Rettevejledning sommereksamen 2002

Transkript

1 1 Rettevejledning sommereksamen 2002 Opgave 1 Opsigelsen: Spørgsmålet vedrører afgrænsningen af LL 7 U. Anne Albertsen modtager således en fratrædelsesgodtgørelse fra sin hidtidige arbejdsgiver, der udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. For en del af godtgørelsens vedkommende er der imidlertid tale om, at et lønkrav er konverteret til en fratrædelsesgodtgørelse angiveligt med det formål at blive undergivet de gunstigere beskatningsregler i LL 7 U. Kr , svarende til lønnen i opsigelsesperioden, må derfor henføres til beskatning som almindelig lønindkomst i h.t. SL 4, mens det resterende beløb udgørende kr kan beskattes i overensstemmelse med bestemmelsen i LL 7 U. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 278ff. Udlånet til Bente Albertsen: Bente Albertsen anvender lånet til køb af 30-årige realkreditobligationer med en pålydende rente 6% til kurs 85. Obligationerne, som var udstedt i 1997 på et tidspunkt, hvor mindsterenten udgjorde 4%, solgte Bente Albertsen den 1. januar 2002 til kurs 90. Bente Andersen kan fratrække renteudgifterne på lånet fra Anne Albertsen jf. SL 6 e på forfaldstidspunktet. Hun skal på den anden side beskattes af de renteindtægter, som obligationerne afkaster, jf. SL 4 e. Det bør herefter diskuteres, om den kursgevinst, som Bente Albertsen realiserer i forbindelse med sit videresalg af obligationerne, er skattepligtig. Dette må som udgangspunkt være tilfældet, uanset at der er tale om en blåstemplet fordring, da de er erhvervet for lånte midler, jf. KGL 15. Eftersom de skattepligtige renteindtægter overstiger de fradragsberettigede renteudgifter, er situationen imidlertid omfattet af bagatelreglen i KGL 15, stk. 3, hvorfor kursgevinsten er skattefri for Bente Albertsen. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 329ff. samt p. 566ff. Udgifter i.f.m. ansættelsessamtaler:

2 Spørgsmålet lægger op til en diskussion af afgrænsningen mellem de fradragsberettigede driftsomkostninger og de ikke-fradragsberettigede formueudgifter. For så vidt angår udgifterne til flybilletter og hotelophold, er der tale om udgifter, der har til formål at sikre det fremtidige indkomstgrundlag, hvorfor fradragsret må afvises. Samme resultat bør gælde for udgiften på de kr til indkøb af tøj, uanset at tøjet efterfølgende anvendes i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. Dette må begrundes med, at der er tale om beklædning af sædvanlig karakter, der tillige kan anvendes privat, jf. TfS Ø. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave. Hjemmepc-ordningen: Uanset udgangspunktet, hvorefter pc ere stillet til rådighed for de ansattes arbejde, er skattefri i medfør af LL 16, stk. 12, vil der konkret skulle ske beskatning af Anne Albertsen, da hendes egenbetaling gennemføres ved træk i bruttolønnen. Hun skal derfor som udgangspunkt medregne 50% af anskaffelsesprisen på kr i sin indkomstopgørelse svarende til kr Da ordningen er trådt i kraft pr. 1. juli 2001, skal beløbet dog nedsættes med 50%, således at Anne Albertsen i indkomståret 2001 skal medregne kr , jf. LL 16, stk. 12, 4. pkt. Cosmetics A/S kan afskrive anskaffelsessummen i sin indkomstopgørelse efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 275 samt p Bonusrejsen til London: Det bør indledningsvis konstateres, at Anne Albertsen har realiseret en skattepligtig indtægt i henhold til LL 16. Dette gælder uanset, at hun ikke selv kan deltage i rejsen. Hun skal således beskattes af værdien af rejsen udgørende kr Den gode besvarelse diskuterer i den forbindelse berettigelsen af en vis lavere værdiansættelse af rejsen ud fra den betragtning, at modtageren af rejsen ikke selv har haft indflydelse på destinationen. Christian Christensen udfører et stykke arbejde inden for sit 2

3 erhverv. Som betaling herfor modtager han rejsen, der har en værdi af kr Udgangspunktet må således være, at Christian Christensen skal indtægtsføre kr Det synes dog berettiget at argumentere for indtægtsførsel af et lavere beløb, dels under henvisning til den forudbestemte destination, dels under henvisning til værdien af det udførte tømrerarbejde. Cosmetics A/S kan på sin side fratrække udgiften på kr som en lønomkostning, jf. SL 6 a. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 266 samt p Medarbejderaktieordningen: Spørgsmålet lægger op til en diskussion af LL 7 A, stk. 1, nr. 2. Det bør indledningsvis diskuteres, om betingelserne for skattefrihed er opfyldt, herunder om begrænsningen, hvorefter alene medarbejdere, der har været ansat i virksomheden i to år regnet fra udlodningstidspunktet, opfylder betingelsen i LL 7 A, stk. 2. Det bør dog anses for at være tilfældet, da der er tale om et alment og sagligt kriterium. Konklusionen må herefter være, at ordningen ikke udløser nogen beskatningsmæssige konsekvenser for medarbejderne. Cosmetics A/S kan i medfør af LL 7 A, stk. 5 fratrække forskellen mellem handelsværdien på aktierne på tildelingstidspunktet og kursværdien, som medarbejderne erhverver aktierne til, som en driftsudgift. Selskabet kan således fratrække kr som en lønomkostning, jf. SL 6 a. Da der er tale om udloddede aktier fra selskabets egen beholdning, må der desuden i overensstemmelse med LL 7 A, stk. 4 opgøres en avance/tab for de afhændede aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Selskabet har således principielt realiseret en avance på kr Da aktierne er erhvervet i 1995 og således har været ejet af selskabet i mere end tre år, udløses imidlertid ingen beskatning, jf. ABL 4, stk. 6. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 284f. samt p Opgave 2 Aktienæring: Det bør indledningsvis diskuteres, hvorvidt Anders Agger må anses 3

4 for at være næringsdrivende med køb og salg af aktier. Uanset hans professionelle tilgang til aktiemarkedet bør dette dog afvises under henvisning til oplysningen om, at han tidligere alene har foretaget få private investeringer. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 527ff. Personalelånet: Anders Agger modtager fra sin arbejdsgiver, City Bank A/S, et lavt forrentet personalelån, og det bør derfor diskuteres, i hvilket omfang han skal beskattes af denne fordel. Praksis vedrørende beskatning af lavt forrentede personalelån er beskrevet i TS-cirkulære Det fremgår heraf, at en ansat som udgangspunkt skal beskattes af forskellen mellem den aftalte rente og mindsterenten dog alene i det omfang fordelen overstiger kr Den ansatte kan på den anden side fratrække et tilsvarende beløb som fiktiv renteudgift. Den gode besvarelse henviser imidlertid til den særlige praksis, der gælder for ansatte i finanssektoren, hvorefter de ansatte ud fra princippet i LL 16, stk. 3 alene beskattes af et lavt forrentet personalelån i det omfang, lånet forrentes med en lavere rentesats end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger. Sidstnævnte betyder, at der ikke konkret udløses beskatning for Anders Agger. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p Aktiesalg: Da der er tale om børsnoterede aktier ejet i mindre end tre år, må avanceopgørelsen ske efter de såkaldte aktie-for-aktie metode, jf. ABL 2, stk. 3. Køb: 1997: nom. kr kurs 200 = : nom. kr kurs 300 = Salg: 2000: nom. kr kurs 125 = Anskaffelsessum: Nom til kurs 200 = Nom til kurs 300 =

5 5 I alt Tab = Tabet kan ikke umiddelbart fratrækkes, eftersom der er tale om et såkaldt kildeartsbegrænset tabsfradrag, jf. ABL 2, stk. 2. Sponsoratet: Udgangspunktet må være, at Benjamin Agger i 2000 skal beskattes af kr , jf. SL 4. Byg og Spar A/S kan på sin side fratrække sponsoratet som en reklameudgift i medfør af LL 8, stk. 1, idet selskabet som modydelse for sponsoratet opnår en hertil svarende ret til reklame. Den meget gode besvarelse anfører imidlertid, at en del af baggrunden for sponsoratet angiveligt må søges i familierelationen mellem Christen og Benjamin Agger, hvilket navnlig underbygges af sponsoratets usædvanlige størrelse. Det kan således formentlig med rette anføres, at sponsoratet i høj grad afspejler hovedaktionærens, Christen Aggers, personlige interesser, hvorfor værdien heraf bør beskattes hos ham som udbytte. Den afledte konsekvens heraf er, at selskabet ikke har fradrag for den afholdte udgift. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p Anders Aggers fraflytning: Uanset at Anders Agger tager ophold i Milano allerede den 1. maj 2001, hvor han tiltræder det nye job, kan den fulde skattepligt ikke anses for ophørt før den 1. juli Dette må begrundes med, at familien bliver i Danmark frem til dette tidspunkt, ligesom familiens bolig først udlejes fra og med denne dato Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 650ff. Aktiebeskatning i h.t. ABL 13 a: Anders Aggers fraflytning pr. 1. juli 2001 udløser en fraflytningsbeskatning i h.t. værnsreglen i ABL 13 a. Anskaffelsessum: Juni 1998: nom kurs 300 = Afståelsessum

6 6 Juli 2001: nom kurs 400 = Fortjeneste: = Beløbet beskattes som aktieindkomst, jf. PSL 4 a, stk. 1, nr. 4. Det bør dog nævnes, at der i medfør af ABL 13 a, stk. 5 er mulighed for at opnå henstand med betalingen. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 665f. Erstatningen: Erstatningen for det ødelagte fjernsyn udbetales på et tidspunkt, hvor Anders Agger er fuldt skattepligtig til Danmark. Da der imidlertid er tale om en erstatning for et aktiv, der kunne sælges skattefrit i m.a. SL 5 a, udløser erstatningssummen ingen beskatning for Anders Agger. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 147f. Boligudgifter: Anders Aggers ejendomsbesiddelse udløser begrænset skattepligt efter bestemmelsen i KSL 2, stk. 1, litra e. Indkomstopgørelsen må foretages i overensstemmelse med KSL 2, stk. 2 og den heri anviste direkte metode. Prioritetsrenterne udgørende kr samt udgifterne til el, vand og varme på kr kan herefter fratrækkes i Anders Aggers indkomstopgørelse. Det samme må gælde de kr , som anvendes til udbedring af en rørskade, idet der er tale om en vedligeholdelsesudgift, jf. SL 6, litra e. De samlede fradragsberettigede udgifter i indkomståret 2001 kan herefter opgøres til kr , mens de skattepligtige indtægter i form af lejeindtægterne kan fastsættes til kr. 6 x = Ved skatteberegningen skal der ske en omregning af beløbene til helårsindkomst jf. PSL 14. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 677f. samt p Salget af de resterende aktier: Det bør indledningsvis fastslås, at der er tale om salg af aktier ejet i mere end tre år. Anskaffelsessum:

7 7 Juni 1998: Nominelt kr kurs 300 = Afståelsessum: November 2001: Nominelt kr kurs 300 = Fortjeneste: = 0 kr. Anders Agger kan i forhold til beskatningen vælge at lægge den reelle afståelsessum til grund, jf. ABL 13 a, stk. 8. Pensum: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 665f. Lejeaftalen med Dorte Drivertsen: Det bør indledningsvis fastslås, at Cecilie Aggers fulde skattepligt til Danmark genindtræder den 1. december 2001, hvor hun atter erhverver bopæl samtidig med, at hun tager ophold i Danmark, jf. KSL 7, stk. 1. Cecilie Agger realiserer månedligt en økonomisk fordel på kr ved ikke at svare fuldt lejevederlag. En sådan fordel skal principielt beskattes som en indkomstskattepligtig gave, jf. SL 4, litra c. Dorte Drivertsen er på den anden side skattepligtig af lejevederlaget på kr om måneden. Det bør i den forbindelse fastslås, at der formentlig ikke er hjemmel til beskatning af et yderligere fikseret lejevederlag udgørende kr månedligt. Det har ingen betydning for beskatningen, at lejevederlaget udbetales til Emil Drivertsen, da der er tale om et såkaldt betinget indkomstafkald fra Dorte Drivertsens side. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 647ff., p. 361, p. 372 samt p. 140ff. Bidragspligten: Det bør fastslås, at der ikke er noget til hinder for, at bidragspligten opfyldes ved udredelse af en naturalydelse. Cecilie Agger skal derfor beskattes af værdien af den løbende ydelse, der kan fastsættes til kr pr. måned, jf. LL 10, stk. 1. Anders Agger kan ikke, så længe han alene er begrænset skattepligtig til Danmark, fratrække underholdsbidraget i sin skattepligtige indkomst, jf. KSL 2, stk. 2. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 681 samt p. 707ff.

8 8 Maj 2002/Malene Kerzel