Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt"

Transkript

1 Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Planteproduktion og Miljø 2 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Afd. For Plantebeskyttelse og Skadedyr I mange økologiske sædskifter indgår grøngødning med kløvergræs som det omdrejningspunkt, der opbygger jordens frugtbarhed og dermed sikrer forsyningen af kvælstof (N) til de efterfølgende salgsafgrøder. Samtidigt kan kløvergræsset medvirke til at reducere ukrudtsbestanden, især af problematiske arter som f.eks. tidsler. Opbygningen af jordens frugtbarhed har dog også konsekvenser i form af øget risiko for tab af kvælstof ved udvaskning, og samtidig har kløvergræsset betydning for effekten af efterafgrøder og udnyttelsen af husdyrgødning i sædskiftet. Forsøg med økologiske sædskifter Spørgsmålet omkring betydningen af kløvergræs i sædskiftet er belyst i et forsøg med økologiske sædskifter, som er gennemført på tre lokaliteter i perioden 1997 til Forsøgslokaliteterne repræsenterer forskellige jordtyper og klimaforhold. Jyndevad repræsenter en grovsandet jord (JB 1) med høj nedbør, Foulum en lerblandet sandjord (JB 4) med middel nedbør og Flakkebjerg en sandblandet lerjord (JB 6) med lav nedbør. I forsøget sammenlignes et 4-marks sædskifte (vårbyg, kløvergræs, vintersæd og bælgsæd) i behandlinger med og uden efterafgrøde og med og uden tilførsel af husdyrgødning. Husdyrgødningen blev kun tilført kornafgrøderne i mængder svarende til 40% af N-behovet (ca. 50 kg ammonium-n/ha). Eftervirkning af kløvergræs Kløvergræsset virker som en stødpude i sædskiftet som følge af kløverens følsomhed i konkurrence med korn og græs. Denne konkurrence er stærkt påvirket af jordens N-indhold. I forsøget blev kløvergræsset etableret som udlæg i vårbyg, og en kraftig vårbyg vil have en tendens til at trykke kløverudlægget og dermed reducere kløverprocenten (figur 1). Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af kløver og dermed N-fikseringen i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Dette er illustreret i figur 2, som på Foulum og Flakkebjerg viser en god sammenhæng mellem kløverprocenten ved første afslåning og udbyttet i den efterfølgende vinterhvede. På sandjorden ved Jyndevad tabes en stor del af det fikserede N ved udvaskning om vinteren, og kløverprocenten har derfor kun ringe effekt på udbyttet her. Effekt af efterafgrøder og gødning De gennemsnitlige udbytter i sædskiftet faldt fra første til anden rotation af sædskiftet på Jyndevad og Foulum (tabel 1), primært som følge af ændret afgrødevalg i bælgsæden med lavere udbytter i lupin end i ært. Ved Flakkebjerg steg udbytterne over tid på grund af den øgede jordfrugtbarhed, som dyrkningen af kløvergræsset medvirkede til. Anvendelse af efterafgrøder gav udbyttestigninger på alle lokaliteter i første rotation, dog mest på Jyndevad og mindst på Flakkebjerg (tabel 1). Forskellen mellem forsøgsstederne skal formentlig tillægges et højere udvaskningstab ved Jyndevad og dermed en større N-eftervirkning ved anvendelse af efterafgrøder. I anden rotation gav dyrkning af efterafgrøder en udbyttenedgang i vinterhveden på Foulum og Flakkebjerg. På Flakkebjerg blev denne udbyttenedgang dog ophævet af en udbyttestigning i vårbyg. Samlet set var der kun en meget lille udbyttegevinst ved dyrkning af efterafgrøder i anden rotation.

2 Udbyttet steg signifikant efter tilførsel af gødning, men effekten af gødskning faldt betydeligt fra første til anden rotation på Foulum og Flakkebjerg (tabel 1). Dette skyldtes formentlig at gødningen påvirkede kløverprocenten i kløvergræsset. Denne effekt forekom ikke på Jyndevad. Stødpudeeffekten De mindre effekter af efterafgrøde og husdyrgødning i anden rotation af forsøget på Foulum og Flakkebjerg kan tilskrives kløvergræssets stødpudeeffekt, der virker som dyrkningssystemets hukommelse. En gødet vårbyg eller en vårbyg, der efterfølger en veludviklet efterafgrøde, vil give et dårligere udlæg af kløvergræs. Dette vil efterfølgende medføre en ringere eftervirkning og dermed et lavere udbytte i vinterhvede. Omvendt vil et lille udbytte i dæksæden medføre en veludviklet kløver og dermed et højt udbytte i en efterfølgende kornafgrøde. Litteratur Askegaard, M., Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Driessen, E., Nielsen, E., Thomsen, H.C., Bak, H. og Lindberg, J.F. (2004): Økologiske sædskifter til produktion af korn. Grøn Viden, Markbrug, 298. Danmarks JordbrugsForskning, Tjele. 20 s.

3 Tabel 1. Gennemsnitsudbytte af korn- og bælgsæd og gennemsnitlige udbyttestigninger ved dyrkning af efterafgrøde og ved tilførsel af husdyrgødning (hkg/ha) i et sædskifte med et års kløvergræs i et 4-marks sædskifte for to rotationer af sædskiftet. Rotation Forsøgssted Gennemsnits Udbyttestigning udbytte Efterafgrøde Gødning 1 ( ) Jyndevad Foulum Flakkebjerg ( ) Jyndevad Foulum Flakkebjerg

4 100 Kløverandel i kløvergræs (%) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kerneudbytte i vårbyg (hkg/ha) Figur 1. Kløverprocent ved første afhugning af kløvergræs i 2000 afhængig af udbyttet i vårbyg i de enkelte parceller i det foregående år.

5 Kerneudbytte i vinterhvede (hkg/ha) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Kløverandel i første slæt i kløvergræs (% ) Figur 2. Gennemsnitlige årlige udbytter i vinterhvede afhængig af kløverprocenten ved første afhugning af kløvergræsset i det foregående år.

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Revideret 10. februar 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune November 2011 Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Kontaktperson: Knud Boesgaard Sørensen Tlf.: 44873367

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Claus Jerram Christensen, Anne Frahm, Bent K. Christensen, Ivan Damgaard, Kenneth Klausen, Kristian

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt Hvordan ør vi det www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21 Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt

Læs mere

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi...

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi... Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Sammenfatning... 12 DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20 1.1 Indledning... 20 1.2 Den fremtidige globale landbrugsproduktion... 21 1.3 Biobrændstofproduktionen

Læs mere

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold

Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold - 1 - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 08-02-2011 Aarhus Universitet Notat vedrørende den tematiske jordstrategi s relevans for danske forhold Af lektor Lars Elsgaard Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

2. Halm som energiressource

2. Halm som energiressource 2. Halm som energiressource Halm er et biprodukt, der fremkommer ved dyrkning af salgsafgrøder, hovedsageligt korn. Halm fra raps og andre frøafgrøder indgår også i den samlede produktion. Landbrugets

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere