Delebiler til erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebiler til erhverv"

Transkript

1 Projektrapport Delebiler til erhverv Et projekt gennemført af Delebilfonden Støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden 1

2 Indhold 1 RESUMÉ 4 2 PROJEKTBAGGRUND 5 3 METODE PROJEKTET ER BYGGET OP OMKRING 3 HOVEDAKTIVITETER UDVIKLING AF ANALYSEKONCEPT OG MODEL FELTARBEJDE MÅLGRUPPE ANALYSEKONCEPT SELVANALYSE: WEB-BEREGNER 10 4 FELTARBEJDE & ANALYSEN STATISTIK OG NØGLE-IAGTTAGELSER ANTAL BESVARELSER OG GEOGRAFI VIRKSOMHEDSSTØRRELSE VIRKSOMHEDERNES BILEJERSKAB BILPENDLING SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE BEHOV FOR FLERE BILER? VIRKSOMHEDERNES PARKERINGSFORHOLD CASES: STØRRE VIRKSOMHEDER THE ORBIT BY SYMBION (IT VÆKSTHUSET) KONTORHOTEL 2 (ANONYMISERET) AKADEMISK FAGFORENING (ANONYMISERET) INDKØBSCENTER (ANONYMISERET) GEELMUYDEN.KIESE HOSPITAL I REGION HOVEDSTADEN (ANONYMISERET) JYSK ERHVERVSCENTER (ANONYMISERET) KOMMUNERNES LANDSFORENING BALLERUP KOMMUNE KOLDING KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE, SOCIALFORVALTNINGEN HEDENSTED KOMMUNE HELSINGØR KOMMUNE HERNING KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE GENTOFTE KOMMUNE GREVE KOMMUNE & GREVE ERHVERVSCENTER ISHØJ KOMMUNE EGEDAL OG FREDERIKSSUND KOMMUNER HVIDOVRE KOMMUNE FREMTIDIG GEOGRAFISK UDBREDELSE MULIGE NYE KONCEPTER GEOGRAFISK UDBREDELSE ÆNDRET TIME/DAGS-PRISSYSTEM DUAL-MEDLEMSKAB 36 2

3 4.4.4 HALV-TIMES RESERVATIONER ADMINISTRATION FASTE RESERVATIONER OG SPONSEREDE BILER EL-BILER GOING CONCERN INDIVIDUELLE RESERVATIONER FLÅDESTYRING SUNDERE ARBEJDSPLADS-KAMPAGNER MEDLEMSTILGANG MILJØ OG KLIMAKONSEKVENSER FÆRRE BILER PÅ GADEN KLIMAPOTENTIALE 41 5 KONKLUSIONER 43 3

4 1 Resumé Projektet er et analyseprojekt der undersøger mulighederne for at udbrede delebiler til erhvervsvirksomheder. I projektet er gennemført 538 transportvaneundersøgelser af virksomheder, 115 medarbejderinterviews og et eller flere møder med 19 store virksomkeder og kommuner. Med udgangspunkt i dataindsamlingen er det erhvervsmæssige potentiale for at at anvende delebiler undersøgt, ligesom der er udviklet og afprøvet nye servicekoncepter. Projektet har vist at specielt små og mindre virksomheder har et meget højt bilejerskab, og at brug af delebiler for mange af disse virksomheder er attraktivt og rummer store besparelsespotentialer. Da antallet af kørte kilometer i bil reduceres markant ved brug af delebil i forhold til at køre i egen bil har samfundet store miljø og bymiljømæssige fordele af at disse virksomheder skifter til delebil. Projektet har vist at der er et væsentligt potentiale i offentligt-private partnerskaber mellem kommuner og delebilordninger med henblik på at udvikle økonomisk og miljømæssig bæredygtig mobilitet i byerne. 4

5 2 Projektbaggrund Denne rapport er udarbejdet af Delebilfonden. Delebilfonden er en non-profit erhvervsdrivende fond som har til formål at fremme grøn transport og udbrede delebiler. Delebilfonden driver delebilordningen Letsgo. Projektmål Projektets mål er at indsamle viden omkring virksomheders transportbehov og -mønster i relation til at kunne anvende delebiler som led i en samlet set mere bæredygtig transportløsning for virksomhederne og samfundet. Ligeledes er det målet at udbrede denne viden med henblik på undervejs og efterfølgende at skabe en øget forståelse for hvordan delebiler kan udnyttes i transportmixet, samt at udvikle de servicekoncepter delebiloperatører tilbyder virksomheder. Den afledte effekt af at virksomheder i stigende grad benytter delebiler er at delebilernes udnyttelsesgrad øges. Dermed øges også de positive effekter som delebiler har på samfund og miljø, herunder reduktion af parkeringsbehov, reduktion af produktion af biler, forøget kørsel på cykel og med kollektiv transport, og en økonomisk effektivisering af transporten for borgere og virksomheder. Endelig vil en vækst i antallet af erhvervsmedlemmer øge værdien af delebilordningerne for medlemmerne, der vil opleve en bedre dækning af delebiler med en bredere variation i funktionalitet og et højere samlet serviceniveau. Baggrund Baggrunden for delebiler i ikke-kommercielt regi i Danmark er at reducere det aftryk bilismen afgiver på miljø, klima, økonomi, sundhed og byudvikling: bilismens eksternaliteter. Delebiler bruges i dag primært af private borgere til transport i fritiden. Det betyder i praksis at delebiler bruges lidt på sene hverdagseftermiddage og -aftener, mere i weekender, og meget omkring skoleferier og helligdage. Dermed er der et stort potentiale i en bedre udnyttelse af delebiler i dagtimerne på hverdage. Med den nuværende teknologi er den mest bæredygtige model for individuel motoriseret transport el-delebiler. På grund af den begrænsede rækkevidde, det begrænsede antal ladestandere og størrelse af bilerne er el-biler ikke altid tilstrækkelige til at imødese erhvervslivets behov. Kan virksomheden derimod før hver tur vælge mellem el-bil, konventionel personbil eller varevogn, bliver det mere realistisk og praktisk muligt for en lang række virksomheder at bruge elbiler som en del af deres transportmix. 5

6 Lige som el-biler pt. ikke er erhvervslivets foretrukne køretøj, er delebiler det heller ikke. Dette skyldes blandt andet manglende kendskab til og muligheder for at benytte delebil i erhvervslivet En bedre balance mellem privat- og erhvervsmedlemmer, vil dog øge belægningsprocenten på bilerne og derved rentabiliteten for delebiloperatører; dele-ratio vil øges med færre biler på vejene og parkeringspladserne til følge. Finansiering og rapportering Projektet er gennemført med støtte fra Trafikstyrelsens pulje for Grøn Transport og Region Hovedstaden. Igennem projektforløbet har der været afholdt tre styregruppemøder. Udover nærværende rapport afrapporteres og formidlers projektets resultater på et seminar som afholdes af Trafikstyrelsen. Delebilfonden har været ansvarlig for projektets gennemførelse. Delebilfonden har delebiler i København, Århus, Greve og Herning under delebilbranden LetsGo. I det følgende vil referencer til LetsGo henføre til den af Delebilfonden administrerede delebilorden. 6

7 3 Metode Projektet er bygget op omkring 3 hovedaktiviteter Udvikling af analysekoncept og model Feltarbejde & analyse Formidling og Kommunikation Kapitlet redegør for disse aktiviteter Udvikling af analysekoncept og model Projektet er opbygget omkring en transportvaneundersøgelse der er designet til både at give viden om delebiler som alternativ til nuværende transportvalg og viden om virksomhedens nuværende transportmønster. I første fase af projektet blev en analysemodel designet til dette formål udviklet. Analysemodellen blev fastlagt som en trestrenget model. Udfordringen var enten at udvikle flere segmenterede modeller ift. virksomhedsstørrelse og industri eller lave en basis der kunne anvendes på alle typer virksomheder med en overbygning af en løsere struktur for større og mere komplekse organisationer. Den trestrengede model kom derfor til at bestå af en basis-transportvaneundersøgelse på virksomhedsniveau, en transportvaneundersøgelse på medarbejderniveau og, som overbygning ift. større og mere komplekse organisationer, en åben spørgeguide til afdækning af eksisterende viden om kørselsøkonomi i organisationen, for de få store virksomheder i analysen. Den benyttede metode viste sig mere arbejdskrævende end påregnet, i forhold til at indhente interviews. Bl.a. viste det sig svære at indhente data fra små virksomheder, ligesom antallet af store virksomheder i analysen blev væsentlig større end oprindeligt planlagt. I forhold til projektet udgangspunkt blev det derfor besluttet at justere på metoden til vidensindhentning i forbindelse med interviews af de store virksomheder og kommuner. I stedet for afholdes af de planlagte 3-5 fokusgruppe interviews, er der afholdt et større antal interviewmøder med en eller to centrale medarbejdere, hvor virksomhedens eller kommunens kørselsbehov er blevet diskuteret på baggrund af transportvaneundersøgelser og de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og mulige koncepter for virksomhedens brug af delebil er blevet diskuteret. Den kvantitative spørgeramme som blev brugt til mindre virksomheder og til medarbejdere i større virksomheder blev programmeret som online-spørgeskema. Spørgerammen er vedlagt som bilag. 7

8 3.1.3 Feltarbejde For at komme i dialog med virksomheder omkring transportvaneundersøgelser har der primært været anvendt en direkte, uopfordret tilgang hvor virksomheder er blevet kontaktet ved direkte personlig eller telefonisk henvendelse. Metode til dataindsamling til virksomhedsanalyse er en blanding af personlige, kvantitative interviews, telefoninterviews og web-surveys. Dataindsamlingen differentieres på tre niveauer, således at de få største virksomheder bliver inddraget i den mest omfangsrige model, men uden hensyn til om de er individuelt sammenlignelige. Afrapporteringen af de store virksomheder er derfor udarbejdet som et lille resumé med hovedresultatet af analysen. Feltarbejdet for mindre virksomheder er derimod helt standardiseret og derfor velegnet for statistisk analyse, med bedre overblik på tværs af virksomhederne Målgruppe Der blev i planlægningen målsat i tre segmenter: 5-8 store virksomheder/organisationer med 50+ med arbejdere (Minimum én med 500+ medarbejdere) mellemstore virksomheder med medarbejder 500 små virksomheder med 1-10 medarbejdere København, Aarhus, Greve, Odense, & Region H: Taarnby/Dragør, Frederiksund og Helsingør Den store overvægt i små virksomheder skyldes flere ting. Historisk set har LetsGo s erhvervsmedlemmer typisk været meget små virksomheder, og der forventes derfor et større potentiale her, de lavt hængende frugter. Projektet har en relativt kort tidshorisont, og projektperioden for den enkelte virksomhed (fra første kontakt til der evt. både er lavet en analyse af virksomheden med medarbejderinterviews, afrapportering, afventning af ledelsens beslutning omkring evt. pilotprojekt mv.) forventes at være lang for store virksomheder og kommuner. Endelig er der i disse år en meget stor fokus på at skabe nye arbejdspladser og vækstlaget omkring iværksættere/ entrepreneurs, og en delebilordning understøtter en spinkel forretningsmodel langt bedre end et højt likviditetsdræn i form af ejet bil eller likviditetsdræn og høj, fast, månedlig omkostning ved leasingbil. Virksomhederne er udvalgt i de områder hvor LetsGo har biler i dag, dvs. København, Aarhus, Herning og Greve. Derudover har virksomheder i store dele af Region Hovedstadens kommuner, heriblandt Ishøj, Gentofte, Taastrup, Gladsaxe, Kokkedal, Helsingør, Vallensbæk udvalgt til feltarbejdet, med henblik på at understøtte senere ekspansion til disse områder. De kontaktede virksomheder er udtaget tilfældigt. For at undgå at få for mange uproduktive kontakter/interviews er der visse virksomheder/organisationer dog helt fravalgt, f.eks. frisører og kædebutikker som BR, H&M, Føtex. Statslige organisationer betaler ikke registreringsafgift, og derfor er delebiler konkurrencemæssigt forholdsvis ringe ift. organisationens egne biler, statslige 8

9 institutioner er derfor ligeledes ikke medtaget; endelig er virksomheder der primært bruger specielle biler, f.eks. renovation, flyttefirmaer, gartnere mv. ikke medtaget. Tilsvarende har det stået interviewer frit at udelukke segmenter som viser sig at være svære at indhente interviews fra. Da undersøgelsen som udgangspunkt ikke har været repræsentativ, har det ikke haft noget formål at lægge en stor indsats over for meget svære segmenter, mens der har været en åben tilgang til segmenter som LetsGo ikke har erfaring med. Det har gennem projektet vist sig svært at indhente interviews, og uden ovenstående relativt pragmatiske tilgang havde det sandsynligvis ikke at gennemføre det store antal interviews inden for de fastlagte rammer. Kommunerne spiller en stor rolle for delebilorganisationer som en vigtig samarbejdspartner i forhold til parkeringsordninger, faste p-pladser til delebiler med videre. Kommunen er også en vigtig samarbejdspartner med lokalviden om erhvervslivet, såvel som styrker og svagheder i den kollektive transportbetjening, beboersammensætning, tæthed mv. Private borgeres medlemskab er ikke af egentlig interesse for nærværende projekt, men idet en delebil altid optimalt set både udnyttes af erhvervsmedlemmer og private medlemmer, er det en nødvendig del af dialogen med kommunen, uanset det primære perspektiv. Dernæst er kommunen ofte den største arbejdsgiver i området, og således et potentielt attraktivt medlem. I kommunerne er det typisk klimakoordinatorerne der har været indgangsvinklen for kontakt og første møde Analysekoncept Analysekonceptet er designet til at bidrage med at klarlægge omfanget af virksomhedens transportbehov samt de økonomisk, administrative og miljømæssige fordele og eventuelle barrierer for skift til delebil. For enkelte af de større virksomheder kan medarbejdernes pendlingbehov evt. indgå. Analysen ser på virksomhedens nuværende kørselsforbrug og afledte omkostninger som et oplæg til hvordan virksomheden kan ændre hele eller en del af deres kørsel til mere bæredygtige transportmetoder. Herunder forhold såsom: egen kørsel i virksomhedens egne, lejede el. leasede biler ejerskab/leje af biler, p-pladser mv. kørsel i medarbejderes private biler mod kørselsgodtgørelse kørsel i taxa medarbejderes pendling til/fra arbejde. firmabilbeskatning & kørselsfradrag for den enkelte ansatte. Ved større virksomheder er medarbejderanalysen gennemført kvantitativt gennem et webspørgskema. 9

10 3.1.6 Selvanalyse: Web-beregner Som et delprojekt under analyse er udviklet et projekt-website og selvanalyse-modul, rettet mod virksomheder der ikke ønskede at deltage, men evt. gerne ville vide mere om delebiler og økonomi. Beregneren er lavet med udgangspunkt i FDM s sammenligning af ejerbil kontra leasing og med udgangspunkt i FDM s analyser af kørsels- og ejerøkonomi for de biltyper der udgør LetsGo s primære bilflåde. Web-beregneren kan findes på LetsGo s hjemmeside under Erhverv - Hvad koster det? - Beregn kørselsøkonomi eller url: https://letsgo.dk/virk/beregner/ 10

11 4 Feltarbejde & Analysen Indsamling af virksomhedsinterviews: Det viste sig i projektet svære end forventet at gennemføre det høje antal virksomhedsinterviews. Kun ganske få virksomheder kunne bringes til at besvare det udviklede on-line spørgeskema, hvilket betød at langt de fleste interviews er gennemført ved opringning, hvor virksomhedsrepræsentanter er blevet udspurgt over telefonen og resultatet er ført ind i spørgeskemaet. Dette har dog givet den analysemæssige fordel at den relaterede snak med virksomhedsrepræsentanten har givet en udvidet forståelse af hvorledes virksomheder opfatter og forholder sig til delebiler. Virksomhederne har generelt ved interviewhenvendelse givet udtryk for at vi ved ikke helt hvad delebiler er, men vi ved det er ikke noget for os, vi har styr på vores kørsel og gør det på den måde der er mest hensigtsmæssig for os. Denne reaktion på et for virksomhederne ukendt fænomen ligger tæt op ad den opfattelse private har af deres transportmønster ifølge transportforsker på RUC, Malene Freudendal-Pedersen, at som transportdisponent vælger man en løsning der giver mening og logik for en selv, man rationaliserer sit valg og er forankret i det opbyggede rationale. En del af dette forsvarsværk skal formentlig også ses i lyset af at mange virksomheder ikke ønsker at blive solgt noget over telefonen og måske anser spørgsmålet om deltagelse i en analyse, som endnu en kreativ telesalgs-taktik som de ikke er interesserede i at bruge tid på. Dernæst er der en tydelig opfattelse hos mange virksomheder af at man allerede har den rigtige transportløsning, og en forsikringsmægler der ville sælge en billigere bilforsikring, eller et leasingfirma der kunne tilbyde en større luksusbil til samme udgift som den eksisterende bil ville tydeligvis have lettere ved at få mange af de kontaktede virksomheder i tale. Så snart delebiler bliver nævnt i samtalen, begynder flertallet af virksomheder at bakke ud, der er et tydeligt meget lavt kendskab til delebiler og et tilsvarende lavt ønske for at vide noget om det hvilket ofte afsløres, når et interview reddes ved at sige at spørgsmålene faktisk kun drejer sig om det transportmønster virksomheden har i dag, og ikke om de kunne tænke sig at bruge delebiler. Dette sætter fokus på en af udfordringerne for delebilkonceptet, det generelt manglende kendskab såvel hos private som i erhvervslivet - ordet delebil er relativt kendt, men ordets betydning er for mange ukendt. En del af respondenterne blandede konceptet sammen med samkørsel, og mange har en opfattelse af et meget låst system, hvor man måske har adgang til bilen på et givet tidspunkt en gang om ugen eller måneden. En del tror også at delebilordninger kun har elbiler, måske fordi der har været omtale af eldelebilkoncepter såsom MoveAbout og Cleardrive samt omtale af de elbiler der er en del af LetsGo s flåde. 11

12 4.1 Statistik og nøgle-iagttagelser Antal besvarelser og geografi Antallet af besvarelser er som tidligere nævnt ikke repræsentativ, og man bør derfor erindre sig at undersøgelsen giver et billede af hvordan de interviewede virksomheder har valgt at disponere deres kørsel, men ikke nødvendigvis et generelt billede af virksomheders transportmønstre. Samplet er udtrukket tilfældigt ved søgning på krak.dk af branche og geografi samt erhverv generelt og geografi. Den store overvægt af små virksomheder er til dels tilsigtet, men dog i lidt mindre grad end oprindeligt planlagt. Enkeltmandsvirksomheder har udgjort en større andel af de liberale erhvervssegmenter end forventet ved projektets opstart. Herudover er overvægten af små virksomheder i analysen også et produkt af en vis modstand mod at besvare spørgsmål om virksomhedens kørselsmønster i større virksomheder. De store virksomheder over 100 medarbejdere er som tidligere ikke med i den statistiske gennemgang, men gennemgås enkeltvis i det efterfølgende kapitel. Tabel 1 - Opgørelse over gennemførte interviews fordelt på virksomhedsstørrelse og geografi 12

13 4.1.2 Virksomhedsstørrelse I det følgende præsenteres i tabelform en række af de spørgsmål og svar som er blevet stillet til de små og mellemstore virksomheder. De indkomne svar kommenteres. En-mandsvirksomheder udgør en meget stor andel af den samlede stikprøve. De små og mellemstore virksomheder har således blot 2,7 fuldtidsansatte medarbejdere i snit. Tabel 2. Virksomhedernes størrelse målt på ansatte 13

14 4.1.3 Virksomhedernes bilejerskab Tabel 3 - Opgørelse over bilejerskab fordelt på virksomhedsstørrelse og gulplade/hvidpladebiler. Ejerskab i procent refererer til andelen af bilejerskab i den enkelte virksomhedskategori. Især små virksomheder har et højt bilejerskab, og der er ofte tale om iværksætterens egen private bil eller vice versa. Ved krydstjek med privat bilejerskab i Danmarks Statistik, er billedet at København har lavest bilejerskab, med bydelen Nørrebro som den bydel med lavest bilejerskab. Man skal dog ikke længere væk end til Ballerup, før bilejerskabet er oppe på landsgennemsnittet, Se Tabel 11. Da ca. halvdelen af interviews er hentet i København, kan ovenstående gennemsnit antageligt forventes er være under landsgennemsnitet. 14

15 Det høje bilejerskab er interessant i relation til hvor meget bilerne bruges, og kan give en indikation af potentialet for brug af delebiler i virksomhederne. Tabel 4 - Opgørelse over den opfattede anvendelse af virksomhedens bilflåde Det vurderes at delebiler er funktionelt og økonomisk attraktiv i de tilfælde hvor en virksomhed bruger den enkelte bil mindre end tre timer om dagen. 3 timers dagligt brug af en lille stationcar, vil koste under det halve 1 som delebil, ift. hvis man selv skal eje bilen. Det gælder som der fremgår af tabel 3 for i alt 68 % af de biler som er ejet af virksomheder der har deltaget i undersøgelsen. For enkeltmandsvirksomheder og små virksomheder (2-9 medarbejdere) er tallet %. Det er med andre ord et stort potentiale for delebiler i de undersøgte virksomheder. Hvorvidt virksomhederne kan gøre brug af delebiler afgøres dog af hvorvidt der findes delebiler der er let tilgængelige for virksomheden. Alene i de undersøgte små og mellemstore virksomheder viser en krydstabulering af den daglige anvendelse af biler og bilejerskabet, at 565 biler kunne reduceres med 384 biler. Over 2/3-dele af bilflådens omkostninger kunne derfor halveres. 1 Lille stationcar = Renault Megane st. el.l km per år 3 timer om dagen, 22 dage om måneden, Delebil = kr og ejerbil = kr ekskl. moms. 15

16 4.1.4 Bilpendling Der er dog en markant barriere for at nå denne omlægning, idet bilerne i vidt omfang tjener et andet formål, end erhvervsmæssig kørsel, nemlig pendling. Mellem 79 og 83 % pendler i bil. Ca. en tredjedel pendler i privatejet bil og resten af bilpendlerne i en af virksomhedens biler. Det personlige private hensyn er formodentligt derfor vigtigt i valg af transportmiddel, i en-mands virksomhederne er bilpendling helt oppe på 90%, mens de mellemstore virksomheder der ellers ligger lavest, dog ligger 5%-point over landsgennemsnittet over TU-data (DTU årlig transportvaneundersøgelse) for København. Der er således en indikation på at i de små og mellemstore virksomheder er der et ekstra stærk forbindelse mellem biler og pendling. Tabel 5 Pendling og transportform Der blev ikke spurgt til hvor stor en andel der arbejdede hjemmefra, men det er alle intervieweres opfattelse at en signifikant andel af dem der ikke pendlede i bil til arbejde drev virksomhed fra egen bopæl. Bilen bliver derfor tilsyneladende i lige så høj grad brugt til pendling, som erhvervsmæssige mål, Det høje bilejerskab, er dermed til dels et spørgsmål om private medarbejder hensyn og ikke prioritering af virksomhedens strategiske mål Skattefri kørselsgodtgørelse Et interessant resultat af undersøgelsen er at medarbejdernes biler indgår som en formentlig væsentlig del af virksomhedernes kørselsmønster % af medarbejderne i virksomheder med 2-99 medarbejdere modtager skattefri kørselsgodtgørelse (se tabel 6). 16

17 Tabel 6 Anvendelse af private biler til erhvervsmæssig kørsel. Ifølge FDM som projektets webberegner blev lavet i samarbejde med koster det f.eks. kr. 2,58 pr. km totalt inkl. alle omkostninger, afskrivninger mv. at køre i en Peugeot 107 til ca. kr ved km om året, der er således en overbetaling på 49 % hvis arbejdsgiver betaler kr. 3,84 pr. km 2. Det kan således være attraktivt at køre mange km for sin arbejdsgiver. Skattefri kørselsgodtgørelse har ligeledes været meget udbredt i de fleste af de tolv kommuner vi har været i dialog med, dog uden at vi har fået konkrete tal for udbredelsen i kommunerne. I alle kommuner har man nedsat taksten (eller er på vej til det) pr. km fra kr. 3,84 som er det maksimale til kr. 2,20. Skattefri kørselsgodtgørelse er principielt hensigtsmæssigt, derhen at arbejdsgiver og medarbejder deler medarbejderens bil, frem for at have hver sin. Modsat må man også formode at det øger antallet af ansatte der kører i bil til arbejdet og i nogle tilfælde direkte får medarbejdere til at købe bil, og derved får delfinansieret bilen. I en af de interviewede virksomheder havde den interviewede medarbedere aftalt med virksomheden at denne selv købte bil og kunne regne med at han altid ville kunne aflevere km i kørebog om måneden, således får medarbejderen min. kr ,- udbetalt skattefrit månedligt til at have bil for. På den måde slipper virksomheden for likviditetsdræn og uforudsete omkostninger der ikke er drevet af virksomhedens/medarbejderens aktivitet. 2 Det skyldes at Skats takster som løbende sættes op med inflationen er løbet fra markedet hvor registreringsafgiften løbende er nedsat siden 1990, og benzin/dieselprisen målt pr. km er faldet, da benzinøkonomien på nye biler er steget markant, mens benzinprisen fluktuerer inden for det samme spænd. 17

18 Den skattefri kørselsgodtgørelse viser således at der er et behov i virksomhederne for at indkøbe bilkørsel som i dag i et vist omfang dækkes af medarbejderne selv. Dette kørselsbehov kunne med fordel dækkes af delebiler. Det nuværende skattefrie kørselsgodtgørelse er formentlig med til at øge bilpendling og giver en uhensigtsmæssig sammenblanding af virksomhedens og medarbejderens økonomi. Mellem 5 og 9 % har undersøgt om medarbejderne ønskede et alternativ til egen bil, før vi kontaktede virksomheden første gang, og her har enkelte faktisk valgt delebiler som alternativ, forud for denne undersøgelse. I virksomheder med to ansatte eller flere er forventningen at % færre ville pendle i bil til arbejdet, hvis virksomheden havde sikret kørselsmulighed i forbindelse med arbejdets udførsel. Tabel 7. Har alternativer til anvendelse af private biler været undersøgt. 18

19 4.1.6 Behov for flere biler? Tabel 8. Yderligere behov for biler, hvis medarbejder ikke kørte erhvervsmæssig kørsel i private biler. Virksomhederne vurdere at de skulle bruge ca. 33% flere biler, hvis de ikke helt eller delvis kunne anvende medarbejdernes privatejede biler i erhvervsregi. Dette illustrere at virksomheder i høj grad baserer deres mobilitetsbehov på medarbejdernes biler. Det illustrerer også et stort potentiale for delebiler, da størstedelen af dette kørselsbehov vil kunne dækkes af delebiler eller tilsvarende bilflådeløsninger. 19

20 Tabel 9 Medarbejdernes tendens til at undlade at kører i bil. Fra en umiddelbart betragtning kan svarende tolkes i retning af en negativ forventning til at medarbejder vil undlade at pendle i bil, hvis denne ikke skal bruges på arbejdet. Svarerne rummer dog en meget stor antal ved ikke besvarelser. Fratrækkes disse ved ikke besvarelser er der blandt de tilbageværende besvarelser mellem 20-40%, som vurderer at deres medarbejdere vil undlade at kører i bil. Hvis dette resultat viste sig at svare til virkelighed og valgte virksomhederne at benytte delebiler eller andre flådeløsninger 20

21 ville det have en betydning for trængslen på linje med en trængselsring. Det er derfor et scenarie, der specifikt kan være god grund til at undersøge nærmere, både på samfundsplan, såvel som for virksomheder der er presset på parkeringskapacitet, eller har andre motiver til at reducere bilpendlingen. Tallene er dog meget usikre som følge af den høje ved-ikke svarprocent. Resultaterne omkring medarbejderes pendling, brug af virksomhedens biler i erhvervsregi og endelig virksomhedernes brug af medarbejderes biler til erhvervsmæssig brug, indikerer at der er en væsentlig sammenblanding mellem privatøkonomi og virksomhedens økonomi, der uvægerligt må have indflydelse på transportmønstret i den enkelte virksomhed. Der kan derfor være god grund til at antage at virksomhederne kan indrette deres kørselbehov mere hensigtsmæssigt og mindre omkostningstungt. Delebiler kan i relation hertil bidrage til skabe klarhed over virksomhedernes og medarbejdernes omkostninger ved brug af bil. Sammenblanding af biludgifter, bilejerskab, kørselsgodtgørelse mv. mellem virksomhed og medarbejdere kan være med til at skabe en irrationel kørselsdynamik, som er med til at understøtte kørsel i bil, hvor andre transportformer er billigere, mere miljøvenlige og mindre trængselsskabende Virksomhedernes parkeringsforhold I forbindelse med byggeri har kommunerne p-normer, der skal sikre at den afledte efterspørgsel på parkering kan imødekommes relativt til ejendommens funktion og aktivitet. En overnormering af p-pladser kan dog belaste virksomhederne budgetter samt understøtte bilpendling. Omvendt kan en reduceret p-normering understøtte brugen af delebiler, da der ved brug af delebiler spares ca. 6 p-pladser per delebil. Som følge heraf er der i undersøgelsen spurgt ind til virksomhedernes p-forhold. Tabel 10 parkeringskapacitet på offentlig grund. 21

22 De adspurgte virksomheder har ifølge undersøgelserne ikke nogen mangel på parkering, en krydstabulering (mellem tabel 3, 5 og 10) viser at der er en overkapacitet på 20 % i forhold til virksomhedernes samlede bilpark hvis alle medarbejdere pendlede i egen bil. Dette forhold øger virksomhedernes omkostninger da de er eller har været pålagt at investere i en overkapacitet af p-pladser. At overkapacitet på p-pladser kan udgøre en betydelig ekstra udgift for virksomheder ses af det forhold at en p-plads med befæstet belægning sjældent erhverves og vedligeholdes for under kr om året uanset beliggenhed, tre gange den normale bagatelgrænse for beskatning af frynsegoder. I København er lejeprisen af en parkeringsplads i visse områder over kr om året. En DTU Transport-undersøgelse 3 viser samtidig, at bilpendling fordobles, hvis der er gratis parkering på eller i umiddelbar tilknytning til arbejdsstedet. For en lang række virksomheder, især i Københavns området, er parkering dog en belastning både finansielt og i forhold til virksomhedens fysiske rammer. Mange virksomheder har ikke nødvendigvis mulighed for at udvide til nabogrunden, og overfladeparkering optager 25 m 2 per bil, så det kan hurtigt blive et kostbart areal hvis alternativet er at flytte eller at skulle bygge parkering i konstruktion til kr pr. parkeringsplads. Der har i de gennemførte undersøgelse kun været identificeret motivation for at nedbringe bilpendlerandelen blandt medarbejderne blandt de store virksomheder over 100 medarbejdere. F.eks. er det et særligt udtalt problem på Herlev og Glostrup hospital. Dette forhold skyldes formentlig den observerede og generelle overkapacitet på p-pladser. Det rigelige antal p-pladser må derfor ses som en faktor der modarbejder en udbredelse af delebiler i virksomhederne. Den store andel af parkering på offentlig vej, indikere at virksomhederne i vidt omfang ikke kun bruger deres egne p-pladser, men ofte også de offentligt tilgængelige vejsideparkeringspladser, der som hovedregel er gratis 4, der kan skyldes, at de ligger mere hensigtsmæssigt end virksomhedens egne, at man gerne vil have virksomhedens brandede biler stående i byrummet eller lignende. 3 (Side 2) 4 76% af al vejsideparkering i København er gratis at benytte uden parkeringslicens, og en endnu større andel i alle andre byer i Danmark. 22

23 23

24 4.2 Cases: Større virksomheder I det følgende gives en præsentation af de store virksomheder der har været involveret i analyse, og der gives en vurdering af deres potentiale for at benytte delebiler. Flere af de større virksomheder der har været involveret i projektet er begyndt eller har besluttet at benytte delebiler. Nogle af virksomhederne har også bidraget med inspiration til udvikling af nye delebilservices, disse præsenteres også i det følgende. Da der som udgangspunkt har været fortrolighed om deltagende organisationer, er en række af case-virksomhederne, private som offentlige, anonymiseret The Orbit by Symbion (IT Væksthuset) På baggrund af en analyse gennemført på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle lejeres medarbejdere er det besluttet at Orbit og alle 214 medarbejdere meldes ind i LetsGo. The Orbit har 30 parkeringspladser tilknyttet ejendommen, og ingen mulighed for at tilleje/købe ekstra, da der ikke er offentlig parkering tilgængelig af betydning i hele bydelen, Ørestad Nord. Blot 15% af medarbejderne der pendler i bil giver derfor anledning til problemer og utilfredshed. Medarbejderanalysen der blev sendt ud før The Orbit flyttede fra Øverste etage af IT-universitetet til Forbrugerstyrelsens gamle ejendom på Amagerfælledvej, indikerede at 22% pendlede i bil. Delebiler er derfor valgt som et supplement til den samlede serie af kontorholds-serviceydelser, som er inkluderet i alle lejemål. Da medarbejderne i gennemsnit bor 6 km fra kontorhotellet, bor de alt andet lige også tæt på Letsgo delebiler, og der er derfor en høj sandsynlighed for at de samlet set vil have glæde af delebiladgang, hvis de skal direkte til et møde, kan de tage en delebil tæt på deres hjem, og har ikke brug for at pendle til The Orbit først. The Orbit har af hensyn til kontorhotellets hightech image betinget sig at der er tale om eldelebiler. Der arbejdes derfor på at installere elladestandere på ejendommen, og det forventes at der etableres to elbiler ved kontorhotellet. Bilerne kan bruges af alle LetsGo-medlemmer, ligesom The Orbit s lejere har samme adgang til hele LetsGo s flåde Kontorhotel 2 (anonymiseret) Kontorhotellet ligger meget centralt i Indre by/vesterbro, centralt for cykelpendlere og stationsnært til regional- & S-tog og den kommende Metro-cityring, bybusser mv. Dernæst er parkering i området ved at blive omlagt til betalingsparkering. Der er derfor ideelle muligheder for at kombinere cykel og kollektiv transport med delebiler. Kontorhotellet og LetsGo lavede på baggrund af analysen af parkeringsfaciliteter specifikt en rammeaftale der giver kontorhotellets lejere en særlig rabat for brug af LetsGo biler, og kontor- 24

25 hotellet bruger i dag delebiler som en del af kontorhotellets faciliteter. I en en planlagt udvidelse i foråret bliver delebil-medlemskab en integreret del af nye lejemål. Der er opstillet delebiler i umiddelbar tilknytning til kontorhotellet. Bilerne kan bruges af alle LetsGo-medlemmer, ligesom kontorhotellets lejere har samme adgang til hele LetsGo s flåde. Letsgo lavede på baggrund af analysen og erfaringerne af The Orbit og Kontorhotel 2 en aftale med et tredje af de største kontorhoteller, og et fjerde kontorhotel sandsynligvis på vej Akademisk fagforening (anonymiseret) Akademisk Fagforening deltog i undersøgelsen som led i udviklingen af deres klima og miljø profil. Akademisk Fagforening s transportprofil er på flere områder lidt atypisk. Man har ingen firmabiler, men et højt forbrug af skattefri kilometergodgørelse ( km om året) og et uidentificeret men formentlig væsentligt forbrug af taxa. Medarbejderundersøgelsen hos Akademisk Fagforening, gav et imponerende flot resultat med en respons% på 55%. Medarbejderne i foreningen hovedafdelingen har en meget lav bilpendler andel, 17% pendler i bil, hvilket er 8 %-point under gennemsnittet for medarbejdere og studerende i København 5. Tilsvarende cykler 44%, 9%-point over gennemsnittet for København (Tu-data2012), og med en gennemsnitsdistance på 6,5 ligger man ret tæt på der hvor cyklister typisk falder fra, omkring de 7,5 km hver vej. Den lave bilpendling indikere at der formentlig bruges meget taxa ifbm. mødekørsel. Da andre lignende undersøgelser har indikeret at besparelsen på brug på delebil fremfor taxa, er på mellem 50-70%. Der er således for Akademisk Fagforening formentlig et betragteligt økonomisk potentiale forbundet med at benytte delebiler. Den skattefri kørselsgodtgørelse bruges i højt omfang på kørsel mellem foreningens afdelingerne i det øvrige land, og kørsel mellem arbejdsplads og disse afdelinger i forbindelse med fagligt arbejde. Her ses det som et potentiale at tillidsfolk og personale, f.eks. kan tage tog til København og i tilfælde af de har brug for bil ved destinationen, vil de kunne tage en delebil herfra mm. Letsgo har endnu ikke biler i alle de byer hvor Akademisk Fagforening har afdelinger, men en større aftale mellem Akademisk Fagforening og Letsgo, kan ligge grunden for at Letsgo bliver etableret i disse byer. Som led i at forsøge at reducere virksomhedens bilpendlerandel yderligere, er der aftalt at Letsgo laver en særlig medarbejder rabataftale til Akademisk Fagforening, samt et medlemstilbud til Akademisk Fagforenings medlemmer. Der er derfor tale om den potentielt mest omfangsrige erhvervsaftale for Letsgo. Aftalen kan også blive en case for hvordan interregional-bilisme, kan omlægges til tog og delebilisme. 5 DTU Transport TU data, Datasæt: TU0612v1 -Antal rejser på en gennemsnitlig hverdag med primærformål uddannelse eller arbejde, for rejser med primæropholdssted i Københavns kommune, gennemsnit <DVS kun beregnet for Københavnere> 25

26 4.2.4 Indkøbscenter (anonymiseret) En del af Indkøbscenter s medarbejdere bor i Dragør, møder samtidigt og får fri samtidigt. I dag kører de alle i bil på arbejde, da der er relativt dårlige kollektive trafikforbindelser til Dragør. Der blev på baggrund af virksomhedens transportvaneundersøgelse, gennem Formel M, udviklet en koncept hvor de 16 medarbejdere bosidende i Dragør er delebilmedlemmer, og hvor der placeres fire biler i Dragør på to placeringer der er specielt udvalgt ift. medarbejdernes bopæl. Medarbejderne får en fast morgen- og aftenreservation på en time, og bilen får i modsætning til normalt to baser, en dagsbase ved Indkøbscenter og en aften/weekend-base i Dragør. På den måde lægger pendlerne ikke beslag på bilen hele arbejdsdagen som ellers er problemet med delebiler til pendling. I løbet af dagen kan bilen reserveres til brug for f.eks. mødekørsel af andre virksomheder omkring Indkøbscenter, om aftenen og i weekenden kan bilen bruges af private borgere i Dragør. At bruge en delebil som samkørselsbil har yderligere den fordel at det ikke er en af kollegaernes privatbiler, der er ikke penge mellem kollegaerne som alle afregner individuelt med LetsGo. På den måde bliver samkørsel i delebil, lidt som at køre med samme bus til arbejde, og de enkelte er mere uafhængige af hinanden individuelt. Konceptet er endnu ikke afprøvet, og der er ikke taget yderlige skridt til dette. 7:00 8:00 8:00 16:00 17:00 7:00 16:00 17:00 Fig. 1 Model for brug af delebil til samkørsel hvor bilen har to forskellige faste baser, differentieret af tidsrummet 26

27 4.2.5 Geelmuyden.Kiese Kommunikationsbureau beliggende I Indre By, deltog i en halvårlig test på baggrund af en medarbejderanalyse, med en svarprocent på 20%. Medarbejderne havde gennemsnitligt 7,1 km til arbejde og brugte alle cykel eller kollektiv trafik til pendling. Efter pilottesten på 6 måneder er Geelmuyden.Kiese fortsat som almindeligt medlem herefter på baggrund af en analyse der viste at en stor andel af omkostningen til taxa kunne nedsættes med % ved brug af delebil, bruger fortrinsvis elbiler. Der står 3 el-biler ved Vor Frue Kirke, som er blot 150 meter fra Geelmuyden.Kieses kontorer. Sådanne parkeringsforhold er meget attraktive og medarbejdere i egen bil vil ikke kunne parkere tættere på kontoret Hospital i Region Hovedstaden (anonymiseret) Hospitalets problemstilling er mangel på parkeringspladser til ansatte og patienter/besøgende. Situationen er forværret af at den pågældende kommune har nedlagt parkeringsvagter. Da Hospitalet ikke kan udvide arealet til parkering, er man nødt til at bygge i højden, og det er en kostbar affære og gør bilpendlere til dyre medarbejdere. Derfor var man interesseret i at se på delebiler som et instrument til at nedbringe bilpendling. Analysen viste at der også var et markant forbrug på taxakørsel mellem Region H s hospitaler og Regionsgården, sidstnævnte kunne man spare omkring en halv million på årlig basis ved at bruge delebiler i stedet. Der vil derfor være potentiale for at opstille omkring 10 biler efter indkøring af ordningen. I tillæg er der lavet et medarbejdertilbud, så medarbejdere i stedet for egen bil kan bruge delebil, placeret ved deres arbejdsplads. Når de har brug for bil i fritiden, kan de reservere den med deres private login og tage bilen med hjem. Kombinationen af at arbejdspladsen bruger et vist antal biler i dagtimerne, let og billig adgang for de ansatte, kampagner på arbejdspladsen der sikrer et højt kendskab, og et hospital der ligger tæt ved etagebebyggelse, kan gøre delebiler til en succes for arbejdspladsen og lokalmiljøet over en meget kort tidshorisont. Hospitalet er endnu ikke medlem og nærmere aftale afventes Jysk Erhvervscenter (anonymiseret) Jysk Erhvervscenter havde i forvejen en aftale med en anden delebiloperatør, der dog lukkede ned, hvorfor man var interesseret i et samarbejde med en anden leverandør. Der blev på denne baggrund etableret en rammeaftale med LetsGo. I flere af virksomhederne i Jysk Erhvervscenter er virksomhedsanalysedelen gennemført og det er på vurderet hvorvidt delebiler er et attraktivt alternativ for virksomheden. Rammeaftalen og de 27

28 enkelte analyserne har banet vejen for at der er etableret en dialog med en række af de involverede virksomheder om indmeldelse i LetsGo Kommunernes Landsforening I lighed med Indkøbscenter fik Kommunernes Landforening udarbejdet en analyse af delebilsmulighederne for deres transportmix i relation til den transportvaneundersøgelse der allerede er udarbejdet af Formel M-projektet vedr. grøn transport i Ørestad, som Københavns Kommune og Miljøpunkt Amager er fælles om. Præsentationen er vedlagt som bilag 7. Kommunernes landsforening er ikke medlem Ballerup Kommune Analysen af Ballerup Kommune har ligeledes taget udgangspunkt i det analysearbejde der har været lavet i Formel M-regi. Dette viste en række perspektiver som Ballerup Kommune vil arbejde videre med i deres transportprojekt, og der blev identificeret muligheder omkring anvendelse af delebiler i stedet for taxa kørsel. I et lidt større perspektiv skal der ses på muligheden for at bruge LetsGo s knowhow og hardware/software-platform til flådestyring og ressourcedeling af bilflåden i kommunen. Endelig laves der et inspirationsoplæg om hvilke konsekvenser og muligheder der er for at Ballerup Kommune frem for at bruge egne biler til persontransport bruger delebiler som en del af en større flåde af delebiler som derfor både sikrer kommunen bedre fleksibilitet, økonomi og lavere kørselsomkostninger. Samtidig vil det skabe grundlag for en delebilordning i Ballerup med medlemmer. En delebilordning af den størrelse i en Kommune af Ballerups størrelse og med Ballerups både højklassede kollektive transport og meget cykelvenlige by og afstande vil have en mærkbar effekt på hvordan trafik afvikles i kommunen og udgifter til vej og parkering. Præsentationen er vedlagt som bilag Kolding Kommune I mange kommuner er der en tradition for en delvist decentral styring af kommunens bilflåde, og med øgede krav til effektiv drift og et væsentligt arbejde med styring af leasingkontrakter mv. er der en øget interesse i flådestyringsværktøjer til at sikre både lavere CO 2 -udledning og omkostninger. Dette er bl.a. perspektivet i Kolding hvor der er blevet diskuteret at bruge LetsGo s knowhow og hardware/software-platform. LetsGos flådestyrings og delingssystem kan holde styr på bilerne i det daglige med GPS, man kan dele bilerne på tværs af kommunen. Så selv om bilparken kun bruges af kommunen selv, er der mulighed for at udnytte og reducere bilparken. Konceptet er blevet benævnt corporate carhsharing og det vurderes, at være attraktivt for mange virksomheder til styring og optimeret udnyttelse af egen flåde. 28

29 Københavns Kommune, Socialforvaltningen I Københavns Kommune køber man ikke benzin/diesel personbiler efter 1/ Derfor var muligheden for at bruge el-biler der står fast tæt ved Døgnkontakten særligt attraktiv. Delebilmodellen passer også godt til en organisation der akut kan have behov for at skulle bruge bil døgnet rundt, året rundt. Analysen af Døgnkontakten viste at der kunne spares ca. 20% ved at skifte fra udlejningsbiler til delebiler Hedensted Kommune Hedensted Kommune, som er sammenlagt med Juelsminde og Tørring under kommunereformen, ligger i den østjyske millionby, men grundet geografien er det en tyndt befolket kommune med ringe vilkår for at lave et stærkt, kollektivt trafiktilbud. Sammen med Hedensted kommune er mulighederne for at kommunens personbiler outsources og transportbehovet dækkes med delebiler/borgerbiler blevet analyseret. Bilerne skal placeres spredt over kommunen, så de både er nemt tilgængelige for borgere og for kommunens medarbejdere. Dernæst arbejdes der på en landsbypedel-model, således at borgere der ikke har kørekort også har mulighed for at være medlem og f.eks. selv kan stille bil til rådighed hvis der er en anden borger eller landsbypedel der kan køre dem. På den måde kan delebiler blive et alternativ til kollektiv transport, ligeledes vil f.eks. 9-personers minibusser der kan køres med almindeligt kørekort bruges bredt af kommunens institutioner, skoler og foreningslivet. Projektet vil betyde, hvis implementeret fuldt, at Hedensted vil blive den by i Danmark der i forhold til befolkningsstørrelsen har højest delebildækning. Projektet dimensioner er for omfangsrigt til at Hedensted (eller Letsgo) umiddelbart selv kan finansiere det, og som led i projektet, blev det aftalt at søge Trafikstyrelsens pulje for tilskud til kollektiv trafikprojekter i tyndt befolkede områder, og Tetraplan blev inddraget som projektpartner. Ansøgningen er sendt til Trafikstyrelsen primo Helsingør Kommune Teknik og miljøforvaltningen har fået tilsendt et oplæg om etablering af delebil-parkeringspladser. LetsGo ønsker umiddelbart at etablere sig når det bliver muligt. Blandt borgere i Helsingør er der også en stor interesse for delebiler, der er blandt andet en Facebookgruppe med 84 medlemmer der prøver at tiltrække en delebilordning. Oplægget er vedhæftet som bilag Herning Kommune Kommunen har på baggrund af en analyse af om man skulle erstatte en udtjent puljebil, eller indmelde rådhusetsmedarbejdere i Letsgo, fundet frem til en løsning med egne puljebiler med delebiler. Følgelig er der indgået en aftale om at alle rådhusets medarbejdere med kørselsbehov kan blive indmeldt i LetsGo. 29

30 I tillæg er der lavet et medarbejdertilbud, så medarbejdere i stedet for egen bil kan bruge delebil, placeret ved deres arbejdsplads. De dage de har brug for bil i fritiden, kan de dermed reservere en delebil med deres private login og tage bilen med hjem Gladsaxe Kommune Samarbejde omkring boligforeninger og på længere sigt erhverv og fast etablering af delebiler i Gladsaxe. Gladsaxe har en bredt varieret beboelse og befolkningssammensætning der formentlig minder om Brønshøj og Valby hvor delebiler fungerer fint for både LetsGo og Hertz Gentofte Kommune Normale fordomme ville måske tilsige at Gentofte ikke var relevant ift. delebilisme, men hvis man ser på bilejerskabet 6 ligger Gentofte i midten af Region Hovedstads kommuner med et fald i andelen af husstande der har bil, mens 2011 og 2012 var rekordår i nybilsalg, og andelen af husstande med bilrådighed i landet er i vækst i samme periode. Dette kan betyde at det høje serviceniveau for kollektiv betjening og cykelafstand til København har højere betydning for bilejerskabet, end husstandsindkomst. Det samme mønster ser man i det øvrige land - når man kommer til Aarhus, falder bilejerskabet til samme niveau som i Region Hovedstaden, og jo længere væk man kommer fra de større byer, desto mere stiger bilejerskabet per husstand. Som udgangspunkt havde kommunens egne medarbejdere den samme holdning at i Gentofte har man bil, men statistikken viser et andet billede. Under feltarbejdet i Gentofte nævnte mange specielt at de primært cyklede i stedet. Forvaltningen har i forlængelse af dialogen bedt om et oplæg som de kan fremlægge for byrådspolitikkerne vs Kommune/Landsdel Bilejerskab Vækst +/- København 28,0% -1,9% Frederiksberg 35,5% -3,5% Region Hovedstaden 47,2% -0,3% Albertslund 50,2% -0,8% Rødovre 51,6% 2,7% Hvidovre 52,8% 3,5% Gladsaxe 52,9% 3,1% Brøndby 53,6% 2,5% Lyngby-Taarbæk 53,8% 1,4% Ishøj 54,0% 1,3% Glostrup 54,1% 1,2% 6 Teknisk set det som Danmarks Statistik betegner som bilrådighed, dvs. ejede biler, leasede og firmabiler. 30

31 Herlev 55,6% 4,3% Ballerup 56,3% 0,2% Tårnby 56,8% 2,7% Gentofte 58,2% -1,3% Helsingør 58,9% 2,6% Høje-Taastrup 59,5% 2,2% Hele landet 59,7% 1,4% Fredensborg 66,4% 0,5% Rudersdal 66,5% 0,5% Hillerød 66,7% 1,8% Halsnæs 67,0% 1,7% Furesø 68,2% 0,5% Hørsholm 68,4% -1,5% Vallensbæk 68,7% -1,3% Dragør 69,7% 1,0% Frederikssund 70,9% 0,7% Gribskov 73,2% 1,1% Allerød 75,7% 1,6% Egedal 78,6% -0,2% Tabel 11- Opgørelse over husstandenes bilrådighed og vækst i bilrådighed over de sidste 5 år. Som det fremgår er bilejerskabet i tilbagegang i Centralkommunerne, Gentofte, Hørsholm, Albertslund, Vallensbæk og i Egedal. Dette er sket til trods for, at både 2011 og 2011 var et rekord salgsår for nybiler i Danmark. Tilbagegangen er så markant, at der for hele Region Hovedstaden er et svagt fald i bilparken. Ser man på biltyper er faldet sket fortrinsvis for 4- hjulstrækkere på gule plader, som dog ikke opvejes af den voldsomme vækst i salget af små 4-personers biler til under i nyvognspris. Kilde: Danmarks Statistik Greve Kommune & Greve Erhvervscenter Greve Kommune er den første kommune blandt LetsGo s medlemmer. Greve bruger ligesom Herning delebiler som buffer-bilpark til deres egne puljebiler og får på den måde en bedre kørselsøkonomi på deres resterende vognpark og udsvingene i efterspørgslen på puljebiler. Princippet er at i alle bilflåder variere brugen af de enkelte biler meget, jo bedre udnyttelse man kan have af færre biler jo bedre økonomi pr. km kørt. Hvis man skal reducere flåden, og øge udnyttelsen, for man fra tid til anden kapacitetsproblemer, dem løser man ved at bruge delebiler som reserveflåde. Der etableres delebiler ved Greve erhvervscenter 31

32 Fig. 2 Model for outsorucing af de mindst økonomiske puljebiler. Virksomheder kan ofte med økonomisk fordel forfølge en strategi hvor de ejer eller lease biler, samtidig med at de benytter delebiler. Herved vil de kunne reducere antallet af egne biler og øge kapacitetsudnyttelsen på disse, og bruge delebiler til at sikre kapacitet i peak-perioder Ishøj Kommune Ishøj kommune har vidst interesse for delebiler, og da kommunens husstandes bilrådighed ligger i regionens lavere ende, er Ishøj absolut interessant mht. til private borgere. Derimod er erhvervslivet distributions- og produktionstungt i stil med f.eks. Greve, så fra et erhvervssynspunkt vil det derfor være tilrådeligt at afvente resultatet af pilotprojektet i Greve. Kommunens erhvervschef er også åben for at medtage delebiler som et tema i kommunens erhvervsnetværk. Dette har ikke været muligt at nå inden for projektperioden Egedal og Frederikssund kommuner Begge kommuner har været positive overfor samarbejde, og især Frederikssund ser det som en mulighed for at supplere den kollektive transport som udover S-togslinjen er begrænset ift. Hovedstads-kommunerne. Det meget høje bilejerskab i kommunerne på hhv. 71 % og 79 % gør dog at man nok bør overveje at opbygge netværket af biler langs S-togsnettet ind mod København først, frem for f.eks. at tage Frederikssund først og så Herlev og Ballerup senere Hvidovre Kommune Gennem et pilotprojekt med COOP og medlemsbladet Samvirke er der etableret kontakt med Hvidovre Kommune som er positive over for delebiler, og de første faste placeringer af LetsGodelebiler i kommunen bliver etableret inden skolesommerferien Fremtidig geografisk udbredelse Kommuner hvor det vurderes at der umiddelbart kan etableres delebiler, så længe kommunen har et minimum af ønske om at deltage i etablering af p-pladser og borgerinformation: Odense, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Gentofte, Helsingør, Hillerød, Kastrup, Ballerup, Glostrup, Ishøj og Vallensbæk. 32

33 Som andet niveau ses: Vejle, Kolding, Fredericia, Aalborg, Frederikssund, Egedal, Dragør. I Roskilde, Køge, Albertslund, Furesø og Lyngby er der allerede etableret velfungerende delebilorganisationer, og af hensyn til at etablere delebiler som et udbredt dækkende alternativ til egen bil bør der fokuseres på kommuner. 33

34 4.4 Mulige nye koncepter I det følgende præsenteres en række forslag til koncepter, services og ændrede vilkår for brug af delebiler. De forskellige forslag udgør et resultat af de mange virksomhedsanalyser samt dialogen med repræsentanter fra virksomhederne, og de mange interviews Geografisk udbredelse For en stor andel af de interviewede virksomheder udgør den begrænsede geografiske udbredelse af delebilordninger en barriere for brug af delebiler. Man skal ikke meget udenfor Københavns Kommune grænse før udbredelse næsten svinder ind til nul. Enkelte andre større byer i Danmark har Letsgo, Hertz Delebiler eller begge, og i resten af landet er udbredelse ikke eksisterende eller en lokal frivilligt baseret ordning på 3-10 biler. Delebiler skal gerne være tæt ved virksomheden, helst på virksomheden eller lige foran, der må meget gerne være så tæt et net, at medarbejdere også har placeringer i nærheden af deres hjem, og så nævnes placeringer ved lufthavne utrolig ofte, når man taler geografi med erhvervskunder. Hvis man sammenligner fjerntogstrafikken med inderigsluftfarten, er de store banegårde og s- togsstationer måske endnu mere nærliggende Ændret time/dags-prissystem Differentierede priser henover døgn og uge, kan skabe grobund for en bedre udnyttelse af flåden. I dag er Hertz s, LetsGo s og de øvrige delebiloperatørers prissystem baseret på en relativt høj timepris der så falder efter længden af reservationens varighed: efter 6 timer, efter 24 timer og efter en uge. En time koster det samme uanset hvornår på døgnet og ugen den reserveres. Af hensyn til at tiltrække erhverv er der dog en undtagelse: erhvervsmedlemmer (kræver cvr-nr.) hos LetsGo får 20 % rabat på time/dagspris mellem mandag kl. 07 og fredag kl. 15. Alternativt kan man variere timeprisen over døgnet, så man har tre priser: Laveste A-pris 23-07, medium B-pris og premium C-pris På denne måde får man et gennemskueligt prissystem der tager udgangspunkt i efterspørgslen. 34

35 Fig. 2 Alternativ prismodel for brug af delebil Det vil dog næppe være realistisk ikke at skulle have en rabatsats for længere perioder som ugebasis, hvis man både skal levere en prissætning til medlemmerne som alternativ alle normale typer bilbrug, både ferierbrug og til kortere ærinder. Uden denne kombination bliver delebiler enten primært en erstatning for taxa i stil med Autolib og Car2Go der afregnes per minut og har en meget høj timepris omkring kroner (2-3 gange over DK delebil niveau), og hvis man ikke kan de korte 1-6 timers ture, er det blot en anden måde at leje bil på. En enkelt organisation (Københavns Kommune, Døgnkontakten) der er blevet medlem som led i projektet har også indikeret hvordan nogle virksomhedstyper bryder med den eksisterende time/dags/uge prismodel. Medlemmet har aktivitet døgnet rundt, ugen rundt og dermed meget spredt bilbrug, og på grund af den relativt høje døgn- og ugerabat kunne det bedre betale sig at reservere bilen i hele uger, end 3, 4 eller 5 gange af f.eks. 2 timer i døgnet. På samme måde bør man se på om forskellige brugeres reservationer inden for et givet tidsrum skal tilgodeses med mængderabatten på tid. F.eks. kan man glimrende forestille sig at ACME A/S har to medarbejdere der hver især reserverer 3 timer - virksomheden har dermed bilen i seks timer og skulle, hvis bilen var reserveret af samme bruger, have betalt for en time mindre, da prisen for 6 timer er det samme som for 5. Har Acme A/S også brug for bilen 6 timer om aftenen betaler de faktisk samme pris som havde de reserveret bilen for hele dagen. Det er der nogen virksomheder der har svært ved at se logikken i. 35

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Eldelebiler på hospitaler

Eldelebiler på hospitaler Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Indhold Hvem er vi? Eksempler på projekter Partnerskaber for indkøb af elbiler Indkøbssamarbejde for elbiler Hvorfor et indkøbssamarbejde? Hvad har vi opnået? Næste

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Flextur i Frederikssund Kommune

Flextur i Frederikssund Kommune Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

4. Det fremadrettede arbejde.

4. Det fremadrettede arbejde. Til: Den Administrative Koordinationsgruppe vedrørende rammeaftaler på det sociale område Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Rådgivning Nordsjælland

Rådgivning Nordsjælland Kommune/region Allerød Egedal Fredensborg Resultatet af Trafikbestilling 2015- maj 2014 Rådgivning Nordsjælland Der oprettes en ny linje 338E Allerød st. Vassingerød. Linjen kører med halvtimedrift i myldretiderne

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Trafikplan 2016. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. september 2015 Thomas Damkjær Petersen 10 Trafikplan 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen godkender tidsplanen for Trafikplan

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg

Læs mere