PERSUASIVT DESIGN PÅ SUNDHED.DK

Transkript

1 December 2010 MASTERSPECIALE PERSUASIVT DESIGN PÅ SUNDHED.DK Det Informationsvidenskabelige Akademi Masteruddannelsen I Informationsvidenskab Udarbejdet af: Pernille Saul Vejleder: Marianne Lykke

2 Abstract Dette masterspeciale undersøger, hvordan persuasivt design kan anvendes til at formidle Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud på websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden for målgruppen alment praktiserende læger. På baggrund af teorier om informationsadfærd og informationsarkitektur samt anvendt empiri i form af fokusgruppeinterviews og brugertest identificeres de alment praktiserende lægers informationsbehov samt problemstillinger i forbindelse med deres interaktion med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. Læger i almen praksis udtrykker eksplicit et informationsbehov omkring patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud, men er begrænset af manglende tid til informationssøgning samt af en række problemstilling i interaktionen med websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden i form af problemer med navigationssystemet, navngivningen, søgesystemet og måden indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er præsenteret på. Med udgangspunkt i teorien Persuasive teknologier foreslår specialet en række teoretiske funderede løsningsforslag som bl.a. webservices, henvisningsfunktion, taskbaseret navigation, søgefunktionalitet allokeret til sundheds- og forebyggelsestilbud og mulighed for at vælge egen forside. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Kapitel 1 - Indledning Problemformulering Specialets opbygning Afgrænsning... 8 Kapitel 2 - Teoretisk ramme Persuasive teknologier Terminologi persuasive teknologier Forskningsfeltet om persuasive teknologier Persuasion Computerens fordele og den funktionelle triade Computeren som persuasivt værktøj Etik og persuasive teknologier Teorikritik Informationsadfærd Informationssøgemodel Informationsbehov Informationstyper Informationsarkitektur Kapitel 3 - Metode Baggrund for case Sundheds- og forebyggelsestilbud Beskrivelse af informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden Organisationssystemet Labelsystemet Navigationssystemet Søgesystemet Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden Empiri Fokusgruppeinterview Brugertest Validering Kapitel 4 - Analyse Praktiserende lægers informationsadfærd Praktiserende lægers viden og informationsbehov

4 Lægernes krav til informationsindholdet Lægernes krav til informationssystemet Supplerende om målgruppens informationsadfærd Målgruppens interaktion med informationssystemet Navigationssystemet Navngivningen Søgesystemet Indholdet i sundheds- og forebyggelsestilbuddene Andet Sammenfatning af målgruppens informationsadfærd og interaktion med informationssystemet Forslag til mulige forbedringer af Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden med brug af persuasivt design Reduktion - gør det så enkelt som muligt for brugeren Tunnel-princippet guide brugeren frem til handling Skræddersyning individuel tilpasning Forslag - anvis relevante forslag til handling på det rette tidspunkt Overvågning og selvmonitorering Betinget adfærd belønning Sammenfatning af forslag til mulige forbedringer Kapitel 5 - Konklusion og refleksion Konklusion Refleksion Persuasivt design endnu et buzzword? Litteratur Bilag

5 Kapitel 1 - Indledning Persuasive Technology er relativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som kombinerer elementer fra Human-Computer-Interaction, socialpsykologi og retorik. Forskningsfeltet er grundlagt af B.J. Fogg i slutningen af 1990 erne og har fokus på, hvordan interaktive computerteknologier kan påvirke folks holdninger og adfærd (Fogg 2003: 1). Inspireret af Fogg har informationsvidenskaben i de senere år afprøvet, om implementeringen af en række persuasive designprincipper anvendt på websiders informationsarkitektur kan forbedre informationsformidlingen (Lykke 2009). Gennem de sidste ti år er der sket en opprioritering af forebyggelse- og sundhedsfremme i Danmark, hvilket bl.a. kan iagttages ved, at skiftende regeringer har iværksat omfattende handleplaner 1 rettet mod forbedringer af folkesundheden. Med Sundhedsloven i 2005 og Strukturreformen i 2007 er organiseringen af det sundhedsfremmende område ændret. Kommunerne har fået ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, og kommunerne skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår hos borgerne. Den patientrettede forebyggelse et delt ansvar mellem region og kommuner (Sundhedsstyrelsen 2009: 5). Praktiserende læger spiller en stor rolle i den patientrettede forebyggelse, da det oftest er dem, som skal foretage visitationen til den patientrettede forebyggelse. Det er derfor af stor betydning for forebyggelsesindsatsen, at de praktiserende læger har kendskab til forebyggelsestilbuddene i patientens bopælskommune (Sundhedsstyrelsen 2009: 20). Med henblik på at give primært de praktiserende læger en samlet og let tilgængelig digital adgang til opdateret information om kommunale sundhedstilbud- og forebyggelsestilbud lancerede Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne i Region Hovedstaden og den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk, i efteråret 2009, portalen Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden på sundhed.dk (Region Hovedstaden 2009: 12ff; sundhed.dk, 21. oktober). Undersøgelser af praktiserende lægers informationssøgning viser, at praktiserende læger finder det for vanskeligt og for tidskrævende at finde præcis, relevant information (Covell 1 Regeringens folkesundhedsprogram ; Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden ; Sundhedspakke

6 1985: 598; Ely et al. 2002: 3; Andrew et al. 2005: 209; Lykke 2007: 22). Tilsvarende udtrykkes i en række fokusgruppeinterviews og brugertest med praktiserende læger omkring sundhed.dk s sundheds- og forebyggelsesportal SOFT, foretaget i efteråret 2010 af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden for Region Hovedstadens Enhed for Kommunesamarbejde (bilag 1 &2). Dette masterspeciale 2 har til formål at se på mulighederne for at anvende en række persuasive strategier på Sundheds- og forebyggelsesportalen SOFT på sundhed.dk, således at lægerne i almen praksis hurtigt og nemt kan finde de relevante sundheds- og forebyggelsestilbud og hermed gøre det lettere for dem at visitere patienter til relevante sundheds- og forebyggelsestilbud via Sundheds- og forebyggelsesportalen Problemformulering Specialets problemformulering lyder: Hvordan kan persuasivt design anvendes til at formidle Region Hovedstadens sundheds- og forebyggelsestilbud på websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden under sundhed.dk til læger i almen praksis? I specialet arbejdes med: - Målgruppens (læger i almen praksis) informationsadfærd. - En karakteristik af den nuværende informationsarkitektur på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. - Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. - Om informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden svarer til målgruppens informationsbehov og søgeadfærd? - Mulighederne for anvendelse af persuasive strategier i formidlingen af sundheds- og forebyggelsestilbuddene på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden på baggrund af ovenstående. Når der i specialet henvises til websitet eller informationssystemet, henvises til Sundhedsog forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. 2 Fremadrettet anvendes betegnelsen speciale. 6

7 1.2. Specialets opbygning Specialet indledes med et teorikapitel, hvori jeg beskriver specialets overordnede teoretiske ramme, de persuasive teknologier. I teorikapitlet gennemgås også teorier om informationsadfærd og informationsarkitektur. Teorier om informationsadfærd anvendes til at beskrive målgruppens faktiske informationsadfærd ved informationssøgning på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden og medtages i specialet, fordi det er nødvendigt at kende målgruppens søgeadfærd, for at kunne designe det mest hensigtsmæssige informationssystem til målgruppen. Teorien om informationsarkitektur anvender jeg til en forståelse af den eksisterende informationsarkitektur på websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden i casebeskrivelsen og i analysen. Efter teorikapitlet følger et metodekapitel. I metodekapitlet beskrives casen, herunder baggrunden for websitet og dets eksisterende informationsarkitektur. I metodekapitlet præsenteres også det i specialet anvendte empiri, der består af fokusgruppeinterviews og brugertest med repræsentanter for målgruppen. Empiriens tilvirkning samt fordele og ulemper ved fokusgrupper og brugertest gennemgås. Specialets analyse følger efter teori- og metodekapitlet. Analysen falder i to dele. I analysens første del anvendes fokusgruppeinterviews til at analysere målgruppens informationsadfærd og brugertest til at afdække målgruppens interaktion med det eksisterende website. På baggrund af identifikationen af målgruppens informationsadfærd og interaktionen med websitet identificeres mulige problemstillinger ved det eksisterende website. I analysens anden del diskuteres forskellige teoretiske løsninger på de identificerede problemstillinger med udgangspunkt i teorien om persuasive teknologier. Specialet afsluttes med en samlet konklusion af målgruppens informationsadfærd, hvordan det eksisterende website faciliterer målgruppens informationssøgning på websitet, og hvordan de identificerede problemstillinger kan løses ved anvendelse af persuasive designprincipper. Konklusionen efterfølges af en kort refleksion af, om persuasivt design er endnu et buzzword, eller om teorien har en berettigelse blandt øvrige teorier om informationssystemdesign. 7

8 1.3. Afgrænsning Målgruppen for Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden er både praktiserende læger og sundhedsprofessionelle fra almen praksis, det sundhedsfaglige personale fra hospitalsvæsenet og borgere. Dette speciale vil dog alene fokusere på målgruppen praktiserende læger i almen praksis. SOFT 3 -portalen indeholder en regionsvis samlet oversigt over kommuner og hospitalers sundheds- og forebyggelsestilbud, specialet er centreret omkring Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden og med hovedvægten på kommunernes patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud. Tirsdag den 14. december implementerede sundhed.dk en søgefunktion, som gør det muligt udelukkende at foretage søgninger i sundheds- og forebyggelsestilbud. Søgefunktionen er tilgængelig fra forsiden af SOFT og i Avanceret søgning på sundhed.dk. Specialets beskrivelse af søgefunktionaliteten er baseret på websitets funktionalitet og design i perioden 26. oktober til 13. december Specialet foretager en evaluering af det eksisterende website på baggrund af fokusgruppeinterviews og brugertest med repræsentanter for målgruppen læger i almen praksis.. På baggrund af fokusgruppeinterview og brugertest identificeres målgruppens informationsadfærd samt problemstillinger ved målgruppens anvendelse af det eksisterende website. Med dette som udgangspunkt opstilles mulige løsningsforslag på de identificerede problemstillinger på baggrund af persuasive designprincipper. Identifikationen af mulige problemer med det eksisterende website og de deraf følgende løsningsforslag funderet i persuasivt design bør ideelt set følges op med en test af, hvorvidt de foreslåede forbedringer, løser de oprindelige problematikker, og om de evt. skaber nye problemer for brugerne. I dette speciale afgrænser jeg mig fra at teste de teoretiske løsningsforslag i praksis, pga. udfordringer ved at rekrutterede testdeltagere fra målgruppen samt specialets sidemæssige og tidsmæssige begrænsning. Jeg vil på trods af, at jeg afgrænser mig fra test af løsningsforslag pointere, at jeg mener testen er særdeles relevant for at undersøge, om de teoretiske antagelser om, hvad der kan skabe en forbedring, i praksis skaber en forbedring for brugeren. Testen af løsningsforslag kan afdække, om ændringerne skaber værdi for målgruppen læger i almen praksis, hvilke ændringer, der skaber den største værdi, og testen 3 SOFT er et akronym for Sundheds- og forebyggelsestilbud 8

9 kan bruges til at legitimere anvendelsen af offentlige midler til ændring af websitet, da ændringernes effekt er bevist. Kapitel 2 - Teoretisk ramme I dette kapitel gennemgås specialets teoretiske ramme: Persuasive teknologier, informationsadfærd og informationsarkitektur. Persuasive teknologier indledes med et afsnit om terminologi Persuasive teknologier Terminologi persuasive teknologier En gennemgang af litteraturen om persuasive teknologier og persuasivt design demonstrerer, at der findes divergerende opfattelser af, hvordan begreberne persuasive technology og persuasive design forholder sig til hinanden. Fogg (2003: 5) definerer persuasive technology som en disciplin, som fokuserer på design, research and analysis of interactive computing products created for the purpose of changing people s attitudes or behaviours og opfatter hermed persuasive design som et af aspekterne i persuasive technology. Pertou og Dahl Iversen (2009: 127) anvender persuasive design og persuasive technology synonymt, men vælger i øvrigt at bruge begrebet persuasive design. I mit speciale anvendes persuasivt design (persuasive design) om de principper og strategier, som kan bringes i anvendelse, når man vil designe interaktive computersystemer, som har til formål at påvirke folks holdninger og adfærd. Direkte oversat betyder det engelske udtryk persuasive design overtalende design. I dette speciale følger jeg Aalborg Universitet, som anvender den danske form persuasivt design for det engelske begreb persuasive design (Pertou & Dahl Iversen 2009: 126), da de danske oversættelser af persuasive (overtalende, overbevisende, påvirkende), hver især er for snævre, eftersom det engelske ord persuasion dækker hele spektret fra det motiverende til det manipulerende. Begrebet persuasive technology har jeg valgt at oversætte til det danske persuasive teknologier Forskningsfeltet om persuasive teknologier Forskningsfeltet persuasive teknologier har fokus på, hvordan menneskelige holdninger og adfærd kan påvirkes gennem interaktive computerteknologier. Persuasive teknologier er et 9

10 relativt nyt, tværvidenskabeligt forskningsområde, som blev etableret i slutningen af 1990 erne. Grundlæggelsen krediteres forskeren B.J. Fogg, Stanford University (Fogg 1997: 129) for, og feltet fik for alvor sit gennembrud med udgivelsen af bogen Persuasive Technology Using Computers to Change what we Think and Do. Persuasive technology eller captology 4, som Fogg har navngivet forskningsfeltet, kombinerer elementer fra hver af de to de videnskabelige discipliner datalogi og psykologi, og er spændingsfeltet, hvor disse to discipliner forenes. Captology har fokus på, hvordan computerteknologier kan anvendes til at ændre vores adfærd og holdninger i en bestemt retning. Fogg definerer captology således: Captology focuses on the design, research, and analysis of interactive comptuting products created for the purpose of changing people s attitudes or behaviours (Fogg 2003: 5). Figur 1: Captology - krydsfeltet mellem datalogi og psykologi (gengivet efter Fogg 2003: 5) Fra datalogien er det primært fagområdet Human-Computer-Interaktion (HCI), som bidrager med det ene store teoretiske grundlag til captology. HCI opstod i 1980 erne i takt med masseanvendelsen af pc en og beskæftiger sig med den generelle forståelse af samspillet mellem menneske og maskine med henblik på at opnå den perfekte interaktion mellem bruger og computer ved hjælp af bl.a. brugergrænseflader og ergonomi, og HCI relaterer sig derfor også til fagområdet usability. Fra psykologien leverer socialpsykologien det andet store teoretiske fundament til captology. Socialpsykologien opstod omkring år 1900 og studerer forholdet mellem 4 Captology er et akronym for computers as persuasive technologies. 10

11 individet og dets sociale omgivelser. Vigtige begreber i socialpsykologien er rolle, normer, holdning, gruppe, attribution, organisation og institution Persuasion Det grundlæggende begreb i persuasive teknologier er persuasion, som Fogg definerer som et forsøg på at ændre folks holdninger og adfærd eller begge dele uden brug af tvang eller bedrag (Fogg 2003: 15). Begrebet persuasio (græsk Peitho) har rødder tilbage til den græske mytologi, hvor Peitho var gudinde for overtalelse. Aristoteles ( f.kr.) anskuede persuasio som formålet med retorikken: det er retorikkens opgave at finde såvel det overbevisende (to pithanón) frem som det, der synes overbevisende (Aristoteles 1996: 33). Samme funktion har persuasion i persuasive teknologier, hvorfor den klassiske retorik i de senere år også bidraget med et teoretisk afsæt til persuasive teknologier (Pertou & Dahl Iversen 2009: 127; Kjær Kristensen & Hasle 2007: 307ff). Persuasive teknologier beskæftiger sig med den persuasion, som sker i samspillet mellem bruger og interaktive computersystemer og ikke via computeren (Fogg 2003: 16). Et vigtigt element i persuasive teknologier er, at persuasionen er med fortsæt og designet ind i det interaktive computersystem. Der er ikke tale om utilsigtede effekter, men om en klar, bevidst intention om at påvirke eller ændre brugerens adfærd i en bestemt retning (Fogg 2003: 17). Forudsætningen for, at de interaktive teknologier kan være persuasive, er, at de fremstår som troværdige. Fogg definerer troværdighed (credibility) som a perceived quality that has two dimensions: trustworthiness and expertise og opstiller dette regnestykke (Fogg 2003: 122ff): Figur 2: Foggs formel for troværdighed (Fogg 2003: 123) Fogg opererer med persuasion på to planer: mikroplanet og makroplanet. Persuasion på makroplan (macrosuasion) er, når et produkt udelukkende eksisterer med det formål at 11

12 påvirke til en bestemt holdning eller adfærd dvs. persuasionen er hovedformålet. Persuasion på mikroplan (microsuasion) er, når persuasionen kun er en del af et større formål (Fogg 2003: 17) Computerens fordele og den funktionelle triade Persuasion på skrift og i tale har i mange år været anvendt inden for en lang række områder som marketing, politiske kampagner etc. Computeren er dog både mennesker og de trykte massemedier langt overlegen, når det gælder om at påvirke folk til at ændre holdninger og adfærd. Den er vedholdende, den lader dig være anonym, den kan håndtere store mængder data, den er multimodal, den kan nå mange mennesker, den kan være overalt (Fogg 2003: 7-11). Ifølge Fogg kan computeren være persuasiv på forskellige måder, afhængig af hvilken rolle computeren indtager i interaktionen med brugeren. Fogg opererer med computerens tre roller, som han samler i konceptet den funktionelle triade (Fogg 2003: 23 ff). Computerens tre roller: 1. et medie (media); udøver persuasion gennem simulation, fx babysimulatoren. 2. en social aktør (social actor); udøver persuasion ved at rose, belønne, coache, give feed-back, fx pulsur med indbygget coach-funktion. 3. et værktøj (tool); udøver persuasion ved at lette, guide, beregne, fx ved at hjælpe brugeren til at løse opgaver på en mere enkel måde, fx 1-Click Ordering på Amazon.com. Figur 3: Fogg s funktionelle triade (Fogg 2003: 25) 12

13 I praksis er computeren ofte et miks af de tre roller (Fogg 2003: 24); den funktionelle triade skal derfor ses som en model rettet mod designere af persuasive teknologier og mod dem, som ønsker at forstå, hvordan computere kan være persuasive (Fogg 2003: 28) Computeren som persuasivt værktøj Computeren som persuasivt værktøj har til formål at ændre brugerens adfærd eller holdninger ved at gøre det lettere for brugeren at gennemføre bestemte opgaver. Fogg opererer med syv designprincipper, som kan gøre computeren til et persuasivt værktøj. (Fogg 2003: 32ff): 1. Reduktion at designe så enkelt som muligt, så brugeren let kan udføre den ønskede handling, fx Googles søgeside 2. Tunnel-princippet at guide brugeren gennem systemet ad en bestemt rute, fx igennem installationen af softwareprogrammer, hvor brugeren guides via en række dialogbokse, hvor det er muligt selv at bestemme, men hvor det er mest hensigtsmæssigt bare at følge default, som er at klikke på knappen Next. 3. Skræddersyning dvs. individuel tilpasning af den interaktive teknologi, fx Min Profil i bibliotek.dk, hvor det er muligt at tilpasse bibliotek.dk til egne behov. 4. Forslag at anvise relevante forslag til handling på det rette tidspunkt, i den klassiske retorik kendt under begrebet kairos. Timingen er altafgørende i denne strategi. Anvendes fx på Amazon.com, hvor kunden, efter at have tilføjet et produkt i indkøbskurven, tilbydes at købe ekstra produkter til en favorabel pris. 5. Selv-monitorering dvs. computerteknologier som giver brugeren mulighed for at kontrollere sig selv. Et eksempel på selv-monitorering kan være en skridttæller, som hjælper brugeren med at kontrollere, at de daglige skridt nås. 6. Overvågning dvs. teknologier som holder øje med andres adfærd og udnytter det princip, at vi er meget modtagelige for at handle anderledes, når vi ved, at vi overvåges. Alka Boksen er et eksempel på dette princip. Bilister som har installeret boksen betaler langt mindre i bilforsikring mod at lade boksen overvåge, at fartgrænserne overholdes. I tilfælde af uheld, udleveres boksen til forsikringsselskabet, som forhøjer selvrisikoen betragteligt, hvis fartgrænsen er overskredet i ulykkesøjeblikket. 13

14 7. Betinget adfærd bygger på adfærdsforskeren B.F. Skinners princip om, at adfærd og holdninger kan ændres ved brug af belønning. Betinget adfærd er fx også anvendt i Alka Boksen: bilisten belønnes med billigere bilforsikring, hvis fartgrænserne ikke overskrides. Princippet om belønning anvendes også i computerspil til at fastholde brugerens vedvarende engagement og interesse for spillet, hvilket spillet World of Warcraft kan illustrere. Alka Boksen er et eksempel på, at den persuasive teknologi kan være designet med en kombination af flere persuasive principper, hvilket ofte vil være en forudsætning for at opnå den bedste påvirkning af holdninger og adfærd. Yderligere bør man, med henblik på at opnå en langtidsvirkende effekt af persuasionen, anvende persuasive principper med mindst mulig indgriben, så brugeren ikke oplever persuasionen som forstyrrende eller irriterende under interaktionen med teknologien (Fogg 2003: 53) Etik og persuasive teknologier Selv om Fogg anvender følgende definition: persuasion is defined as the attempt to change attitudes or behaviors or both (without coercion or deception) (Fogg 2003: 15) og hermed distancerer persuasive teknologier fra manipulation, så forholder Fogg sig i bogen Persuasive Technology (Fogg 2003) løbende til en række etiske problemstillinger og stiller i slutningen af bogen spørgsmålet: Er persuasion uetisk og svarer selv: Hverken ja eller nej. Det afhænger af, hvordan persuasion bliver brugt (Fogg 2003: ). Fogg er bevidst om, at persuasivt design udover den intenderede påvirkning også kan have utilsigtede, uetiske virkninger (Fogg 2003: 227), og han understreger, at det er designerens ansvar på forhånd at få afklaret en evt. ikke-intenderet påvirkning og anbefaler en interessentanalyse til kortlægning af, om det persuasive design er etisk forsvarligt i forhold til brugere, designere og distributører (Fogg 2003: 233) Teorikritik Det er min vurdering, at teorien persuasive teknologier, næsten udelukkende har fokus på computerens mulige persuasive egenskaber og designerens intentioner og ikke på den anden part i interaktionen, slutbrugeren, og dennes intentioner samt konteksten, hvori det hele indgår. Det bliver derfor heller ikke tydeligt, hvornår persuasionen er vellykket. 14

15 2.2. Informationsadfærd Den informationsvidenskabelige ramme i dette speciale er informationsadfærd., som den præsenteres i T.D. Wilson s A nested model of the information seeking and information searching research areas (Wilson 1999: 263) eller løgmodellen, som den også kaldes på dansk. Modellen er udviklet på baggrund af Wilsons gennemgang af en række forskningsbaserede modeller inden for informationsadfærd, som Wilson opdeler i tre niveauer. Det overordnede niveau, Information behaviour (informationsadfærd), omfatter det samlede undersøgelsesområde for brugernes informationsadfærd. Informations-seeking behaviour (informationssøgeadfærd) er en delmængde af information behaviour med fokus på de metoder, som brugerne anvender for at finde og opnå adgang til informationsressourcer. Informations-search behaviour er en delmængde til information-seeking behaviour og fokuserer på interaktionen mellem brugere og computerbaserede informationssøgesystemer. Pointen i Wilsons løgmodel er, at niveauerne er komplementære, og at et niveau ikke kan undersøges uden hensyntagen til de øvrige. Figur 4: Wilson's nested model of the information seeking and information searching areas This nested model may be used by researchers in the various fields to remind themselves that the study of a particular topic needs to be undertaken in the context of the surrounding field: thus, information searching should be explored with an understanding of information seeking and the latter with an understanding of information behaviour in general. We can also argue that research may concern itself with one of these fields, as a central subject for investigation, but also that an investigation could, in fact, explore the relationships across the fields. We can envisage this as taking a slice across the circles to explore the behaviour of a group or an individual in terms of overall information behaviour, information seeking within that broad area, and information searching when the person interacts with computer-based systems. (Wilson 1999: 264). 15

16 Informationssøgemodel Der er udviklet flere modeller som beskriver informationssøgning i relation til arbejdslivet: General model of information seeking of proffesionals (Leckie, Pettigrew & Sylvain 1996), Hansen & Järvelin s Work task information-seeking and retrieval processes (Fisher, Erdelez & McKechnie 2006: ), Vakkari s Task-based information searching (Vakkari 2005) og Byström & Järvelins model The Byström-Järvelin model (Ingwersen & Järvelin 2005: 68-69; Case 2008: ). Den anvendte informationssøgemodel i dette speciale er Katriina Byströms og Kalervo Järvelins model fra 1995 (Byström & Jävelin 1995), som betragter den opgave-baserede informationssøgning som en problemløsningsproces, der adskiller sig fra den rutineprægede opgaveløsning ved, at målet ikke kan nås med en velkendt mental model, men kræver kognitiv aktivitet. Modellen beskriver informationssøgningen som en proces bestående af fire trin: 1. Analyse og begrebsliggørelse af informationsbehovet. 2. Valg af handlinger til imødekommelse af informationsbehovet. 3. Udførelse af disse handlinger (søgning). 4. Evaluering af resultaterne (processen gentages, såfremt informationssøgeren evaluerer, at der er behov for yderligere information). Alle fire trin er tæt forbundne, processen initieres af individets subjektive opfattelse af (arbejds)opgavens karakter, og er under påvirkning af en række variable personlige, situationelle og organisatoriske faktorer, som uddannelsesniveau, motivation, tid til rådighed etc. Er opgaven kompleks, må processen ofte gentages. 16

17 Figur 5: The information seeking model (Byström og Järvelin 1995: Informationsbehov Information Need. Signifies a consciously identified gap in the knowledge available to an actor. Information need may lead to information seeking and formulation of requests for information (Ingwersen & Järvelin 2005: 20) En række forskere, bl.a. Robert Taylor, Nicholas Belkin og Brenda Dervin, har alle behandlet begrebet informationsbehov (information need). I denne fremstilling er udgangspunktet ovenstående definition fra The Turn (Ingwersen & Järvelin 1995), da den præcist udtrykker det grundlæggende i begrebet informationsbehov et bevidst identificeret videnshul hos en aktør, som kan føre til informationssøgning og formuleringer af anmodninger om information. Peter Ingwersen (Ingwersen 1992: 116ff) kobler informationsbehovet med søgeprocessen og skelner mellem tre typer af behov: 1. Det verifikative behov hvor brugeren søger efter et kendt dokument (known item). 17

18 2. Det bevidst emneafgrænsede behov hvor brugeren kender til emnet i forvejen, men ønsker opfølgning på aspekter indenfor emneområdet. 3. Det mudrede emneafgrænsede behov hvor brugeren bevæger sig indenfor et ukendt emneområde og som følge deraf har svært ved at afgrænse sit behov for information. I midten af 1990 erne gennemgik Paul N. Gorman (1995) forskningslitteraturen om lægers informationsbehov og fandt, at behovene kunne inddeles i disse fire typer: 1. Unrecognized needs (lægen er ikke klar over behov for information eller mangel på viden). 2. Recognized needs (lægen er klar over informationsbehovet og kan forfølge det eller lade være). 3. Pursued needs (behovet forfølges med eller uden succes, der optræder informationssøgningsadfærd). 4. Satisfied needs (behovet er tilfredsstillet, informationssøgningen lykkedes) (Gorman 1995: 731ff) De to tilgange er ikke dikotomiske, Gorman opererer med et bredere informationsbehovsbegreb, hvor Ingwersens relaterer sig til Gorman s Pursued needs Informationstyper Den information, som læger har brug for i det daglige arbejde i almen praksis, kan ifølge Gorman s taksonomi (Gorman 1995: 730ff) inddeles i fem typer: 1. Patient data (refererer til patienten; data fås fra patientens journal, patienten eller dennes familie og venner og er enten på papir eller i elektronisk form). 2. Population statistics (refererer til akkumulerede patient data, fx statistiske data omkring udviklingen i en igangværende influenza epidemi). 3. Medical Knowledge (refererer til generaliserbar forskning og praksis fra tidskrifter og lærebøger). 4. Logistic information (refererer til politikker, procedurer og skemaer og andet to get the job done, fx procedurer i forbindelse med henvisning til kommunale og regionale sundheds og forebyggelsestilbud). 5. Socal influences (refererer til kollegaernes praksis i forbindelse med politikker, procedurer, skemaer og andet og erhvervets ved at tale med kolleger). 18

19 2.3. Informationsarkitektur Informationsarkitekturen er rygraden i web-baserede informationssystemer og skal sikre brugerne nem og hurtig adgang til information og indhold. Informationsarkitekturen i webbaserede informationssystemer er den digitale pendant til måden hvorpå, vi organiserer og opstiller materialerne i de fysiske biblioteker. I dette speciale analyseres informationsstrukturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden på baggrund af Morville og Rosenfeld s Information architecture for the world wide web (Morville & Rosenfeld 2007). Morville og Rosenfeld definerer informationsarkitektur som: - The structural design of shared information environments. - The combination of organization, labeling, search, and navigation within web sites and intranets. - The art and science of shaping information products and experiences to support usability and findability. - An emerging discipline and community of practice focused on bringing principles of design and architecture to the digital landscape (Morville & Rosenfeld 2007: 4). Informationsarkitekturen dannes af fire store grundkomponenter: 1. Organisationssystemer (strukturering af den information, som udgør webstedets domæne). 2. Navigationssystemer (understøtter brugerens bevægelser rundt på webstedet gennem links og browsing). 3. Søgesystemer (søgemaskine, søgesystem, visningsformater, indhold). 4. Labelsystemer (navngivning). Morville og Rosenfeld s rammemodel til udformning af informationsarkitektur er Users, Content, Context. Informationsarkitekturen skal ses i sammenhæng med brugerne, domænet og indholdet og designes, så den imødekommer brugernes informationsbehov og arbejdsopgaver, sprogbrug, søgeadfærd og relevanskriterier; afspejler organisationens mål, kultur og politik; og med forståelse for og indsigt i indholdet: dokumenter, data, billeder, applikationer og deres relation til brugernes informationsopgaver (Morville & Rosenfeld 2007: 25-28). 19

20 Figur 6: Informationsarkitekturens tre cirkler: Users, context, content (Morville & Rosenfeld 2007: 25) I dette kapitel har jeg beskrevet teorien Persuasive teknologier, som fungerer som speciales overordnede ramme samt specialets teoretiske forståelse af informationsadfærd og informationsarkitektur. Efter gennemgangen af specialets teoretiske ramme præsenteres i det følgende kapitel specialets metode, herunder specialets case og empiri. 20

21 Kapitel 3 - Metode I dette kapitel beskrives casen websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. Først gives en kort introduktion til baggrunden for og formålet med portalen SOFT, herunder Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden, samt de forskellige typer af forebyggelsestilbud. Efterfølgende gives en karakteristik af informationsarkitekturen på Sundheds- og Forebyggelsestilbud Region Hovedstaden samt en nærmere beskrivelse af indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene. Efter casebeskrivelsen præsenteres empirien, som anvendes i dette speciale Baggrund for case Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende mellem stat, regioner og kommuner. Kommunen har ansvaret for den borgerettede forebyggelsesindsats og varetager i samarbejde med regionerne den patientrettede forebyggelsesindsats, som fastlægges i sundhedsaftalerne (Sundhedsstyrelsen 2009: 12). Læger i almen praksis har en central rolle på forebyggelsesområdet, da de fleste borgere har kontakt med den alment praktiserende læge flere gange om året (Sundhedsstyrelsen 2009: 20). Det er derfor vigtigt, at de praktiserende læger har kendskab til de kommunale og regionale forebyggelsestilbud. Men kommunesammenlægninger, ændringer i hospitalernes specialer og det voksende udbud af sundheds- og forebyggelsestilbud har gjort det mere vanskeligt at få skabt dette kendskab, samtidig med at almen praksis får tillagt flere opgaver og flere patienter. I april 2009 udsendte Forebyggelseskommissionen rapporten Vi kan leve længere og sundere (Forebyggelseskommissionen 2009). Rapporten påpeger behovet for en let tilgængelig, overskuelig, opdateret digital oversigt over de kommunale forebyggelsestilbud til understøttelse af det tværfaglige samarbejde mellem kommuner og almen praksis. Der eksisterer i organisationsteorien ikke en specifik optimal organisering af den kommunale forebyggelsesindsats, som kan anvendes på tværs af organisationer. Organiseringen skal tilpasses den konkrete kontekst. Det er vigtigt, at den borgerrettede forebyggelsesindsats koordineres og har ressourcemæssig opbakning såvel internt i kommunen som eksternt, særligt i forhold til regionerne og de praktiserende læger. Der kan i den forbindelse peges på, at koordineringen og samarbejdet mellem kommune og almen praksis kan understøttes gennem etablering af let tilgængelig, overskuelig, opdateret elektronisk information om kommunale sundhedstilbud (Forebyggelseskommissionen 2009: 386). 21

22 Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden var dog kommet Forebyggelseskommissionens anbefaling i forkøbet og havde på mødet i den 26. januar 2009 besluttet at indstille til Regionsrådet, at - at Region Hovedstaden indgår i et samarbejde med sundhed.dk og andre regioner om udarbejdelsen af en fælles national skabelon til at systematisere og præsentere forebyggelsestilbud, og - at Region Hovedstaden beslutter, at sundhed.dk skal danne rammen om en regional forebyggelsesportal, hvor sundhedsprofessionelle og borgere let og overskueligt kan hente relevant information om bl.a. KRAM faktorerne, kroniske sygdomme m.v. (Region Hovedstaden 2009:14) Beslutningen blev vedtaget, og fra efteråret 2009 er kommunale og regionale forebyggelsestilbud i Region Hovedstaden tilgængelige på sundhed.dk. I løbet af 2010 fulgte øvrige danske kommuner og regioner efter, og i efteråret 2010 åbnede forebyggelsesportalen SOFT på adressen som en del af den fælles offentlige sundhedsportal i sundhed.dk. Region Syddanmark og Region Nordjylland har dog endnu ikke inddateret deres sundheds- og forebyggelsestilbud, men har stadig egne sites, som der linkes til fra SOFT. Formålet med en fælles portal for sundheds- og forebyggelsestilbud på sundhed.dk er: - at skabe overblik over sundhedstilbud regionalt og interregionalt - at sikre adgang til information på tværs af hospitaler og kommuner især til gavn for de sundhedsprofessionelle, som har patienter/borgere fra flere kommuner (og i nogle grænsetilfælde flere regioner) - at skabe klarhed over indholdet af henvisningen, samt hvordan henvisningen effektueres - at give lægen de bedste faglige forudsætninger for at handle efter de procedurer, der gælder for tilmelding og henvisning til tilbud - at give lægen mulighed for at videregive patientinformation omkring sundhedstilbuddet (sundhed.dk 2010a: 3). Parterne bag SOFT er de fem regioner i Danmark i samarbejde med deres respektive kommuner og sundhed.dk, som ejes af Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danmarks Apotekerforening. SOFT-portalen er underlagt sundhed.dk s tekniske platform, som er content management systemet Interwoven TeamSite og søgemaskinen Autonomy Ultraseek. 22

23 Sundheds- og forebyggelsestilbud Sundheds- og forebyggelsestilbud kan opdeles i to hovedtyper: De borgerettede og patientrettede forebyggelsestilbud. De borgerettede forebyggelsestilbud er rettet mod de raske borgere. Den borgerrettede forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge at sygdom og ulykker ikke opstår. Tilbuddene fokuserer i særlig grad på KRAM-faktorerne, Kost, Rygning Alkohol og Motion. Deltagelse i de borgerrettede tilbud kræver ingen visitation fra praktiserende læge og er som hovedregel udelukkende forbeholdt kommunens egne borgere. Kommunen har entydigt ansvaret for den borgerrettede forebyggelse (Sundhedsstyrelsen 2009a: 9). De patientrettede forebyggelsestilbud er afgrænset til personer med en lægediagnosticeret sygdom og skal modvirke, at sygdomme ikke forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende (Sundhedsstyrelsen 2009: 10). Ansvaret er for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regioner og kommuner og fungerer i praksis således, at kommunerne har ansvaret for at etablere tilbud til patienter, som ikke er i behandling i sygehusvæsenet, og regionerne har ansvaret, mens patienten er i behandling. Sidstnævnte omtales som hospitalstilbud. Alle patientrettede forebyggelsestilbud kræver visitation. Almen praksis kan henvise til de kommunale tilbud og kan som hovedregel ikke visitere direkte til hospitalstilbuddene, men kan dog henvise til hospitalernes ambulatorier, som så overtager det videre forløb. Der kan kun visiteres til kommunale patientrettede forebyggelsestilbud i patientens bopælskommune. Eksisterer der ikke et relevant tilbud til den pågældende patient i kommunen, men derimod i nabokommunen er det ikke muligt at visitere patienten til nabokommunen. Med hospitalstilbud forholder det sig lidt anderledes, da der principielt er frit sygehusvalg. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse er et obligatorisk indsatsområde for regioner og kommuner. Den konkrete arbejdsdeling vedrørende den patientrettede forebyggelsesindsats fastlægges lokalt af regioner og kommuner med henblik på at sikre koordinering og sammenhæng for de borgere, der som patienter bevæger sig på tværs af region og kommune. Aftalen om arbejdsdelingen indskrives i de Sundhedsaftaler, som regioner og kommuner er forpligtet til at indgå med hinanden minimum én gang i hver valgperiode. Der kan være mindre variationer i både udbuddet af tilbud og opgavevaretagelsen regioner og kommuner imellem. Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2009a: 10; Sundhedsstyrelsen 2009: 15). I afsnit vil Sundheds- og forebyggelsestilbuddene blive beskrevet yderligere. 23

24 3.2. Beskrivelse af informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden I dette afsnit gives en karakteristik af informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. Karakteristikken efterfølges af en uddybende beskrivelse af indholdet på websitet. Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden indgår som et selvstændigt website under forebyggelsesportalen SOFT, som er en del af den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Figur 7: Forside Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden. Navigationssystemet er placeret i menuen i venstre side Organisationssystemet Den overordnede organisering af sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden tager udgangspunkt i den administrative opdeling af sundhedsvæsenet i Danmark: regioner og kommuner. Hovedindgangen er kategorien regioner på forsiden af SOFT, som er 24

25 organiseret efter, hvornår de enkelte regioner har tilmeldt sig portalen, med Region Hovedstaden øverst. Sundheds- og forebyggelsestilbud er organiseret efter om de er kommunale eller regionale, i henholdsvis kategorierne Kommunale tilbud og Hospitalstilbud. Organiseringen under kategorien Kommunale tilbud er geografisk, alfabetisk ordnet efter kommunenavn. Kategorien Hospitalstilbud er organiseret efter hospitalsnavne i alfabetisk orden. Under den enkelte kommune og det enkelte hospital er tilbuddene organiseret i kategorier efter SOFT taksonomien: Figur 8: SOFT taksonomi SOFT-taksonomien bygger på de borgerrettede forebyggelsestilbud, KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), de sygdomsspecifikke patientrettede forebyggelsestilbud rettet mod de otte folkesygdomme (Diabetes, Kræft, Hjerte-kar sygdomme, Rygerlunger (KOL), Astma-allergi, Psykiske lidelser, Muskel-og skeletlidelser og osteoporose), alle temaer i Regeringens Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden (Regeringen 2002: 32), suppleret med kategorierne Rådgivning, Andet og Seksuel sundhed. Taksonomien er orienteret mod det sundhedsfaglige personale og afspejler forebyggelsesområdet Labelsystemet En del af labelsystemet består af de officielle regions-, kommune- og hospitalsnavne og må derfor karakteriseres som konsistent. Navngivningen af enkelte kategorier i taksonomien er derimod tvetydige og giver ingen klare associationer til, hvad disse kategorier indeholder. Det gælder for kategorier som Generelle patientskoler, Rådgivning og Andet. Der er også problemer med navngivningen af de enkelte tilbud (overskriften). Overskriften på det 25

26 på de enkelte sundheds- og forebyggelsestilbud, som fungerer som kontekstuelt link til tilbuddet er defineret af udbyderen, dvs. kommunen eller hospitalet. Det kan derfor ofte være svært at afgøre tilbuddets relevans i forhold til patienten på baggrund af dets titel Navigationssystemet Navigationssystemet følger organisationsstrukturen, men er suppleret med en mulighed at navigere visuelt frem til kommunernes og hospitalernes tilbud via et geografisk kort Find på kort, som også fungerer som en genvej. Navigationen suppleres med en brødkrummesti, som viser, hvor i strukturen, brugeren befinder sig. Samlende er informationsarkitekturen på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden meget enkel; stukturen guider brugeren frem til oversigten med tilbuddene. Herefter kan dog være vanskeligt, inden for de enkelte kategorier at danne sig et overblik over de enkelte tilbuds relevans i relation til patienten, uden at klikke videre til selve tilbuddet Søgesystemet Navigationssystemet på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden suppleres med sundhed.dk s søgesystem. Søgefeltet er placeret oven over den globale navigationsmenu på sundhed.dk. Søgning fra dette felt er en fritekstsøgning i alle dokumenter på portalen sundhed.dk. Ved fritekstsøgning vil recall-procenten normalt være høj, men precision lav. Det er muligt at anvende højre og venstretrunkering og stemming. Der er tilknyttet en stavefunktion i form af Mente du? Listen med søgeresultaterne er begrænset til 100 hits med 10 hits pr. side. Resultatvisningens default er Alle (målgrupper), men det er muligt at afgrænse på brugergrupperne Borgere og Sundhedsfaglige. Vælges denne løsning er det muligt at afgrænse resultaterne yderligere på informationskategori. Det er muligt at søge videre i søgeresultaterne fra søgefeltet under resultatlisten. Resultaterne sorteres som default efter relevans (bestemt af algoritme), men kan også sorteres alfabetisk eller efter dato. Visningsformatet indeholder dokumentets titel, dokumenttype, indholdsresumé, afsender og udgivelsesdato. Adgang til Avanceret søgning fås ved at udføre en søgning fra enkelsøgeboksen. I Avanceret søgning er det muligt at afgrænse fritekstsøgninger til kategorierne region, kommune, 26

27 national myndighed, anden sundhedsaktør, ICPC 5 m.fl. samt søge med boolske operatorer via formular. Det er også muligt kun at foretage søgninger begrænset til nyheder, emne eller ICPC. Er brugeren logget ind på sundhed.dk vil det være muligt at gemme søgningen. Der er udarbejdet en søgevejledning, som der linkes til fra siden Avanceret søgning Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud - Region Hovedstaden Figur 9: Eksempel på sundheds- og forebyggelsestilbud 5 ICPC er en forkortelse af International Classification of Primary Care, og er et klassifikationssystem, som anvendes til at kode årsagerne til patientens henvendelse til praktiserende læge (Bentzen 2003: 4095) 27

28 Indholdet på Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden består i lighed med flere andre regioners indhold på SOFT-portalen udelukkende af den samme dokumenttype offentlige sundheds- og forebyggelsestilbud i tekstformat. Indholdet er såvel kommunale borgerettede tilbud og kommunale og regionale patientrettede sundheds- og forebyggelsestilbud inden for områderne Alkohol og misbrug, Diabetes type 1 og 2, Generelle patientskoler, Hjerte- og karsygdomme, KOL, Kost, Kræft, Motion, Muskel- og skeletlidelser, Overfølsomhedssygdomme, astma og allergi, Psykiske lidelser og demens, Rygning, Rådgivning, Seksuel sundhed, Stress og Andet. Bidragsyderne er de 29 kommuner i Region Hovedstaden og regionens 12 hospitaler. Informationerne om tilbuddene indsamles og vedligeholdes lokalt og indberettes gennem en fælles indholdsskabelon (bilag 3) udarbejdet af regionerne og sundhed.dk i fællesskab til enten Region Hovedstaden eller sundhed.dk, hvor studentermedhjælpere inddaterer de indberettede data i SOFT-portalen. Ensartetheden i tilbuddenes struktur skal gøre det let for det sundhedsfaglige personale uanset deres geografiske tilknytning at søge på tværs af kommuner og regioners tilbud, hvis de har patienter fra flere dele af landet samt danne grundlaget for udviklingen af en fælles søgefunktion (sundhed.dk 2010: 1). Skabeloner består både af en række obligatoriske felter og en række valgfrie. De obligatoriske felter er: Kontakt, Kommune/Sygehus, Titel/overskrift, Formål og indhold, Målgruppe, Procedure for tilmelding/kliniske oplysninger og visitationsfraser, Tid, sted og holdstart Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper.. De valgfrie felter er: Pris, Transport, Varighed og forløb/mødegange, Udbyder/underviser, Andet, Faglig kvalitetssikring/dokumentation, Borgerinformation. I feltet Afkrydsning af sundheds- og forebyggelsestyper er det muligt at angive, at et tilbud kan dække flere kategorier. Borgerinformation er påtænkt til link til en evt. pjece om forløbet udarbejdet af udbyderen. Indholdet i skabelonens felter danner sammen med ICPC koder påført centralt af sundhed.dk indholdet i Sundheds- og forebyggelsestilbuddene. På trods af fælles skabelon med tilhørende vejledning, er der forskel på, hvordan de enkelte udbydere indberetter data. Enkelte kommuner fortolker sundheds- og forebyggelsestilbud meget bredt og medtager tilbud, som i stedet burde være inddateret tilbudsportalen.dk, hvis målgruppe er en helt anden end de praktiserende læger og øvrige sundhedsfaglige (eks. Københavns kommunes botilbud til psykisk syge og demente ( Under Borgerinformation indberettes ikke kun, som foreskrevet, links til yderligere information fra udbyderen, men 28

29 også ofte links til private udbydere og patientforeninger (eks. linker Ballerup Kommunes tilbud Motion på recept til den private virksomhed Ballerup Fysioterapi og træningscenter). Der optræder ingen konsensus omkring, hvordan data inddateres af Region Hovedstaden og /eller sundhed.dk. -adresser forekomme både i form af tekst eller som aktivt link, lokationsnummer kan være inddateret med eller uden mellemrum mellem cifrene, eksterne links kan både være udformet, så de åbner i samme vindue eller i nyt vindue. Indholdselementerne i sundheds- og forebyggelsestilbuddene er afmærket med metadata, som dels anvendes til at definere visningsformatet i listen med søgeresultater og dels til at afgrænse søgningen i Avanceret søgning. Metadataene er vist nedenfor. Det fremgår af metadataene, at det er muligt at tilføje emneord til dokumentet jf. Keywords. Emneordene er ukontrollerede, da der endnu ikke er opbygget en sundhed.dk tesaurus. Figur 10: Metadata Efter præsentationen af casen Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden og gennemgangen af websitets informationsarkitektur, præsenteres i det efterfølgende metodekapitel den empiri, der udover websitet Sundheds- og forebyggelsestilbud Region Hovedstaden, anvendes som empiri til specialets analyse. 29