Forsikring. Tema. Det digitale liv. Arbejdsmiljø. Kompetencer. Uddannelse. Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring

Transkript

1 Tema Nr. 6 - Oktober 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Det digitale liv Medlemmernes digitale verden Kompetencer Et fag i udvikling Arbejdsmiljø Digital drøm eller mareridt? Uddannelse Hvad skal fremtidens forsikringsfolk kunne?

2 INDHOLD Fr em tid en Tem i FO a Forsikring Nr. 6 - Oktober 2011 rs ik rin medlemsblad for dfl foreningen for ansatte i forsikring Det digitale liv Medlemmernes digitale verden kommer uden tvivl til at handle om mobilitet og apps, smartphones, webtjenester, selvbetjening og hvad vi ellers i vid udtrækning kender fra bankverdenen i dag. Arbejdsmiljø Kompetencer Digital drøm eller mareridt? Et fag i udvikling Uddannelse Hvad skal fremtidens forsikringsfolk kunne? Temasider Fremtidens forsikring 4 Her-og-nu forsikring til skiliften? 6 Det digitale liv 10 Digitalt arbejdsmiljø drøm eller mareridt 12 Fremtiden og nye kompetencer 14 FOAK: Digitalisering har vi da allerede 16 Øvrige artikler Mikroforsikringer mindsker sårbarheden 18 Vi har set en omfattende digitalisering af bankverdenen, men hvad ligger der i kortene inden for forsikring? Vi har talt med en fremtidsforsker, direktør, arbejdsmiljørådgiver, uddannelsessted og flere andre om, hvad vi kan komme til at se de kommende år og hvordan vi kan gøre os klar til det. Læs temasiderne fra 4 til 17 Saftige tanker på jobbet Finanssektorens ferieboliger Måske kan det lyde som et drømmejob, at du valgfrit kan servicere selskabets kunder hjemmefra, i sommerhuset eller ved skrivebordet, men selvstændigheden og den mobile arbejdsplads bringer nye udfordringer. Side Forsikring Nr Måske har du hørt om mikrolån? Nu er der også kommet mikroforsikringer, som blandt andet kan give mennesker i fattige områder mulighed for at klare sig, når de rammes af tørke, græshopper eller andre katastrofer. Side og Regionale arrangementer 20 Fagligt nyt og afgørelser 21 DFL Ungdom 22 Nyt fra personaleforeningerne Mikroforsikringer Bagsiden Infosider Kort nyt Drøm eller mareridt? leder Oktober 2011 Krydsord og Sudoku g Tænk vækst frem for besparelser Der har gennem den seneste tid været en stribe større opsigelsesrunder i bankverdenen. Opsigelserne skyldes ikke at bankerne generelt ikke tjener penge, for det gør de fleste. Årsagen er, siger de, at de vil tilpasse omkostninger og sikre fremtiden ved at foretage strukturændringer her og nu, så de også fremover tjener penge. At tjene penge betyder for dem, at de kan forrente egenkapitalen med pct. Direktionerne har fokus på omkostningerne og vil sikre indtjeningen. Det gælder også i forsikringsverdenen, hvor vi dog primært har set løbende tilpasninger og justeringer, frem for større afskedigelsesrunder. Såvel bank som forsikring er en del af finanssektoren, men er faktisk to meget forskellige brancher. Hvor bankerne typisk udlåner penge og modtager indlån, og så lever af rentemarginaler og gebyrer, så er det anderledes i forsikringsverdenen. Her kommer pengene ind først i form af præmiebetalinger, lægges i kassen for så senere måske at skulle bruges til erstatninger til kunder. Bankverdenen har dermed en udfordring omkring finansiering, som forsikring ikke har. I bankverdenen stilles forståeligt nok meget store krav om sikkerhed for indlånernes kapital, hvor man i forsikring i stedet stiller krav om, at selskaberne har helt styr på deres risiko. Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Tilsluttet: Danske Specialmedier. Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: , Telefax: dfl@dfl.dk, Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Mette Bergmann, telefon , mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon , lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen Jeg kan frygte, at bankernes afskedigelsesrunder kommer til at smitte af på forsikringsbranchen, som i øvrigt får nok at se til, når solvens II skal indføres i januar Det kan betyde, at de vil ride med på afskedigelsesbølgen for at opnå hurtige omkostningsreduktioner - selv om det kan være svært at se relevansen. Men når en del af erhvervslivet bliver grebet af noget, der ligner panik, så har andre desværre en tendens til at løbe samme vej i stedet for at stoppe op og tænke sig om. Og det er netop at tænke sig om, jeg vil opfordre selskaberne til. Frem for at skabe forringelser og utryghed gennem afskedigelser foreslår jeg at selskaberne fokuserer på at skabe vækst gennem nye initiativer, nye produkter og ikke mindst ved at yde god service overfor kunderne. Initiativer og vækst er jo netop hvad politikerne opfordrer erhvervslivet til, så det må da ligge lige for. Med venlig hilsen Mette Bergmann, Landsformand for DFL Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Gitte Moesgaard Jensen (gmj@dfl.dk) redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Emmelli Horn (emmelli-sofie.horn@nykreditforsikring.dk), bestyrelsesmedlem i Gjensidige Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk) næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu) næstformand i SOS og formand i DFL Ungdom. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 27. september 2011 Vi vil mere 3

3 Tema Tema Fremtidens forsikring Hvor ser vi forsikringsbranchen bevæge sig hen? Og hvad er DFL s rolle som faglig organisation, når vi i fremtiden skal sikre medlemmerne og deres jobs? Af Lone Clausen, næstformand i DFL Foto: Lars H. Knudsen Det er nogle af de spørgsmål, vi må arbejde med for at være på forkant med de udfordringer, som vil møde os i fremtidens forsikringsjobs: nye måder at organisere arbejdet på og en langt højere grad af digitalisering inden for salg, skade- og policebehandling - for blot at nævne de mest oplagte. Øget digitalisering Bankerne har allerede været gennem en omfattende digitalisering som gør, at mange transaktioner i dag klares af kunden selv via nettet og mobilbanker. Det har fjernet mange af de arbejdsopgaver, som tidligere blev håndteret af medarbejderne. Digitalisering og outsourcing lægger pres på mere rutineprægede administrative funktioner, men det vil ramme bredt. Når bankerne har færre forretninger, så vil besparelserne også ramme højere oppe i systemet," siger Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Denne trend er også på vej ind i dansk forsikring, hvor mange traditionelle serviceydelser vil blive minimeret eller helt bortfalde ved indførelse af selvbetjening og kundeservice via internet og smartphones. Forandringsparathed Som fagforening er det vores opgave at have fokus på, hvor jobbene bevæger sig hen. Vi skal have medindflydelse på uddannelsestilbuddene og samtidig sørge for, at vores medlemmer forstår vigtigheden af at udvikle deres kompetencer i takt med ændringer i jobbene. Dette er en løbende proces, som varer hele arbejdslivet igennem. Vi taler ret og pligt til uddannelse, og det gør vi alene for at sikre vore medlemmers værdi på arbejdsmarkedet. Dem, der vælger fra, bliver i sidste ende dem, der bliver valgt fra. Profilen på en forsikringsmedarbejder har ændret sig meget gennem de seneste år. Fra at være sagsbehandler og kundebetjener, er man nu snarere rådgiver, udvikler og projektmedarbejder. Det er jobs, der i stadig højere grad bestrides af specialister og akademikere og Lone Clausen, næstformand i DFL. ikke som tidligere kontoruddannede med en forsikringsuddannelse fra Forsikringsakademiet som overbygning. Danske medarbejdere til danske kunder De medarbejdere, vi i dag har i forsikringsbranchen, skal hele tiden dygtiggøre sig. Styrken er, at vi skal profilere os på knowhow og viden om produkter samt kundekendskab og kendskab til dansk kultur, for det er der ingen andre, som er bedre til. Truslen er, at selskaberne flytter arbejdspladser til udlandet for at få billigere arbejdskraft. Det er blandt andet set på områder som call-center funktioner og it-opgaver. Her er det kun fantasien og det danske sprog, som sætter grænserne. Selskaberne konkurrerer om at yde den bedste service overfor kunderne og er en af de parametre der tæller på bundlinjen, for tilfredse og loyale kunder er godt for indtjeningen. Der er ingen tvivl om, at et højt niveau inden for salg og servicering af kunderne løftes bedst af de veluddannede og kvalificerede medarbejdere i selskaberne, frem for ansatte i et callcenter placeret i Sverige, Spanien eller måske Indien. At beherske det danske sprog og kende den danske kultur betyder, at kunderne føler sig trygge ved rådgivningen og serviceringen. Så nok skal DFL s medlemmer udvikle og uddanne sig, men det stiller også store krav til selskaberne om at skulle se længere ud i fremtiden og give medarbejderne adgang til den kompetenceudvikling, der gør dem klar til at løfte opgaverne i fremtidens forsikringsselskaber. Netværket giver nyt job I Danmark vil vi af med stress Sygefraværet daler Stregkoder Vi ved det vel egentlig godt og har set det i omgangskredsen: Det er ens netværk, der typisk giver de gode jobtilbud. Det ikke særlig chokerende budskab kommer fra arbejdsmarkedsforsker Jacob Jepsen Pedersen fra Aalborg Universitet, der har undersøgt ledighedsparadokset, hvor kvalificerede ledige og virksomheder med medarbejdermangel ikke kan finde hinanden. Virksomhederne bruger ofte, at annoncere ledige jobs hos egne medarbejdere for at høre, hvem de eventuelt kan anbefale. Forskeren fandt, at 37 pct. får deres nye job gennem networking, mens 72 pct. af virksomhederne bruger denne metode, når de ansætter. Samtidig vil mange virksomheder tvivle på, om de skriftlige ansøgninger, som de modtager, også er reelle, fordi ledige er tvunget til at skrive dem. Så anbefalingen er soleklar: Hvis du vil have (nyt) job, så skal du op på dupperne og dyrke dine netværk! Flere og flere danskere bruger deres sundhedsforsikring og mange gør det til behandling af stressproblemer. Det er blevet langt mere anerkendt at gå til psykolog, siger forsikringsselskaberne. Brugen af sundhedsforsikringen stiger støt og næsten hver femte forsikrede dansker har brugt den. Størst vækst er der i anmeldelser af tilfælde med stress. Udviklingen viser klart, at det er blevet mere anerkendt at gå til psykolog, ikke mindst for at blive behandlet for stress og det vil sundhedsforsikringen betale for. Vurderingen kommer fra bl.a. Codan Care, Tryg, Skandia og Topdanmark. Den økonomiske krise i samfundet gør, at ansatte i såvel den private som offentlige sektor er mere opmærksomme på de mulige konsekvenser af sygefravær. I hvert fald er sygefraværet dalet så meget i alle sektorer, at det aldrig tidligere har været på et så lavt niveau som netop nu. I Danmark opgøres omfanget af sygemeldinger af Dansk Arbejdsgiverforening og tallet i dag er det laveste i 16 år. Tallene for den private sektor er tilmed væsentlig lavere end i kommunerne, hvor sygefravær er langt mere hyppigt: En privat ansat var i 2010 i gennemsnit syg i 7,4 arbejdsdage på et år. Sammenlignes med 2006, så er sygefraværet i den private sektor faldet fra næsten 10 til nu 7,4 arbejdsdage. Også i kommunerne falder sygefraværet, mens de statsansatte ligger nogenlunde fast på ca. 8,7 sygedage pr. år. Professor Niels Westergård-Nielsen fra Århus Universitet konstaterer det faldende sygefravær i sin forskning og har denne forklaring: "Dels kan det skyldes krisen, fordi folk bliver lidt nervøse for deres job og er mere tilbageholdende med at melde sig syge. Men det kan ikke forklare det hele, for sygefraværet er lavere end under tidligere kriser. Der er ikke tvivl om, at virksomhederne har gjort en større indsats på området og tager aktivt del i at nedbringe sygefraværet," siger han og peger på, at det også kan være afgørende, at arbejdsgiveren ifølge nye regler skal betale løn til den sygemeldte fra 15 dage til 21 dage. På denne og de følgende sider vil du møde denne lille QR-stregkode, som du kan scanne med din smartphone. Koden rummer et link til mere information på nettet. Hvis du ikke allerede har en QR-kodescanner på mobilen, så find den på AppStore, Android Market mv. 4 Forsikring Nr

4 Tema Tema Skal du have forsikring til skiliften Fremtiden står på realtime forsikring, hvor forbrugerne kan forsikre sig gennem deres smartphones. Det betyder, at forsikringsbranchen vokser, men også at den traditionelle forsikringsansatte bliver skubbet i baggrunden af digitaliseringen. 2025: Vinden blæser kraftigt hen over løjperne i St. Moritz i Schweiz. Hans Jensen kigger bekymret på skiliften. Den svajer faretruende i vinden, og det giver en vis usikkerhed i den uerfarne skiløber. Han finder sin smartphone frem og scanner koden for skiliften ind. Sekunder senere modtager han et tilbud på en forsikring, hvis han vælger at tage turen med skiliften. De fem kroner er givet godt ud, synes han og trykker på bekræft. Den slags real time forsikring er fremtiden, hvis man skal tro den engelske fremtidsforsker Richard Watson. Han forventer et boom i forsikringsbranchen, hvor hele opfattelsen af, hvilke forhold, der spiller ind i opbygningen af forsikringer, vil ændre sig. I dag går forsikring ud fra, hvem du er, hvor gammel du er, hvor du bor, og hvilket arbejde du har, når man skal udregne forsikringspræmien. Men nu hvor vi har mulighed for at vide præcis, hvor personen er real time, så er der ingen grund til ikke at bruge den information, fortæller Richard Watson. Også bilforsikringen vil udvikle sig markant. På samme måde som formel 1 teams har komplette digitale optagelser af alle kørerens handlinger som hastighed, opbremsninger og sving, så mener Richard Watson, at fremtidens biler vil have sorte bokse, der kan sende førerens adfærd til forsikringsselskabets computercentral. Man kan allerede i dag overvåge sin bils bevægelser fra sin smartphone og se, hvor ens teenagesøn kører og hvor hurtigt, når han låner den, fortæller Richard Watson. Så i stedet for at vurdere personens baggrund bliver det handlingerne, der er afgørende for, hvor meget en forsikring skal koste. Englænderen kalder det pay as you go altså betal som du opfører dig. Mette Bergmann, landsformand i DFL. Kreditkortet styrer præmien På den længere bane ser han også, at forsikringspræmier vil blive koblet til vores forbrug. Der er allerede enkelte forsikringsselskaber i USA, England og Sydafrika, der giver bonus for at stoppe med at ryge, gå i fitnesscenteret og forbedre BMI-indekset. Det nye ligger i, at det kommer til at foregå elektronisk og blive koblet til vores kreditkort. Så store indkøb af usunde produkter som alkohol, junkfood og cigaretter vil automatisk blive registreret og blive indregnet i præmien. Til gengæld vil det trække i den anden retning at svinge medlemskortet i fitnesscentret. Det hele sker gennem den omfattende digitalisering, der allerede er i gang i forsikringsbranchen. Glasrobotten som mange selskaber har nu, hvor kunderne blot sender et digitalt foto for derefter få svar på, om de kan få erstatning, er ifølge Richard Watson kun begyndelsen. Smartphones, som i dag fuldstændigt er ved at overtage mobilmarkedet, bliver allerede i flere lande brugt som betalingsmåde. I løbet af få år vil de ifølge englænderen blive brugt til real-time forsikring. Altså hvor kunder kan stå i en købssituation og øjeblikkeligt få en ekstra forsikring, hvis de foretager risikofyldte køb. Denne form for forretning kræver naturligvis andre kompetencer, end dem vi kender fra almindelig forsikringsforretning. Det er store centrale computere, der styrer disse lynhurtige forsikringssalg. Derfor bliver it-afdelingen Richard Watson, fremtidsforsker. endnu vigtigere i forsikringsbranchen end den allerede er nu. Så markedet for real time forsikring kræver meget få ansatte, som i høj grad er it-kyndige. Den traditionelle forsikringsansatte bliver kørt ud på et sidespor og vil ikke være særligt involveret i dette nye og spændende marked. Hvis vi altså tror på Richard Watsons fremtidsscenarie. Personlig kontakt stadig in Han tror dog ikke, at den personlige kontakt vil forsvinde på grund af digitaliseringen. Alle simple transaktioner som fornyelse af policer vil blive rent internet og smartphones. Men hvis jeg skal have samlet seks forskellige forsikringspolicer som livs-, indbo- og bilforsikring, vil der stadig være et behov for den personlige betjening specielt for ældre forbrugere over år, som ikke er fortrolig med teknologien. Så jeg tror, at de to ting vil eksistere ved siden af hinanden i ganske lang tid, forklarer Richard Watson. Omsætningsmæssigt vil det ifølge Richard Watson blandt andet betyde, at branchen ekspanderer, men hvorvidt der vil blive flere eller færre ansatte i sektoren, har han ikke noget bud på. En række forhold som den økonomiske udvikling og befolkningsudviklingen vil spille ind. Til gengæld ser han også flere jobs flytte til tredjeverdenslande. Det er specielt de stillinger, der kræver forholdsvis få kompetencer, mens de mere komplekse arbejdsopgaver vil forblive i de lande, hvor kunderne er. Der vil også opstå nichefirmaer, som specialiserer sig udelukkende i internetprodukter, hvor al kontakt vil foregå digitalt. Disse vil kunne konkurrere internationalt og have deres personale i tredjeverdenslande som Indien. Lavere lønninger og veluddannet arbejdskraft vil kunne presse de traditionelle selskaber. Udviklingen er i gang Det er dog ikke en konkurrence, der bekymrer koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen fra Topdanmark. Vi tror, at langt de fleste af Topdanmarks kunder foretrækker at blive betjent på dansk. En stor del af vores kommunikation er stadig i telefonen og på dansk, og telefonen vil også i fremtiden være mange kunders foretrukne platform, når de anmelder en skade og får råd om de er forsikret godt nok. Så sprogbarrieren vil gøre, at det er begrænset, hvor mange udenlandske selskaber, der vil kunne komme ind på det danske marked, mener han. Hos Topdanmark ser de ikke helt så langt ud i fremtiden som Richard Watson. De er mere fokuserede på de næste 2-3 år, hvor Kim Bruhn- Petersen forventer, at den udvikling, der har været med en øget digitalisering, vil fortsætte. I dag skal alle vores medarbejdere have indsigt i og kunne bruge it. Vi skal kunne kommunikere med kunderne i de medier, kunderne ønsker at kommunikere med os i og vi er vel der, hvor samtlige medarbejdere kommunikerer med kunderne gennem elektroniske medier, siger Kim Bruhn-Petersen.» 6 Forsikring Nr

5 medlemstilbud Tema» Han nævner blandt andet , Facebook og SMS, som de medier kunderne bruger. Digitaliseringen har betydet nye krav til de ansatte. Hvis vi ser udviklingen indtil nu, så er kommunikationen blevet hurtigere og større. Kunderne er også blevet dygtigere og det gør, at de stiller større og berettigede krav til os. Derfor kræver det øget uddannelse til vores medarbejdere, siger Kim BruhnPetersen. Lette jobs forsvinder Han tror umiddelbart ikke, at fremtiden ser dyster ud, når talen falder på beskæftigelsen i branchen. Digitaliseringen har ikke betydet færre jobs, men andre jobs, fortæller han. Det er en opfattelse landsformanden for DFL, Mette Bergmann deler. Det er de lette jobs, der forsvinder. Tidligere var der plads til de medarbejdere, der ikke var så fysisk eller psykisk stærke. De kunne lave postsortering eller gå i arkivet. De er væk nu. Det kan give nogle udfordringer, for der er behov for denne type jobs, siger Mette Bergmann og fortsætter: Samtidig har det gjort hverdagen mere spændende for mange andre, fordi de lette Richard Watsons fremtidsvisioner er nok også for dramatiske for mange danskere som uden tvivl vil føle, at de går for tæt på folks private sfære. Det er de lette jobs, der forsvinder. Tidligere var der plads til de medarbejdere, der ikke var så fysisk eller psykisk stærke. De kunne lave postsortering eller gå i arkivet. De er væk nu. Det kan give nogle udfordringer, for der er behov for denne type jobs. Mette Bergmann jobs er overtaget af den digitale verden. Hun mener også, at det er vigtigt, at DFL s medlemmer både har ret og pligt til at uddanne sig. Det er vejen til at sikre arbejdspladserne i fremtiden. Mette Bergmann er ikke overbevist om, at udviklingen bliver så hurtig og vil bringe så store omvæltninger, som mange tror. Den er i gang og vil fortsætte i et stabilt tempo. Der er nok grænser for, hvor meget kunderne vil acceptere, og jeg tror ikke på, at det vil gøre det billigere for dem", siger hun. Men hvis Richard Watson får ret med hensyn til fremtiden, så kan du måske forsikre dig mod den. Du skal blot bekræfte på din smartphone. Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Lars H. Knudsen Finanssektorens Ferieboliger i 2012 Fra den 12. oktober klokken 10 kan du leje en af fondens ferieboliger i uge 1-20 i Du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din bookning og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen undtagen for lejligheden i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på booking, der får mulighed for at booke ferieboligen. Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår den 26. oktober klokken 10. Alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 2. november. Den 7. november klokken 10 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen om uge 7 og 8. Hold øje med FinansForBundet.dk/Feriehuse Udlejning for resten af 2012 frigives i løbet af januar 2012 hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder. De bedste står stærkest - nu og i FremtiDen Derfor er det idag vigtigere end nogensinde at holde sig på forkant med den nyeste viden. Faglig kompetence er i fremtiden din tryghed for udvikling, og det spændende job. ÅlBÆk: Musvågevej 15, Lodskovvad ebeltoft: Stenagervej 57 A, Øer københavn: Frederiksborgvej 17, Kbh NV Berlin: Schreinerstrasse 32 BornholM: Hasle Marina 31, Hasle odsherred: Højby Lyngvej 29, Højby Styrk din viden - og Find dit næste kursus under uddannelsesveje Forsikringsakademiet A/S Rungsted Strandvej Rungsted Kyst Telefon _FOAK_ann_forsikringsfunktionæren.indd 1 23/09/ Finans oktober

6 Tema Det digi tale liv Tema Den digitale verden udgør efterhånden er en stor del af vores hverdag. Turen i supermarkedet kan erstattes med nogle klik med musen og vennerne behøver man ikke ringe til, for at sende en sms eller tage en chat på nettet kan være mere effektivt. Men er vi klar til det digitale liv? Internettet er jo nok kommet for at blive og tilbyder oceaner af spændende muligheder. Men hvilket forhold har DFL s medlemmer til al den nye og smarte elektronik og til den digitale verden i det hele taget? Vi har spurgt nogle stykker og fået et bud på, hvordan de lever i den digitale verden. Tekst: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), Foto: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) Carsten Rasmussen, Nem Forsikring Hos Carsten bliver nettet brugt til stort set alt. Han mener, at det er en nem måde at få adgang til alt lige fra nyheder og informationer til at finde gode priser, når man mangler noget. Når der skal købes ind, tjekker Carsten lige nettet først og han har indtil videre købt alt fra mobiltelefoner til hundefoder. Ligesom mange andre så har Carsten også fået sig en smartphone, så nettet altid er lige ved hånden. Af sociale medier er Carsten på Facebook, men ikke på nogen af de mange andre tjenester. Helen Granau Winther, Aros Forsikring Computere og internettet skal bare fungere. Jeg bruger det tit og ofte, men jeg har ikke forstand på det, siger Helen, der både har en helt almindelig hjemmecomputer og en gammeldags mobiltelefon. Arbejdsmæssigt er internettet et vigtigt redskab, men Helen bruger det også privat, primært til at læse nyheder. Helen handler ikke via nettet og er heller ikke på Facebook. Dog har Facebook vakt hendes interesse og hun overvejer for tiden at oprette en profil. Tommy Østerberg, Nordea Liv & Pension Computere, Ipad, smartphone og internettet er en stor del af Tommys hverdag. Udover at computeren og internettet bruges til at håndtere de daglige arbejdsopgaver, så er Tommy også privat indbygger i den digitale verden. Her søger han primært informationer og læser nyheder om, hvad der interesserer ham. I dag er den digitale verden blevet en stor del af både Tommys og resten af familiens liv. Det betyder også, at når der eksempelvis skal bookes ferie, så går familien kun efter de hoteller eller ferieboliger, som kan tilbyde trådløst internet. Tommy er selvfølgelig også på Facebook og LinkedIn. Især LinkedIn er han glad for og bruger det til at skabe og vedligeholde sit netværk. Susanne Hertzum, GF Forsikring Selvfølgelig er computere og internettet en stor del af min arbejdsdag, men ellers har jeg et meget afslappet forhold til det, siger Susanne. Udover Facebook så omfatter hendes digitale liv primært at læse nyheder på nettet og Susanne har for længst skiftet avisen ud med nettet. Som hun siger, så er det en nem måde at få de seneste nyheder på. Hendes mand bruger stort set ikke nettet, men derimod er børnene meget aktive med såvel computere som nettet og kan vel nærmest siges at være født ind i den digitale verden. Klar til det digitale liv? Er DFL s medlemmer klar til det digitale liv? Måske, men aldersmæssigt er vi ikke født ind i den digitale generation, som dagens børn og unge. Men ved at være åben for forandring og til stadighed udvikle sine kompetencer kan man følge godt med. 10 Forsikring Nr

7 Tema Tema ting. Sådan har cyperarbejdslivet faktisk et potentiale for at blive og det kan blive både praktisk og behageligt. Men mønter har altid to sider og den anden kan risikere at give problemer. Her er den største trussel et tab af såvel socialt som fagligt fællesskab. For arbejdspladsen betyder det at opretholdelse af fællesskab, fælles udvikling og en fælles vision bliver afgørende. Mere selvstændighed Man skal ganske enkelt huske at få klædt medarbejderne på til den større selvstændighed gennem øget selvledelse, mere alenearbejde og tilvænning til det mere svævende virtuelle arbejdsfællesskab. venskaber opstår også på arbejdspladsen. Derfor vil det også i fremtiden være væsentligt, at man som arbejdsplads overvejer, hvordan man også i en udpræget digital hverdag kan opretholde den menneskelige kontakt i løbet af arbejdsdagen. Vi bruger den menneskelige kontakt til kolleger til at føle os som en del af noget større, over for kunder og bruger til at gøre en forskel og innovere service og kontakten til ledelsen og arbejdspladsen sikrer, at vi arbejder mod fælles mål en fælles fremtid. Nye arbejdsredskaber De nye arbejdsredskaber til at opretholde fællesskab over afstand kunne være det netværksbaserede telefonsystem Skype, hvor man både kan tale som i normale telefoner via computeren, men også have videosamtaler og Hvad drømmer du om? Det er min overbevisning, at den fælles vision, hvor man kan se sig selv som en del af en positiv konstruktiv fremtid, kan blive en effektiv fremtidig form for ledelse. Derigennem vil man som medarbejder få mere frihed med hensyn til både arbejdstid og -sted, og måske også omkring opgaver. For at sikre trivsel er det vigtigt både at kunne fastholde en god arbejdsdag og et godt privatliv. Derfor skal du sikre dig, at der er overensstemmelse mellem dine ønsker og drømme for dit privat- og arbejdsliv med de ønsker og visioner, som arbejdspladsen har. Hvis ikke det er tilfældet, så kan det større behov for selvledelse og en løsere tilknytning til arbejdspladsen ende meget galt. Dette tegner billedet af et behov for ændring og udvikling af medarbejderes personlige Hvad med arbejdsmiljøet i fremtidens digitale verden: Drøm eller mareridt? Hvad sker der med arbejdsmiljøet i en nær fremtid, hvor digitale medier i stadig højere grad erstatter den menneskelige kontakt? En fremtid, hvor vi betjener kunderne virtuelt og rådgiver om forsikring via web, chat og videosamtaler på smartphones, er nok ikke så langt væk. Men hvad betyder det for os som mennesker, for vores arbejdsglæde og hvordan skal vi komme denne fremtid i møde, for at det bliver en god drøm og ikke et trist mareridt? Der er altid nogle forhold, vi skal være opmærksomme på, når der sker mange forandringer. Farer, der kan gøre en dejlig drøm om et digitalt arbejdsliv i hængekøjen med pc en i skødet til et mareridt. Faren for ensomhed, forringede arbejdsvilkår og for opløsning af arbejdspladsen, som vi kender den: fællesskabet, kollegerne og de faste arbejdstider. Men, der er skam også potentiale for at opnå drømmearbejdslivet. Drømmen om cyberarbejdslivet For mange er det drømmen at kunne arbejde i større harmoni med privatlivets ønsker og behov. Det er drømmen om, at vi kan sidde hjemme, på stranden, i parken eller med morgenhår over børn, der spiser cornflakes og håndtere vores arbejdsopgaver f.eks. rådgive og besvare spørgsmål fra kunder om forsikringer. Nogle vil give sig bedre tid til børnene, andre til samleveren og andre igen vil lige ordne tøjvasken, så weekenden kan holdes fri til sjovere Sanina Kürstein, arbejdsmiljørådgiver. Sker det på en måde, som tager udstrakt hensyn til, hvad vi mennesker kan håndtere af forandringer i et givet tidsrum og til udviklingen af nye kompetencer, så kan det uden tvivl lade sig gøre at høste langt flere fordele end ulemper ved det digitale arbejdsliv. Den menneskelige kontakt Hvad betyder den menneskelige kontakt for vores arbejdsdag? Kontakten især med kolleger er utrolig vigtig for langt de fleste ansatte. Det er også derfor, at et godt psykisk arbejdsmiljø ofte scorer højere end løn i diverse undersøgelser. Vi bruger meget tid på arbejde, vi henter en stor del af vores voksenidentitet og anerkendelse på arbejdet. Og mange af vores personlige Jeg taler selv med en kollega flere gange om ugen på Skype. Vi drikker kaffe sammen og hjælper hinanden med stort og småt fagligt og kollegialt, som hvis vi var mødtes i kantinen eller ved kaffemaskinen. Faktisk er Skype-snakken en smule mere forpligtende, fordi vi aktivt vælger at tale med hinanden. Vi har simpelthen et fælles formål med vores kontakt: at opnå det arbejdsliv fagligt og socialt, som vi begge ønsker os. holde møder. Med Skype har man faktisk reel mulighed for at have nærhed over afstand og der findes andre lignende systemer, bl.a. Microsoft Messenger, Twitter og Facebook chat. Grib fremtiden Hvis du vil forberede dig til fremtidens digitale arbejdsliv, så er der ingen grund til at vente. Gå i gang med at få erfaringer med værktøjerne, så du selv kan vurdere, hvad de kan bruges til og hvilke du foretrækker. Samtidig giver det erfaringer med de nye måder at kommunikere og arbejde på. Sørg for at bruge værktøjerne over for venner og kolleger i dit netværk og påtag dig selv en stor rolle i at opretholde sociale fællesskaber på trods af fysisk afstand. Ud over Skype og Facebook, så kan også Google+, LinkedIn, Twitter samt blogging og wikier være interessante at stifte bekendtskab med. Sanina Kürstein kompetencer. Mange af hverdagens opgaver og procedurer kommer simpelthen til at gå i opløsning i fremtiden, fordi udviklingen, behovene, mulighederne og dermed også forandringerne vil komme så hurtigt efter hinanden. Det betyder, at den enkeltes evne til at handle frit og hurtigt vil blive stærkt efterspurgt. Tekst: Sanina Kürstein, arbejdsmiljørådgiver Foto: Lars H. Knudsen Mere information: Hvis man ønsker mere information om selvledelse og formulering af sine personlige drømme for det digitale arbejdsliv, så finder man en gratis guide med titlen Egen selvledelse - og større frihed i hverdagen på 12 Forsikring Nr

8 Tema Tema Fremtiden og nye kompetencer Vejen til fremtiden er brolagt med apps? Kompetencer bør konstant udvikles, for det går stærkt på arbejdsmarkedet, og den metode eller viden, som er gangbar i dag, er måske problematisk i morgen og uanvendelig i overmorgen. Så føler man sig "færdiguddannet", er man måske mere færdig end uddannet. Velkommen til Webbank i Pensionsbanken. Her kan du klare langt de fleste af dine bankforretninger let og hurtigt via nettet, blot du har en computer eller en smartphone. Langt størsteparten af danskerne kan nikke genkendende til, at det er sådan de i dag klarer deres bankforretninger. Men snart vil du blive mødt med næsten samme velkomsttekst, når du har brug for dit forsikringsselskab: Velkommen til ABC Forsikring. Her kan du klare dine forsikringsforretninger via nettet og din smartphone. Du kan se, hvad dine forsikringer omfatter og hvad de dækker, hvad de koster og hvor meget du til nu har fået udbetalt fra dem. Du kan også ændre og tilkøbe dækninger og meget mere. Et fag i udvikling Forsikringsfaget er i løbende udvikling og det er der også behov for. Uddannelsesprogrammerne ændres jævnligt, dels for at følge trenden på markedet og dels for at følge kundernes behov og ønsker. Det handler om at kunne servicere sig selv, hvis man ønsker det, eller blive serviceret af rådgiverne i selskaberne. Tendensen tyder på, at vi er på vej mod en digitalisering, som den kendes hos bankerne. Ved nyansættelser vil selskaberne løbende tilpasse profilerne, således at de også fremover råder over de kompetencer, der er behov for. Det giver en stadig ændring og tilpasning af jobprofiler, som betyder, at fremtidens kunderådgiver måske skal sidde med nye typer opgaver og derfor også har brug for nye kompetencer. Når udviklingen går stærkt og der kræves nye kompetencer, vil man ofte se selskaberne rekruttere dem udefra samtidig med, at nuværende medarbejderes kompetencer udvikles, så de også fremover matcher selskabets behov. Medarbejderudvikling i Tryg I Tryg sikrer en løbende medarbejderudvikling, at selskabet har rette medarbejder med rette kompetencer på rette plads. I Tryg er det afgørende, at Tryg og medarbejderne til stadighed udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne fra vores omgivelser. Behovet for sammensætning af medarbejderkompetencer vil ændre sig løbende og organisations- og medarbejderudvikling er derfor et vigtigt succeskriterium for Tryg. Faglig og personlig udvikling bidrager samtidig positivt til den enkelte medarbejders arbejdsglæde og motivation, forklarer Lene Frilund, som er Head of Training & Development hos Tryg. Udvikling er en naturlig del af hverdagen i Tryg og sker i den daglige sparring mellem kolleger, mellem medarbejder og leder samt via et bredt tilbud om uddannelse. I 2011 har mange af de ansatte modtaget undervisning i engelsk, da selskabet pr. 1. oktober indfører engelsk som koncernsprog. Det sker for at sikre en bedre forståelse mellem kolleger i de nordiske lande. På vej mod fremtidens forretningsplatform For at nå målet om at skabe en fælles nordisk forretningsplatform spiller et nyt it-system en væsentlig rolle. Implementeringen af it-systemet er et storstilet projekt, der har til formål at skabe en fælles nordisk platform for Tryg. Nogle af de mest håndgribelige ændringer, som systemet åbner for, når det er færdigt, vil være muligheden for, at kunderne i højere grad kan betjene sig selv i forbindelse med skadeanmeldelser eller køb af nye produkter. Blandt andet vil det nye it-system tilbyde kunderne en behovsanalyse, så det bliver lettere at spore sig ind på, hvilken forsikring man har brug for. Det handler dog ikke kun om at tage et nyt it-system i brug, for projektet kræver, at hele organisationen klargøres og at medarbejderne uddannes i brugen. Samtidig handler det om at se fremad, for den nye platform vil i højere grad sætte Tryg i stand til løbende at følge med markedet: Der bliver mere fokus på web og en del manuelt arbejde vil falde væk. Eksempelvis bliver der meget mere brug af chat med kunderne på nettet som erstatning for nogle af de mange telefonsamtaler, man i dag har i salgsafdelingen. Alene indførelsen af det nye system betyder, at der vil ske ændringer omkring de nødvendige kompetencer. Det betyder også, at mange medarbejder skal på skolebænken igen for at blive klar til både systemer og nye produkter. Dette er blot et praktisk eksempel fra Tryg, men samme udvikling vil uafværgeligt komme også i de øvrige selskaber. Så uanset om man er sælger, kunderådgiver, it-medarbejder eller andet, så vil der gælde det, at fremtiden kræver uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Hos DFL forklarer uddannelsesansvarlig Kurt Andreasen, at nok er grunduddannelsen indenfor finans og forsikring vigtig, for det er et solidt fundament for at arbejde i vores branche. Men for at bevare sine kompetencer og matche fremtidens behov, må man indse, at man aldrig bliver færdiguddannet. Tekst: Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk) Foto: Lars H. Knudsen 14 Forsikring Nr

9 Tema Tema Fremtidens forsikringsuddannelse Digitalisering? Jamen, det har vi da allerede! Selskaberne i branchen holder kortene tæt til kroppen, når det drejer sig om, hvad fremtiden kan kræve af nye kompetencer hos de forsikringsansatte. Forsikringsakademiet bor på Rungstedgaard, som ud over uddannelsesaktiviteterne tilbyder konferencefaciliteter og kan danne ramme for både firma- og private arrangementer, brunch og overnatninger. Rungstedgaard har netop været gennem en ombygning, som har udvidet antallet af værelser, givet plads til større konferencer og tilføjet et helt nyt receptionsområde. Skal fremtidens forsikringsmedarbejder have en særlig uddannelse i chat med kunderne over internettet? Eller i grafisk præsentation af forsikringsprodukter på en lille smartphoneskærm? Eller vil en omfattende digitalisering kræve, at vi alle på den ene eller anden måde skal være it-folk? Nej, sådan noget ligger slet ikke i kortene, Flemming Bonvang, kundechef hvis vi skal tro Flemming Bonvang, kundechef på Forsikringsakademiet. Han indrømmer dog også, at selskaberne af konkurrencehensyn holder kortene tæt til kroppen, når det drejer sig om konkrete planer for fremtiden. Derfor er situationen den, at Forsikringsakademiet i høj grad selv spotter tendenserne og tilpasser form og indhold på uddannelserne. Bliver ikke it-folk Og tilpasse gør man bestemt, for dagens uddannelse på FOAK, som Forsikringsakademiet hedder i daglig tale, er meget forskellig fra den, som man så for blot få år siden. Jeg tror ikke, at der opstår behov for, at vi underviser i design af skærmbilleder på smartphones eller andre it-discipliner, det er der andre, som klarer. Men uanset om man kommunikerer med kunder ansigt til ansigt, via telefon, chat eller videoforbindelse, så er der behov for nogle grundlæggende kompetencer, forklarer Flemming Bonvang. Konflikterne koster Jeg kan nævne, at det typisk er håndtering af konflikter, der koster tid og nedsætter effektiviteten i selskaberne. Hvis vi kan uddanne medarbejdere, der arbejder med servicering af kunder, så de kan undgå at komme ud i konflikter med kunderne, så er meget vundet for alle parter. Derfor har vi stigende fokus på psykologien og kommunikationen i kundekontakten. På den anden side har vi væsentlig mindre sker der nok en ændring i de benyttede redskaber, it-systemerne, mens de grundlæggende kompetencer ikke ændres, understreger Flemming Bonvang. Læringen er digitaliseret Men digitaliseringen har også en høj stjerne hos FOAK. I dag foregår en meget stor del af kontakten mellem eleverne og FOAK og eleverne imellem via computeren. Her modtager de deres opgaver, afleverer dem igen og kommunikerer med såvel undervisere som medstuderende. I undervisningen går vi så langt med brugen af computeren og internet, som vi overhovedet kan, idet vi må tage hensyn til, hvad I undervisningen går vi så langt med brugen af computeren og internet, som vi overhovedet kan, idet vi må tage hensyn til, hvad eleverne har mulighed for i selskaberne. Ikke alle selskaber tillader f.eks. at medarbejderne har videomøder, overfører filer eller går ind på avancerede hjemmesider. fokus på praktisk håndtering af forsikringsopgaver i dag, end for blot få år siden. Digitaliseringen i selskaberne har fjernet de fleste manuelle opgaver og den proces vil fortsætte helt ud til kunderne. I fremtiden vil det være kunden selv, der registrerer data og tager en status på sine forsikringer. Kun, når der er behov for rådgivning eller situationerne er specielle, skal der mennesker til. Netop inden for rådgivning af kunderne eleverne har mulighed for i selskaberne. Ikke alle selskaber tillader f.eks. at medarbejderne har videomøder, overfører filer eller går ind på avancerede hjemmesider. Højere, bredere, færre Hvis man presser Flemming Bonvang for trenden hos FOAK, så taler han om højere, bredere, færre. I klart sprog betyder det, at niveauet i uddannelserne løbende bliver højere, men at eleverne samtidig skal have bredere perspektiv og kendskab til deres område snarere end dybere. Og med færre hentyder Flemming Bonvang til, at branchen ikke vokser, snarere tværtimod. Det vil også betyde, at FOAK må forudse en lavere tilgang til de grundlæggende uddannelser. Derimod kunne noget tyde på en stigende interesse for at bruge FOAK s uddannelser som springbræt til de højere offentlige uddannelser, først og fremmest anden del af HD-studiet. De kommende år vil vise, om det holder. Tekst og foto: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) 16 Forsikring Nr

10 Mikroforsikringer mindsker sårbarheden Mikroforsikring er et centralt element i de finansielle tjenesteydelsespakker til mennesker, der lever på et eksistensminimum. De står over for flere risici end velstillede og mikroforsikringer kan hjælpe, når høsten svigter eller butikken blæser omkuld. Mange har hørt om succes en med mikrolån i tredjeverdenslandene, som kan hjælpe mennesker i gang med selv at tjene penge. Mikroforsikringer skal hjælpe mennesker med at sikre det, som deres ofte meget hårde arbejde har skaffet dem. For en dansker er adgangen til at tegne en forsikring noget helt naturligt. Det er det ikke i verdens fattigste områder, hvor mindre end 5 procent af befolkningen har mulighed for at tegne en forsikring og tilmed sjældent netop den type forsikringsprodukt, som de har behov for. Ikke velgørenhed Mikroforsikring er ikke velgørenhed. Det er forretning og for at kunne sælge konceptet må forsikringsselskaberne helt ændre deres tankegang. For hvordan sælger man forsikringer til en person, som aldrig har hørt om konceptet? Og som har så små midler, at normale forsikringsprodukter slet ikke passer? Hvis et selskab vil udbyde mikroforsikringer skal de overveje, hvordan de kan justere produkter, så de også passer i fjerntliggende og utilgængelige dele af udviklingslandene. Og måske mest afgørende: Hvordan kan de drive forretning, når præmien måske blot er et par dollars om året? På mange måder kræver mikroforsikringer, at forsikringsselskaberne må gå tilbage til deres rødder, til dengang i fortiden, hvor der også på vores egne breddegrader var krav om hurtige, billige og enkle måder at tilbyde dækning for folk, der havde meget få penge at gøre godt med. Morgendagens forbrugere Måske kan man sige, at mikroforsikring er selskabernes måde at komme ind på et nyt marked, hvor der ikke er udsigt til nemme og hurtige penge. Fortjenesten er beskeden, men udsigten til en rivende udvikling gør, at flere selskaber mener, at der kan blive betydelige afkast i fremtiden. Og der er andre fordele for forsikringsselskaberne, der gennem mikroforsikringer får mulighed for at udvikle nye innovative politikker og produkter samt opbygge et navn og et kundegrundlag i økonomier, som op til nu stort set ikke har kendt eksistensen af forsikring. Det kan åbne for salg af forsikringsprodukter på enorme markeder præget af lave indkomster, som eksempelvis Kina, Indien og Latinamerika. Det er samfund, som meget vel kan blive morgendagens velhavende forbrugere. Naturlig skepsis Men hvordan kan man fortælle bonden i Indien eller den initiativrige tilflytter i en Latinamerikansk storby, at han eller hun bør bruge nogle af sine beskedne midler til at købe en forsikring, som jo ikke giver mad på bordet eller garanti for afkast? For en sådan person vil en normal forsikring være luksus eller måske ses som en nærmest kriminel måde at afkræve penge på. Virkeligheden er, at det er de fattigste mennesker i verden, der har mest behov for den sikkerhed, som en forsikring kan give. De har sandsynligvis ikke adgang til effektive sundhedsydelser og må oftere bosætte sig i områder med risiko for oversvømmelser eller naturkatastrofer - en situation, der tilmed forværres af de stadige klimaændringer. Succesrige pilotprojekter Mikroforsikring har hidtil primært fokuseret på at forsikre liv og sundhed. En stigende værdi af landbrugsprodukter betyder dog, at interessen for at mindske konsekvenserne af et tab af afgrøder eller husdyr stiger. Det kan bidrage til at hæve levestandarden i landdistrikterne. Internationale forsikringsselskaber som AIG og Munich Re investerer nu i mikroforsikringer for at udforske deres kommercielle levedygtighed. Allerede nu har mindre pilotprojekter omkring i verden været en succes. Men ikke to udviklingslande er ens og har samme udfordringer: Bangladesh har alvorlige oversvømmelser, Kenya kæmper med tørke og i Mexico er der jordskælv og aktive vulkaner. For at få succes må mikroforsikringerne derfor skræddersys til hvert enkelt marked. Ofte danner forsikringsselskaberne partnerskaber med regeringer, lokalsamfund og ikke-statslige organisationer (ngo'er), for sammen at tilbyde mikroforsikringerne. For innovative forsikringsselskaber, der Hvad er mikroforsikringer Organisationen International Association of Insurance Supervisors (IAIS) definerer mikroforsikring som en beskyttelse af mennesker med lav indkomst mod indtjeningsmæssige katastrofer mod at betale en fast forsikringspræmie, der står i direkte relation til sandsynligheden for og omkostningerne ved de risici, disse mennesker står over for. Mikroforsikringer er forsikringer, som er skabt specifikt til mennesker i lavindkomst områder. Hvad er mikrolån? Mikrolån blev opfundet i Bangladesh, og den første rigtige mikrokredit-institution, Grameen Bank, blev grundlagt i 1976 af Muhammad Yunus. Yunus begyndte projektet i en lille by kaldet Jobra og ved hjælp af egne penge tilbød han små lån til lave renter til den fattige landbefolkning. gerne vil udfordre sig selv og tør kaste sig ud i langsigtede projekter, er der gode muligheder for, at mikroforsikringer kan åbne hidtil uopdyrkede markeder inden for forsikring. Tekst: Lone Clausen (lc@dfl.dk) 18 Forsikring Nr

11 Infoside Infoside Regionale arrangementer Hvis du forstår, hvad jeg mener Trine Gregorius er kendt som en af Danmarks skrappeste journalister og har blandt andet bestyret tv-udsendelsen Det Svageste Led, hvor den hårde tone var sat i system. Før det tog hun sig af Rottweiler og Rigets Tilstand, hvor Gregorius ligeledes viste sig fra den kontante og hårdtslående journalistiske side. I sit foredrag kommer Trine ind på de misforståelser, uvenskab og katastrofer, der kan ske i privatlivet og på jobbet, fordi vi ikke forstår at kommunikere med vores omgivelser. At blive forstået og omgås og samarbejde med sine omgivelser kræver, at man tuner ind på de andre frekvens. Tid & Sted: Du kan møde Trine Gregorius på Restaurant China, Tornegade 6 i Rønne den 13. oktober kl Arrangementet starter med spisning og derefter foredrag fra kl Tilmelding: Sidste frist for tilmeldinger er 10. oktober og det skal ske via mitdfl.dk Besøg på TV/MIDT-VEST DFL Region Midtvest inviterer på besøg hos TV/ MIDT-VEST. Aftenen starter kl med en bid mad på restaurant Latinerty i Holstebro. Derefter kører vi til TV/MIDT-VEST, Søvej 2 i Holstebro, hvor vi skal overvære en udsendelse, komme på rundvisning samt slutte af med kaffebord og debat. Da TV/MIDT-VEST gerne vil have ideer til kommende programmer samt modtage ris og ros, håber vi på en god og konstruktiv aften. Tid & Sted: Besøget på TV/MIDT-VEST finder sted den 24. oktober fra kl på Restaurant Latinerty, Østergade 17 i Holstebro. Tilmelding: Tilmelding senest 12. oktober 2011 på mitdfl.dk Mød krigskorrespondenten Rasmus Tantholdt DFL inviterer dig til en hyggelig og spændende aften med et foredrag af krigskorrespondent Rasmus Tantholdt - kendt fra TV2. Journalist Rasmus Tantholdt er Danmarks yngste krigskorrespondent. Han har specialiseret sig i at rejse i kriseområder som Irak og Mellemøsten for TV2. Når han er i marken, koster det op mod kroner om dagen at beskytte ham. Hør ham fortælle om sit farlige, men spændende job, som han brænder for mere end noget andet arbejde Tid & Sted: Du kan møde Rasmus Tantholdt den 22. november kl. 17:30 på Restaurant E3, Tilmelding: Vejlevej 159 i Kolding. DFL er vært ved en let anretning inden foredraget. Tilmelding skal ske på mitdfl.dk senest den 15. november Codanforsikringer gennem Coop Codan har indgået en samarbejdsaftale med Coop der jo er selskabet bag Brugsen, Fakta, Irma og andre butikker - som betyder, at Coop får mulighed for at sælge privatforsikring til de omkring en million danskere, der er medlem af FDB og tilmeldt CoopPlus programmet. CoopPlus giver rabatter på indkøb samt adgang til særlige medlemstilbud. Hvis et CoopPlus medlem køber forsikringerne Hus, Indbo, Ulykke og Bil udløser det point, der via CoopPlus ordningen kan omsættes til for eksempel elektronik, vin, legetøj mv. Sparede millioner i porto Alm. Brands firmablad melder, at selskabet gennem en mere grøn strategi sparer 2½ million kroner årligt i portoudgifter ved kun at vedlægge kunders forsikringsbetingelser første gang en forsikringspolice sendes og ikke hver gang. Det giver samtidig en papirbesparelse, som kan gøres op til kroner på årsbasis. Ud over besparelserne håber Alm Brand, at kunderne vil glæde sig over den grønnere profil. Fagligt Nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet Overenskomsten står over loven En 17-årig mand, der var ansat i et supermarked klagede over, at han ikke blev aflønnet efter sine kvalifikationer. Klagers ansættelse var omfattet af en overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Ligebehandlingsnævnet fandt, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder ikke var overtrådt, da unge under 18, som er omfattet af en overenskomst, er undtaget fra forskelsbehandlingsloven. Hvad er en ansættelse? En kvinde var ansat i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at kommunen standsede bevillingen til beskyttet beskæftigelse med den begrundelse, at klageren var fyldt 65 år. Ligebehandlingsnævnet henviste til, at servicelovens 103 har karakter af en social foranstaltning, der sigter mod at forbedre den pågældendes livskvalitet og at der ikke er tale om ansættelse, som vil være omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Nybagt mor skulle overnatte uden for hjemmet En sælger med ansvar for Jylland og Fyn fik ændret sit stillingsindhold, mens hun var på barselorlov. Klagers stillingsindhold indeholdt efter ændringen bl.a. et krav om, at hun nu skulle overnatte uden for hjemmet 1-3 dage om ugen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at ændringerne i klagers arbejdsvilkår var så væsentlige, at de kunne sidestilles med en afskedigelse. Virksomheden havde derfor handlet i strid med ligestillingsloven og klager blev tilkendt en godtgørelse på kr. Klager havde været ansat i knap 4 år og godtgørelsen svarer til 9 måneders løn. Wellness er ikke kun for kvinder En avis annoncerede som led i en rabatordning med et tilbud om, at kvinder kunne få rabat på wellness-behandling. En mand ønskede at bestille en wellness-behandling til sig selv og sin kæreste men fik at vide, at tilbuddet var målrettet kvinder. Ligebehandlingsnævnet fandt, at wellness-stedet havde handlet i strid med ligestillingsloven ved kun at give tilbuddet om rabat til kvinder. Fagligt Kunstforeninger og skattepligt Skatterådet har slået fast, at kunstværker vundet gennem en medarbejderkunstforening er skattepligtige for modtageren. Til gengæld er det nu hverken arbejdsgiveren eller kunstforeningen, der skal indberette gevinsten til SKAT: Det er alene medarbejderens ansvar. Afgørelsen er blevet truffet på baggrund af en traditionel kunstforening, hvor arbejdsgiveren har ydet et bidrag per måned per medlem, svarende til medlemmernes egne månedlige kontingenter. Kunstforeningen havde hvert år købt en del kunstværker, som så er blevet udloddet. Skatterådet mente, at gevinsterne fra kunstforeningen var omfattet af reglerne om gevinster ved lotterier m.v. Det betyder, at man som medarbejder er skattepligtig af gevinster fra kunstforeningen, men at man selv skal indberette værdien på selvangivelsen. Her kan medarbejderen dog fradrage betalingen af kontingent i gevinståret fra den skattepligtige værdi af kunstværket. Den skattepligtige værdi skal ansættes efter den subjektive værdi for modtageren, dvs. det, som genstanden er værd for modtageren. Dette er ikke nødvendigvis det beløb, som kunstforeningen har betalt kunstneren, men kan være lavere (og teoretisk også højere). Der er altså mere spillerum om værdiansættelsen om end dette næppe er carte blanche til en værdiansættelse til 0 kr. Alm. Brand tjener kvart milliard Alm. Brand melder sig nu i rækken af selskaber med imponerende overskud, idet koncernens forsikringsaktiviteter gav ikke mindre end 244 millioner kroner i overskud på årets første seks måneder. Skadeforsikring er en væsentlig bidragyder til overskuddet sammen med resultatet fra Liv og Pension, som begge har formået at øge overskuddet i den seneste periode. Alm. Brand Bank gav dog underskud på 348 millioner kroner. 20 Forsikring Nr

12 Infoside Infoside DFL Ungdom Nyt fra personaleforeningerne Ungdomskrav til overenskomsten Demonstration for jobs til unge Gjensidige Jubilæer 1. november Susanne Baden Weltz 25 år 16. november Susanne Hansen 25 år Som en del af DFL s forberedelser til overenskomstforhandlingerne gennemgik DFL Ungdom alle medlemsbesvarelser for medlemmer under 35 på en workshopdag sidst i august. I tråd med tidligere overenskomstforhandlinger, har DFL Ungdom blandt andet lagt vægt på krav om højere pension til elever, nedsættelse af ansættelsesperioden før man kan kræve orlov samt højere elevlønninger. I alt blev det til 24 specifikke krav til overenskomstforhandlingerne. Disse bliver taget med videre i DFL s generelle prioritering af overenskomstkrav. UNI Youth gennemførte i september en demonstration i Bruxelles for at få fokus på ungdomsarbejdsløsheden samt på pension til ældre. DFL Ungdom er repræsenteret i UNI Youth med Rune Sixtus Bruhn, som sidder i styregruppen. 80 demonstranter viste slogans og afsluttede med et spektakulært kørestols-race, hvilket gav en del opmærksomhed i medierne. Multiarena til sport og underholdning Nu får Københavnerne snart den længe ventede multiarena, som skal kunne danne ramme om både internationale sportsbegivenheder, koncerter og andre typer arrangementer. Borgerrepræsentationen i København vedtog på et møde 22. september, at projektet skal realiseres og multiarenaen opføres i Ørestad Syd. Den skal efter planen stå færdig i efteråret Københavns Kommune og Realdania skyder hver 325 mio. kr. ind i projektet. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har givet tilsagn om et årligt driftstilskud til multiarenaen på fem millioner kroner i 10 år under forudsætning af, at arenaen kan anvendes til store idrætsbegivenheder. Til idrætsbegivenheder vil arenaen kunne rumme omkring tilskuere, mens der til koncerter, shows og lignende vil kunne være op til Konference, seminar og uddannelse for tillidsvalgte Personaleforeningen i Gjensidige ser frem til et travlt efterår. Hele bestyrelsen i personaleforeningen er inviteret til en konference for tillidsvalgte den 21. og 22. september i Norge af den norske søster-personaleforening. Bestyrelsesmedlemmerne af Personaleforeningen i Gjensidige er aktive og deltager også alle den 8. til 9. november i et seminar for DFL personaleforeninger på Kobæk Strand konferencecenter. Enkeltvis deltager medlemmerne af bestyrelsen på videreuddannelse i løbet af efteråret. Formand Susanne Baden Weltz deltager den 6. og 7. oktober på kurset At lede andre uden selv at være chef sammen med formænd og næstformænd i andre personaleforeninger. Tillidsrepræsentant Emmelli Horn deltager i uddannelsen som Stress- og Trivselsvejleder og tillidsrepræsentant Line Eis deltager på GO3, som er den afsluttende del af DFL s grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. Konsulentforeningen i Gjensidige holder bestyrelsesmøde først i oktober. Nyt fra personaleforeningerne Codan Nordisk Finans Unions Ungdom mødtes i Helsinki Ungdomsrepræsentanter fra Island, Danmark og Finland var samlet i Helsinki august på det årlige møde i NFU s ungdomsgruppe. På et par lærerige dage blev hele situationen omkring ungdomsarbejdsløshed i Norden gennemgået. Ungdomsarbejdsløsheden, især i aldersgruppen 14-25, er alarmerende høj i flere lande, især i Sverige, der ligger over EU gennemsnittet. Men lidt positivt er der dog at nævne, idet finansbranchen bank og forsikring har en markant lavere ungdomsarbejdsløsheden end den generelle. Denne tendens går igen i hele Skandinavien. Her og nu er det derfor ikke NFU ungdomsgruppes hovedfokus, men der var bred enighed om, at det på sigt også kan sprede sig til vores branche. Der blev også tid til et besøg i det finske parlament, hvor parlamentariker Maarit Kristiina Feldt-Ranta (SDP) holdt et spændende oplæg om at være opmærksom på den styrke vi har som skandinavisk kultur- og økonomiområde i en tiltagende globaliseret verden. Ny formand for FTF-A DFL s A-kasse, FTF-A, har fået ny formand idet Kent Petersen, som har været formand siden juni 2007, på grund af travlhed har valgt at videregive opgaven til Knud Grøngaard. Knud Grøngaard er bankuddannet men blev i 1992 valgt til formand for personaleforeningen i Bikuben, og har siden da udelukkede beskæftiget sig med fagligt arbejde. I dag er han tillidsrepræsentant i Danske Bank og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse med særligt ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Knud Grøngaard vil især arbejde for, a-kassen kommer hurtigere ind, når en person bliver ledig og skal styrke indsatsen for at få den ledige hurtigt i job. FTF-A er med mere end medlemmer én af landets største a-kasser. Tryg Jubilæer 1. oktober Gitte Lindegaard Hansen 25 år 1. oktober Inge-Lise Jeppesen 25 år Hvervekampagne I forbindelse med DFL s centrale hvervekampagne, der kører i perioden 1. september til 31. december 2011, følger vi i Tryg med lokalt. Vi har flere spændende tiltag over månederne og har afholdt spark-i gangmøde med vores tillidsrepræsentanter. Så nu er vi spændt på at se resultatet af kampagnen, og følger den opmærksomt og løbende. Tillidsrepræsentant valg I september måned var der tillidsrepræsentantvalg i gang. Personaleforeningen har fået besat to af vores vakante områder og skal have kampvalg i Ålborg. Dette er sat i værk i skrivende stund, så vi kender ikke resultatet endnu. Resultatet bliver offentliggjort på vores lokale hjemmeside den 30. september. I resten af områderne fortsætter de nuværende tillidsrepræsentanter deres arbejde som tillidsvalgt. Der har været afholdt et møde for alle Codans tillidsrepræsentanter i september, hvor man bl.a. drøftede DFL s mulige krav til overenskomsten i 2012, medlemshvervning samt medlemshenvendelser. Som altid sender medlemmerne deres spørgsmål eller emner, de ønsker personaleforeningen skal tage op, til deres tillidsrepræsentant forude for mødet. Denne gang var der bl.a. kommet en henvendelse fra et medlem og den kunne alle på mødet bakke op om: jeg er glad for mit arbejde, men vil gerne have mere i løn. Ikke overraskende har der generelt været ekstra travlt XXXXXXXX overalt i selskabet pga. sommerens mange vandskader. XXXXXXXXXX PF afholder et gåhjemmøde for Konsulenterne i september. Desuden afholdes der årsmøde for XXXXXXXX Taksatorer. Jubilæer 1. november Anette Schøn 40 år 22 Forsikring Nr

13 Infoside Infoside Nyt fra personaleforeningerne Nyt fra personaleforeningerne Sønderjysk Forsikring Halvårsregnskab Til stor glæde for blandt andet medarbejderne, kom selskabet ud med et flot halvårsregnskab. Generalforsamling og valg Personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring er så småt igang med at planlægge årets generalforsamling. Herudover er forberedelserne igang til valget til selskabets koncernbestyrelse. FTF-A Pensioneret Connie Rosenlund er efter 35 år i FTF-A gået på pension d. 1. september Connie har i mange år og i flere omgange været aktiv i Personalefor-eningen - både som TR, SR og bestyrelsesmedlem. Stor tak til Connie for hendes mangeårige indsats for Personaleforeningen og FTF-A! Alm. Brand Hvervekampagne I Alm. Brand har personaleforeningen fuld gang i hvervekampagnen og medlemmer samt flere ikke-medlemmer har taget godt imod vores arrangement. Over de næste fire måneder vil vi tage flere forskellige tiltag for at gøre opmærksom på vores forening og hverve nye medlemmer. Generalforsamling I Alm. Brand er vi ved at planlægge det sidste op til personaleforeningens generalforsamling den 1. oktober. Den nye bestyrelse skal deltage på et bestyrelsesseminar afholdt af DFL i november, så vi glæder os til, at byde vores nye bestyrelsesmedlemmer velkommen. Vi har haft valg i flere af vores TR-områder. Bamseindsamling I øjeblikket har personaleforeningen en bamseindsamling kørende og det er i lighed med den, som SOS International afholdt i foråret. Vi glæder os til at kunne sende en masse dejlige bamser til børn på hospitaler og børneinstitutioner i Østeuropa. GF Forsikring Topdanmark Jubilæer 1. oktober steen Jensen 25 år 1. november Carsten Hoff 25 år Lukning af kontorer Topdanmark har valgt at lukke deres landbrugsafdeling i Aabenraa og flytte medarbejderne til Herning. Herudover blev det medio august meldt ud, at alle Topdanmarks butikker skal lukke med udgangen af februar Meget glædeligt opretter man i stedet nogle nye kunde- og salgscentre og alle medarbejdere er tilbudt job et andet sted. Generalforsamlinger Personaleforeningen afholder i løbet af efteråret generalforsamlinger rundt om i landet, så medlemmerne opfordres til allerede nu at sætte kryds i kalenderen 26. september Hotel Phønix i Aalborg kl september Hotel Scandic i Aarhus kl september Hotel Severin i Middelfart kl oktober Topdanmark i Ballerup kl Aros Forsikring Kage til alle Onsdag den 14. september kunne personaleforeningen fejre 35 års fødselsdag og gav i den anledning kage til alle, såvel medlemmer som ikke medlemmer. Weekendophold i Middelfart I samarbejde med assurandørforeningen har personaleforeningen arrangeret et weekendophold med påhæng i Middelfart. Det foregik den 10. og 11. september. Personaleforeningerne afholdt udgifterne for hver deres medlemmer, mens man selv betalte for sit eventuelle påhæng. Sygeforsikringen danmark Sygeforsikringen danmark afholder generalforsamling den 28. oktober i Århus med efterfølgende spisning. Der bliver desuden afholdt orienteringsmøde den 2. november i Helsingør for dem, som ikke har mulighed for at komme til generalforsamlingen. SEB Thisted Forsikring En anderledes arbejdsdag En anderledes arbejdsdag er et nyt begreb, som er introduceret for medarbejderne. Man får 300 kr. pr. medarbejder samt en hel fridag til at lave en social aktivitet med en kollega. Man må gerne gå flere sammen, det skal dog bare være en kollega fra en anden afdeling, så man får talt med dem, man ellers ikke plejer at have så meget kontakt med. Generalforsamling Tirsdag den 11. oktober afholdes der generalforsamling i personaleforeningen. Selve generalforsamlingen afholdes i selskabet, hvorefter der er middag på en restaurant ude i byen. Jubilæer 6. oktober Lena Larsen 25 år 25. oktober Alice Pehrsson 40 år Undgå stress og opnå trivsel og arbejdsglæde Ovennævnte er netop titlen på et foredrag af psykolog Michael Knirkholt Jensen, som personaleforeningen har inviteret til et medlemsarrangement onsdag den 26. oktober. Bornholms Brand Cirkus Revy De ansatte har sammen med påhæng været inde at se Cirkusrevyen. I den forbindelse var de også ude at se Topdanmarks Sikringscenter og det var en meget spændende oplevelse. NEM Forsikring På firmatur til Norge Lige før sommer blev alle ansatte inviteret en tur til Norge med to overnatninger og alt betalt. Det blev en rigtig god og sjov weekend. Velkommen til de nye Der kommer for tiden en del nye medarbejdere til Nem Forsikring. Senest er der blevet ansat en i skadeafdelingen samt en ny elev i selskabet. Skadebehandler/løsøre Vi søger en skadebehandler til fototaksering og telefonkontakt med skadelidte. Du har indsigt i skadebehandling, skadesbesigtigelser og forhandling. Du får også mulighed for at køre ud på besigtigelser. Kvalifikationer: Du har opnået god praktisk viden på området Du har minimum 3-4 års erfaring som skadebehandler/sagsbehandler Du har kørekort/og evt. bil Du har teoretisk viden svarende til niv. 3-4 fra Forsikringsakademiet Personlige egenskaber: Du bidrager til teamet med en positiv indstilling Du kommunikerer med god empati Du skaber overblik for skadelidte og kan afslutte en sag Virksomheden tilbyder: Et godt og udfordrende, længerevarende vikariat på fuldtid i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor mulighederne er store, og arbejdsopgaverne er varierede. Et engageret team tager godt imod dig, og du vil være en vigtig spiller på holdet. Kontakt snarest Chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon Eller send din ansøgning mærket TNK via til: info@centrum-personale.dk Løsninger Sudoko løsning fra side 27...den lette engagement - erfaring - ekspertise...og den svære SUDCL_ 12 SUDCL_ Forsikring Nr

14 Infoside Sjov Mobilbank til din smartphone Scan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du kan hente gratis. Du kan også hente mobilbank i App Store og Android Market Værsgo. DFL har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har DFL en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på Online: Gå på dflbanken.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SåDan får Du 5% på Din lønkonto For at få den høje rente skal du være medlem af DFL og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Krydsord 280 nr.280 tone måned blund frem- an- sted- lands- /BGH med tage ord by begivenhed 1 d titel fore- skjultræde blomst te tal grotte viden- 2 lærer skabs- desmand sert 3 mærke 5 flod pige- sagn- pennavn figur gene 1000 Indsendt af: krydsord 280 Navn: Selskab: trafiktakst lære fornem bygning i Kbh. 6 sygpige- dom navn aktør beholder vægt bestil noget tone tal Sudoku...en let midt i Fakse vokaler nok er kurerer visit 2 ens træ lokaler græsk bogstav vokalen paradis indianer kælet jord- 7 farve frilag tids- stedet avis måler fred yngling tal SUDCL_ 12 9 skrevet...og en svær tagfat tone varm del af finger husdyr 2 ens kvinde 4 irritere strøm træ venlige spise rædsel gå selskab slider 8 planterne Medlems- eller Cpr.nr.: Din mailadresse: slægtning fremmed SUDCL_ 15 Krydsord nr. 280 Krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen Sudoku vindere). Sidste frist for indsendelse af løsningen er den 16. november Send kodeordet til gmj@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, medlemsnr., selskab, og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til. Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på siden og indsende til: DFL Applebys Plads København K Att.: Gitte Moesgaard Kodeord krydsord nr Krydsordsvindere opgave 278 Pia Larsen Topdanmark Johnny Lauridsen SOS Kodeordet var: ABDICERE Adresse, Postnummer og By: kodeord: 27

15 Afsender: DFL Applebys Plads København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst Magasinpost MMP Id nr: Saftige tanker på jobbet Arbejdspladserne er blevet et rent dating-centrum og ikke mindre end fire ud af ti danskere har fantaseret om at have et forhold til en kollega. Arbejdspladsen er det sted, hvor mange voksne mennesker tilbringer størstedelen af deres vågne tid. Det åbner masser af muligheder for erotisk fascination. Og i princippet også erotiske møder men ikke nødvendigvis, siger læge Christian Graugaard, som er formand for Sex & Samfund. Han ser de boblende fantasier og saftige tanker som 'livsbekræftende' og mener, at undersøgelsen afspejler en positiv tendens: Det er da en livsbekræftende nyhed, at vi er i stand til at lade os begejstre erotisk af de mennesker, vi færdes iblandt. Vi er jo levende og nysgerrige, seksuelle væsner, der er født med et fintfølende seksuelt sanseapparat. At ca. 40 pct. af danskerne har haft seksuelle tanker om en eller flere af deres kolleger fremgår af en undersøgelse som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk. Christian Graugaards synspunkter støttes af parterapeut Martin Østergaard: Arbejdspladsen er klart det mest naturlige scorested, og arbejdspladserne er i stigende grad blevet opmærksomme på den sociale rolle, de spiller i de flestes liv. Det er klart, at det også åbner nogle muligheder for seksuelle sammenstød. Heldigvis for freden på såvel arbejdspladsen som hjemme hos familierne, er der langt fra fantasi til virkelighed, og når man vurderer resultaterne af undersøgelsen er det vigtigt, at man skelner mellem fantasi og handling. Som mennesker er vi jo ikke driftstyrede, som primitive dyr. Det seksuelle har sine egne etiske regler, som de fleste er i stand til at navigere efter. Ikke alt hvad vi tænker og fantaserer om, bliver ført ud i livet. Som regel er vi ganske gode til at styre vores lyster, mener Martin Østergaard. Sexolog Joan Ørting ser intet forkert i de seksuelle fantasier om kollegerne: I gamle dage lå festen i fritiden adskilt fra arbejdspladsen. I dag ligger festen på arbejdspladsen. Der er der, vi tager de høje hæle på. Der vi gør os lækre, går til fest og møder det modsatte køn. Det er så derhjemme, at mange sidder i joggingtøj med sure ansigter, siger hun. Undersøgelse er udført blandt 521 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. 17 procent svarer, at de har seksuelle tanker om kollegaer dagligt eller flere gange om ugen. 24 procent har det en gang om måneden eller sjældnere. 48 procent har aldrig seksuelle tanker, og 11 procent ønsker slet ikke at svare. Modelfoto.