superfede opgaver Ønsker nogle Officer i Irak: Hjemmefronten skal fungere Mange gode grunde til at øge civilt-militært samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "superfede opgaver Ønsker nogle Officer i Irak: Hjemmefronten skal fungere Mange gode grunde til at øge civilt-militært samarbejde www.hod."

Transkript

1 Linieofficerernes Fagblad 06 august 2006 Officer i Irak: Hjemmefronten skal fungere Mange gode grunde til at øge civilt-militært samarbejde Ønsker nogle superfede opgaver

2 Linieofficerernes Fagblad INDHOLD Opslagstavlen... 2 Faldskærmsgeneral LEDER: Personeltjenesten set med deres egne øjne... 5 Seriøse lønforhandlinger skal i gang nu... 6 KOMMENTAR: Når et køretøj ikke bare er et køretøj... 7 Hjemmefronten er den vigtigste... 8 TEMA: Fremtidens officerer Jeg bliver...10 Én gang officer Dette er en dansk arbejdsplads...16 Lokal opbakning til beredskabsfolkene TEMA: Militær- og kulturhistorie Den gode historie Fit for fight Forslag til OK Divisions indsats var ikke så ringe endda Estisk søofficersuddannelse på vej Mindeord Pensionsalder for officerer fastholdes for nuværende Chef for Danske Division, generalmajor Knud Bartels (med blå hjelm), trådte i karakter ved DMI s forbundsmesterskaber i faldskærmsudspring på Flyvestation Skrydstrup. Generalen tog simpelthen op med redningshelikopteren, sprang ud fra meters højde, dalede ned og landede foran de cirka 40 deltagere fra hær, søværn, flyvevåben og Hjemmeværn og satte dermed flere dages mesterskabsstævne i gang. Generalen tog sidste år med Jægerkorpset til Frankrig og gennemførte fritfaldskurset under gunstige vejrforhold. Tidligere har mesterskaberne altid været holdt på civile flyvepladser. De sidste par år har flyvevåbnets flyvestationer i Aalborg og Karup lagt luftrum og faciliteter til. Og nu altså også Wing Skrydstrup, og det er ingen hemmelighed, at deltagerne sætter pris på at bruge hjemmebanen til de militære mesterskaber. (privatfoto) -lon Historisk dag Ny forening for reservepersonel Officersguiden Det svære valg FORSIDEN: Nyudnævnte kaptajn Anders Kjelgaard ved ikke, hvilke planer Forsvaret har for ham efter Han tilgiver det dog, da han godt er klar over, at Personeltjenesten har haft voldsomme arbejdsopgaver på grund af forsvarsforlig og omstruktureringer. - Men jeg vil da gerne snart vide det, siger han og lægger ikke skjul på, at han gerne vil have et job på Sjælland. Læs mere side 10. (Foto: Thomas Rønn) Fruen fik lige en krammer før alt det officielle, hvor ægteparret Bager skrev militærhistorie, da gemalen indsatte sin hustru. Noget sådant er ikke set før herhjemme. Det skete, mens sommeren var ung endnu, og oberst Ib Johannes Bager, chef for Telegrafregimentet og Fredericia Garnison, overdrog kommandoen for 2. Uddannelsesbataljon til ægtefællen, oberstløjtnant Susanne Bach Bager. Oberstløjtnant Bager (49) var kun 19, da hun startede sin militære karriere som konstabelelev. I øvrigt ved Telegrafregimentet. 2. Uddannelsesbataljon har cirka 60 ansatte og i løbet af året har bataljonen værnepligtige til uddannelse. (Foto: Telegrafregimentet).

3 NetMagasinet: og medlemsnettet: Ny i HOD's sekretariat HOD's sekretariat har fået ny medarbejder. Assistent Connie Rosted Bygholm tiltrådte pr. 1. august. Hun kommer fra en stilling i FKIT, hvor hun var været ansat i receptionen gennem mere end fem år. Connie startede sin ansættelse i Forsvaret som kontorassistent i Kontrol- og Varslingsgruppen for ca. 10 år siden. Efter tre år blev hun ansat som kontorassistent i Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun er gift med oberstløjtnant Michael Byghom. Parret har tre børn og familien bor i Kokkedal. Connie arbejder i HOD's reception og omstilling, hvor hun har ansvaret for registrering af udgående post, postekspedition af Danske Officerer samt bl.a. registrering af adresseændringer for bladet. Hun foretager også oprettelse/ændring af HOD's lokalafdelingsformænd i medlemssystemet. Buketten af markens vilde blomster havde kollegerne plukket, som traditionen byder. Den havnede i favnen hos Danmarks første kvindelige jagerpilot, Line Bonde, i samme øjeblik, hun satte benene på jorden efter sin første vellykkede solotur i et F-16-fly. INE, som er hendes pilotnavn, undgik heller ikke en tur i branddammen, som traditionen også byder, og således var alt ved det gamle i så henseende på Fighter Wing Skrydstrup, som først på sommeren lagde fly og luftrum til den noget usædvanlige øvelse, der fik stor mediebevågenhed. Skrydstrups chef, oberst Søren Wilhelm Andersen, selv F-16-pilot, var naturligvis på pletten for at gratulere sin kvindelige kamppilot. (Foto: Jørgen Kølle). Flyvestation Skrydstrup er som bekendt blevet til Fighter Wing Skrydstrup, og i den forbindelse måtte der ny fane til. Ved en flot parade blev den gamle fane, som har tjent flyvestationen i mange år, nedlagt, og den ny overrakt af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Begivenheden blev overværet af forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø og chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen. Den gamle fane er omadresseret fra Sønderjylland til Tøjhusmuseet. (Foto: Jørgen Kølle). Assistent Connie Rosted Bygholm er nyansat i HOD. Ny fane & q-officer solo på F-16 De øvrige opgaver omfatter bl.a. udsendelse af post til hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne i enten print eller pr. . Hun står også for klargøring af post til forsendelse samt diverse ad hoc opgaver. Connie afløser Lonnie G. Henriksen, som fremover er assisterende webmaster og har overtaget den tekniske behandling af skatteog ydelsesområdet, hvor sagsbehandlingen på disse områder er overgået til fuldmægtig Carl Henning G. Johnsen i forbindelse med konsulent N.C. Schultz-Nielsens afgang pr. 1. juni Opslagstavlen Mærkedage Følgende medlemmer af HOD fylder 50 år i september 2006: 1. september: Oberstløjtnant Finn Prip Pedersen 9. september: Major Steen Leif Nielsen 14. september: Oberstløjtnant Niels-Erik Larsen 19. september: Major Lars Hyrup 25. september: Oberst Erik Balle 28. september: Kaptajn Bjarne Møller Årets uddeling af legater HOD-Legatet af 1994 Ved udnævnelsesceremonien torsdag den 22. juni 2006 på Hærens Officersskole fik premierløjtnanterne Anton Dinsen-Andersen og Christian Dalum tildelt HOD-Legatet af 1994, som består af et ur med inskription samt et diplom. På Søværnets Officersskole var der udnævnelsesceremoni fredag den 30. juni 2006, hvor premierløjtnant Anders Puck Nielsen fik overrakt HOD- Legatet af Mandag den 26. juni 2006 holdt Flyvevåbnets Officersskole udnævnelsesceremoni. Her modtog premierløjtnant Peter Ravn Quapp legatet. HOD s legat for Videreuddannelse På Hærens Officersskole fredag den 30. juni 2006 blev der holdt udnævnelsesceremoni, hvor kaptajnerne Felicia Fitzsimons Hernø og Peter Rasmussen blev tildelt Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks Legat for Videreuddannelse. Legatportionen består af en check kr ,00 samt et diplom til hver enkelt. Det var kaptajnløjtnant Brian Jensen, som modtog Legatet for Videreuddannelse på Søværnets Officersskole, hvor der var udnævnelsesceremoni fredag den 23. juni Ved udnævnelsesceremonien torsdag den 29. juni 2006 på Flyvevåbnets Officersskole fik kaptajn Peter Hebo Sølling HOD s legat for Videreuddannelse. HOD s Legat for Kursusdeltagere på FAK Fra Fakultet for Strategi og Militære Operationer ved Forsvarsakademiet modtog HOD en anmodning om tildeling af en legatportion fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks Legat for Kursusdeltagere på Forsvarsakademiet til major Svend-Christian Lippert. Der var udnævnelsesceremoni på FAK fredag den 30. juni Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

4 GODE BILISTER FÅR BILLIGERE FORSIKRINGER Få en billigere bilforsikring med overskudsdeling - og 10% i samlerabat, når du tegner mindst tre andre forsikringer i Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret. Bilforsikring uden Bonustab (BUB) Ansvars- og kaskoforsikring for alm. personbiler. Mindst 8 års skadefri kørsel. Selvrisiko kr Der er ingen selvrisiko ved reparation af frontruder. Gælder personbil med egenvægt under 1000 kg. Helårlig præmie Bygningsforsikring Parcelhus indtil 125 m 2 i 1 plan med/uden kælder. Bygningskaskoforsikring inkl. svamp/insekt og skjulte rør og stikledninger. Selvrisiko kr Helårlig præmie Familiens Basisforsikring Forsikringssum kr Omfatter: Indbo, el-skadeforsikring, privatansvar, rejsegods og retshjælp. Selvrisiko kr Helårlig præmie Studie-/Uddannelsesforsikring Omfatter: Indbo inkl. cykler, pc-udstyr, el-skadeforsikring, ansvarsforsikring for husstanden og ulykkesforsikring med kr ved invaliditet samt tandskader for forsikringstageren. Selvrisiko kr Helårlig præmie Familieulykkesforsikring Eksempel: 2 voksne (uden dækning under erhvervsarbejde)og 2 børn. Erstatning ved varigt mén på 5% eller derover. Forsikringssum ved varigt mén kr pr. person. Tandskader dækkes efter regning. Helårlig præmie fra3742 kr. fra2721 kr. fra1283 kr. fra1163 kr. fra2020 kr. Ring , og hør hvor billigt du kan få det. Telefontid mandag-torsdag Fredag lukket. Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret Guldvej Espergærde

5 LEDER BENT FABRICIUS 05 Personeltjenesten set med deres egne øjne Fungerer Forsvarets Personeltjeneste til- Årsrapporten indeholder en omfattende be- lemmer har været hårdt ramt af de manglen- fredsstillende? Medlemmernes holdning til skrivelse af virksomheden i de første ni må- de ressourcer, hvilket har givet sig udslag i en dette spørgsmål spænder garanteret bredt neder af tjenestens levetid. Hovedvægten er stribe henvendelser fra medlemmer om en fra det positive til det meget negative. Med lagt på en beskrivelse og vurdering af sektio- række utilfredsstillende forhold, som alle di- udsendelsen af en årsrapport har tjenesten nernes opgaveløsning. rekte eller indirekte modvirker én af FPT s valgt at se på sig selv, og den giver et bud på Fra HOD skal der lyde en stor anerken- store opgaver: rekruttering og fastholdelse. en vurdering af opgaveløsningen. delse af FPT s vilje til at evaluere og kvali- Personeltjenesten kan med nogen ret ap- Enhver omstrukturering af Forsvaret imø- tetsvurdere egen organisations resultater. pellere til omgivelsernes forståelse for den deses naturligt med spænding af Forsvarets Ved gennemlæsning af rapporten dannes et helt ekstraordinære situation, der har her- ansatte. Hvad sker der med min arbejds- indgående billede af organisationen og dens sket i organisationens første leveår. Den for- plads, mit fagområde, mine karrieremulig- mangeartede opgaver, herunder fordeling- ståelse udviser HOD gerne over for de heder etc? Ganske naturlige spørgsmål, som en af opgaverne på de enkelte sektioner. mange medarbejdere i FPT, som har gjort en HOD og det enkelte medlem må forholde Rapportens vurdering af egen evne til at løse meget stor indsats for at holde skindet på sig til. pålagte opgaver kan man være enig eller ue- næsen. Derimod kniber det mere med for- nig i. Skulle initiativet have topkarakter, bur- ståelse for beslutningen om at implemente- Stor anerkendelse af FPT s vilje til at evaluere og kvalitetsvurdere egen organisations resultater. de evalueringen nok have været foretaget af en ekstern instans, således at troværdigheden til rapportens kvalitetsvurderinger var uomtvistelige. re FPT, førend rammerne i form af telefon, IT m.v. var på plads. Ligeledes kniber det med forståelsen for beslutningen om at implementere FPT uden at tildele de nødvendige Generelt spænder vurderingen af de en- ressourcer til at løse pålagte opgaver. kelte sektioners opgaveløsning fra mindre Med centraliseringen af hele personale- Nuværende forlig er ingen undtagelse. tilfredsstillende til meget tilfredsstillen- området i én myndighed opnår Forsvarets Forliget indeholder en række nyskabelser i de. Hvordan, man når frem til præcis disse ledelse netop meget lettere en mulighed for forhold til tidligere, hvor etableringen af de vurderinger, forekommer ikke klart, idet der at skrue op og ned for serviceniveauet over funktionelle tjenester og dermed en faglig kun i ganske få tilfælde er opstillet målbare for den enkelte ansatte i form af ressourceal- centralisering er noget nyt i Forsvaret og ba- krav. Øvrige vurderinger er subjektive og lokeringen til FPT. nebrydende i forhold til mange års decen- hviler måske oven i købet på sektionernes el- Sporene fra Personeltjenestens første leveår traliseringsprocesser. Specielt Forsvarets Per- ler afdelingernes vurdering af egen indsats. kan derfor virke skræmmende, men om- soneltjeneste (FPT) er i fokus for både HOD Uagtet man således kan stille spørgsmåls- vendt er det da HOD s håb, at ledelsen ikke som organisation og for vore medlemmer tegn ved karaktergivningen, ændrer det bevidst gennem ressourceallokeringen har som ansatte i Forsvaret. dog ikke ved det anerkendelsesværdige i, at ønsket et reduceret serviceniveau i forhold Personeltjenesten spænder bredt inden for FPT har viljen og modet til at offentliggøre til den enkelte ansatte, som mange medlem- løn- og ansættelsesområdet, og den har gen- en rapport om egen organisation. mer har oplevet gennem det seneste år. nem sit virke afgørende indflydelse på Forsvarets evne til at rekruttere og fastholde medarbejderne. Kan denne store centrale tjeneste i virkeligheden favne det enkelte individ og dettes forventninger, ønsker og behov? Eller drukner individet i bureaukrati? Det fremgår også af rapporten, at tjenesten ikke har været dimensioneret til at løse den gigantiske omstillingsproces, som var et resultat af forsvarsforliget. Dette har uundgåeligt påvirket indsatsen i relation til løsning af de normale opgaver, og også HOD s med- Fra HOD skal der lyde stor anerkendelse for udgivelsen af årsrapporten. Vi glæder os til den næste rapport, hvor chefen for Forsvarets Personeltjeneste stiller i udsigt, at fokus i højere grad vil være rettet mod interessenternes behov. Nu da omstillingsprocessen i f fortsættes Danske Officerer Linieofficerernes Fagblad Nr , 15. årgang ISSN Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade København Ø. Tlf Fax: HOD s websites: Redaktionens adresse: Redaktion: Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. (administrerende) Privat tlf.: Mobil: Kommandør Bent Fabricius (ansv.h. redaktør) Privat tlf.: Mobil: Redaktionsudvalg: Kommandør Bent Fabricius Oberstløjtnant Alan B. Richter Privat tlf.: Kommandørkaptajn Mogens Nielsen Privat tlf.: navaloff.mogens. Major Bjarne Terkelsen Tj. tlf.: Privat tlf.: Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen Tj. tlf.: Privat tlf.: Kolonnechef Jan Werenberg Tj. Tlf.: Privat tlf.: Grafisk design: WoerIGregorius Tryk: P.J. Schmidt Grafisk produktion A/S, Vojens ISO miljøcertificeret Kontrolleret oplag: Abonnement: 756,- kr. pr. år. Annoncer: VDN A/S Tlf.: Fax: Kontaktansvarlig: Kristoffer Baagøe E-post: Annoncepriser: 1/1 side: kr /2 side: kr /4 side: kr /8 side: kr Priserne er inkl. 4 farver. Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Deadline for stof og annoncer: Blad 7/06: 21. august, som udkommer 13. september. Blad 8/06: 25. september, som udkommer 18. oktober. Blad 9/06: 23. oktober, som udkommer 15. november Blad 10/06: 20. november, som udkommer 13. december Kontrolleret oplag: I perioden 1. juli juni 2004 NORDISK MILJØMÆRKNING Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

6 06 DEBAT store træk er et overstået kapitel, burde der være en bedre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, således at de mange utilfredsstillende forhold, som HOD og medlemmerne har oplevet, og som Personeltjenesten selv i nogen udstrækning erkender, bliver elimineret. FPT og HOD har en fælles målsætning: Vi ønsker begge en velfungerende arbejdsplads, der både kan rekruttere, udvikle og fastholde Forsvarets vigtigste ressource: medarbejderen. Forsvarets Personeltjeneste har bl.a. som vision, at sætte individet i centrum og anerkendes som troværdige og servicemindede. Derfor glæder vi os til at se, hvorledes FPT s vision vil blive realiseret og kvalitetsvurderet i næste årsrapport. Seriøse lønforhandlinger skal i gang nu Nu er den gal igen. Erhvervslivet er på toppen, og alt imens Forsvaret lønmæssigt stille og roligt sover videre, har virksomhederne udenfor perimeterhegnet startet den store industristøvsuger, og er godt i gang med at ansætte alle de kvalificerede officerer, de kan få præcis som vi tidligere har oplevet. Jeg blev meget overrasket, da jeg uopfordret blev kontaktet på i Kosovo. Uden at de havde set mig endsige talt med mig, blev jeg pr. mail tilbudt kr ,- om måneden som rekrutteringskonsulent ved et af landets førende rekrutteringsfirmaer. Vel har jeg en baggrund fra Københavns Universitetet, men det var officersbaggrunden, der gjorde udslaget. Der skal handles nu og der skal handles beslutsomt, hvis ikke hovedparten af velkvalificerede kræfter indenfor en kort årrække skal forlade Forsvaret. HOD må træde i karakter, lægge habitten og iklæde sig kampuniformen og komme i gang med at kæmpe for lønforbedringer, der batter. Det er ikke længere et spørgsmål om kr ,- mere om måneden. Et sådant tiltag er ligegyldigt. Vi taler om kr ,- om måneden på alle niveauer, præcis som officerer i en række øvrige NATO-lande har oplevet det gennem de sidste tre år. Jeg er chokeret over, hvor mange dygtige officerer, der har forladt Forsvaret indenfor en kort periode, og hvis ikke der handles lige nu, er konsekvensen, at de, der kan søge ud gør det, og de, der ikke kan, bliver. Og taberen bliver i sidste ende naturligvis Forsvaret. Det må frygtes, at de officersprofiler der bliver tilbage, enten er dem, hvis evner og uddannelse er begrænset, eller analytiske begavelser, som ganske vist er dygtige til at tegne streger og pile på et 2-cm kort, men hvis leder- og kommunikationsevner ikke altid matcher de krav, som det forventes i et moderne samfund. Derved er lavineeffekten for alvor gået i gang, og en del af de chefer, der fremover skal motivere og fastholde, magter ikke opgaven, hvilket jeg oplevede eksempler på i Kosovo. Med dette indlæg håber jeg meget, at vores fagforening hurtigt kommer i gang med nogle realistiske lønforhandlinger, så Forsvaret ikke mister, men i stedet får tilført velkvalificeret arbejdskraft. Forsvaret skal ikke være bange for konkurrencen udefra, da vi som arbejdsplads har meget at tilbyde, men lønnen er i dag en så bærende del af hverdagen for alle mennesker, at den slidte floskel om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, ikke længere holder. Med venlig hilsen Kaptajn Martin Krogh Sagsbehandler Policy- og Strategiafdelingen i HJK Når et køretøj Sprængningsbeskyttelsen i Mercedes G270 CDI er ringe, og det er ikke det rigtige køretøj til Danmarks måske farligste mission Af kaptajn Michael Hoffmann, DANCON/RC(S)/ISAF/hold 1, Helmand, Afghanistan I I Danske Officerer nr. 05/2006 er der på side 7 en artikel omhandlende Mercedes G270 CDI, som de fleste enheder i Helmand-provinsen, Afghanistan, er tildelt. Desværre synes artiklen ikke at præcisere den forvirring, der er om beskyttelsesgraden, og som har været, og fortsat er et problem i hvert fald for os, som er i missionen. Hvis jeg skal beskrive beskyttelsesgraden af Mercedes G270 CDI, vil jeg opdele det i tre grader: 1) Det normale militære køretøj. Uden nogen ekstra form for beskyttelse af plader eller lignende. Den type bil, som vi typisk ser derhjemme under normale garnisonsforhold. 2) Med sprængningsbeskyttelse. Jf. artiklen i nr. 05/2006 er tillægsbeskyttelsen baseret en del på kunststoffet Dyneema. I den forbindelse kan jeg yderligere præcisere, at der IKKE er nogen ekstra beskyttelse i bunden af køretøjet, som beskrevet i artiklen. Bekræftede oplysninger siger, at det har der været, men p.gr.a. vægtproblemer er det fjernet. Køretøjet betegnes normalt som sprængningsbeskyttet. 3) Fabriksmonteret beskyttelse. Dette køretøj har en vægt på over fire ton og er vel det nærmeste, som man kommer udtrykket pansret. Køretøjet betegnes normalt som beskyttet. Hæren har to slags beskyttede køretøjer i internationale missioner. Henholdsvis Mercedes G270 CDI og Toyota Land Cruiser VX100. Fejlagtige oplysninger At begrebsforvirringen er total sættes i relief, når man på HOK s hjemmeside -www.forsvaret.dk/hok bl.a. kan læse, at DANCON/ISAF i Helmand-provinsen er udstyret med pansrede køretøjer. Hvilket absolut langt fra er tilfældet, når det omhandler Mercedes G270 CDI! Der kan findes flere artikler på flere af Forsvarets hjemmesider, som i et væk omtaler alle typer biler som pansrede, uanset den aktuelle beskyttelsesgrad. Jeg forstår, hvorfor der ikke er nogen, som kan skelne. Den enhed, som jeg er en del af, fik medio januar 2006 udleveret fire styks helt nye Mercedes G270 CDI. Senere fik køretøjerne indbygget sprængningsbeskyttelse. Da kendskabet til beskyttelsen var ringe, fik vi på eget initiativ en gennemgang af køretøjet. Det overbeviste os om, at dette køretøj ikke var det rigtige til det, der er blevet kaldt: Danmarks måske farligste mission. Ultimo februar søgte vi, ad kommandovejen, om en bedre type beskyttet køretøj. Svaret kom langt senere og var vagt. En begrundelse blandt flere

7 KOMMENTAR 07 ikke bare er et køretøj men tvivler efterhånden på, at man i systemet virkelig sagsbehandler tildelingen af køretøjer til bunds. Herunder omfordeling af de tilrådelige køretøjer, evt. leasing i udlandet eller helt fravælge at udsende de enheder, som man ikke kan/vil tildele et optimalt køretøj. lød: de andre enheder i DANCON kører jo også i samme type Til det kan jeg kun sige, at vi ikke løser de samme opgaver, langt fra! Vi kan så efterfølgende konstatere, at andre DANCON-enheder senere har fået tildelt f.eks. Eagle og den beskyttede udgave af G270. Jeg har dog ikke kendskab til andre DANCON-enheders nøjagtige situation, og de spiller heller ikke ind i vores kamp for andre og bedre beskyttede køretøjer. Andenrangs køretøjer Medio maj ca. en uge før første rotation til missionsområdet trækkes åbenlyst en hvid kanin op af hatten! Uden nærmere begrundelse tildeles vi tre stk. beskyttet Toyota Land Cruiser VX100, som vil tilgå i området. Det justeres senere til to. Grundlaget for denne ændring kan læseren selv gisne om. Sagen vedr. vores køretøjer har været rejst i medierne af flere omgange, bl.a. af CS. Den sene tildeling har naturligt afstedkommet en del problemer, nemlig omskoling, herunder tilvænning til køretøjet, adgangen til reservedele, manglende indbygning af sikkerhedsudstyr og radiomateriel m.v. Ser man bort fra det, er vi naturligvis mere end glade for alligevel at være tildelt nogle bedre beskyttede køretøjer. Vores sag er dog tilsyneladende langt fra afsluttet. Primo juli har vi telefonisk fået at vide at vi p.t. er normeret med 2 x beskyttede Mercedes G270 samt 2 x beskyttede Toyota Land Cruiser. Vi afventer så fortsat, at de 2 x Mercedes dukker op! Jeg er helt klar over, at der er mangel på beskyttede køretøjer. Det må bare ikke være grund nok til, at man i Helmand-provinsen tildeles andenrangs køretøjer. Jeg håber, Ringe beskyttelse Den sprængningsbeskyttede udgave af Mercedes G270 CDI er et midlertidigt projekt, og det ser ud som om, at det midlertidige efterhånden har antaget en permanent karakter. Nogle typer enheder vil skulle have dette eller lign. type køretøj, men det er langt fra alle. Beskyttelsen i dette køretøj er ringe eller ikke eksisterende mod store dele af køretøjet. Grundlaget for at tildele stort set alle enheder med et ringe beskyttet køretøj er naturligt nok også et spørgsmål om ressourcer. Det er bare ikke forklaring nok. Hvis politikerne og Forsvaret vil have Danmark med i Superligaen og deltage i forreste linie, må det bedste materiel følge med, og hvis det ikke er til stede, må det tilvejebringes. De nuværende erfaringer for angreb er oftest hentet fra Irak. Men der er et behov for, at man ser det trusselsbillede, som er aktuelt i Afghanistan. Det er langt fra det samme, som ses i Irak. Desværre er der generelt en udbredt tro på, at billedet er det samme i de to lande. Det er det ikke. Som en anden forklaring høres oftest slidte fraser som: Vi kan ikke pansre os ud af problemerne eller det danske koncept er ikke at køre i pansrede køretøjer. Jeg ved ikke, hvem som finder på disse udtryk, men det fritager ikke Forsvaret for at optimere beskyttelsen og dermed sikkerheden. Personellet er jo trods alt stadig Forsvarets vigtigste ressource!

8 08 DANSKE OFFICERER I IRAK Hjemmefronten er den vigtigste Reduktion af styrken, smallere politisk opbakning og lange arbejdsdage betyder mindre for de danske officerer, der er udstationeret i Irak. Men hjemmefronten skal fungere allerhelst ved etablering af netværk Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund, Irak I I forhold til de godt 48 plusgrader i skyggen, som termometret på stabsgangen i Camp Dannevang viser denne onsdag eftermiddag, sørger de konstant summende airconditionanlæg for en befriende og behagelig opholdstemperatur indenfor hos S4. Det er her, man har det kølige overblik over logistikken i tilknytning til den danske bataljon i Irak. Chefen for stabens logistikenhed er major Søren Grubb Kiil-Laursen, der også er officerernes HOD-talsmand på DANCON Irak Hold 7, som er i Irak frem til august. Ved logistikchefens kontorplads, der er domineret af en reol med et utal af ringbind, toner et screensaverfoto med to dejlige unger med hver deres sut i munden frem på computerskærmen. Og ifølge Søren Grubb Kiil-Laursen er det ikke faglige problemer, den vedtagne reduktion af styrken eller det nye politiske mandat i smallere udgave, som fylder mest blandt officererne i Camp Dannevang. Derimod er det alfa og omega, at familien derhjemme klarer sig og får dagligdagen til at fungere, til trods for at far eller mor er udsendt et halvt år. - At den politiske opbakning til missionen er blevet smallere samtidig med, at styrken snart bliver reduceret påvirker os da. Men kun på kort sigt. Man siger øv men så skal vi også videre. Derimod fornemmer jeg klart, at der trækkes store veksler på officerernes familiemæssige relationer. Mange stiller sig selv i anden række i forhold til de tanker, man gør sig omkring familien derhjemme. Og selv om mange har været udsendt før, bliver de tanker man gør sig omkring familien ikke mindre. Tværtimod, tror jeg. Også fordi man ved, at det formentlig ikke er sidste gang, man skal være væk fra familien i en længere periode. Der er flere udstationeringer i vente for de fleste, siger Søren Grubb Kiil-Laursen. Far til to Som far til en søn på tre år og en datter på kun fire måneder, lægger logistikchefen ikke skjul på, at emnet også har stor betydning for ham personligt. - Jeg ville da også have det svært, hvis min kone, Lisbeth, pludselig tog af sted et halvt år. Og når jeg kommer hjem er de første ni måneder af min datters liv gået uden, at jeg har kunnet tage del i det på normal vis, siger Søren Grubb Kiil-Laursen og tilføjer: - Selv om man som officer ved, at det at blive udsendt er en indbygget erhvervsrisiko, så tror jeg ikke, ret mange familiefædre i dag er et hundrede procent afklaret med, at fraværet fra familien skal vare i årevis selv om det finder sted i bidder på et halvt år ad gangen. I forhold til tidligere er det i dag et større dilemma både at være professionel soldat og familiefar. Søren Grubb Kiil-Laursen har tidligere været på Balkan to gange, men det var før børnene kom til verden. Velfungerende familie-netværk - Selv om velfærden ligger på et højt niveau og det både er muligt at ringe billigt hjem og sende mails, er det jo begrænset, hvad man som familiefar kan yde af hjælp til alt det praktiske hernede fra. Men heldigvis har min kone fundet sammen i et netværk sammen med syvotte andre hustruer til udsendte soldater. Familie-netværket er rigtigt godt, og giver også mig en vis ro, når jeg ved, at min hustru har nogle at ringe eller maile til, når det hele brænder på. Jeg ved, at hun har nogle ligestillede at dele sorger og glæder med. Og det er meget vigtigt også for os hernede, for man er jo far i sjælen, siger Søren Grubb Kiil-Laursen. Han fortæller, at første sten til familie-netværket blev lagt under et arrangement, som bataljonsstaben afholdt. Netværket blev efterfølgende udbygget og for alvor etableret under bataljonsstabens julefrokost og Livgardens orienteringsdag om missionen. - Nu har de gennemført en række arrangementer sammen blandt andet en tur til ZOO og på Bakken med børnene, ligesom der er en fælles sommerhustur på programmet. De mødes jævnligt og mailer flittigt til hinanden, ligesom de også skriver korte nyhedsbreve. Og det er min klare fornemmelse, at netværket er en meget væsentlig faktor, der medvirker til, at den tid, hvor vores koner må undvære os, ikke kommer til at føles så lang, som hvis netværket ikke var dannet, siger Søren Grubb Kiil-Laursen og tilføjer: - Netværket blev mere eller mindre dannet på hustruernes eget initiativ. Men jeg tror, det er vigtigt, at rammerne blev sat op, så mulighederne for at netværke kan dannes. Og jeg kan da kun opfordre andre regimenter og afdelinger på alle niveauer til at danne lignende rammer og skubbe på, når officerernes hustruer er tilstede uden at det af den grund gøres til noget meget formelt. Det tror jeg nemlig heller ikke er sagen. Velfærdstilbud i top Søren Grubb Kiil-Laursen mener, at velfærden i de internationale missioner, hvor danske soldater er involveret, ligger på et meget højt stade i forhold til, hvad man ser hos de nationer, danske enheder samarbejder med internationalt. - Jeg taler i telefon med min hustru 20 minutters tid hver dag og mailer også hyppigt hjem. Det var ikke muligt, hvis vi ikke havde adgang til de billige velfærdslinier. Men vi får da også en række fælles arrangementer op at køre. Blandt andet har vi haft en åben mikrofon - aften og en Bunkerfest, hvor vi så filmen Der Untergang ovre i en af shelterne, så den rette stemning blev vakt, siger Søren Grubb Kiil-Laursen. I Camp Dannevang i Irak er der ikke en decideret officersmesse. Men det mener Søren Grubb Kiil-Laursen ikke er noget minus.

9 9 - Forholdene i Irak adskiller sig på mange måder fra det, vi kender hjemmefra. Arbejdsdagen strækker sig fra klokken til 22.00, og det er generelt nødvendigt med en hel del learning by doing i funktionen hernede, siger Søren Grubb Kiil-Laursen, som er logistikchef. - Facaderne falder hurtigt hernede, hvor man bor og arbejder så tæt sammen. Og så griber man fat i kollegaen, der går og hænger med mulen uanset, hvilket gradstegn han eller hun har på skuldrene. I det hele taget skeler vi ikke så meget til graderne hernede vi er lige afhængige af hinanden, uanset om der er stjerner, vinkler, eller bjælker på skuldrene. Og ud over det sociale, er det ofte kun koordinering, som foregår i officersmesserne. Men det klarer vi sagtens, når vi løber på hinanden ude på gangen, siger Søren Grubb Kiil-Laursen. Kvalitet i uddannelsen Han pointerer, at officererne generelt ikke har de store fagpolitiske problemer at slås med i Irak. Derimod er der nok af faglige udfordringer i de udsendte officerers tildelte funktioner. Blandt andet fordi mange officerer, inklusiv Søren Grubb Kiil-Laursen selv, er landet i funktioner, som ikke er deres spidskompetencer derhjemme. Men den udfordring klarer man blandt andet gennem den intensive beskæftigelse med problematikkerne, som er karakteristisk i de internationale missioner, hvor arbejdsdagen er betydelig længere end hjemme i Danmark. Desuden har den grundlæggende officersuddannelse ifølge Søren Grubb Kiil-Laursen en kvalitet, der gør, at man hurtigt finder sig til rette i funktionen. - Forholdene hernede adskiller sig på mange måder fra det, vi kender hjemmefra. Alene det, at arbejdsdagen ikke er på 7,4 timer, men strækker sig fra klokken til gør jo en forskel, og det er generelt nødvendigt med en hel del learning by doing i funktionen hernede. Desuden kan man jo ikke blot lade opgaverne ligge til dagen efter, når der er tale om en skarp mission, siger Søren Grubb Kiil- Laursen og tilføjer: - Men heldigvis har vi efterhånden også en hel del erfaringer fra internationale missioner at trække på, selv om det selvfølgelig er et must, at vores grundlæggende uddannelse er i orden og løbende tilpasses de nye opgaver. Men det føler jeg også man er opmærksom på. Blandt andet er undervisningen i tysk og fransk på VUT I nu erstattet af en mere intensiv undervisning i engelsk, som vi jo bruger i alle de internationale missioner. Så uddannelsen er i orden. Men man kan jo ikke uddanne sig til at være far, i en mission langt hjemmefra, og så er det altså rart, at familien derhjemme har nogle at læne sig op ad, mens man er væk. Søren Grubb Kiil-Laursen fortæller, at hans hustru har fundet sammen i et velfungerende netværk med syv-otte andre hustruer til udsendte soldater på DANCON Irak Hold 7. Major Søren Grubb Kiil-Laursen er HOD-medlemmernes talsmand på DANCON Irak Hold 7.

10 10 TEMA: FREMTIDENS OFFICERER Jeg bliver Allerede i 2001 præsenterede vi den nyudnævnte premierløjtnant Anders Kjelgaard her i bladet. Håbløse opgaver, hvor han ikke føler, han udvikler sig, er det eneste, der kan få Anders Kjelgaard til at forlade Forsvaret Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: Thomas Rønn D - Der er jo bare ikke noget bedre end at male sig sort og grøn i hovedet og så komme ud i skoven, erklærer Anders Kjelgaard. Han er 32 år, har lige afsluttet VUT-1 og er netop blevet kompagnichef for et HRU-kompagni, der skal sendes til Irak og Kosovo. - Det er skidesjovt at have med soldater at gøre, tilføjer han. I 2001, da han var nyuddannet premierløjtnant, havde han for første gang selv ansvaret for en deling soldater. - Det er fantastisk, når man første gang efter tre års uddannelse får ansvaret for sine egne soldater, siger han. Det spændende er, om man kan motivere dem og få dem til at arbejde sammen, tilføjer han og betegner dem som en broget skare af forskellige mennesker fra alle samfundslag med forskellige kvalifikationer og forudsætninger, som han skal få til at rette ind efter fælles regler, men som han samtidig behandler som enkeltindivider. - De er selvfølgelig forventningsfulde, og det, der driver værket for mig, er, at det er mit ansvar, at tiden for dem bliver brugt på at lære noget relevant, siger han. Det mest tåbelige Anders Kjelgaard har selvfølgelig også stået overfor masser af vrangvillige soldater, der bare ikke gider militærtjenesten. Nogle der prøver grænser af og tydeligt tilkendegiver, at militæret er det mest tåbelige i hele verden. - Jeg forsøgte at forklare dem, at det er deres eget ansvar, hvordan de bruger de ti måneder, de tidligere skulle være her. De kunne sagtens løbe om hjørner med mig, men de kunne også vælge at få det bedste ud af tiden når de nu alligevel ikke kunne slippe for at være her, siger han. Anders Kjelgaard nævner også, at der i hans erindring optræder nogle stykker, for hvem værnepligtstiden faktisk blev et vendepunkt i et skidt livsforløb bestående af tyverier, småkriminalitet og droppede uddannelser. - Nogle af dem er blevet rigtig gode soldater, har været udsendt og har klaret det rigtig godt, erklærer han og tilføjer, at man måske nok ikke kan redde folks liv. - Men for nogle kan militæret godt være den mirakelkur, der får dem væk fra et dårligt miljø, siger han. - Derfor skal man selvfølgelig også huske både at rose den dygtige soldat og motivere ham, der har brug for det, siger han. Han har en enkelt generel kritik af de unge, der kommer ind til militæret i dag. De er i alt for dårlig form. - De har for tykke maver og tynde ben. De må sidde for længe ved computeren, gætter han og hævder, at han med sine 32 år vil kunne løbe fra de fleste af dem. Farlige opgaver Han glæder sig også til de nye grupper, han skal uddanne. De har selv valgt at fortsætte efter de fire måneders basisuddannelse, og de ved, at de bliver uddannet til udsendelse til udlandet, og han ved, at hans ene hold skal til Irak og det andet til Kosovo. - Men de bliver alle uddannet, som om de skal til Irak, for det er den farligste mission, understreger han. Så derfor sørger han for, at alle hans soldater bliver forberedt på den farligste opgave at begå sig blandt en fjendtligtsindet befolkning, at passe på baghold og vejbomber. Han er godt klar over, at fysiske skader ikke er det eneste, han skal forberedte sit kompagni på. - Uanset hvor godt man træner og forbereder dem, risikerer man, at nogle af dem kommer hjem med psykiske mén eller regulære traumer. Nogle går ned, og man kan ikke altid forudse hvem, indrømmer han. Anders Kjelgaard mener dog, at Forsvaret er blevet bedre til at tage hånd om dem, der har risiko for at komme hjem med psykiske skader. Han har selv været udsendt én gang. Det var til Kosovo i Ifølge planen skal han udsendes igen i 2008, men han ved også, at han risikerer at skulle af sted tidligere, hvis der er behov for det. - Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg gik ind til, da jeg valgte en uddannelse i Forsvaret, og det samme har min kæreste været klar over, siger han.

11 11 Under studierne på Hærens Officersskole boede Anders Kjelgaard her i Nyboder. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou overrækker ansættelsesbrevet til den nyudnævnte kaptajn Anders Kjelgaard. Det er dog en lidt blandet sandhed, for faktisk ved han ikke, hvilke planer Forsvaret har for ham efter Han tilgiver det dog, da han godt er klar over, at Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har haft voldsomme arbejdsopgaver på grund af forsvarsforlig og omstruktureringer. - Men jeg vil da gerne snart vide det, siger han og lægger ikke skjul på, at han gerne vil have et job på Sjælland. - Gerne her på skolen, griner han og viser senere med stor entusiasme rundt på Frederiksberg Slot. Han kender både slottets historie og spøgelseshistorierne. Alle skal ud Både i hans egen karriere og i det, han ønsker at præge sine soldater med, er udsendelse til internationale operationer omdrejningspunktet. Det fokus var der slet ikke blandt officererne, da han selv blev soldat i Da sad de stadig fast i sådan en slags koldkrigsscenarium, erklærer han. I dag fokuseres der virkelig på de internationale missioner og på, at soldaterne skal kunne være i krig. Det betyder også, at statskundskab, metodikken i internationale traktater og lignende indgår i uddannelsen. - Min eneste kritik er, at der måske burde være lidt mere kulturforståelse. Danske soldater opererer jo meget i muslimske lande, og det mangler vi måske noget baggrundsviden for, siger han, men konstaterer også, at der er svært at se, hvor der kan skæres ned på uddannelsen for at give plads til noget nyt. - Alle bør have mindst én udsendelse, erklærer han. Men han forstår godt, at familierne er nervøse ved tanken om dem, der skal til Irak og Afghanistan. Det er dog sådan et sted, han selv vil foretrække næste gang. Dels fordi han har være i Kosovo tidligere og ikke mener, der er relevante militære opgaver dér idag. Dels fordi han gerne vil noget andet næste gang. Men han understreger, det var helt vildt fedt at være i Kosovo. Her blev soldaterne ubetinget populære blandt civilbefolkningen. I årevis havde albanerne og serberne ikke været på talefod, men danskerne medvirkede til en forsoning mellem de to grupper. Han er ingeniørsoldat og var derfor med til at bygge otte kilometer vej til Forsvaret. Men civile fik også glæde af den. Det var en stor sidegevinst. Fede opgaver Han lægger ikke skjul på, at mange kolleger har været ængstelige på grund af forsvarsforliget, fordi der var så mange nye udfordringer i det, og fordi folk ikke vidste, hvor de skulle flyttes hen. Ingeniørerne findes kun i Skive, så det har han ikke oplevet som noget stort problem. Anders Kjelgaard har det seneste år været på videreuddannelse i København, men ellers bor han i Viborg og har fast tjenestested i Skive. Hans kæreste er datamatiker, og de er efterspurgte, så hun kan sandsynligvis få arbejde de fleste steder i landet. - Men jeg synes, de fleste tjenestesteder er gode til at tage hensyn til familien, siger Anders. - Generelt synes jeg faktisk, at jeg har fået nogle superfede opgaver, siger han og fremhæver især, at han var projektofficer på en stor NATO-øvelse med mand i Karup. Det var en stor opgave, men meget tilfredsstillende. - Jeg tror faktisk, at det eneste, der kan få mig til at forlade Forsvaret, er, hvis de på et tidspunkt sætter mig i nogle håbløse stillinger, hvor jeg ikke synes, jeg udvikler mig. Men de tanker tror jeg, alle har, siger han. Indtil videre synes han, at han har fået en kanongod uddannelse. - Så jeg synes jo også, jeg har en forpligtelse overfor Forsvaret til at bruge den bedst muligt, så længe jeg har mulighed for det, slutter Anders Kjelgaard.

12 12 TEMA: FREMTIDENS OFFICERER Én gang officer... To tidligere officerer, der nu er ansat i Systematic i Århus, mener at en officersuddannelse og jobbet som officer er så specielt og fyldt med traditioner og holdningsopbygning, at det er noget, man har svært ved at slippe helt. Samtidig har Forsvaret smidt enorme ressourcer i uddannelsen af de officerer, der nu er overgået til civile jobs Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund D Det er ikke tilfældigt, når mange af de officerer, der søger ud og får job i det private erhvervsliv, ofte lander i virksomheder, der har Forsvaret som kunde. Ud over faglige kompetencer fra karrieren i Forsvaret har tidligere officerer indsigt i Forsvarets organisation, jargon og frem for alt en lyst til at bevare relationerne til deres tidligere arbejdsplads, som har haft stor indflydelse på deres tilværelse. - Officer er ikke noget, man går til. Det er noget, man er. Og da jeg forlod Forsvaret i 1999 som kaptajn, sørgede jeg da også for at få en kontrakt som reserveofficer. Det er begrænset, hvor meget jeg har været aktiveret, men det har været vigtigt at have et tilhørsforhold og bevare relationerne, siger Christian Gøthche. Han er i dag Senior Business Development Manager i softwarevirksomheden Systematic i Århus, der udvikler softwareløsninger til en lang række virksomheder. Blandt andet til Forsvaret, hvor en del af Systematics ansatte har gjort karriere tidligere. Ud over Christian Gøthche blandt andre tidligere oberstløjtnant Birger Johansen, der forlod Forsvaret i april sidste år for at prøve kræfter med det civile erhvervsliv. - Det var en del af mine personlige forudsætninger for jobskiftet, at virksomheden her skaber noget, som Forsvaret kan bruge. Og mit job indebærer da også, at jeg er en slags forbindelsesofficer til Forsvaret, siger Birger Johansen, der er Senior Account Manager i Systematic. Rygsækken er tung Såvel Christian Gøthche som Birger Johansen har stadig tætte kontakter til Forsvaret i deres daglige arbejde, og de understreger, at deres baggrund som officerer har givet dem nogle kompetencer, som helt klart kommer dem til gode. Blandt andet ledelsesværktøjer som evnen til at organisere, lægge tyngden det rigtige sted og finde frem til, hvad det konkret er for en opgave, der skal løses. - Rygsækken er tung, når det handler om kompetencer, som vi kan bruge direkte fra vores tid i Forsvaret. Som tidligere militærfolk er vi måske lidt firkantede, men har en god, målrettet måde at tænke på. Det er en god ballast, ligesom vores officersbaggrund har lært os, hvordan man kan lede og fordele arbejdet på en god, menneskelig måde, siger Birger Johansen, der var chef for Kommunikationsteknisk Sektion ved HMAK, da han valgte at søge ud af Forsvaret. Christian Gøthche var tilknyttet Telegrafregimentet og var netop vendt hjem efter ti måneders udstationering i Bosnien, da han valgte at prøve kræfter med det civile erhvervsliv. I dag arbejder han med salg af softwareløsninger til søværns- og Electronic Warfare-projekter, EW, primært i Danmark og Finland men også i det øvrige udland. - Mit job handler blandt andet om at koordinere kunderelaterede aktiviteter i de forskellige lande. Koordination er yderligere én af de kompetencer, som vi officerer er rigtig gode til. Og så skal man ikke glemme, at en officersbaggrund betyder, at man får en helt særegen måde at kommunikere på. Både ved det sagte og det usagte sprog. Birger og jeg behøver ofte blot at kigge på hinanden for at forstå, hvilken retning vi skal gå. Sådan en form for fælles forståelse finder man ikke hos andre med ens uddannelsesbaggrund. Forskellen i måden at kommunikere på er meget større hos eksempelvis akademikere, selv om de har læst de samme fag, siger Christian Gøthche og tilføjer: - Derfor er vores officersbaggrund også en fordel, når vi mødes med officerer i forretningsmæssige sammenhænge. Vi forstår den militære verden, og jeg bilder mig af og til ind, at vi er en del af Forsvaret. For selv om der er penge imellem os, så er integritet meget vigtig. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, og officererne på den anden side af forhandlingsbordet skal kunne stole på, at vi ikke har en bombe med i rygsækken. Organisationsforandringer blev dråben Men hvad var det konkret, der fik de to officerer til at søge nye græsgange udenfor Forsvaret? - For mit vedkommende var det helt konkret de nye organisationsforandringer, der blev dråben, som fik mig til at sende en uopfordret ansøgning til Systematic. Jeg kunne forudse et tjenesteforløb, der ud fra en geografisk synsvinkel ville blive meget turbulent, og det ville simpelthen blive for hårdt for familien, siger Birger Johansen og tilføjer: - Men det var altså ikke utilfredshed med løn- eller ansættelsesforhold, der fik mig til at skifte. Jeg havde fantastiske kolleger, gode ansættelsesforhold og en god løn med en rigtig god pensionsordning. Men jeg havde tidligere arbejdet i Systematic et år, hvor jeg havde tjenestefri uden løn, og syntes, at det nu var tid til at skifte. Jeg kendte virksomheden, og det gjorde udslaget. Systematic har gode holdninger, ordnede forhold, er regelret og viser omsorg for sine medarbejdere ja, virksomheden ligner Forsvaret meget, og jeg vidste, at her kan jeg lide at være. Uafklaret karriereforløb For Christian Gøthches vedkommende var det et uafklaret karriereforløb, der fik ham til at søge ud.

13 13 De to tidligere officerer, Christian Gøthche, tv., og Birger Johansen er i dag begge ansat hos softwarevirksomheden Systematic i Århus. - I 1999 vendte jeg hjem fra Bosnien, hvor jeg havde været chef for et fælles skandinavisk EW-kompagni. Jeg kan ikke forestille mig en mere spændende stilling, men uanset hvor meget jeg pressede på, kunne man ikke fortælle mig, hvordan min karriere ville komme til at forløbe. Hverken om det ville blive vertikalt eller horisontalt, eller hvad jeg konkret skulle arbejde med. Så jeg søgte ud og fik job som projektchef og personalechef i en virksomhed, der arbejder med telekommunikation, siger Christian Gøthche, der sideløbende med sit chefjob gennemførte en MBA på Handelshøjskolen. Han pointerer, at det også var en medvirkende årsag, at ansvaret for hans personlige karriereforløb i princippet var overladt til andre, da han var ansat i Forsvaret. - Planlægning af karrieren sørger du selv for ude i det private. Karrieren er med andre ord ikke lagt ind i nogle faste rammer af en P-sektion, og det tiltaler mig. Og her i virksomheden er der heller ikke langt fra ord til handling. I Forsvaret øver og øver man sig til noget, som måske bliver aktuelt en gang ude i fremtiden. I mit nuværende job er jeg under operativ indsættelse, hver dag jeg er på job for nu at blive i den militære jargon, siger Christian Gøthche. - Én af de store forskelle er også, at det er meget lettere at skifte job eller funktion, når man er ansat i det private. Muligheden for at søge nye udfordringer er noget lettere i det private erhvervsliv. Man kan både søge i den nuværende virksomhed og i andre virksomheder. For selv om man er knyttet til den virksomhed, man er ansat i, er der ikke de samme omkostninger hvad angår tab af pension med videre, som der er, når man vælger at forlade Forsvaret som tjenestemand. Det er lettere at gå, siger Birger Johansen, der selv sagde farvel til en klækkelig tjenestemandspension, da han skiftede job sidste år. - Officerernes pensionsordning er virkelig attraktiv, og det er noget, man skal tage med i sine overvejelser, hvis man går og sysler med tanken om at forlade Forsvaret. Og jo ældre man bliver, jo større er det reelle pensionstab ved jobskiftet, tilføjer han. Ikke for pengenes skyld Såvel Birger Johansen som Christian Gøthche pointerer, at det ikke er for pengenes skyld, at de har skiftet job. - Der er mange myter om, hvor store lønningerne er i det private erhvervsliv. Men ser man på Forsvarets attraktive pensionsordning, tror jeg såmænd ikke, der er den store forskel. Men lønudviklingen her i Systematic er langt fra så systematiseret som den, man ser i Forsvaret. Her i firmaet er vi lukkede omkring lønforhold også over for hinanden. Men det er givet, at løn og funktion ikke nødvendigvis hænger sammen, siger Birger Johansen. - Ja, medarbejderens løn fastsættes ud fra, hvilken værdi den pågældende har for virksomheden. Men løn er ikke afgørende, så måske Forsvaret skulle gøre sig mere attraktivt på andre områder. Eksempelvis er det meget svært for yngre officerer at skifte tjenesteområde. Det er noget lettere, når man er i det civile, hvor man jo blot f fortsættes

14 14 TEMA: FREMTIDENS OFFICERER Tidligere kaptajn Christian Gøthche er i dag Senior Business Development Manager, MBA, hos Systematic i Århus. Han er tillige kaptajn af Reserven. Tidligere oberstløjtnant Birger Johansen er i dag Senior Account Manager hos Systematic. kan søge et job i Aalborg, hvis det er dér, man vil hen, siger Christian Gøthche og tilføjer: - Og efter min mening har Forsvaret sat sig mellem to stole. Før i tiden tænkte Forsvaret meget på officeren og hans familie. Men i dag forsøger Forsvaret at sælge sig selv som en civil arbejdsplads, hvor virksomhedsregnskab og budgetter er i højsædet. Soldaternes familier er ligesom røget ud på sidelinien. Det tror jeg er en farlig tendens, da familien er en meget vigtig del, som private virksomheder i dag gør meget ud af at tilgodese. Det derhjemme skal hænge sammen, uanset om man arbejder i Forsvaret eller i det private erhvervsliv. Lokalt og i officerskredse generelt er man god til det sociale. Men som helhed er det noget, Forsvaret har nedprioriteret de seneste år. I hvert fald som jeg ser det. Forsvaret er en attraktiv arbejdsplads Ud over fokus på familien og en større fleksibilitet i funktionen er det ifølge de to tidligere officerer svært at finde bløde værdier, hvor Forsvaret ikke kan være med. - I min optik er Forsvaret en attraktiv arbejdsplads, der giver én nogle oplevelser, som jeg nødig ville have været foruden. Tænk blot på Frederiksberg Slot, hvor alle hærens officerer har haft deres gang. Hvilken privat virksomhed kan tilbyde medarbejderne sådan nogle omgivelser? Og Forsvarets efteruddannelse skal man heller ikke glemme. Eksempelvis VUT II, hvor man får halvandet års uddannelse på højt niveau, samtidig med at du kan indkassere din løn. Det ser du sjældent i det private erhvervsliv, selv om man også vægter efteruddannelse meget højt her, siger Birger Johansen. - Da jeg læste MBA på Handelshøjskolen, betalte min daværende arbejdsgiver kursusgebyret. Men jeg betalte selv de 20 timer ugentligt, der blev brugt på studiet. Og så passede jeg mit chefjob i firmaet ved siden af. Det forventede man simpelthen, tilføjer Christian Gøthche og fortsætter. - De fleste virksomheder tilbyder i dag en række goder til deres medarbejdere. Det gælder også i Forsvaret. Så jeg tror ikke, at det er antallet af golfklubber, du kan blive medlem af, eller attraktive frokostordninger, der er afgørende. Men Forsvaret burde måske gøre det mere attraktivt at forlade Forsvaret. Fleksibilitet i ansættelsen Både Christian Gøthche og Birger Johansen peger på, at en mere fleksibel ansættelsesform, hvor det ikke nødvendigvis forventes, at man bliver i Forsvaret, til man er fyldt 60 år, vil være til stor gavn for Forsvaret. - Som systemet er i dag, er det stort set umuligt at hverve officersaspiranter fra et andet sted, hvis vedkommende er fyldt 35 år. Her i virksomheden har vi et slogan, der siger: Better train the people and wish they leave or not and wish they stay. Det samme kunne Forsvaret tage til sig. For eksempel i form af en kompensation til ansatte man ønsker at ansætte i en kortere periode eksempelvis til vedkommende fylder 45 år. Man kunne så give vedkommende en konkret uddannelse med udgangspunkt i hans kompetencer og så sige farvel, når en konkret opgave er løst. Vedkommende skulle så have en ordentlig pensionsordning, og jeg er ganske sikker på, at hvis han fortsat ville være erhvervsaktiv i det private erhvervsliv, ja så ville hans kompetencer med stor sandsynlighed komme Forsvaret til gode alligevel, siger Birger Johansen. Christian Gøthche tilføjer: - I USA har man indført et system, hvor man åremålsansætter officerer i eksempelvis 20 år og derefter sender manden på pension. Noget lignende kunne man gøre herhjemme. Eksempelvis ansættelse til det 45. år med efterfølgende pension. Det vil gøre Forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads for de unge. Som det er nu, forsvinder der jo nogle alligevel også selv om der er en klækkelig pension i vente, når man fylder 60. Jeg tror, en større fleksibilitet i ansættelsen ville øge ambitionsniveauet, og nogle af dem, der eventuelt kun ville få ansættelse til de fyldte 45, ville formentlig ønske at fortsætte karrieren for at blive en del af Forsvarets topledelse. Og det kunne man så også åbne mulighed for, siger Christian Gøthche. Brug kompetencerne Ingen af de to tidligere officerer har planer om at vende tilbage til Forsvaret. Men de understreger, at de heller ikke ville have været deres tid i Forsvaret foruden. Og så står de en smule uforstående overfor, at Forsvaret ikke trækker mere på kompetencer hos officerer, der har forladt systemet. - Officersuddannelsen og selve hvervet er så specielt og fyldt med traditioner og holdningsopbygning, at det er noget, man har svært ved at slippe helt. Samtidig har Forsvaret smidt enorme ressourcer i uddannelsen af de officerer, der nu er gået civilt. Og en stor del af de officerer, der forlader Forsvaret, går rundt med nogle helt unikke kompetencer, som Forsvaret burde trække noget mere på. Vi vil gerne bruges, siger Birger Johansen.

15 15 Både tidligere oberstløjtnant Birger Johansen, tv., og tidligere kaptajn Christian Gøthche, der i dag er kaptajn af Reserven, har fortsat tætte kontakter til forsvaret i forbindelse med deres jobs ved Systematic. Christian Gøthche supplerer: - Jeg har været utroligt glad for min reserveofficerskontrakt. Og selvom jeg godt kunne være indkaldt noget mere, har jeg været voldsomt glad for netværket og kommunikationen med tidligere kolleger. Det kunne måske være en idé for Forsvarets Personeltjeneste at få kortlagt, hvilke ressourcer man har til at gå rundt ude i det civile. For én ting er sikker. Det gør ondt, den dag man kapper linen helt. Det handler om følelser, det her.

16 16 CIVILT-MILITÆRT SAMARBEJDE Dette er en dansk Som en international opfølgning på tidligere bragte artikler her i bladet om civilt-militært samarbejde bringer vi dette indlæg om den nye NATO-organisation: CCOE. Emnet har fortsat stor politisk bevågenhed. Derfor er der mange gode grunde til at øge dansk Forsvars indflydelse på væksten inden for dette vigtige område: Civilt-militært samarbejde. Ikke mindst alle tre værns officerer kan have fordel af at følge udviklingen Af Jørgen Bech, Lieutenant Colonel Danish Air Force, Deputy Branch Chief Planning & Coordination Branch, CCOE, Holland V Vi er et sted i Holland tæt på den belgiske grænse undervejs i en tysk tjenestevogn. Chaufføren er hollænder, og med i bilen er en tysk og en polsk kollega. Vi er på vej til et møde i EU's militære stab for at drøfte berøringsflader og et evt. fremtidigt samarbejde. Sidste uge gik rejsen til Allied Command Transformation i Norfolk, USA, for at fastlægge kriterierne for vores fremtidige arbejde for dem. I den kommende uge er der to besøg hjemme et fra den australske hærs center for udvikling og et fra den amerikanske Special Operations Command i Stuttgart begge for at drøfte samarbejdsområder. Det australske besøg skulle gerne munde ud i, at vi kan tiltrække nogle kursister og også gerne, at vi kan sende en officer til Australien for at trække på nogle af deres særlige erfaringer. Mødet med Special Operations Command resulterede senere i, at vi og én af vores samarbejdspartnere det USA-baserede Center for Civil Military Relations (CCMR) ved Naval Post Graduate School sender nogle stabsofficerer til at medvirke ved en konference på Kofi Annan-centret i Ghana. Det passer fint, for vi bør få mere viden om operationer i Afrika. Vi er også lige blevet bedt af hovedkvarteret i Heidelberg om at holde en workshop for en russisk delegation. Det bliver rigtig interessant at få det presset ind i vores allerede fulde kalender. Når jeg kommer tilbage til kontoret, må jeg også se at få færdiggjort det udkast til Letter of Intent, som skal danne grundlag for samarbejdet med CCMR. Det vil betyde endnu en vigtig partner i vores efterhånden omfattende netværk. Jeg må også lige se, om der skulle være kommet bemærkninger til rapporten fra seminaret om Counter-Terrorism and CIMIC. Må også lige se, om planlægningen af seminaret om Gender and CIMIC er i god gænge. Og så skal briefingen til den hollandske NATO-ambassadørs møde på fredag lige klappes af med vores direktør, inden turen igen går til Bruxelles. Et spændende tjenestested Med disse glimt fra én arbejdsdag har nogen måske gættet, at forfatteren af nærværende artikel er dansk repræsentant og eneste dansker i det, som hedder: Civil-Military Co-operation Centre of Excellence, forkortet CCOE svært navn med et komplekst indhold. Og også det eneste Centre of Excellence, som Danmark bidrager til. I skrivende stund er centret formelt tilbudt til NATO, og der udestår kun underskrift af den formelle kontrakt. COE erne skal generelt støtte transformationen inden for NATO og nationerne. Det er et yderst spændende tjenestested, som repræsenterer sin del af en ny æra med systematisk oprettelse af multinationale videns- og analyseenheder inden for specifikke områder så som CI- MIC. NATO har følgende definition på et Centre of Excellence: A nationally or multinationally sponsored entity, which offers recognised expertise and experiences to the benefit of the Alliance, especially in support of transformation. It provides opportunities to enhance education and training, to improve interoperability and capabilities, to assist in doctrine development and/or to test and validate concepts through experimentation. Danmark og CIMIC Det civil-militære samarbejde opfattes i dag af de fleste som et hastigt voksende vidensfelt, der breder sig langt ud over det, som mange i Forsvaret desværre fortsat opfatter som dets primære arbejdsområde uddeling af slik og lilla bamser til børn, bygning af skoler, flygtninge, skaffe penge til brøndgravning o.lign. Men intet kunne være mere forkert. Moderne CIMIC er et værnsfælles (joint) projekt, som handler om at opnå sammenhængende effekter ved brug af civil-militær interaktion på alle niveauer. I dag står det klart, at NATO-alliancen og dens medlemmer også på CIMIC-området står overfor ganske væsentlige ændringer (transformation). Ændringer, der bl.a. går ud på at indføre næste generation af CIMIC. Som NATO s generalsekretær har udtrykt det: Transforming for stabilisation operations is not just a new capability initiative, focused on current shortfalls in our force structure, rather, it is concerned with the development of a new mission model that successfully integrates actions by the Alliance with those by other international actors. NATO needs to improve our processes to better anticipate all aspects of stabilisation operations and genuinely support civil-military interaction to achieve that end. Det er den transformation, CCOE nu kan bidrage til ved at bibringe ekspertviden inden for vidensfeltet CIMIC og civil-militære relationer generelt. Dokumenterne underskrives i september Hvordan opretter man så et Civil-Military Co-operation Centre of Excellence? Først og fremmest ved at samle ca. 70 personer af alle værn samt civile med intellektuelle kompetencer fra forskellige nationer, strukturere dem i en vidensbaseret organisation og så give dem opgaven med at blive et videnscenter, der indsamler, analyserer og distribuerer viden om civil-militært samarbejde til gavn for kunderne. Det lyder såre simpelt men tro mig, det er det ikke. Og vi er først ved begyndelsen af historien, selv om vi nu er så langt, at der er skabt fuld konsensus om konceptet blandt de bidragydende natio-

17 17 arbejdsplads Jørgen Bech, som også har gjort tjeneste som Chief CIMIC i ISAF HQ, ses her et sted i Afghanistan. ner og vores primære kunder Allied Command Transformation og Allied Command Operations. Nationerne er p.t. Tyskland, Holland, Danmark, Polen, Tjekkiet og Norge, og de øvrige NATO-lande inviteres til også at deltage. Alle, der har prøvet den type oprettelsesprocesser, vil nok være enige med mig i, at det er en udfordring at skabe samtidig konsensus blandt nationerne og NATO. Den proces er nu lykkedes, og de tilhørende dokumenter underskrives af de respektive nationer og myndigheder i september i år. For centret som sådan har udfordringen været oprettelsen af en vidensbaseret organisation, der effektivt kan indsamle og distribuere relevant viden inden for feltet CIMIC og civil-militære relationer til gavn for de militære og civile kunder. CCOE udspringer af CIMIC Group North, der blev oprettet i 2003, og har siden bidraget afgørende til en lang række uddannelses- og øvelsesmæssige aktiviteter på alle niveauer. CCOE afholder selv kurser om året med indtil nu mere end 900 elever fra mere end 20 forskellige nationer, herunder PfP (Partnership for Peace) samt Mediterranean Dialogue-landene. Derudover koordinerer vi NATO s CI- MIC-uddannelsesprogram og instruktørstøtte, og på årsplan ydes planlægnings- og evalueringsstøtte til internationale øvelser på strategisk-operativt niveau. CCOE bidrager på globalt plan med ekspertise til en lang række CIMIC-relevante analyser, studier, møderækker, seminarer, konferencer, kurser samt NATO-eksperimenter. Det seneste skud på stammen er gennemførelse af emnespecifikke seminarer, foreløbig et om Provincial Reconstruction Teams (PRT), et om Counter Terrorism samt et om Gender and CIMIC. Et andet hovedprodukt er oprettelse af et globalt civil-militært netværk. En kunderelateret organisation Det er aftalt blandt de bidragydende lande, at CCOE skal fungere som en kunderelateret organisation, der i videst mulige omfang tilpasser sine produkter til kundernes krav og efterspørgsel. De nuværende kunder er primært de bidragydende nationer og Allied Command Transformation med sine tilhørende institutioner. På den operative side er Allied Command Operations/SHAPE permanent kunde især vedr. ISAF samt NATO Response Force. Derudover deltager CCOE i kursus- og mødevirksomhed med en række relevante internationale organisationer (UN, UNOCHA, ICRC, UNDPKO m.v.) og forskellige Non-Governmental Organisations (NGO), ligesom der samarbejdes med en række nationale og internationale akademiske institutioner og uddannelsessteder så som danske DIIS og inden for NATO med NATO Defence College, NATO School Oberammergau og Joint Warfare Center, Stavanger. Som en helt ny ting er vi netop i den afsluttende fase af det første 6 måneders Internship med to International Relations -studerende fra University of Groningen, som skriver speciale om civil-militært samarbejde. Vidensdeling og netværk Hvad er det så, CCOE kan? Først og fremmest kan CCOE fungere som et Knowledge Hub i det kæmpe globale netværk af interessere- f fortsættes

18 18 CIVILT-MILITÆRT SAMARBEJDE de, akademiske institutioner, institutter, instanser, kommandoer, myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med CIMIC og civil-militær-relateret know-how. Som for de fleste andre vidensområder er mængden af informationer enorm. Vores fokus er derfor sat på Knowledge Management for at kunne tilfredsstille kundernes behov. Andre produktområder er: Kurser og kursusudvikling, koordination af NATO CIMIC-kursusprogram, evaluering af øvelser, operativ erfaringsindhentning, seminarer og konferencer, netværk og relationer til relevante organisationer etc. Fordelene for de deltagende nationer er udover de direkte ydelser, der opnås fra organisationen primært, at de får direkte adkomst til den viden og de informationer samt det netværk, som ligger i det multinationale arbejde, herunder møderækker, konferencer, seminarer etc. Dertil kommer så indflydelse på CIMIC-delen af NATO-operationerne, deltagelse i og indflydelse på NATO s CIMICuddannelses- og træningssystem, en øget indflydelse på udviklingen af NATO CIMIC policy, doktrin og procedurer m.m. Her skal specielt nævnes indflydelse på ACT s (NATO s Allied Command Transformation) konceptuelle arbejde med Enhanced CIMIC, der er en af hovedhjørnestenene i NATO s konceptuelle overvejelser vedr. Effects Based Approach to Operations (EBAO). Enhanced CIMIC I de seneste år har Danmark gjort sig meget positivt bemærket internationalt inden for vidensfeltet civil-militært samarbejde. Inden for den relevante personkreds behøver man blot at referere til Concerted Planning and Action (CPA)-initiativet og Copenhagen-conference for at sætte sig i respekt. Det står helt klart, at samtænkningsinitiativet har sat sig tydelige, positive kendemærker i debatten om moderniseringen af CIMIC. Forhåbentlig kan den udvikling fortsætte. I NATO er omdrejningspunktet for den samlede debat i dag det arbejdsbegreb, der kaldes for Enhanced CIMIC. Begrebet er én af de fem bærende søjler i det fremtidige koncept for Effects Based Approach to Operations, hvor Enhanced CIMIC fremstår som et af de primære midler til at opnå Coherent Effects i fremtidige operationer. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem CPA og Enhanced CIMIC, men førstnævnte er indeholdt i sidstnævnte, og CPA ser klart ud til at fremme overvejelserne vedr. modernisering af CIMIC. Hvad skal vi så med Enhanced CIMIC og Transformation? Først og fremmest må vi indse, at store ændringer ikke er lige om hjørnet, men at der er tale om en udviklingsproces, der foregår på tre planer nationalt, internt i NATO og eksternt på multinational/multilateral basis. Det handler bl.a. om at dele informationer med civile humanitære organisationer, at opnå gensidig tillid gennem permanente kontakter (netværk), at anvende samme terminologi og sprog o.s.v. Desværre viser dette sig utrolig vanskeligt at implementere i praksis. Der er formentlig behov for en nyordning af vores militære tænkning på området, primært for at kunne forbedre det internationale samfunds evne til at gennemføre stabiliserings- og rekonstruktionsoperationer. Det projekt handler om at få en civil stabiliseringsindsats til at være styrende for den militære indsats og ikke omvendt. Hvis det skal gennemføres, vil det kræve store principielle og doktrinære ændringer. Men man skal jo starte et sted. Derfor er et af de første mål en dybere integration af det, man kunne kalde: Civil-Military Inter-Agencies & Organizations Co-operation. Integrationen skal ikke kun omfatte flotte erklæringer om samarbejde, men også reel evne til samarbejde. Det er således ikke tilstrækkeligt at formulere politikker man må også finde mekanismer til at implementere evne og kapacitet til samarbejde for at opnå de ønskede effekter. Tillidsskabende initiativer På den korte bane er der tale om, at nationerne forudses at øge indsatsen vedr. en forbedret og mere systematisk inddragelse af civil-militære overvejelser i den operative planlægning, i højere grad at inddrage civile aspekter i operativ planlægning, en forbedret indsats for CIMIC-træning af chefer, forbindelsesofficerer og stabspersonel samt øget uddannelse af CIMIC-enheder og specialister til at levere den nødvendige ekspertise inden for essentielle områder som civil administration, økonomi og retsorden, civil infrastruktur og kultur samt humanitær hjælp. Projektet med at øge samarbejdet mellem de civile og de militære instanser på alle niveauer kan karakteriseres som opnåelse af tillid efter en eller anden struktureret og systematisk formel. Altså en slags stående tillidsfremmende arbejdsmekanisme mellem civile primært de internationale og nationale bistands- og humanitære organisationer på den ene side og (på den anden side) de militære strukturer. Og det er en tillid, som ikke opnås gennem kosmetiske ændringer. Der skal dybere ændringer til: A new mission model. Så hvordan kan vi i fremtiden doktrinært, organisatorisk og teknisk vedblive at løse de militære kerneopgaver på samme tid, som

19 19 Fra venstre mod højre Jørgen Bech viser et forslag til logo for den nye organisation. Siden 2002 har han gjort tjeneste i Civil Military Co-operation Centre of Excellence i Holland. Han var Deputy Branch Chief Planning & Coordination, som er den eneste danske stilling i centret. Pr. 1. august 2006 er han beordret i en stilling ved Flyvertaktisk Kommando i Karup. Privat bor familien på Sjælland. Personeltjenesten har ikke ønsket at bruge ham i en relevant stilling, der svarer til hans faglige kompetence. Begrebet Enhanced CIMIC er én af de fem bærende søjler i det fremtidige koncept for Effects Based Approach to Operations. Et britisk/canadisk CIMIC-projekt stod for en tilbygnng til børnehaven Ameena Fedawi i Kabul, Afghanistan. vi løser opgaver, der er direkte relateret til et samfunds stabilisering og rekonstruktion? Hvad indebærer stabiliserings- og rekonstruktionsoperationer inden for et sandsynligt operationsfelt og hvordan indretter vi vores stabe og kapaciteter til at håndtere dem? Hvilke tillidsfremmende foranstaltninger skal vi iværksætte mellem de involverede internationale organisationer? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som Enhanced CIMIC-projektet skal forsøge at finde svar på med CCOE som en aktiv medspiller. Yderligere dansk bidrag til CCOE? Danmark har generelt opnået en høj profil gennem vores bidrag til den konceptuelle udvikling inden for CIMIC-området. Med en relativt beskeden økonomisk omkostning har Danmark også haft betydelig indflydelse i udformningen af CCOE s fremtidige rolle og har sammen med de øvrige nationer lagt fundamentet til stor indflydelse på udformningen af NATO s fremtidige politik, koncepter, doktriner, procedurer og uddannelser inden for et vidensfelt, der må forudses at have stor politisk bevågenhed også i fremtiden. Gennem sin deltagelse i centret vil Danmark forhåbentlig fortsat drage nytte af og bidrage til de bredere erfaringer og de ekstra videnstilskud, som det internationale samarbejde naturligt fører med sig. Det kan bl.a. gøres ved at overveje at bruge stabspersonel, der har tjenestegjort i CCOE, i relevante stillinger i Danmark. Man kunne fra dansk side også overveje, om den høje danske profil inden for CIMIC samt de civil-militære relationer, der bl.a. afspejles i CPA -initiativet, kunne afføde interesse i at bidrage yderligere til CCOE eller til andre CIMIC-relevante initiativer i NATO-sammenhæng. Efter min mening er der, som forsøgt skitseret i artiklen, mange gode grunde til at øge dansk Forsvars indflydelse på væksten inden for dette vigtige område civil-militært samarbejde. Hvis man vil vide mere om CCOE, kan man klikke ind på og generelt om COE erne:

20 20 REDNINGSBEREDSKABETS FREMTID Lokal opbakning til beredskabsfolkene Kommunalreformen og regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse vil få indflydelse på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Jørgen Kølle og BRS D Den fylder meget: Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, tæt på landegrænsen til Tyskland. Geografisk dækker skolen et areal på 13 hektar. Den er en stor, statslig arbejdsplads i Tinglev kommune, som nødig vil af med den, selvom skolen nærmest ligger midt i byen, og hertil kommer at mange af landsdelens store virksomheder er glade for at lægge lokaliteter til, når skolens kursister skal øve sig i at lede brand- og redningsaktioner. Skolechef Mogens Thomsen er tilfreds med samarbejdet med lokalbefolkningen, og han konstaterer, at det er gensidigt: - Tinglev kommune sætter stor pris på at have en statslig arbejdsplads med ca. 65 ansatte. Jeg synes også, at vi kan konstatere en positiv holdning til Beredskabskorpsets aktiviteter i landsdelen. Det skyldes nok, at der her i Sønderjylland er tradition for frivillige brandværn, siger han. Mogens Thomsen mener ikke, at det er en ulempe, at skolen ligger i den ene ende af landet: - Kursisterne er glade for at være her. Vi hører aldrig kritik af, at de skal rejse herned. Under alle omstændigheder bliver det dyrt at flytte den. Skolens ruinbyer er vel nok Europas største af sin slags. Beredskabsstyrelsen har to andre skoler: Højskolen i Snekkersten og Center for lederuddannelse på Bernstorff Slot i Gentofte. Skolens aktiviteter påvirkes Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole er klar til at møde store udfordringer i den kommende tid: Virkningerne af kommunalreformen, det nye krav om risikobaseret dimensionering af kommunernes redningsberedskab og endelig regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse. - Med færre og større kommunale enheder forventer man, at der skal bruges færre indsatsledere, men der bliver til gengæld stillet større krav til dem, siger Mogens Thomsen. Og som et led i planen for terrorbekæmpelse forventes det, at tre ugers obligatorisk uddannelse af indsatslederne forøges til syv ugers uddannelse. Beredskabsstyrelsen har pålagt kommunerne at indføre risikobaseret dimensionering af deres beredskab. I deres vurdering skal indgå en plan over materiel og folk samt en plan for, hvor hurtigt de kan være fremme på et ulykkessted. Gennemførelsen vil være en succés, hvis der kan flyttes penge fra det afhjælpende beredskab til det forebyggende arbejde. Med de to store ændringer på beredskabområdet vil der ske en række ydre påvirkninger for skolen, som har stor indflydelse på skolens aktiviteter, konstaterer Mogens Thomsen. Terror-perspektivet vil forventeligt betyde, at Beredskabsstyrelsens uddannelsesvirksomhed får styrkede ressourcer ved næste forlig kursister på et år Mogens Thomsen fortæller, at skolens ordrebog er fuld et halvt år For nylig kunne skolechef Mogens Thomsen glæde sig over de mange gæster fra nær og fjern, der var med til at fejre Beredskabsstyrelsens Tekniske Skoles 50 års jubilæum. ud i fremtiden. Kursusplanen for de ordinære kurser dækker 18 måneder frem. Skolens produktion omfatter både ordinære kurser og indtægtsdækkende virksomhed, som typisk er korte kurser og seminarer. Skolen kan indkvartere ca. 70 kursister. I 2005 blev ialt gennemført 141 kurser for kursister. Det gav sammenlagt kursisttimer. Skolens kerneområder er uddannelse af ledere inden for afhjælpning af skader efter ulykker og katastrofer. De ordinære uddannelser har to hovedspor, nemlig: Indsatsleder og holdleder, suppleret med leder- og instruktørvirke inden for ca. 18 tekniske og taktiske specialer. Det er bl.a. røgdykkerinstruktør, markeringsleder, frigørelsesteknik og -taktik, bådberedskab, kystforurening, assistance ved skibsbrande til søs og følgeskadesbekæmpelse. Forudsætningen for at deltage i disse kurser er, at man som minimum er holdleder eller indsatsleder. Mogens Thomsen forklarer, at en holdleder defineres som en leder fra redningsberedskabet, der har et hold under kommendo. Et hold består foruden holdlederen af et mandskab på 3-7 personer. Forudsætningen for at komme på kursus er, at vedkommende har uddannelse og erfaring som brandmand. De første fem dage gør vedkommende til hjælpeinstruktør. Næste fase er en funktionsuddannelse over 25 dage, som er opdelt i to perioder. Indsatsleder-redningsberedskab er den tekniske og taktiske leder af indsatsen på skadestedet, d.v.s. det indre område. Indsatsleder-po-

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Ingeniørregimentet Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Få en uddannelse af rang Efter dine fire måneder som værnepligtig har du flere muligheder for at fortsætte karrieren i hæren en

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

InterForce derfor betyder støtten noget

InterForce derfor betyder støtten noget InterForce derfor betyder støtten noget Civil Kære virksomhed og medarbejder Hvad er InterForce? Din virksomhed er en af de ca. 1.700, der er medlem af InterForce. De InterForce er et samarbejde mellem

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012 Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Air Force Training Centre 14. november 2012 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Hvis du kommer til skade...

Hvis du kommer til skade... Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Januar 2010 Erstatningsforhold ved tilskadekomst og dødsfald under udsendelse i internationale operationer (INTOPS), dvs. konfliktforebyggende,

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet InterForce er også for dig i hjemmeværnet hjemmeværnet Kære hjemmeværnssoldat Hvad er InterForce? Du har sikkert hørt om InterForce. Måske har du også undersøgt, om InterForce er et samarbejde mellem forsvaret

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse. Ledelse med fokus på værdier. Borgmesterens nytårstale

Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse. Ledelse med fokus på værdier. Borgmesterens nytårstale N Y H E D S B R E V N R. 2, 2 0. J A N UA R 2 0 1 4 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse side 2 Ledelse med fokus på værdier side 3 Borgmesterens nytårstale

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Beretning 2010 FFD 2009.

Beretning 2010 FFD 2009. Beretning 2010 Den 74. tyvende beretning blev så min opgave at fremlægge efter mit første år som formand for en klub jeg kun kan være glad for at være medlem af. Det har været et fantastisk år selv om

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere