Strøm på danskfaget. Oplæg ved Konference om danskfagets forskellige skrivegenrer og didaktiske udfordringer i hhx Kl , 31.

Transkript

1 Strøm på danskfaget Oplæg ved Konference om danskfagets forskellige skrivegenrer og didaktiske udfordringer i hhx Kl , 31. januar 2012 Nikolaj Frydensbjerg Elf, Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet

2 Ph.d.-projekt : En mediepædagogisk vinkel på H.C. Andersen Bl.a. eksperiment med fokus på mundtlighed receptivt og produktivt Observation af en pige og en dreng ved skærmen Observation af drenges produktive leg med teknikken og æstetikken Et integrerende litteratur- og mediehistorisk forløb En historie om elektroniske tekster og web 1.5 En historie om en udfordring af danskfagets kompetence- og dannelsessyn Strøm på H.C.A.

3 Strøm på H.C.A. i mange medier og modaliteter

4 Deltagende læreres vurdering af projektet Fortalte om erkendelsesudvikling fra lidt usikker eller defensiv beskytterposition af Dansk til nysgerrig udforskning af et fag i forandring Argumenterede både før og efter for hierarki mellem litteratur og andre medier/modaliteter Anerkendte det produktivt-kreatives betydning Anerkendte diskrepans mellem lærere og elevers smagsregimer Vurdering styret af makroforhold: evalueringskultur, implicitte forestillinger om kvalitet og dannelsesstof i undervisning

5 Konkret lærerafrapportering Karen Hvad er dine umiddelbare kommentarer til forsøget med animation? Jeg var lidt nervøs for kvaliteten tegnefilmene er ofte poppede, de fjerner Mouton-Rotschild kvaliteten fra Andersens historier. Dette kan man dog tage højde for, når man analyserer. Tegnefilmene er gode analyseobjekter, selvom de ikke når originalerne til sokkeholderne. Hvad var din indgangsforventning til forsøget da du havde læst materialet? Spændende og nyt, men lidt farligt ofte ender forsøg med lal hvor det faglige niveau styrtdykker. Hvordan vurderer du følgende påstand: Det er ikke danskfagligt relevant at beskæftige sig med multimedier såsom animationer, hverken receptivt eller produktivt? Det er selvfølgelig forkert og udtryk for en forældet tekstopfattelse men der er alt mulig grund især i dag til at være kvalitetsbevidst.

6 Elevevaluering om mundtlighedseksperiment METTE men jeg synes da det har været sjovt, fordi det har været anderledes ANNA ja det har været sjovt fordi det har været anderledes, men hvor indholdsrigt det har været, det ved jeg så ikke SIGNE nej METTE nej altså jeg ved ikke hvor meget man kan bruge det til her bagefter ANNA nej METTE men jeg synes da det har været rart at få lidt afveksling SIGNE ja det har det været METTE i forhold til de normale analyser ANNA ja, det er jeg med på

7 7 principper for forsøget på at integrere multimodal mediepædagogik i dansk 1. Praksisbegrebet: Det udvidede tekstbegreb 2. Ændret genstand: Fra sprog-litteratur til modaliteter/medie 3. Interesse for elev(er)s meningsfulde betydningsdannelse i tegnsystemer 4. Receptive-kritiske analysediscipliner 5. Produktive-kreative gørensformer 6. Dekonstruktion af fagets vidensopbygning nye vs. gamle medier remediering nationale vs. globale medier glokale medier litteratur vs. sprog vs. medier kulturel semiotik 7. Løbende metakognition og didaktisering om mediernes betydning gennem evaluering og refleksion

8 Artikel: Hvilken kanon for hvem? i GymPæd 2.0 (

9 Dansk Noter: Elektroniske tekster - om at sætte strøm til danskfaget Teser til en videre disposition for oplæg i dag Der har længe været sat strøm på fagets tekster: Et mediehistorisk blik på danskfaget Er der noget nyt ved nye medier, fx web 2.0? Ja! En danskfagsdidaktik med større fokus på det produktive / meningsforhandlende deltagelse Teori-praksis-problemet: Nordfag-projektet som case Måske en kritisk bemærkning til at tage hjem på

10 McLuhans refleksion over medieudviklingen i 1950erne til engelsklærere The fully motivated student is creative in his consumption and cognition. He is co-author and co-producer, so that the new teaching must increasingly cast the student in co-teacher roles. And, indeed, he is already potentially in such a position because of his vast intake of information in out-of-classroom experience, which is only in part shared by the teacher. En profeti om læring i web 2.0 eller overdreven teknodetermisme? Eleven er kreativ i sin komsumption og kognition i enhver analyse ligger også produktion af ny betydning Momentane omvendinger af autoritetsforhold fordi elever har mange medieerfaringer som lærer ikke har, og i de erfaringer opstår refleksion, viden, kompetence Han hedder Johnny. Vigtigt at forstå disse forandringer for at kunne motivere Johnny. Og Viktor og Emilie.

11 Mediepædagogikkens tre moder Romantik... McLuhans revolutionære retorik ; generation IT Marxisme beskyttelsen af de tomme kar Realisme K... medierne er kommet for at blive; alle kan noget med medier, men ingen alt, inklusive læreren (Henry Jenkins, Convergence Culture, 2008)

12 Noget nyt ved nye medier? Åbent spørgsmål: Udforskning af muligheder affordances ved både nye og gamle medier kan pege på nye erkende-, lærings- og handlemuligheder Digitale medier muliggør fx mere multimodal kommunikation i mange medier og medieplatforme Web 2.0 er udtryk for mulig ny brug af web 1.0 med større grad af deltagelse Nødvendiggør nye medier nyt kompetencemål for danskfaget og for skolen mere generelt?

13 Web 2.0-karakteristika I blogs, wikier og sociale netværkstjenester ser man én eller flere af disse karakteristika: Brugerdeltagelse Peer-evaluering Kollaborativ meningsproduktion Vidensdeling Vidensskabelse gennem samarbejde Genbrug i nye sammenhænge Massernes viden Distribueret ejerskab Læring som meningsforhandlende kommunikation Jf. Dohn & Johnsen, E-læring i web 2.0, 2010

14 Twitter og wikiers oplagte muligheder Oplagt mediefunktion Oplagt vidensform Oplagt tidsforbrug Oplagt læringssamarbejde Oplagt integration i undervisningen i alle fag Oplagt integration i dansk Erlend Loes, Juuls og andres brug af Twitter Interaktionsmedie Opbygge sociale relationer Sprede viden Hjælpe, oplyse, udveksle, kommentere, stille og svare på spørgsmål, pege på, ideer Kortvarigt og hurtigt Man kan hurtig skifte tema Kooperation Individuelle meddelelser af informationer til hinanden Ekstra kommunikationskanal Mediet bruges som en baggrundskanal, hvor hver enkelt kan opsøge og give hjælp, lave forståelseskontrol og komme med ideer, links, bidrag etc. Gøre mediet til genstand for kommunikationsanalyse med fokus på form, funktion og indhold samtidig med at det bruges Wikier som fx Wikileaks eller læringswikier Lagringsmedie Opbygge fælles referenceramme Samle viden Opsummere, gemme, forædle begrebsafklare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere, repetere Langvarigt og tidskrævende Man arbejder på det samme tema længe Kollaboration Fælles produktion af fælles viden på hele klassen eller i en gruppe Fælles note- og begrebsapparat Mediet bruges som et samlingssted, hvor den vigtigste viden noteres, gemmes, udbygges, diskuteres, repeteres, evalueres, kildekritiseres og forædles. Gøre mediet til genstand for kommunikationsanalyse med fokus på form, funktion og indhold samtidig med at det bruges

15 Blog and talk Blogs er en web 2.0-skrivegenre der typisk bruges til at udtrykke sin spontane personlige mening med En slags subjektiv dagbogslignende tænkeskrivning, som gennem kommentarfunktionen inviterer til deltagelse i processen En specifikt danskfagligt formål: Gør bloggen til genstand for kommunikationsanalyse, fx i forbindelse med analyse af processen og produktet af ny litteratur Man kan tillempe bloggen til undervisning ved at fokusere på forskellige didaktiske og læringsmæssige mål (jf. Dohn og Johnsen, 2009), fx Faglig forståelse, skriftligt og mundtligt Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre Tværgående (proces)vejledningsfunktion Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret Metakognition og refleksion over faglig relevans og læreproces 15

16 Sammenligning: (Lære)bogens normale og oplagte brug Kommunikationsmodel: afsender publicerer meddelelse/indhold via medie til mere eller mindre passiv individuel modtager Indholdet forstås som objektivt, noget afgrænset Afsenderen fungerer som ekspert og garant for indholdet. Tenderer mod undervisning som transmission og læring som tilegnelse

17 Men: Ny litteratur udfordrer Generativ litteratur Fx algoritmepoesi af Thomas Thøfner; googlepoesi af Pejk Malinovski Vagn Steens Digte?, Svend Aage Madsens Dage med Diam Intertekstualitet, tilfældighedsprincipper, databaser og ikke mindst læserne er med til at tilskrive teksterne mening Tekstanalytisk pointe: Denne litteratur viser os væk fra nykritikken i retning mod Bachtins dialogisme og læsning-som-web 2.0- meningsforhandlende-deltagelse.

18 På vej mod et nyt kompetencemål? Fra literacy til design We have moved from literacy as an enterprise founded on language to textmaking as a matter of design, an enterprise founded on a variety of forms of representation and communication. From competence in use we have moved to competence in design and, with that, innovation and creativity (through the use of many modes) are now in centre (Kress, 2003, p. 105) Fra tekstanalysekompetence til multimodal mediekompetence (semiocy) Det er med digitale medier ganske enkelt blevet langt lettere at være kreativ producent i udvidet multimodal forstand og at distribuere sin tekst samtidig med at man kritisk læser og interpreterer. (Elf og Hanghøj, 2011)

19 Tilbage til virkeligheden: Nordfag.net-projektet Et samarbejde om spørgsmålet: Findes den nordiske skole? Case: Nordisk-faget dansk/svensk/norsk Empiri fra 2007: Dagbøger og et interview af 26 lærere i Danmark, Sverige og Norge Hovedfund: Systemerne er forskellige, men de didaktiske diskurser og ikke mindst dilemmaerne er i høj grad ens

20 Mit studies spørgsmål, materiale, metode Hvordan italesætter lærerne mediernes betydning i modersmålsfaget? Hvilke mediediskurser tænkes inden for og uden for faget? Første fund: Mediediskurser fylder ikke nævneværdigt meget i materialet. Det gør litteratur og skriftlighed. Metode: Media literacy-analyse 20

21 Media literacy-analysens grundlæggende skelnen At undervise MED medier Diskursen om medier som undervisningsteknologi Fund: Teknologidiskursen dominerer klart mest; den opleves som et krydspres fra både ledelse og elever At undervise OM medier Diskursen om medier som vidensdomæne Fund: Analyser af mediers former og virkemidler fylder en del, ofte med lettere beskyttende tendens 21

22 Opsamling som en kritisk bemærkning til at tage hjem på Lützens artikel: Dannelse har ikke noget med medier at gøre i Dansk Noter, dec Enig i overskriften! eleverne er altid med på et eller andet medieformidlet beat. Men det er ligegyldigt, for de kan ikke analysere det, det kan derimod deres dansklærer, og det er i dennes billede, de skal dannes. (s. 32) Ikke enig i analysen! Elever kan analysere, i en vis udstrækning og på forskellig vis, det har de bl.a. lært i folkeskolen og gennem medieerfaringer Lærerens forbilledlige analyse behøver ikke være den eneste rigtige Der opstilles en problematisk modsætning mellem at analysere og producere Vejen til dannelse ikke alene at lære eleverne at analysere, men mere bredt at udvide deres semiotiske beredskab så de kan begå sig i samfundet på et privat, et arbejdsmæssigt, et civilt og et studiemæssigt plan.