Undervisning VIA video. Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen

Transkript

1 Undervisning VIA video Hans Damgaard Kristensen Orla Nielsen

2 Undervisning VIA Video Af Hans Damgaard Kristensen og Orla Nielsen Center for E-læring og Medier, VIA UC

3 Indhold Introduktion:... 3 Praktik:... 4 Intern kompetenceudvikling... 4 Videoobservation... 5 Markedsføring... 6 Open Courseware... 6 Marte Meo... 7 Læringsobjekter... 8 Definitioner og begrebsafklaring... 8 Hvad er et læringsobjekt?... 8 Eksempler på e-læringsobjekter med brug af video... 9 Video som inspektions- og analyseværktøj for fysioterapeutstuderende til emnet Kropholdning Forforståelse i kommunikation Analyse af videooptaget vejledning Gordon & Sweets sølvfarvning og Histologi Et eksamensprojekt i Billedkunst tegner sig Idéen med produktet Visualisering af elementerne i en billedkunsteksamen En eksemplarisk afsondring af et eksamensprojekt Studieproduktion Video-forelæsninger om Histologi Et læringsobjekt i faget Drama Et læringsobjekt om diagnostik af infektioner Video i undervisningen på konstruktøruddannelsen i Horsens Filmiske virkemidler Billedkomposition Perspektiv og synsvinkel Kamerabevægelse Klipning af filmen Regler for klipning Lyd Lys og lyssætning Videoteknik Videokamera Mikrofon Stativ Lamper Side 2

4 Introduktion: Dette skrift har formål, dels at give relevante oplysninger til kolleger og andre professionsundervisere, der kunne tænke sig at anvende levende billeder i undervisningen og dels at opsamle nogle af de erfaringer med video, der er draget i nogle VIAs institutioner. Teksten indeholder ideer til, hvor videomediet med fordel kan anvendes og i slutningen er der en række praktiske råd. Det er forfatternes håb, at disse oplysninger kan inspirere til øget anvendelse af videomediet til undervisningsformål på professionsuddannelserne. Århus 2010 Hans Damgaard Kristensen og Orla Nielsen I VIA s grunduddannelser og efter- og videreuddannelse kan videomediet med fordel anvendes på flere forskellige måder. Hvor video tidligere til slutningen af 1990-erne krævede store kameraer, og redigeringen foregik ved overspilning fra videobånd til videobånd, er der nu mange andre muligheder. Gode HDvideokameraer fylder ikke mere end en mobiltelefon, ligesom man kan optage video med almindelige mobiltelefoner og digitalkameraer, om end i forskellige kvalitetsgrader, som hele tiden forbedres. Ligeledes er redigeringen blevet væsentlig lettere, idet man kan anvende f.eks. gratisprogrammet MovieMaker fra Microsoft, Studio fra Pinnacle, redigeringsfaciliteter i kameraer og mobiltelefoner eller direkte på nettet i f.eks. Skoletube ( med UNI-login). Tilsvarende er muligheden for distribution overvældende. Enhver kan lægge en videofilm ind på en hjemmeside, enten sin egen eller en portal, der er designet til det som f.eks. eller den danske Læs om Publicering af video på nettet på Men man kan også anvende video i situationer, der ikke er beregnet på offentliggørelse, men internt brug. Se f.eks.: Implementering af lyd, video og interaktive medier i undervisningen: Side 3

5 Praktik: På lærer- og pædagoguddannelsen eksperimenteres med at de studerende optager praktiksituationer på video. Når de studerende kommer tilbage til seminariet og skal fremlægge deres erfaringer fra praktikken til fælles refleksion, kan det være svært at kommunikere om komplekse forhold i praktikken, og det kan være svært at huske mere end faktuelle forhold. Forhold som stemningen i klassen, kropsholdninger, blikretninger, konflikter, glæde osv. er ikke lette at sprogliggøre. Derfor kan videooptagelser gøre praktikanterne og de medstuderende opmærksomme på forhold, som de ikke i første omgang lagde mærke til. Læs artiklerne Podcast skaber refleksion i praktikken, nr og I gang med levende billeder: Intern kompetenceudvikling Hos professionelle udbydere af lederkurser og kompetenceudvikling og på flere folkeskoler arbejder man med kompetenceudvikling, ved at man videooptager hinandens undervisning og fremlæggelser og derefter udvælger de sekvenser, der er mest interessante. Disse udsnit bliver genstand for diskussion og didaktisk refleksion på teamets møder, hvilket giver både de(n) filmede underviser(e) og kollegerne baggrund for at samtale om måder at gennemføre undervisning på. I VIAs højskole for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling arbejdes der på at udvikle en intern kompetenceudvikling, ved at kolleger filmer hinandens undervisning og derefter i faglige team gennemgår udvalgte dele af videoen for at reflektere over didaktikken og eventuelt det faglige indhold. På diplommodulet Læring og læringsressourcer udvikles praksisteori, ved at deltagerne filmer deres skolebibliotek og lægger videoen ind i Studienet inden starten på modulet. Derefter analyserer og diskuterer man i grupper, hvilke læringsbegreber og praksisteorier, der kommer til udtryk. På vejledermodulet og skolebibliotekarmodulet Vejledning med medier og it øver Side 4

6 deltagerne sig i henholdsvis vejledning af elever og vejledning af kolleger ved hjælp af cases, der optages på video til senere gennemgang, analyse og refleksion. Videoobservation Helle Alrø og Lone Dirckinck-Holmfeld 1 anbefaler, at man i en samtale om en video, der er optaget af en undervisning pendler mellem iagttagelse, oplevelse, fortolkning og råd: 1. Vis én ting ad gangen 2. Spørg, hvad en anden iagttager (ser og hører) og oplever (føler og mærker). 3. Sig, hvad du selv iagttager og oplever. 4. Formulér dine pointer, analyse og fortolkning i form af undersøgende spørgsmål. 5. Check den andens opfattelse af dine iagttagelser, oplevelser og pointer. 6. Undersøg, om den anden ønsker forlag til andre handlemuligheder. 7. Check evt. den andens udbytte af samtalen indtil nu. 8. Gå videre til næste klip. Og rent etisk anbefaler de følgende: Vis respekt (fornemmelse for urørlighedszonen) Vær troværdig (sig ikke mere, end der er belæg for dokumentér og argumentér) Vær loyal (lev dig ind i den andens situation) Vær neutral (vær bevidst om subjektiviteten) Helle Rønholdt 2 fik filmet sin idrætsundervisning og erfarede, at materialet var så informativt for hende selv som underviser, at hun anvendte optagelserne i undervisningen i idrætspædagogik som eksempel på, hvad man kan lære som lærer. Som underviser ser man langt fra alt, når man står i situationen. Derefter blev hendes kursister sendt ud for at filme hinandens undervisning til brug for en diskussion og teoretisk bearbejdning af pædagogiske og didaktiske fænomener. Materialet blev bearbejdet efter denne procedure: Neutral beskrivelse, begrundet tolkning og derefter vurdering af, hvilke fænomener der kunne være relevante at tage op til diskussion. Det handlede om at lære at observere processer i undervisningen og reflektere og diskutere det, man så, for på denne måde at blive klogere på sin egen undervisning. Sammenfattende anbefaler Helle Rønholdt, at man bruger videoobservation, fordi: Video er et redskab til kunne huske undervisningsforløb Video er et redskab, der kan genspille situationer, man har interesse i at analysere 1 Helle Alrø og Lone Dirckinck-Holmfeld 1997: Videoobservation, Ålborg Universitetsforlag 2 Helle Rønholdt 2003: Video i studiepraksis om undervisning og læring, in: Video i undervisning, observation og analyse Side 5

7 Video gengiver ikke virkeligheden men hjælper til at se sider af den Video er et brugbart redskab, især ved diffus observation Video er et godt redskab til illustration af konkrete begivenheder lærere og medstuderende kan få at se, hvad observanten har set Optagelserne giver et fælles grundlag for en pædagogisk, didaktisk dialog. Markedsføring Se eksempler på videoforedrag om undervisning: Aviser, banker, universiteter distribuerer deres egne web-tv-udsendelser. Det gælder f.eks. JyllandsPosten, Ekstrabladet, Jyske Bank og Århus Universitet. I VIA kan f.eks. VOK og videncentrene filme udvalgte forelæsninger og undervisningssituationer og lægge på VIAs WebTV, hvilket kunne virke som markedsføring og et udstillingsvindue udadtil for at vise, hvad VIA dur til. Interview om innovation i undervisningen med Jan Grønnebæk Foredrag om e-læring af Bent B. Andresen Foredrag om e-læring i Island af Salvor Gissurdottir Foredrag om kreativitet i undervisningen Studenterpræsentationer på Vimeo Open Courseware Ved i første omgang at lægge streamede videooptagelser af undervisningsoplæg ud på et VIAwebsted kan man understøtte VIAs værdi om åbenhed, - fordi det er en forudsætning for den konstruktive dialog og det positive samarbejde, vi ønsker med alle VIAs interessenter, hvor de primære interessenter er studerende, medarbejdere og professionsfeltet. Det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) tænkte i 1999, at en vigtig mission for uddannelse er at videndele, og i dag udbyder MIT mere end 90 % af deres undervisningsprogrammer som Open Course Ware (OCW), hvilket vil sige, at alle og enhver kan anvende Side 6

8 materialerne, mens man skal tilmelde sig og betale for at gå til eksamen og få bevis for sine kompetencer. Se MIT OpenCourseWare (OCW) Marte Meo Marte-Meo metoden er en metode til at styrke og udvikle samspil og kommunikation mellem børn og voksne. Metoden bygger på videooptagelse og analyse af samspilsituationer og bruges inden for f.eks. sygepleje, børnesundhedspleje, ældrepleje, familiearbejde og inden for børnehave- og skoleområdet. Udgangspunktet er, at det er komplekst og besværligt at forklare og give indsigt omkring et barns problemer til forældre og andre pårørende, som ofte ikke forstår pædagogisk sprogbrug og har svært ved at identificere pædagogens iagttagelser i dagligdags situationer. Derfor udviklede Maria Aarts en metode, hvor barnet og den voksne i helt almindelige situationer bliver filmet og optaget på videobånd for efterfølgende at blive brugt som oplæg for en diskussion. Ved hjælp af de optagede sekvenser kan styrker og svagheder hos både barnet og den voksne lettere udpeges og genkendes; også af voksne uden forstand på pædagogiske fagudtryk. Videoklippene supplerer Marte Meo terapeutens iagttagelser, hvilket gerne skulle resultere i en mere optimistisk tilgang til opdragelsen og en bedre mulighed for at ruste den voksne til selv at finde sine egne løsninger fremover. Det vigtigste redskab for at nå disse mål er en forbedring af kommunikationen. ( ) Side 7

9 Læringsobjekter Definitioner og begrebsafklaring Hvad er et læringsobjekt? Der er ingen konsensus omkring definitionen på et læringsobjekt. Uenigheden gælder både størrelse, form og indhold. Det afhænger heller ikke blot af, om der tages et pædagogisk eller teknisk udgangspunkt. Der er altså som udgangspunkt ret vide rammer for, hvad man kan opfatte som et læringsobjekt, og der kan derfor eksistere mange forskellige definitioner. En definition kunne lyde sådan: Et læringsobjekt er 3 en samling af information, der formidles med henblik på at nå et givent vidensniveau et læringsmål indenfor et afgrænset delemne på baggrund af veldefinerede forudsætninger. Sagt med andre ord, så er læringsobjektet medier for læring. Et læringsobjekt kan betragtes som et læremiddel eller undervisningsmateriale, der dækker et bestemt fagligt emneområde med sigte på, at den lærende opnår en viden indenfor et veldefineret område kompetencer inden for det pågældende område Et læringsobjekt har Konkret fagligt indhold En ekstern beskrivelse (standardiseret vha. metadata) Et læringsobjekts indhold består af Et eller flere selvstændigt fungerende elementer (læringsresurser) Evt. også andre læringsobjekter Et elektronisk læringsobjekt kan gøre det muligt at nå et læringsmål på baggrund af forskellige læringsstile. Et læringsobjekt skal for at understøtte så mange læringsstile som muligt i videst muligt omfang indeholde: visualiseringer af begreber og svært tilgængeligt stof, (video, billeder og animationer) uddybende teoretiske materialer øvelser opgaver vejledninger anvisninger 3 jvf. Anne Malberg i bogen E-læring og læringsstile, Dafolæringsobjekt 2003 Side 8

10 evt. tests Et elektronisk læringsobjekt kan udformes, så det kan anvendes i forskellige pædagogiske sammenhænge. Læringsobjektet lægger op til at den lærende skal foretage aktive valg for at lære (interaktivitet). Der er derfor ikke nødvendigvis fastlagt noget forløb gennem rækken af objekter, selv om der kan være forslag til læringsspor. Dette bevirker at den lærende kan danne sin egen sammenhæng og mening i stoffet ud fra de kompetencer han eller hun møder op med i en given læringssituation. (Anne Malberg 2003 Nord Info Nyt) Eksempler på e-læringsobjekter med brug af video Video som inspektions- og analyseværktøj for fysioterapeutstuderende til emnet Kropholdning. Underviser: Lene Grønkjær Formålet med projektet er at udvikle et e-læringsobjekt til emnet Kropsholdning på 1. semester, som hviler på et teoretisk velfunderet grundlag. Konkret skal e-læringsobjektet bestå af videoklip (streaming video) af personer, som derved kan fungere som udgangspunkt for en inspektion/analyse af en persons kropsholdning. De streamede videoklip kan hentes ind via Internettet på det interne Learning Management System (LMS), hvilket giver de studerende mulighed for at lave en holdningsinspektion på personer i det virtuelle rum. Det er således muligt at udvikle et supplerende virtuelt læringsrum til det traditionelle fysiske undervisningslokale, og Side 9

11 det vurderes, at streaming video har et stort potentiale i relation til at fremme de studerendes læring. Gennem brugen af streaming video får den studerende mulighed for at afprøve sine egne iagttagelser, og derved lave forståelseskontrol ved at producere et skriftligt produkt. Endvidere giver det skriftlige produkt mulighed for at fastholde den studerendes kommunikation og styrke refleksionen over det skrevne, samt give mulighed for at afprøve deres forståelse overfor medstuderende og evt. lærere Produktet findes på adressen: ( ) Forforståelse i kommunikation Underviser: Hugo Johansen Dette e-læringsobjekt er tænkt som et oplæg til iagttagelse af forforståelser i en kommunikationssituation, til brug for studerende på voksenunderviseruddannelsen. Når vi kommunikerer med hinanden, møder vi hinanden med hver sin forforståelse. Når det går godt, er det ikke noget problem, men når forforståelserne stritter i hver sin retning, opstår der problemer. Det er en del af det, man skal være opmærksom på som underviser eller vejleder. Side 10

12 De fire videoklip i produktet viser fire forskellige situationer, hvor det at formidle står i centrum for øvelsen. De to personer sidder med ryggen til hinanden - den ene har et stykke papir med en tegning, som skal formidles til den anden. Den anden skal tegne efter det der bliver fortalt. Videoen findes på en CD-Rom Analyse af videooptaget vejledning Underviser: Rita Buhl Med dette e-læringsobjekt har man mulighed for at se en videooptaget vejledningssamtale og et eksempel på en analytisk måde at vælge fragmenter klippet ud af den fulde samtale. Videomaterialet bygger på en autentisk samtale. Materialet skal bruges til studerende på modulet vejledning og vejleder på Diplomuddannelsen til Uddannelses- og erhvervsvejleder. En del af eksamen på dette modul består af fremvisning af et selvproduceret videoklip af en vejledning og en mundtlig analyse af klippet, med anvendelse af fagets begreber og teorier. I den aktuelle analyse har man valgt at undersøge samtalen som et eksempel på teori og metode til den anerkendende samtale, der er inspireret af organisationsudviklingsmetoden Appreciative Inquiry. De videoklip, man kan se i dette læringsobjekt, er udvalgt med meget forskelligt omfang og repræsenterer eksempler på faserne i den cykliske proces i en 4-D-model. Man kan i materialet overordnet stille følgende metaspørgsmål til hvert enkelt videoklip: Side 11

13 På hvilken måde fremgår det af kommunikationen i klippet, såvel den verbale som den nonverbale, at det er eksempel på fase X? Hvad lykkes, og hvad kunne have været gjort anderledes? Videoen findes på en CD-Rom Gordon & Sweets sølvfarvning og Histologi Underviser: Vibe Jelsbak Dette læringsobjekt er specielt udviklet til brug for studerende på den netbaserede bioanalytikeruddannelse. Materialet indeholder en række videoklip, der forklarer faserne i Gordon og Sweets sølvfarvning af levervæv. Der suppleres og underbygges med teori og billedmateriale om histologi, så det understøtter den studerendes læring. Materialet kan både anvendes som træning og repetition for både meritstuderende og ordinært studerende på bioanalytikeruddannelsen. (Videoerne kan ses på Youtube) Side 12

14 Et eksamensprojekt i Billedkunst tegner sig Underviser: Vibeke Nørgaard Rønsbo Idéen med produktet Tanken med dette læringsobjekt er at visualisere mulige svar på mange af de spørgsmål, der melder sig hos studerende i Billedkunst i deres sidste studieår op til eksamen: Hvad rummer en eksamen i Billedkunst? Hvordan kan en dækkende eksamensudstilling se ud? Hvordan præsenterer og formidler man sit arbejde? Hvordan integreres billedkundskab og fagdidaktik i en udstilling? Dette visualiseres ud fra tre vinkler: Visualisering af elementerne i en billedkunsteksamen. Hovedidéen er at tegne et billede af, hvordan en studerende på læreruddannelsen på eksemplarisk vis bevæger sig fra generelle studieopgaver igennem liniefagets første to-tre semestre over i en afsøgning af sit selvdefinerede eksamensprojekt særligt på 4. semester. Denne afsøgende og afsondrende proces udgør den røde tråd i streaming video produktionens hovedspor: Side 13

15 En eksemplarisk afsondring af et eksamensprojekt Denne del af materialet er en 28-min. visualiseret fortælling om, hvordan Hannes (en studerende) eksamensprojekt tager form, fra idé til udvikling af det endelige svendestykke i billedskabende formarbejde. Her findes svar på spørgsmål som: Hvor kom idéen fra? Hvad var Hannes inspiration? Hvordan spillede billedsamlingen ind på idé-udviklingen? Hvilken betydning havde procesmappen for fokuseringen af det endelige eksamensprojekt? Hvordan kan det løbende formarbejde være en erkendelsesproces til afgrænsning af eksamensprojektet. Hvordan vokser centrale visuelle symbolikker, meningsnøgler, ud af dialektikken mellem form og indhold? Hvordan blev værkerne rent faktisk til som billedprodukter? Hvordan funderes et eksemplarisk eksamensprojekt på henholdsvis den autentiske og den autoritative dimension, - på det særlige i det almene? Hvordan bliver et eksemplarisk eksamensprojekt også ofte en meningssøgende narrativ dannelsesproces. Hvordan perspektiveres egne tanker om eksamensprojekt til fagdidaktiske forløb. Det anbefales at starte med at se den sammenhængende video om afsondringsprocessen for herefter at dykke ned i uddybende undermapper enten om vejen frem mod eksamensprojektet eller elementerne i eksamensprojektet. Studieproduktion Denne del af produktet har til opgave at vise, hvordan et godt eksamensprojekt grundlægges på et grundigt studiearbejde med tilegnelse af billedsproglige kompetencer. Side 14

16 I materialet skabes der håb om, at struktureringen af stoffet vil give mening og blod på tanden til den spændende erkendelses- og dannelsesproces, som et dybt og godt eksamensprojekt i billedkunst kan byde på. (Produktet findes på CD) Video-forelæsninger om Histologi Undervisning: Vibe Jelsbak Disse læringsobjekter er udviklet som video-forelæsninger kombineret med PowerPoint præsentationer. Materialer er specielt fremstillet til brug på den netbaserede bioanalytikeruddannelse, men vil også med fordel kunne bruges af de ordinære studerende på uddannelsen. Alle læringsobjekterne er samlet på en hjemmeside "Bioanalytikeruddannelsen - e- undervisning" hvorfra alle video-forelæsningerne kan afvikles. Se videoforelæsningerne på adressen: Side 15

17 Et læringsobjekt i faget Drama Underviser: Vibeke Boelt Læringsobjektet Grønlænderbørn i Danmark er tænkt som en måde, hvorpå diplomstuderende i dramapædagogik kan forberede sig og efterbehandle undervisningsforløb i drama. Læremidlet viser eksemplarisk på video, hvordan underviseren Vibeke Boelt opbygger sin undervisning og undervisningen suppleres med tekst og refleksionsspørgsmål i et tekstfelt til højre. Progressionen i undervisningen ses i menuen til venstre. Afsnittene svarer til elementer i undervisningsforløbet og giver studerende mulighed for at vælge at se enkelte afsnit af begrænset længde i stedet for at skulle se en lang video. Side 16

18 Et læringsobjekt om diagnostik af infektioner Underviser: Karen Louise Møller ( ) Video i undervisningen på konstruktøruddannelsen i Horsens Underviser: Per Christensen Video i undervisningen i form af egenproducerede læringsobjekter med Camtasia i VIA på Teknisk Merkantil Højskole i Horsens er i en udviklingsfase, hvor den egentlige opstart skete i foråret Tidligere i 2005 blev der dog gjort indledende tiltag med nogle instruktionsvideoer til den da opstartede implementering af Learning Management Systemet Fronter. Side 17

19 Video kan indgå i undervisning i hhv. asynkron og synkron form. Den synkrone anvendelse: Videokonferencer hvor der er mødeholder (underviser) og mødedeltagere (studerende) Diskussionsoplæg med interviews af relevante personer Egentlige streamede live-undervisningsforløb Videoer v. f2f undervisning Den asynkrone anvendelse: Distribution af forelæsninger (optagning uden redigering) Distribuerede læringsressourcer (altså korte sekvenser af 3-7 min.) Instruktionsvideoer hvor man lærer at udføre en bestemt opgave Skærmvideo om software anvendelse Skærmvideo redigeret i en kombination af eksterne videoklip og skærmoptagelser (Camtasia) På Teknisk Merkantil Højskole udviklet en serie videooptagelser under nogle forudsætninger, som beskrives nærmere her på VIA-Medier: Eksempler på videoer kan ses her: Filmiske virkemidler I en filmproduktion anvender man forskellige filmiske virkemidler, som er med til at skabe den rette stemning og perspektiv i fortællingen. I der følgende vil der blive gennemgået nogle udvalgte begreber indenfor filmiske virkemidler. Det er bl.a. begreber, der har relevans i en undervisningssituation. Billedkomposition Billedudsnit eller billedbeskæring handler om at skabe det rette fokus i filmen. Her kan anvendes begreberne total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær. Endelig er der billedperspektiver, hvor man skelner mellem henholdsvis normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv. Total billedet viser hele personen samt omgivelserne. Her kan man overskue, hvad der sker og man får et overblik over situationen. Det bruges ofte som start på en ny scene for at understrege, hvor personen er. Side 18

20 Halvtotal: Her ser man kun noget af motivet. Typisk ser man personen fra taljen og op. Det bruges ofte, fordi man kan se, hvad personen foretager sig. Det er også muligt at se f.eks. ansigtstræk. Halvnær går lidt tættere på og viser typisk personen fra brystet og op. Dette udsnit er velegnet i forbindelse med en dialog hvor man skal kunne se personens ansigtsudtryk. Man ser ofte halvnær brugt efter total, hvor man har identificeret personen. Nærbilledet: Her gå man tæt på motivet og viser og personens ansigt eller en lille karakteristisk del af en genstand. Nærbillede er velegnet til at skildre en persons reaktion. Man ser det også brugt til at vise hvad personen tænker eller føler, så de psykiske aspekter gøre tydelige. Der kan være en spændingsskabende effekt ved at starte med et nærbillede. Ultranær: Her går man unaturlig tæt på motivet. Man viser f.eks. en persons øjne eller mund, eller man viser en lille del af en genstand. Udsnittet er velegnet til at udforske en person og dermed skabe spænding. Det kan også bruges til at skabe en forventning hos seeren og til at forklare en hændelse. Billedet kan virke voldsomt eller skræmmende på seeren. Perspektiv og synsvinkel Normalperspektiv: Kameraet holdes her i øjenhøjde i en neutral synsvinkel og er derfor lige med de personer eller genstande der filmes. Normalperspektiv som udgangspunkt neutral og virker derfor roligt på seeren. Det forsøger ikke at kommentere eller manipulere en person eller en handling. Side 19

21 Frøperspektiv: Her er kameraet placeret lavere end motivet, og der filmes nedefra og op på personen eller genstanden. Det bruges typisk til at manipulere en handling indirekte. Motivet kommer på den måde til at virke enten stort, skræmmende eller dominerende. Beskueren kommer derved til at virke underlegen. Fugleperspektiv: Her er kameraet placeret over motivet og der filmes oppefra og ned på personen eller genstanden. Det kan, som med frøperspektiver, være med til at manipulere den handling, der udspilles. Fugleperspektiv kan give den effekt, at det, der filmes, kommer til at virke småt og nærmest ubetydeligt. Det kan på den anden side også være med til at give seeren et overblik over scenen. Point of view: (forkortet p.o.v.) betyder synsvinkel, altså vi ser det, en person ser. De ovenstående fugle,- frø- og normalperspektiv bliver hver især ofte anvendt som p.o.v. Fugleperspektivet kan anvendes, hvis en person står på en forhøjning og kigger ned på en anden person. Personen, der står nede, vil så blive betragtet i fugleperspektiv, hvorimod personen, der står på forhøjningen, vil ses i frøperspektiv. Normalperspektivet kan også anvendes til at styre blikretning i en optagelse. Kamerabevægelse Under en filmoptagelse kan kameraet bevæges på mange forskellige måder. Gennem kamerabevægelserne kan billedbeskæringen hele tiden ændret sig undervejs. En kamerabevægelse kan være en panorering hen over et landskab, eller det kan være en tiltning op ad en høj bygning. Man kan også zoome ind på et motiv for at fremhæve en detalje, eller der kan være tale om traveling, hvor kameraet typisk er placeret fast på en vogn eller en skinne og følger en person. Endelig kan man opleve kameraet placeret på en kran, så det kan bevæges hen over et område. Håndholdt kamera kan også have en effektfuld virkning på optagelsen. Panorering er en kameradrejning, der enten kan ske fra højre mod venstre eller omvendt. Panorering bruges ofte til at afdække en scene og vise, hvor handlingen foregår. Den kan bruges til at skabe en forventning om, at vi snart ser noget vigtigt. Panorering kan også have en effekt som et point of view, hvor man kan følge blikretningen for en person. Tiltning: Her bevæger man kameraet nedefra og op eller omvendt. Denne bevægelse kan også anvendes som et point of view. Kameraet følger f.eks. personens blik ned på en genstand, der ligger på jorden. Zoom er en teknik, som skabes med kameraets linse, og det er en teknik, der skal bruges med omtanke. Ved at zoome ind eller ud med kameraet kan man variere billedbeskæringen fra total til Side 20

22 supernær. Zoom kan bl.a. bruges til at se noget, der er langt væk. Det kan også bruges til at give en dramatisk overvågningseffekt. Endelig kan zoom bruges som point of view, hvis en person f.eks. kigger gennem et kamera. Traveling: Her bevæger kameraet sig på en vogn eller en skinne, så man har mulighed for at følge motivet, eller man kan bevæge sig enten væk fra eller ind i mod motivet. Det kan derfor ligne zoom en del, men er altså en anden teknik. Traveling kan ofte bruges til at bringe os enten ind i eller væk fra en handling. Håndholdt kamera: Kameraet kan med de urolige og lidt rystede billeder give en autentisk eller dramatisk effekt i f.eks. en forfølgelsesscene. Det kan også give en fornemmelse af, at man som seer er midt i handlingen. Håndholdt kamera er specielt kendt fra Dogme-filmene af bl.a. Lars Von Trier. Klipning af filmen Den måde man klipper filmen på, har stor betydning for, hvordan filmen fortælles. Der opdeles i henholdsvis sekvenser, scener og indstillinger, som tilsammen kommer til at danne rammen for filmens handling. En sekvens består af en til flere scener, som tilsammen udgør en handling. En scene er den handling, der udspiller sig indenfor en bestemt tid på et givent sted. En indstilling er betegnelsen for en optagelse mellem to klip. Et klip er altså det sted, hvor to indstillinger er sat sammen. Der kræves ofte flere indstillinger for at udgøre en handlingsmæssig enhed eller scene. Der er dog eksempler på, at én indstilling kan udgøre en hel scene. Filmens handling består grundlæggende af scener, der kan klippes sammen og det kan gøres på mange forskellige måder. Klipningen bruges også til at opbygge spænding og intensitet. Klipperytmen, der er tiden mellem de enkelte klip og samtidig længden af de forskellige indstillinger i filmen, har betydning for, hvordan filmen opleves. Hvis det er en spændingsfilm med action i, vil der være en hurtig klipperytme for at understrege tempoet og spændingen i filmen. Hvorimod der vil være en langsom klipning, hvis der er tale om en film med en mere rolig handling, der f.eks. indeholder dialog. Det er vigtigt, at man skaber sig et overblik over det samlede råmateriale, der er til rådighed, når filmen skal klippes sammen. Der er bl.a. her, dramaturgien skal tænkes ind, og man skal sikre sig, at kontinuitet, handling og spændingsopbygning hænger rigtigt sammen, så filmens handling bliver realistisk og forståelig. Det er vigtigt at man gennem klipningen skaber kontinuitet og at klipningen så at sige bliver usynlig og ikke forstyrrer handlingen. Der er visse regler og principper, man bør overholde i klipningen. Regler for klipning En af reglerne hedder 180 graders reglen. Det betyder at man altid skal holde kameraet på samme side af den linje som personen/genstanden følger. Et brud med reglen vil forstyrre opfattelsen af det rum der er etableret. Hvis en person bevæger sig i en bestemt retning i rummet vil en Side 21

23 overskridelse af 180 graders linjen bevirke, at personen pludselig skifter retning, hvilket vil virke forstyrrende for handlingen. På samme måde skal man holde kameraet på samme side af en blikretning, når man filmer en person, der kigger og derefter klipper til det, personen ser på. Hvis filmen klippes i et point of view, er det vigtigt at man derefter ser, hvad personen ser og at det sker fra den rigtige vinkel, så det opleves naturligt. Man skal også sørge for at klippene passer sammen i størrelse, så det der klippes fra, passer nogenlunde sammen med det der klippes til. For at skabe kontinuitet i klipningen er det vigtigt at man sørger for at det billedudsnit man forlader handlingen med i en indstilling, svarer til det sted hvor der fortsættes i næste indstilling. Man skal altså sørge for en glidende overgang, der bærer handlingen frem, på en måde så man ikke oplever klipningen. Krydsklipning bruges hvis man har begivenheder der foregår på samme tid på forskellige lokaliteter. Det kan medvirke til at skabe dramatik og spænding i en scene. Parallelklipning bruges når der klippes mellem to eller flere handlinger der ikke mødes. Hvis der er brug for et brud i kontinuiteten eller et spring i tid, kan man benytte forskellige klippemetoder. Hvis handlingen f.eks. skal starte et nyt sted, vil man kunne benytte en Optoning, hvor der tones op fra sort til normal lysstyrke. Til afslutning af en sekvens elle hele filmen kan man benytte en Nedtoning, hvor der blændes fra normal belysning ned til sort. Endelig kan man benytte en Overtoning, hvor de to indstillinger blandes. Indstilling 2 glider ind iver indstilling 1. Det bruges hvis man vil skabe en glidende overgang ved en forkortning af tiden. Det kan også bruges i forbindelse med drømmesekvenser. Lyd Lyd spiller en stor rolle for filmen, både for at understrege handlingen og stemningen i filmen. Selv under de gamle stumfilm, havde man en mand ved et klaver til at understøtte dramatiske passager i filmen. Lyden i filmen er med til at skabe scenerne og kan være med til at manipulere med seerne så scenen opleves på en speciel dramatisk made. Hvad ville f.eks. en Hitchcock film være uden lydsiden? Lydens kvalitet betyder også meget. Et godt og professionel lydbillede vil ofte være vigtigere end at opnå en optimal billedside. Lyd kan, ud over at støtte op om billedsiden, også fungere forankrende som det f.eks. opleves ved voice over, hvor en oplæser følger billedsiden. Det kender vi specielt fra dokumentar eller undervisningsfilm. Man taler i denne sammenhæng også om begreberne on-screen og off.screen eller diegetisk/non-diegetisk lyd. Det handler her om, hvorvidt lyden knytter sig til eller kommer fra et element i billedsiden. Dette vil blive uddybet senere. Man kan opdele filmens lyd i forskellige typer: Side 22

24 Reallyd er den lyd, der stammer personer eller andre kilder i filmen, det er altså lyden af det, vi ser. Det knytter sig derved direkte til filmens handling og er med til at understrege det visuelle og autentiske i scenen. Selv om der er tale om reallyd, kan den godt være bearbejdet. Det kan enten være ved at dæmpe eller forstærke reallyden, så det kan være med til at fremhæve en bestemt betydning i filmen. I de professionelle film arbejdes der også med eftersynkronisering af reallyden for at skabe den bedst mulige lyd. Der er her tale om en effektlyd, der bare virker realistisk og understøtter handlingen på billedsiden. Effektlyde bruges som beskrevet ovenfor til at understøtte billedsiden og til at frembringe en bestemt stemning eller effekt i scenen. Effektlyden behøver i modsætning til reallyden ikke at være realistisk i forhold til filmens handling eller den scene effektlyden indgår. Det kan f.eks. være eksplosioner, hylende dæk eller en knirkende dør. Det sker tit med en overdreven lyd for at forstærke effekten. Tale/dialogen er noget af det vigtigste i film- og videoproduktion og er som sådan det bærende for handlingen. De enkelte replikker er med til at karakterisere personerne og dialogen kan afsløre hvilket magtforhold og relationer, der er mellem dem, der taler. I de didaktiske genrer er det vigtigt, at sproget er tydeligt og præcist, hvorfor der ofte udarbejdes et manuskript i disse situationer. Det kan være et oplæg eller et speak til billedsiden. I dokumentar genren kaldes fortællerstemmen et speak. Det bruges til at kommentere og forklare det, der sker på billedsiden. Voice-over anvendes, når man har brug for en fortællerstemme. I den didaktiske genre vil det f.eks. være en underviser, der forklarer ting, der sker på billedsiden eller det kan foregå som picture in picture, hvor man ser fortælleren eller underviseren i et lille billedudsnit på skærmen. I film bruges voice-over ofte til at forklare, hvad der sker på billedsiden for at understøtte handlingen. Her skelner man mellem on-screen- og off-screenfortæller, hvor den første er til stede i filmen som 1. persons fortæller. Off-screenfortælleren er derimod ikke synlig i filmen. On-screen / off-screen lyd kaldes også for henholdsvis diegetisk og non-diegetisk lyd. Diegetisk lyd stammer fra en kilde på billedsiden. Det kan f.eks. være lyden af en bil, der kører forbi, eller en radio, der spiller. Hvis bilen forsvinder ud af billedet og man stadig kan høre bilen, så bliver den til non-diegetisk lyd. Lyden af bilen er stadig en del af filmen, men man kan bare ikke se bilen. Nondiegetisk- eller off-screen lyd er altså lyd, der ikke stammer fra handlingsplanet, men er derimod en effektlyd, der kan være med til at skabe den rette stemning. Det kan f.eks. være musik. Musik er vigtig for, hvordan man oplever en film, og den er et vigtigt element til at skabe sammenhæng i filmen. Det gælder særligt for fiktions- og dokumentarfilm. I den didaktiske genre spiller musikken ikke en afgørende rolle, men den kan dog bruges som stemningsskabende og understøttende for fortællingen. Side 23

25 Lys og lyssætning Lys er som et filmisk virkemiddel ikke det første, man tænker på, men lys kan være med til at skabe både stemning og handling. Lyset kan have stor betydning for, hvordan vi oplever filmen. Den kan bl.a. være med til at skabe uhyggestemning eller understrege en persons karakter. Lys kan også medvirke til at skabe særlig fokus på noget vigtigt i filmscenen. Man skelner mellem forskellige lyssætninger. Normalt lys (naturligt lys): Her bruges ingen kunstige lyskilder ved lyssætningen, som f.eks. spot eller lamper. Der er kun den lys, der er på lokation og der kan virke naturtro og realistisk. Lyset har forskellige farvetemperaturer. Udendørs lys er domineret at de blålige nuancer, som også betegnes som de lidt kølige toner, hvorimod indendørs lys mere er domineret at de rødlige nuancer, som hører til de den varme ende af skalaen. Studielys: Her kan man enten benytte high key, som er belysning med projektører og spot. Eller det kan være low key, hvor lyssætningen er mørkere i tonen og anvender skygge som virkemiddel. Farven i lyset kan være forskelligt. Glødelamper indeholder mere rødt lys, hvorimod halogenlamper indeholder mere blåt lys. Læs mere om lyssætning under videoteknik. Videoteknik Videokamera Det kan være meget vanskeligt at skulle vælge det helt rigtige videokamera, hvis man vil ud at købe et. De findes i mange prisklasser og tilbyder en række forskellige faciliteter. Uanset valg, kan det stærkt anbefales, at man holder sig til det samme mærke ved senere køb, så man på institutionen ikke står med flere forskellige modeller. Hvis man f.eks. ønsker at lave optagelser med flere samtidige kameraer kan det give problemer, hvis de ikke er ens. Hvert kamera med dets optik har sin helt egen helt karakteristiske måde at optage på. Derfor kan der være vanskeligt at skulle redigere mellem optagelser fra to forskellige kameraer. En vigtig ting, man skal være opmærksom på ved kameravalg er, at der både er en ind- og udgang på kameraet, så det er muligt at overspille video fra et kamera til et andet. En anden væsentlig detalje er at kameraet har mulighed for at tilknytte en ekstern mikrofon. Den interne mikrofon er ikke optimal, da den kan optage intern støj fra kameraet. Side 24

26 Inden man køber, er det en god idé at kigge sig lidt omkring på forskellige anmeldelser på nettet for at få gode råd og tips her. camcorder.com/ PriceRunner.dk (sammenlign produkter) Reviews.Cnet.com (camcorders) Canon.dk tips og hints videokamera Kelkoo.dk - videokameraer Mikrofon Den mikrofon, der er indbygget i kameraet, er ikke tilstrækkelig, så det er nødvendigt at købe en ekstern mikrofon for at sikre ordentlig lydkvalitet. Der findes en lang række forskellige typer af mikrofoner, som optager med forskellige optageprofiler. Der er retningsbestemte mikrofoner til at montere på kameraet, en såkaldt shot-gun mikrofon, eller det kan være trådløse mikrofoner til placering på et bord eller direkte på personen. De trådløse kan enten være radiostyret eller styret via Bluetooth. Den sidst nævnte type kan anbefales. Den er nem at styre og giver en god lyd. Ved køb af mikrofoner er det også en god idé at afsøge nettet for gode råd. Thomann.de/dk mikrofoner Amazone.com - Bluetooth Wireless ( ) HIFI priser sammenlign mikrofoner ( ) Stativ Det er vigtigt at købe et godt og stabilt stativ. Stativet er ret afgørende for en god og rolig optagelse. Derfor bør man vælge en god kvalitet og ikke købe for billig. Stativet skal have et godt hoved, der kan låses i en bestemt stilling og samtidig giver mulighed for både panorering og tiltning i en rolig bevægelse. Benene skal kunne justeres i forskellig længde og så bør der være monteret et vaterpas på stativet, så man kan sikre sig at kameraet optager i vandret stilling uanset underlaget. Side 25

27 Lamper Der findes forskellige typer af lamper, filtre og reflektorskærme, som anvendes ved lyssætning under en videooptagelse. Der kan også være brug for stativer til lamperne. Lyset spiller en vigtig og aktiv rolle under optagelserne ved at det medvirker til at skabe stemning gennem henholdsvis farve, koncentration og rytme. En del af scenografien kan bl.a. skabes ved hjælp af lyssætningen. Ved film- eller videooptagelser har lyssætning en meddigtende betydning. Ved hjælp af lamper, reflektorer, filtre, røg og andre virkemidler kan man "male" med lyset og derved fremhæve udvalgte billedelementer. Man kan ændre stemning og påvirke aktørernes udseende. Det kan gøre motivet synligt for seeren, så det fremstår realistisk og det kan være med til at skabe en stemning omkring motivet, som kan sætte gang i seerens fortolkning. Det kan f.eks. være med til at skabe drømmeagtig tåge, romantisk solskin, truende mørke eller lystig kulør og dermed ændre stemningen i de forskellige scener. Der findes grundlæggende tre typer af lyskilde,r når man skal lave videooptagelser indendørs. Hovedlyset, også kaldet spotlyset kommer fra en enkelt lyskilde, som sender et hårdt lys der oplyser motivet og giver det form og karakter. Spotlyset tegner et omrids af motivet, men det kaster også nogle slagskygger på motivet eller på baggrunden. Hovedlyset placeres i en spids vinkel i forhold til kameralinjen. Man kan variere skyggevirkningen ved at ændre på højden. Udfyldningslyset eller det bløde lys er ikke så kraftigt som hovedlyset. Det udbløder virkningen af hovedlyset og fjerner eller udvisker skyggedannelsen. Udfyldningslyset kommer fra en lidt større lysende flade, der gør udfyldningslyset lidt svagere. Lyset dækker et større område og blødgør bl.a. Side 26

28 de slagskygger, som hovedlyset har skabt. Hvis udfyldningslyset bliver for kraftigt, risikerer man at motivet bliver fladt og uden konturer. Det blødgørende udfyldningslys placeres ofte i en tilsvarende vinkel, modsat hovedlyset i forhold til kameraretningen. En reflektorplade (flamingo) kan bruges til at reflektere hovedlyset og kan dermed gøre det ud for udfyldningslyset, hvorved lyset blødgøres. Baglyse,t som også kaldes kantlyset, placeres bag motivet, men lidt forskudt, så det ikke rammer direkte ind i kameraet. Baglyset er også et spotlys, men ikke så kraftigt som hovedlyset. Lysstyrken kan dæmpes ved at øge afstanden eller ved at anvende et ND-filter på lampen. Baglyset har til formål at skære motivet fri af baggrunden, så det markeres skarpere. Afhængig a,f hvordan motiv og baggrund passer sammen, kan man tilpasse sig baggrunden ved at anvende farvefiltre til lampen, så kantlyset fremtræder tydeligere. Ved lyssætning skal man også være opmærksom på blanke emner i motivet, som let kan reflektere i lyset og skabe forstyrrelse i optagelsen. Side 27

29 Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder Hanne Wacher Kjærgaard, VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Programkoordinatorer Design af it og mediebåret læring Vibe Alopaeus Jelsbak, E-læring i organisationer og Digitale test og evaluering Hanne Wacher Kjærgaard, hwk@viauc.dk VIA University College Videncenter for e-læring og medier Skejbyvej Risskov