Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD"

Transkript

1 Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: Juni / 2007

2 Miljøcenter Ringkøbing Indsatsplanlægning Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Juni 2007 Udgivelsesdato : 30. juni 2007 Projekt : Udarbejdet : Peter Erfurt

3 1 Indhold Side Resume 2 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af området Arealanvendelse Landskab Nitratbelastning 5 3. Geologisk model Begravede dale og Miocænt sand og ler Fladekort Profiler 8 4. Kemiske forhold Vandkemi Vandkemiske temakort Sedimentkemi Vandindvinding og hydrogeologiske forhold Vandindvinding Dæklag Potentialer og gradient Grundvandsdannelse Konklusioner og anbefalinger Det kvartært prægede miljø sårbarhed Det miocænt prægede miljø sårbarhed Anbefalinger Litteratur og kortlægningsrapporter 17 Figuroversigt 17 Bilag: Figur 1 til 40

4 2 Resume: Rapporten sammenfatter den geologiske viden i Fasterholt Generelle Indsatsområde. Der gives en beskrivelse af området med kort over særlige drikkevandsinteresser, vandværkers lokalisering i området, arealanvendelse, nitratbelastning og landskabsopbygning. En geologisk model er opstillet for området med basis i kortlægningsaktiviteter og boringer. Modellen illustreres med fladekort og 2 geologiske profiler. De principielle grundvandsmagasiner beskrives og deres fysiske kvalitet og beskyttelse vurderes. Grundvandets kemiske forhold og kvalitet beskrives og tolkes i kapitlet om de kemiske forhold i vandet og sedimenterne. Grundvandskemiske temakort illustrerer vandtyper og udvalgte andre parametre. Vandindvindingen og de hydrogelogiske forhold gennemgås. Fasterholt vandværks råvandsindvinding og dennes kvalitet illustreres skematisk. Kortene over de geologiske lags udbredelse og tykkelse samt visse temakort omfatter et større område end Fasterholt generelle indsatsområde af hensyn til muligheden for at beskrive og tolke forholdene i undergrunden sammenhængende. På en nogle punkter er der også draget konklusioner vedrørende vandindvindingen til Arnborg vandværk. Områdets grundvandsmagasiner henføres til to overordnede grundvandsmiljøer baseret på hver deres typiske geologiske og kemiske karakteristika. Sårbarheden defineres. Det anbefales få udarbejdet en tilstandsrapport for Fasterholt Vandværk.

5 3 1 INDLEDNING Den gebyrfinansierede grundvands-geologiske kortlægning i Fasterholt generelle Indsatsområde afrapporteres i nærværende rapport. Den er rettet mod kommuner, vandværker og interesserede i offentligheden generelt. Rapporten er disponeret således: Først følger en indledning og en kort beskrivelse af området, kapitlerne 1 og 2. I kapitel 3 præsenteres en generel geologisk beskrivelse af området, en såkaldt geologisk model. Kapitel 4 omhandler vandets kemiske tilstand som den kan uddrages af de tilgængelige råvandsanalyser fra Fasterholt vandværk og andre boringer i området. Vandindvindingen og de hydrogeologiske forhold i området behandles i kap. 5. I kapitel 6 udlægges de områder, hvor de vigtige drikkevands-ressourcer i området er sårbare overfor forurening, og det anbefales hvad der videre kan gøres. Kapitel 7 giver en oversigt over grundlaget for kortlægningen og de data der er anvendt hertil. Kortlægningen blev indtil kommunalreformen udført som led i amtets administration af vandforsyningsloven, ifølge hvilken amterne skulle kortlægge vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening, samt gennemføre en zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Selve kortlægningen af grundvandsressourcerne er efter kommunalreformen overgået til staten. Formålet med den zonering der udføres er: - at opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme over for en eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme overfor - at opnå en afgrænsning af områder hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandet er nødvendig Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for den konkrete grundvandsbeskyttelse.

6 4 2 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Det generelle indsatsområde indeholder udelukkende Fasterholt vandværk, og omfatter dermed dettes indvindingsopland, der er ca. 4,85 km 2 stort. Vandværket ligger i Fasterholt by i Herning kommune, ca. 17 km sydøst for Herning og 7 km nord for Brande, nær det gamle Fasterholt brunkuls-graveområde. Det indvinder gennemsnitligt omkring m 3 vand om året. Der er ikke foretaget ny kortlægning i området, al information bygger på eksisterende data. Der er ikke foretaget kortlægning i området, da de eksisterende data vurderes at være tilstrækkelige til at kortlægge områdets sårbarhed. Af indsatsområdet er hele arealet udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD, se fig. 1). Dele af OSD er også udlagt som nitratfølsomt område, i alt 2,5 km 2. Oversigtskortet fig. 1 viser Fasterholt vandværks placering, og indvindingsoplandets udstrækning tillige med OSD og det nitratfølsomme område. På figuren er ligeledes vist placering m.v. for Arnborg Vandværk. 2.1 Arealanvendelse Arealanvendelsen i området vises på fig. 2 og karakteriseres uden for byerne Fasterholt og Arnborg af landbrugs- og naturområder med især skov og hede. Herudover findes det udstrakte, tidligere brunkulsgraveområde ved Søby nord for Fasterholt By, hvor også lossepladsen Østdeponi ligger. Indvindingsoplandet til Fasterholt vandværk udgøres for en stor dels vedkommende af naturområder (skov og hede). 2.2 Landskab De overfladenære aflejringer i området domineres fuldstændigt af forskellige sandede jordarter, se fig. 3. Disse udgøres af smeltevands- og senglacialt sand fra sidste istid (Weichsel-perioden), samt senere aflejret flyvesand og ferskvandssand i ådalene. I området mellem Søby og Fasterholt har den omfattende brunkulsgravning afdækket de ældre aflejringer af glimmersand, -ler og kvartssand fra den Neogene tidsperiode for omkring 15 millioner år siden. Disse aflejringer ligger i Fasterholt-området direkte under istidsaflejringerne, der ofte er af ringe tykkelse. Fig. 4 viser et oversigtskort over landskabselementerne i området. Den centrale del af området udgøres af en udstrakt smeltevandsslette, hvori Skjernå-systemets ådale forløber i lavninger i terrænet. Terrænoverfladen falder generelt jævnt fra øst mod vest. I dette rolige landskab ses ind i mellem lidt højere partier. Disse findes i forbindelse med de såkaldte bakkeøer, der er rester af landskabet fra den næstsidste istid, Saale-nedisningen. Bakkeøerne er således gamle morænelandskaber opbygget af blandede, her i området generelt meget sandede aflejringer. På jordartskortet, fig. 3, findes kun meget små og spredte forekomster af moræneler eller smeltevandsler.

7 5 2.3 Nitratbelastning Fig. 5 viser den modellerede nitratudvaskning fra rodzonen i Modellen er lavet på Foulum af Conterra A/S for Ringkjøbing amt ud fra SKEP/DAISY modelberegninger på arealer, klima og landbrugsoplysninger. Nitratudvaskningen ligger mellem 50 og 100 kg N/Ha i størstedelen af det Generelle Indsatsområde. Nitratkortet dækker ikke hele området, da der ikke findes data for de udstrakte naturområder samt Søby-Fasterholt brunkulsområdet. Her må nitratbelastningen antages at være lav og repræsentere det naturlige baggrundsniveau. 3 GEOLOGISK MODEL En geologisk inddeling, der i forenklet form viser hvilke aflejringer, der findes i Jylland tilbage til kridttiden (fig. 6), vil give en forestilling om hvilke typer grundvandsmagasiner, der kan findes her, og deres alder. Grundvandsmagasiner anvendelige til vandindvinding kan være kalk eller sand-aflejringer. I Midt- og Vestjylland betyder dette i praksis at grundvandsmagasinerne skal findes i sandmagasiner fra de kvartære og miocæne perioder. Disse er smeltevandsaflejringer fra istiderne og de dybere liggende miocæne sandmagasiner fra Odderup formationen samt Bastrup og Billunddeltaaflejringerne. I Fasterholt generelle indsatsområde ligger kalken for dybt til at anvendes til vandindvinding vandet heri vil sandsynligvis også være salt. Kortlægningen af grundvandsressourcerne i området må altså koncentrere sig om de kvartære smeltevandsaflejringer og de tre øverste miocæne sandede enheder, nemlig Odderup-formationen, Bastrup sandet og Billund-sandet. Bastrup-sandet er mest anvendte grundvandsmagasin i Fasterholt-Brande-området til drikkevandsindvinding, bl.a. indvinder Fasterholt vandværk fra dette grundvandsmagasin, ligeledes Brande og Petersborg Vandværk, samt Aqua d or. Graden af beskyttelse af Bastrup Sandet eller omvendt, dets sårbarhed - er derfor vigtig for drikkevandsindvindingen. Billund-sandet kendes fra Assing-området syd for Kibæk, hvor det findes ca. 150 m.u.t., og danner et udbredt grundvandsmagasin med udmærket vandkvalitet. I Fasterholt-området kendes Billund sandet fra Aqua d ors dybe boring ved Harrild, samt fra nogle få andre dybe boringer i området. Udbredelsen af Billund Sand i Fasterholtområdet kendes ikke i detaljer. Der findes store vandmængder i de overfladenære kvartære aflejringer og i de begravede dale, men disse grundvandsmagasiner har med enkelte undtagelser vist sig at være sårbare overfor forureningspåvirkning (se kap. 4), og er ikke særlige velegnede til at sikre en langsigtet, stabil vandforsyning. Odderup-formationens kvartssandsaflejringer er ofte uden dæklag og står i direkte forbindelse med de overliggende kvartære sandlag, og er dermed en del af det øverste, fri magasin. Hvor Odderup-kvartssandet har dæklag udgør de et øvre primært magasin, der udgør en potentiel drikkevandsressource, der dog vurderes at være af begrænset udbredelse og så vidt vides ikke anvendes til indvinding af drikkevand men derimod til vandingsformål.

8 6 Kortlægningen af indsatsområdet er foregået ved hjælp af eksisterende data. Dette vurderes at være et tilstrækkeligt grundlag til at kortlægge sårbarheden i det meget lille indsatsområde (3). Vandværksboringerne er dybe, med god og ensartet vandkvalitet, og de geologiske forhold i området vurderes at være gunstige for en langsigtet udnyttelse af indvindingsmagasinet med den relativt lille indvinding der foregår til Fasterholt vandværk. Der er anvendt Miljøcenter Ringkøbings kemiske datagrundlag og GEUS boredatabase PC-Jupiter. Kap. 7 giver en oversigt over de tekniske rapporter, der ligger til grund for kortlægningsrapporten. Til kortlægningsrapporten hører en geologisk model som er opstillet i programmet MIKE Geomodel på baggrund af boringer i området. Næsten samtlige boringer i indsatsområdet er anvendt i opstillingen af den geologiske model. 3.1 Begravede dale og Miocænt sand og ler Overfladen af miocænet, dvs. den del af aflejringerne i området, der ligger neden under istidsaflejringerne, udviser stærkt varierende højdeforhold, se fig. 7. Egentlig er den miocæne overflade relativt roligt hældende i vestlig retning, men dette mønster brydes pludseligt af et antal langstrakte fordybninger, der overordnet set forløber i sydøstlig-nordvestlig retning. Ligeledes har et antal af fordybningerne en østnordøstlig/syd-sydvestlig retning. Disse langstrakte fordybninger, der kan være over 100 meter dybe kaldes begravede dale, og de er skabt under istiderne, og fyldt op med sand- og i mindre omfang leraflejringer fra istiderne. Da dalene i den miocæne overflade er fyldt op ses de ikke terrænet, deraf navnet begravede dale. Fig. 8 er en faktaboks, der viser forskellige forhold vedrørende de begravede dale. Da de indeholder store mængder smeltevandssand kan de udgøre store grundvandsmagasiner, men også være adgangsveje for forureningspåvirkning af de dybe, miocæne grundvandsmagasiner fra overfladen. Fig. 9 viser tykkelsen af istidsaflejringerne fra kvartæret, og det ses hvordan disse opnår betydelige tykkelser, især i det begravede dalsystem der forløber fra Dørslund og mod nordvest forbi Arnborg før det forsvinder ud af kortet vest for Søby. En mindre begravet dal findes umiddelbart øst for Fasterholt. Den er op til ca. 60 meter dyb. Ligeledes findes en relativt lav begravet dal nordøst for Fasterholt under Nørlund Plantage. Fyldet i disse dale består næsten udelukkende af smeltevandssand, se profilerne i afsnit 3.3. Imellem de begravede dale ligger de miocæne aflejringer højt, ofte kun med overfladen få meter under terræn. I Disse miocæne øer mellem de begravede dale findes flere steder udbredte sandaflejringer, tilhørende de geologiske enheder Odderup formationen og Bastrup Sandet, med varierende tykkelser af dæklag af ler over sig. Bastrup sandet er som oftest velbeskyttet overfor nitratpåvirkning med hensyn til tykkelsen af de lerede dæklag, se fig. 10. Figuren viser hvor mange meter miocænt glimmerler fra Arnum-formationen, der findes over Bastrup Sand aflejringerne. Tykkelsen af dette dæklag er som regel over 10 m og ofte væsentligt mere. Hertil kommer stedvist op til ca. 10 m tykke lag af glimmerler og silt fra Hodde-, Gram- og Odderup-formationerne.

9 7 Hvor der findes begravede dale har disse flere steder borteroderet dele af dæklaget og i de dybere dele af dalene er den øvre Arnum-formation ofte helt fjernet af erosionen, hvilket ses som huller i dæklaget på figur. 10. Her er det underliggende Bastrup sand potentielt sårbart over for nitratpåvirkning fordi det tynde eller helt manglende dæklag i kombination med det meget sandede dalfyld danner mulige adgangsveje hertil for forurenet vand fra overfladen. Tykkelsen af Bastrup kvartssandet ses på fig. 11. Det har en betydelig tykkelse de fleste steder i området, som oftest m, men op til mere end 50 m. Enheden har et væsentligt potentiale som grundvandsmagasin til indvinding af drikkevand. Fasterholt vandværk indvinder fra en del af Bastrup sandet, der består af det mindre ydedygtige glimmersand, men der findes også mere indvindings-egnede kvartssandsaflejringer i områdets Bastrup Sand, se profil 1 i afsnit 3.3 (fig. 17) samt tolkningsprofilerne i den geologiske model. 3.2 Fladekort miocæne enheder Kortene med de vigtigste geologiske enheder højdeforhold repræsenterer de tolkede lagflader fra den geologiske model fremstillet i Mike GeoModel programmet. Den overordnede tolkningsmodel har en rektangulær form, men på de viste kort er de dele skåret væk hvor datagrundlaget (boringer egnede til tolkning) er for ringe til at fremstille et anvendeligt kort ved interpolation mellem datapunkterne. Koten for toppen af den øvre Arnum- formations dæklag vises på fig. 12. Generelt ligger enhedens overflade højest mod øst og hælder vestpå. Datagrundlaget for kortet er vist med sort priksignatur. Der ses adskillige huller internt i kortet, og her skærer de begravede dale sig helt ned gennem formationen. Koten for toppen af Bastrup-deltaaflejringerne vises på fig. 13. Udover glimmersand består aflejringerne af kvartssand og i mindre omfang glimmersilt. Bastrup-overfladen ligger tættest ved terræn mod øst, og hælder vestpå. Der ses adskillige dale i Bastrup-overfladen, der markerer aflejringerne har været udsat for erosion. Nogle steder er der huller og her skærer de begravede dale igennem hele Bastrupdeltaaflejringen. Datagrundlaget for kortet er vist med sort priksignatur. Under Bastrup-aflejringerne findes aflejringerne fra den nedre Arnum-formation, fig. 14, bestående af glimmerler, -silt og underordnet sand. Datagrundlaget for kortet er vist med sort priksignatur. Den nedre Arnum-formation er dæklag for Billund deltaaflejringerne, fig. 15, der kun kendes fra 6 boringer i Fasterholt-området. De kan være meget sandede, og udgøre store grundvandsmagasiner. Billund-kvartssandet ligger ca. 120 m under terræn i området. Da datagrundlaget for koten for toppen af Billund-sandet er meget sparsomt, er der ikke fremstillet et kontureret kort over Top Billund sand, derimod er koten for toppen af formationen i de enkelte boringer der når Billund-sandet vist på fig. 15. Af samme årsag er der heller ikke fremstillet et kort over tykkelsen af den nedre del af Arnum-formationen. Denne vurderes generelt at være m.

10 8 3.3 Profiler Under Billund-deltaaflejringerne ligger de lerede, marine palæogene aflejringer. Overfladen af palæogenet udgør bunden af den suite af jordlag, der er potentielt interessante set i vandindvindingssammenhænge. Ingen af boringerne i modelområdet når toppen af palæogenet. To elektromagnetiske geofysiske sonderinger (TEMsonderinger, ses på profil 9 i den geologiske tolkningsmodel (i MIKE Geomodel)) der findes i den yderste sydvestlige del af modelområdet antyder at palæogenet findes meter under terræn. Områdets miocæne jordlag er aflejret under et miljø hvor der gennem ca. 20 millioner år var adskillige ændringer i havniveauet. Dette medførte, at der til tider var marine forhold hvorunder der mest blev aflejret finkornede sedimenter ler. Til andre tider sank havniveauet - havet rykkede mod vest - og området blev land, hvorpå der blev afsat flod- og deltaaflejringer af store floder, der løb ud mod havet vestpå. Det er her at kvartssands-aflejringerne i Odderup, Bastrup- og Billund-enhederne stammer fra. I kystzonen og deltaerne afsattes også forskellige andre typer bjergarter, både finsand, silt og ler. Hele denne rolige cyklus af vekslende marine og terrestriske forhold blev afbrudt af en anden type cyklus ved istidernes begyndelse. Herunder lå landet dækket af indlandsis afbrudt af kortere isfrie perioder. Smeltevands- og moræneaflejringerne i de øvre jordlag blev aflejret og de begravede dale skåret ned i den dybere undergrund. Der er fremstillet to profiler, der udgør udvalgte snit gennem denne varierende undergrunds opbygning, så områdets typiske lagfølge vises. De er lagt nord-syd og østvest så de viser de geologiske forhold omkring Fasterholt vandværk, med hensyntagen til, at der på hvert profil findes boringer, der gennemborer den øvre Arnumformation og anborer Bastrup sandet. Profilernes placering er vist på fig. 16. Profil 1 Fig. 17. Profilet er orienteret øst-vest og går fra Nørre Holtum gennem Fasterholt by til Harrild Hede. Her ses et op til ca. 20 m tykt lag Bastrup kvartssand i den vestlige del af profilet. Kvartssands-aflejringen tynder ud ca. midt på profilet. Selve Bastrup sand enheden bliver ikke tyndere, men ændrer karakter fra kvartssand til glimmersand. Bastrup sandet synes at være mere kvartssands-præget i den vestlige del af modelområdet, og mere glimmersandspræget i den østlige del. Fasterholt vandværks boring indvinder råvand fra dette glimmersand. Grundvandsmagasinet er beskyttet af ganske tykke lag glimmerler. Vest for Fasterholt skærer en begravet dal sig ca. 60 m ned i undergrunden, og aflejringerne fra Gram- og Hodde-formationerne er borteroderet medens glimmerleret i den øvre Arnum-formation ikke er berørt af dalerosionen. Ca. 3 km vest for Fasterholt vandværk når profilet ind i en del af det begravede dalsystem øst for Arnborg. Profil 2 Fig. 18. Profilet er orienteret nord-syd og går fra Søbylund-området mod syd over Fasterholt by til Dørslund nord for Brande. Bastrup sandet består langs profilet næsten helt af glimmersand, med et silt-indslag i Fasterholt vandværks boring

11 9 Syd for Fasterholt findes en ganske dyb begravet dal langs Holtum Å. Dalfyldet er næsten udelukkende sand, og dalen gennemskærer dæklagene og er eroderet ned i Bastrup-sandet, der er potentielt nitratsårbart her. Der ses betydelige aflejringer af Odderup- formationens kvartssand i profilets nordlige og centrale del. Mellem Fasterholt og Søbylund er den nedre del af dette kvartssand ganske velbeskyttet af overliggende dæklag. 4 KEMISKE FORHOLD Grundvandets kemiske sammensætning er et resultat af de påvirkninger vandet har været udsat for på dets vej fra overfladen og ned til grundvandsmagasinet. Udover at afgøre om grundvandet er egnet til drikkevandsforsyning fortæller den kemiske sammensætning noget om vandets alder og om hvilke typer kemiske processer der forgår i grundvandsmiljøet. Dermed fortæller grundvandskemien også noget om beskyttelsen af grundvandsmagasinet. De aflejringer som grundvandet passerer ned igennem på sin vej ned til magasinet har forskellige indhold af mineraler, som f. eks pyrit (svovlkis), der kan reagere med opløste stoffer i grundvandet som f.eks. nitrat. De påvirker derfor grundvandets kemi, og dermed igen grundvandets kvalitet. De grundvandskemiske forhold kan sammen med geologien anvendes til at vurdere grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor forurening. 4.1 Vandkemi Miljøstyrelsens zoneringsvejledning opererer med et klassifikationssystem til vand bl.a. baseret på indholdet af redoxfølsomme stoffer som ilt, nitrat, jern, sulfat og methan (1). Disse naturligt forekommende stoffer har stor indflydelse på hvilke forurenende stoffer som nitrat og visse typer pesticider der i det hele taget kan eksistere i grundvandet uden at nedbrydes. Systemet har fire vandtyper rangeret fra det mest iltede til det mest reducerede (1): a. Iltzonen. Som regel ungt, nydannet grundvand, få år gammelt, der indeholder betydelige mængder af opløst ilt, samt nitrat og sulfat. Sårbart grundvand. b. Nitratzonen. Vandet er lidt mere reduceret end iltzonens. Det er karakteriseret ved et vist nitratindhold, men har intet eller meget lidt ilt. Zonens udbredelse styres af tilstedeværelsen af nitratreducerende stoffer som pyrit, jern og organisk materiale i jordlagene. Det vil sige, at zonen med nitratholdigt vand udvides, efterhånden som reduktionskapaciteten i jordlagene bruges op. Den dybde hvortil zonen med nitratholdigt vand er nået kaldes redoxfronten. Den markeres typisk af et skifte i jordlagenes farver fra rød og gul til grå og grøn.

12 10 Et højt sulfatindhold i nitratzonens vand kan være et tegn på, at der sker nitratreduktion med pyrit, eftersom reaktionen mellem nitrat i grundvandet og pyrit i jordlagene bl.a. producerer sulfat. Reaktionen kan også føre til et forøget indhold af nikkel eller arsen i grundvandet i nitratzonen, da disse uønskede tungmetaller i nogle tilfælde findes indbygget i jordlagenes pyrit. Når nitraten og pyriten reagerer med hinanden frigøres metallerne så til grundvandet. Sårbart grundvand. Ret ungt, men som regel ældre end iltzonens vand. c. Jern-Sulfat-zonen. Reduceret. Lave indhold af ilt, nitrat og methan. Sulfatindholdet kan være så højt som i ilt og nitratzonen. Ret gammelt grundvand, typisk ældre end ca. 50 år. Som hovedregel ikke sårbar. Forurening er sjælden. Et stigende sulfatindhold sammen med et faldende indhold af bicarbonat indikerer pres på zonen i form af en nedadskridende redoxfront. d. Methanzonen. Stærkt reduceret kemisk miljø uden fri ilt og nitrat. Sulfatindholdet er lavt, under 20 mg/l. Brunt vand og forhøjede klorid-koncentrationer kan forekomme i denne vandtype. Risikoen for forurening er lille. Som regel gammelt vand, over 50 år. Fælles for zonerne b, c og d er, at kraftig vandindvinding kan trække en overliggende zone eller stoffer fra denne nedad, og påbegynde et skred i vandkemien i den underliggende zone til en mere iltet og dermed mere sårbar vandtype, der pludselig kan give problemer med nitrat og måske nikkel, eller BAM i vandværkets råvand, selv hvis boringerne er dybe. Denne proces forstærkes hvis vandindvindingsboringerne står i en sandfyldt begravet dal, uden beskyttende lerlag af betydning. Her vil redoxfronten relativt hurtigt trækkes ned, og man får typisk nitrat og eventuelt nikkel i vandværksboringernes råvand. I Midt- og Vestjylland ses fænomenet typisk i de mange indvindingsboringer der står i begravede dale. Hvis der tidligere har været anvendt pesticider til at holde vandværksgrunden ren for ukrudt, kan BAM eller Atrazin typisk dukke op, også i jernsulfatzonen. Selv i methanzonen vil det reducerede vand kunne indeholde f.eks. pesticidrester, hvis der er kortslutninger mellem overfladen og de dybe jordlag i form af utætte vandværksboringer eller begravede dale Vandkemiske temakort Kortene fig. 19 til 32 er oversigtskort over de relevante vandkemiske analyser, der er foretaget på grundvand i hele modelområdet. Fig. 19 viser hvor i området der findes boringer med kemiske analyser af grundvandet. De forskellige boringer er i mange tilfælde analyseret for forskellige stoffer, så et bestem stof vises ikke nødvendigvis for alle boringer på temakortene. En gruppe moniteringsboringer ved lossepladsen Østdeponi er særligt afmærket på kortet, da de har en vandkemi, der særligt for de korte boringers vedkommende afviger stærkt fra den naturlige vandkemi i området. Vandtyper Vandtypekortet, fig. 20, viser de forskellige vandtyper beskrevet ovenfor, som findes i råvandet i alle tilstrækkeligt analyserede boringer i indsatsområdet. Vandtyperne er baseret på vandprøvernes indhold af nitrat, jern og sulfat hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at afgøre hvilken vandtype der er tale om i dette specielle område. Vandtyperne i Fasterholt-området afspejler i høj grad om boringerne er korte eller dybe. Jo dybere boringerne er, jo mere reducerede er vandet i dem. Alle boringerne på

13 11 fig. 20 der har vandtyperne A eller B er meget korte, de fleste med vandindtagene (filtrene) siddende mindre end 20 m.u.t. Den tætte ansamling af boringer ved losseplads Østdeponi er stærkt præget af en særdeles afvigende vandkemi med ekstremt høje jern- og sulfatværdier sammen med betydelige nitratværdier, hvilket ikke findes i naturligt grundvand i kemiske balance. De fleste af boringerne kan derfor ikke henføres til en naturlig vandtype. Det er velkendt, at der under lossepladser ofte hersker afvigende redoxforhold, og de omtalte boringer er vist på fig. 20 med en signatur for perkolatpåvirket. NVOC Indholdet af NVOC er en parametre der indikerer mængden af opløst organisk stof i vandet. Et NVOC-indhold på over 3 mg/l viser at vandet kan være brunt, eller påvirket heraf. I Fasterholt-området viser ingen af drikkevands-indvindingsboringerne tegn på brunt vand, fig. 21. Lossepladsboringerne ved Østdeponi, der er perkolatpåvirkede, har høje NVOCværdier hvilket ikke er usædvanligt. En anden gruppe boringer med usædvanligt høje NVOC-værdier findes i den sydøstlige rand af kortet ved Dørslund. Boringerne er ikke særlig dybe, hvorfor vandkemien ikke henføres til naturligt forekommende brunt vand, men derimod til det forhold, at boringerne ligger ved en kartoffelmelsfabrik, hvilket kan forklare det høje indhold af opløst organisk materiale i vandet fra boringerne. Chlorid Der er ingen problemer med klorid i området, se fig. 22. De eneste høje chloridanalyser i de analyserede boringer findes på Østdeponi et højt chloridindhold er normalt i perkolatpåvirkede boringer. Alle vandværksboringer har chloridværdier, der ligger i den lave ende at det naturlige chloridindhold i fersk grundvand. Nitrat Fig. 23 viser de seneste nitratanalyser for alle analyserede indtag. Det er de dårligt beskyttede boringer, der har størst risiko for højt nitratindhold, d.v.s. dem der ikke er ret dybe og mangler effektive dæklag. Figur 23 viser, at nitratindholdet i områdets boringer generelt er lavt omkring Fasterholt by. Der er ikke nitrat i vandværkets indvindingsboringer, hvis filtre er placeret i Bastrup Sand. Højere nitratværdier ses i enkelte boringer øst og sydøst for Fasterholt samt på Losseplads Østdeponi. Arnborg vandværks boringer i Arnborg by er i øvrigt heller ikke nitratpåvirkede, noget der ellers ofte ses i boringer, der er placeret i dybe begravede dale uden regulære dæklag. Årsagen hertil vurderes at være den ringe grundvandsdannelse i vandværkets indvindingsopland og opad rettede grundvandsgradient i vandværksboringernes næromåde. For at give et mere detaljeret overblik over hvordan nitratindholdet i områdets boringer er fordelt rumligt er der fremstillet tre kort, fig , der viser nitratindholdet fordelt på boringer hvis indtag ligger henholdsvis 0-30 m.u.t., m.u.t. og mere end 60 m.u.t. Kortene viser tydeligt at de høje nitratindhold i boringerne ligger i de terrænnære filtre, medens de dybe indtag i over 60 m dybde alle er nitratfri.

14 12 Sulfat Som for nitrat er der fermstillet en figur (fig. 27), der viser sulfatindholdet i de seneste analyser fra boringerne, samt tre figurer der viser sulfatindholdet i boringer med indtag i henholdsvis 0-30 m.u.t., m.u.t. og mere end 60 m.u.t. Analysebilledet minder meget om nitratfordelingen med de højeste sulfatværdier i de overfladenære indtag. Der findes ekstremt høje sulfatværdier i boringerne fra Losseplads Østdeponi, hvilket typisk ses i perkolatpåvirkede boringer. I lossepladsboringer er sulfatindholdet ofte langt højere end det kan blive som resultat af naturlig pyritoxidation med nitrat, der typisk ses i overfladenære boringer i det åbne land. En privat vandforsyningsboring boring med et overfladenært filter hvor der i 1978 er målt et meget højt sulfatindhold (322 mg/l) ses ca. 1,5 km vest for Fasterholt by (fig. 28). Hvis analysen er korrekt må sulfatindholdet være et resultat af en meget kraftig pyritoxidation nær vandindtaget, muligvis med atmosfærisk luft. Boringens vand har ligeledes et meget højt jernindhold. Fig. 29 og 30 viser et aftagende sulfatindhold i de dybere filtre og prøverne fra mere end 60 m.u.t. har sulfatindhold på under 20 mg/l, altså en overgang til stadigt mere reducerede grundvandsforhold med dybden. Arsen Bortset fra Losseplads Østdeponi findes ingen analyser med problematisk høje arsen indhold i området, koncentrationen holder sig under 5 μg/l (grænseværdien), se fig. 31. Arsens koncentration i vandet afhænger af kildestyrken og af redox-forholdene, stoffet er mest opløseligt i vand under moderat reducerende forhold. Arsen-indholdet i Fasterholt vandværks stærkt reducerede vandtype er meget lavt i den ene boring der er analyseret for arsen i råvandet, under detektionsgrænsen på 0,3 µg/l. Arnborg vandværks boringer udviser ligeledes lave arsen-indhold, under 1µg/l. Der er således ikke problemer med arsen i råvandet i de to nævnte vandværker. Nikkel Nikkel i grundvandet skyldes oxidation af pyrit i jordlagene med ilt og nitrat. Visse vandværker i den sydlige del af det tidligere Ringkjøbing Amt har haft nikkelproblemer med råvandet, bl.a. Uhre vandværk vest for Brande. Nikkel-kortet, fig. 32, viser, at der kun findes høje nikkelværdier i boringerne på Losseplads Østdeponi. Grænseværdien for drikkevand er 20 µg/l. Fasterholt og Arnborgs vandværker indvinder råvand med meget lave nikkelværdier, se fig. 32. De to vandværker har således ikke nikkel-relaterede problemer med deres råvandskvalitet. Pesticider Disse har endnu ikke været analyseret i råvandsboringerne, men derimod i drikkevandsprøverne, hvor der ikke er fundet pesticider.

15 Sedimentkemi Redoxgrænsen eller fronten, er et udtryk for hvor langt ned i undergrunden et kemisk miljø med stabile forhold for ilt og nitrat har bredt sig. Over redoxfronten kan ilt og nitrat findes i grundvandet, sammen med visse pesticider, der er stabile under disse forhold. Under redoxfrronten er de mineraler såsom pyrit, der kan nedbryde nitrat endnu bevarede og kan sinke redoxfrontens udbredelse. Indholdet af de nitratreducerende stoffer som pyrit, divalent jern og organisk materiale, der kan nedbryde nitrat udgør jordlagenes reduktionskapacitet overfor nitrat. Den afgør hvor hurtigt redoxfronten trænger nedefter, og er dermed meget vigtig for grundvandets sårbarhed. Figur 33 viser et kort over dybden til redoxfronten. Kortet bygger på beskrivelser af farveskift i jordlagene fra et stort antal boringer i området. I indsatsområdet ligger redoxfronten for det meste meget højt, 0 til 10 meter under overfladen, se fig. 33, hvilket omtrentligt passer med dybden til de miocæne aflejringer uden for de begravede dale. Odderup-formationens Fasterholt led, der indeholder de pyritholdige brunkulsaflejringer vurderes at medføre, at der i Fasterholt-området generelt findes en meget høj reduktionskapacitet overfor nitrat i de øvre jordlag. Visse steder ses pludselige og store sænkninger i redoxfronten. Disse forekommer næsten altid i eller nær begravede dale, hvor Odderup-formations aflejringer ikke er til stede, men blev borteroderet under dalenes dannelse. Sådanne større sænkninger i begravede dale ses sydvest for Arnborg og i Nørlund Plantage. De vurderes ikke at have nogen betydende virkning på vandindvindingen til Fasterholt eller Arnborg vandværker. Det er usandsynligt at redoxfronten vil nå indvindingsmagasinerne eller føre til en påvirkning af disse, da magasinerne er velbeskyttede med dæklag og/eller en opad rettet gradient mellem de nedre og øvre grundvandsmagasiner (se fig. 37). 5 VANDINDVINDING OG HYDROGEOLOGISKE FORHOLD 5.1 Vandindvinding Fasterholt vandværk indvinder vand fra meters dybde. Der blev i 2004 indvundet m 3 råvand (senest oplyste mængde), og vandindvindingstilladelsen er på m 3 årligt. Vandindvindingen foregår fra dybtliggende miocæne magasin kaldet Bastrup sandet. Det geologiske miljø afspejles i råvandets kvalitet, hvor vand fra de dybtliggende miocæne magasiner som Bastrup og Billund sand generelt fremviser en god kvalitet i forhold til indvinding af drikkevand et forhold der hovedsageligt skyldes at disse magasiner er bedre beskyttede mod forureningstrusler og påvirkning fra jordoverfladen og det terrænnære grundvand. Figur 34. giver en skematisk oversigt over Fasterholt vandværks boringer med bl.a. indvindingsdybder, dæklagstykkelser (meter ler over filteret), samt råvandskvalitet og magasinsårbarhed. Der er i fig. 34 kun defineret én råvandskvalitet:

16 14 - God kvalitet, der er vand uden indhold af miljøfremmede stoffer. Vandet viser heller ikke betydelige ændringer over tid i den naturlige grundvandskemi ændringer der kunne skyldes påvirkning fra f.eks. mere iltet, overfladenært grundvand. 5.2 Dæklagstykkelse Tykkelsen af dæklagene er vigtig, da lerlagene både giver en fysisk beskyttelse mod forurening, men hvad der er nok så vigtigt også en kemisk beskyttelse mod f.eks. nedsivende nitrat. Tykke lerlag har en tendens til at tvinge grundvandet til at løbe mere horisontalt i grundvandsmagasinet over dem. Der kan sive vand ned gennem lerlag, men det går meget langsomt. Der er således lang tid til at få nedbrudt nitrat i vandet under denne langsomme proces, og lerlagene indeholder netop et højt indhold af stoffer, der kan nedbryde nitrat. Dæklagene over Fasterholt vandværks boringer er næsten 40 m tykke, fig. 34, og yder her en god beskyttelse af det dybtliggende indvindingsmagasin, der ikke bør være påvirket af overfladenære processer og vurderes ikke at være det. De tykke dæklag vurderes at være udbredt i hele indvindingsoplandet til Fasterholt Vandværk. 5.3 Potentialer og gradient Kotehøjden, i forhold til havoverfladen, af grundvandsmagasinernes vandtryk (som f.eks. udtrykt af vandstanden i vandboringer til det pågældende magasin) kaldes potentialet. Potentialet af det øverste, fri magasin med forbindelse til overfladen ses på fig. 35. Det vil ofte følge terrænoverfladen og være relativt lavere i ådalene, der ligger som langstrakte lavninger i terrænet. Potentialelinierne på kortet forbinder punkter med samme kote for det øverste grundvand. Grundvandet bevæger sig fra områder med højere potentiale mod områder med lavere potentiale. Dette ses også på potentialet for koten til det næste, dybere grundvandsmagasin (fig. 36). Generelt løber grundvandet vest for den jyske højderyg i retning mod vest og havet. Forskellen mellem potentialet for de to grundvandsmagasiner kaldes gradienten mellem den, fig. 37. Denne er nedadrettet (positiv) hvis det øverste magasins potentiale ligger højere end det nederstes. Så vil grundvandet have en tendens til at bevæge sig fra det øverste mod det dybere magasin. Hvis gradienten er negativ vil vandtrykket i det dybere magasin være så højt, at dets overflade, hvis det fik lov at flyde frit, ville ligge højere end det øverste magasins overflade. I områder med opadrettet (negativ) gradient vil vandet søge fra det nedre mod det øverste magasin. Fasterholt vandværks indvindingsopland har for størstedelens vedkommende en moderat til stærkt opad rettet gradient. En opad rettet gradient betyder, at der vanskeligt trænger overfladepåvirket vand fra det øvre og ned i de underliggende grundvandsmagasiner. En opadrettet gradient vil ofte findes i lavtliggende områder som f.eks. ådale. Kun i den østligste del af vandværkets indvindingsopland findes et lille område med en begrænset nedadrettet gradient. Da kvartæroverfladen ligger højt i dette område vurderes dæklaget over Bastrup Sandet (leret fra den Øvre Arnumformation) at være intakt, og den nedadrettede gradient i området menes ikke at have nogen væsentlig betydning for vandkvaliteten i indvindingsmagasinet (Bastrup Sand).

17 15 En betydelig nedadrettet gradient findes i området fra Fasterholt plantage og mod nordvest forbi Søby (fig. 37). Gradienten afspejler det højtliggende potentiale for det øvre magasin i området, der skyldes et relativt højtliggende terræn på Fasterholt bakkeø og den nærliggende Skovbjerg Bakkeø (fig. 4). 5.4 Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen til det øverste magasin foregår hvor nedbøren kan sive ned til grundvandsmagasinerne. Dette er oftest i de mere højtliggende områder i de øvre dele af vandløbsoplandene, hvor den umættede zone er tyk og vandet, hvis undergrunden i området er tilstrækkeligt hydraulisk ledende (relativt grovere aflejringer), vil kunne infiltrere og ikke strømmer af til vandløbene. Den videre nedsivning til det nedre magasin fordrer en nedadrettet gradient og en passende hydraulisk ledingsevne. Grundvandsdannelse til det øvre magasin kan foregå over store områder. Fig. 38 viser grundvandsdannelsen til det øverste magasin i vandløbsoplande baseret på nettonedbøren, og output fra grundvandsmodellen for Ringkjøbing Amt (3). Grundvandsdannelsen i området er generelt lav hvilket sandsynligvis afspejler at meget af nedbøren afstrømmer til ådalene i området, kombineret med en høj fordampning fra hede- og landbrugsområder. Øst og nord for Fasterholt by ses en relativt højere grundvandsdannelse, der formodentlig skyldes grove sandaflejringer i jordbunden kombineret med en relativt tyk umættet zone i jorden og en relativt mindre overfladeafstrømning. En højere grundvandsdannelse observeres også i et smalt område fra Fasterholt og mod vest til Green, se fig. 38. Jordbunden her er ikke i betydende grad mere sandet end ellers i området, og den øgede grundvandsdannelse skyldes en modelleret højere nettonedbør i netop dette område. En stor grundvandsdannelse til de nedre magasiner kan i indsatsområdet ske hvor gradient og geologiske forhold gør det muligt. Dybe, normalt velbeskyttede grundvandsmagasiner som Bastrup-sandet får sandsynligvis meget af sit vand østfra, uden for indsatsområdet. Ny grundvandsdannelse af betydning er i praksis begrænset til de begravede dale, der udgør sandvinduer til undergrunden. Grundvandsdannelsen sker hvor der er nedadrettet gradient i kombination med dalene. Her er Bastrupsandet også sårbart (se kap. 6). 6 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I relation til indvinding af drikkevand findes der overordnet set to forskellige grundvandsmiljøer i Fasterholt Generelle Indsatsområde. 6.1 Det kvartært prægede miljø - sårbarhed Dette omfatter endog meget store grundvandsmagasiner i de overfladenære aflejringer af smeltevandssand, samt af smeltevandssandet i de begravede dale, der findes overalt i området. Hertil regnes også miocæne kvartssandsaflejringer fra Odderupformationen hvor det er i direkte kontakt med de kvartære sandaflejringer.

18 16 Disse udstrakte sandlegemer udgør det øverste fri grundvandsmagasin. Magasinet anvendes i området kun til drikkevandsindvinding af private enkeltindvindere. Det er som udgangspunkt sårbart overfor forurenings-påvirkning, da der ikke er dæklag af betydning. Denne sårbarhed er relativt begrænset i områder med lav grundvandsdannelse og i områder hvor der måtte findes en stor reduktionskapacitet overfor nitrat i sedimenterne. Som bemærket findes der sandsynligvis en stor reduktionskapacitet i de øvre jordlag i Fasterholt-området, og grundvandsdannelsen er meget lav på store arealer nord- og sydvest for Fasterholt (fig. 38). Flere boringer her viser da også lave nitratindhold, selv i boringer med filterdybde under 30 m (Fig. 24), Losseplads Østdeponi undtaget. Sårbarheden i det fri magasin er illustreret på fig. 39. Områder med lav grundvandsdannelse har betegnelsen lav sårbarhed, og områder med høj grundvandsdannelse har betegnelsen højere sårbarhed. Sidstnævnte områder ligger ofte øst for Søby- Fasterholt brunkulsdistrikt hvorfor nitratreduktionskapaciteten antages af være lavere her. De enkelte analyserede boringer i de sårbare områder har da også et relativt højt nitratindhold i de terrænnære filtre (fig. 24). 6.2 Det miocænt prægede miljø - sårbarhed Hertil regnes regnes Bastrup kvartssandet, der i dag anvendes til drikkevandsindvinding af Fasterholt vandværk, samt de lokale magasiner med kvartssand fra Odderupformationen, der er beskyttet af dæklag af miocænt glimmerler. I praksis er Bastrupsandet det eneste interessante i forhold til en betydelig drikkevandsindvinding. Det er normalt velbeskyttet af tykke lag af miocænt glimmerler og vandet er normalt af god kvalitet til vandværksbrug. Det miocænt prægede miljø er sårbart gennem de begravede dale, se fig. 40. Sårbarheden er alt andet lige regnet for størst, hvor der er stor grundvandsdannelse kombineret med en nedadrettet grundvandsbevægelse og hvor dæklaget af den Øvre Arnum formation samtidig er borteroderet. En noget mindre, men stadigvæk eksisterende sårbarhed defineres hvor grundvandsdannelsen er mindre eller grundvandsgradienten er mere neutral eller opadrettet, samtidig med at dæklaget har været udsat for erosion uden dog at være helt borteroderet. Uden for dalene regnes det miocæne grundvandsmiljø ikke for sårbart, hvilket heller ikke menes at være tilfældet i de dele af de begravede dale, der ligger under udstrakte vådområder med overfladenære reducerende miljøer, og hvor den opadrettede grundvandsgradient desuden er høj. 6.3 Anbefalinger Fasterholt vandværk bør kunne fortsætte med at levere rent, upåvirket vand ved den nuværende indvindingsmængde. Det vurderes, at Fasterholt indsatsområde ikke er sårbart ud fra et geologisk synspunkt. En stor del af vandværkets indvindingsopland henligger som natur (skov- og hedeområder), og dæklaget over det grundvandsmagasin, der indvindes fra (Bastrup

19 17 sand) vurderes ikke at være gennembrudt af den flade begravede dal, der ligger øst for Fasterholt by. Indsatsen i området kunne omfatte en vurdering af vandværksboringernes og installationernes tilstand. Her peges specielt på, at vandværkets drikkevand i 2002, 2003 og 2005 blev analyseret for chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter. I 2002 og 03 blev der ikke fundet opløsningsmidler, men i 2005 fandtes et indhold af tetrachlorethylen på 0,03 μg/l detektionsgrænsen er 0,02 μg/l. Der er analyseret for olieprodukter i 2002 og I 2002 konstateredes et indhold på 6 μg/l olie. Det blev ikke genfundet i 2003 Råvandet har ikke været analyseret for disse stoffer. Det anbefales at få udarbejdet en tilstandsvurdering af vandværkets tekniske installationer i forbindelse med indsatsplanen, herunder at få analyseret drikkevandet for tetrachlorethylen og olie igen. Hvis disse stoffer findes i analysen skal vandværkets installationer undersøges med henblik på at finde kilden til forureningen og for en sikkerheds skyld bør råvandet også analyseres. 7 LITTERATUR OG KORTLÆGNINGSRAPPORTER Citeret i teksten: (1) Miljøstyrelsens zoneringsvejledning. MS vejledning nr. 3, (2) Grundvandsdannelseskort, Ringkjøbing Amt (3) Årsberetning for den gebyrfinancierede grundvandskortlægning, Ringkjøbing Amt Tekniske Rapporter mm.: Geologiske beskrivelser og vandkemiske data fra den nationale boringsdatabase PC- Jupiter fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Vandkemiske data liggende hos Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing. Kortlægning af jordlagenes redoxforhold i Ringkjøbing Amt, Ringkjøbing Amt Figuroversigt 1. Indsatsområdet og dets vandværker, OSD, indvindingsoplande til vandværker og nitratfølsomme områder 2. Arealanvendelse 3. Jordartskort 4. Landskabskort 5. Nitratudvaskning 6. Geologisk oversigt 7. Miocænets overfladeforhold 8. Begravede dale faktaboks 9. Tykkelsen af de kvartære aflejringer

20 Side Tykkelsen af den Øvre Arnum formation 11. Tykkelsen af Bastrup sand enheden 12. Koten for Top øvre Arnum fm. 13. Koten for top af Bastrup Sand enheden 14. Koten for top Nedre Arnum formationen 15. Kort over boringer, der anborer Billund sand enheden 16. Kort med lokalisering af Geologiske profiler 17. Geologisk Profil Geologisk Profil Kort over analyserede boringer 20. Grundvandskemisk temakort Vandtyper 21. Grundvandskemisk temakort NVOC 22. Grundvandskemisk temakort Chlorid 23. Grundvandskemisk temakort Nitrat seneste analyser 24. Grundvandskemisk temakort Nitrat indtag 0-30 m.u.t. 25. Grundvandskemisk temakort Nitrat indtag m.u.t. 26. Grundvandskemisk temakort Nitrat indtag > 60 m.u.t. 27. Grundvandskemisk temakort Sulfat seneste analyser 28. Grundvandskemisk temakort Sulfat indtag 0-30 m.u.t. 29. Grundvandskemisk temakort Sulfat indtag m.u.t. 30. Grundvandskemisk temakort Sulfat indtag > 60 m.u.t. 31. Grundvandskemisk temakort Arsen 32. Grundvandskemisk temakort Nikkel 33. Dybden til redoxfronten 34. Skematisk oversigt over filterdybde, dæklagstykkelse, råvandskvalitet og sårbarhed for de aktive vandværksboringer i indsatsområdet (Fasterholt vandværk) 35. Potentiale af det øvre grundvandsmagasin. 36. Potentialet for det nedre grundvandsmagasin 37. Gradienten mellem øvre og nedre magasin 38. Grundvandsdannelse 39. Sårbarheden af det øvre grundvandsmagasin det kvartært prægede grundvandsmiljø 40. Sårbarheden af det nedre grundvandsmagasin det miocænt prægede grundvandsmiljø

21 BILAG Figur 1 til 40

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55 Fig. 34. Fasterholt vandværk - skematisk oversigt over vandværksboringernes dybde, dæklag, råvandskvalitet og sårbarhed Magasin Filter Filter i Meter Borings DGUnr. m m.u.t. seneste analyser nitrat, As, B Boredybde, Filter til Råvandskvalitet - sårbart for Niveau for Ni, fra geologisk Vandtype ler over m.u.t. enhed filter pesticider? Neogen: Bastrup Sand Neogen: Bastrup Sand Methanzonen 38 Methanzonen 39 Vandværkets indvindingstilladelse: m3år 2003: God, reduceret, ingen tegn på forurening 2001: God, reduceret, ingen tegn på forurening Nej Nej Alle lave, uproblematiske Ni: lavt, uproblematisk. As og B ikke analyseret

56

57

58

59

60

61

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen

Kortlægning af grundvandsressourcen Kortlægning af grundvandsressourcen på Venø Dokumentationsrapport, september 2007 Kortlægning af grundvandsressourcen på Venø Dokumentationsrapport, september 2007 Kortlægning af grundvandsressourcen

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bilag 7.2. De enkelte vandværkers ressource

Bilag 7.2. De enkelte vandværkers ressource Bilag 7.2. De enkelte vandværkers ressource Dette bilag beskriver de enkelte vandværkers beliggenhed, boringsforhold og vandkvalitet. Der vises figurer med de nyberegnede indvindingsoplande og grundvandsdannende

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21.

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-20-0004 / 119126 Navn: Adresse: Søndervej 10 Kontaktperson: Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere