Morten vil ha mere fokus på de unge. Side 12

Transkript

1 #5 Service udkommer i følgende måneder: # 1 Februar. # 2 April. # 3 Juni. # 4 September. # 5 Oktober. # 6 November I dette nummer kan du bl.a. læse om: Hurtig indsats mod social dumping Side 5 Ulla er veteran i A/S-bestyrelsen Side 8 Seniorernes Børge får mindre travlt Side 14 Morten vil ha mere fokus på de unge Side 12 Masser af fejl i lønsedlerne Side 19 Landssammenslutninger: Ejendom, side 31 Rengøring og Service, side 33 Vagt, side 35 FPU, side 38 Mejerister, side 39

2 2 l Service nummer 5 l oktober 2014 LEDER Service nummer 5 l oktober 2014 l 3 BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT FIND EFTERÅRETS STORE UDGIVELSER TIL STÆRKE PRISER Hos Saxo finder du efterårets helt store udgivelser til stærke priser. Besøg Saxo i dag og find din næste læseoplevelse blandt 4 millioner bøger, e-bøger og lydbøger. Læs mere på loplus.dk/saxo FÅ EN VERISURE TYVERIALARM INSTALLERET TIL 0 KR. Bestil på tlf og få installeret en Verisure tyverialarm til 0 kr. (normal pris kr.). Verisure er Nordens mest solgte privatalarm. 5 % RABAT Læs mere på loplus.dk/verisure SÆR- PRIS NU KAN DU KØBE DINE DÆK ONLINE HOS SUPER DÆK SERVICE Køb dine vinterdæk online i Super Dæk Services nye webshop. Bestil dæk, book tid, betal først ved montering. Alle priser på shoppen er inkl. montering, afbalancering og moms. Læs mere på loplus.dk/sds VIND GAVER I DECEMBER 10 % RABAT Vær med i julekalenderen på loplus.dk, hvor du kan vinde flotte præmier fra 1. december og frem til juleaften*. Hovedpræmien er kr. på et LO Plus Guldkort Tilmeld dig på loplus.dk/julekalender Scan QR-koden med din smartphone * Husk du skal være medlem af et forbund tilknyttet LO Plus. Vind gaver til en samlet værdi af mere end kr Af forbundsformand John Dybart Det handler om mennesker Det er altid godt at have noget at se frem til. Men det sjove er nu, når man også får opfyldt forventningerne. Og det har det knebet gevaldigt med i dette tilfælde. Det er selvfølgelig sagen om de ca a-kassemedlemmer, der er faldet ud af dagpengesystemet, og som regeringspartierne stædigt fastholder, at man ikke vil gøre noget for at hjælpe, jeg tænker på. -Vi har sørget for, at der er et forsørgelsesgrundlag for de, der falder ud af systemet, og så må vi se, hvad dagpengekommissionen finder frem til om et års tid, siger både beskæftigelsesminister og statsminister. Forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp, hvis det overhovedet kan bevilges, ellers det, der er ringere. Hverken akutpakker eller overgangsydelser eller andre velmente initiativer har forbedret situationen. Faktum er, at der er , der er faldet ud af systemet. De er ikke bare tal i en statistik, men mennesker med familier og drømme om et liv i et land, der kalder sig Velfærds-Danmark. Det handler om mennesker, og situationen skal behandles på en måde, så disse menneskers respekt og tillid til samfundet bevares. Det er mennesker, der er kommet uforvarende ud i ledighed, og hvad deraf følger. I Folketinget er der med S, DF, EL og SF et flertal for at få ændringer på dagpengeområdet igennem. Brug det flertal. Nu. Og skab et tryggere grundlag for de ledige, som i de seneste år har oplevet den ene forringelse af deres vilkår efter det andet. Startende med forringelserne, vedtaget af den borgerlige regering, der halverede dagpengeperioden, amputerede genoptjeningskravet og smadrede efterlønsordningen. Og efterfulgt af den nuværende regerings dumstædige optræden over for de, der er faldet ud af dagpengesystemet. Hvis vi i Serviceforbundet behandlede medlemmerne, som regeringen har gjort med de udfaldsramte a-kassemedlemmer, ville vi næppe stå til genvalg, og det er da også meget usikkert, om regeringen bliver det, når der inden for et år skal stemmes til folketingsvalget. I Serviceforbundet tager vi medlemmerne ved hånden. Derfor har vi sat et projekt i gang, som skal sikre, at tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser og afdelinger samt forbund er i stand til at hjælpe vore medlemmer, når de skal forsvare deres rettigheder over for de offentlige myndigheder. Projektet skal sikre, at medlemmerne får tilbud om at få en ledsager med fra forbundet, når de skal til samtaler og møder i jobcentre, kommuner og de nye rehabiliteringsteams i kommunerne. Vi skal ikke være pyldrede på medlemmernes vegne, og vi tvinger naturligvis ingen til at få en ledsager med. Men vi giver tilbuddet i erkendelse af, at stadigt flere er bekymrede for, om de nu også får den rigtige behandling i kontakten med kommunen, hvor stramningerne tager til i styrke, fordi kommunerne vil gøre alt for at spare på udgifterne. Jeg vil slutte med lidt positivt. I skrivende stund er der gang i finanslovsforhandlingerne, hvori indgår regeringens forslag om at fordoble fradraget for det faglige kontingent fra til kr. Vi ved ikke, om forslaget vedtages, men det betyder, at et medlem af Serviceforbundet vil få ca. 900 kr. mere til rådighed om året. Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det. TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER SERVICE nr oktober årgang. Sidste frist for aflevering af bidrag til SERVICE nr. 6 er 27. november Udgivet af Serviceforbundet, Upsalagade 20, 2100 København Ø, telefon , fax , www. Serviceforbundet.dk. Åbningstider: FORBUNDET: Mandag-torsdag kl Fredag kl LEDELSE: service@forbundet.dk. FAGLIG AFDELING: faglig@forbundet.dk A-KASSEN: Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Onsdag lukket. Fax a-kasse@forbundet.dk. KOMMUNIKATIONSUDVALGET: John Dybart, Serviceforbundet (ansv.), Carsten Dall (DJ), cad@forbundet.dk, Anette Pedersen, U/O, Anders Mark Jensen, FPU, Morten S. Eriksen, Rengøring & Service, Peter Johansen, ESL, Peter Jørgensen, VSL, Torben Madsen, DMF, Svend Støttrup, Faglig Puls. Design & tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: ISSN nummer Regionskontorer: ODENSE: TELEFON , regfyn@forbundet.dk. AARHUS: Telefon regaarh@forbundet.dk, AALBORG: Telefon regaalb@forbundet.dk., HOLSTEBRO: Telefon regholst@forbundet.dk. ESBJERG: Telefon regesbj@forbundet.dk

3 4 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 5 Forbundssekretær Heidi Søsted, Serviceforbundet: -Selvfølgelig skal de, der arbejder frivilligt, også være omfattet af arbejdsmiljøloven. Hurtig indsats mod social dumping i luftfarten nødvendig Serviceforbundet i protest: Spar ikke på arbejdsmiljø for frivillige Forbundssekretær Heidi Søsted har på vegne af forbundets medlemmer sendt et høringssvar til LO, hvori hun peger på de problemer, der ligger i forslaget til ny arbejdsmiljølov. Bl.a. at personer, der arbejder frivilligt, undtages fra de generelle bestemmelser i loven. Serviceforbundet protesterer mod de elementer i forslaget til ny arbejdsmiljølov, der undtager personer over 18 år, som arbejder frivilligt, fra de generelle betingelser i loven. Forbundet frygter, at arrangører af festivaler og administratorer af frivilligt arbejde i humanitær sammenhæng vil udnytte den svagere stilling, frivillig arbejdskraft får på arbejdsmiljøområdet, hvis lovforslaget vedtages. -Det må aldrig være muligheden for at spare penge ved et farligt arbejdsmiljø, der bliver et konkurrenceparameter, siger forbundssekretær Heidi Søsted, Serviceforbundet. Heidi Søsted er forbundets arbejdsmiljøansvarlige, og har på vegne af de ca medlemmer indsendt et høringssvar til LO, hvori forbundets betænkeligheder uddybes. Også andre forbund har protesteret mod lovforslaget. I lovforslaget til ny arbejdsmiljølov tales der om at fjerne instruktionspligten for gruppen af frivillige medarbejdere. I virkeligheden betyder det, at den frivillige, der sætter Orange Scene op ved Roskilde-festivalen ikke nødvendigvis behøver at blive instrueret om sikkerhedsrisici for styrt. Den frivillige, der laver mad til de hjemløse og vasker op, bliver ikke instrueret i brugen af handsker. Den frivillige, der omgås voldelige på et værested, bliver ikke instrueret i samme udstrækning, som hvis vedkommende havde været ansat. Den frivillige, der træner lilleputter i fodbold, bliver ikke længere instrueret i vigtigheden af benskinner. -Flere vil blive udsat for farligt arbejdsmiljø, når de ikke længere lærer, hvordan farer skal undgås og ikke længere vil få værnemidler stillet til rådighed, siger forbundssekretær Heidi Søsted. Hun udtrykker støtte til det frivillige foreningsliv i Danmark, og ser det gerne blomstre, men frivilligt arbejde må aldrig betyde forværret arbejdsmiljø, pointerer hun. -Det kan man ikke være bekendt over for de personer, der arbejder frivilligt. Nogle frivillige kan også blive stillet dårligere forsikringsmæssigt, hvis der opstår et uheld. Heidi Søsted peger endvidere på det samfundsøkonomiske perspektiv i problematikken. -Mennesker, der må forlade en branche på grund af arbejdsmiljøproblemer, koster i dag samfundet mange penge i form af omskolinger og førtidspensioner. Hvis samfundet derudover skal have svækkede frivillige på grund af dårligt arbejdsmiljø, så er der alt for mange tabere ved lovforslaget, siger Heidi Søsted: -Selvfølgelig skal de, der arbejder frivilligt, også være beskyttet af arbejdsmiljøloven. Vi er bekymrede for, om det kan blive attraktivt at bruge frivillige og i stedet lønne dem med frynsegoder og dermed slippe for reglerne om sikkerhed. Frivilligt arbejde må ikke blive noget, som non-profitorganisationer begynder at misbruge. Det er idrætsorganisationerne, der har arbejdet intenst på det politiske plan for at få fritaget de frivillige for en del af arbejdsmiljøreglerne, så idrætsforeningerne får mindre ansvar og færre administrative forpligtelser i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen. Hvis arbejdspladser med ordentlige løn- og arbejdsvilkår i luftfarten skal bevares, skal EU og regeringerne gribe ind hurtigt. Sådan lød konklusionen fra Dansk luftfartskonference 2014, som blev arrangeret af LO i samarbejde med Serviceforbundet, FPU, 3F, Dansk Metal og HK/Privat -Vi kan flyve billigt kloden rundt, og det er jo meget godt, men tænker vi også på, at regningen for de billige flybilletter sendes direkte videre til selskabernes medarbejdere i form af social dumping: Elendige løn- og arbejdsvilkår. Sådan sagde næstformand for LO Danmark, Lizette Risgaard, da hun åbnede Dansk Luftfartskonference 2014 i København. Dansk Luftfartskonference 2014 blev en stor succes. Mange engagerede deltagere og spændende indlæg fra politikere, fagforeningsfolk og luftfartens egne specialister. Konferencen var sammensat og indkaldt af LO, Serviceforbundet, FPU, Flybranchens Personale Union, 3F, Dansk Metal og HK/Privat. Flere end 100 deltog i arrangementet, som hurtigt efter indkaldelsen kunne melde udsolgt, og måtte etablere venteliste. Interessen for at diskutere indgreb mod den sociale dumping, der foregår i alle led af luftfarten, er heldigvis stor, og branchens medarbejdere håber, at politikernes, ikke mindst EU-politikernes, ihærdighed for at stoppe den sociale dumping, øges. Det var HELE branchen, der var samlet til konference lige fra bagagehåndteringsmedarbejderne til piloterne. Formanden for FPU, Thilde Waast, havde forud for konferencen slået fast, at hele luftfartsbranchen er truet af social dumping, og at dansk kabinepersonale efterhånden er et særsyn, fordi det bliver erstattet af udlændinge, oftest asiaatiske, der arbejder på helt uacceptable løn- og ansættelsesvilkår. Udviklingen har i de senere år også bredt sig til store nationale selskaber, og det skandinaviske selskab SAS står i en stadigt mere presset situation, som kan få selskabet til at gå i samme retning som konkurrenterne ved at udlicitere en række funktioner og bl.a. engagere uden-

4 6 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 7 Forbundsformand John Dybart opfordrede transportministeren til at sikre, at det offentlige ikke bruger lavprisselskaberne. Udviklingen skal følges nøje Transportminister Magnus Heunicke: - Forbrugerne skal ikke have dårlig samvitighed, når de flyver med lavprisselskaberne. landsk kabinepersonale. SAS-direktør for public affairs, Lars Wigelstorp Andersen, sagde i sit indlæg, at det er et politisk valg, om der fortsat skal være skandinavisk personale ombord på SAS-flyene, eller om selskabet skal vælge samme vej som konkurrenterne. -Selskabet skal overleve, og er konkurrenternes vej den eneste farbare, er vi nødt til at følge dem, sagde SAS-direktøren, som sammen med de øvrige indledere på konferencen opfordrede politikerne til at gå foran med initiativer og strategier, der udvikler i stedet for at afvikle dansk luftfart. SAS-direktør Lars Wigelstorp Andersen: - Det er et politisk valg, om vi får den sociale dumping i luftfarten stoppet. Bekræftede politikernes ansvar De politiske deltagere i konferencen, transportminister Magnus Heunicke og Enhedslistens Henning Hyllested, og Socialdemokraternes Mette Reissmann, erkendte deres forpligtelser omkring det politiske ansvar. -Det er politikerne, både i de nationale parlamenter og i EU, der har ansvaret for at stoppe social dumping ikke mindst i en branche, der er så afhængig af troværdighed og høj sikkerhed som luftfarten, sagde Magnus Heunicke. Henning Hyllested ser ikke EU som en særlig hjælp imod social dumping. Anu Hietula fra Finnish Cabin Crew Union fortalte om problematisk forhold i Finnair, der er ved at udvikle sig til et lavprisselskab. -Derfor er det nødvendigt, at fagbevægelsen via sine internationale forbindelser påvirker politikerne. Det er et slag, der skal slås internationalt. Og husk også at fortælle medlemmerne om de vilkår, medarbejderne i lavprisselskaberne arbejder under. Medlemmerne er også forbrugere, og forbrugerne kan også vælge at se bort fra lavprisselskabernes lokkende priser, hvis de er fuldt oplyste om arbejdsvilkårene, så hvis både forbrugere og politikere kan trække i samme retning er de tilsammen et godt bolværk mod den sociale dumping, sagde Henning Hyllested, som også så styrke i samarbejdet VSL-formand Peter Jørgensen og faglig sekretær i FPU Ulla Thygesen deltog også i luftfartskonferencen. VSL organiserer medarbejderne i lufthavnens security. Udviklingen peger i retning af mere social dumping inden for luftfarten, og i FPU, Flybranchens Personale Union, er både formand og næstformand, Thilde Waast og Anders Mark Jensen, godt tilfredse med forløbet af Dansk Luftfartskonference Konferencen gav et godt overblik over, hvor alvorlig situationen er, og hvor tæt vi er på, at en hel branche ødelægges af få, men stærke lavprisselskaber, som ved hjælp af regelshopping udmanøvrerer konkurrenter med ulige konkurrencevilkår, siger FPU-ledelsen: -Det var første gang, hele branchen var samlet for at få klarhed over, hvor stort et problem social dumping er inden for vores branche. Nu må det være op til politikerne både herhjemme og i EU at lave love, der bremser den sociale dumping. Vi ser det bl.a. som FPU s opgave at presse politikerne i den rigtige retning. Det vil vi kæmpe hårdt for. Og det skal gå hurtigt, hvis vi skal redde branchen og stadig kunne forvente, at passagererne også får den optimale sikkerhed, man kan forvente. Thilde Waast og Anders Mark Jensen ser frem til, at der bliver fulgt op på 2014-konferencen gerne med en konference i 2015, for kampen mod social dumping kræver fuld opmærksomhed. De to FPU ere fik et så-godt-som-tilsagn fra LO-næstformand Lizette Risgaard om en gentagelse af konferencen, formentlig allerede i FPU-næstformand Anders Mark Jensen: - Politikerne skal tage sig sammen og handle hurtigt, hvis vi skal undgå mere social dumping. FPU-formand Thilde Waast: -Dansk kabinepersonale er efterhånden et særsyn. mellem arbejdsgiverne i DI Transport og fagforeningerne. En styrke, der bør kunne udnyttes. Forbrugerne ikke ansvarlige Transportminister Magnus Heunicke lagde afstand til det synspunkt, at det er forbrugerne, der skal presse lavprisselskaberne. Det skete på baggrund af et spørgsmål fra Serviceforbundets formand John Dybart, som med henvisning til Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg spurgte, om det offentlige ikke kunne vælge lavprisselskaberne fra, når de valgte transportmulighed. Magnus Heunicke lovede at undersøge vilkårene, men understregede, at det ikke er den enkelte passager, der vælger den billige flybillet frem for den dyrere, der skal føle dårlig samvittighed i situationen. -Det er naturligt, at forbrugerne vælger det billigste alternativ. De forventer, at politikerne og de faglige organisationer har sørget for, at der er orden i sikkerhed og arbejdsforhold. Det er ikke forbrugernes ansvar, understregede Magnus Heunicke. Alle parter i konferencen bakkede op om de anbefalinger, der kommer fra den rapport et udvalg under Trafikstyrelsen, bl.a. med FPU-formand Thilde Waast som medlem, har udmeldt. Blandt rapportens udmeldinger er bl.a. ønske om fælles EU-regler, der skal sikre reelle og direkte ansættelser i selskaberne. Det vil betyder, at ansatte i vikarbureauer anses som medarbejdere i de selskaber, de reelt arbejder for, og at de dermed sikres samme rettigheder. Rapporten lægger også op til en mere præcis definition af begrebet hjemmebane. Det vil sikre, at skandinaviske medarbejdere ikke gennem fiktive kontrakter kan tvinges til at arbejde på spanske vilkår, ligesom de er socialt sikrede i det rigtige land. Staterne er ikke for gode De statsejede flyselskaber driver i stadigt flere tilfælde også virksomhed efter lavprisselskabernes præmisser. Anu Hietala fra Finnish Cabin Crew Union fortalte, at det finske Finnair med statslig aktiemajoritet er i en løbende proces med at outsource ikke kun ground handling og catering, men også flyvningerne, så der er ingen aktiviteter tilbage i firmaet. Også statslige selskaber kan således ende som et virtuelt selskab, der kun eksisterer som en adresse på et stykke papir. Der er ingen aktiviteter i selskaber, og både fly og flydele ejes af andre. Anu Hietala nævnte, at outsourcingen havde givet Finnair en løngevinst på kr. hos hver medarbejder og en tilsvarende lønnedgang for hver enkelt. -Vi må kræve, at medarbejderne fortsat er ansat direkte i flyselskaberne ikke i forskellige andre kreative ansættelseskonstellationer, understregede hun.

5 8 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 9 Godt vi sidder med ved bordet Hvad der er godt for virksomheden, er også godt for medarbejderne. Arbejder du i en velfungerende virksomhed, går forhandlinger og dagligt samarbejde også lettere. Sådan siger medlem i A/S-bestyrelsen for Københavns Lufthavne, faglig sekretær Ulla Thygesen, VSL, i forbindelse med 40 års jubilæet for medarbejder-valgte i A/S-bestyrelser. Ulla har otte års erfaring som medlem af virksomhedens bestyrelse. Et stærkt fagligt samarbejde mellem medarbejdergrupperne i A/S Københavns Lufthavne gennem Fællesklubben smitter i høj grad af på den indflydelse, lufthavnens flere end 2000 medarbejdere har på deres arbejdsplads. Det tætte samarbejde overføres nemlig også til den indsats, medarbejderrepræsentanterne udfører i A/S-bestyrelsen. Her sidder de tre medarbejderrepræsentanter vagtfunktionær, nu faglig sekretær i VSL, Ulla Thygesen, elektriker Jesper Bak Larsen og brandmand Stig Gellert. Alle er de valgt af medarbejderne for en fire årig periode, og der er igen valg i Ulla Thygesen har siden 1. september været Forbedringer kommer ikke af sig selv, siger Ulla Thygesen. Der skal kæmpes for hvert fremskridt. faglig sekretær i VSL, men da hun er i en orlovsfunktion i forhold til arbejdspladsen, beholder hun sin plads i bestyrelsen ind til valget i februar Gennem klubarbejdet får vi input fra alle afdelinger, og kan med den viden øve stor indflydelse. Bestyrelsesposterne sikrer os direkte og hurtig adgang til direktionen, og vi kan meget aktivt bruge vores indflydelse til gavn for begge parter, fortæller Ulla Thygesen. Medarbejderrepræsentanterne klædes godt på i forhold til bestyrelsesarbejdet. Møderne foregår på engelsk på grund af ejersammensætningen, men i god tid før de ordinære bestyrelsesmøder gennemgår lufthavnens administrative ledelse indholdet af den aktuelle dagsorden med de tre medarbejderrepræsentanter, så en række praktiske spørgsmål kan være afklaret og dokumenteret inden mødet. De tre medarbejdere mødes også med hinanden forud for bestyrelsesmøderne, så de kan aftale en fælles holdning til punkter på dagsordenen. Selv har Ulla Thygesen boet i Australien i fem år, så hun har ingen sprogproblemer. Lønmodtagerrepræsentanterne kan forlange at få en tolk knyttet til deres funktion, men det benytter ingen af dem sig af. -Vi går til opgaven med stor entusiasme, og udgangspunktet er, at hvad der er godt for virksomheden, også er godt for medarbejderne, for hvis du arbejder i en velfungerende virksomhed, går forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår og det daglige samarbejde også bedre. Betydningen af at vi sidder med ved bordet kan ikke overvurderes, siger Ulla Thygesen, der har siddet i A/S-bestyrelsen i otte år. Godt forberedte til møderne -Det er vigtigt, at vi er godt forberedte, for det er reelt set store beslutninger, der tages på møderne. Her godkendes alt fra store byggeprojekter omkring udvidelser af lufthavnen, og her gennemgås forløbet af prisforhandlinger med de flyselskaber, der benytter lufthavnens faciliteter og services. Det er forhandlingshemmeligheder af vidtrækkende betydning, vi bliver involveret i, og vi er selvfølgelig pålagt tavshedspligt, som med mellemrum kan være en hæmsko. Til gengæld får man efter nogle års bestyrelsesarbejde også et indblik i, hvor kompliceret det er at drive en så stor arbejdsplads som lufthavnen. -I bestyrelseslokalet kan vi fra medarbejderside ikke vælte den majoritet, som repræsenteres af de udenlandske ejere. Det er også sjældent, at en situation giver anledning til problemer og diskussioner. Men som udgangspunkt kan man godt mærke, at de bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer ejerne, har skullet vænne sig til, at i Danmark har medarbejderne adgang til at sidde med ved bestyrelsesbordet. I starten var ejerrepræsentanterne noget forbeholdne i deres måde at være på, men i dag er der en god dialog på møderne, som i øvrigt også er blevet mere levende og inspirerende. I dag forventer man mere af vores indsats, og det er en glædelig udvikling. Men selvfølgelig glemmer vi ikke, at i sidste ende bestemmer bestyrelsens flertal. Ulla Thygesen synes, at medarbejderrepræsentanterne opnår konkrete resultater i forbindelse med bestyrelsesarbejdet bl.a. en bonusordning til gavn for medarbejderne. Københavns Lufthavne har i flere regnskabsår givet betydelige overskud til gavn for aktionærerne, men nu får medarbejderne også del af overskuddet. Ledelsen skal presses til forbedringer -Nogle tror, at ledelsen selv tilbyder at give medarbejderne bonus, men sådan er det ikke. Det sker kun, fordi ledelsen bliver presset til det. Sådan har der været flere ting, som er blevet gennemført takket være bestyrelsesrepræsentanternes direkte indsats. For mange år siden sagde mange, at bestyrelsesrepræsentanterne var gidsler, men sådan er det heldigvis slet ikke blevet. Hos os er der i dag en god og åben dialog mellem parterne. Vi kommer direkte fra arbejdspladsen og bringer en frisk dynamik med ind i bestyrelseslokalet. Det er vigtigt, at vi er tillidsrepræsentanter, for vi skal have kollegerne med os, når vi udtrykker os. Vi har forhandlingsgrundlaget med, og vi tænker på alle medarbejdergrupper tværs igennem organisationen. Med TR-rollen følger også beskyttelsen der giver os modet til at sige tingene ligeud, siger Ulla Thygesen. Hun peger på, at medarbejdere, der ikke er i besiddelse af en positiv indgang til A/S-bestyrelsesarbejdet skal tænke på, at forbedringer ikke kommer af sig selv. -Ledelsen forærer ikke noget væk. Der skal kæmpes for hvert fremskridt, og det er meget væsentligt, at det er TR er, der er A/S-bestyrelsesmedlemmer. Sidder vi til et møde i dagligdagen med afdelingernes ledere, så har vi nogle informationer, som gør, at de ikke kan løbe om hjørner med os. Den viden, vi har, sætter os i stand til at gennemskue nogle ting, vi ellers ikke ville være opmærksomme på, og det er i høj grad til gavn for kollegerne, konkluderer Ulla Thygesen. Medarbejdere forbedrer bestyrelsesarbejde Når 40 års jubilæet for medarbejdervalgte i A/S-bestyrelserne bliver markeret ved et top-møde i CO-Industri-regi til november offentliggøres en undersøgelse, der afslører, at bestyrelsesformændene mener, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse forbedrer bestyrelsens arbejde. I forbindelse med mødet præsenteres også en række anbefalinger og råd, opsamlet i forlængelse af undersøgelsen, som skal styrke de medarbejdervalgte i deres arbejde. Kilde: CO-Industri -Engagementet i A/S-bestyrelsen er i høj grad til gavn for kollegerne, siger Ulla Thygesen. Kun få har A/S-repræsentation Der er kun medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i få procent af de virksomheder, hvor de har mulighed for det. I dag kan virksomheder med flere end 35 medarbejdere stille krav om at få medarbejderrepræsentanter i A/S-bestyrelsen mod tidligere 50 medarbejdere. Også erhvervsdrivende fonde og koncerner er omfattet af reglerne. Opfattelsen er, at reglerne fungerer godt. Derfor vækker det undren, at ikke flere vælger repræsentanter. Kilde: CO-Industri Staten er mindretalsaktionær I bestyrelsen for Københavns Lufthavne sidder repræsentanter for majoritetsejerne, den canadiske pensionsfond, Ontario Teachers Pension Fund, og den australske fond Macquarie, mens den danske stat, der ejer 39,2 procent af aktierne, ingen bestyrelsesrepræsentant har. Majoritetsaktionærerne sidder på 57,7 procent af aktierne, staten på 39, 2 procent og private og institutionelle aktionærer med 3,1 procent. Kilde: Københavns Lufthavne A/S

6 10 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 11 Service Ungdom-repræsentant: De unge skal forstå vigtigheden af fagforeningen 25-årige Kathrine Jørgensen, vagt- og sikkerhedsfunktionær hos G4S i Farum, er et af de nye medlemmer i Service Ungdom. Hun håber, at et stærkere ungdomsudvalg vil kunne tiltrække flere unge medlemmer til Serviceforbundet. Det er helt klart blandt de unge, vi mangler medlemmer, siger hun. - Jeg så kun fordele ved at blive medlem. Det er helt klart VSL, der har viden på vores område, og hvad der rører sig. Vores lønsedler kan være svære at gennemskue, så der kan man tage en snak med fagforeningen, hvis man er i tvivl om noget. Andre fagforeninger kender ikke til alle de forskellige tillæg, vi får. Så det er rart, at man kan stille spørgsmålene til en fagforening, der er rigtig meget inde i det, siger Kathrine Jørgensen, som selv er blevet inspireret til at engagere sig i det faglige arbejde af sine kolleger på arbejdspladsen G4S. Om nogle år ser hun gerne, at ungdomsarbejdet i Serviceforbundet er blevet mere struktureret, og det egentlige arbejde med at hverve unge medlemmer til forbundet er godt i gang. - Det handler om at tage ordentligt imod de unge på vegne af fagforeningen, og at vi får holdt nogle arrangementer for at gøre opmærksom på, at Service Ungdom eksisterer. Og så skal vi sikre, at vi kan samle de forskellige faggrupper i forbundet, så både vagter og optikere kan mødes om fælles arrangementer. For det skal ikke bare gå op i fest, selvom vi er et ungdomsudvalg. Ungdomsudvalget består på nuværende tidspunkt af følgende repræsentanter fra landssammenslutningerne: Morten Monberg Jensen, Danske Mejeristers Fagforening (DMF). Morten Andersen, fællestillidsrepræsentant for Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL). Kathrine Jørgensen, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL). Christel Woltemaht Svendsen, Urmagerne og Optikernes Landssammenslutning (UOL). Fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund (DFKF) er Ungdomsudvalget i øjeblikket i gang med at finde en repræsentant, da den daværende lige er trådt ud af Ungdomsudvalget. Ifølge vagt- og sikkerhedsfunktionær Kathrine Jørgensen, der til daglig arbejder for G4S i Farum, er det vigtigste for ungdomsarbejdet i Serviceforbundet på nuværende tidspunkt, at der bliver afstemt forventninger til ungdomsarbejdet mellem forbundet og ungdomsudvalget. Hun er vokset op i en familie, hvor fagforeningsarbejdet var vigtigt, og hvor det var utænkeligt ikke at have et medlemskab af fagforening og a-kasse. Så hun blev selvfølgelig medlem af Vagtog Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, VSL, da hun kom i praktik som sikkerhedsvagtelev hos G4S i Farum. Nu vil 25-årige Kathrine Jørgensen være med til at sprede netop dét budskab til de unge, potentielle medlemmer af Serviceforbundets landssammenslutninger, så flere unge kan se og forstå fordelene ved at blive medlem af en fagforening, der kender til sine faggrupper og taler medlemmernes sag. I Service Ungdom repræsenterer hun Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, VSL, hvor hun sammen med formand for Service Ungdom, mejerist Morten Monberg, og de andre medlemmer i øjeblikket arbejder på at skabe et grundlag for Serviceforbundets ungdomsarbejde. Det et netop forståelsen af, hvor vigtigt det er at være medlem af en fagforening, som repræsenterer ens fagområde, Kathrine Jørgensen håber at kunne sætte fokus på blandt potentielle, unge medlemmer. - For mig er det naturligt at engagere mig i fagforeningsarbejdet. Men jeg tror, at der er mange unge, der ikke forstår vigtigheden af fagforeningen og den forsikring, som det giver én på arbejdsmarkedet. Og det vil jeg gerne være med til at styrke, siger Kathrine Jørgensen. Arrangementer for unge medlemmer Hun understreger, at arbejdet med at få Ungdomsudvalget op at stå er i sin opstartsfase, og der stadig mangler meget af grundarbejdet, så der bliver skabt et holdbart fundament for fremtidens Service Ungdom. - Der er ikke nok unge, der kender til os. Det er helt klart den største udfordring. Vi arbejder på at få forventningsafstemt med hver landssammenslutning og Serviceforbundet. Hvad vil de have ud af os som Ungdomsudvalg? Skal vi ud på skolerne? Eller er der allerede nogen, der tager sig af det arbejde? Det skal vi have kortlagt, forklarer Kathrine Jørgensen, som også peger på, at økonomi er en vigtig faktor. - Vi vil gerne lave nogle fede arrangementer, hvor vi kan invitere nuværende medlemmer og potentielle medlemmer, men det kræver også engagement og vilje fra alle landssammenslutninger og generelt i Serviceforbundet. Et struktureret ungdomsarbejde Vagt- og sikkerhedsfunktionæren har aldrig været i tvivl om sit medlemskab af VSL. I begyndelsen af sin praktikperiode hos G4S tog fællestillidsmanden imod sikkerhedsvagteleverne, og Kathrine Jørgensen valgte at melde sig ind i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. 25-årige Kathrine Jørgensen er med i Service Ungdom fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærerne, VSL. I to år har hun arbejdet som vagt hos sit praktiksted G4S, hvor hun blev fuldtidsansat, efter hun havde afsluttet sin uddannelse som vagt.

7 12 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l årige Morten Andersen, ejendomsfunktionær i AAB afd. 54 i Ballerup og fællestillidsrepræsentant i AAB-klubben, er oprindeligt uddannet elektriker, men har i snart fem år arbejdet som ejendomsfunktionær. Det er et fag med en høj gennemsnitsalder, men det gør mig ikke noget. Jeg er meget social anlagt, og vi har et godt fællesskab her på arbejdspladsen, siger han. Serviceforbundet skal være det oplagte valg for unge Der skal være tydelige fordele for de unge ved at vælge Serviceforbundet som fagforening, mener 27-årige Morten Andersen. Han er fællestillidsrepræsentant i AAB-klubben, arbejder som ejendomsfunktionær i AAB afd. 54 i Ballerup, og så er han ungdomsrepræsentant fra ESL i Service Ungdom. Vi er ikke førstevalget blandt de unge, men det skal vi blive, siger han. De unge bliver bombarderede med reklamer på NOVA FM i radioen og i fjernsynet. Det er de gule fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus, som vil sælge fagforeningsmedlemsskaber til de unge, som bliver lovet samme, faglige hjælp blot til færre penge. - Og hvis de ikke får andet at vide, så tror de selvfølgelig på det og vælger at melde sig ind hos dem, siger Morten Andersen, ungdomsrepræsentant fra Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning, ESL. Derfor mener den 27-årige ejendomsfunktionær fra AAB-klubben, at det er tid til at lave en ny fortælling om det at være medlem af Serviceforbundet til unge, potentielle medlemmer. - Vi lever i en ny tid, hvor de unge synes, at fagforening, fællesskab og fælles front er gammeldags. De tager afstand med det samme. Jeg er tit blevet spurgt om, hvad de vil få ved at være medlem hos os. Jeg har prøvet at forklare dem, at de får en god fagforening og et fællesskab, og så kigger de undrende på mig og spørger, om de slet ikke får noget? forklarer ejendomsfunktionæren. Med de oplevelser i rygsækken er ejendomsfunktionær Morten Andersen blevet medlem af Service Ungdom for knap et år siden. Han ser det som en pligt at komme ud til de unge, potentielle medlemmer, før de vælger at melde sig ind i en gul fagforening. - Vi skal fange de unge på en måde, som de forstår. Og det er der, hvor vi bliver nødt til at finde på den gode idé. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken, for den er opfundet. Der er bl.a. LO-Ungdomsnetværket, som vi kan kigge nærmere på, peger Morten Andersen på som et oplagt sted at hente inspiration og idéer til det kommende ungdomsarbejde i Serviceforbundet. Fra Dansk El-Forbund til EFK Morten Andersen er, udover at være engageret i Service Ungdom, også fællestillidsrepræsentant i AAB-klubben med 80 afdelinger, hvor der er medlemmer, han skal hjælpe og stå til rådighed for. Det blev han i en alder af 24 år - den yngste fællestillidsrepræsentant i boligforeningen nogensinde. - For fem år siden havde jeg slet ikke sat mig ind i, om det var mit daværende forbund, Dansk El-Forbund, eller EFK, som var mest fordelagtigt at være medlem af. Og hvorvidt Dansk El-Forbund kunne hjælpe mig lige så godt som EFK kunne. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var bedst sikret ved at melde mig ind i det fagforbund, som de andre her på arbejdspladsen er organiseret i, husker ejendomsfunktionæren, der i dag ikke kan undvære det faglige arbejde. Da han blev spurgt, om han ville engagere sig i ungdomsarbejdet i Service Ungdom, var han heller ikke i tvivl: - Indenfor mit fag er jeg måske en af de få unge, som virkelig interesserer sig for fagforeningsarbejdet. Derfor behøvede jeg heller ikke at tænke særligt meget over det, for det er jo helt sikkert noget, jeg brænder for. Ungdomskonsulent i Serviceforbundet I Ungdomsudvalget med Morten Monberg i spidsen som formand har de stillet hinanden spørgsmålet; hvad det er, forbundet vil bruge dem til, og hvad de selv mener, forbundet kan bruge dem til. Derfor er en af de første opgaver for ungdomsrepræsentanterne at afstemme forventningerne til ungdomsarbejdet blandt deres respektive landssammenslutninger. - I øjeblikket er der forskellige holdninger, og det skal vi have samlet sammen og derefter finde ud af, hvordan vi kan og skal gøre en indsats i at tiltrække flere unge medlemmer til forbundet, siger Morten Andersen, der ikke mener, at forbundet i dag udnytter det potentiale, der reelt er. - I andre forbund sidder der ungdomskonsulenter og tager sig af de unge medlemmer. I Serviceforbundet ser jeg et ungdomsudvalg, som kun er på udvalgsplan, og det er for lidt. Det er for lidt, hvis man vil satse på at få de unge engagerede, så skal der være noget mere konkret ungdomsarbejde i forbundet, siger han. Derfor arbejder medlemmerne af Service Ungdom i første omgang på at komme ud på uddannelsesstederne for at skabe sig et indblik i, hvad de unge tænker, og hvad de forholder sig til, når - Vi skal ikke købe vores medlemmer, men i dag vil de unge gerne have noget, før de selv giver noget. Derfor er jeg begyndt at fokusere på de billige ungdomsforsikringer og LO Plus-rabatter, når jeg skal fortælle dem om fordelene ved at melde sig ind hos os, forklarer ejendomsfunktionær Morten Andersen. de vælger fagforening. Og så vil repræsentanterne ud i felten og fortælle, hvad forbundet står for. I fremtiden håber ejendomsfunktionæren, at der i Serviceforbundet sidder en ungdomskonsulent, som kun tager sig af de unge medlemmer fra de forskellige landssammenslutninger. - Vi bliver nødt til at udvikle os i forhold til vores medlemmer. Også de unge. Det vil være fordelagtigt både for forbundet og for de unge, at der sad én, som tog sig af og samlede os repræsentanter, så vi kan komme på niveau med de andre store forbund med ungdomsarbejdet.

8 14 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 15 Børge W. nedtrapper travl seniordag Serviceforbundets repræsentant i Faglige Seniorer, Børge Willumsen, har sagt farvel til HB-arbejdet i organisationen, men kæmper stadig seniorernes sag Billigere bilforsikring eller gratis bilvask? Børge Willumsen vil fortsat beskæftige sig med datastue-arbejdet. Hvem ka stadig overkomme en lang dag med kurser og undervisning i data, papirarbejde med seniorfagligt arbejde, pleje et stort personligt netværk, selv om man er 89? Børge ka. Men Børge Willumsen, 89, er heller ikke helt almindelig. Nu har han så alligevel besluttet sig til at sige den hovedbestyrelsespost, som han beklæder for Serviceforbundet i Faglige Seniorer, af. Andre må til. Klapsalver, hyldest og varme ord væltede ned over Børge, da han forleden tog afsked med hovedbestyrelsen, hvor han repræsenterer Serviceforbundet sammen med Jytte Pedersen. Det er Børge Willumsen selv, der har valgt at stoppe med arbejdet i Faglige Seniorer. Hans syn er stærkt nedsat, og han har efterhånden svært ved at læse de mange papirer, der også hører til det faglige arbejde. -Heldigvis fungerer hjernen da endnu, smiler Børge. L0 s faglige arbejde for forbundenes seniorer startede i 1980, og Børge Willumsen var på det tidspunkt hoverkasserer i det daværende Dansk Funktionærforbund. Med Børges hjælp fik seniorerne både lidt møbler og økonomi til at starte arbejdet med, og siden har Børge Willumsen og Serviceforbundet været engageret i seniorernes sag. Og indsatsen blev ikke mindre, da han forlod posten som hovedkasserer, og selv fik tid til at deltage i seniorarbejdet. I en årrække var også forbundets daværende kursusejendom Strandgården ved Solrød Strand centrum for senioraktiviteterne. Det tidligere Landsklubudvalg, nu Forbundsudvalget, satte Børge Willumsen også sit præg på. Han var i mange år en betydelig drivkraft i udvalgets arbejde, og har også i en årrække været kasserer for udvalget. Ligesom i tiden som hovedkasserer har han nidkært vogtet på midlerne, så de er kommet alle medlemmerne til gode. Børges hverdag er bl.a. fyldt med arbejdet i den datastue, han har oprettet på Håndværkerhavens Plejehjem i København. Den har vokset sig stor, og der er hele tiden nye udfordringer med nye programmer og nye deltagere, der skal føres ind i den digitale verden, som Børge selv er fortrolig med. Socialt samvær i højsædet Lærdommen om it er vigtig, men det sociale samvær i datastuen er lige så væsentligt. Var Børge Willumsen fortsat i Faglige Seniorers hovedbestyrelse til næste år, kunne han være hædret for 35 års trofast indsats. -Men 34 år i samme sags tjeneste kan ingen slå, sagde Faglige Seniorers næstformand Ole Ibsen ved Børge Willumsens sidste HB-møde. Her blev han også rost for sit altid gode humør, og for at være forsanger nr. 1, når fællessangene skal synges. Fremtiden for Børge Willumsen bliver nu ikke uden seniorarbejdet. -Jeg vil da fortsat arbejde med seniorernes problemer i den udstrækning, jeg har kræfter til det, og jeg håber fortsat, at Serviceforbundet vil sørge for seniorerne. Det er en gruppe, vi ikke må svigte. De er fundamentet for det faglige virke, vi udøver i dag, slår Børge Willumsen fast. Medlemmer af Serviceforbundet sparer i snit kr. om året ved at flytte deres bilforsikring til Alka. Er du en af dem? Lav en hurtig beregning på alka.dk eller ring til os på Hvis vi mod forventning ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, giver vi en gratis bilvask hos Q8 inkl. en kop kaffe (værdi 120 kr.). UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE RING ELLER BESØG ALKA.DK Medlemmer sparer i snit kr. årligt ved at flytte bilforsikring til Alka

9 16 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l medarbejdere midt i Esbjergs udsatte boligområde Det gælder om at indrette sig praktisk med værktøjskassen, når man som Ungdomsbos ejendomsfunktionærer har et stort geografisk område at dække. TR Brian Nielsen og John Dybart beundrer den fikse indretning. Kriminalpræventive Råd, som Serviceforbundet er medlem af, ind i arbejdet. -I Amsterdam har man gennem enkle omlægninger af udearealerne skabt et mere trygt boligområde, hvor beboerne ikke er bange for at gå ud om aftenen, og hvor antallet af kriminelle handlinger er faldet med 90 procent, siger John Dybart. Peter Sandager tager rådet til sig, men gør også opmærksom på, at udearealerne skal omlægges, så de bliver lettere at holde for ejendomsfunktionærerne, som også kan se frem til, at dybe affaldsskakter afskaffes, så medarbejdernes arbejdsmiljø bliver bedre. Ejendomsfunktionærernes I serien John på jobbet besøger forbundsformand John Dybart ejendomsfunktionærer i boligforeningen Ungdomsbos afdeling på Stengårdsvej i Esbjerg. Her møder medarbejderne med udgangspunkt fra det store varmemesterkontor hverdagens mange udfordringer i et udsat boligområde, bl.a. med psykisk syge beboere. Men arbejdsglæden er stor, og engagementet fra både med arbejdere og boligforeningens ledelse er tilsvarende stort. Henrik Jørgensen, Freddy Krogager, Brian Nielsen, Susanne Lauridsen, John Dybart, Ivan Dürr og Peter Sandager foran Ungdomsbos og Esbjergs stolthed: Kollegiehøjhuset i Grådybet. Der er hverken rockere, påfaldende mange af anden etnisk oprindelse end dansk, eller synlige spor af grafitti, da forbundsformand John Dybart ledsaget af formanden for Ejendom Sydjylland, Ivan Dürr, indtager det hyggelige varmemesterkontor på Stengårdsvej i Esbjerg. Ikke desto mindre er Stengårdsvej med på den ministerielle liste over såkaldte udsatte boligområder inden for den almene boligsektor. -Vi bruger ikke længere ordet ghetto, for det er der ikke tale om, siger Ungdomsbos direktør Peter Sandager til velkomst. Men vi må indrømme, at Stengårdsvej desværre bliver forbundet med en del af den boligmæssige dårligdom, der findes i Esbjerg. Sker der et eller andet suspekt i Esbjerg, tror mange pr. refleks, at det er her i boligområdet, det sker. Sådan er det heldigvis ikke. Nej, i virkeligheden er sandheden den, at beboerne i de ca boliger, der ligger på Stengårdsvej, er ganske almindelige beboere, som på grund af sygdomsproblemer, etniske problemer og høj ledighedsprocent passer ind i den skabelon, der er grundlaget for at kunne blive kaldt ghettoområde. -Vi er trætte af ghetto-betegnelsen, men medarbejderne lever med den. Medarbejderne får stor ros for at have tæt kontakt med områdets beboere, og på afdelingsmøderne giver beboerne udtryk for, at medarbejderne er meget synlige og engagerede i bestræbelserne på at forbedre områdets omdømme, siger direktør Peter Sandager. Der er 10 ejendomsfunktionærer knyttet til Stengårdsvej i sommerperioden udvides staben med to medarbejdere. Til mødet med John Dybart er også TR Brian Nielsen, arbejdsmiljørepræsentant, AMR, Henrik Jørgensen, og varmemester Freddy Krogager alle medarbejdere, der -Velkommen til Esbjerg. Ungdomsbos direktør Peter Sandager hilser på John Dybart. med stor erfaring og entusiasme passer det daglige arbejde, og ser frem til at yde en indsats, når en stor helhedsplan for området bliver sat i sving. Der er budgetteret med 336 millioner kroner gennem en helhedsplan udarbejdet sammen med Landsbyggefonden, 47 millioner kroner fra Infrastrukturfonden og 80 millioner kroner til nye institutioner og erhverv gennem kommunale og private samarbejder til planens gennemførelse, og midlerne skal bl.a. bruges til at forbedre boligerne, udearealerne og bygge et nyt bydelshus med plads til forskellige aktiviteter og aktører. Plan skal skabe tryghed Planen har været flere år undervejs, og den er blevet til i et samarbejde med beboere, Esbjerg Kommune og uddannelsesinstitutionerne UC Syd og Esbjerg Gymnasium. Når det drejer sig om udearealerne, er det både et spørgsmål om det æstetiske, men også om at skabe tryghed, og her vil John Dybart foreslå, at man drager Det Ejendom Sydjyllands formand Ivan Dürr og John Dybart nyder udsigten fra højhuset over Esbjerg. knæ og skuldre er belastede af forkerte og hårde arbejdsstillinger. Nu er det planen, at der skal placeres nedgravede affaldscontainere, så medarbejderne slipper for at slæbe affaldsposerne op fra kældrene. Dette vigtige tiltag skal til afstemning på de ordinære afdelingsmøder til februar. Varmemester Freddy Krogager ser frem til de moderniseringer af arbejdsgangene, der vil komme i forlængelse af helhedsplanen, og AMR Henrik Jørgensen er også tilfreds med de arbejdsmiljømæssige forbedringer, der er i vente. TR Brian Nielsen håber, at det med helhedsplanen lykkes at overbevise den øvrige del af Esbjerg om, at Stengårdsvej ikke længere er et ghetto-område. -Når jeg fortæller, hvor jeg arbejder, tror folk, at vi er i fare, når vi er på job. Det er jo slet ikke tilfældet. Der er meget lidt hærværk, og når vi f.eks. ser på Gellerup-området i Aarhus tåler vores afdeling ingen sammenligning, siger Brian Nielsen.

10 18 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 19 Vigtigt med erfarne og stærke ejendomsfunktionærer Skal helhedsplanen blive vellykket, er det vigtigt med erfarne og stærke ejendomsfunktionærer, som skal føre mange af intentionerne ud i livet. -Vi håber, at det løft, helhedsplanen vil give, også giver os endnu bedre arbejdsbetingelser, siger TR Brian Nielsen. I vores klub gør vi meget for at motivere kollegerne til at søge efteruddannelseskurser, og vi bistår gerne med at lave en uddannelsesplanlægning for den enkelte. Tilbudene omfatter også FIU-kurser, og er i det hele taget et bredt tilbud, som styrker kollegernes kompetencer. Internt opererer boligforeningen med temadage f.eks. legepladser hvor medarbejderne bl.a. får information om, hvordan man sikrer, at delene på legepladserne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det kan også være en temadag, hvor der fokuseres på udfordringerne med psykisk syge beboere. -Det var en øjenåbner for mange, og er med til at skabe den nødvendige forståelse for de mange forskellige typer af beboere, vi skal servicere og håndtere, siger Brian Nielsen. Han sørger for, at kollegerne får så mange informationer om samarbejdet i boligforeningen og om de planer, der skal realiseres i de kommende år. Brian er medlem af VN, virksomhedsnævnet, og synes, der er gode muligheder for at få indflydelse på arbejdspladsen ad den vej. -Vi har fået lavet en god plan over årets forløb i VN, så tiden udnyttes effektivt. Der er også kommet styr på MUS-samtalerne, og vi har udarbejdet et konkret kursuskatalog og en præcis vurdering af medarbejdernes kompetence, så vi også kan rådgive kolleger til at vælge relevante TR Brian Nielsen forklarer forbundsformand John Dybart om ejendomsfunktionærernes efteruddannelsesplanlægning. kurser, som både de selv og boligforeningen har glæde af. Struktureret kompetenceudvikling kalder vi det. Flere kolleger er på vej på efterløn eller pension, og der skal bruges nye folk med viden og også gerne erfaring. Vi tager ikke bare på kursus, for at komme afsted, men for at den viden, vi erhverver, også kan bruges i praksis. Den viden, som erfarne kolleger besidder, skal bringes videre til de yngre, så vi fortsat har de fornødne kompetencer. AMR Henrik Jørgensen er tilfreds med samarbejdet i arbejdsmiljøudvalget: -Indstillingen er positiv, og indsatsen bliver bragt ind i en helhed, så den kan bruges i hverdagen, siger Henrik Jørgensen. Nyt kollegium imponerer Ungdomsbos nyeste afdeling er højhuset i Grådyb-Kollegiet. Det er netop indviet, og ligger midt i et uddannelsesområde, der også rummer svømmestadion, biograf, fitnesscenter og andre faciliteter, der tiltrækker ungdom. Fra højhuset er der en enestående udsigt over Esbjerg, som industrielt er præget af de offshore-aktiviteter, som har skaffet stor vækst i byen og på mange måder erstattet det fiskeri, der tidligere prægede byen. John Dybart er imponeret af det moderne kollegie-byggeri med 57 boliger og af udsigten fra boligerne. Det er bl.a. ejendomsfunktionær Susanne Lauridsen, der varetager ejendomsservice-opgaverne på kollegiet, og hun fortæller om de udfordringer, der er med at arbejde i en afdeling, hvor der udelukkende er unge beboere, og hvor beboerne kun er på gennemrejse i perioder af to-tre år, inden de flytter igen. John Dybart vil gerne vide, hvordan man løser det beboerdemokratiske element i den nye afdeling, og det kræver en ekstraordinær indsats at gøre de unge motiverede på det område, fortæller Susanne Lauridsen. -Det er helt nyt for de fleste yngre beboere, som i mange tilfælde kommer fra familier, der bor i parcelhus. Men vi håber, at vi kan motivere de unge, så de kan se mulighederne i det beboerdemokratiske arbejde, siger direktør Peter Sandager. Der venter holdet af ejendomsfunktionærer mange udfordringer i de kommende år, når helhedsplanen for deres arbejdsområde skal realiseres. -Det bliver spændende år, vi går i møde, siger varmemester Freddy Krogager, som også bemærker, at han og kollegerne også inddrages i udfoldelsen af de mange elementer, planen består af. -Trives I? John Dybart i dialog med to af Ungdomsbos kvindelige ejendomsfunktionærer. Hver anden finder fejl i lønsedlen - få hjælp nu Mange tjekker sjældent deres lønsedler. Men det er vigtigt at gøre for hver anden har fundet fejl. Det kan være, du ikke får det rette tillæg, eller at der bliver betalt et for lille beløb til pensionen. Nu tjekkes der igen lønsedler over hele landet. Stoler du blindt på din lønseddel? Det skal du måske ikke gøre, for ved en OK-kampagne sidste efterår viste det sig, at der var fejl i hver anden lønseddel, og kun takket være OK-indsatsen blev indehaverne af lønsedlerne gjort opmærksomme på fejlene. Det er der nu igen mulighed for at få gjort, når fagforeningerne i LO og FTF gennem Er du OK-kampagnen finder den store lup frem og hjælper medlemmerne med at tjekke deres lønsedler. Tillidsrepræsentanter, lønkonsulenter, lokale afdelingsformænd og andre af fagbevægelsens folk vil besøge arbejdspladser for at tjekke kollegernes lønsedler. På gågader og torve landet over vil der også være mulighed for at møde en repræsentant fra en OK-fagforening, der tilbyder hjælp med at få tjek på lønsedlen. -I Serviceforbundets 11 landssammenslutninger er der altid mulighed for at få tjekket sin lønseddel, men i perioden fra den 3. til den 16. november sætter vi for alvor turbo på indsatsen. At sikre medlemmernes løn er nemlig en af vore helt centrale opgaver, siger Serviceforbundets forbundsformand John Dybart. Løn og pension er ofte forkert Sidste år var det første gang, fagforeningerne i LO og FTF gik sammen om en koordineret løntjekindsats. Her var der masser af gode eksempler på arbejdspladsbesøg og medlemmer, der fik hjælp til at få tjek på lønsedlen. I år er ambitionerne skruet i vejret, og over hele landet er der OK-fagforeninger, der tjekker lønsedler, og måske opdager, at medlemmerne har penge til gode hos deres arbejdsgivere. Når lønsedlerne bliver kigget efter i sømmene, er nogle af de typiske fejl, at grundlønnen er forkert. Måske mangler der et tillæg, eller der bliver indbetalt for lidt til pension eller ferie. Ofte er der tale om fejl, der uden videre kan rettes op på, så snart arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på det. Selv om lønningskontorerne udfører deres arbejde i den bedste mening og uden bagtanker om at snyde medarbejderne, er det en god idé at få lønsedlen tjekket. OK-fagforeningen og tillidsrepræsentanten, som kender det enkelte fagområde, er de bedste til at hjælpe. Men det er også muligt at hente hjælp på erduok.dk, hvor der ligger et eksempel på en tænkt lønseddel, der virtuelt gennemgår de fem vigtigste punkter på en lønseddel. I Serviceforbundet påtager alle landssammenslutninger sig i det daglige, faglige virke at tjekke lønsedlerne, men ofte slår man sig til tåls med, at den nok er rigtig udfyldt. Landssammenslutningen Rengøring & Service har årelang erfaring med tjek af lønsedler, og har i perioder endda betalt for at få fingre i medlemmernes lønsedler. Landssammenslutningen har hentet tusindvis af lønkroner hjem til medlemmerne, fordi man har opdaget større eller mindre fejl i lønsedlerne. -Det er klogt at forholde sig kritisk til lønsedlerne, siger forbundsformand John Dybart. Jeg vil ikke mistænke arbejdsgiverne for at lave fejl bevidst, for inden for mange områder er lønsystemerne meget komplicerede, men netop derfor er det en betryggelse, at OK-fagforeningerne nu tilbyder et individuelt tjek, og jeg håber, mange medlemmer tager imod tilbuddet.

11 20 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 21 -Sundhedsordningen er en af de interessante pensionsfordele, mener serviceassistent og TR Kenneth Rensgaard fra Ringsted. Serviceforbundet vil ikke være dyneløftere Kenneth går forrest med pensionen Fælles-TR Kenneth Rensgaard i Ringsted glæder sig over, at kollegerne interesserer sig mere for pensionen. Tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle i bestræbelserne på at lade kollegerne få mest muligt ud af deres pensionsordning. Hos Danish Crown er det fællestillidsrepræsentant Kenneth Rensgaard, der går forrest, når det drejer sig om at informere serviceassistenterne om pension. Kenneth er serviceassistent og fællestillidsrepræsentant for 65 kolleger på slagteriet i Ringsted. Han deltog forleden i PensionDanmarks årlige TR-Forum, hvor han og de øvrige 240 deltagere blev opdateret på pensionsordningen i PensionDanmark. Han konstaterer, at pensionsemnet er komemt højere op på dagsordnen, når kollegerne mødes i kantinen og skal snakke om løst og fast. -Vi har også haft flere møder på slagteriet, hvor vi har haft besøg af en konsulent fra fagforeningen, som var ude og give os en introduktion til mulighederne i pensionsordningen, siger Kenneth Rensgaard, der er særligt begejstret for PensionDanmarks sundhedsordning. -Selv om de fleste kender ordningen, så siger jeg altid til kollegerne, at de skal huske at bruge mulighederne for at få behandlinger, hvis f.eks. har smerter i ryggen, siger Kenneth Rensgaard. Han er også en af de mange, der har fået øjnene op for PensionDanmarks app. Her kan man bl.a. fået et hurtigt overblik over, hvad der står på pensionsopsparingen, og det er også muligt at bestille tid til behandlinger i sundhedsordningen. Sådan henter du pensions-app en På din personlige side pension.dk/ dinpension kan du hente PensionDanmarks app. Du klikker blot på mobil adgang under Dine kontaktdata og følger anvisningerne. App en fungerer til iphones og Android-smartphones. Få besøg af en ekspert fra PensionDanmark Kan I samle mindst 25 kolleger på arbejdspladsen? Så kommer PensionDanmark gerne ud og fortæller om jeres pensionsordning. Her kan I bl.a. få mere at vide om de muligheder, den enkelte har for at skræddersy pensionen til sine behov. Ring og bestil et møde på eller på aca@pension.dk Serviceforbundet tager klart afstand fra krav i forslag til ny dagpengereform, som vil kunne tvinge A-kasserne til at kontrollere medlemmerne så tæt, at indsatsen nærmer sig dyneløfteri. - Vi vil selvfølgelig gerne være med til at bekæmpe social dumping, men det skal foregå på en ordentlig måde, slår forbundsformand John Dybart fast. -Dyneløfteri vil vi selvfølgelig ikke medvirke til. Vi skal naturligvis arbejde med korrekte oplysninger om det enkelte medlem, men vi skal have den fornødne tillid til, at medlemmerne opgiver rigtige oplysninger. Det er ikke vores opgave at være mistroiske over for de oplysninger, vore medlemmer kommer med. Jeg håber, politikerne kan se, at de er på gale veje med deres forslag. Bliver det vedtaget, vil det åbne for et tillidsbrud af dimensioner mellem A-kassen og dens medlemmer. Det siger Serviceforbundets formand John Dybart, og udtalelsen falder i forlængelse af et høringssvar, som Serviceforbundets medlem af LO s arbejdsmarkedspolitiske udvalg, vejleder i forbundets A-kasse, Gitte Hedegaard, på vegne af forbundet har udformet. I det politiske oplæg foreslås det, at A-kasserne skal have udvidet adgang til oplysninger fra CPR-registret for at kunne føre et skærpet tilsyn med medlemmernes bopæl og ophold i Danmark. Forslaget er kommet med i oplægget, fordi øget kontrol også vil være en styrket indsats mod social dumping. Problemet med dette fænomen er imidlertid større i nogle A-kasser end i andre, og skulle kontrolindsatsen have det omfang, som man lægger op til, vil det udover en betydelig forøgelse af arbejdsmængden i A-kasserne også betyde, at medarbejdernes ageren over for medlemmerne vil nærme sig dyneløfteri, og det ønsker Serviceforbundets A-kasse ikke at medvirke til. I forslaget hedder det, at medarbejderne gennem adgangen til CPR-registret får oplyst medlemmets adresse inden for de seneste tre år, og antallet af personer, der er registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år. Serviceforbundets Gitte Hedegaard har i sit høringssvar til LO beskrevet forbundets syn således: -Vi fastholder, at forslaget om kontrol gennem CPR-registret er et utilsigtet tillidsbrud til vores medlemmer. Kravet om medlemmets rådighed i forhold til bopæl og ophold har aldrig haft til hensigt at involvere andre personer end medlemmet. Det har ene og alene handlet om det enkelte medlems personlige forhold i A-kassen, og dette princip vil vi fastholde. I den endelige udformning af høringssvaret konkluderes det, at forbundene og LO ikke kender til, at misbrug i forhold til opholds- og bopælskravet udgør et stort antal. Derfor foreslås det, at indsatsen indtil omfanget af evt. Overtrædelser er nærmere belyst bør gennemføres som stikprøver. Tillige understreges det, at det må være statens opgave at lave udtræk til arbejdsløshedskasserne med CPR-numre på dem, der skal kontrolleres senere. Det bør ikke være A-kassernes opgave at foretage udvælgelsen.

12 22 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 23 Medlemmerne tages ved hånden Tillids- og afdelingsrepræsentanter fra Serviceforbundet ledsager i stadigt større omfang medlemmer, der er indkaldt til møder med det offentlige. På en temadag klædte forbundets to socialrådgivere ledsagere fra en række af forbundets lasammenslutninger på til at løse opgaven. offentlige. De tilhører gruppen af såkaldt selvforsørgende. -Det er fuldt forståeligt, at medlemmerne gerne vil have en bisidder med til mødet med det offentlige. På grund af situationen har medlemmet ofte tyndslidte nerver, og har behov for tryghed til at dulme nerverne. Den tryghed kan en bisidder give. Det er altid rart, at man er to personer, både under og efter mødet, så man sikrer sig, at man har samme opfattelse af, hvad der er foregået, og hvad der er blevet sagt om sagen, siger socialrådgiver Alan Winther Nielsen. Ledsager-behovet er stort Han og kollegaen Torben Krüger er ofte bisiddere, men da de også er stærkt optaget af et stigende antal andre sager, der kræver deres faglige ekspertise, er det nødvendigt, at afdelinger og landssammenslutninger har bisiddere, som vil påtage sig den opgave for medlemmerne. -At behovet er stort, har vi senest oplevet, efter at det er kommet frem, at private socialrådgivere påtager sig opgaven som ledsagere o.a. mod betaling. Behovet er altså til stede, og det er en del af fagbevægelsens forpligtelser at tage behovet alvorligt, siger Alan Winther Nielsen. Ved temaarrangementet udvekslede deltagerne erfaringer med bisidder/ledsager-rollen. Udgangspunktet er at skabe rammerne for en god dialog mellem medlemmet og kommunen eller jobcentret. Der kan ikke udformes en konkret manual, der kan bruges af alle ledsagere, for sagerne er vidt forskellige, men netop derfor er det vigtigt at have et netværk, man kan søge hjælp hos. -Det er vigtigt, at bisidder-delen styrkes ude i de lokale afdelinger og fagforeninger, hvor man kender det enkelte medlem godt. Fra centralt hold har vi ikke det samme kendskab til den enkelte, men kan selvfølgelig sætte os professionelt ind i sagerne, siger socialrådgiver Alan Winther Nielsen. Han fortæller, at flere kommuner tilskynder medlemmerne til at have en bisidder med ved mødet. -Der er oftest tale om sårbare personer, som har behov for støtte i selve situationen, siger Alan Winther Nielsen. Den blotte tilstedeværelse af en bisidder, der er udstyret med sund fornuft og kender medlemmets situation, er ofte tilstrækkeligt. Det er naturligvis godt med en fagligt kompetent person, men man behøver altså ikke kende den sociale lovgivning fra ende til anden. Vigtigt med bisidder-tilbud Forbundsformand John Dybart finder, at det er vigtigt, at Serviceforbundet tilbyder medlemmerne den service, det er at kunne få en bisidder i forbindelse med et møde med de offentlige myndigheder. -Kommer et medlem først i kontakt med det offentlige system, afvikles der ofte igennem et forløb en række rundbordssamtaler, og her skal de ikke være under beskydning af specialister uden fornøden assistance fra deres fagforening. Vi kan tilbyde enten en direkte bisidder-funktion eller en dialog med medlemmet, hvor vi klæder den pågældende på til samtalen, siger John Dybart. Kan jeg ikke få en bisidder med fra fagforeningen? Det spørgsmål stiller mange medlemmer af Serviceforbundets 11 landssammenslutninger til fagforeningerne og deres afdelinger, når medlemmerne skal i personlig kontakt med det offentlige system. Og heldigvis kan man i landssammenslutningerne svare bekræftende på spørgsmålet: Fagforeningen bestræber sig på at opfylde medlemmets ønske om en bisidder fra fagforeningen til mødet med det offentlige. En tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant, en medarbejder fra afdelingen eller måske en af Serviceforbundets to socialrådgivere, Alan Winther Nielsen og Torben Krüger. I hele organisationen mærkes den øgede interesse for at få bisiddere med, når medlemmerne skal mødes med det offentlige system. Behovet for en bisidder har grebet så meget om sig, at Serviceforbundet har holdt en temadag med deltagelse af repræsentanter fra de 11 landssammenslutninger. Her orienterede Alan Winther Nielsen og Torben Krüger om den rolle, som bisidderen skal kunne bestride, og det er lykkedes at etablere en mailgruppe med ca. 20 faglige repræsentanter fra Serviceforbundets landssammenslutninger, som kan bakke hinanden op med råd og vejledning om den krævende opgave, det er at være ledsager for et medlem. Medlemmer er presset til det yderste Når interessen for at deltage i temadagen var stor, skyldes det, at flere medlemmer end tidligere oplever at komme i kontakt med det offentlige system. Stramninger inden for områder som arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, fleksjob, førtidspension m.fl. medfører et stigende antal rundbordssamtaler og møder i jobcentre, kommuner og i kommunernes nye rehabiliteringsteams. Mange medlemmers situation er ofte, at de er presset til det yderste på grund af sygdom, arbejdsskade, mistet job og usikker fremtid. Flere står også over for den økonomisk helt uacceptable situation, at de ikke kan modtage nogen ydelse fra det -Fuldt forståeligt, at mange medlemmer gerne vil have en bisidder med til mødet med det offentlige, siger Serviceforbundets socialrådgiver Alan W. Nielsen. Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger redegjorde bl.a. for, hvordan rundbordssamtalen kan foregå. Formanden for landssammenslutningen Urmagerne & Optikerne, Anette Pedersen, debatterede også ledsagerproblematikken. Repræsentanter fra Serviceforbundets landssammenslutninger deltog i temamødet her ses et udsnit. Formanden for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Malene Brendorp Meyer i dialog med formanden for landssammenslutningen Landbrug & Tilsyn, Jørgen Nielsen.

13 24 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l deltagere var med til Symposium 2014 i København. Ønske: Mere gang i tandteknikeres efteruddannelse forbundet, og fandt det glædeligt, at eksempelvis symposiet finansieres af kompetenceudviklingsfonden, som netop har til hovedformål at bidrage til dentalbranchens efteruddannelse. -Selv om der i overenskomsten er en udvidet ret til efteruddannelse, vil jeg alligevel efterlyse en lidt større deltagelse på branchens efteruddannelseskurser i det daglige. Her er der plads til forbedringer, da de ansatte ikke deltager i de kurser, som de har mulighed for, sagde John Dybart. Succesfuldt symposium Formanden for Tandteknikerforeningen Birgitte Vormsby er tilfreds med afviklingen af symposiet. Deltagerne har i den efterfølgende evaluering givet udtryk for tilfredshed med indholdet af foredragene og arrangementet generelt. -Når det gælder formidling af viden om ny teknologi og nye materialer, er der et tæt samarbejde mellem ansatte og arbejdsgivere. Begge parter har en fælles interesse i, at der er god viden om de muligheder, faget har for at fremme den teknologiske udvikling til gavn for både medarbejdere, klienter og firmaer, siger Birgitte Vormsby. Nogle symposie-deltagere gav dog udtryk for, at der var for mange udenlandske foredragsholdere, fordi det teknisk-engelske ofte er svært forståeligt, selv om man behersker engelsk på et rimeligt niveau. -Det er en problematik, vi arbejder videre med, hvis der igen skal afvikles et symposium. Det er anden gang, vi holder et så stort arrangement, men det er ikke blevet en tradition endnu, for det afhænger meget af det økonomiske grundlag, vi arbejder med, siger Birgitte Vormsby. Hun er i øjeblikket travlt optaget af at være med til at udfylde rammerne for den kommende tandteknikeruddannelse. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for indholdet, men det færdige oplæg skal afleveres den 6. januar 2015, så det kan træde i kraft i sommeren Tandteknikerforeningens formand opfordrer de uddannede medlemmer til at være mere engagerede på efteruddannelsesområdet. -Men også arbejdsgiverne har en stor forpligtelse til at motivere deres medarbejdere til at deltage i efteruddannelse. Flere af vore medlemmer melder sig til et kursus, og når de så skal afsted, er der så travlt på laboratoriet, at de må aflyse kur- susaktiviteten for at passe deres arbejde. Det er ikke tilfredsstillende og er en hæmsko for motivationen i længden, når man ikke kan være sikker på at komme afsted, siger Birgitte Vormsby, der også understreger, at efteruddannelse er en investering for arbejdsgiverne: -Veluddannede medarbejdere er virksomhedens største værdi, siger Tandteknikerforeningens formand. Et succesrigt tandteknikersymposium understregede behovet for, at tandteknikerne udnytter deres efteruddannelsesmuligheder endnu bedre. Branchens teknologiske udvikling skaber løbende behov for mere viden hos den enkelte tandtekniker. Dentalbranchen er en branche i hastig udvikling. Ny teknologi revolutionerer løbende fremstillingsprocessen af tandtekniske proteser, ligesom nye materialer kommer til i et tempo, så behovet for efteruddannelse af medarbejderne i branchen bliver stadigt større. Den kendsgerning var en af baggrundene for det symposium, som Tandteknikerforeningen og Faglig Puls/Serviceforbundet i samarbejde med Danske Dentallaboratorier DDL arrangerede i København over to dage i september. 137 deltagere fra tandteknikerbranchen fik gennem foredrag af højt anerkendte foredragsholdere og teknikere inden for dentalbranchen samt gennem produktpræsentationer fra branchens leverandører et godt og aktuelt indblik i det teknologiske stade, faget og branchen befinder sig på. Det var Serviceforbundets formand John Dybart, der foretog den officielle åbning af symposiet. Han fastslog, at branchen på grund af omkostningsniveauet i Danmark skal konkurrere på indsatsen fra dygtige tandteknikere, hvis arbejdspladserne skal fastholdes i Danmark. -En meget stor del af fagets produkter bliver produceret i udlandet under arbejdsmiljø- og lønforhold, som aldrig ville kunne anerkendes i Danmark, sagde John Dybart. -Heldigvis er dentalbranchen i Danmark meget moderne, og en branche, som prioriterer et godt arbejdsmiljø højt, tilføjede forbundsformanden. Han omtalte også det arbejde, som tandteknikerfagets faglige udvalg i øjeblikket arbejder hårdt på at udfylde rammerne for en helt ny tandteknikeruddannelse, som skal være klar umiddelbart efter nytår, så den er klar til at træde i kraft, når den nye erhvervsuddannelsesreform tages i brug til august Udvalget arbejder på at inddrage den teknologiske udvikling mere og på at højne kvaliteten i uddannelsen. Det betyder bedre kvalificerede medarbejdere, der er bedre i stand til at imødekomme kravene om kvalitet og service, der styrker jer i konkurrencen med det udenlandske marked, sagde John Dybart. Han slog fast, at medlemmernes efteruddannelse har høj prioritet i Service- Forbundsformand John Dybart efterlyste større deltagelse i tandteknikernes efteruddannelser. De mange deltagere i dental-symposiet fik også lejlighed til at se nye produkter til anvendelse inden for branchen. Formanden for Danske Dentallaboratorier Marianne Krogsgaard og forbundsformand John Dybart drøftede efteruddannelse. Formanden for Tandteknikerforeningen, Birgitte Vormsby, er i fuld gang med at udfylde rammerne inden for den nye tandteknikeruddannelse, der skal træde i kraft til sommer 2015.

14 26 l Service nummer 5 l oktober 2014 Service nummer 5 l oktober 2014 l 27 Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Som medlem sparer du i snit kr. hvis du flytter hus-, bil- og indboforsikring til Alka PensionsLIV Flere snakker pension på jobbet Pension er blevet et udbredt samtaleemne på jobbet, og interessen for området er stigende blandt faglærte og ufaglærte. Det vurderer tillidsrepræsentanter i en ny PensionDanmark-undersøgelse. Udtryk som afkast og aldersopsparing høres oftere i skurvogne, kantiner og lagerhaller landet over. Pension er nemlig blevet et stadigt varmere samtaleemne på jobbet blandt ufaglærte og faglærte. Det viser en ny undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, som PensionDanmark har foretaget i anledning af sin årlige konference for tillidsrepræsentanter, TR-Forum. 166 tillidsrepræsentanter, der repræsenterer medarbejdere inden for brancher som byggeri, lager, transport og service har deltaget i undersøgelsen. Her svarer 65 procent, at de ofte eller af og til taler med kollegerne om pensionsordningen. I en tilsvarende undersøgelse sidste år var tallet 58 procent. Samtidig svarer 49 procent i årets undersøgelse, at interessen for pension er stigende blandt kollegerne, mens kun tre procent oplever faldende interesse. 23 procent vurderer, at interessen er uændret. -Undersøgelsen viser, at det er lidt af en myte, at danskerne ikke interesserer sig for pension, og vi kan også genkende billedet af den stigende pensionsinteresse, siger adm. Direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Han mener, at den øgede interesse for pension skyldes, at der i disse år er stort fokus på emnet f.eks. med senere tilbagetrækning. Det spiller også ind, at pensionsordningen får stadig større betydning for medlemmerne i alderdommen. -Det er positivt, at interessen for pension er stigende. For ligesom med banklån og forsikringer er det også vigtigt at tjekke sin pensionsordning af og til, siger Torben Möger Pedersen. Kæmpe afkast i PensionDanmark Ivnesteringsafkastet i PensionDanmark blev på knapt 10 mia. Kr. i første halvår, og er dermed det nogensinde i et halvår. Også indbetalingerne nåede nye højder i perioden. Det samlede investeringsafkast blev på 9,9 mia. kr. i første halvår og er dermed det højeste nogensinde i et halvår. Også indbetalingerne nåede nye højder i perioden. I første halvår i år fik medlemmerne forrentet deres opsparing med mellem 6,5 procent 8alder 40 år) og 6,6 procent (alder 65 år) Og afkastet for disse puljer er vokset yderligere siden halvårsskiftet til nu at være henholdsvis 8,3 procent og 8,4 procent før skat. -Det er et tilfredsstillende resultat, som afspejler, at der har været positive afkast på alle aktivklasser. Det er usædvanligt, at markederne på samme tid oplever aktiekurs-stigninger og rentefald. Vi forsøger at sammensætte en balanceret portefølje, som kan klare sig fornuftigt både når solen skinner, og når det regner. Med afkast på ca. 35 procent over de seneste tre år er det lykkedes, siger adm. Direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen. Også de samlede indbetalinger til PensionDanmark på 6,8 mia. kr. i første halvår i år er ny rekord for et halvår. Til sammenligning var indbetalingerne i første halvår 2013 på 5,2 mia. kr. Det rekordhøje niveau for indbetalingerne er trukket af vækst i både indgående overførsler og de løbende indbetalinger. -Det har haft stor betydning for de samlede indbetalinger, at medlemmerne i år har overført pensioner til os som aldrig før. Denne udvikling er meget positiv. For når medlemmerne på den måde samler deres pensioner i ét selskab, slipper de for at betale administrationsomkostninger flere steder og får samtidig et bedre overblik over deres pensionsordning, siger Torben Möger Pedersen. Hvad står der på pensionskontoen? Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger. Du skal have to individuelle private forsikringer hos Alka. se alle betingelser for månedlig betaling på alka.dk eller ring En mobiltelefon, ipad eller computer og to minutter i overskud. Det er alt, hvad der skal bruges for at få overblik over pensionsordningen i PensionDanmark. Et gennemsnitligt medlem i PensionDanmark har i dag sparet over kr. op til pension. Så selv om pensionsindbetalingen ikke syner af så meget fra måned til måned, så bliver det sammen med investeringsafkastet til rigtig mange penge over et helt arbejdsliv. Beløbet på din pensionskonto afhænger naturligvis af lønnen, og hvornår du begyndte at indbetale til pension. Men tjek det selv. Det er nemt og hurtigt. Har du en mobiltelefon eller en ipad, kan du tjekke pensionen via den. Du aktiverer app en via PensionDanmarks hjemmeside pension.dk/dinpension, hvor du logger på med NemID. Her klikker du på Aktivér mobil og følger anvisnin- gerne. På den måde hentes app en automatisk fra enten App Store eller Google Play. App en fungerer til iphones og Android-smartphones. På app en kan du bl.a. se: -hvor meget du har sparet op -dine månedlige indbetalinger -dine forsikringer i pensionsordningen. Logger du på PensionDanmarks hjemmeside pension. dk/dinpension, kan du også se, hvad du kan forvente at få udbetalt, når du går på pension, hvis dine nuværende indbetalinger fortsætter. Og du kan også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen. Dine forsikringer sikrer dig og din familie økonomisk tryghed hvis du kommer på førtidspension, får en kritisk sygdom eller dør.

15 28 l Service nummer 5 l oktober 2014 EJENDOM EjendoM Service nummer 5 l oktober 2014 l 29 KØBENHAVN Faglig bistand - giver lidt velstand EFK siger velkommen til Bo & Service redigeres af Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, Helga Larsens Plads 12, 2720 Vanløse Telefon Fax: Redaktør: Peter Johansen Redaktionsudvalg: Peter Johansen, John Guldbæk, Kim Landin bni@forbundet.dk DEADLINE Artikler, der skal optages under Bo & Service nr. 6, skal være ESL i hænde senest den 24. november I hvert fald er sandsynligheden for, at man får, det man har krav på, når man uberettiget er blevet bortvist eller afskediget, noget større, når man er organiseret i den fagforening, hvor Overenskomsten er tegnet. Efter ønske fra afdelingens tillidsrepræsentanter og medlemmerne rejser EFK s faglige sekretærer hver uge sager overfor arbejdsgiverne. Ledige job De fleste af sagerne løser vi selv, mens andre må videre i systemet, enten i det fagretlige eller ved anden instans. Dette sker med hjælp fra Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning eller i Serviceforbundet. Hold øje med kasseapparatet i denne klumme, hvor du kan følge med i, hvad vi løbende får hjem til vores medlemmer, kr eller gå ind på vores hjemmeside og følg med i den løbende opdatering, som vi foretager, hver gang en eller flere sager er blevet afsluttet.. Med venlig hilsen EFK Er du ledig eller søger du blot nye udfordringer så prøv at gå ind på vores hjemmeside og klik på ledige stillinger. EFK tilbyder arbejdsgiverne, at de kan lægge deres jobannoncer herind. Måske er der én, der passer til dig. Med venlig hilsen EFK Skøn sommerbolig på Bornholm udlejes I hjertet af Nexø by udlejes vores charmerende bindingsværkshus. Det er beliggende i vores lukkede have, hvor der hersker fred og ro og hvor omgivelserne indbyder til ren afslapning og hygge med familie og nære venner. Det er beliggende tæt på centrum med et udbud af forretninger og havnen, der i sin tid var Danmarks største fiskerihavn nu også med lystbåde, fiskebutik og restauranter samt fiskemoler. Lystskoven med stort grønt område til boldspil og søer med fiske muligheder. Balka strand små 5 min. fra huset i bil og klippekysten i Nexøs nordlige del, hvor bl.a. også Nexø røgeri holder til. Huset er i to plan, hvor 1. sal er med 2 værelser fordelt af repos/garderobe med i alt 5 box senge. Stueetagen har køkken/alrum/stue med direkte udgang til egen syd/østvendt terrasse med havemøbler, parasol, grill og trampolin samt stor fælles velholdt have med flagstang, gynger og gamle frugttræer. Lejen udgør kr /uge (uge 26-32). Resten af året kr. 500/døgn. Evt. slutrengøring kr El efter forbrug. Har vi vækket din interesse og har du lyst til at vide mere og evt. få tilsendt billeder, er du velkommen til at rette henvendelse til: Gitte eller Torben Dehn, Munkegade 16, 3730 Nexø Mobil / eller via mail gtdehn@hotmail.com Navn: Arbg. Dato: Pia Buch Nielsen 3 B Jimmy Juul Albrechtsen A/B Store Thorlakshus Henrik Nyboe AB Hesteskoen Veijo Heinonen Boligkontoret Danmark - Nordkysten Jan Geelmuyden Boligselskabet Nordsjælland Jan Byskov Boligselskabet Nordsjælland Daniel Warming Boligselskabet Nordsjælland Jørgen S. Hansen Boligselskabet Nordsjælland Søren Schouw Petersen Complet rengøring & Ejendomsservice Lars Erik Bobsin DAB - Kollektivbyen Grantoften Jarl Hansen DAB - Rødovre Almennyttige Boligselskab Thomas Olsen DEAS Allan Bang Domea - Rønnede Boligselskab Thomas Stegenborg Ejendomsserviceteknikker KTS Henning Engmann Ejerf. Ryethave Michael Brumlik Ejerf. Rønnevang Egon Nielsen Forenede Service Kim Rasmussen Forenede Service Jakob Hvid Jensen Forenede Service Per Lindegaard Forenede Service Martin Tingleff Forenede Service Michael Mortensen Forenede Service Kim Andersen Forenede Service Tommy Sørensen Forenede Service Benny Erik Jensen Forenede Service Per de Lemos Volder Forenede Service Bjarne Kofoed Nielsen Forenede Service Flemming Skov Forenede Service Peer Leif Olsen Forenede Service Brian Jensen Forenede Service Michael Nymann Forenede Service Arne Andersen Forenede Service Glenn Jacobsen Forenede Service Kim Christiansen Forenede Service Anders Peter Gras Forenede Service Mohammed Fadail Fællesdriften Høje Gladsaxe Merete Sørensen Glostrup Andelsboligforening Allan Olesen Højagerparken Jakob Laursen Lejerbo Bo Krusbæk Weihe Privatbo Vigge Larsen Psykiatrisk Center region Hovedstaden Michael Kristensen Royal Golf Center Mette Sunekær Skælskør Boligselskab Michael Birch Statens Institut for Folkesundhed Martin Jung AAB

16 30 l Service nummer 5 l oktober 2014 EJENDOM EJENDOM Service nummer 5 l oktober 2014 l 31 København: Julefest 2014 Ejendomsfunktionærernes Fagforening, København, indbyder til julefest for alle vores efterlønnere og pensionister: Tirsdag den 2. december 2014 kl Sted: Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 København N. DET ER EFTER PRINCIPPET FØRST TIL MØLLE. Tilmelding skal ske pr. telefon, telefax eller mail. Da vi efterhånden er mange efterlønnere og aldersmedlemmer og der ikke er ubegrænset plads, vil tilmelding være efter først til mølle princippet. Tilmeld kun 2 deltagere såfremt I vitterligt er 2 personer, der deltager i festen. BEMÆRK: Der vil IKKE være drikkekuponer, I skal selv købe Jeres drikkevarer. Priserne er de samme som sidste år. Program: Vi begynder med gløgg og brunkager samt en velkomsttale. Senere vil der være en dejlig julebuffet samt kaffe og kringle. Fællessang og dans forventer vi, at der deltages i med liv og sjæl, så skal det nok blive en dejlig dag sammen med gamle kolleger. Vel mødt! Tilmelding: Telefon: Mandag tirsdag onsdag kl Torsdag kl og fredag kl Telefax: Husk: navn, cpr.nr og antal. Mail: efk@forbundet.dk Husk: navn, cpr.nr og antal. HUSK: Sidste tilmeldingsfrist er 7. november Feriebolig Udlejning af feriebolig beliggende i Hyltebruk ca. 45 km. nordøst for Halmstad, ca. 3 timers kørsel fra København inkl. færgetid. Lejligheden er på 93 m2 i stueplan m/altan og 30 m2 have, 100 m. fra fredet skov og meget flot natur og 10 min. gang til byen. Lejligheden udlejes weekender og hele uger. Oplysninger om pris m.m. kan ses på eller ved henvendelse til Vagn Jensen på eller Venlig hilsen Vagn Jensen DAB-klubben EFK holder lukket Ejendomsfunktionærernes Fagforening København holder lukket tirsdag den 2. december 2014 på grund af julearrangement for vore efterlønsmodtagere og aldersmedlemmer. Med venlig hilsen Valg Ved Boligselskabet Nord sjælland har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny arbejdsmiljørepræsentant valgt Claus Hansen, Skovledet 117 B, 3400 Hillerød. Ved Domea, Trollebo, har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny arbejdsmiljørepræsentant valgt Niels Andersen, Bryggerlodden 10, 4736 Karrebæksminde. Afdelingen siger tak til de afgåede arbejdsmiljørepræsentanter og ønsker de nyvalgte tillykke med valgene og håber på et godt samarbejde. Midtjylland Ejendom Midtjylland byder nye medlemmer velkommen fra 1. juni 2014 Navn Arbejdsplads Dato Dennis Weirich Kollegiekontoret Jesper Skovborg Nissen Lejerbo Frida Siff Eskildsen Almenbo Kim Reedttz Domea Horsens Karsten Kongsgaard Holstebro Boligselskab - Lejerbo Jeppe Dybsø AAB Silkeborg Simon Petersen Alto bolig Abdi Jabber Mohamed Boligforeningen Ringgården Mathias W. Kristensen Alboa Sune Jacobsen Boligkontoret Århus Mathias F. Larsen Bomiva Holger Kvist Holstebro Boligselskab - Lejerbo Kaj Hangaard Nykøbing Mors Andelsboligf Kasper Meyer Grenå Andelsboligforening Chandraprakashan Arumugam Boligkontoret Århus Mike Fuglsang Boligkontoret Århus Allan Jakobsen ISS Millitæret - Holstebro Kasserne Tonny Asbjørn Andersen ISS Millitæret - Holstebro Kasserne Bo Borg Lemvig Boligforening John Wehner Hansen B45 Grenå Kent Vittrup Würtz AAB Silkeborg Johnny Jacobsen Brabrand Boligforening Tommi Sørensen Almenbo Michael Pedersen Almenbo Martin Wolf Kempel Almenbo Flemming Kjær Almenbo Kim Brohus AAB Århus John Reyes AAB Århus John D. Knudsen Al2 bolig Guluzar Erkus Brabrand Boligforening Bo Lund Lyngsgaard AAB Århus Johnny Hansen B45 - Grenå Martin Almskov Lejerbo Søren H. Bording Alboa Århus Bonnich D. Petersen Skanderborg Andelsboligforening Ole H. Jensen Skanderborg Andelsboligforening Brian S. Vestrup Lejerbo Helen Andersen Randers Boligforening af Thorkild Christensen Randers Boligforening af Rene D. Ballegaard Brabrand Boligforening Ole Dalsgaard Struer Boligselskab Rene Wohlert Horsens Andelsboligforening Anders Nielsen Boligforeningen af 10. marts

17 32 l Service nummer 5 l oktober 2014 EJENDOM EJENDOM // SERVICE OG RENGØRING Service nummer 5 l oktober 2014 l 33 Midtjylland Valg Ved B45 har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny tillidsrepræsentant valgt Carl Rasmussen, Niels Juels Vej 31, 8500 Grenaa. Ved Grenaa A/B har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny tillidsrepræsentant valgt Peter Laursen, Møgelbjergparken 22, 8500 Grenaa. Ved Nykøbing Mors A/B har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny arbejdsmiljørepræsentant valgt Kaj Hangaard, Præstbrovej 265, 7950 Erslev. Ved Fællesbo har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny arbejdsmiljørepræsentant valgt Henrik Mogensen, Tanderupkærvej 61, 7400 Herning. Ved DEAS har de ansatte ejendomsfunktionærer som ny arbejdsmiljørepræsentant valgt Michael Dahl Andersen, Agernvej 17, 8330 Beder. Afdelingen siger tak til de afgåede tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ønsker de nyvalgte tillykke med valgene og håber på et godt samarbejde. p.a.v. Knud-Jørgen Poulsen Gademarked i Aarhus Generalforsamling i Ejendom Midtjylland Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling mandag den 3. november 2014 kl Lørdag den 4. oktober havde LO-Aarhus inviteret til et fælles gademarked på Skt. Knuds Torv/ Ryesgade for at markere Folketingets åbning. Serviceforbundet deltog naturligvis med vores markedstelt, der var bemandet med Dennis Zarp Laursen og Knud-Jørgen Poulsen. LO-Aarhus havde sat følgende punkter på dagsordenen: ægte demokrati ægte velfærd ægte indflydelse - ægte lighed ægte solidaritet ægte fred - ægte overenskomster og ikke mindst ægte fagforeninger! Den samlende overskrift var: ÆGTE RØDT. Fagforeningerne i LO-Aarhus samt Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten deltog aktivt i dagen med debat med folk, uddeling af information med deres bud på ægte fokuspunkter - krydret med leg, gøgl og aktiviteter for børn og voksne. Arrangementet henvendte sig til alle forbipasserende. Der var taler, sang, musik, uddeling af flyers samt mulighed for snak med repræsentanter fra de faglige organisationer og partierne i boder og telte. Blandt talerene var Anders Munk, Formand for LO-Aarhus, Nicolai Wammen, Forsvarsminister MF Socialdemokraterne samt flere byrådspolitikkere og folketingskandidater. Musikken blev leveret af Ram&Sjang, der spillede fra scenen. Dagen gav en god anledning til at gøre opmærksom på og fortælle lidt om, hvem Serviceforbundet er, og der blev stillet spørgsmål til de mange forskellige faggrupper, der er samlet under Serviceforbundets paraply. Der var også mange af Serviceforbundets medlemmer, der var ude for at nyde det fine efterårsvejr, der kom og hilste på. På Århus Tech, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N indgang port 3 ca. midt på bygningen. Mødet afholdes i den store elevkantine. Dagsorden i henhold til 10 stk. 3 i vedtægterne for Ejendomsfunktionærernes Fagforening Midtjylland. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være fremsendt til kontoret Vester Allé 7, 8000 Aarhus C senest den 24. oktober Inden oktober måned vil dagsorden, beretning, regnskab og budget være at finde på vores Facebook og hjemmesiden. Ønsker du det tilsendt, kan du kontakte os på kontoret. Venlig hilsen Bestyrelsen Nordjylland Ejendom Nordjylland indbyder aldersmedlemmer til Fest for pensionister og efterlønsmodtagere Du indbydes hermed, sammen med din ledsager, til den hyggelige julekomsammen, hvor I medbringer det gode humør, bestyrelsen sørger for resten og vil kræse lidt for jer. Vi begynder kl (dørene åbnes kl ) og som vanlig er der både mad, drikke, musik, fest og god stemning samt det traditionelle bankospil med mange gode gevinster. Stedet er: Henrik Gerners Gade 8 A, Aalborg. Torsdag den 27. november 2014 kl Tilmeldingen sendes senest den 24. november 2014 til Ejendomsfunktionærernes Fagforening, Steen Billes Gade 17, st., 9000 Aalborg eller som mail: regaalb@forbundet.dk påført cpr nr. Aalborg seniorklub har været på efterårstur til Mors Vi startede med bus fra forbundskontoret kl.11, kørte via Fjerritslev til Tofthuse, hvor vi tog færgen over til Mors, tager ca. 7 min., bestemmelsesstedet var Feggesund kro, hvor de bød på stegte ål. Forretten bestod af ål, hovedretten bestod af ål, efter en rygepause kom desserten stegte ål. Efter desserten kom der kaffe fra madam blå med småkager. Da vi havde siddet lidt og nydt maden og den gode udsigt, kom kromutter og fortalte om kroen som startede i 1677, den ældste af de nuværende bygninger er fra 1889, de steger ca. 5 tons ål om året, 1 kg. Svarer til 6 ål, og de har plads til ca. 300 gæster. Der er mange muligheder på Mors, det mest kendte er nok Jesperhus Blomsterpark og ved Ejerslev havn findes fossiljægernes paradis i molergraven det blev dannet for ca. 55 mio. år siden. Efter en god snak gik ture hjemad hvor vi kørte syd om fjorden, tilbage til Aalborg, efter en god dag med mange indtryk, og god mad. Kurt Jakobsen Rengøring og Service Landssammenslutningen Upsalagade 20, 4. th., 2100 København Ø Tlf Fax: rosl@forbundet.dk Formand: Morten Schmidtke Eriksen Mobil: mse@forbundet.dk Næstformand: Jesper Havn Mobil: joj@forbundet.dk Rengøring og Service Øst Upsalagade 20, 4. th., 2100 København Ø Tlf Fax: Giro: ros@forbundet.dk Kontortid: Alle hverdage kl , torsdag dog kl Formand/kasserer: Morten Schmidtke Eriksen Mobil: E- mail: mse@forbundet.dk Næstformand: Jesper Havn Mobil: joj@forbundet.dk Rengøring og Service Vest Vester Allé 7 st., 8000 Århus C. Tlf Fax: rosv@forbundet.dk Kontortid: Alle hverdage kl , fredag kl Bank: Formand/kasserer: Carsten Jervild, Niels Bohrs Allé 14, 8464 Galten Tlf Mobil: caj@forbundet.dk Næstformand: Svend B. G. Laursen Tlf

18 34 l Service nummer 5 l oktober 2014 Landbrug & Tilsyn //Raffinaderiteknikerne VAGt Service nummer 5 l oktober 2014 l 35 Landbrug & Tilsyns seniorklub 5. juni 2014 blev afholdt generalforsamling på regionskontoret i Århus,med stor tilslutning. I sin beretning omtalte Kaj, bustur til Kroatien i maj 2014, hvor 44 deltog. Næsten alle vore medlemmer i seniorklubben med påhæng deltog. Omtalte også seniorkonferencen i Tisville, en rigtig god konference, hvor vi fik kendskab til andre seniorafdelinger i hele Serviceforbundet. Valg: Mathias Christensen blev genvalgt til kasserer. Mogens Dam og Erik Dam blev valgt til revision af regnskabet. Flemming Buur blev valgt til subleant for revisorer og bestyrelse. Det blev drøftet at seniorklubben skal være mere synlig. Vagt Kontakt Vagt Kontakt redigeres af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Upsalagade 20, 2100 København Ø Telefon: Fax: Redaktion: Peter Jørgensen Illustrationer: Lars Ole Nejstgaard Grundkurser G kurser. På grund af økonomiske udfordringer i hele Serviceforbundet, er det alene tillidsrepræsen-tanter, arbejdsmiljørepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer der kan komme på G kurser. Kursusugerne (mandag til fredag) i 2015, er: G1 og G2 (hænger altid sammen): uge 6 og 9, uge 17 og 21 endelig uge 36 og 40. G3 uge 10 og 35 G4 uge 13 og 39 Nye overenskomster C & S Security Aps i Randers og Rømø vagt på Rømø har begge tiltrådt brancheok for vagtselskaber. Vi ser frem til et godt samarbejde Efter generalforsamlingen gik vi i Den gamle By, hvor fik frokost og efterfølgende fik guidet rundvisning. Sluttede dagen med kaffe og hjemmebag på regionskontoret. Tak til Lissi og Karen for hjemmebag. Generalforsamling 2015 afholdes lørdag den 6. juni i Kærneland Sydals. Der vil blive arrangeret ophold fra fredag til søndag for de der har tid og lyst. Fredag den 3. oktober var vi på virksomhedsbesøg på Danish Crown i Horsens. Vi var 23 personer incl. ledsagere. En rigtig spændende tur med rundvisning af Jørgen Nielsen. Lige fra grisene bliver læsset af lastbilen til kødet ligger i kasser, som bliver flyttet rundt på bånd eller med robotter. Vi startede med kaffe og rundstykker i slagteriets kantine. Efter rundvisningen kørte vi til Kystens Perle, hvor vi fik frokost. Efter frokosten blev vi inviteret hjem til Hanne og Mogens Dam, hvor kaffen stod klar. Tak til Hanne og Mogens. PBV Kaj Ostenfeld En fantastisk klodset arbejdsplads Som formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning var jeg på besøg hos Lego Security den 19. september, jeg var der få et indblik i virksomheden og for at få en samtale med den nyvalgte tillidsrepræsentant Torben Møller, i Lego Security. Efter en køretur og en rundvisning i Lego koncernen, havde jeg et lille møde med sikkerhedschefen, hvor jeg fik et lidt dybere indblik i sikkerhedsfunktionerne i Billund. Medarbejderne, der er ansatte som vægtere, har meget lang anciennitet i Lego Security, alle er fuldtidsansatte og nyder godt af alle de fordele, der er ved at være ansat i en så stor koncern. Her er et lille indblik i hvordan vægterne i Lego Security arbejder. Lego Security blev dannet i 1993, men Legos første vagtvirksomhed begyndte med en enkelt mand i I 1993 var Legoland blevet så stort og populært, at ro og sikkerhed ikke længere var nogen selvfølge. Samtidig med, at der kom flere gæster til byen hele året, så ændredes folks adfærd sig med tiden, fortæller sikkerhedschefen. Vi gør et meget stort nummer ud af, at både vores vægtere og Legos ansatte, lærer mest mulig om både førstehjælp og beredskab i øvrigt, fortæller sikekrhedschefen. Hvert år har Lego cirka ti småbrande og omkring 200 personer der kommer til skade, berettere han videre. Med 200 uheld har vi regnet selv de allermindste uheld med. Men når der en gang imellem sker noget, som kræver sygehusbehandling, så har vi meget gode erfaringer med den førstehjælp, vores folk kan give, inden ambulancen når frem. For eksempel har vi udstyr i bilerne til at give ilt i en nødsituation, fortæller sikkerhedschefen. I dag har Lego Security også kontrakt med kommunen om tilsyn med blandt andet skoler og børnehaver. Af hensyn til sikkerhedsniveauet i Billund, vil Lego Security ikke have sine vægtere udenfor byen. Efter fagforeningens mening skyldes de gode resultater, at Lego Security skilter tydeligt med deres tyverialarm, sammenholdt med Lego Security's patruljering 24 timer i døgnet.

19 36 l Service nummer 5 l oktober 2014 Vagt Vagt Service nummer 5 l oktober 2014 l 37 Vil du gerne have en kopi af din overenskomst Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning inviterer til, juletræsfest for medlemmer og deres børn. Festen afholdes: Lørdag 29. november, klokken til Frederiksberg Hallerne HAL 4 Jens Jessens Vej Frederiksberg Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening har efter lang tids venten, fået disse overenskomster i hus: Brancheoverenskomsten for vagtselskaber, Brancheoverenskomsten for vagtselskaber med G4S protokollater, Brancheoverenskomsten for vagtassistenter, Brancheoverenskomsten for vagtassistener med G4S protokollater og Brancheoverenskomsten for parkeringsselskaber (Apcoa/Q-park/Scan Park) Hvis du gerne vil have et eksemplar af din overenskomst er der to muligheder: som pdf fil den får du ved at maile til VSL@forbundet.dk mærket OK I mailen skal dit navn og de første 6 cifre af dit cpr nummer fremgå. som trykt udgave du kan igen bruge mailen (som indeholder dit navn og de første 6 cifre af dit cpr nummer) eller du kan ringe på På selve dagen, Vil der være kaffe/gløgg, sodavand og lidt spiseligt til. Sodavand er gratis men kun for børnene, men kan selvfølgelig købes af voksne. I år får vi besøg af en mimisk og ordløs klovn, som hedder Tapé. Der vi også være musisk optræden/underholdning. Traditionen: En tradition som vi syntes er rigtig hyggelig er, at hvert barn skal have en lille (eller STOR) ting med til at hænge på juletræet. Årets børnekonkurrence: VSL vil i år lave en NISSEHUEKONKURRENCE så hvis du har: den flotteste/sjoveste/den mest overraskende nissehue, hjemmelavet selvfølgelig, så har du mulighed for at vinde en præmie. Der bliver lavet to aldersgrupper: en fra 0-7 år og en fra 8 år til 14 år. I denne konkurrence kan voksne ikke deltage. I denne konkurrence vil der være præmiemulighed. Det er juleudvalget der finder alle vinderne. Tilmelding: Tilmeldingen skal ske elektronisk via mail til: vsl@forbundet.dk mærket julefest 29. november, Følgene ting skal være oplyst ved tilmelding: Medlemsoplysninger: Navn, cpr nummer og mobilnummer Deltagere: Antal voksne der deltager Antal pige(r) der deltager og deres alder Antal dreng(e) der deltager og deres alder Juletræsfesten er et stort arrangement, er det nødvendigt at alle punkter er udfyldt, specielt børnenes alder og køn, ellers kan det gå grueligt galt med hensyn til indkøb af gaver og godteposer. Et par dage før arrangementet, vil du få en sms, der bekræfter din deltagelse. Kuponer til gaver og slik udleveres ved indtjekning Årets voksenkonkurrence: Hvem kan lave den bedste tekst om VSL s juletræsfest på melodien Højt for træets grønne top forslag skal være os i hænde på mail senest den 24. november. I denne konkurrence vil der også være præmiemulighed. Det er juleudvalget der finder alle vinderne. Sidste rettidige tilmelding er den 17. november 2013 kl. 12 Hvis et medlem vælger "blot at blive væk" på selve dagen, i stedet for at melde afbud, vil medlemmet blive udelukket for deltagelse, ved næste arrangement. Nye tillidsvalgte Tillidsrepræsentanter: Susanne Præst fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og Sociale forhold og Jarry Thøgersen fra CPH afdeling SVO. Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning ser frem til et godt samarbejde. VSL mellem jul og nytår Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening og Landssammenslutningen holder lukket fra den 24. december til den 4. januar. Vi er på kontoret igen mandag den 5. januar I absolut nødstilfælde kan du ringe til vagttelefonen Den 29. og 30. december 2014 mellem 9 15 og den 2. januar 2015 mellem 9-15 Det berømte lotteri: Senere bliver det tid til det berømte lotteri med super præmier til både børn og voksne, alt til spot priser. Husk godt med "guldfarvede" småpenge. Gaver til børnene: Inden lotteriet bliver trukket, vil der blive uddelt gaver til alle børn mellem 0 14 år. Vi slutter dagen med pølser og brød - der er taget højde for deltagere der ikke spiser svinekød. Arrangementet er gratis, men kun for medlemmer af VSL samt en ledsager og børn. Er der spørgsmål vedrørende arrangementet, kan Robert Andersen eller Anni Jørgensen kontaktes på I ønskes en god jul og et godt nytår Illustrator: LarsOle Nejstgaard

20 38 l Service nummer 5 l oktober 2014 FPU MEJERISTER Service nummer 5 l oktober 2014 l 39 Feriefonden informerer Medlemstilbud hos Fitness dk Som noget helt nyt har FPU skaffet en aftale for vores medlemmer hos Fitness dk. Der har været stor efterspørgsel på netop denne form for medlemstilbud, og nu har vi fået lavet denne rigtig gode aftale hos Fitness dk. Du får et års medlemskab hos Fitness dk for DKK 2700,- eller til 299,- pr måned. Hvis du melder dig ind inden den 31. oktober, vil du få oprettelsen gratis (hvilket normalt er 299,-) Melder du dig ind i et Fitness dk center, skal du enten bruge dit medlemskort eller en medlemskabserklæring - sidstnævnte kan fås, ved at rette henvendelse til fpu@forbundet.dk. Du kan læse mere om tilbuddet på Cimber lukker til foråret Vi har fået den rigtig triste meddelelse fra Cimber, at man har valgt at nedlukke virksomheden og har sendt opsigelser til samtlige medarbejdere, fordi man ikke har opnået at få forlænget sine kontrakter. Vi er i tæt dialog med vores tillidsrepræsentant omkring denne virksomhedslukning. Vi vil naturligvis bistå vores medlemmer og foreningen CCC med alt juridisk og fagretligt. Ny gruppe på Facebook for tillidsvalgte i FPU Vi har skabt en lukket gruppe på Facebook kun for vores tillidsvalgte. Forummet er skabt til at dele viden mellem FPU og tillidsvalgte imellem, skabe debat og være en elektronisk netværksplatform for de tillidsvalgte. Den vil hele tiden blive opdateret med relevante nyheder, info og debatemner. Konkurrence hos FPU om et års fitnessmedlemskab I forbindelse med lanceringen af vores Fitness dk medlemstilbud til alle vores medlemmer har vi besluttet at afholde en konkurrence. Gevinsten i denne konkurrence er et års medlemskab af Fitness dk fra 1. januar til 31. december Selve konkurrencen går ud på følgende: Hvis du som medlem får skaffet et nyt medlem til FPU senest den 31. oktober 2014, deltager du i lodtrækningen om et års medlemskab. Det nye medlem skal fortsat være medlem, når lodtrækningen finder sted. Vi trækker lod blandt deltagerne sidst i december, og vinderen får direkte besked. Så husk at lad os vide ved indmeldelsen, hvis du står bag et nyt medlem. Eller send os en mail på fpu@forbundet.dk. Hjemmeside Vores hjemmeside får stadigvæk flere og flere besøgende, og vi vil fremover bruge denne platform endnu mere, så husk at tjekke den jævnligt for nyheder og tilmeld dig vores nyhedsbrev direkte på hjemmesiden! Find os på Facebook og LIKE US Vi har snart rundet 1000 likes på Facebook, så hjælp os med at få rundet den milepæl. Del gerne Flyvebranchens Personale Union med alle du kender, det er en fantastisk måde at få delt vores budskab. Find os på Facebook, hvor vi løbende opdaterer omkring vores arbejde og nyt i luftfartsbranchen. Kontakt os Flyvebranchens Personale Union Upsalagade 20, 4 tv København Ø Telefon: Fax: fpu@forbundet.dk Web: Generalforsamling General Aviation Der indkaldes hermed til generalforsamling i FPU afd. 502 (GA) Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 29. november 2014 kl Upsalagade 20, mødelokalet 5. sal, 2100 København Ø. Dagsorden: 1. Beretning 2. Regnskab 3. Kontingent 4. Indkomne forslag 5. Valg 6. Eventuelt Tilmelding og forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være FPU i hænde senest fredag den 22. november Sendes på rjo@forbundet.dk Danske Mejeristers Fagforening Vester Allé 7, 8000 Århus C. Dagligt Fredag Hovedkontoret Fax: Lars Gram Meta Nørgaard Redaktør: Lars Gram Op til 50 procent rabat på udlejningsprisen. Tjek prislisten! Leje af feriehus med stor rabat Sommeren er forbi, sensommeren er i gang, og snart bliver det efterår og vinter. Det er årets gang. Glade og tilfredse gæster har i de forløbne måneder besøgt Kærneland. Der er stadig mulighed for at besøge DMF s ferieby på Als. Se prislisten og rabatterne på aspx. Alle medlemmer af Serviceforbundet kan leje ligesom også alle ansatte i Serviceforbundet har muligheden. På delegeretmødet i 2013 traf vi den svære beslutning, at Kærneland skal sættes til salg. Beslutningen var svær, for der er tale om arvesølv. Der er rigtig mange medlemmer, som har gode minder forbundet med Kærneland. Bestyrelsen vil frem til et salg arbejde på at drive Kærneland i den oprindelige ånd, og sikre, at gæsterne føler, at det er en uforglemmelig oplevelse at holde ferie i Kærneland. Vi arbejder på at gøre Kærneland salgsklar, men dette arbejde kan nemt tage op til to år. Bestyrelsen agter ikke at forære Kærneland væk, og derfor arbejdes der med kommunen om at finde flere løsninger. Dels at skabe rammerne om en ny lokalplan, dels en udstykning af hele området. Feriefonden vil fortsætte sit arbejde efter at Kærneland er afhændet, men hvad der skal ske efterfølgende, er der endnu ikke taget stilling til. Kærneland kan byde på 12 fine sommerhuse med plads til 6-7 personer, et stort grønt område med masser af plads samt en dejlig legeplads med bl.a. hoppepude og svævebane. En af Danmarks smukkeste badestrande ligger fem minutters gang fra Kærneland, og strandområdet kaldes endda Kærneland Strand. Sådan booker du feriebolig Se forklaring på følgende link På feriefondens vegne Lars Gram Rigtig god fornøjelse p.b.v. Rajka Jotanovic Respekt Åbenhed Udvikling Medlemmerne i centrum