RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013"

Transkript

1 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Fax

2 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013

3 Titel : Tilslutning af biometan til naturgasnettet Rapport kategori : Kunderapport Forfatter : Torben Kvist Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; \\filsrv\projekt\739\46 Tilslutning af biogas til gasnettet\rapportering\nettilslutning_final.docx Sagsnavn : Tilslutning af biometan til gasnettet

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Baggrund Opgradering og gaskvalitet Tilslutning af opgraderet biogas til naturgasnettet Kontrol og måling Odorisering Trykregulering Afsætning Afregning Afsætning af biometan Afregning af gaskunder Metoder til sikring af korrekt afregning Brændværdijustering Injektion af biometan ved M/R-station Sektionering af gasnet Beregn brændværdi vha. Quality tracker Hvor i gassystemet tilsluttes biometan? Ansvarsforhold Økonomiske konsekvenser af regelændring Afgrænsning Beregning af tilslutningsomkostningernes størrelse Betydning for gasforbrugerne Nettilslutnings- og opgraderingsomkostninger Afholdelse af netselskabernes omkostninger Beregningsgrundlag for henførbare omkostninger Referencer Bilag Bilag A Bilag B Afregning af gaskunder Illustration af tilstedeværelse af gasfronter i gasnet

5 DGC-rapport 2 1 Indledning Nærværende rapport belyser forskellige forhold i relation til tilslutning af opgraderet biogas til naturgasnettet. Det drejer sig om såvel tekniske og økonomiske forhold som de rammebetingelser, området er underlagt. Opgaven er løst for Energistyrelsens Biogastaskforce af Dansk Gasteknisk Center a/s på baggrund af bl.a. informationer fra gasselskaberne, HMN Naturgas, Naturgas Fyn og DONG Gas Distribution og E.ON Danmark.

6 DGC-rapport 3 2 Baggrund Flere aktører mener, at biogasproducenterne skal betale en for stor del af omkostningerne ved at tilslutte biogassen til naturgasnettet, da de med det nuværende regelsæt skal betale de direkte henførbare omkostninger ved nettilslutningen. I stedet foreslås, at reglerne ændres, så der indføres regler for indpasning af vedvarende gasser i gassystemet, som er parallelle med de gældende regler i elsystemet. Biogasproducenten bør således afholde omkostningerne frem til tilslutningspunkt på nærmeste 4 bar net, svarende til elproducenters tilslutning på 10 kv nettet, hvorefter det samlede energisystem foretager de eventuelt nødvendige systemtilpasninger. Formålet med denne rapport er at belyse fordele, ulemper og konsekvenser af, at der for tilslutning af biogas til naturgasnettet udarbejdes en parallel regel til reglen for nettilslutning af kraftvarmeværker 2.1 Opgradering og gaskvalitet Biogas kan afsættes via naturgasnettet. Det kræver, at gassen opgraderes og renses, sådan at den har en kvalitet, der lever op til de krav, der er til gas i naturgasnettet. Det indebærer at gassens indhold af CO 2, O 2, H 2 S (svovlbrinte), fugt m.v. reduceres til et givet niveau. Disse krav til gaskvaliteten er beskrevet i Gasreglementets afsnit C12. Alle gasforbrugende apparater, der forsynes fra naturgasnettet, skal kunne fungere sikkert, med enhver gas, der lever op Gasreglementets krav. Det betyder, at alle apparater også skal kunne fungere tilfredsstillende og sikkert på vilkårlige blandinger af opgraderet biogas og naturgas herunder 100 % opgraderet biogas. 2.2 Tilslutning af opgraderet biogas til naturgasnettet Efter biogassen er opgraderet, kan den tilsluttes naturgasnettet. Nettilslutningen omfatter mere end blot at koble den opgraderede biogas til naturgasnettet. Nettilslutning inkluderer følgende forhold: Kontrol og måling Dette indebærer kontinuerte og periodiske målinger af den opgraderede biogas sammensætning med henblik på at kunne dokumentere, at gassen lever op til de krav, der stilles til gassen som beskrevet i Gasreglementets afsnit

7 DGC-rapport 4 C12. Desuden skal den injicerede energimængde bestemmes, hvilket inkluderer flow- og brændværdibestemmelse Odorisering Den opgraderede biogas tilsættes odorant dvs. et lugtstof inden den injiceres. Det gøres for at kunne detektere en eventuel lækage i gassystemet eller i det gasforbrugende apparat Trykregulering Trykket i den opgraderede biogas er ofte højere end de 4 bar, der normalt er det maksimale driftstryk gasdistributionsnettet. Af hensyn til nettets integritet skal det beskyttes mod overtryk Afsætning Ofte vil et lokalt distributionsnet ikke kunne aftage hele biogasproduktionen. Det kan bl.a. skyldes, at gasforbruget er lavt i sommerperioden. Når gasforbruget i en periode er lavere end produktionen, vil det være nødvendigt at afsætte den overskydende del af den opgraderede biogas via et andet gasnet. Det vil ofte indebære kompression til et højere trykniveau Afregning Gaskunderne har krav på, at de afregnes med en tilfredsstillende nøjagtighed. Det er én af gasdistributionsselskabernes forpligtelser at sikre dette. 2.3 Afsætning af biometan 4 bar nettene har som nævnt en begrænset kapacitet. Det betyder, at i sommerperioderne vil de fleste af disse net ikke kunne aftage en gasmængde svarende til produktionen af biometan. Det vil i disse situationer være nødvendigt at komprimere en del af gassen til fx 40 bar og afsætte den overskydende gas til fordelingsnettet. Hvis der ikke er et egnet 4 bar net i nærheden af opgraderingsanlægget, kan man vælge at afsætte hele produktionen af biometan via fordelingsnettet og i visse tilfælde også transmissionsnettet, der kan have et tryk på op til 80 bar.

8 DGC-rapport 5 En kompressor til komprimering af 1000 m 3 /h biometan fra 4 til 40 bar koster omkring 4 mio. kr. Driftsomkostninger i form af el beløber sig til ca. 8 øre/m 3, og drifts- og vedligeholdsomkostninger er ca kr./år /1/. De samlede omkostninger til kompression af 650 m 3 /h biometan, svarende til omkring 1000 m 3 /h biogas, bliver 0,2 kr./m 3 CH 4. Hvis der i stedet er tale om den dobbelte gasmængde, reduceres den specifikke omkostning til 0,15 kr./m 3 CH 4. Ca. halvdelen af omkostninger er fasteomkostninger og ca. halvdelen driftsomkostninger, der afhænger af den komprimerede gasmængde /1/.

9 DGC-rapport 6 3 Afregning af gaskunder Gasdistributionsselskaberne er forpligtet til at sikre, at de danske gaskunders gasforbrug afregnes med tilfredsstillende nøjagtighed. Det kan være en udfordring, eftersom brændværdien af en opgraderet biogas, der lige netop lever op til gasreglementets krav, har en brændværdi, der er mere end 10 % lavere end brændværdien af typisk dansk naturgas fra Nordsøen. Afregningsproblematikken er illustreret i Figur 1. Illustrationen viser et gasdistributionsnet, der forsynes med naturgas fra venstre side og med opgraderet biogas fra højre side. Det betyder, at de gaskunder, der ligger nærmest naturgasnettet, primært vil blive forsynet med naturgas, og at kunderne nærmest det sted, hvor biogassen injiceres, primært vil blive forsynet med opgraderet biogas med en lavere brændværdi end naturgas. Figur 1 Illustration af afregningsproblematikken, når et gasnet forsynes forskellige steder med gas, der ikke har samme brændværdi. Fra /2/. I et gasnet som det, der er illustreret i Figur 1, hvor der injiceres fx opgraderet biogas et sted og naturgas et andet sted i nettet, vil der være en forholdsvis veldefineret skilleflade, hvor der er naturgas på den ene side og opgraderet biogas på den anden. For yderligere information henvises til Bilag 2. Energiforbruget hos den enkelte kunde beregnes med udgangspunkt i det målte forbrug og en afregningsbrændværdi for området. Afregningsbrændværdien er den brændværdi, der anvendes af distributionsselskaberne til omregning af den leverede gasmængde (målt volumen og angivet som m 3 n) til energi (angivet som kwh ø - øvre brændværdi).

10 DGC-rapport 7 Den maksimalt tilladelige fejl på allokering af afregningsbrændværdien er +2 % på årsbasis. Dette krav gælder for kunder med et normalt gasforbrug 1. Kravet er fastlagt af distributionsselskaberne i samarbejde med DGC på baggrund af en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk hensigtsmæssigt ved realistiske scenarier for gaskvalitet. 3.1 Metoder til sikring af korrekt afregning I det følgende beskrives forskellige måder, hvorpå man kan sikre, at gaskunderne afregnes tilfredsstillende Brændværdijustering I lande som Sverige og Tyskland tilsættes propan til biometan, inden den injiceres, sådan at den har en brændværdi svarende til den naturgas, der er i gasnettet. Fordele Enkel og effektiv. Lave investeringsomkostninger. Ulemper Høje driftsomkostninger i form af propan. Der skal anvendes en propanmængde svarende til ca. 20 % af energien i biometan/propanblandingen. Det betyder, at et lokalt distributionsnet kan aftage op til 20 % mindre biometan uden at skulle komprimere gassen og afsætte den via et fordelingsnet. Propan er ikke grøn Injektion af biometan ved M/R-station Hvis biometan injiceres i et gasnet ved en M/R-station, der også forsyner gasnettet med naturgas, sikres, at ingen gaskunder systematisk modtager en gas med en anden brændværdi end andre gaskunder. Gaskvaliteten vil variere, afhængigt af forholdet mellem opgraderet biogas og naturgas, men metoden vil sikre, at kravene til korrekt afregning vil være overholdt. Metoden virker dog kun i de tilfælde, hvor der ikke injiceres anden gas nedstrøms i 1 Normalt gasforbrug er her defineret som: maksimalt timeforbrug > 200 årsforbrug

11 DGC-rapport 8 forhold omtalte M/R-station. Omkostninger forbundet med denne løsning vil bestå af omkostning til etablering af ledning fra opgraderingsanlægget til M/R-stationen. Fordele: Ingen omkostning til propan Ulemper: Afhængigt af hvor langt der er til nærmeste M/R-station, kan løsningen indebære en betydelig omkostning til etablering af ledning til nærmeste M/R-station Løsningen eliminerer kun afregningsproblematikken, i de tilfælde alt opgraderet biogas kan afsættes via et distributionsnet Sektionering af gasnet Det kan være en mulighed at opdele gasnettet i flere delnet og bestemme brændværdien vha. af måling i de enkelte delnet. Gaskunderne afregnes ud fra en brændværdi, der er gældende for den del af gasnettet, som de forsynes fra. Fordele Sparer driftsomkostning i form af propan eller en investeringsomkostning i form af etablering af gasledning til M/R-station. Ulemper Metoden indebærer omkostning til investering og drift af gaskromatograf(er) til bestemmelse af brændværdien i de enkelte sektioner af gasnettet Beregn brændværdi vha. Quality tracker Allerede i dag beregner Energinet.dk brændværdi af den gas, der forsyner de enkelte fordelingsnet. Der findes et produkt på markedet til bestemmelse af lokale brændværdier i distributionsnet. DGC har analyseret metodens egnethed i danske distributionsnet /5/, og gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling har iværksat et projekt, hvor metoden testes.

12 DGC-rapport 9 For yderligere information om håndtering af afregningsforhold for gassystemer, der forsynes med gasser med forskellig brændværdi, henvises til Bilag Hvor i gassystemet tilsluttes biometan? Som det fremgår af ovenstående, er der forskellige metoder til håndtering af den udfordring, der ligger i at forsyne et gasnet med gasser, der har forskellig brændværdi. Det er ikke muligt at udpege ét tilslutningspunkt som værende stedet for tilslutning af biometan til naturgassystemet. Det vil afhænge af en række lokale forhold som: Mængden af biometan Gasforbruget i det nærmeste net Afstand fra opgraderingsanlæg til M/R-station. Oftest vil det dog være fordelagtigt at tilslutte biometan ved nærmeste 40/4 bar eller 19/4 bar M/R-station. Dette tilslutningskoncept bevirker, at afregningsproblematikken er elimineret for den del af biometanen, der afsættes via 4 bar nettet. Parallelt med M/R-stationen vil der blive installeret en kompressor, der komprimerer overskydende biometan og afsætter den via fordelingsnettet.

13 DGC-rapport 10 4 Ansvarsforhold I henhold til VE-loven er netejer i områder forsynet med naturgas forpligtet til at tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet /6/. Loven anfører desuden, at Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen. Netejeren skal gennemføre måling af gaskvaliteten som foreskrevet i Kontrolmanual for måling af bionaturgas til distributionsnettet. På baggrund af disse målinger kan netejer afvise den opgraderede biogas /4/. I henhold til naturgasforsyningsloven /11/ har opgraderingsejer ansvaret for, at den opgraderede biogas, som tilføres gasnettet, opfylder kravene i Gasreglementet og eventuelle supplerende krav stillet af netejer. Dette er videreført i Regler for Bionaturgas med den konsekvens, at hvis opgraderingsejer leverer opgraderet naturgas til netejer, som ikke overholder kvalitetskravene (herunder gasreglementet), skal opgraderingsejer holde netejer skadesløs for Netejers fulde direkte tab Netejers indirekte tab i form af krav, som forbrugere eller tredjemand kan rejse over for netejer Netejers øvrige indirekte tab, hvis opgraderingsejer har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Dette gælder dog ikke, hvis Tabet ikke er blevet behørigt begrænset ved at afbryde modtagelsen gassen pga. noget, netejer har gjort eller undladt at gøre Netejer inden levering er blevet underrettet om den manglende opfyldelse af kravene Den manglende overholdelse af kvalitetskravene skyldes forhold, som netejer er ansvarlig for. Netejeren skal udføre kontinuerte bestemmelser af bl.a. wobbetal, fugt, H 2 S og periodiske målinger af stoffer som ammoniak og siloxaner /8/. Det må med rimelighed forventes, at netejeren afbryder for injektion af den opgraderede biogas, hvis målingerne viser, at gassen ikke lever op til specifikationerne.

14 DGC-rapport 11 Netejeren har ikke mulighed for at forhindre, at stoffer, der ikke måles for, injiceres i gasnettet. Hvis fx et sådant stof er til stede i gassen, og det forårsager skade, vil netejer ikke kunne have forhindret skaden. I det tilfælde vil ejeren af opgraderingsanlægget være erstatningspligtig. Om biogasproducenten risikerer at blive stillet over for erstatningskrav, afhænger helt af den måde, biogasproducent og opgraderingsejer har organiseret sig på. Hvis biogasproducent og opgraderingsejer er en og samme juridiske person, vil et erstatningskrav selvsagt også ramme biogasproducenten. Hvis biogasproducent og opgraderingsejer ikke er samme juridiske person, vil netejers erstatningskrav blive rettet mod opgraderingsejer. Systemet med, at alle henførbare omkostninger skal afholdes af opgraderingsejeren, har nogle konsekvenser. Det betyder blandt andet, at Prisen for nettilslutningen vil være meget afhængig af lokale forhold såsom forbrug i det nærmeste 4 bar net. Hvis der allerede er et anlæg, der afsætter via det lokale net, kan det blive betydeligt dyrere for et evt. kommende anlæg at afsætte via samme net. Tilsvarende kan det blive billigere for anlæg nummer to, hvis det kan udnytte investeringer, der allerede er afholdt af det første anlæg, der blev koblet på nettet. Til sammenligning skal et biogasfyret kraftvarmeværk afholde omkostninger til tilslutning på nærmeste 10 eller 20 kv elnet uanset om elnetselskabet vælger af tilslutte anlægget ved andet net eller ved et andet spændingsniveau.

15 DGC-rapport 12 5 Økonomiske konsekvenser af regelændring Som tidligere nævnt er et af målene med denne opgave at belyse konsekvenserne af, at der udarbejdes en regel for tilslutning af biometan, som er parallel med reglen for tilslutning af et kraftvarmevarmeværk til elnettet. For gassystemet vil det svare til, at en anlægsejer betaler en omkostning svarende til tilslutning til det nærmeste 4 bar net. 5.1 Afgrænsning I det følgende er der regnet på de økonomiske konsekvenser af en sådan evt. regelændring. I forbindelse med beregningerne er det antaget, at tilslutning til nærmeste 4 bar net inkluderer følgende Opgradering af gassen, så den lever op til kravene beskrevet i Gasreglementets afsnit C12 Fremføring til nærmeste 4 bar net Måling og kontrol af gaskvalitet og gasmængde Trykregulering og odorisering Evt. tryksætning til 4 bar. Der er regnet med, at omkostninger hertil afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget. Den efterfølgende håndtering af den opgraderede biogas påhviler gasdistributionsselskaberne. Dette inkluderer at sikre følgende Korrekt afregning af gaskunder Den fysiske afsætning af biometan vha. kompressoranlæg. Alternativt kan afsætning i visse tilfælde sikres via netforstærkning i form af sammenkobling af fx to distributionsnet. I en ramme, hvor anlægsejer leverer opgraderet biogas ved nærmeste 4 bar net, er det antaget, at omkostninger til ovenstående afholdes af distributionsselskaberne. 5.2 Beregning af tilslutningsomkostningernes størrelse Til belysning af omkostninger til nettilslutning med de gældende regler og hvor stor en del af disse, der kan flyttes fra opgraderingsejeren og over på netejeren, er der bl.a. taget udgangspunkt i konkrete budgettal for 19 for-

16 DGC-rapport 13 skellige projekter i HMN s forsyningsområde, 8 i DONG Gas Distributions forsyningsområde og 5 i Naturgas Fyns forsyningsområde. For et af de fynske projekter er der regnet på tre forskellige gasmængder, hvilket resulterer i tre forskellige tilslutninger. På baggrund af budgetdata for ovennævnte projekter er den samlede specifikke omkostning (pris pr. kubikmeter metan) for nettilslutningen blevet beregnet for hvert af de enkelte anlæg. Desuden er det beregnet, hvor stor en del af denne omkostning, der er betinget af netejerens forpligtelse til at aftage hele gasproduduktionen og til at at sikre en korrekt afregning af gaskunderne. Herudfra er det beregnet, hvad omkostningen vil være, hvis ejeren af opgraderingsanlægget alene skal afholde omkostninger svarende til til tilslutning til nærmeste 4 bar net. Resultat af disse beregninger er vist i Figur 2 og Figur 3. Af Figur 2 ses, at tilslutningsomkostningerne afhænger af anlægsstørrelse, men også at der er ganske store forskelle på de samlede tilslutningsomkostninger for anlæg af samme størrelse. Figur 3 viser den samlede specifikke omkostning til nettilslutning, hvis ejeren af opgraderingsanlægget alene skal afholde omkostninger svarende til tilslutning til nærmeste 4 bar net. Heraf ses at forskellen i de medtagne tilslutningsomkostninger primært afhænger af anlægsstørrelsen, og at forskellen i tilslutningsomkostninger for anlæg af samme størrelse er beskeden. Beregningen viser, at omkostninger til sikring af korrekt afregning og afsætning af gassen oftest udgør den største del af de samlede tilslutningsomkostninger. I gennemsnit udgør omkostninger til tilslutning til nærmeste 4 bar net kun omkring 27 % af de samlede tilslutningsomkostninger.

17 DGC-rapport 14 Figur 2 Den samlede specifikke omkostning til nettilslutning Figur 3 Den samlede specifikke omkostning til nettilslutning, hvis ejeren af opgraderingsanlægget alene skal afholde omkostninger svarende til tilslutning til nærmeste 4 bar net I gennemsnit (energivægtet) for alle anlæg svarer de samlede tilslutningsomkostninger vist i Figur 2 til 0,25 kr./m 3 CH 4, hvilket er det samme som 7,0 kr./gj. Hvis opgraderingsejer alene skal afholde omkostninger svarende til at gassen injiceres i nærmeste 4 bar net, svarer det til 0,07 kr./m 3 CH 4, hvilket er det samme som 1,9 kr./gj. Denne omkostning dækker omkostninger til tilslutningsenheden, dvs.

18 DGC-rapport 15 Måling af gaskvalitet Måling af gasmængde Odorisering Trykregulering Anlægsarbejde i form af etablering af tilslutningsenhed og ledning til nærmeste 4 bar net. Måling af gaskvalitet skal sikre, at gassen, der injiceres, lever op til de formelle krav. Desuden anvendes målingen sammen med mængdemåling til afregning af leverandøren af biometan. Denne situation svarer til afbildningen vist i Figur 3. Ovenstående betyder, at 5,1 kr./gj vil blive flyttet fra ejeren af opgraderingsanlægget og over på netejeren, og dermed ultimativt gaskunderne, ved den foreslåede regelændring. Af de samlede nettilslutningsomkostninger på 0,25 kr./m 3 CH 4 udgør omkostningen til kompression ca. 0,14 kr./m 3 CH 4 og omkostninger, der direkte kan henføres til afregning af gaskunder, udgør 0,02 kr./m 3 CH 4. Fordelingen mellem kapitalomkostninger (capex) og driftsomkostninger (opex) fremgår af Tabel 1. Af de samlede tilslutningsomkostninger udgør omkostninger til kompression til et højere trykniveau, når det lokale distrubutionsnet ikke kan aftage gassen, i gennemsnit 57 %. Tilsvarende udgør omkostninger til sikring af korrekt afregning af kunder 9 % af de samlede tilslutningsomkostninger. Forskellen med alle tilslutningsomkostninger og omkostninger ved tilslutning til nærmeste 4 bar net er større end de viste omkostninger, der direkte kan henføres til afregning og til kompression. Der er en manko på 0,02 kr./m 3 CH 4. De 0,02 kr./m 3 CH 4 dækker over sparede omkostninger til ledninger, hvis opgraderingsejer ikke skal dække alle omkostninger til gasledning fra opgraderingsanlæg til injektionspunktet, men kun til nærmeste 4 bar net.

19 DGC-rapport 16 Tabel 1 Energivægtede gennemsnitlige tilslutningsomkostninger for opgraderingsejer, hvis vedkommende hhv. skal afholde alle tilslutningsomkostninger eller alene omkostninger ved tilslutning til nærmeste 4 bar net. Desuden er omkostninger til hhv. kompression og håndtering af gaskunder vist. kr./m 3 CH 4 Capex Opex Samlet Samlet 0,17 0,09 0,25 Nærmeste 4 bar net 0,06 0,01 0,07 Kompression 0,07 0,07 0,14 Afregning af gaskunder 0,017 0,006 0,023 Som vist ovenfor udgør kompressionsomkostningerne som gennemsnit mere end halvdelen af de samlede tilslutningsomkostninger. Det er den primære grund til den store variation, der er illustreret i Figur 2. For at illustrere dette er kompressionsomkostninger vist i Figur 4 for alle projekterne, som dette arbejde bygger på. Som det fremgår af Figur 5, varierer andelen af de samlede omkostninger, der udgøres af kapitalomkostninger, mellem 35 og 90 %. Det store spænd er bl.a. udtryk for variationen af, hvor stor en andel af biometanen der komprimeres, og hvor stor en andel der kan afsættes direkte via 4 bar nettet. En faktor er graden af redundans. Visse ejere af opgraderingsanlæggene har ønsket parallelle kompressorsystemer for at sikre, at de altid kan afsætte gassen. Andre har valgt et ikke-redundant system med kun én kompressor. Figur 4 De samlede kompressionsomkostninger for de undersøgte projekter

20 DGC-rapport 17 Figur 5 Andel af kompressionsomkostninger, der udgøres af kapitalomkostninger 5.3 Betydning for gasforbrugerne Hvis der flyttes 5,1 kr./gj af tilslutningsomkostningerne fra ejeren af opgraderingsanlæg og over på netejeren, er det ultimativt gaskunderne, som kommer til at bære omkostningen. Betydningen for gaskunderne vil naturligvis afhænge af, hvor stor en del den opgraderede biogas vil udgøre af det samlede gasforbrug i fremtiden. I Tabel 2 er ekstraomkostning for gaskunder angivet, hvis ejeren af opgraderingsanlægget alene skal afholde omkostninger svarende til tilslutning til nærmeste 4 bar net for forskellige andele af biometan i den samlede danske gasforsyning samt omkostning til produktionsstøtte. Til sammenligning er omkostningen til produktionsstøtten også angivet, da denne også finansieres af gaskunderne i form af en gas-pso-ordning. Inden for en overskuelig fremtid kan det forventes, at der kan blive injiciceret en biometan mængde på op til 5 % af det nuværende gasforbrug, hvilket er 132 PJ/år 2. Det vil svare til 7 PJ biometan pr. år. Det svarer til knap det dobbelte af den nuværende danske biogaproduktion. Med et gasforbrug som det nuværende og en biometanproduktion på 7 PJ svarer de 5,1 kr./gj til en ekstraomkostning for gaskunderne på ca. 1 øre/m 3, der forbruges. Til sammenligning bliver omkostninger til finansiering af 2 Bruttoforbruget fratrukket det, der bruges i forbindelse med produktion. Energistatistik 2011.

21 DGC-rapport 18 pristillægget (støtten) 23 øre/m 3. Det er det scenarie, der er markeret med fed i tabellen. Tabel 2 Ekstraomkostning for gaskunder, hvis ejeren af opgraderingsanlægget alene skal afholde omkostninger svarende til tilslutning til nærmeste 4 bar net for forskellige andele af biometan i den samlede danske gasforsyning samt omkostning til produktionsstøtte. Der er regnet med en afregningsbrændværdi på 39,6 MJ./m 3. Andel af biometan i gasnettet Ekstra omkostning - nettilslutnig (5,1 kr./gj) Eksisterende støtte (115 kr./gj) m 3 biometan / m 3 gas kr./m 3 gas kr./m 3 gas 0,0 0,00 0,00 0,05 0,010 0,23 0,1 0,020 0,46 0,2 0,04 0,91 0,4 0,08 1,82 0,6 0,12 2,73 0,8 0,16 3,64 1,0 0,20 4, Nettilslutnings- og opgraderingsomkostninger I det følgende sammenlignes nettilslutningsomkostningerne med opgraderingsomkostninger. Data for opgraderingsomkostninger er baseret på oplysninger for konkrete projekter, som HMN Gashandel er eller har været involveret i.

22 DGC-rapport 19 Figur 6 Opgraderingsomkostninger for seks forskellige projekter. Omkostninger er vist som de samlede specifikke omkostninger, driftsomkostninger og kapitalomkostninger. Kapitalomkostninger er beregnetud fra en afskrivningsperiode på 10 år og en rente på 5 %. Data er stillet til rådighed af HMN Gashandel. De er samlede opgraderingsomkostninger er afbildet i Figur 7 sammen med de samlede omkostninger til nettilslutning, som også er afbilledet i Figur 2. Da DGC ikke har fået oplyst opgraderingsomkostninger for anlæg med en kapacitet større end 10 mio. m 3 CH 4 pr. år, er disse vurderet af DGC ud fra ekstrapolation af kendte data. Da data for tilslutnings- og opgraderingsomkostninger ikke hidrører fra konkrete anlæg, er det ikke muligt at addere data. Derfor er det at valgt at angive en tendenslinje for de to datasæt og addere to tendenslinjer for at beregne summen af opgraderings- og nettilslutningsomkostninger. Denne sum er vist som Samlet i Figur 7. Heraf fremgår det, at de gennemsnitlige samlede omkostninger til opgradering og nettilsutning typisk vil ligge mellem 0,8 og 1,2 kr. m 3 CH 4, afhængigt af anlægsstørrelsen. I dette interval er de individuelle forskelle, der er betinget af lokale forhold, ikke inkluderet.

23 DGC-rapport 20 Datapunkter vurderet af DGC Figur 7 Hhv. samlede tilslutningsomkostninger og opgraderingsomkostninger for forskellige projekter. Desuden er angivet en tendenslinje for summen af de to. 5.5 Afholdelse af netselskabernes omkostninger Med den gældende lov skal alle direkte henførbare omkostninger til nettilslutning som nævnt afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget. Det betyder, at der ikke vil være omkostninger i forbindelse med nettilslutning, der påhviler netselskaberne - og dermed gaskunderne ud over pristillægget (støtten) til anlægsejeren for den energimængde, der leveres til gasnettet. Hvis reglerne laves om, sådan at anlægsejer kun skal betale for nettilslutningen ved nærmeste 4 bar net, betyder det, at en økonomisk byrde flyttes fra ejeren af opgraderingsanlægget og over på netselskaberne og dermed gasforbrugerne. I VE-loven 35a, stk. 2 er det anført, at netejer fastlægger tilslutningspunkt ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af gassen.

24 DGC-rapport 21 I bekendtgørelsen til naturgasloven 3 er det beskrevet, at det er klima-, energi- og bygningsministeren, der fastsætter reglerne for rammerne, for hvad gasselskaberne må opkræve fra gaskunderne. På baggrund af disse regler fastsætter Energitilsynet årlige indtægtsrammer for gasselskaberne. Rammerne fastsættes sådan, at gasselskaberne vil kunne dække omkostninger ved effektiv drift af de opgaver, de er pålagt. Disse mekanismer vil også sikre, at den ekstra regning, som gaskunder vil blive pålagt som følge af en evt. lovændring som den, der er beskrevet i afsnit 5.1, holdes på et minimum. Det vil også gælde eventuelle omkostninger til sikring af afsætning af opgraderet biogas og korrekt afregning af gaskunder. 5.6 Beregningsgrundlag for henførbare omkostninger Gasselskaberne har i dag personale til drift af deres gasnet, målere mv. Det er i et vist omfang det samme personale, der har til opgave at projektere og etablere anlæg, der tilslutter biometan til naturgasnettet, og som vil stå for driften, når anlæggene er etableret. Omkostning til dette personale i forbindelse tilslutning af biometan kan værdisættes på forskellig måde. Fx kan man vælge, at det kun er de marginale omkostninger, der skyldes selve tilslutningen, der kategoriseres som en henførbar omkostning. Det indebærer, at allerede ansat personale, der er påkrævet af hensyn til beredskab og servicering af det eksisterende gassystem, under denne betragtning ikke udgør en marginal ekstraomkostning. Når disse personer arbejder med tilslutning af biometan, kan deres indsats derfor betragtes som en fast omkostning og dermed en omkostning, der ikke henføres til tilslutning af biometan. En anden tilgang er at kategorisere al den medgåede tid til forhold, der vedrører tilslutning af biometan, som en henførbar omkostning. Endelig kan man i gasselskaberne opgøre timepriser på forskellig vis. Man kan vælge at viderefakturere omkostninger baseret på egentlige lønomkostninger eller baseret på lønomkostninger, inklusive et overhead til dækning 3 LBK nr. 996 af 13/11/2011.

25 DGC-rapport 22 af kontorfaciliteter, sekretærfunktion mv. Et sådant overhead til typisk være af samme størrelse som den direkte lønomkostning. Tilsvarende kan der være forskellige tilgange til, hvordan netejers investeringsomkostninger opkræves af ejeren af opgraderingsanlægget. Netejer kan vælge, at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde investeringsomkostningerne direkte. Det indebærer, at alle fakturaer viderefaktureres direkte. Alternativt kan netejer vælge at afholde investeringen og lade ejeren af opgraderingsanlægget afholde omkostningerne, efterhånden som investeringerne afskrives. Den valgte model vil ikke påvirke prisen, med mindre der er en renteforskel på den interne forrentning, selskaberne kræver. Det vil dog påvirke likviditeten hos ejeren af opgraderingsanlægget væsentligt. Ovenstående forhold bevirker, at prisen, en opgraderingsejer skal betale for tilslutning til gasnettet, ikke alene afhænger af fysiske forhold, men potentielt også vil kunne afhænge af den interne forretningsmodel, som det pågældende selskab benytter. En sådan prisforskel vil blive reduceret med den foreslåede regelændring, idet en større del af omkostninger vil skulle bæres af netejeren.

26 DGC-rapport 23 6 Referencer /1/ Nøgletal for indpasning af biogas. Kunderapport. Juni Kan udleveres ved henvendelse til DGC. /2/ Schenk, Joachim et al. A new metod for gas quality tracking in distribution grids. Gas for energy 3/2012. /3/ Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj /4/ Regler for tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem. (Regler for Bionaturgas). Version 1.0. /5/ Quality tracker til distributionsnet. DGC-rapport R /6/ Lov nr. 576 af 18/06/2012. /7/ Lbk. nr. 996 af 13/10/2011. /8/ Naturgasselskabernes Kontrolmanual til måling af bionaturgas. 2. udgave juni /9/ LBK nr 279 af 21/03/2012. /10/ Quality tracker til distributionsnet - egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet. DGC-rapport, december /11/ Schley, Peter et al. Gas Quality tracking in Distribution Grids. Proceedings of the 2008 International Gas Research Conference, Seoul, 2011.

27 DGC-rapport 24 Bilag A Afregning af gaskunder Dette bilag er et lettere bearbejdet uddrag fra rapporten Nøgletal for indpasning af biogas. DGC-kunderapport, juni 2013 /1/. Brændværdijustering I Sverige og Tyskland f.eks. løser man udfordringen med den forskellige brændværdi ved at tilsætte propan til den opgraderede biogas, så brændværdien bliver den samme som for den naturgas, der er i nettet. Det er dog en dyr løsning. Med de nuværende priser for hhv. naturgas og propan er nettoomkostningen til brændværdijustering med propan ca. 40 øre/m 3 metan, der afsættes via nettet. I stedet for at opjustere brændværdien af biogassen, så den matcher brændværdien af naturgas, er det muligt at nedjustere brændværdien af naturgassen, så den matcher brændværdien af den opgraderede biogas. Det kan f.eks. gøres med luft eller kvælstof. Biogas, der er opgraderet til 97,3 % CH 4, ligger netop indenfor Gasreglements krav til wobbetal. Hvis man tilsætter luft til en naturgas med en forholdsvis høj brændværdi, sådan at den har samme brændværdi som den opgraderede bionaturgas, vil afregningsproblematikken være elimineret, men det vil resultere i et wobbetal på 47,3 MJ/m 3 (n), hvilket ligger langt udenfor Gasreglementets krav. Ved at tilsætte luft til naturgas så naturgasluftblandingen får et wobbetal svarende til det lavest tilladelige, bliver brændværdien 37,2 MJ/m 3 (n). Det betyder, at brændværdien i et gasnet vil kunne svinge fra omkring 35,2 (opgraderet biogas) til 37,2 MJ/m 3 (n) (nedgraderet naturgas) mod 39,5 MJ/m 3 (n) ved anvendelse af ikke-nedgraderet naturgas. Afregningsproblematikken er dermed kun reduceret til omkring halvdelen, men ikke elimineret. Dette er ikke tilfredsstillende og betyder derfor, at denne mulighed ikke er en reel løsning på afregningsproblematikken.

28 DGC-rapport 25 Injicer biometan samme sted som naturgassen Beregninger har vist, det er muligt at afregne gaskunder med et normalt gasforbrug med acceptabel nøjagtighed, hvis biometanen tilføres gasnettet samme sted som naturgassen. Det skyldes, at ingen kunder systematisk modtager en gas med lavere brændværdi end andre kunder i nettet. De forskelle, der opstår pga. den tidlige relation, der er mellem andelen af biogasmetan, der i nettet, og forbruget hos den enkelte kunde, udligner sig i løbet af et år, som er den periode, den tilladelige fejl på 2 % skal opgøres over. De ekstraomkostninger, der er forbundet med at injicere biometanen samme sted som naturgassen, udgøres primært af de kapitalomkostninger, der er forbundet med at etablere gasledningen. Omkostninger til etablering af en ledning til transport af biometan fra en opgraderingsenhed til en M/R-station afhænger naturligvis helt af lokale forhold. Det er primært afstanden mellem opgraderingsanlæg og M/Rstationen, der er afgørende. Det er dog også af betydning, hvor stor en del af ledningen, der kan lægges i ubefæstet terræn, og i hvilken grad man er nødt til at krydse større veje, jernbane, åer eller lignende. For at vurdere størrelsen af de omkostninger, der er forbundet med etablering af en ledning, er der foretaget en beregning af et tænkt eksempel. Længde af gasledning: 10 km. Gasmængde: Biometan svarende til 1000 m 3 (n)/h biogas. Ved kun at acceptere et beskedent trykfald vil det være muligt at undgå at skulle re-komprimere gassen inden netinjektion. Det gælder naturligvis kun for den del af gassen, der kan afsættes via 4 bar nettet. Der tages i det følgende udgangspunkt i en Ø125 ledning, der er godkendt til 7 bar: Ledningen har en indvendig diameter på 110 mm. Med flow af biometan svarende til 1000 m 3 /h biogas, der skal transporteres 10 km, og med et starttryk på 6 bar(o) bliver det resulterende trykfald 277 mbar 4. Hvis det er den dobbelte gasmængde, der skal tranporteres, bliver 4 Regnet i hht. Gasreglementets afsnit B4.

29 DGC-rapport 26 trykfaldet 986 mbar. Dvs. trykket vil stadig være højere end de 4 bar, der er i distributionsnettet. Hvis gassen i stedet skal transporteres 30 km, bliver trykfaldene 830 og 2950 mbar for biometan, svarende til hhv og 2000 m 3 /h. Det betyder, at man ved en afstand på 30 km er nødt til at gå én rørdimension op. Dvs. til Ø160. For biometan svarende til 2000 m 3 /h (biogas) vil trykfaldet blive 880 mbar. I 2010 angav det daværende Naturgas Midt-Nord enhedspriser for nedlægning af PE-gasledninger for forskellige dimensioner. Enhedsprisen for PEgasrør lagt i ubefæstet terræn er vist i figur A1. Enhedspris / kr./m Indvendig diameter/ mm. Figur A1 Enhedspris for etablering af PE-gasledning i ubefæstet terræn De samlede omkostninger til en 10 km Ø125 ledning bliver ca. 6,8 mio. kr. Hvis der er tale en Ø160 ledning i stedet, bliver omkostningen 7,3 mio. kr. Selvom en Ø160 ledning kan transportere næsten den dobbelte gasmængde ved samme trykfald, er kun godt 7 % større end en Ø125 ledning. Den specifikke omkostning til transport af den opgraderede biogas, dvs. omkostningen pr. kubikmeter metan, der transporteres, er meget afhængig af den valgte afskrivningsperiode. Levetiden for rørene er lang, mere end 30 år, og det er derfor det, der er begrænsende for afskrivningsperioden. Der er derfor regnet med forskellige afskrivningsperioder. Den specifikke pris til rørføring er angivet i Tabel A1 for forskellige ledningslængder, gasmæng-

30 DGC-rapport 27 der og afskrivningsperioder. Drift og vedligehold forventes at være ubetydelig. Tabel A1 Omkostning til gasledning fra opgraderingsanlæg til M/R-station ved afskrivningsperioder på hhv. 10, 20 og 30 år. Renten er sat til 5 %. Biogasmængde m 3 /h Dimension - Ø125 Ø125 Ø125 Ø160 Længde af gasrør km Omkostning, 10 år kr./m 3 CH 4 0,16 0,08 0,47 0,25 Omkostning, 20 år kr./m 3 CH 4 0,10 0,05 0,29 0,16 Omkostning, 30 år kr./m 3 CH 4 0,08 0,04 0,24 0,13 Beregn brændværdi Quality tracker E.ON Ruhrgas har udviklet en metode til bestemmelse af brændværdien i lokale distributionsnet. Metoden baserer sig på standardforbrugsprofiler for forskellige kundegrupper, mængden af gas, der tilføres nettet, nettets fysiske udformning m.m. Sådanne metoder til beregning af brændværdier kaldes quality trackers. Det unikke ved E.ON s metode er, at forbruget hos ikketimeaflæste kunder beskrives vha. skabelonkunder. E.ON rapporterer, at de afvigelser, de har konstateret mellem målt og beregnet brændværdi, er mindre end 0,1 % bestemt som månedsgennemsnit. Til sammenligning er den maksimalt tilladelige fejl på allokering af afregningsbrændværdien i Danmark 2 % på årsbasis. Det net, der er anvendt i forbindelse med test af metoden, minder mere om et dansk fordelingsnet end et dansk distributionsnet. Metoden vurderes at kunne anvendes på danske fordelingsnet. Det vurderes, at metoden sandsynligvis også vil kunne anvendes på distributionsnet. Danske distributionsnet har dog en udformning, der er forskellig fra det net, quality trackeren er testet på. Derfor anbefales det, at der gennemføres et forstudie for at kunne give en mere kvalificeret vurdering af dens egnethed i forhold til danske distributionsnet.

31 DGC-rapport 28 For at kunne vurdere omkostninger til drift og etablering af en quality tracker er det nødvendigt at gøre en række antagelser om nettet, gaskunderne, biogasmængde mv. Hvis en quality tracker skal anvendes på et distributionsnet, kræves det, at man kender flow- og brændværdi af den tilførte naturgas. Desuden kan der være kunder med atypisk forbrugsprofil, f.eks. et korntørreri, hvor der derfor skal etableres fjernaflæst forbrugsmåler. Tabel A2 Vurderede omkostninger i forbindelse med etablering af quality tracker i et distributionsnet Opgradering af M/R-station kr. (inkl. GC) Beskrivelse af skabelonkunder kr. (anslået) Etablering af fjernaflæsning kr. (20 stk.) Samlet investering kr. Drift af måler inkl. GC og datahåndtering kr./år (inkl. GC) Licens til QT-beregner inkl. serverplads kr./år Ajourføring af data for skabelonkunder kr./år (anslået) Kapitalomkostninger kr./år (5 %, 10 år) Driftsomkostninger kr./år I alt kr./år For håndtering af afregningsbrændværdien ved en biogasmængde svarende til en biogasproduktion på 1000 m 3 /h bliver omkostning til quality trackeren 5 øre pr. m 3 CH 4. Da omkostningerne er stort set uafhængige af biogasmængden, så længe gassen kan afsættes via nettet, vil omkostningerne være det halve ved den dobbelte biogasproduktion. Som tidligere nævnt er systemet baseret på størrelsen af gasforbruget eller gastilførslen i nettet, samt hvor forbruget/tilførslen sker. Det betyder, at hvis f.eks. det lokale distributionsnet ikke kan aftage hele gasproduktionen, vil man kunne komprimere en del af gassen og afsætte den via fordelingsnettet. En sådan løsning indebærer, at en del af afregningsudfordringen er flyttet ud på fordelingsnettet. Dette vil også kunne håndteres af quality trackeren. Dog kræves det, at flowene fra alle M/R-stationer til de underliggende distributionsnet er kendte. Det betyder, at der skal installeres afregningsmålere på alle disse M/R-stationer. For et fordelingsnet med 20 underliggende net vil

32 DGC-rapport 29 omkostningen til en quality tracker-løsning være knap kr., hvilket svarer til ca. 13 øre pr m 3 CH 4 ved en biogasproduktion på 1000 m 3 /h. Hvis quality trackeren anvendes alene på fordelingsnet, bliver omkostningen ca. 11 øre/m 3. Det er med de samme forudsætninger som angivet ovenfor, nemlig en biogasproduktion på 1000 m 3 /h, og at nettet består af 20 underliggende distributionsnet. Systemet har den fordel, at hvis der kobles en ekstra biogasinjektion på fordelingsnettet, vil omkostningen ikke øges, og dermed bliver omkostningen pr. kubikmeter afsat gas lavere. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at sige noget generelt om, hvad det koster at etablere og drive en quality tracker-løsning. Det afhænger meget af de lokale forhold. F.eks. vil det være ca. 5 øre billige pr. m 3 biometan, hvis fordelingsnettet består af 10 underliggende net og ikke 20 som antaget ovenfor.

33 DGC-rapport 30 Bilag B gasnet Illustration af tilstedeværelse af gasfronter i Dette bilag er et lettere bearbejdet uddrag fra rapporten Quality tracker til distributionsnet - egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet. DGC-rapport, december /10/. I Tyskland er kravet om brændværdijustering sådan, at den biogas, der injiceres, skal have samme brændværdi som den naturgas, der aktuelt er i nettet. Derfor tilsættes propan til den opgraderede biogas ved injektion til naturgasnettet. I forbindelse med test af en quality tracker (software til beregning af brændværdi forskellige steder i nettet) er propantilsætningen reduceret for at opnå forskellige brændværdier for biogas og naturgas. LA 42 (Dannenberg VT) Figur B1 Layout af det net, der anvendes til test. Fra /11/.

34 DGC-rapport 31 I et givet punkt i et distributionsnet, der forsynes med naturgas i tre forskellige entrypunkter og biogas i et punkt, har man hhv. målt og beregnet brændværdien vha. den udviklede quality tracker. Quality trackeren er testet under forskellige betingelser. I et tilfælde testes quality trackeren ved at måle sammensætningen i et punkt (LA10) mellem hhv. et punkt, hvor der injiceres biometan (LA45) og et punkt, hvor der injicere naturgas (LA24). Når disse to injektionspunkter ikke kan levere tilstrækkelig gas, suppleres der med gas fra LG01. Denne konfiguration bevirker, at der ved exitpunktet kan være en gasfront, der bevæger sig frem og tilbage, afhængigt af gasforbruget. Flowet fra LA24 er dog aldrig stort nok til, at der ved exitpunktet forekommer 100 % naturgas. Som det fremgår af Figur B2, er der perioder, hvor der er 100 % biometan ved exitpunktet. Figur B2 Målt og beregnet øvre brændværdi i et distributionsnet, der forsynes med både biogas og naturgas. I perioden 28. marts til 3. april er propantilsætningen reduceret. Fra /11/.

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel

Læs mere

Den typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg

Den typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg 24. april 2017 Den typiske tilslutning af biogas opgraderingsanlæg Sagsnr.: EMN-2016-10256 nic/epu 1. Tilslutningskomponenterne En samlet tilslutning af et biogas opgraderingsanlæg til naturgasnettet vil

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet

Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet Notat April 2018 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Elforbrug til

Læs mere

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet

Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet Quality tracker til distributionsnet Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet Projektrapport December 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

VVM anmeldelse. Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm. Projekt nr. 851.

VVM anmeldelse. Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm. Projekt nr. 851. VVM anmeldelse Nature Energy Vaarst A/S Bionaturgasledning, Torderupvej 23, Gistrup til M/R-station 8503 Gudumholm Projekt nr. 851.8190 December 2014 VVM anmeldelse 1. Projektansvarlig HMN Naturgas I/S

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold

Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...

Læs mere

BIOGAS OG SYSTEMDRIFT

BIOGAS OG SYSTEMDRIFT BIOGAS OG SYSTEMDRIFT Gastekniske dage 2017 23. maj 2017, Søren Balle Rasmussen INDHOLD Hvorfor skal gassen være grøn? Netudbygning og systemdrift Tre cases fra Energinet Opsamling 2 GASSEN GRØNNE FREMTID

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

NOTAT. Estimering af omkostninger til opgradering af biogas. Notat December 2018

NOTAT. Estimering af omkostninger til opgradering af biogas. Notat December 2018 Estimering af omkostninger til opgradering af biogas Notat December 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/6 Estimering

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne.

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne. 5. november 2012 Sagsnr.: 2012100019 Principper for fastlæggelse af distributionstariffer samt betingelser og vilkår for benyttelse af distributionssystem. I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal

Læs mere

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Maja Klejs Pedersen mkp@energinet.dk Energinet.dk 9. December 2013 1 Agenda Gas PSO ordningen Hvad er rammerne? Hvordan søger man? Hvordan hænger

Læs mere

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER

RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD

Læs mere

Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden

Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden Michael Larsen Flowtemadag 2016, 17. november 2016 Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

HMN GasNet P/S. HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller. Slide 1

HMN GasNet P/S. HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller. Slide 1 HMN GasNet P/S HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning 08.05.2018 / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller Slide 1 HMN Vest 854 km F-net 3 16 40 og 50 bar 130 M/R-stationer HMN Øst 397 km F-net

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 52 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 52 Bilag 1 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 52 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT 12. november 2015 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning (Bemyndigelse til fastsættelse

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg Kommune - supplerende høring vedr. opkobling på naturgasnettet 18. april 2013 Kolofon Titel: VVM for biogasanlæg v. Korskro, Esbjerg

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem

Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Håndtering af fremmede gasser i det danske gassystem Per G. Kristensen pgk@dgc.dk ATV møde d. 20. marts 2012 Program DGC De helt grundlæggende krav til gaskvalitet Krav fra ledningsnet/systemet Krav fra

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

TILSLUTNINGSLEDNINGEN

TILSLUTNINGSLEDNINGEN Projektnummer: 329.41.001 Projektnavn: naturgasnet Tilslutning af Ringsted Biogasanlæg til eksisterende TILSLUTNINGSLEDNINGEN Kommune: Ringsted April 2018 Projektforslag - tilslutningsledning Ringsted

Læs mere

Kontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018

Kontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018 Kontrolmanual til Quality Tracker 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018 Titel : Kontrolmanual til Quality Tracker Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : Juni 2018, 1. udgave Copyright : Dansk

Læs mere

HMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU

HMN GasNet P/S. Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef. Slide 1. Management præsentation EPU HMN GasNet P/S Midt i en brydningstid- regulering og governance. Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef Slide 1 Udviklings forløb offentlige monopoler Nødvendigt med fællesskab om f.eks. Infrastruktur

Læs mere

HMN GasNet P/S. Drift og servicering af net-tilslutning for bionaturgasanlæg. Erfa- og informationsmøde torsdag den 28 juni 2017

HMN GasNet P/S. Drift og servicering af net-tilslutning for bionaturgasanlæg. Erfa- og informationsmøde torsdag den 28 juni 2017 HMN GasNet P/S Drift og servicering af net-tilslutning for bionaturgasanlæg Erfa- og informationsmøde torsdag den 28 juni 2017 v/frank Rosager, HMN GasNet 3. juli 2017 Slide 1 Det typisk tilslutnings anlæg.

Læs mere

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS

RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...

Læs mere

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m

Læs mere

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Aftale. mellem. NGF Nature Energy Distribution A/S (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og

Aftale. mellem. NGF Nature Energy Distribution A/S (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og Aftale mellem NGF Nature Energy Distribution A/S (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og [Producenten af Biogas navn] (Producenten af Biogas)] om tilslutning af Opgraderingsanlægget

Læs mere

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse

Læs mere

Produktion af naturgas på M/R-stationer

Produktion af naturgas på M/R-stationer Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren Referat Energitilsynsmøde den 23. september 2014 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde 155 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren Sager

Læs mere

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk Gasreglementets afsnit A Bilag 8A Juni 1991 Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 147 Bilag 8A Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk 1. Grundlag for dimensionering Det grundlæggende

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER

BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER Bilag 3 - Energinets svar til høringskommentarer 1/5 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 BILAG 3 - ENERGINETS SVAR TIL HØRINGSKOMMENTARER

Læs mere

Aftale. mellem. Dansk Gas Distribution (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og

Aftale. mellem. Dansk Gas Distribution (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og Aftale mellem Dansk Gas Distribution (Netejer) [og] [Opgraderingsejer navn] (Opgraderingsejer) [og [Producenten af Biogas navn] (Producenten af Biogas)] om tilslutning af Opgraderingsanlægget til Det Danske

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Naturgasdistributionsselskabernes ændring af tilslutningsvilkår for timeafregnede kunder

Naturgasdistributionsselskabernes ændring af tilslutningsvilkår for timeafregnede kunder Dato: 11. september 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 23. september 2013 Sag: 13/07091 Afd.: Detail Sagsbehandler: /LBA Sekretariatet for Energitilsynet Naturgasdistributionsselskabernes ændring af

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004

DSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1) BEK nr 1128 af 07/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 6. marts 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2017-3633

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2016

ENERGISPAREBENCHMARK 2016 PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Naturgasledning til Hasselager og Aarhus Havn Baggrund for høringen Det er i dag ikke muligt at få leveret naturgas som procesenergi

Læs mere

Metantab ved opgradering Projektrapport Maj 2018

Metantab ved opgradering Projektrapport Maj 2018 Metantab ved opgradering Projektrapport Maj 2018 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Metantab ved opgradering Torben Kvist Dansk Gasteknisk

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum 7. september 2015 Detail & Distribution 15/04316 lba, lna AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S (DEE)

Læs mere

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT

Temadag Status og de næste skridt ON OFF MANAGEMENT Temadag Status og de næste skridt Energiforlig 2012 Energiforlig juni 2012 Den eksisterende støtte på 79 kr./gj til biogas anvendt i kraftvarmeværker fortsættes som grundtilskud. Der gennemføres tilskudsmæssig

Læs mere

Methanemissioner fra Biogasanlæg

Methanemissioner fra Biogasanlæg Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Høringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Horsens By Området

Høringssvar til projektforslag for Fjernvarmeforsyning af resten af Horsens By Området Horsens Kommune Att: Peter Didriksen Sendt på e-mail til pedi@horsens.dk DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1 Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1 I medfør af 3, stk. 2, 30, 57, stk. 1, 61, 65, stk. 3, 68, nr. 1 og 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Regler. for. tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem. (Regler for Bionaturgas)

Regler. for. tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem. (Regler for Bionaturgas) Regler for tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem (Regler for Bionaturgas) (Version 1.0) Gældende fra 1. maj 2013 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 4 2. DEFINITIONER...

Læs mere

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-697-4.0 24-01-2013 Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet Baggrund I november 2012 udarbejdede

Læs mere

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009

RAPPORT. Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet. Projektrapport September 2009 Nedgradering af gaskvaliteten i naturgasnettet Projektrapport September 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Nedgradering

Læs mere

Nye gaskvaliteter i nettet

Nye gaskvaliteter i nettet Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk Til lovforslag nr. L 182 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april

Læs mere

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker

Læs mere