REGISTRERING VESTFACADEN

Transkript

1 REGISTRERING VESTFACADEN Vestfacaden er den facade, der tager imod én, når man først kommer til huset. Idet tværlængen på denne side hægter sig på hovedlængen, opdeles facaden visuelt i en beboelsesdel og en stalddel. Set fra Ørneredevej forsvinder samlingerne mellem tvær- og hovedlænge ind bag tværlængen, idet dennes sydfacade har en svag hældning, mens beboelsens hjørne rent faktisk stikker et halvt fag ind på den anden side af vognporten. På de to diagrammer ses forekomsten af de to fagprincipper på facaden samt synligheden af nagler i konstruktionens samlinger. Vestfacadens beboelsesdel består af 12 fag, igennem hvis stolper, der findes gennemtappede bjælke-hoveder. Fag nr. tre, fire, fem, seks, otte, ni, og 11 fra nord er alle opført efter A-princippet, mens kun fag nr. et er opført efter princip B. Fag to, syv og 12 er bygget op omkring facadens tre nyere døre, hvoraf den midterste, hoveddøren, er en tofløjet dør (type D01). Udover en dør består andet fag af en løsholt samt et gammelt vindue af type V03. Tiende fag er bygget op omkring en løsholt, to nedre og en øvre dok. Den øvre står i direkte forlængelse af den nordligste af de to nederste. Fodremmen er på hele vestfacadens beboelsesdel bortrådnet, og der er efterfyldt med beton. Husets gennemgående vinduestype, type V01, findes i fag fire, seks, syv, ni, ti og 11. Foran fjerde fag findes nedgangen til husets kælderrum, en nedgang bygget op i beton med to låger af trælister og tagpap. Stalddelen består af syv fag, hvoraf alle undtaget nr. 15 og 16 er bygget efter A-princippet. femtende fag består af en lav todelt stalddør (type D04), mens sekstende fag er bygget op omkring en løsholt, en nedre dok og to øvre, hvoraf den sydlige står i direkte forlængelse af den nedre. Under næsten hele det nittende fag findes en rest af en fodrem, mens den er fraværende på resten af facaden. I fag 13 og 14 er placeret to støbejernsvinduer af type V07. Vestfacadens stalddel er med årene blevet meget skæv, faktisk så skæv at man har været nødt til at støtte det indefra, for at væggen ikke skal vælte ind. Denne skævvridning ses tydeligt i de nedre tavl, hvor stolperne er forsvundet helt ind i væggen

2

3 REGISTRERING NORDGAVLEN Facaden er horisontalt opdelt i tre bånd. Nederste bånd består af tre fag, hvoraf det midterste er opført efter B-princippet. I de to hjørnefag er den nedre dok fraværende til fordel for et skråbånd, mens også den øvre dok mangler i det vestligste hjørnefag. I stedet findes her et vindue af type V04. Det nederste bånd afsluttes af en toprem, som er delvist udskiftet til nyere træ, mens fodremmen er totalt fraværende. Det midterste bånd er inddelt af fem dokker, af disse er tre delvist udskiftet til nyere træ, og vest for den midterste dok findes et ældre vindue (type V04) med beslåning af jern. Øverste bånd er delt i tre af en spinkel V-konstruktion. I midterste del findes et lille rektangulært vindue (type V10). Nordgavlen er den facade på gården, der har størst blanding af eg og fyr. På diagrammet angives facadens fordeling af de to træsorter. De steder hvor konstruktionen er udskiftet, fremstår tømmeret meget ret, og det antages derfor, at træsorten er fyr. Tømmeret holdes flere steder på plads med jernbeslåninger. Sådanne findes blandt andet på begge af facadens hjørner.disse jernbeslåninger kan skyldes, at bindingens tværbjælke flere steder er skåret over, for at mindre dele kunne skiftes ud. Gavlens binding holdes derfor ikke længere sammen af bind-bjælken, hvorfor beslåninger nu må holde stolperne sammen. Nordgavlen er i dag den facade på bygningen, hvor træværket er i dårligst stand faktisk er det så mørnet, at man medfingrene kan pille det fra hinanden. Dette betyder ligeledes, at tavlene flere steder er faretruende tæt på at kunne falde ud, ligesom meget af pudset er ved at smuldre væk.

4 REGISTRERING ØSTFACADEN Hørhavegårdens 40 m. lange østfacade opdeles visuelt i en beboelsesdel, en midterdel og en stalddel, idet midterstykket på ca. syv m. ikke er i bindingsværk, men derimod er grundmuret på et betonfundament. To bjælkehoveder fra den indre konstruktion stikker gennem muren på denne midterdel, ligesom der, som på resten af facaden, findes en blanding af let dekorerede og udekorerede knægte af træ. Et enkelt vindue af type V09 findes også i den grundmurede del. På de to diagrammer ses forekomsten af de to fagprincipper på facaden samt synligheden af nagler i konstruktionens samlinger. Beboelsesdelen består af 13 fag. Fag nr. tre, fire, fem, seks, syv og otte under princip A, mens fag nr. et, tre, ni og tolv er udført efter princip B. Fag nr. fire er dog en smule afvigende, idet afstanden mellem stolperne er større end ved de øvrige B-fag, ligesom løsholten ikke er forbundet med stolpen til mod syd. Det ligner lidt, at et A-fag efter en restaurering er blevet til et nyere B-fag. Det samme gælder fag tre med det smalle tavl. Ændres den mellemstående stolpe til en dok, mens løsholten forlænges, passer de to i størrelse og type med et enkelt A-fag. Fag nr. to, ti og 11 falder helt uden for de to grundprincipper. Det ellevte fag er opdelt af en smal stolpe, som mod nord er forbundet med en almindelig løsholt og mod syd med en meget højtsiddende løsholt. Man fristes til at tro, at der tidligere har været placeret en lav dør på dette sted. Det tiende fag syd består af en løsholt, to øvre dokker og to nedre dokker. Den sydlige af de nedre dokker når dog ikke helt op til løsholten. Omkring den sydlige øvre dok findes to vinduer, det sydlige af type V03 og det nordlige af type V05. Fag nr. fem indeholder i dag en havedør (D03), men ser man på den eksisterende nedre doks placering, samt afstanden mellem de to stolper, fristes man til at tro, at løsholten tidligere har været gennemgående, og at faget før dørens tid har været opbygget efter princip A. Af vinduer findes i fagene to, tre og otte vinduer af type V01, mens der i fag 12 findes et af type V06. I fag 10 sidder to vinduer af typerne V03 og V05. Stalddelen består af seks fag, hvoraf fagene 17 og 18 er af A-princippet, mens de resterende fire er af B- princippet. I fag nr. seksten findes et lille støbejernsvindue af typen V08. Fælles for både stald- og beboelsesdel er, at der i alle stolper findes gennemtappede bjælkehoveder.

5

6 REGISTRERING SYDGAVLEN Hovedlængens sydfacade udgøres af en helgavl med bræddebeklædt gavltrekant, bestående af vertikalt overlappende brædder. En simpel, maskinskåret vindskede er placeret langs gavlens kant under stråta-get. Sydgavlen har en anden opbygning end resten af bindingsværket på gården. Tværbjælken ligger af på hjørnestolperne, og tagremmen må således antages at lægge af på bjælken. Gavlen består af fire fag, alle bygget op efter B-princippet. Dog er der ingen øvre dok i andet fag fra vest, da der her er placeret et støbejernsvindue (type V09). En enkelt opdeling mellem to ruder er i dag gået til. Fodremmen er så godt som forsvundet på hele gavlen, men en rest kan endnu anes i terrænniveau ved gavlens østvendte hjørne.

7 REGISTRERING TVÆRLÆNGEN Mod vest findes en tværlænge, som i tagkonstruktionen er bygget sammen med længehuset. Selve bygningen er kun ca. tre en halv gange seks m., men til gengæld er den forbundet med en tre m. bred vognport med porte mod både syd og nord (D04). Mod nord består længen af to fag, det første med to løsholte og tre dokker i forlængelse, det andet efter A- princippet og med et vindue (type V01). Fodremmen er, trods dens lave placering i terrænet, endnu tilstede. Træværket på denne facade fremstår nyere end det øvrige; det er både i bedre teknisk stand og mere ensartet skåret. Også tavlene ser nye ud, her er pudslaget så tyndt, at teglkonturerne stadig kan anes. Mod syd findes også to fag, det første af B-princippet, det andet noget mere komplekst med halvanden løsholt, to dokker i forlængelse, en stalddør af type D06 (som dog er blændet indefra) og et rektangulært vindue (type V11). På sydsiden er til gengæld ikke bevaret nogen fodrem. Gavlen mod vest er grundmuret udenpå facadernes yderste stolper, således at disse ikke er synlige fra denne side. Gavltrekanten er ligesom på sydgavlen beklædt med vertikalt en-på-to brædder, i hvilken en lille lem til loftet findes.

8

9 REGISTRERING STRÅTAGET Hele bygningen er dækket af et syet stråtag af rør med en mønning, formodentligt af halm, som er fastholdt af trådnet og kragtræer. På hovedlængen findes 66 og på tværlængen 16 ege-træskragtræer af ulig form og størrelse. Over beboelsesdelen findes desuden tre skorstene af tegl. I taget sidder tre tagskægskviste, to over fag seks og 11 på beboelsens vestfacade og et over fag to på tværlængens sydfacade. Alle har de luger af træ, som fører til loftsrummet. I mødet mellem beboelsesdelen og tværlængen har man forstærket taget med en aluminiumsrende, som kan lede regnvandet væk.

10

11 REGISTRERING INTERIØRET LIGESOM HØRHAVEGÅRDENS EKSTERIØR VIDNER INTERIØ- RET OM GÅRDENS HISTORIE. FØLGENDE INDEHOLDER SÅLE- DES EN REGISTRERING AF INTERIØRET MED BESKRIVELSER AF HVERT ENKELT RUM. Som udgangspunkt kan Hørhavegårdens planløsning deles op i fire afdelinger: Beboelsen, stalden, værkstedet og laden, der forbinder de tre første. Derudover findes både loft og kælder. Hørhavegårdens hoveddør er placeret midt for beboelsesdelen, og den lille bagved-liggende entre opdeler huset i en nordlig og en sydlig del. Mod nord ligger tre værelser en suite, alle med vinduer mod både øst og vest. I boligens sydende opdeler en skillevæg rummene på langs, således at rummene enten har vindue mod øst eller vest. Rummenes loftshøjde er i gennemsnit 185 cm., de synlige bindbjælker sænker dog højden med omkring 11 cm. I stuehuset er væggene beklædt med gipsplader, og alle døre er udskiftet til nye standardiserede pladedøre. Gulvene er varierende i alder og kvalitet, og i flere rum har man lagt vægtil-væg gulv-tæppe ovenpå. RUM 101: Værelset længst mod nord har vinduer både mod nord, øst og vest, alle af forskellig type. Mod øst er vinduet af type V01. Vinduet har dog undergået nogle reparationer, hvorfor enkelte af ruderne er isat med store trælister frem for kit. Mod nord findes et vindue V02, mens vinduet mod vest, som sandsynligvis er det ældste, er af type V03. Mod vest findes også en dør D02. Værelsets trægulv er lakeret og fremstår som værende relativt gammelt. Dette skjules dog af et slidt, blåt gulvtæppe. Loftet af hvidbejdsede fyrrebrædder er sænket, således at ingen bindbjælker er synlige, og alle vægge er beklædt med gipsplader. I værelsets ene hjørne har man bygget et lydisoleret rum, som optager omkring en sjettedel af værelsets areal. En skorsten støder op til den sydvendte væg, også skorstenen er beklædt med gipsplader. I mødet mellem det indbyggede rum og skorstenen er en ca. fem cm. bred stribe dog frilagt. Her kan man se den originale grundmurede skorsten.

12 RUM 102 Det tilstødende værelse fungerer idag som et gennemgangsrum med døre (D11) til rum 101 og 103. Vinduer af type V01 forefindes mod både øst og vest. Værelsets gulv er belagt med træplanker, mens vægge og loft består af henholdsvis gips og fyrrebrædder. Bind-bjælkerne fremstår som det ældste element i rummet. Disse er afkantede med en fin profilering.

13 Rum 103 Beboelsesdelens største rum er i dag stue. Rummet har et planke-gulv, gipsvægge og loft af gipsplader, med fire synlige bind-bjælker. Der er dog forskel på profileringen på disse. Bindbjælken længst mod nord har en fin profilering magen til den i rum 102. De resterende tre er af langt simplere art og er blot affaset med en skrå kant. Stuen er vinklet omkring en grundmuret skorsten, som er forbundet til en brændeovn, der er placeret centralt i rummet. Mod vest er to vinduer (V01) og mod øst en dør af type D03, der fører ud til haven og en træterrasse. Gulvet i den tilstødende vinkel har forskudte planker i forhold til den store flade. Yderligere er fire af disse planker delt ca. 20 cm. fra væggen. I væggen mellem vinklen og entreen findes et lille indhak. Bunden af denne udgøres af et stykke murpap på to rækker teglsten.

14 RUM 104: I gårdens lille entre findes kun en enkelt dør; hoveddøren (D01). Rummet er forbundet med stuen og rum 105, og gulvet af træparket er sammenhængende med rum 105. Gulvniveauet ligger ca. tre cm. under niveauet i stuen. Entréens østvendte væg udgøres af en gammel grundmuret skorsten samt en grundmuret åben kamin, som er bygget om til garderobe. Kaminen har tidligere haft åben forbindelse til stuen, idag er hullet lukket af en ca. 2 cm. tynd gipsplade. På skorstenen findes en jernlem med teksten; H. Rasmussen & Co, Odense 9*9. I bunden af væggen mod nord ses rester af en fodrem, hvilket indikerer, at væggen er en oprindelig bindingsværksvæg.

15 RUM 105: Rum 105 fremstår som et gennemgangsrum, der forbinder entre og køkken. Mod øst findes en dør (D11) til rum 106, og mod vest to vinduer (V01). I den sydvendte væg adskilles rummet og køkkenet af en skydedør af type D08. Loftet i rummet er af hvidbejdset fyr og bindbjælken er med affaset skrå kant. Væggene er af gips.

16 RUM 106: Værelset er meget smalt og har mod øst et vindue af type V01. Gulvet er lagt af planker som i rum 103. I det sydvestlige hjørne er syv af plankerne delvist udskiftede, eventuelt på grund af en tidligere rumdeling eller fordi en bilæggerovn har stået her. Plankegulvet, der er hævet ca. tre cm. i forhold til parketgulvet i rum 105, er gemt under et gråt gulvtæppe. Både vægge og loft er beklædte med gips.

17 RUM 107: Køkkenet, der har et enkelt vindue mod vest (V01), er smalt og trangt og er direkte forbundet til gårdens eneste badeværelse. Derudover er der fra køkkenet forbindelse til rum 108 og en lille baggang. Gulvet består af linoleum, som er lagt direkte på beton, og det er i niveau med parketgulvet i rum 106. Mod nord, vest og øst er væggene af gips, mens væggen mod syd fremstår som en hvidmalet bindingsværksvæg med synlig stolpe, løsholt og tavl af tegl. På vestvæggen findes desuden gråhvide kakler. Bindbjælkerne i køkkenet er affasede med skrå kant ligesom i rummene 103, 105 og 106. Mellem køkkenet og rum 108 findes et lille opbevaringsrum, hvor blandt andet gårdens vandvarmer findes. Køkkenets inventar er hovedsageligt nyt, men to ældre skænke findes endnu. Bag det ene findes køkkenets skorsten, hvortil en jernlåge, lig den i rum 104 beskrevne, findes. Bag samme skab fandt vi i væggen mod nord spor af rummets tidligere farvesammensætninger og konstruktion; en teglstensvæg med puds på hønsetråd malet i en lyseblå nuance. En stolpe var også at finde i væggen. Denne var delvist overmalet, og et areal var fyldt med nogle huller.

18

19 RUM 108: I værelset findes mod øst to tætsiddende vinduer (V03 og V05), kun adskilt af en dok, som er beklædt med gips. Også væggene er beklædt med gips og plankegulvet, som er dækket af et gråt gulv-tæppe, ligger forhøjet i forhold til gulvet i køkkenet. I østvæggens nedre højre hjørne er isat en kattelem ud til haven. RUM 109: Badeværelset fremstår nyrenoveret med henholdsvis sandfarvede og okkerrøde kakler på vægge og gulv og et loft af gips. Inventaret består af et toilet, en vask og en indbygget brusekabine samt nogle hylder af træ. Et vindue (V06) findes i væggen mod øst og en dør (D11) forbinder badeværelset til køkkenet mod nord.

20 RUM 110: Baggangen ligger i åben forbindelse til køkkenet og giver adgang til både gårdspladsen og laden, mod vest via dørtype D02 og mod syd via D09. Under linoleummen på gulvet ligger et gulv af den samme røde beton som i køkkenet. Væggene er af gips.

21 RUM 111: Laden er uisoleret og bruges idag til opbevaring. To store porte mod nord og syd giver mulighed for fri passage mellem gårdspladsen og græsarealet mod sydvest. Gulvet er af beton, men flere steder ses rester af den gamle brostensbelægning underneden. Langs vestvæggen løber en rende i betongulvet. Nordvæggen ind mod stuehuset er beklædt med krydsfinersplader, idet man har isoleret uden på bindingværksvæggen. Østvæggen er en grundmuret teglvæg beklædt med træ og gips, heri sidder et lille vindue (V09). Ind mod stalden består væggen af gamle gulvbrædder. De brede brædder er malet i forskellige nuancer med linoliemaling, og nogle gamle håndgjorte søm sidder stadig hvor en stålplade sandsynligvis har brandsikret gulvet ved en kakkelovn. Vi formoder at gulvet stammer fra gårdens dagligstue. Væggen mod værkstedet, rum 112, er af bindingsværk. Laden er delvist åben til kip, enkelte steder er gulvbrædder dog lagt løst over bindbjælkerne for fri passage mellem rum 201 og 202. Midt i rummet findes en gammel stolpe, i hvilken der både mod nord og syd findes gamle taphuller.

22

23 RUM 112: Værkstedets plankegulv er hævet 25 cm. i forhold til gulvet i rum 111. Døren til rummet er af type D08. I rummet sidder et vindue (V01) i væggen mod nord og et mindre (V11) i væggen mod syd. Mod nord er væggen gjort af bindingsværk, de øvrige vægge er beklædte med træplader og brædder. Langs sydvæggen er bygget en lav bænk af krydsfiner. Rummets loft er stærkt synkende mod midten af rummet, hvor en bindbjælke skal støtte det. Den svage bindbjælke erved hjælp af bolte ophængt i en drager, der ligger ovenpå loftsbrædderne.

24 RUM 113 Stalden er åben til kip med synlige tagkonstruktioner og bindingsværksvægge. Enkelte stolper er udskiftede, ligesom flere af bindbjælkerne er overskårne, hvilket har haft svære konsekvenser for stabiliteten, idet væggene flere steder er begyndt at skride ud. For at undgå kollaps har man bygget flere afstivende anordninger. I rummets nordøstlige hjørne er ydervæggens bindingsværk udskiftet til fordel for en grundmuret teglvæg. I stalden findes tre vinduer af type V07, to mod vest og et mod syd. Mod øst findes et vindue af type V08. Fra laden er der adgang til stalden via en dør af type D07, og i østvæggen sidder desuden en lav stalddør til dyrene (D05). Gulvet fremstår med tre forskellige belægninger; brosten, beton og perlegrus. Der er ikke meget tilbage af det orginale staldinventar, men i det nordøstlige hjørne findes endnu to hestebåse samt et gammelt, slidt træfoddertrug. I gulvet fandt vi desuden spor efter endnu en bås. I nogle af stolperne sad gamle smedejernssøm og på nogle af de øksehuggede bindbjælker var skrevet tekster, hvoraf vi kun kunne tyde nogle tal og månedsnavne.

25

26 LOFTRUM: RUM 201 For at få adgang til det uudnyttede loftsrum over beboelsesdelen må man gennem en lille trædør i bræddevæggen mellem loft og lade. På loftet finder man foruden to vestvendte kviste tre skorstene, hvoraf de to yderste er lettere trukne, således at de rammer midt for tagryggen. Mellem skorstenene ligger på langs ad rummet nogle lange bjælker i forlængelse af hinanden. Højden på disse er ca. 20 cm., og på hele loftet ligger isolerende glasuld op til samme højde. Under glasuldet kan et gammelt plankegulv ses. I tagets konstruktion ser man både gamle og nye elementer; tagkonstruktionen over tredje til femte binding fra nord er bygget af øksehuggede egetræsspær og krumvoksede egetræshanebånd, over anden, sjette og syvende binding er den gjort af fyrretræ, mens den resterende konstruktion er af maskinskåret tømmer. Den sydligste skorsten over køkkenet rammer idag midt i et spærpar, således at de to spærender hviler direkte på skorstenen i stedet for at nå sammen. Spærparrets hanebånd er ligeledes fjernet. Dette tyder på, at der er sket en ændring af den nuværende skorsten, som enten har været smallere eller er blevet flyttet eller rettet op. Lægterne findes også i mange forskellige typer, disse er dog tilfældigt blandet og tyder på en tidligere tagrenovering. Stråtaget er fæstnet til lægterne med snor eller halmsimer. I nordgavlen sidder to vinduer (V04 og V10), og murens bindingsværk er synlig.

27

28 LOFTRUM: RUM 202 Loftsrummet over værkstedet har gulv af to typer brædder, hvoraf den ene er lakeret. Brædderne er efter deres slid at dømme genanvendte og stammer sandsynligvis fra stuehuset. Tagets spær og hanebånd er af fyrretræ, hvor man ser tydelige spor fra en grov rundsav. En del af spærene og hanebåndene fremstår skæve og tyder på, at taget har sat sig en del gennem tiden. Lægterne er alle nye og maskinskårede, og stråtaget er fæstnet med kraftig ståltråd. I taget ses mod syd en lille kvist med en luge af træ, og i den bræddebeklædte gavl mod vest findes en lille lem.

29 KÆLDERRUM: RUM 001 Under Hørhavegårdens nordlige del findes en lav kælder (170 cm.) på ca. 15 m2. Adgang opnås via en kælderskakt fra gårdspladsen. Rummet har haft tre vinduer, som alle idag er blændede. Dette skyldes sandsynligvis det forhøjede terrænniveau. Væggene er grundmurede og pudsede, gulvet er af beton og loftet er dækket af et ca. 15 cm. tykt lag glasuldsisolering, som holdes på plads af ståltråd.

30 DETALJER HØRHAVEGÅRDENS DETALJER I FORM AF VINDUER OG DØRE KAN LIGELEDES VIDNE OM FORSKELLIGE TIDSPERIODER OG ER DERFOR EN VIGTIG DEL AF REGISTRERINGEN. I DET FØLGENDE REGISTRERES GÅR- DENS VINDUER, DØRE SAMT BESLÅNINGEN PÅ DISSE. TYPE D01 Hoveddøren står som en beklædt revledør. Det vil sige, at grundkonstruktionen er en revledør med sammennotede brædder, som er blevet beklædt med brædder i sildebensmønster, hvilket foruden at pynte også tætner døren. Foruden selve døren består indgangspartiet af et lukket parti, ca. halv så bred som døren, i samme beklædning. Denne type dør med dette specielle mønster var meget almindelige tilbage i starten af 1700-tallet, hvorfra inspirationen til døren sandsynligvis er kommet. Døren er ikke original på billeder helt op til 1958 fremstår gården med en anden type hoveddør. På døren findes desuden en gammel dørhammer af nyere dato.

31 TYPE D02 Dør af samme art som hoveddøren, dog er sildebensmønsteret på midten delt af en smal vertikal liste. TYPE D03 Havedøren af træ er delt på midten, således at den øverste del kan åbnes uden den nederste. Øverste del er hovedsageligt gjort af glas fire ruder (ca. 32x36 cm) isat med trælister mellem smalle sprosser. Nederste del fremstår som en fyldingsdør med to fyldinger i højformat.

32 TYPE D04 Todelt revleport. De vertikale brædder er sammennotede og fastholdes på inder-siden med to horisontale og et skråt brædde, alle sømmede fast. Portene bæres af nogle massive støbejernshængsler, ca. 65 cm lange, og hænger på rumpestabler. Sidstnævnte findes både i en ældre støbejerns type og en nyere maskinfremstillet type.

33 TYPE D05 Todelt lille stalddør, ca. 140 cm. høj. De to dørlåger fremstår som revledøre og beslåningen er af jern. En gammel jernkrog holder døren lukket. Stalddør af brædder, ca. 1 m. høj. De fine ca. 55 cm lange jernhængsler, der bærer døren, syner håndsmedede, dog er det nederste delvist rustet væk. Døren er formodentlig af ældre dato, baseret på plankernes bredde og den gamle beslåning.

34 TYPE D07 Revledør hvor hængslerne er sat på modsatte side end på de andre typer. Håndtaget bliver udgjort af et stykke reb. Ophængt på gamle maskinlavede rumpestabler og samlet med gamle firkantede møtrikker. TYPE D08 Revledør med brædder i ulig bredde. Lås og håndtag er af jern, ligesom døren har gamle hængsler og rumpestabler af samme.

35 Revledør med gammel jernlås, dog er håndtaget skiftet til nyt af aluminium TYPE D10 Skydedør ombygget af en gammel fløjdør, hvor slaglisten og håndtagene er fjernet. De to smalle døre er ens af opbygning: En fyldingsdør med tre fyldinger. Den midterste er kvadratisk, mens de to øvrige er rektangulære, den øvre lidt større end den nedre. Hver fylding er indrammet af profilerede trælister. Døren, som ligner en typisk rokokodør fra slutningen af 1700-tallet, har været udsat for en del grovere reparationer med plastisk træ, hvilket skæmmer en del.

36 TYPE V01 Nyere vindue af træ. Inddelingen med to rammer, hvert bestående af seks kittede ruder (enkelte steder er reparationer dog udført med trælister), er inspireret af rokokovinduet, som blev almindeligt i slutningen af tallet. Ruderne, der er inddelt af smalle horisontale og vertikale sprosser, er meget små og lader ikke så meget lys, som for eksempel det klassicistiske vindue, trænge ind i stuerne. TYPE V02 Vindue af samme art som type V01, dog i et mindre format. TYPE V03 Klassicistisk vindue med tre ruder og smalle vandrette sprosser. Ruderne er kittet fast, mens rammen holdes sammen af hjørnebånd og er ophængt med hjørnebåndsbeslag på rumpestabel. Beslagene er håndgjorte og ses første gang i starten af 1800-tallet, men bliver mere almindelig i danske landhuse fra slutningen af samme.

37 TYPE V04 Historicistisk vindue, der er udført som det klassicistiske, men fremstår med bredere sprosser. Hjørnebåndshængslerne er maskinfremstillede, hvilket blandt andet ses på de pånittede hængsler. Vinduet kendes fra slutningen af tallet, men er mere almindeligt i starten af 1900-tallet. TYPE V05 En nyere kopi af det klassicistiske vindue, dog med bredere sprosser. Rammen er samlet uden hjørnebånd og ophængt på lange hamborghænglser, der står med en enkel dekoration i top og bund. TYPE V06 Nyt horisontalt rettet vindue af træ. Vinduet består af to rammer med fire kvadratiske ruder isat med store trælister. Både horisontale og vertikale sprosser fremstår meget brede og dominerende.

38 TYPE V07 Støbejernsvindue, efter Består af ni 15x20 cm. ruder, hvoraf de øverste tre udgør en bue. I det midterste felt findes en støbt plade med en inskription på tre tal, hvoraf de sidste to er Støbejernsvindue, efter Består af seks 13x13 cm. ruder, hvoraf de tre øverste udgør en bue. TYPE V09 Kvadratisk vindue af træ, hvor ruden er isat med trælister. Nyere oprindelse. TYPE V10 Rektangulært lille vindue af træ.