Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Steen Mogensen Bakkedalvej Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur Struer kommune har den 2. februar 2015 modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere et jordvarmeanlæg på matr. nr. 1, Borregård, Hvidbjerg beliggende ved ejendommen på Bakkedalvej 10, 7790 Thyholm. Du har den 29. juli 2015 mundligt (i forbindelse med min naturbesigtigelse) ændret placeringen af jordvarmeslangerne, så et langt mindre naturareal berøres. DATO JOURNALNUMMER P RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE STRUER E: TEKNISK@STRUER.DK T: SAGSBEHANDLER: TINA PEDERSEN T: Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. De berørte strandengsarealer fremgår af kortet nedenfor. KMS copyright Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD samt DDO copyright COWI Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 10

2 Afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven Der meddeles hermed dispensation efter 65 jfr. 3 i Lov om naturbeskyttelse 1 (beskyttet natur) til det ansøgte, idet det vurderes, at nedgrubning af jordslanger ikke vil påvirke de beskyttede strandenge væsentligt, da projektet vurderes, ikke at vil give anledning til en permanent tilstandsændring eller forringelse af naturindholdet. Dispensationen er givet på følgende vilkår: 1. Jordvarmeslangerne skal nedrilles/nedgrubbes. 2. Jordvarmeslangerne må kun nedgraves i de områder, som er markeret med rødt på kort nedenfor Dvs. slangerne må ikke nedrilles i det fine våde strandengsareal, som er markeret med grønt på kortet nedenfor. Syd for Borregård Bæk må slanger nedrilles langs strandvolden og i en max. afstand af 6 meter fra strandvolden. 1 LBK nr. 951 af 03/07/2013 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 10

3 I området syd for stalden/ syd for havens græsplæne må slanger nedrilles langs strandvolden på en ca. 90 m strækning og i en bredde på 0 til 10 meter fra strandvolden. 3. Evt. overskudsjord fra nedgrubningen af jordvarmeanlægget må kun udlægges indenfor områder markeret med rødt på kortene ovenfor. Dvs. der må ikke ske jordflytning, og overskudsjord må ikke udlægges i den våde strandeng (markeret med grønt) 4. Der må ikke tilføres jord udefra i forbindelse med etableringen af jordvarmeanlægget. 5. Etableringen af jordvarmeanlægget må ikke give anledning til terrænændringer. 6. Engen skal reetableres. Reetablering skal ske ved at,; a) terrænet gendannes, b) den naturlige vegetation reetablerer sig selv dvs. der må ikke plantes, udsås frø eller gødskes. 7. Strandengen på matr. nr. 1, Borregård, Hvidbjerg skal afgræsses eller tages høslæt i 10 år fra det tidspunkt jordvarmeanlægget etableres. Der gøres opmærksom på, at Holstebro Museum skal kontaktes på telefon nr inden arbejdet sættes i gang. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 10

4 Tilladelsen efter Naturbeskyttelsesloven vil blive offentliggjort Struer Kommunes hjemmeside den 7. august Denne tilladelse fritager ikke ansøger for at søge eventuelle andre tilladelser, som lovgivningen måtte kræve. Sagsfremstilling For at tage størst mulig hensyn til følsom natur i området har din entreprenør (Flovlev Maskinforretning) den 10. marts 2015 informeret kommunen om, at slanger nedlægges med en grubber, som nøjes med at lave en rille i jorden. Der bliver en mindre jordforhøjning, som efterfølgende vil synke ned i grubbe. Derved flyttes jord ikke og der laves ikke terrænændringer. Ved enden af hver streng graves der 1-2 m, hvor slangen skal vende. Struer Kommune har den 29. juli 2015 besigtiget strandenge i området med henblik på at få kendskab til engenes naturtilstand. Der redegøres for besigtigelsen og stradengenes tilstand i vedlagte bilag. I forbindelse med besigtigelsen blev du orienteret om strandengenes tilstand. Dele af strandengen syd for Borregård er våd og saltvandspåvirket med en karakteristisk strandengsvegetation i en god tilstand. Andre dele af strandegen er tørrere, hvor vegetationen fuldstændig er domineret af rødsvingel og er i en ringe tilstand. Du ændrede placeringen af jordvarmeslangerne den 29. juli I den oprindelige ansøgning ønskede du at udlægge alle jordvarmeslanger i strandengen syd for Borregård Bæk. For at tage størst mulig hensyn til naturen har du ændret placeringen af jordvarmeslangerne, så de udelukkende placeres ved TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 10

5 siden af strandvolden, hvor vegetationen er domineret af rød svingel og naturtilstanden er ringe. (Slanger vil således ikke nedgrubbes i den våde strandeng, som er i en god tilstand). Derudover har du inddraget en stor del af din have til nedlægning af jordvarmeanlægget. Du har oplyst, at dele af din græsplæne er etableret på stabilgrus (murbrokker fra den gamle gård), hvorfor det ikke er muligt at inddrage hele din have/græsplæne til jordvarmeanlægget. Endelig nedlægges dele af jordvarmeanlægget i en strandeng syd for din stald/syd for din græsplæne. Strandengen er også her domineret at rød svingel samt stor forekomst af krybhvene, og er i en ringe tilstand og uden særlig værdi. For at naturtilstanden kan forbedres og opretholdes vil strandengene, hvor jordvarmeslangerne nedlægges, blive afgræsset eller taget høslæt i 10 år fra det tidspunkt jordvarmeslangerne er nedlagt. Nedgrubningen af jordvarmeslangerne vil fjerne noget af vegetationen. Potentielt kan ca. 400 m 2 (syd for Borregård Bæk) og 900 m 2 (syd for stalden) rød svingels-strandengsvegetation blive midlertidig påvirket som følge af nedgrubningen af jordvarmeslanger. Vurdering På baggrund af de fastsatte vilkår er det Struer Kommunes vurdering, at strandengen i løbet af ganske kort tid vil være reetableret. I løbet af 1-2 vækstsæsoner vurderes et plantesamfund domineret af trivielarten rødsvingel samt krybhvene (for den sydlige strandeng) at være genetableret. Nedgravning af jordvarmeslanger vurderes derfor ikke at kunne give anledning til en permanent tilstandsændring. Derudover vurderes nedgravningen af jordvarmeanlægget heller ikke at kunne påvirke områdets naturindhold negativt, idet jordvarmeslangerne nedgrubbes i den tørrere del af strandengen, som er domineret af rød svingel og i ringe tilstand. Der er således ingen risiko for, at nedgrubning af jordvarmeslangerne vil kunne give anledning til en fjernelse/udrydning af sjældne og værdifuld strandengsplanter eller strandengsindikatorarter, da sådanne planter ikke forekommer på den tørrere græsdominerede strandeng. Det vurderes således, at nedlægning af jordvarmeslanger ikke vil have en negativ effekt på strandengenes tilstand på grund af, at arealet er i en ringe tilstand, at der i dag forekommer en græsdomineret vegetation med trivielarter, som forventes at reetablere sig i løbet af en til to vækstsæsoner, at der ikke er tale om en permanent tilstandsændring, at der er tale om, at et meget lille areal berøres og at strandengene vil blive afgræsset/taget høslæt i 10 efter år etableringen af jordvarmeslangeren, som vil have en positiv påvirkning på naturtilstanden. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 10

6 Vurdering i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV-arter): Natura 2000 Jordvarmeanlægget etableres inden for Natura 2000-område N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, som udgøres af Habitatområde H28 og Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. F27. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområde nr. F27 fremgår af nedenstående oversigt. De berørte strandengsarealer er kortlagt af Naturstyrelsen som 1330 strandenge og er således en del af udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen har udarbejdet en Natura 2000 plan for området og Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan. Kommunen er forpligtiget til at arbejde for, at der opnås gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-området. Det fremgår af Natura 2000-planen at prognosen er ugunstig for strandenge pga. afvanding, invasive arter samt tilgroning. Desuden fremgår det af Basisanalysen , at der i Natura området N28 forekommer mellem ha strandeng, og at mere end 800 ha af strandengene er i en høj-god naturtilstand. Nedlægning af jordvarmeslange vil maksimalt berøre 0,13 ha strandeng, som er i en ringe tilstand. At så lille en del af det samlede 1330 strandengsareal berøres vil ikke kunne påvirke Natura 2000 området væsentligt og have indflydelse på opnåelse og opretholdelse af gunstig bevaringsstatus. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 10

7 Derudover er det berørte strandengsareal i ringe tilstand og nedlægningen af jordvarmeslanger vil ikke give anledning til en permanent tilstandsændring, da vegetation vil reetableres. Endelig medfører etableringen at jordvarmeanlægget, at strandenge vil blive afgræsset eller taget høslæt i 10 år, hvilket vil have en positiv effekt på naturstilstanden, og som vil elemimere tilgroningstruslen. Jordvarmeslangerne etableres uden for kortlagte områder med 1220 strandvold med flerårige planter og vil derfor ikke kunne påvirke den beskyttede strandvoldsvegetation. Dyrearterne på udpegningsgrundlaget for N28 er primært knyttet til Limfjorden og strandengene vurderes ikke at være af nogen væsentlig betydning for dyrearterne på udpegningsgrundlaget. Odder vurderes at leve i tilknytning til Borregård Bæk, men vurderes ikke at blive berørt af projektet Fuglene Hvinand og Topppet Skallesluger holder primært til på Limfjorden. Strandengene vurderes ikke at være et sted, hvor Hvinand og Toppet Skallesluger opholder sig på land. Det berørte strandengsareal vurderes heller ikke at være opholdssted for lysbuget knortegås og hjejle eller at udgøre et egnet ynglested for klyde og havterne. Fuglene på udpegningsgrundlaget vurderes derfor ikke at blive påvirket væsentligt som følge af projektet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at nedlægning af jordvarmeslanger ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, eller være til hinder for, at der kan opnås og sikres gunstig bevaringsstatus. Bilag IV-arter Følgende arter kan tænkes at forekomme i Struer kommune: - spidssnudet frø - stor vandsalamander - strandtudse - odder - birkemus - småflagermus - markfirben Spidssnudet frø, stor vandsalamander, strandtudse og odder lever alle i tilknytning til våde naturtyper. Odder lever i tilknytning til Borregård Bæk, men vurderes ikke at vil blive påvirket af projektet. Strandengsarealet, hvor jordvarmeslangerne nedgrubbes, vurderes at være for tør til at udgøre et egnet levested for spidssnuet frø, stor vandsalamander og strandtudse. Arterne findes måske i tilknytning til de vådere dele af strandengen, men da de våde strandenge ikke berøres af projektet, vurderes disse bilag IV-arter ikke at blive berørt af projektet. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 10

8 Arter af småflagermus kan forekomme i området, men projektområdet vurderes ikke at være egnet som raste-, opholds- eller yngle-lokalitet for flagermus, da der ikke forekommer træer på engen. Nedgravning af jordvarmeslanger vurderes derfor ikke at kunne påvirke potentielle flagermusbestande i området. Vedrørende birkemus så findes der ikke et enkelt, typisk birkemushabitat, da birkemus kan forekommer i mange forskellige habitater, der varierer fra vidtstrakte eng- og ådalsområder til små øbiotoper af fx jorddiger, levende hegn og græsarealer i landbrugslandet. Danske og udenlandske undersøgelser tyder dog på at lokaliteter med birkemus som oftest har to fællestræk: en hvis fugtighed og tæt bundvegetation. Projektområdet har en tæt bundvegetation. Struer Kommune har ikke kendskab til, at der skulle være registreret birkemus på Thyholm. Nedgravningen af jordslanger vurderes ikke at kunne udgøre en væsentlig påvirkning på en potentiel lokalbestand af birkemus, da der forventes en hurtig reetablering af områdets vegetation. Struer Kommune har ikke kendskab til, at der lever markfirben i området. Velegnede områder for større bestande af markfirben er forholdsvis afvekslende landskaber med solvendte skrænter, løs jord og partier med ringe eller intet plantedække til æglægning og overvintring. Derudover bør et habitat for markfirben have spredt opvækst af lave buske (hedelyng, hvidtjørn, hunderose, brombær, hybenroser o.lign.) og frodigere partier med kraftigere urtedække for skjul, fødesøgning og varmeregulering. Sten, grene, træstammer o.lign. er velegnede som rastesteder og solpladser. Engen har en tæt grønsvær men uden løs jord, uden opvækst af lave buske. Som følge heraf vurderes engen ikke at kunne udgøre et egnet leversted for markfirben, hvorfor denne vurderes ikke at blive påvirket af projektet. På baggrund af ovenstående vurderes det således, at bilag IV-arter ikke vil blive påvirkede af projektet. Klagevejledning Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og andre der har en væsentlig interesse i afgørelsen. En eventuel klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes gennem Klageportalen. Du klager via Klageportalen, som du finder via link på Klageportalen ligger på og hvor der kan logges på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Struer Kommune. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Vejledning om TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 10

9 gebyrordningen og gebyrets størrelse kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort. Klagen skal indsendes senest 28. august Er klagen ikke modtaget senest kl på datoen for klagefristens udløb, kan klagenævnet beslutte at klagen ikke er indsendt rettidigt. Hvis der klages rettidigt, må dispensationen (tilladelsen) ikke udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Naturog Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. Hvis nogen klager over afgørelsen, vil dette blive meddelt ansøger. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra dette brevs dato Vedlagt: Bilag 1 - Naturbesigtigelse Med venlig hilsen Tina Pedersen Naturmedarbejder TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 10

10 Kopi sendes til: Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø: e.mail: Dansk Ornitologisk Forening: Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Danmarks Naturfredningsforening: e- mail: Danmarks Sportsfiskerforbund: Frands Jensen, Jagtforeningerne i Struer kommune, Tjørnevej 29, Serup, 7790 Thyholm frands.jensen@altiboxmail.dk TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 10