Hvem er den digitale dansker?

Transkript

1 Hvem er den digitale dansker? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Hvor digitale er vi? For at besvare dette spørgsmål har Dansk Erhverv konstrueret et Digitalseringsindeks, der baseret på 89 indikatorer måler, hvor digitale forskellige befolkningsgrupper er, hvem der er de mest og mindst digitale danskere, og ser nærmere på hvad det nærmere bestemt er, der gør dem mindre eller mere digitale. Indeksets udformning er beskrevet i bilaget på s. 15. Datagrundlaget i udgøres af besvarelser fra danskere, der udgør en stor stikprøve, der er repræsentativ for alle danskere på 16+ år, dvs. alle bortset fra børn og unge teenagere. Nogle af hovedresultaterne er: Ser man først på, hvem de mest og mindst digitale personer er, ser man, at de mest digitale især er de unge, personer under uddannelse og mænd, mens disse grupper omvendt er underrepræsenterede blandt den mindst digitale tiendedel, hvor kvinder, ældre og pensionister i stedet er overrepræsenterede. Yngre personer er mere digitale end ældre. Omvendt er de yngre heller ikke i alle henseender super-digitale. Deres digitaliserings-score er kun lidt højere end personer i trediverne og fyrrerne. Mænd er noget mere digitale end kvinder med en digitaliserings-score på 55 mod 48 i gennemsnit blandt kvinder. Uddannelse har som gennemsnitsbetragtning betydning for folks digitaliserings-score. Mens personer med grundskole-baggrund eksempelvis i gennemsnit har en score på 46 er gennemsnittet 61 blandt personer med lang videregående uddannelse. Og tilsvarende stiger gennemsnittet jo længere uddannelsesbaggrund personer har. Digitaliseringsscoren i Region Hovedstaden (54) ligger lidt over landsgennemsnittet (51), mens Region Nordjylland og Sjælland ligger under (49) Det afspejler dog formentlig ikke mindst, at urbaniseringsgraden er større i Region Hovedstaden. Det er nemlig tydeligt, at personer som gennemsnitsbetragtning har højere digitaliseringsscore, jo større byer de bor i. Således er gennemsnittet fx 46 for personer bosat på landet, mod 57 blandt personer bosat i byer med over indbyggere. Studerende er en af de allermest digitale befolkningsgrupper med en gennemsnitlig digitaliseringsscore på 62. Det skal ses i lyset af, at studerende typisk er yngre, og yngre personer typisk er mere digitale, men det er alligevel tydeligt, at de studerende udgør en særligt digital befolkningsgruppe Der er ikke forskel på den gennemsnitlige digitaliseringsgrad blandt personer, som stemmer på rød og blå blok. Dansk Erhvervs digitaliseringsindeks måler, hvor digitale danskerne er: Hvem er mest digitale? Hvem er mindst digital? Og hvor digitale er forskellige befolkningsgrupper, fx mænd og kvinder, ældre og unge osv.? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 7

2 Hvem er de digitale danskere? Digitaliseringsscoren er som gennemsnit betragtet noget højere blandt mænd (55) end blandt kvinder (48). Tilsvarende er det tydeligt, at unge, især de helt unge under 30, er noget mere digitale end de midaldrende og ældre på 70+ år (61 hhv. 40). Uddannelse er også en vigtig faktor. Vi kan se, at digitaliseringsscoren er 46 hos personer med grundskolebaggrund mod 61 blandt personer med en lang videregående uddannelse. Derimod er der ikke nogen forskel afhængig af folks politiske tilhørsforhold personer, der forventer at stemme rødt ved næste folketingsvalg, har samme gennemsnitlige score som personer, der forventer at stemme blåt. Den mest digitale dansker er mand, ung, bor i storbyen, har videregående uddannelse og hjemmeboende børn Tabel 1 Gennemsnitlig score på digitalisering-indekset Gennemsnitlig score på Antal observationer digitaliserings-indekset Alle Kvinde Mand år år år år år år eller ældre Uddannelsesniveau: Folkeskole / Grundskole Uddannelsesniveau: Erhvervsuddannelse Uddannelsesniveau: Gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau: Kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau: Mellemlang videregående uddannelse Uddannelsesniveau: Lang videregående uddannelse Husstandsindkomst: DKK Husstandsindkomst: DKK Husstandsindkomst: DKK Husstandsindkomst: DKK Husstandsindkomst: eller mere I beskæftigelse Studerende Ikke i beskæftigelse Pensionist/efterløn Privat ansat Offentligt ansat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landdistrikt By under indbyggere By med indbyggere By med indbyggere By med indbyggere By med over indbyggere Hovedstaden Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn Rød blok Blå blok DANSK ERHVERV 2

3 Disse sammenhænge er belyst nærmere i de nedenstående figurer. Som det ses, er der en klar tendens til, at personer har højere score på Dansk Erhvervs digitaliseringsindeks, jo større byer de bor i. Tilsvarende fremgår det tydeligt, at der er en tendens til, at personer har højere digitaliseringsscore jo længere uddannelsesbaggrund, de har. Der er en sammenhæng mellem digitaliseringsgrad og bopæl, uddannelse mv. Figur 1 Gennemsnitlig digitaliseringsscore efter bopælstype Figur 2 Gennemsnitlig digitaliseringsscore efter uddannelsesniveau DANSK ERHVERV 3

4 Ligeledes er der en klar sammenhæng mellem personers alder og deres gennemsnitlige digitaliseringsscore. Det er vist i den nedenstående figur. Figur 3 Gennemsnitlig score på digitaliseringsindekset fordelt på alder Hvor digitale er vi? Ud fra Dansk Erhvervs digitaliserings-indeks er det muligt at se, hvor digitale vi er. Den nedenstående figur opsummerer folks placering i forhold til Digitaliserings-score. Danskerne fordeler sig sådan, at de fleste er moderat digitaliserede, mens der er langt færre som er meget digitale eller meget lidt digitale. Figur 4 Fordeling ud fra digitaliseringsscore 18,0% 21,6% 19,1% 8,9% 12,8% 10,2% 2,0% 4,6% 2,6% 0,5% DANSK ERHVERV 4

5 Hvem er de mest og mindst digitale danskere? Nogle danskere er meget digitale, og nogle er meget lidt digitale. Den nedenstående tabel opsummerer den mest digitale tiendedel i undersøgelsen og tilsvarende den mindst digitale tiendedel. Disse sammenholdes med alle svarpersoner i undersøgelsen, således at man kan se, hvorvidt nogle befolkningsgrupper er over- eller underrepræsenterede. Eksempelvis er 27 pct. af de mest digitale danskere studerende/under uddannelse, mens blot 2 pct. af de mindst digitale er under uddannelse. I hele stikprøven er det til sammenligning 13 pct., der er under uddannelse. Tabel 2 Gennemsnitlig digitaliseringsscore for forskellige befolkningsgrupper De 10 pct. mindst digitale De 10 pct. mest digitale Alle Kvinde 61% 27% 51% Mand 39% 73% 49% år 4% 38% 21% år 8% 29% 15% år 8% 13% 15% år 28% 12% 19% år 22% 6% 16% 70 år eller ældre 30% 3% 13% Uddannelsesniveau: Folkeskole / Grundskole 46% 18% 29% Uddannelsesniveau: Erhvervsuddannelse 33% 23% 33% Uddannelsesniveau: Gymnasial uddannelse 4% 12% 9% Uddannelsesniveau: Kort videregående uddannelse 4% 6% 4% Uddannelsesniveau: Mellemlang videregående uddannelse 9% 22% 16% Uddannelsesniveau: Lang videregående uddannelse 4% 19% 8% Husstandsindkomst: DKK 26% 18% 17% Husstandsindkomst: DKK 44% 25% 33% Husstandsindkomst: DKK 16% 17% 22% Husstandsindkomst: DKK 7% 16% 16% Husstandsindkomst: eller mere 7% 24% 12% I beskæftigelse 34% 58% 49% Studerende 2% 27% 13% Ikke i beskæftigelse 12% 5% 9% Pensionist/efterløn 52% 9% 29% Privat ansat 68% 75% 67% Offentligt ansat 32% 25% 33% Region Hovedstaden 24% 35% 31% Region Midtjylland 24% 25% 23% Region Nordjylland 14% 9% 10% Region Sjælland 17% 11% 15% Region Syddanmark 20% 20% 21% Landdistrikt 14% 5% 9% By under indbyggere 7% 3% 6% By med indbyggere 18% 10% 16% By med indbyggere 12% 11% 12% By med indbyggere 24% 15% 20% By med over indbyggere 10% 27% 15% Hovedstaden 17% 29% 23% Ingen hjemmeboende børn 86% 64% 76% Hjemmeboende børn 14% 36% 24% Rød blok 50% 54% 53% Blå blok 50% 46% 47% DANSK ERHVERV 5

6 Tabellen viser et billede som harmonerer med de konklusioner, vi allerede kunne drage ovenfor, hvor vi betragtede alle svarpersoner under ét: yngre er mere digitale end ældre, studerende er mere digitale end andre, mænd er mere digitale end kvinder og personer er mere digitale jo længere uddannelsesbaggrund de har. Ser vi mere på hvad det ér, som gør disse grupper digitale, fremkommer der et tydeligt billede. Vi kan i sagens natur ikke beskrive samtlige parametre i Dansk Erhvervs digitale indeks det er derfor, der er brug for et indeks men det er nyttigt at se på nogle nedslag. Ser man på den mest og mindst digitale tiendedel, er det eksempelvis 99 pct. blandt de mest digitale, som mener, at deres liv er blevet nemmere eller bedre som følge af digitaliseringen, mens det blot er 12 pct. af de mindst digitale, som har samme opfattelse idet det store flertal tværtimod mener, at digitaliseringen har gjort deres liv mere besværligt. Figur 5 Digitale dilemmaer for de mindst og mest Praktisk taget alle de mest digitale danskere mener (ikke overraskende), at digitaliseringen har gjort deres liv nemmere eller bedre. 88 pct. af de mindst digitale danskere mener i stedet, at digitaliseringen har gjort deres liv mere besværligt 1% 20% 88% 80% 99% 12% De 10 pct. mindst digitale Alle De 10 pct. mest digitale Mit liv bliver mere besværligt på grund af digitalisering Mit liv bliver nemmere/bedre som følge af digitalisering Den samme forskel mellem de mest og mindst digitaliserede træder tydeligt frem, hvis man ser på, hvor udbredt det er at benytte social media (fx facebook, twitter). Selv blandt den samlet set mindst digitale gruppe er det 43 pct., som bruger sociale medier, mens det er hele 96 pct. i den mest digitale gruppe. Tilsvarende er det 44 pct. af de mindst digitale danskere, som trods alt ejer en smartphone, mens det er praktisk taget alle af de mest digitale. På samme vis er det tydeligt, at det er de færreste blandt de mindst digitale danskere som e-handler, bruger betalingsapp som fx MobilePay, bruger streamingtjenester som fx Netflix, mens det er stort set alle af de mest digitale danskere. Det er vist i figur 6 nedenfor. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 6 Udvalgte spørgsmål fordelt på de mindst og mest digitale Andel som har et benyttet et socialt medie (fx Facebook) inden for de seneste 12 måneder Andel som ejer en smartphone Andel som har e-handlet inden for seneste 30 dage (enten en vare eller en service) Andel der benytter en betalingsapp (fx MobilePay) Andel der benytter en streamingstjeneste (Spotify, Netflix, HBO) Andel der benytter kort-apps (fx Google Maps) 15% 13% 15% 34% 43% 44% 55% 61% 78% 83% 72% 68% 96% 98% 95% 96% 92% 94% De 10 pct. mest digitale Alle De 10 pct. mindst digitale Ser man mere holdningsbaseret på ligheder og forskelle er det også meget tydeligt, at de mest digitale danskere også klart foretrækker digitale løsninger frem for papir til fx regninger og kontoudtog fra bank eller kort til at finde vej på smartphonen, mens langt hovedparten af de mindst digitale danskere foretrækker papir over digitale løsninger dog er det trods alt halvdelen, som foretrækker netbank/kontoudtog digitalt i stedet for som papirløsning. Figur 7 Andel som foretrækker en digital løsning over en papirløsning fordelt på de mindst og mest digitale Kontoudtog og lignende oplysninger fra din bank Regninger Bykort/retningsangivelser, når du skal finde vej Læse nyheder Til private fotos Kvitteringer efter et køb Kalender Flybilletter / boarding-kort Huskelister og lignende noter til dig selv Takkekort, julekort og lignende Bøger 7% 8% 6% 9% 11% 15% 16% 24% 22% 29% 30% 28% 33% 32% 36% De 10 pct. mest digitale Alle De 10 pct. mindst digitale 49% 49% 48% 59% 89% 99% 78% 98% 77% 97% 69% 94% 68% 86% 92% 90% 85% 82% DANSK ERHVERV 7

8 Alder og digitalisering Selvom man kan finde både meget digitale og meget lidt digitale danskere i alle samfundsgrupper, er der alligevel en række tendenser, som gør sig gældende. Et sted det træder tydeligt frem, er på tværs af aldersgrupper. Måske ikke overraskende er unge således noget mere digitale end ældre. Eksempelvis er det 85 pct. af de unge under tredive, som foretrækker at læse nyheder digitalt i stedet for på papir dvs. i almindelig avis, mens det er 25 pct. blandt de 70+ årige. Ligeledes er det 60 pct. af de unge, som foretrækker at have kalenderen digitalt på smartphonen, mod pct. af de årige og 30 pct. af de 7+ årige. Samlet set er forskellene dog på mange områder mindre, end man måske ville forvente, og de ældre er i mange tilfælde også ret digitalt indstillede. Eksempelvis er det 67 pct. som foretrækker at have personlige fotos på computeren/digitalt, og omtrent samme andel i alle andre aldersgrupper. Tilsvarende er det 84 pct. af de 70+ årige og 88 pct. af de årige, som foretrækker at kontoudtog og bankkontooplysninger er digitale frem for traditionelle papirs-oversigter. De yngre er de mest digitale Men omvendt ikke entydigt sådan, at alle unge er superdigitale, og alle ældre er digitale last-movers Tabel 3 Foretrækker du generelt papirløsninger eller digitale løsninger til følgende formål? Der er vist andelen, der foretrækker en digital løsning år år år år år 70 år eller ældre Flybilletter / boarding-kort 52% 57% 50% 45% 48% 38% Kontoudtog og lignende oplysninger fra din bank 89% 93% 94% 84% 88% 84% Regninger 80% 81% 86% 73% 77% 70% Kvitteringer efter et køb 68% 72% 62% 55% 49% 45% Bøger 15% 19% 16% 15% 15% 18% Kalender 65% 61% 50% 43% 38% 30% Bykort/retningsangivelser, når du skal finde vej 89% 87% 81% 72% 66% 60% Huskelister og lignende noter til dig selv 49% 45% 38% 34% 23% 25% Læse nyheder 85% 85% 76% 65% 55% 41% Til private fotos 68% 67% 69% 66% 70% 67% En anden klar forskel er, at der er en klar aldersbetinget sammenhæng når man ser på, hvorvidt folk er mest enige i udsagnet jeg foretrækker, at vigtige dokumenter er digitale, så jeg ved, hvor de er, og de ikke bliver væk snarere end jeg foretrækker at have vigtige dokumenter som fysisk papir, så jeg ved, hvor de er, og de ikke bliver væk. Når det kommer til vigtige papirer, er det næsten halvdelen af de årige og over halvdelen af de 70+ årige, der foretrækker at have det som fysisk papir, mod hver femte årig, jf. figuren nedenfor. DANSK ERHVERV 8

9 Figur 8 Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 79% 81% 21% 19% 69% 60% 58% 31% 40% 42% 46% 54% år år år år år 70 år eller ældre Jeg foretrækker, at vigtige dokumenter er digitale og gemt fx på min computer, så jeg ved hvor de er og de ikke bliver væk for mig Jeg foretrækker at have vigtige dokumenter som fysisk papir, så jeg ved hvor de er, og de ikke bliver væk for mig Der er en tendens til, at flere yngre end ældre e-handler, men omvendt er forskellene ikke markante, ligesom det i alle aldersgrupper er relativt udbredt at e-handle. Derimod er der større forskelle på udbredelsen af mobilbetalinger (fx Mobilepay), som langt de fleste af de unge bruger, mens det kun gælder halvdelen af de årige og 39 pct. af de 70+ årige. Figur 9 Andel som har e-handlet inden for de seneste 30 dage (vare eller service) år år år år år 70 år eller ældre 65% 67% 70% 75% 75% 77% Figur 10 Andel som bruger App til betalinger, fx Mobilepay eller Swipp år år år år år 70 år eller ældre DANSK ERHVERV 9

10 Køn og digitalisering Mænd er mere digitale end kvinder. Det er den overordnede konklusion fra Dansk Erhvervs digitaliseringsindeks. Som vist i tabel 1 havde kvinder en gennemsnitlig score på 48 mod 55 for mændene. Det er der formentlig mange forskellige sociologiske og andre grunde til, men tilbage står i hvert fald, at mænd enten interesserer sig mere for, færdes mere hjemmevant indenfor, er mere interesserede i og/eller positive over for den digitale udvikling selvom det selvfølgelig er en gennemsnitsbetragtning som langt fra dækker alle personer. Ser man på konkrete it-kompetencer er det eksempelvis halvdelen af mændene, men kun hver tredje kvinde, som ved hvordan man udpakker en zip-fil (jf. figur 11), hvilket kan være en indikator for ens mere generelle kendskab til it-anvendelse. Det er 71 pct. af mændene mod 66 pct. af kvinderne, som oplever, at deres liv bliver bedre eller nemmere af den digitale udvikling. Mænd er gennemsnitligt set noget mere digitale end kvinder Figur 11 Andel som foretrækker en digital løsning over en papirløsning fordelt på køn Udpakke en zip.fil 31% 53% Lave en præsentation fx i PowerPoint eller Prezi? Lave lettere databehandling/business intelligence (fx bruge Excel og vise data i tabeller og figurer) Opdatere en hjemmeside 14% 23% 44% 38% 43% 34% Mere avanceret arbejde med en hjemmeside (fx i html eller Java) 4% 9% Programmere, fx i c++, java, html, python 3% 8% Mænd Kvinder Figur 12 Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 66% 71% 18% 15% 6% 9% 8% 5% Kvinder Mænd Bedre/nemmere Ingen af delene Dårligere/mere besværligt Ved ikke DANSK ERHVERV 10

11 Interessant nok er forskellen noget større, hvis man snarere ser på de sociale effekter af den digitale udvikling. Således er det et lille flertal af kvinderne, som alt i alt oplever, at digitalisering og internettet skaber større afstand mellem mennesker, mens det kun gælder 42 pct. af mændene. Selvom forskellene ikke er voldsomme, er det altså tydeligt, at mænd blandt andet er mere positivt indstillede over for den digitale udvikling, og også typisk har flere it-kompetencer, måske fordi det har interesseret dem mere, eller de har foretaget job- og karrierevalg, hvor det er mere oplagt, at man tilegner sig de færdigheder. Figur 13 Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 52% 48% 42% 58% Digitalisering og internettet skaber større afstand mellem mennesker Digitalisering og internettet bringer mennesker tættere sammen Kvinder Mænd Uddannelse og digitalisering Som det fremgik af tabel 1 ovenfor er der en sammenhæng mellem digitaliseringsgrad og uddannelsesbaggrund. Fra personer til grundskolebaggrund til personer med lang videregående uddannelse varierede scoren fra 46 til 61. Et eksempel på denne forskel er, at personer med videregående uddannelse er noget mere positive over for at det offentlige bruger digital selvbetjening (selvom der er stor opbakning i alle grupper). Figur 14 DANSK ERHVERV 11

12 Hvad synes du om, at offentlige myndigheder i stigende grad overgår til digital selvbetjening i stedet for personligt fremmøde/betjening på rådhuset/borgerservice? Andel der svarer meget positiv eller overvejende positiv Studerende Grundskole/Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasiel uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 83% 70% 81% 78% 87% 86% 88% Anm.: personer der er studerende indgår ikke i de øvrige uddannelseskategorier, selvom en studerende fx kan have en gymnasial uddannelse bag sig En tilsvarende sammenhæng træder tydeligt frem, hvis man ser på hvor mange der anvender deleøkonomi idet de studerende dog skiller sig tydeligt ud som meget deleøkonomi-begejstrede. Studerende og personer med videregående uddannelse har gennemsnitligt set en højere digitaliseringsscore og gør eksempelvis mere brug af sociale medier og deleøkonomi DANSK ERHVERV 12

13 Figur 15 Andel der har benyttet deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder (fx Gomore, Uber, Airbnb) Studerende 69% Grundskole/Folkeskole 3% Erhvervsuddannelse 8% Gymnasiel uddannelse 19% Kort videregående uddannelse 12% Mellemlang videregående uddannelse 19% Lang videregående uddannelse 30% Anm.: Personer, der er studerende, indgår ikke i de øvrige uddannelseskategorier, selvom en studerende fx kan have en gymnasial uddannelse bag sig Selvom langt de fleste i alle uddannelsesgrupper bruger sociale medier, er der alligevel en tydelig sammenhæng, således at andelen er højere jo længere uddannelsesbaggrund personer har, og særligt høj blandt studerende. Figur 16 Andel der har anvendt sociale medier, (fx Facebook, Snapchat) inden for de seneste 12 måneder Studerende 97% Grundskole/Folkeskole 68% Erhvervsuddannelse 77% Gymnasiel uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 84% 81% 79% 84% Anm.: Personer der er studerende indgår ikke i de øvrige uddannelseskategorier, selvom en studerende fx kan have en gymnasial uddannelse bag sig DANSK ERHVERV 13

14 Bopæl og digitalisering Ser man på danskernes digitalisering på tværs af landet er digitaliseringsgraden noget højere i de største byer, jf. tabel 1. Et eksempel på denne sammenhæng er, at det er to ud af tre indbyggere i de store byer, som bruger betalings-streamingtjenester som Netflix og HBO til at streame film/serier/tv, mod blot hver tredje i landsbyer og på landet, jf. figur 17. Og ser man på, hvad folk nødigst vil undvære, så er det pct. på landet og i landsbyerne der nødigst vil undvære at få nyheder på papir dvs. i avisen, mens det er halvdelen af beboerne i byer med over indbyggere, som nødigst vil undvære nyheder på nettet. Figur 17 Andel der har set film/serier/tv via betalings-streamingtjenester som fx Netflix og HBO Landdistrikt 35% Personer bosat i storbyerne er betydeligt mere digitale end personer i de små byer og på landet By under indbyggere 33% By med indbyggere 41% By med indbyggere By med inbyggere 47% 47% By med over indbyggere 66% Hovedstaden 60% Anm.: Personer, der er studerende, indgår ikke i de øvrige uddannelseskategorier, selvom en studerende fx kan have en gymnasial uddannelse bag sig Tabel 4 Hvad vil du nødigst undvære? By under By med By med 10- By med 30- By med over ind ind ind Landdistrikt byggere byggere byggere indbyggere indbyggere Hovedstaden Postomdelte breve 19% 19% 19% 20% 16% 19% 15% 81% 81% 81% 80% 84% 81% 85% Papirbøger 90% 91% 89% 86% 90% 84% 85% E-bøger 10% 9% 11% 14% 10% 16% 15% Nyheder på TV 70% 72% 63% 62% 68% 51% 57% Nyheder på nettet 30% 28% 37% 38% 32% 49% 43% Generelt er personerne bosat i de større byer mere positivt stemt over for digitaliseringen end personer i mindre byer og på landet. Forskellen er dog omvendt ikke voldsomt stor. DANSK ERHVERV 14

15 Som det ses er det eksempelvis godt 2/3 af personerne, som bor i en af de største byer inklusiv Hovedstaden, der mener, at digitaliseringen har gjort deres liv bedre eller nemmere, mens det er lidt færre, 60 pct. i de små byer, 58 pct. i landsbyerne og 55 pct. af personerne bosat på landet. Figur 18 Når du ser fremadrettet på digitaliseringen, tror du så, den vil gøre dit liv bedre/nemmere eller dårligere/mere besværligt? Landdistrikt By under indbyggere 18% 27% 19% 23% 55% 58% Bedre/nemmere Ingen forskel Dårligere/mere besværligt By med indbyggere 17% 23% 60% By med indbyggere 15% 26% 59% By med inbyggere 17% 22% 61% By med over indbyggere 13% 18% 69% Hovedstaden 14% 19% 66% Anm.: personer der er studerende indgår ikke i de øvrige uddannelseskategorier, selvom en studerende fx kan have en gymnasial uddannelse bag sig Den digitale udvikling har mange konsekvenser. Nogle er meget positive, nogle forbeholdne eller direkte skeptiske. Nogle bruger de digitale muligheder meget, andre mindre. Den mest digitale dansker er typisk en ung mand bosat i de største byer, mens den mindst digitale er typisk en ældre kvindelig pensionist bosat på landet. Men det bliver nemt et fortegnet billede, for inden for praktisk taget alle befolkningsgrupper kan man finde både meget digitale og mindre digitale personer. Tendenserne er klare, om end billedet på mange områder er mere broget. Derfor er det nyttigt at anskue det ud fra Dansk Erhvervs digitaliseringsindeks, der samler en lang række dimensioner af digitaliseringen og beskriver disse tendenser på tværs af de mange mere eller mindre digitale danskere. DANSK ERHVERV 15

16 Dansk Erhvervs Digitaliseringsindeks Digitaliseringsscoren ligger på mellem 0 (mindst) og 100 (maksimalt). Den består af to underindeks, som omfatter dels digital adfærd og dels holdning til digitalisering. De to underindeks vejer 50 pct. og udregnes som vist nedenfor. Hvert underindeks skaleres til at ligge mellem o og 100, hvorefter de sammenvejes, således at hver svarperson får en digitaliseringsscore mellem 0 og 100. Holdning til digitalisering Nedenfor opridses en række synspunkter man kan have vedrørende digitalisering og ny teknologi. Du bedes angive, hvilket udsagn du er mest enig i. Digitalisering gør mit job og arbejdsliv nemmere/sjovere Digitalisering gør mit job og arbejdsliv sværere/mindre sjovt Digitalisering giver mig nye spændende jobmuligheder Digitalisering gør det sværere for mig at få relevante jobs Digitalisering og internettet bringer mennesker tættere sammen Digitalisering og internettet skaber større afstand mellem mennesker Digitalisering har gjort det nemmere for mig som borger, når jeg skal have kontakt til det offentlige Digitalisering har gjort det mere besværligt for mig som borger når jeg skal have kontakt til det offentlige Jeg foretrækker, at vigtige dokumenter er digitale og gemt fx på min computer, så jeg ved hvor de er og de ikke bliver væk for mig Jeg foretrækker at have vigtige dokumenter som fysisk papir, så jeg ved hvor de er, og de ikke bliver væk for mig Jeg har svært ved at følge med den digitale udvikling Jeg er godt med i den digitale udvikling Butikker skal have lov til at afvise kontanter som betaling, så de undgår at blive udsat for røveri Butikker bør fortsat være forpligtede til at tage imod kontanter, så man kan betale, også selvom man ikke har kreditkort Mit liv bliver nemmere/bedre som følge af digitalisering Mit liv bliver mere besværligt på grund af digitalisering Hvad synes du om, at offentlige myndigheder i stigende grad overgår til digital selvbetjening i stedet for personligt fremmøde/betjening på rådhuset/borgerservice Meget positiv / Overvejende positiv / Overvejende negativ / Meget negativ / Ved ikke Foretrækker du generelt papirløsninger eller digitale løsninger til følgende formål: Flybilletter/boardingkort / Kontoudtog og lignende oplysninger fra din bank / Regninger / Kvitteringer efter et køb / Bøger / Kalender / Bykort/retningsangivelser, når du skal finde vej / Takkekort, julekort og lignende / Huskelister og lignende noter til dig selv / Læse nyheder / Til private fotos Hvad ville du nødigst undvære? Postomdelte breve E-bøger papirbøger Nyheder på tv nyheder på nettet Hvor sandsynligt er det, at du ville sige ja til at benytte velfærdsteknologi (fx vasketoilet og robotstøvsuger), hvis du havde brug for hjælp og fik det tilbudt som en mulighed? Meget sandsynligt / overvejende sandsynligt / overvejende usandsynligt / Meget usandsynligt / Ved ikke Hvor sandsynligt er det, at du ville sige ja til at benytte velfærdsteknologi, hvis det betød, at du hver uge så kunne få en ekstra times hjælp fra en hjemmeplejer/plejepersonel til andre ting? Meget sandsynligt / overvejende sandsynligt / overvejende usandsynligt / Meget usandsynligt / Ved ikke Tror du, at du kommer til at køre en tur i en selvkørende bil eller bus inden for de kommende 5 år? Ja / Nej / Ved ikke Hvor sandsynligt er det, at du ville foretrække at have en selvkørende bil i stedet for en normal bil, hvis du havde valget og teknologien var tilstrækkeligt udviklet til at det var sikkert? Meget sandsynligt / overvejende sandsynligt / overvejende usandsynligt / Meget usandsynligt / Ved ikke Tror du alt i alt at det vil være godt eller dårligt for vores samfund, hvis al biltrafik med tiden overgik til at foregå med selvkørende biler? Godt / Ingen forskel / Dårligt / Ved ikke Når du ser alt i alt på den digitale udvikling, mener du så den har gjort dit liv nemmere/bedre eller dårligere/mere besværligt? Bedre/nemmere / Dårligere/mere besværligt / Ingen af delene / Ved ikke Når du ser fremadrettet på digitaliseringen, tror du så den vil gøre dit liv bedre/nemmere eller dårligere/mere besværligt? Bedre/nemmere / Dårligere/mere besværligt / Ingen af delene / Ved ikke 5 point for hvert dilemma, hvor det digitaliseringspositive svar vælges 3 point for meget positiv 2 point for overvejende positiv 1 point for overvejende negativ 2 point for hvert formål, hvor en digital løsning foretrækkes. 2 point for nødigst at ville undvære den digitale løsning 3 point for meget sandsynligt 2 point for overvejende sandsynligt 1 point for overvejende usandsynligt 3 point for meget sandsynligt 2 point for overvejende sandsynligt 1 point for overvejende usandsynligt 5 point for ja 3 point for meget sandsynligt 2 point for overvejende sandsynligt 1 point for overvejende usandsynligt 5 point for godt 1 point for ingen forskel 5 point for bedre/nemmere 1 point for ingen af delene 5 point for bedre/nemmere 1 point for ingen af delene DANSK ERHVERV 16

17 Digital adfærd Hvor stort et beløb har du inden for de seneste 30 dage brugt på følgende typer køb via nettet: Køb af en fysisk vare? Køb af en service? Køb af digitalt indhold? Bruger du nogle af følgende typer smartphone-apps? Parkeringsapp som fx easypark (så du kan betale for din parkeringsplads digitalt i stedet for i en parkeringsautomat) App til betalinger, fx Mobilepay eller Swipp App til at købe billet til offentlig transport Sociale apps (fx Facebook, Twitter, Instagram) Motionsapps (fx Endomondo) der måler din løbetur, hvor mange skridt du tager osv. Kort-apps fx Google Maps Vejr-app (fx Byvejret, yr.no) Musik-apps, fx Spotify, Pandora,Tidlm) Kommunikations-apps (fx Gmail, WhatsApp, Skype) Dating-apps (fx Tinder, Happn) Nyhedsapps (fx dr.dk, tv2.dk) Ingen af disse/har ikke smartphone Foretrækker du at se film/serier på en almindelig tv-kanal, eller via streaming (fx Netflix eller HBO)? Tv / Streaming / Ingen præference Bruger du nogle af nedenstående typer teknologi? En bærbar computer En tablet- (fx ipad) En smartphone (en telefon med internetforbindelse så du kan surfe på nettet, tjekke mails osv.) Fjernstyring af hjemmet via internettet (Internet of Things-teknologi), fx tænde/slukke lyset via mobilen, når du ikke er hjemme osv. Elektronisk nøgle (så du fx kan låse op til dit hjem via mobiltelefonen) Babyalarm på nettet En robotstøvsuger 3D printer En robot-græsslåmaskine Virtual Reality/Augmented Reality udstyr Ingen af disse Bruger du de nedenstående internetsider/tjenester? Ja, dagligt / ja, nogle gange / Nej, bruger ikke Facebook / Snapchat / Instagram / Twitter / Linkedin / Pinterest / Reddit / Youtube / Musical.ly / Tumblr / 9GAG / Yellow / Askfm / oovoo / Skype / Netflix / HBO / Spotify Hvor ofte tjekker du normalt s? Dagligt/flere gange dagligt / 3-6 gange om ugen / 1-2 gange om ugen / 1-3 gange om måneden / Sjældnere eller aldrig / Ved ikke Har du benyttet internettet til nogen af følgende formål de seneste 12 måneder? Købe eller sælge brugte varer på nettet, fx via dba.dk, ebay Se film/serier/tv via betalings-streamingtjenester som fx Netflix og HBO Tilbyde eller få et lift, en køretur eller lignende via en deleøkonomisk platform, fx GoMore, Uber Tilbyde andre eller selv betalt for at leje et privat hjem via en deleøkonomisk platform fx via Airbnb Doneret penge eller selv modtaget pengedonationer via en crowdfunding-side (fx Lendino, Kickstarter) Crowdsourcet opgaver, hvor man lægger en opgave ud på internettet og får andre til at hjælpe med at løse den Hyret arbejdskraft til en kort opgave via en online platform som fx Upwork, TaskRabbit Anvendt sociale medier, fx Facebook, Snapchat Ville du kunne gøre noget af følgende i en arbejdssammenhæng? Ja, vil umiddelbart kunne gøre det / Ville kunne gøre det, men skulle bruge en del tid på at opdatere mine kompetencer først / Nej, ville ikke kunne Lave en præsentation fx i PowerPoint eller Prezi? Opdatere en hjemmeside Lave lettere databehandling/business intelligence (fx bruge Excel og vise data i tabeller og figurer) Udpakke en zip.fil Mere avanceret arbejde med en hjemmeside (fx i html eller Java) Programmere, fx i c++, java, html, python 5 point for at have købt en fysisk vare 5 point for at have købt en service 5 point for at have købt digitalt indhold Der gives 5 point for at bruge betalingsapp Der gives 1 point for at bruge mindst 3 apps Der gives 3 point for at bruge mindst 5 af disse 3point for streaming. 1 point for ingen præference. 1 point for at benytte en bærbar computer. 1 point for at benytte en tablet 3 point for at benytte en smartphone 3 point for hver af de resterende teknologityper Bruger Facebook: 1 point Bruger en eller flere af LinkedIn eller Twitter: 1 point Bruger en eller flere af snapchat/instagram/pinterest: 1 point Bruger en eller flere af YouTube/Reddit: 1 point Bruger en eller flere af Spotify/Musically: 1 point Bruger en eller flere af Netflix/BO: 1 point Burger en eller flere af de andre 9GAG skfm oyooo yellow tumlr: 1 point 3 point for at tjekke dagligt eller 3-6 gange om ugen 2 point for at tjekke 1-2 gange om ugen 1 point for at tjekke 1-3 gange om måneden 1 point for hvert formål 1 point hvis de kan eller to handlinger 2 point hvis de kan lave 3 eller flere af handlingerne 3 point yderligere hvis de kan programmere eller lave mere avanceret arbejde med en hjemmeside DANSK ERHVERV 17

18 OM DENNE UDGAVE Hvem er den digitale dansker? er 7. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 30. marts. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysen kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser angående digitalisering og it kan ske til Fagchef for IT og Digitalisering Janus Sandsgaard på jsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen, cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER i Data er indsamlet af Norstat i ultimo februar til primo marts 2017 via web-interviews. I alt er indsamlet besvarelser, der udgør et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelse og region DANSK ERHVERV 18