgivet en lille informationsfolder med titlen Er du chauffør? er SiD din fagforening. Folderen beskriver bl.a., hvordan SiD sikrer overenskomst og arbejdsmiljø og alle de muligheder for hjælp Forbundet tilbyder. Bl.a. beregning af sygedagpenge og dagpenge samt tjeck af indbetalinger til HTS Pension og om man nu også får sin overenskomstmæssige løn. Man kan finde mere på Løbende medarbejdere. Afdelingens dygtige medarbejdere gør noget ved det og holder sig i topform både på det faglige og fysiske område. Således gennemførte 5 medarbejdere fra afdelingen DHL Stafetløbet, hvor hver deltager løb 5 kilometer i området ved Fælledparken i København. Med stor hjælp i form af heppende opmuntringer fra gode kolleger kom afdelingens løbende medarbejdere flot i mål inden for de fastsatte tidsrammer. Bagefter hyggede de i alt 20 medarbejdere fra SiD Høje-Taastrup sig i teltet med medbragte madkurve m.m. Mere end deltog over fire dag i DHL stafetløbet.

17 Mindeord Tidligere kasserer i SiD Høje-Taastrup Jørgen Svendsen er død. Det er med dyb sorg vi i afdelingen modtog meddelelse om, at Jørgen er død 69 år gammel. Ved Jørgens bortgang har vi mistet en god kammerat og et varmt menneske. Jørgen var af den gamle skole og lagde bestemt ikke skjul på det. Gør din pligt og kræv din ret, var for Jørgen ikke blot en ligegyldig frase, men en vigtig leveregel. I sine mange år på arbejdsmarkedet var Jørgen engageret i såvel fagligt som socialt arbejde. Ingen gik forgæves til Jørgen hvad enten det var store eller små problemer det drejede sig om. Hans rødder til fagbevægelsen og Socialdemokratiet glemte han aldrig. Dette skinnede også igennem i hans tid som kasserer i afdelingen. Jørgen var også en stor drivkraft i forbindelse med sammenlægningen af SiD Hedehusene og Taastrup afdeling. Ved Jørgens død mindes vi i SiD Høje-Taastrup en person, som var med til at sætte sit personlige præg på den udvikling som afdelingen har gennemgået, og en person med markante holdninger og stor forståelse for andre menneskers problemer. Dette til gavn for mange af afdelingens medlemmer. Vores tanker går i denne svære stund til Inge og børnene. Jørgen vi er mange der vil savne dig. Æret være Jørgens minde. P.a.v. Ole Schneider Juletræsfest Afdelingens juletræsfest afholdes i år: Lørdag den 11. december 2004 kl.14,00 i Taastrup Idrætshaller Parkvej 78, 2630 Taastrup Arrangementet koster: Voksne: Kr. 50,00 Medlemmers børn og børnebørn: GRATIS Tilmelding til juletræsfesten: Medlemmets navn: Cpr.nr. Antal voksne Køn/år Antal Dreng 0-1 Pige 0-1 Dreng 1-2 Pige 1-2 Dreng 3-4 Pige 3-4 Dreng 5-6 Pige 5-6 Dreng 7-9 Pige 7-9 Dreng Pige Dreng Pige De udleverede gaver kan IKKE ombyttes. Internationale Udvalg Vestegnen afholder i samarbejde med SiD Høje-Taastrups studiekreds møde i SiD Høje-Taastrup, den 7. oktober 2004 kl Emne: (B.A.V.) Bedre ArbejdsVilkår Formanden for BAV ( Bedre ArbejdsVilkår i den 3. Verden ) Birte Møller Jensen, vil holde et spændende foredrag om arbejds- og levevilkår i Thailand og Malaysia. I foredraget vil indgå billeder og indtryk fra en studierejse, der bl.a. har omfattet besøg hos organisationer og på fabrikker. Birte har bl.a. besøgt sin egen gamle arbejdsplads, Royal Copenhagen, der netop har flyttet en del af produktionen til Thailand. Der vil blive serveret kaffe, øl og vand. På udvalgets vegne Jenö Vàmos Vi skal henlede opmærksomheden på, at arrangementet retter sig til medlemmet og dennes familie. Jørgen Friis Billetter kan købes ved personlig henvendelse til afdelingens MIDTPUNKT i tiden 18/10-12/ Husk denne talon JULEHJÆLP Der udleveres Julehjælp til medlemmer af SiD Høje-Taastrups Aldersfond. Mandag den 6. december i Afdelingens lokaler Pile Alle 18-20, 2630 Taastrup og Tirsdag den 7. december 2004 i Hedehusene Fritidscenter Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene Begge dage mellem kl og Med venlig Julehilsen SiD Høje-Taastrup Jørgen S. Friis Kasserer.

18 Flot jubilæumsfest Høje-Taastrups Efterløns- og Pensionistklub fejrede 25 års jubilæum den 13. august, hvor klubben havde en god fest i Kulturcentret og hvor alle var glade og tilfredse. Vi havde den glæde at gøre to medlemmer til æresmedlemmer, da de også havde 25 års jubilæum. Det var Adler Eriksen og Kaj Jacobsen. Så tillykke til Jer. Vi havde også den glæde at kunne byde tre tidligere formænd velkommen. Tak for Jeres indsats for klubben. En tak til afdelingen for deres fremmøde til festen og tak for gaven. Der var også gaver fra Industri Vestegnen i Glostrup, Landssammenslutningen af Efterløns- og Pensionistklubber i Danmark, Klubben i Hedehusene og Jytte og Julius Nielsen. Da vi for 1 /2 år siden startede med at tænke på at holde en jubilæumsfest, var vi ikke rigtigt klar over, hvor mange penge vi havde på kontoen. Dér må vi nok sige, at vi blev taget lidt ved skægget af vores kasserer. Hun havde en skjult jubilæumskonto, som gjorde os meget glade. Tak Jytte for det. Vi havde i starten gjort os vise tanker om at skaffe penge til sådan en fest. Hvad gør vi så? Vi skrev ud til 20 klubber her i afdelingen om støtte (jeg må nok sige, at de tænker på deres efterlønnere og pensionister) En eneste tilbagemelding fik vi fra Spæncom i Hedehusene, som donerede et beløb til os. Og det skal de have mange, mange tak for.. Vi er altid glade for opbakning ude fra, så vi kan se, at det vi laver for vores medlemmer, det er godt nok. Vi arbejder gratis, og bestyrelsen laver et stort stykke arbejde (synes vi selv) for at medlemmer kan trives her i vores lille klub. På bestyrelsens vegne Ib Melby Formand for E/P Taastrup Afdelingsformand Ole Schneider rettede i sin tale ligeledes et stort tillykke med jubilæet. For at kunne bevare en vis form for netværk er det vigtigt, at fagforeningerne holder fast i denne gode tradition med klubberne, sagde han, inden han kort kom ind på fremtiden: Vi har jo gennem det sidste års tid forhandlet med fire andre SiD-afdelinger om dannelse af én SiD-afdeling på Vestegnen. Først når den proces er færdig kommer turen til diskussion om klubberne. Men der er ingen tvivl om, at vi skal fastholde dem, og at de i en overgangsperiode er lokalt forankret, sagde Ole Schneider. Afdelingsformanden ser forskellige fremtidige løsningsmuligheder, som vil komme til at hænge sammen med, hvilke huse man vælger at beholde i forbindelse med fusionen. Efter generalforsamlingen vil man vide mere om de konkrete muligheder. SiD Høje-Taastrup afdeling Postbox Taastrup Fødselsdag og år: Navn: Gadenavn: Hvis du får eller skifter til ny arbejdsplads, skal dette skema udfyldes og indsendes til afdelingen. Porto er betalt. Postnr.: By: Arbejdsplads: CVR-nr.: Arbejdsområde: A/B Fabrik Transport GLS (sæt kryds) OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

19 Nye tillidsrepræsentanter: Afgåede tillidsrepræsentanter er anført i parentes. Benny Mathiesen Rolf Denman (Torben Schwartau) Azis Veliji (Jens Juul Hansen) Jan Jensen (Kurt Hansen) Mads Engmann (Arne Sigvardt) Knud Frederiksen Transport Høje-Taastrup Kommune VMC Pitzner A/S Spæncom A/S Albertslund Postkontor Nye sikkerhedsrepræsentanter: Afgåede sikkerhedsrepræsentanter er anført i parentes. Jan Selvig Henrik Conradsen (Erland Larsen) Flemming Østerberg (Aage Hansen) Henning Olsen (Henrik Danielsen) Knud Frederiksen Transport Danske Fragtmænd Sj. Spæncom A/S VMC Pitzner A/S Genvalg af sikkerhedsrepræsentanter/ tillidsrepræsentanter: Keld Jønsson Viggo Petersen Eftf. Lars Jørgensen NCC Roads Ib Frederiksen Danske Fragtmænd Sj. Hans-Jørgen Hillerup Albertslund Kommune Klaus Dahl Spæncom A/S Jan Bringsjord Ishøj A/S, Den Danske Trådvarefabrik. Afgåede tillidsrepræsentanter/ sikkerhedsrepræsentanter: Preben Lund Høje-Taastrup Kommune Johnni Mondrup Tarcovej A/S Hans-Jørgen Hillerup Albertslund Kommune Per Larsen Vega Lone Nielsen Euro-Matic Per Barting Høje-Taastrup Kommune Jørn Sig Lauridsen Total Diamanten Afdelingen takker hermed afgåede tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter for deres indsats og samarbejde i den valgte periode. Ole Schneider, formand Hvem hvad hvor? Find de 10 svar her i bladet og deltag i konkurrencen om én af tre præmier: 1. præmie 3 flasker SiD rødvin 2. præmie 2 flasker SiD rødvin 3. præmie 1 flaske SiD rødvin 1. Hvad er BAV eller B.A.V en forkortelse for? 2. Hvornår holdes afdelingens juletræsfest i år? 3. Hvad er forkortelsen for det nye fælles forbund mellem SiD og KAD? 4. Hvor mange velfærdsaktier har Socialdemokraterne udstedt? 5. I hvilket land holder Lindy Sørensen og hans kone ferie? 6. Hvem står for afdelingens opsøgende arbejde? 7. Hvor mange SiD ere arbejder på Air Liquide Danmark A/S i Taastrup? 8. Hvor mange familier får ikke del i regeringens skattelettelser? 9. Hvor mange jobs har Hanne Hansen søgt? 10.Hvad hedder Alfred Nielsens gravhund? Vindere af sidste konkurrence blev: 1. præmie Søren Christensen, Smørum 2. præmie Eero Hyyryläinen, Roskilde Vi beklager, at der var sat en dato på med sidste frist for indsendelse af besvarelser i sidste medlemsblad. Derfor fik vi ikke så mange rigtige svar, at der kunne findes en 3. præmie. Afdelingen ønsker de to vindere tillykke. SVARTALON til afdelingens Hvem - hvad - hvor - konkurrence Afleveres senest den med morgenposten Svar nr. 1: Svar nr. 2: Svar nr. 3: Svar nr. 4: Svar nr. 5: Svar nr. 6: Svar nr. 7: Svar nr. 8: Svar nr. 9: Svar nr. 10: Navn: Adresse: Postnummer By: OKTOBER H ØJE-TAASTRUP

20 MAGASINPOST B Lønstatistik pr. 1. juni 2004 SiD Høje-Taastrup afdeling Virksomheder: Timeløn Bonus/tillæg Akkord Gennemsnit Virksomheder: Timeløn Bonus/tillæg Akkord Gennemsnit Industri: TRS (chauffør + renhold) Air Liquide 124,37 124,37 Knud Frederiksen Transport 111,44 6,00 117,44 Corona Packaging A/S 120,00 120,00 L easy A/S 107,28 6,72 114,00 DFDS Transport A/S 124,25 124,25 Leon Petersen 123,55 123,55 E. Michaelis & Co 125,65 125,65 Marius Pedersen A/S 120,00 30,00 150,00 Euro-Matic A/S 112,15 112,15 Morten Larsen 123,55 123,55 Inexa Panel A/S 126,68 126,68 Poul Bonderup - Chauffører 118,00 118,00 Den Danske Trådvarefabrik 117,00 117,00 Powwow Danmark 124,00 124,00 Linex A/S 117,30 117,30 Viggo Petersen Eftf. 111,30 111,30 Metropak A/S Trykkeri 118,91 118,91 Viktor Sørensen A/S 111,30 5,00 116,30 Metropak A/S Stanseri 111,51 111,51 Aalborg System Transport 111,30 111,30 Nymølle Stenindustri 129,25 129,25 Aalborg System Lager 112,15 112,15 Papyrus A/S 129,70 129,70 TRS (GLS Vaskeri Lager) Pelliconi 106,32 16,00 122,32 Alba Tekstil A/S 111,65 111,65 Rockwool A/S 127,44 127,44 Arla Foods Lager 122,38 122,38 Soco System A/S 138,00 138,00 Berendsen Linned Service 119,00 119,00 Tyrolit 111,00 11,00 122,00 Danske Fragtmænd Sj. 112,00 15,00 127,00 Bygge og Anlæg Express Fulfillment 108,00 108,00 Albertslund Varmeværk 128,76 128,76 GLS Pakke Trans 112,00 112,00 Diavac 102,00 40,00 142,00 Høje-Taastrup Komm. Gartner 149,76 149,76 IBF 125,00 125,00 Ikea A/S K. E. Diamantboring 130,00 130,00 Ishøj Kommune Gartner 142,35 142,35 Poul Bonderup A/S-Entrepr. 135,00 135,00 Skov- og Naturstyrelsen 116,30 116,30 Spæncom A/S 147,00 147,00 Offentlig VMC Pitzner 120,00 120,00 Albertslund kommune 128,00 128,00 TRS (chauffør + renhold) DSB S-togdivisionen 103,45 20,00 123,45 Albertslund Kloakservice 119,15 119,15 Høje-Taastrup Kommune 136,85 136,85 Arla Foods - Chauffører 122,10 122,10 Ishøj Kommune 135,65 135,65 Bibo 107,50 107,50 Posthuset Taastrup Frode Laursen 111,30 111,30 Vestforbrændingen 133,75 133,75 Johs. Nørgaard Petersen 107,50 107,50 Vestforbrændingen Genbrug 138,00 138,00