MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

Transkript

1 DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. Kapitalbevægelser: Mulighed for at placere kapital i andre lande og omvendt. Personbevægelser? Hidtil har vi betragtet LUKKET ØKONOMI: Hele produktionen af varer og tjenesteydelser anvendes i det pågældende land, og der anvendes ikke varer eller tjenesteydelser fra andre lande: Y = C + I + G S = I. Verdensøkonomien

2 EN LILLE, ÅBEN ØKONOMI med FRIE KAPITAL-BEVÆGELSER: ÅBEN: Ingen hindringer for varers og tjenesteydelsersbevægelseroverovergrænser. FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Helt frit valg for ind- og udlændinge mht. placering af kapital i ind- eller udland. LILLE økonomi ift. omverden, dvs. påvirker ikke priser og renter på verdensplan. (STOR gennemgås i Appendix, som ikke er pensum). Viborg amt i DK! Belgien i EU! (Samme valuta). Tænk på: Danmark i EU/verdensøkonomien. samme valuta). (Ikke VALUTAKURS (dele af M. 5-3) INDLAND: Den lille åbne..., fx DK. Egen valuta, KR. UDLAND: Omverdenen som én økonomi, fx EU. Egen valuta, EURO. NOMINEL VALUTAKURS: e =prisenpåkrieuro, fx e =0, 125 EURO/KR (én EURO koster 8 kr.). Bestemmes på valutamarkedet. e : Kronen apprecierer, e : Kronen deprecierer. P = indlandets prisniveau i egen valuta, KR. P = udlandets prisniveau i egen valuta, EURO. REAL VALUTAKURS ( = bytteforholdet): ε ep P. Dvs. Forholdet mellem indenlandske priser og udenlandske priser i samme valuta. Høj ε dårlig konkurrenceevne.

3 KØBEKRAFTSPARITET, PPP En lov for det lange sigt = Lovenomén pris på internationalt niveau. Stærk version: ε =1. Begrundelse: Vare-arbitrage eller blot markedskræfter. Kritik: Ikke handlede varer, ikke-perfekte substitutter, transportomkostninger. Gælder ikke. Svagere version: ε ep P ε ε e e + P P P P =0 π + e e = π eller π π = e e Figure Holder pænt empirisk på (rigtig)langt sigt. Fastlægger ikke niveauet for ε (fx ε =1),men... RENTEPARITET, IRP NOMINEL RENTEPARITET: Frie kap.-bevægelser i + e e = i, e e er forventet appreciering. REALRENTEPARITET: Vigtig lov for det lange sigt for lille, åben økonomi med frie kapitalbevægelser: IRP: PPP: i + e e π + e e = i = π i π = i π r = r i i = π π. På langt sigt tendens til samme realrente i ind- og udland! Og r er udefra givet! Indlandets realrente låst af udlandets! (Mankiw siger blot: Arbitrage sikrer r = r ).

4 NATIONALREGNSKABS-GYMNASTIK (M. 5-1) Anvendelsen af indenlandets produktion, Y, fordeler sig på indenlandsk og udenlandsk anvendelse: Y = C d + I d + G d + EX Samlet indenlandsk forbrug C dækkes af enten indenlandsk eller udenlandsk produktion: C = C d + C f, I = I d + I f, G = G d + G f Så må: Y = ³ C C f + ³ I I f + ³ G G f + EX = C + I + G + EX ³ C f + I f + G f = C + I + G + EX IM Definér: NX EX IM =netto-eksporten Y = C+I+G+NX NX = Y (C + I + G) Dvs. overskud på handelsbalancen er indenlandsk produktion minus indenlandsk efterspørgsel. HANDELSBALANCE OG OPSPARINGSOVERSKUD Indlandets samlede opsparing: S Y C G. Se igen på: Y = C + I + G + NX. Indebærer: Y C G = I + NX S = I + NX NX = S I Dvs.: Overskud på handelsbalancen (NX)= indlandets opsparingsoverskud (S I) = netto-fordringserhvervelse (- investering ) i udlandet, dvs. international kapitalakkumulation. Overskud på handelsbalancen og netto-investering i udlandet er to sider af samme sag.

5 EN UDBYGGET BALANCE-OPSTILLING BNP = Y (produktion foretaget/indkomst skabt i indlandet) BNI = Y + TR (indkomst tjent af indlændinge), idet TRer nettooverførsler fra udlandet til indlandets borgere. (Mankiw: TR =0). KLASSISK LANGSIGTS-MODEL FOR LILLE ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER (M. 5-2) I kapitel 3 tilpassede realrenten r sig, så indenlandsk opsparing blev lig med indenlandske investeringer: S Ȳ C(Ȳ T ) Ḡ = I(r), evt. Y = C + I + G + NX Y + TR = C + I + G + NX + TR Y + TR C G I = NX + TR S I = NX + TR S(r) Ȳ C(Ȳ T,r) Ḡ = I(r). Men i en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser gælder ikke nødvendigvis opsparing = investering, men derimod S = I + NX,og hvor S (Y + TR) (C + G), indlandets rigtige samlede opsparing. Dvs.: Overskud på løbende poster (NX+TR) = indlandets opsparingsoverskud ( S I) = netto-investering i udlandet. indenlandsk realrente tilpasser sig ikke indenlandske forhold, men er givet udefra (eksogen) pga. arbitrage, r = r. (Hvordan dannes r?) Hvad sker der så?

6 Tresammenhængefrakapitel3uændret: Y = F ³ K, L C = C ³ Y T Plus fra lille åben økonomi... : evt. C = C ³ Y T,r (1) (2) I = I(r) (3) Y = C + I + Ḡ + NX (4) I kort form med Ȳ F ( K, L): NX = Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ I(r ) = S I(r ), evt. NX = Ȳ C ³ Ȳ T,r Ḡ I(r ) = S(r ) I(r ) Kausal struktur: r = r (5) Det er NX, der equilibrerer, dvs. tilpasser sig til ligevægt!

7 Man kan allerede nu (inden modellen er færdig) se, hvad der påvirker betalingsbalance mv. På langtsigtbestemmes overskud på løbende poster som forskellen mellem OPSPARINGEN, som bestemt af produktionsteknologi, produktionsfaktorer, samt skatter og offentlige udgifter og evt. det internationale renteniveau, og INVESTERINGERNE, som bestemt af det internationale renteniveau. Givet Ȳ og r bestemmes NX alene af indlandets opsparings- og investeringsadfærd, og ikke af konkurrenceevene osv. Og det er altså på langt sigt. 1) Ekspansiv finanspolitik: G eller T (parallel til kap. 3?). CASE: USA i firserne. 2) Øget investeringsefterspørgsel: I (r) (parallel til kap. 3?). 3) Øget internationalt renteniveau: r (fx pga. G i udlandet).

8 TEORI FOR VALUTAKURS (Resten af M. 5-3) 1) Givet Ȳ of r bestemmes NX fra udbudssiden af indlandets opsparings- og investeringstilbøjligheder: NX = S I(r ) Men hvad tilpasser sig, så det folk ønsker at importere og eksportere præcis passer med S I(r )? Er de to bestemmelser af NX forenlige? MODEL: NX = S I(r ) (1) NX = NX (ε) (2) hvor: S = Ȳ C(Y T ) Ḡ. 2) Der må også gælde fra efterspørgselsiden: NX = NX (ε), NX 0 (ε) < 0 Ligevægtsdannelsen? Udbud af KR: S I(r ). Efterspørgsel efter KR: NX.Kursenε tager tilpasningen, fx via e!

9 EFFEKTER AF ØKONOMISK POLITIK Dvs.: Har man betalingsbalance-underskud hjælper det ikke at føre protektionistisk politik, da valutakursen blot vil stige (appreciering). Protektionistisk politik sænker både import og eksport. Dvs. verdenshandel falder nyttetab. Vil man påvirke betalingsbalancen på langt sigt,kan dette kun gøres ved at påvirke...? 1) Ekspansiv finanspolitik: G eller T (parallel til kap. 3?). 2) Øget investeringsefterspørgsel: I (r) (parallel til kap. 3?). 3) Øget internationalt renteniveau: r (fx. pga. G iudlandet). 4) Handelspolitik (politik som direkte påvirker eksport og import, fx. skat på import eller importkvoter): NX (ε). ER BETALINGSBALANCEUNDERSKUD ET OFFENTLIGT PROBLEM? Kan være tegn på at private eller det offentlige sparer for lidt op øget gældsætning mindre forbrug ifremtiden. Men er det ikke nødvendigvis: Årsag kan være profitable investeringer, der finansieres ved at låne i udlandet!