Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest"

Transkript

1 Udbrudsmanual for klassisk svinepest 7. december 2016

2 INDHOLD Indledning Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den kroniske form... 6 Symptomer ved den prænatal form og sent udviklede kliniske form... 6 Smittespredning... 7 Diagnose Personbeskyttelse Epidemiologisk undersøgelse... 9 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse Smitte med klassisk svinepest i en besætning Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Prøveudtagning ved aflivning under udbrud Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af svin i besætningen Prøvetagning når svin aflives forebyggende, f.eks. en kontaktbesætning Udtagning af materiale Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Zoner Størrelse Beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Slagtning på slagteri i beskyttelses- eller overvågningszone Omsætning af kød fra beskyttelses- og overvågningszonen Screening Klinisk undersøgelse i beskyttelses- og overvågningszonen

3 Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i overvågningszonen Flytterestriktioner Flytning af dyr i beskyttelseszonen Flytning af dyr i overvågningszonen Genindsættelse af dyr Udbrud på slagterier, samlesteder, grænsekontrolsteder og transportmidler Genåbning af slagteri Genanvendelse af samlested Genanvendelse af grænsekontrolsted Genanvendelse af transportmiddel Udbrud i vildtlevende dyr Det decentrale krisecenter Det centrale krisecenter Vaccination Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Naturstyrelsen Danmarks Jægerforbund Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale Bilag 3, tabel 1a og 1b Antal blodprøver eller temperaturmålinger ved sikkerhedsniveau 95 % Antal blodprøver eller temperaturmålinger ved sikkerhedsniveau 99 %

4 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for klassisk svinepest omfatter håndtering af udbrud af klassisk svinepest centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for klassisk svinepest. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen, i de situationer hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er konstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens action card for mistankehåndtering af klassisk svinepest. 4

5 1. SYGDOMSBESKRIVELSE Klassisk svinepest (classical swine fever, CSF) er en eksotisk virussygdom, som hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos svin. Man skelner mellem klassisk svinepest i en akut, kronisk og prænatal form. Sygdommen kan smitte alle svineracer. Klassisk svinepest er ikke påvist i Danmark siden Der har været store udbrud af CSF i Holland og i UK i I er CSF blevet overført fra vildsvin til tamsvinebesætninger i bestemte områder i Tyskland, Luxembourg og Frankrig, der grænser op til et fælles skovområde med vildsvin. Tyskland havde ligeledes en række udbrud af CSF i 2006 i tamsvin. I 2009 og 2011 påvistes CSF i svinebesætninger i Litauen. CSF har været forekommende i vildsvin i Letland siden VIRUS OG INKUBATIONSTID Klassisk svinepest fremkaldes af et RNA-virus, som tilhører Pestivirus-slægten. De kliniske tegn på klassisk svinepest er meget forskelligartede og kan forveksles med mange andre sygdomme. Symptomernes alvor afhænger hovedsagelig af dyrets alder og virulens af virus. Virus, med høj virulens, er årsag til den akutte form af sygdommen, medens virus med lav virulens giver anledning til den kroniske form. Sygdomsforløbet er normalt alvorligere hos yngre dyr end hos ældre dyr. Hos ældre avlssvin er infektionsforløbet ofte mildt eller endog subklinisk. Svinepestvirus er et relativt modstandsdygtigt virus. Det kan overleve i længere tid (mange uger) i kød og kødprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Temperatur over 70⁰ C vil dog hurtigt ødelægge det. Virus er stabilt ved ph mellem 4 og 10. Det er følsomt for sæbepåvirkning pga. dets lipidmembran. Sæber (detergenter) er dog ikke alene virksomme nok til sikker desinfektion. Inkubationstiden hos det enkelte dyr er på 7-10 dage, men under naturlige betingelser ses de kliniske tegn måske først 2-4 uger efter introduktion af virus eller endog senere, hvis der kun er tale om voksne avlssvin eller virusstammer som fremkalder et svagere symptombillede. SYMPTOMER VED DEN AKUTTE FORM Få dage efter dyrene er blevet smittet, ses en lille stigning i legemstemperaturen. Stigningen fortsætter 2-3 dage indtil temperaturen er i nærheden af 42⁰ C. Enkelte dyr dør på dette tidspunkt. Hos de dyr, som overlever dette kritiske stadium, falder temperaturen derpå langsomt og vil efter 2-3 ugers forløb være under den normale legemstemperatur. På dette tidspunkt ses langt den største dødelighed. Samtidig med feberen, indtræder der nedsat aktivitet og ophørt ædelyst, men øget tørst. Dyrene ligger helst ned og klumper sig sammen. Endvidere ses conjunctivitis med tåreflåd. Flåddet ses som en sort stribe udgående fra den inderste øjenkrog. Dyrene bliver efterhånden apatiske, ligesom evnen til at koordinere muskelbevægelser svigter. De bevæger sig med en stiv, stikkende gang, er usikre i bagparten og står med samlede, understillede bagben evt. med forbenene over kors. Samtidig med disse symptomer kan der ses opkastning og forstoppelse, som senere slår over i en voldsom, evt. blodig, diarre. 5

6 Når dyrene har haft feber i nogle dage, ses eventuelt røde eller blålige misfarvninger i huden, fortrinsvis på ben, bug og ører. Få dage før dødens indtræden ses ofte lammelser af bagparten samt kramper. Ved den akutte form er der således tale om et voldsomt forløb med stor dødelighed. Ved obduktion ser man, når sygdomsforløbet har varet et par uger, blødninger i de fleste organer. Blødningerne optræder mest konstant i lymfeknuder, enten perifert med marmoreret udseende eller mere massivt med næsten sort farve. I nyrerne ses ofte punktformige, subkapsulære blødninger. Herudover optræder blødninger af varierende størrelse i en lang række organer, bl.a. strubehoved, urinblære og tarmvægge. I en senere fase er tonsillerne (mandlerne) ofte sæde for fibrinøs betændelse. I sjældne tilfælde ses hæmoragiske infarkter i milten. Sådanne infarkter anses for meget karakteristiske for klassisk svinepest. DIFFERENTIALDIAGNOSER Den akutte form for afrikansk svinepest, ligner det akutte form for klassisk svinepest meget, klinisk og patologisk. Akut klassisk svinepest kan også mistænkes ved tilfælde af rosen, Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome (PRRS), kumarinforgiftning, purpura haemorrhagica, Postweaning Multisytemic Wasting Syndrome (PMWS), Porcine Dermatitis and Nephropathy (PDNS), salmonellose eller pasteurellose eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber. SYMPTOMER VED DEN KRONISKE FORM Det kroniske infektionsforløb forekommer, når svin ikke kan udvikle et effektivt immunrespons over for klassisk svinepestvirus. De første tegn på en kronisk infektion ligner tegnene på den akutte infektion. Senere optræder der overvejende uspecifikke tegn, dvs. svingende feber, kronisk enteritis, dårlig tilvækst og afmagring. De typiske hudblødninger forekommer til tider. Disse svin kan vise kliniske tegn på sygdom i 2-3 måneder, inden de dør. Ved den kroniske form er de patologiske ændringer mindre typiske; navnlig forekommer der ikke altid blødninger på organerne og de serøse hinder. Hos dyr med kronisk diarré er nekrotiske læsioner almindelige på ileum, ileocøkalklappen og endetarmen. DIFFERENTIALDIAGNOSER Da de kliniske tegn på kronisk klassisk svinepest er ret uspecifikke, vil mange andre sygdomme ofte have differentialdiagnostisk relevans. Forhøjet kropstemperatur optræder ikke nødvendigvis hos alle dyr, men på en inficeret bedrift kan feber i det mindste påvises hos nogle svin. SYMPTOMER VED DEN PRÆNATAL FORM OG SENT UDVIKLEDE KLINISKE FORM Klassisk svinepestvirus kan via placenta hos drægtige dyr overføres til fostrene, men hos søerne er sygdommen ofte subklinisk. Udfaldet af transplacental infektion af fostre afhænger i høj grad af drægtighedsstadiet og virulens af virus. Infektion i begyndelsen af drægtighedsperioden kan resultere i aborter og fødsel af døde, mumificerede og/eller misdannede grise. Alt dette resulterer i et lavere frugtbarhedsindeks i besætningen. Infektion af søer op til 90 dage henne i drægtighedsperioden kan resultere i, at der fødes grise med persistent infektion, som kan være klinisk normale ved fødslen og overleve i flere måneder. Efter fødslen kan de udvise ringe vækst, afmagring eller lejlighedsvis medfødt tremor. Dette infektionsforløb betegnes 6

7 som sent udviklet klassisk svinepest. Disse smågrise kan spille en afgørende rolle i spredningen af sygdommen og opretholde persistens af virus i en population, da de udskiller virus, indtil de dør. DIFFERENTIALDIAGNOSER Det kan være særligt vanskeligt at påvise klassisk svinepest på bedrifter med avlssvin, da infektionsforløbet kan være meget mildt og kan forveksles med mange andre sygdomme. Nedsat frugtbarhed og aborter kan være forårsaget af klassisk svinepestvirus så vel som parvovirusinfektion, PRRS, leptospirose og Aujeszkys sygdom. Materiale, der aborteres som følge af infektion med klassisk svinepest, kan makroskopisk ikke skelnes fra aborter, som skyldes andre sygdomsagenser. I nogle tilfælde kan der påvises virus i abortmaterialet. SMITTESPREDNING Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin og gødning. Virus kan også udskilles med sæd. Smitte fra husdyrbrug til husdyrbrug sker oftest ved handel med grise, som er smittet men endnu ikke har symptomer, eller ved anvendelse af transportvogne, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten. I svinetætte områder ses endvidere ofte indirekte kontaktsmitte (nabosmitte) på trods af intensive hygiejniske modforholdsregler. Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud. Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af grise i EU. Smittede drægtige søer kan udgøre en smittekilde, da fostre kan blive smittet. Efter fødslen kan grisene vise sig at være permanente smittebærere. De udskiller virus hele livet, og vil ikke kunne afsløres ved blodprøvning og efterfølgende serologisk antistofundersøgelse. Forekomst af klassisk svinepest blandt vildsvin kan give anledning til overførsel af smitte til tamsvin. Dette er en medvirkende årsag til de gentagne udbrud af sygdommen i Europa de seneste år. DIAGNOSE Symptomer, obduktionsfund og spredningsforløb kan danne grundlag for en begrundet mistanke om klassisk svinepest. Da symptomerne og obduktionsfundet imidlertid også kan ses (idet mindste delvist) ved andre lidelser er det nødvendigt at gennemføre en specifik laboratorieundersøgelse med henblik på at af- eller bekræfte mistanken. Undersøgelsen følger retningslinjer i EU-direktiv 2001/89/EC (svinepestdirektivet). Diagnosen kan stilles enten ved påvisning af virusgenom (RNA) eller ved isolation af virus i cellekulturer. DTU Veterinærinstituttet undersøger vævsprøver og/eller serumprøver for virus ved PCR samt ved podning af cellekulturer. Svartid for PCR er ca. 24 timer. Undersøgelsen i cellekulturer varer mindst 36 timer, hvorefter der udsendes endeligt svar. Serum undersøges for antistof ved ELISA, svartid typisk 24 timer. Det foretrukne materiale til undersøgelse er tonsil, milt og lymfeknuder samt forandrede organer fra aflivede eller nyligt selvdøde dyr. Herudover suppleres med ustabiliserede og EDTA stabiliserede blodprøver. Svinepestvirus er beslægtet med det virus der fremkalder Bovin Virus Diarre (BVD) hos kvæg og Border disease hos får. Ved antistof-tests for klassisk svinepest kan der forekomme krydsreaktion til BVD virus eller Border disease virus. Begge sygdomme er dog sjældent forekommende i Danmark. 7

8 2. PERSONBESKYTTELSE Klassisk svinepest er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særlig personbeskyttelsesudstyr. 8

9 3. EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen, samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse, skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i besætningen fastlægges og alle kontakter til besætningen mindst 30 dage forud for mistankedatoen gennemgås med henblik på at afklare, hvorledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, madaffald, m.v.). Endvidere skal alle kontakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre besætninger (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet, hvis det viser sig, at der er tale om klassisk svinepest. Er der flere svinebesætninger på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE I. BASISOPLYSNINGER (Se evt. udskrift af CHR) Ejers navn: Adresse: Tlf.nr/mobil nr.: CHR-nr.: Husdyrbrugets adresse: Leveringserklæring med følgende CHR-nr.: Andre ejendomme, CHR-nr.: Er der dyr på disse ejendomme/hvilke? Besætningsdyrlæge (navn, tlf. nr.): Evt. sundhedsrådgivningsaftale: Evt. flere ejere: II. HUSDYRBRUGET Produktionsform: Flere besætninger, besætningsnr.: Antal svin i husdyrsbruget, fordelt på antal søer, orner, slagtesvin og smågrise: Andre dyrarter samt antal: 9

10 Husdyrgødningshåndtering: Fodring (foderemner, færdigfoder, hjemmeblandet foder, foderleverandør, leverancedatoer, affaldsfordring): Personale og andre med daglig kontakt til husdyrsbruget (navn, funktion, tlf.nr/mobil nr.): Husbondafløsning (datoer og navne): Kantineforhold, samt hvorvidt det er tilladt at medbringe egen mad: Karantæne efter besøg i udlandet, især relevant for udenlandske medarbejdere: III. LAV SKITSE OVER EJENDOMMEN MED ANGIVELSE AF: Indgang til staldområdet. Staldafsnit, dyrenes placering, og de klassisk svinepestmistænkte dyrs placering. Udleveringsområde for dyr. Modtageområde for dyr. Placering af kadavere til destruktion. Møddingsplads/gyllebeholder. Foderindlevering. Ventilation, mekanisk/naturlig. Afstand til skov, udegående svin, hegnet vildsvin, andet. 10

11 IV. BESÆTNINGSANSVARLIGES OPLYSNINGER OM SYGDOMMEN Tidspunkt for observation af første symptomer (hvilke og hos hvilke grupper af dyr)? Er der indkøbte dyr blandt de syge/døde dyr? Hvis ja, hvornår er de indsat? Sidste flytning indenfor husdyrbruget af de syge/døde dyr (tidspunkt, hvorfra og hvortil)? Behandling med lægemidler, herunder vacciner, af de syge/døde dyr? Sygdomsforekomst og behandling i husdyrbruget de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt? Mistanken blev anmeldt af: Dato: kl.: På grund af (symptomer, anamnese): Veterinærenhedens undersøgelse Embedsdyrlægens navn: Dato: kl.: Staldafsnit, angrebne dyr, antal, alder og kliniske symptomer: Materiale indsendt til DTU Veterinærinstituttet: 11

12 V. KONTAKTER a. Køb af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Købsdato, antal dyr og sælger CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Vognmand/transportør: b. Salg af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Salgsdato, antal dyr og modtagerbesætning CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Transportør, TRACES numre, transportmidlers registreringsnumre, evt. kopi af vaskecertifikater: c. Indkøb af sæd Er der indkøbt sæd indenfor de seneste 30 dage? Hvis ja, hvorfra og hvor mange doser? d. Personkontakter Besøgende i husdyrbruget? Dato, navn, anledning til besøget: Har ejer eller ansatte aflagt besøg i andre husdyrbrug? Dato, navn, husdyrbrugsadresse, CHR-nr.: Har ejer eller ansatte aflagt besøg i udlandet? Dato, navn, land: 12

13 Anden kontakt til udenlandske dyrehold: Hjembringelse af levnedsmidler: Gæster, turister på husdyrbruget, dato, navn, nationalitet Medbragte levnedsmidler til husdyrbruget?: Kontakt med husdyrbrugets dyr?: Vedlæg evt. kopi af besøgsliste VI. VEKTORER Er der let adgang for, at flyvende vektorer kan komme ind i stalden?: Kan der konstateres vektorer i stalden, stikfluer, klæger?: VII. VILDSVIN Er der observeret tegn på (f.eks. spor eller børster) eller konstateret vildsvin i området omkring besætningen? Hvor, hvornår?: 13

14 SVINEBESÆTNINGSOPTÆLLINGSSKEMA NR.: (I tilfælde af at der er flere besætninger på husdyrbruget, udfyldes et skema pr. besætning) STALDAFSNIT (skal relateres til tegningen) SØER GYLTE SOPOLTE FRAV. GRISE PATTEGRISE ORNER SLAGTESVIN IALT 14

15 4. SMITTE MED KLASSISK SVINEPEST I EN BESÆTNING FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Konstateres en besætning smittet med klassisk svinepest skal besætningen takseres, aflives og bortskaffes, og husdyrbruget skal rengøres og desinficeres. Besætningen skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af konstateret smitte med klassisk svinepest. Besætningen skal skriftligt have påbudt aflivning af dyrene. Veterinærenheden sørger for følgende: Alle svin på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af klassisk svinepestvirus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede svin underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Sæd, æg eller embryoner fra svin, som er indsamlet på husdyrbruget fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, spores og destrueres under officielt tilsyn på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af klassisk svinepestvirus minimeres. Alt materiale og alt affald, som kan være kontamineret, såsom foder, strøelse mv., underkastes forarbejdning; alle engangsmaterialer, der kan være kontamineret, og navnlig dem, der anvendes til aflivninger, destrueres. Svinestaldene, de transportmidler, der har været anvendt til transport af svinene eller svinekroppene og udstyr, som kan være kontamineret, rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel, efter at svinene er fjernet. For håndtering af animalske biprodukter, samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Den, under mistanken foretagne, epidemiologiske undersøgelse valideres. Fødevarestyrelsen skal opspore alle dyr af modtagelige arter, der er fraført husdyrbruget i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Det omfatter både dyr, der er flyttet nationalt som dyr, der er flyttet til andre lande. Fødevarestyrelsen skal så vidt muligt opspore kød fra svin, der er slagtet i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Kødet skal behandles eller destrueres efter Fødevarestyrelsen anvisning. Veterinærenheden sætter slagterier, der har modtaget dyr fra det tidspunkt hvor sygdommen er introduceret til smittede husdyrbrug, under OT. For Kødkontrollens håndtering på slagteriet henvises til kapitel 12. I tilfælde, hvor et udbrud er blevet konstateret på et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes svin til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter, kontaktes Dyresundhed medhenblik på det videre forløb. 15

16 5. PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UNDER UDBRUD UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN I BESÆTNINGEN For at fastslå, hvordan klassisk svinepestvirus er kommet ind i en inficeret besætning, og hvor lang tid der er gået siden virus introduktion, skal der ved aflivningen af svin efter bekræftelse af et udbrud, tages blodprøver fra tilfældigt udvalgte svin til serologisk og virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver epidemiologisk underenhed i besætningen, se tabel 1a. Der skal også tages prøver til virologisk undersøgelse efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Når der er tale om sekundære udbrud, kan det besluttes at fravige ovennævnte. Hvis vurderingen er foretaget på klinisk grundlag, kan ad hoc-prøvetagning fastlægges under hensyntagen til de allerede foreliggende epidemiologiske oplysninger om, hvordan virus er kommet ind i besætningen og om den potentielle videre sygdomsspredning. PRØVETAGNING NÅR SVIN AFLIVES FOREBYGGENDE, F.EKS. EN KONTAKTBESÆTNING For at be- eller afkræfte klassisk svinepest og opnå supplerende epidemiologiske oplysninger skal der, når svin aflives som forebyggende foranstaltning, tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blod- eller tonsilprøver til virologisk undersøgelse, som følger: Der skal først og fremmest tages blod- og tonsilprøver fra: svin, som viser tegn eller post mortem-læsioner, der tyder på klassisk svinepest, og andre svin, der kan have været i kontakt med inficerede eller mistænkte svin, eller som mistænkes for at være blevet kontamineret med klassisk svinepestvirus. Desuden skal der tages prøver fra tilfældigt udvalgte svin fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder i besætningen. I dette tilfælde skal der mindst tages så mange prøver til serologisk undersøgelse, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % i den pågældende epidemiologiske underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst tages prøver fra så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 5 %, se tabel 1a, ornestationer, tages blodprøver fra alle orner. UDTAGNING AF MATERIALE DTU Veterinærinstituttet har på deres hjemmeside (vet.dtu.dk), under diagnostik -> blanketter, et indsendelsesskema med udtagelsesvejledning for svinepest. Vejledningen skal også anvendes ved udbrud, på trods af at der står mistanke i titlen. Der skal udtages organmateriale fra mindst et sygt eller netop dødt/aflivet svin. Hvis svinet er levende, udtages før aflivning en EDTA stabiliseret blodprøve samt en ustabiliseret blodprøve (rød prop). Hvis svinet 16

17 er dødt opsamles 2 ustabiliserede blodprøver, der begge sendes sammen med det forsvarligt indpakkede organmateriale. Drejer det sig om smågrise fra samme kuld aflives disse og hele grisen(ene) eller vævsmateriale herfra indsendes sammen med en ustabiliseret blodprøve fra moderdyret. I nogle tilfælde vil man desuden vælge at udtage blodprøver af et større antal grise, der så undersøges for antistoffer mod klassisk svinepest samt eventuelt for virus. Til denne undersøgelse udtages kun ustabiliserede blodprøver. Ved obduktion af grisen udtages: Tonsiller Et stykke af milten Lymfeknude (f.eks. krøslymfeknude) Et stykke af en nyre Hvis der er alvorlige blødninger eller patologiske forandringer i andre væv (f.eks. blære eller tarm) indsendes materiale herfra også. EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver (for organmateriale er 5-10 g er tilstrækkeligt) anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesskema. Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages blodprøve, mærkes individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesskemaet, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: Indenfor normal arbejdstid ringes på DTU Veterinærinstituttets hovednummer Udenfor normal arbejdstid kontaktes bådførervagten på tlf Hvis bådførervagten ikke kan kontaktes, ringes til Kristian Møller på tlf

18 6. ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Udelukkende dyr af svinerace er modtagelige for klassisk svinepestvirus. Er der andre dyr på ejendommen, foretages en nøje risikovurdering med henblik på, om dyrene kan blive stående på ejendommen, om de skal udsluses til en anden og tom ejendom eller om de skal aflives. 18

19 7. SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Der er ikke specielle forhold ved rengøring og desinfektion udover det, der findes i den veterinære beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme. 19

20 8. ZONER STØRRELSE Så snart diagnosen klassisk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring udbruddet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Dette er beskrevet i den tværgående beredskabsplan. BESKYTTELSESZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i beskyttelseszonen hvilket kan ske ved en gennemgang af besætningsdata fra CHR for alle besætninger i zonerne, med henblik på at validere disse. Svinebesætningerne i beskyttelseszonen skal besøges minimum to gange. Første gang indenfor 7 dage efter oprettelse af beskyttelseszonen. Anden gang tidligst 30 dage efter afslutning af den indledende rengøring og desinfektion af den berørte besætning. Anden gang skal der, ud over den kliniske undersøgelse af dyrene, også udtages prøver som beskrevet under afsnittet om ophævelse af beskyttelseszonen. Under besøgene skal der foretages en klinisk undersøgelse af svinene, efter procedurerne beskrevet under Screening. Der skal foretages gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrolleres øremærker for så vidt angår søer og orner. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i beskyttelseszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE Ophævelse af beskyttelseszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i beskyttelseszonen er fundet klinisk fri for klassisk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening) og der er gennemført laboratorieundersøgelse på alle svinebesætninger. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 30 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion på det/de inficerede husdyrbrug. Der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst tages så mange prøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 5 %, se tabel 1a, ornestationer, tages blodprøver fra alle orner. OVERVÅGNINGSZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i overvågningszonen, hvilket kan ske ved en gennemgang af besætningsdata fra CHR for alle besætninger i zonerne, med henblik på at validere disse. Besætningerne skal være besøgt, forud for ophævelse af zonen. 20

21 Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i overvågningszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Ophævelse af overvågningszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i overvågningszonen er fundet klinisk fri for klassisk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening), og der om nødvendigt er foretaget laboratorieundersøgelse til påvisning af eventuel tilstedeværelse af klassisk svinepest. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 20 dage efter afslutningen af den indledende rengøring, desinfektion på det/de inficerede husdyrsbrug. I de tilfælde, hvor der vurderes behov for laboratorieundersøgelse, tages der så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Der skal altid tages blodprøver på: husdyrbrug, hvor der ikke holdes svin på mellem 2 og 8 måneder, og husdyrbrug, hvor klassisk svinepest ubemærket kan have spredt sig blandt avlssøerne. Prøvetagning kan på disse husdyrbrug begrænses til de epidemiologiske underenheder, hvor avlssøerne holdes. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst tages så mange prøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 5 %, se tabel 1a, ornestationer, tages blodprøver fra alle orner. SLAGTNING PÅ SLAGTERI I BESKYTTELSES- ELLER OVERVÅGNINGSZONE Ud over de undersøgelser der skal udføres i besætningen, i forbindelse med flytning af svin til et slagteri (se kapitel 10), skal der på slagteriet, forud for slagtningen, tages blodprøver til serologisk undersøgelse eller blod- eller tonsilprøver til virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra svinene fra hver enkelt af de, i besætningen definerede, epidemiologiske underenheder, der har leveret svin til slagt. Der skal mindst tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens eller virusprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal der dog mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens eller virusprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed, se tabel 1a. Ved ankomst til slagteriet skal disse svin holdes og slagtes adskilt fra andre svin. Kødkontrolenheden skal ved undersøgelsen før og efter slagtning på det udpegede slagteri tage eventuelle tegn på tilstedeværelse af klassisk svinepestvirus i betragtning. OMSÆTNING AF KØD FRA BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Fersk kød fra svin fra beskyttelses- og overvågningszonen skal mærkes med det særlige stempel (krydsmærkes), der er nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer. I henhold til samme 21

22 bekendtgørelse må omsætning og anvendelse af alle dele af dyr, der hidrører fra områder, der er pålagt restriktioner, kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt de dyresygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, iagttages, kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til behandling og markedsføring af animalske produkter, der kommer fra et område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, på følgende betingelser: Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene ud af det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af Fødevarestyrelsen. De produkter, der skal underkastes behandling, skal være behørigt identificeret. Produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko. Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Produkterne skal være mærket i overensstemmelse med førnævnte bilag 2. Kødkontrolenheden skal skriftligt orientere slagteriet om håndtering, mærkning og omsætning af kød fra svin som kommer fra beskyttelses- eller overvågningszonen. Det krydsmærkede kød kan anvendes ved produktion af kødprodukter som er godkendt til fri cirkulation, hvis det har været underkastet en af følgende behandlinger: a. Varmebehandling i en hermetisk lukket beholder, til en F o -værdi på mindst 3,00. b. Varmebehandling ved en minimumstemperatur på 70 C, skal der opnås overalt i kødet. c. Varmebehandling ved en minimumstemperatur på 80 C, der skal opnås overalt i kødet. d. Varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 C i mindst 4 timer, idet centrumstemperaturen indenfor denne periode i mindst 30 minutter skal være på 70 C. e. For udbenet kød en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst 9 måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: - en Aw-værdi på højst 0,93. - en ph-værdi på højst 6,0. f. For kød indeholdende ben, en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst 9 måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: - en Aw-værdi på højst 0,93. - en ph-værdi på højst 6,0. g. Salamifremstilling efter kriterier, der skal fastlægges efter proceduren i art. 5. og 7, i Rådets afgørelse 468 af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, efter udtalelse fra den relevante videnskabelige komité. 22

23 Behandlingen skal foregå på en virksomhed, der er udpeget af myndighederne. For at kødet kan sendes til den nævnte virksomhed, skal sendingen plomberes inden afsendelsen og være plomberet under hele transporten (Rådets direktiv 2001/89). Kød af svin, der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på bedriften, til det tidspunkt hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn eller destrueres med henblik på inaktivering af eventuelt tilstedeværende virus (Rådets direktiv 2001/89). Medlemsstaterne sikrer eller Kommissionen beslutter, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat i henhold til Rådets direktiv (EF) 2002/99 af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum, kapitel 1, artikel 5, som en nødvendig forebyggende foranstaltning ved omsætning af produkterne. Alt fersk kød af svin, som er vaccineret under evt. nødvaccinationen, skal enten forarbejdes eller mærkes og behandles som beskrevet ovenfor. I de tilfælde, hvor der er anvendt en markørvaccine under vaccinationskampagnen, kan der på visse betingelser tillades undtagelser, navnlig med hensyn til mærkningen af kød fra de vaccinerede svin og kødets efterfølgende anvendelse og de behandlede produkters destination. Jf. artikel 19 i Rådets direktiv (EF) 2001/89 af 23. oktober 2001 om EFforanstaltninger til bekæmpelse af klassik svinepest. Ophævelse af zoner Beskyttelseszone Overvågningszone Zonen kan tidligst ophæves efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperatur måling, i besætningen, blodprøvning (altid i beskyttelseszonen, om nødvendigt i overvågningszonen) samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion 30 dage 20 dage 23

24 9. SCREENING Screening gennemføres i beskyttelseszonen kort efter oprettelse af zonen og igen inden ophævelse af zonen, samt i overvågningszonen inden ophævelsen af denne. Med baggrund i besætningslisterne fra CHR produceres besøgslister til brug for de dyrlæger, der skal aflægge besøg i besætningerne. På samme besøgsliste, for hver dyrlæge, bør kun anføres besætninger med samme sundhedsmæssige status. Besøgene planlægges efter samme principper som i fredstid, og følger vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg. Besøgene aflægges fortrinsvis udefra i zonen, og ind mod udbrudsbesætningen. Hvis der ses kliniske symptomer ved et screeningsbesøg, skal besøget håndteres som et mistankebesøg. KLINISK UNDERSØGELSE I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrollere øremærker for så vidt angår søer og orner. Der skal foretages en gennemgang af hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrsbruget for at udvælge de svin, der skal undersøges klinisk. Den kliniske undersøgelse skal i alle tilfælde omfatte måling af kropstemperaturen og vedrører hovedsagelig følgende svin eller grupper af svin: syge eller anorektiske svin, svin, der fornylig er kommet sig efter en sygdom, svin, der for nylig er indsat fra bekræftede udbrud eller fra andre mistænkte kilder, svin, der holdes i epidemiologiske underenheder, hvor der for nylig er kommet personer udefra, som inden for den seneste tid har været i nær kontakt med svin, der mistænkes for at være eller er inficeret med klassisk svinepest, eller hvor der for nylig er kommet personer udefra, hvorom det er blevet fastslået, at de har haft anden risikabel kontakt med en potentiel kilde til klassisk svinepestvirus, og svin, som allerede har undergået prøvetagning og serologiske undersøgelser for klassisk svinepest, hvis resultaterne af disse test ikke gør det muligt at udelukke klassisk svinepest, og svin fra kontaktbesætninger til disse. Hvis der ved inspektionen på husdyrbruget ikke konstateres svin eller grupper af svin som er omhandlet i ovennævnte afsnit, skal Veterinærenheden, under hensyntagen til den epidemiologiske situation, foretage kliniske undersøgelse på tilfældigt udvalgte svin i de epidemiologiske underenheder, hvor der er identificeret eller er mistanke om en risiko for introduktion af klassisk svinepestvirus. Der skal mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i disse epidemiologiske underenheder, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst undersøges så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 %, se tabel 1a, ornestationer, foretages undersøgelse af alle orner. 24

25 BLODPRØVETAGNING TIL SEROLOGISK UNDERSØGELSE I BESKYTTELSESZONEN Der er ikke krav om, at der tages blodprøver ved det første screeningsbesøg, der skal foretages indenfor 7 dage efter zonens oprettelse. Hvis der ses kliniske symptomer ved et screeningsbesøg, skal besøget dog håndteres som et mistankebesøg. Ved andet screeningsbesøg, forud for zonens ophævelse, skal blodprøvetagning hovedsageligt omfatte ovennævnte gruppe af svin. Hvis der ved inspektionen på husdyrbruget ikke konstateres svin eller grupper af svin som omhandlet i ovennævnte afsnit, skal Veterinærenheden, under hensyntagen til den epidemiologiske situation sørge for, at der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst tages prøver fra så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 5 %, se tabel 1a, ornestationer, tages blodprøver fra alle orner. BLODPRØVETAGNING TIL SEROLOGISK UNDERSØGELSE I OVERVÅGNINGSZONEN Der er ikke krav om blodprøvetagning ved samtlige screeningsbesøg i overvågningszonen, med mindre myndighederne finder det nødvendigt. Evt. prøvetagning skal ske efter samme fremgangsmåde som beskrevet under Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen, og foretages: i alle svinebesætninger, hvor myndighederne finder prøvetagning nødvendig, i alle svinebesætninger, hvor der ikke holdes svin på mellem 2 og 8 måneder, og på alle ornestationer. 25

26 10. FLYTTERESTRIKTIONER FLYTNING AF DYR I BESKYTTELSESZONEN I beskyttelseszonen må svin som udgangspunkt ikke flyttes. Andre husdyrarter må kun flyttes til eller fra et husdyrbrug efter tilladelse fra Veterinærenheden. Veterinærenheden kan dog på nærmere fastsatte vilkår give tilladelse til, at svin flyttes, fra det husdyrbrug hvor de holdes, tidligst 30 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion af det/de inficerede husdyrbrug i zonen. Veterinærenheden kan give tilladelse til, at dyrene flyttes direkte til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der påtænkes flyttet, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst undersøges så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de søer der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. ornestationer, foretages undersøgelse af alle de orner, der skal flyttes. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal der dog mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. 26

27 Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. Sæd, æg og embryoner fra svin må ikke flyttes fra husdyrsbrug i beskyttelseszonen. For håndtering af animalske biprodukter samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Hvis forbuddene opretholdes i mere end 30 dage på grund af yderligere udbrud og der derved opstår dyrevelfærdsproblemer eller andre problemer med at holde svin på husdyrbruget, kan svin, efter der er forløbet 30 dage, flyttes fra det husdyrsbrug hvor de holdes og til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der påtænkes flyttet, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst undersøges så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de søer der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. ornestationer, foretages undersøgelse af alle de orner, der skal flyttes. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal der dog mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og efter Veterinærenhedens anvisning. 27

28 FLYTNING AF DYR I OVERVÅGNINGSZONEN I overvågningszonen må svin som udgangspunkt ikke flyttes. Andre husdyrarter må, i de første 7 dage efter zonens oprettelse, kun flyttes til eller fra et husdyrbrug efter tilladelse fra Veterinærenheden. Veterinærenheden kan dog på nærmere fastsatte vilkår give tilladelse til, at svin flyttes, fra det husdyrbrug hvor de holdes, 21 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion af det/de inficerede husdyrbrug i zonen. Veterinærenheden kan give tilladelse til, at dyrene flyttes direkte til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen eller overvågningszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der påtænkes flyttet, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst undersøges så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de søer der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. ornestationer, foretages undersøgelse af alle de orner, der skal flyttes. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal der dog mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og efter Veterinærenhedens anvisning. 28

29 Sæd, æg og embryoner fra svin må ikke flyttes fra husdyrsbrug i overvågningszonen. For håndtering af animalske biprodukter samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Hvis forbuddene opretholdes i mere end 30 dage på grund af yderligere udbrud og der derved opstår dyrevelfærdsproblemer eller andre problemer med at holde svin på husdyrbruget, kan svin, efter der er forløbet 30 dage flyttes fra det husdyrsbrug, hvor de holdes og til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen eller overvågningszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der påtænkes flyttet, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dog skal der, når det gælder: avlssøer, mindst undersøges så mange søer, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de søer der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. ornestationer, foretages undersøgelse af alle de orner, der skal flyttes. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal der dog mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 5 % i den epidemiologiske underenhed, hvor de svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og efter Veterinærenhedens anvisning. 29

30 Flytning af svin fra husdyrbruget Beskyttelseszonen Overvågningszonen Flytterestriktionerne kan tidligst ophæves efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperaturmåling, i besætningen. Antal afhænger af, type af svin samt hvor svinene flyttes hen, og afslutning af den indledende rengøring og desinfektion 30 dage 21 dage Flytning af dyrevelfærdsmæssige årsager Beskyttelseszonen Overvågningszonen Flytning af svin, af dyrevelfærdsmæssige årsager, kan tidligst finde sted efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperaturmåling, i besætningen. Antal afhænger af, type af svin samt hvor svinene flyttes hen, og afslutning af den indledende rengøring og desinfektion i den første udbrudsbesætning i zonen 30 dage 30 dage 30

31 11. GENINDSÆTTELSE AF DYR Genindsættelse af svin på et husdyrbrug med konstateret udbrud af klassisk svinepest, må tidligst ske 30 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt den endelige rengøring og desinfektion. Der skal ved genindsættelsen af svin tages hensyn til produktionstypen på det pågældende husdyrsbrug. Genindsættelse af svin kan ske på en af følgende måder: 1. Der skal indsættes kontrolsvin, der indenfor 14 dage forud for indsættelse er, kontrolleret for tilstedeværelsen af antistoffer mod klassisk svinepestvirus med negativt resultat, eller svinene kommer fra husdyrsbrug, der ikke er omfattet af restriktioner for klassisk svinepest. Kontrolsvinene anbringes efter Veterinærenhedens anvisninger og kontrolleres for tilstedeværelsen af antistoffer tidligst 40 dage efter indsættelsen på husdyrsbruget. Prøvetagningsproceduren foretages efter nedenstående retningslinjer, jf. litra a. Hvis ingen af svinene har udviklet antistoffer mod klassisk svinepestvirus, kan der genindsættes en hel besætning. Ingen svin må flyttes fra husdyrbruget førend de negative resultater af de serologiske undersøgelser foreligger. 2. Alle svinene ankommer inden for en periode på 20 dage og kommer fra husdyrsbrug, der ikke er omfattet af restriktioner for klassisk svinepest. Der skal foretages serologisk undersøgelse af svinene efter nedenstående retningslinjer, jf. litra b. Undersøgelsen foretages tidligst 40 dage efter, at de sidste svin er ankommet. Ingen svin må flyttes fra husdyrbruget førend de negative resultater af de serologiske undersøgelser foreligger. Genindsættelse af svin på friland sker efter retningslinjerne under punkt 1 samt efter nærmere aftale med Veterinærenheden. Hvis der er gået mere end 6 måneder, siden rengøringen og desinfektionen på husdyrbruget er godkendt af Veterinærenheden, kan Veterinærenheden i særlige tilfælde og på nærmere fastsatte vilkår, dispensere fra ovennævnte krav vedrørende indsættelse af svin. Følgende prøvetagningsprocedure anvendes: a. Ved genindsættelse af kontrolsvin skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse fra et så stort antal tilfældigt udvalgte svin i husdyrbruget, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. b. Ved genindsættelse af en hel besætning skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse fra et så stort antal tilfældigt udvalgte svin i husdyrbruget, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 20 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Hvis der er tale om avlssøer eller orner, skal antallet af prøver dog være så stort, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 %, se tabel 1a. 31

32 Efter genindsættelsen sørger Veterinærenheden for, at der, hvis der forekommer sygdom eller højere dødelighed i besætningen af ukendte årsager, straks foretages en undersøgelse af de pågældende svin for klassisk svinepest. Dette gælder indtil ovenstående retningslinjer for genindsættelse er opfyldt, og restriktionerne er ophævet af Veterinærenheden. 32

33 12. UDBRUD PÅ SLAGTERIER, SAMLESTEDER, GRÆNSEKONTROLSTEDER OG TRANSPORTMIDLER Alle svin på slagteriet, samlestedet eller grænsekontrolstedet aflives straks. Ved udbrud på et transportmiddel aflives dyrene efter Veterinærenhedens anvisning. Bygninger og udstyr, herunder transportmidlet, rengøres og desinficeres efter Veterinærenhedens anvisning. For udbrud på et slagteri er følgende gældende: Der stoppes for tilførsel af flere dyr og hele situationen fryses. Dyr som allerede befinder sig på slagteriet skal slagtes. Slagteriet rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel (start udefra og ind). Dette gælder hele virksomheden: slagteanlægget, gulv- og vægflader, maskiner, staldafsnit og transportarealer. For håndtering af animalske biprodukter samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Slagtekroppe, produkter heraf, slagteaffald og affald af dyr der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret til husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores, og underkastes forarbejdning under officielt tilsyn. Dette vedrører også kød fra raske dyr som kunne være kontamineret på slagteriet. Er adskillelse mellem kød fra de smittede svin og kød fra raske svin ikke muligt, skal hele den relevante produktionsmængde trækkes tilbage/underkastes forarbejdning. Eksport af svinekød til andre EU lande eller til tredje lande skal øjeblikkeligt stoppes, og der må ikke underskrives eksportcertifikater. Arbejdstøj/overtrækstøj og andet der direkte eller indirekte har været i kontakt med mistænkte dyr, produkter m.v. efterlades på virksomheden. Tøjet opbevares under veterinært beslag eller sendes til vask og desinfektion efter aftale. (Det anvendte tøj varmebehandles ved 80⁰ C i mindst 10 minutter og vaskes herefter i 60⁰ C varmt sæbevand). Hænder og ansigt vaskes grundigt inden virksomheden forlades. Fodtøj rengøres og desinficeres inden virksomheden forlades. Det pålægges personalet at tage direkte hjem, hvor der skal tages bad og skiftes tøj fra yderst til inderst. Det anvendte tøj vaskes i 60⁰ C varmt sæbevand. Det pålægges personalet i 48 timer: o ikke at have kontakt med dyr af modtagelige arter, og o ikke at aflægge besøg på ejendomme og lignende, hvor der holdes dyr af modtagelige arter. Dog må personer med bopæl på ejendomme med dyr af modtagelige arter tage hjem, men ikke komme i stalden/i kontakt med modtagelige dyr i 48 timer. Veterinærenheden foretager en epidemiologisk undersøgelse for at opklare, hvorfor smitten har optrådt på slagteriet. I særlige tilfælde kan et udbrud opstå på et slagteri, uden forudgående mistanke. I disse tilfælde anvendes Fødevarestyrelsens Action card for slagterimistanker, til information af personale, transportører m.fl. 33

34 GENÅBNING AF SLAGTERI Veterinærenheden påbyder slagteriet lukket indtil der er gået mindst 24 timer efter slagteriet er rengjort og desinficeret efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF SAMLESTED Veterinærenheden sikrer, at der ikke føres dyr ind på samlestedet, før der er gået mindst 48 timer, efter at samlestedet er rengjort og desinficeret efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF GRÆNSEKONTROLSTED Veterinærenheden sikrer, at der ikke føres dyr ind på grænsekontrolstedet med henblik på kontrol, før der er gået mindst 48 timer, efter at grænsekontrolstedet er rengjort og desinficeret efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF TRANSPORTMIDDEL Ingen dyr må transporteres med transportmidlet, før der er gået mindst 48 timer efter transportmidlet er rengjort, desinficeret efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. 34

35 13. UDBRUD I VILDTLEVENDE DYR DET DECENTRALE KRISECENTER Når der er konstateret klassisk svinepest hos vildtlevende svin, opretter det decentrale krisecenter i samarbejde med det centrale krisecenter en bekæmpelseszone, der udgør det inficerede område. Vildtlevende svin, der er nedskudt eller fundet døde i bekæmpelseszonen, skal inspiceres af Veterinærenheden, og der skal udtages prøver til undersøgelse for klassisk svinepest. Udtagning af prøver foretages efter DTU Veterinærinstituttets anvisning. Veterinærenheden sætter alle husdyrbrug med svin i bekæmpelseszonen under offentligt tilsyn. Husdyrbrug med svin i bekæmpelseszonen underkastes en klinisk inspektion med henblik på, at husdyrbruget kan erklæres fri for klassisk svinepest. Den kliniske inspektion kan suppleres med udtagning af blod- og evt. vævsprøver. Lokale jagtforeninger og lodsejere kontaktes og informeres. Bekæmpelseszonen og det offentlige tilsyn på husdyrbrug med svin i zonen kan ophæves af Fødevarestyrelsen, når det findes smittemæssigt forsvarligt. DET CENTRALE KRISECENTER Det centrale krisecenter opretter en særlig ekspertgruppe bestående af dyrlæger, jægere, epidemiologer og biologer med speciale i vildtlevende dyr. Gruppen skal: Bistå med at undersøge den epidemiologiske situation og afgrænse det inficerede område, der skal udgøre bekæmpelseszonen, fastsætte passende foranstaltninger, der skal anvendes i det inficerede område ud over de foranstaltninger, der er pålagt i det offentlige tilsyn. Foranstaltninger kan f.eks. omfatte suspendering af jagt, udarbejde en bekæmpelsesplan, som skal forelægges EU-kommissionen, og fastlægge kontrolforanstaltninger til at bedømme effektiviteten af de iværksatte foranstaltninger. 35

36 14. VACCINATION Det er ikke tilladt at vaccinere mod klassisk svinepest, og vaccination imod klassisk svinepest har aldrig været anvendt i Danmark. Fødevarestyrelsen kan dog, hvis de epidemiologiske data tyder på, at der er risiko for, at sygdommen breder sig, vælge at foretage nødvaccination. Dette er beskrevet i den Tværgående beredskabsplan. Foruden de generelle restriktioner, der er beskrevet i den Tværgående beredskabsplan, er følgende gældende ved nødvaccination mod klassisk svinepest. Det er ikke tilladt at flytte smågrise, der er afkom af vaccinerede søer, medmindre de indenfor vaccinationsområdet skal transporteres til et af følgende: Et slagteri til omgående slagtning, et af Veterinærenheden udpeget husdyrbrug, hvorfra de skal transporteres direkte til slagtning, eller et husdyrbrug, efter at en serologisk undersøgelse har givet negative resultater for antistoffer med klassisk svinepestvirus. Sæd, æg og embryoner, der er opsamlet fra de vaccinerede svin i en periode på 30 dage forud for nødvaccinationen, skal opspores og destrueres. Det er ikke tilladt at opsamle sæd, æg eller embryoner fra vaccinerede svin. De særlige bestemmelser der iværksættes i forbindelse med nødvaccination, skal være gældende i mindst 6 måneder efter gennemførelsen af vaccinationen i det pågældende område. 36

37 15. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER SAMT EKSTERNE PARTER Det centrale krisecenter sikrer indledningsvis kontakt til de eksterne parter. På sigt vil det decentrale krisecenter samarbejde med lokale repræsentanter fra andre myndigheder eller eksterne parter. NATURSTYRELSEN Jagt og vildtforvaltning er reguleret i Naturstyrelsens lov om jagt og vildtforvaltning nr. 735 af Efter 38, kan Naturstyrelsen pålægge en grundejer at nedskyde vildsvin, hvis de ses på deres jorde. DANMARKS JÆGERFORBUND I en udbrudssituation kan det være nyttigt at kontakte Danmarks Jægerforbund. 37

38 16. EKSPERTGRUPPE Der er nedsat en national ekspertgruppe for klassisk svinepest. Gruppens medlemmer er: Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, formand for ekspertgruppen Tlf. nr.: / Vagn Nielsen, udpeget af Den Danske Dyrlægeforening Tlf. nr.: / Jørgen Westergaard, Veterinær konsulent Tlf. nr.: / Anette Bøtner, virolog, souschef Tlf. nr.: / Anette Boklund, epidemiolog, senior rådgiver Tlf. nr.:

39 BILAG 1 LOVGIVNING Bestemmelser for bekæmpelse af klassisk svinepest er fastsat i: EU lovgivning: Rådets Direktiv nr. 2001/89 af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest Kommissionens beslutning nr. 2002/106 af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder og kriterier for evaluering af laboratorieprøver til bekræftelse af klassisk svinepest Rådets direktiv nr. 2002/99 af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum Dansk lovgivning: Bekendtgørelse nr af 26. november 2015 om bekæmpelse af klassisk svinepest Cirkulæreskrivelse nr af 31. marts 2004 om beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger på et slagteri ved mistanke om og ved udbrud af mund- og klovesyge eller svinepest Bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer 39

40 BILAG 2 INFORMATIONSMATERIALE Information om klassisk svinepest på fvst.dk Leksikonopslag om klassisk svinepest 40

41 BILAG 3, TABEL 1A OG 1B ANTAL BLODPRØVER ELLER TEMPERATURMÅLINGER VED SIKKERHEDSNIVEAU 95 % Populationsstørrelse Forventet prævalens (%) Anvendt formel: n= (1-(1-a) 1/(P*N) )*(N-((P*N)-1)/2) n= stikprøvestørrelsen, N= besætningsstørrelsen, P= prævalens (antal positive/n), a= konfidensniveau (95%) Tabel 1a 41

42 ANTAL BLODPRØVER ELLER TEMPERATURMÅLINGER VED SIKKERHEDSNIVEAU 99 % Populationsstørrelse 10 Forventet prævalens (%) Anvendt formel: n= (1-(1-a) 1/(P*N) )*(N-((P*N)-1)/2) n= stikprøvestørrelsen, N= besætningsstørrelsen, P= prævalens (antal positive/n), a= konfidensniveau (99%) Tabel 1b 42

43

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 26. oktober 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual Klassisk svinepest beredskabsplan Operationel manual Januar 2004 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til Kontor for Husdyrsygdomme ( va1@fdir.dk)

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN 9.2.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 39/71 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Diffentialdiagnoser...

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s.

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s. 2001L0089 DA 13.11.2007 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST August 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 6 Virusudskillelse og smittespredning... 6 Kliniske Symptomer... 7 Differentialdiagnoser...

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Sygdomssituationen i EU

Sygdomssituationen i EU Sygdomssituationen i EU Dyresundhed 27-10-2016 Marianne Møller Hansen Disposition Lumpy Skin Disease Bluetongue Afrikansk svinepest Rabies West Nile fever Lumpy skin Disease Årsag til sygdommen: Virus

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE Oktober 2016 2 UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE INDHOLD Indledning... 6 1. Sygdomsbeskrivelse... 7 Virus og inkubationstid... 8 Virusudskillelse og smittespredning...

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og Smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Heste... 6

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 89/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2008 af 31. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.4.2010 KOM(2010)176 endelig 2010/0097 (CNS) C7-0136/10 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. marts 2003 PE 322.174/21-69 ÆNDRINGSFORSLAG 21-69 Udkast til betænkning (PE 322.174) Wolfgang Kreissl-Dörfler EF-foranstaltninger

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring 13. 8. 96 fdal De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 203/ 13 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 1996 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring ved indførsel

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til va1@fdir.dk Definitionsliste...12

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU) 3.3.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 64/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (EØS-relevant tekst) (2012/137/EU)

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1) BEK nr 1480 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual Bluetongue beredskabsplan Operationel manual April 2007 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til kontor for Husdyrsundhed (1kontor@fvst.dk) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevarestyrelsen, j. nr. 2014-28-33-00041 Senere ændringer til forskriften Ingen Trikinvejledningen

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling

Læs mere

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien Undertegnede dyrlæge, som er godkendt til at føre tilsyn med embryoindsamlingsteamet/-centeret,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002R1774 DA 24.07.2007 007.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU)

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 7.3.2017 L 59/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/384 af 2. marts 2017 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår standardveterinærcertifikaterne BOV-X,

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 18.10.2016 L 280/13 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1832 af 17. oktober 2016 om ændring af standardcertifikaterne til brug ved import til Unionen af tilberedt kød, kødprodukter og behandlede

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme SMItSoMME SYgDoMME xxx Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 3. kvartal 2009 STIG MELLERGAARD SOUSChEF kontor FOR husdyrsygdomme FøDEvARESTYRELSEN Antal udbrud af bluetongue 70000 60000 50000 40000 30000

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere