2. års elever i en efterskolekultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. års elever i en efterskolekultur"

Transkript

1 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet, Ballerup Abstrakt: Lokalet er rummeligt og dejlig lunt, fyldt med røde sofaer og lænestole, man kan flyde i. I den ene ende af rummet står et stort, sort flygel, som bl.a. bliver brugt til fællessang. Jeg befinder mig i dagligstuen på en efterskole i Østjylland, hvor en flok 2. års elever har sat sig til rette i en af sofagrupperne og taler om, hvordan de oplever det at være 2. års elev. Jeg er taget ud på efterskolen for dels at undersøge, hvordan det i en efterskolekultur opleves at være 2. års elev, herunder hvilke udfordringer, der er forbundet med det, dels for at undersøge, hvordan selve skiftet mellem det 1. og det 2. år opleves. Mit formål er ud fra Hans Gullestrups semi-statiske kulturforståelse at analysere elementer af efterskolekulturen for dernæst i sammenhold med Geert Hofstedes kulturtilpasningskurve at diskutere, hvorvidt det er en almindelig kulturændring eller dissideret et kulturskifte, der for 2. års eleverne finder sted, når de begynder på det andet år. Konklusionen er, det er en kulturændring, der finder sted, men at eleverne kan opleve det som et kulturskifte. Nøgleord: Efterskolekultur, 2. års elever, samvær, integration, identitet, kulturændring, kulturskifte. Gammel og ny på samme tid en udfordring På mange af Danmarks 262 efterskoler er der elever, som har mulighed for at vælge at tage et ekstra år på skolen; de såkaldte 2. års elever. Disse elever kender, fordi de har gået et år på skolen i forvejen, til efterskolekulturens grundlæggende elementer som faste regler og rammer, skolens værdier, lærernes undervisningsmetoder m.m.. Men hvad de ikke kender til, er det nye sociale fællesskab, som skal til at etableres, da et nyt skoleår betyder en stor flok nye elever, som har hver deres måde at indgå i sociale sammenhænge på. 2. års eleverne vil i den situation befinde sig i to lejre. De er gamle i gårde i forhold til kendskabet til efterskolekulturen, samtidig med at de skal begynde helt forfra i forhold til det sociale fællesskab. Det er en situation, som indeholder udfordringer for et ungt menneske, der er i færd med at skabe sin identitet og rolle i situationer, og når først den unge har taget skridtet til at blive 2. års elev, er det afgørende for oplevelsen af resten af året, at han/hun tager udfordringerne op. 1

2 Problemstilling og formål I nærværende artikel redegør jeg for, hvordan det for en flok unge efterskoleelever på en efterskole i Østjylland har været at blive 2. års elever og hvilke udfordringer, det har indebåret. Jeg undersøger, hvordan efterskolekulturens sociale fællesskab er blevet oplevet henholdsvis det første og det andet år, og i forlængelse af dette, hvorvidt man kan tale om, at skiftet mellem det første og det andet år for 2. års eleverne, kan betragtes som en almindelig kulturændring eller dissideret et kulturskifte. Mit formål med artiklen er at italesætte og dermed lægge fokus på 2. års elever som en særlig gruppe, for dermed at klargøre, om der er nogle forhold, der gør sig gældende for disse elever, som det vil være givtigt for efterskolen at tage særligt hånd om. Teoretiske perspektiver For at forstå efterskolekulturens dybere lag i forhold til måden, hvorpå eleverne er sammen i det sociale fællesskab det, som Hans Gullestrup 1 kalder samværssegmentet tager jeg udgangspunkt i hans tanker om den semi-statiske kulturforståelse. Ud fra denne vil jeg analysere det nævnte lag i efterskolekulturen. Jeg vil sammenholde resultaterne med Geert Hofstedes 2 kulturtilpasningskurve, og på den måde undersøge og diskutere, hvorvidt 2. års elever er ude for en kulturændring eller et kulturskifte i overgangen fra deres første til deres andet efterskoleår. Det er også ved hjælp af Geert Hofstedes kulturtilpasningskurve, at jeg vil redegøre for, hvad det for eleverne betyder, hvis de gennemgår et kulturskifte. Metodiske overvejelser Til indsamling af empiri har jeg på efterskolen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt årselever. Derudover har jeg lavet interviews med tre af de elever, som medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen samt en af deres lærere. Da jeg var ude på skolen opstod også en mulighed for at lave et fokusgruppeinterview med 5 af 2. års eleverne. Læreren og eleverne er alle fra en efterskole i Østjylland, hvilket i princippet betyder, at undersøgelsesresultaterne er begrænset til at gælde for denne ene skole. Valget om kun at indhente empiri fra en skole er taget dels pga. min nysgerrighed for i første omgang at fordybe mig i problemstillingen på en skole, dels pga. opgavens størrelse og begrænsede tidshorisont. Resultaterne, mener jeg dog generelt, er anvendelige for efterskoler til at blive klogere på de udfordringer, man som 2. årselev står over for ved opstart på et nyt skoleår. Citater i artiklen vil ikke blive nærmere bestemt i forhold til, hvorvidt udtalelsen kommer fra spørgeskemaundersøgelsen eller fra et interview. Kun når 1 Professor Emeritus i Social og økonomisk planlægning, Lic.Merc, Aalborg Universitet. 2 Professor Emeritus i Organisatorisk antropologi og International management, University of Maastricht. 2

3 det er resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, som er relevante at nævne, samt når det er citater taget fra interview med den pågældende lærer, vil det fremgå. Efterskolekulturens mange lag Da jeg kom til efterskolen for at lave min undersøgelse, stod jeg og ventede på en lærer ude i foyeren foran lærerværelset i ca. 15 min.. Her stod jeg, og betragtede eleverne, når de gik forbi. En flok gik og pjattede, og spurgte i forbifarten, hvem jeg var og hvem, jeg skulle tale med. To piger snakkede mere lavmælt sammen, som om der ikke var nogen, der skulle høre, hvad de talte om. Én kom gående alene, syngende, og en anden kom småløbende i sportstøj i retning mod hallen. Alle syntes at være i gang med noget som optog dem enten på den ene eller den anden måde. De var almindelige teenagere. De bar meget afslappende tøj og følte sig uden tvivl hjemme i omgivelserne. Som udefrakommende så det ud som om, de havde det virkelig hyggeligt og rart sammen. Det var, hvad jeg umiddelbart bemærkede. Det viste sig da også at være det, som gjorde sig gældende, da jeg kom til at tale med 2. års eleverne. At det sociale samvær altid havde været lige så godt, som det var nu, var dog ikke tilfældet, fortalte de. Deres første år havde været markant anderledes i forhold til den måde, de var sammen på. Det år havde man været meget sammen med hinanden i grupper, og disse grupper havde haft svært ved at tale sammen. Det havde været klikepræget. Det år, de var i gang med nu, var derimod en helt anden oplevelse. Én siger følgende: Vi er meget mere åbne over for hinanden i år. Der er ikke lukkede grupper på samme måder, som sidste år. En anden tilføjer: Det er to vidt forskellige hold. Det, jeg så, da jeg kom, var elever, der lignede nogle, der hyggede sig og havde det godt. Det var også det, som i virkeligheden var tilfældet, da jeg kom til at tale med dem, men det kunne i princippet lige så godt have været anderledes, da man efter kun ti minutters observation skal være mere end almindelig dygtig for at gennemskue de dynamikker, der ligger bag det, man observerer. En kultur indeholder mange forskellige lag, og skal ifølge Hans Gullestrup forstås som semi-statisk, idet en kulturs forskellige lag ikke kan undgå at ændre sig over tid (Gullestrup, 2003;99). Hans forståelse af en kultur indebærer, at der er en horisontal og en vertikal dimension. Den horisontale dimension indeholder otte sansebare segmenter, som jeg har indskrevet i figuren nedenfor. Disse omfatter tilsammen alle processer og menneskelige handlinger i en given kultur. Gullestrup mener dog ikke, at en kultur kan analyseres og beskrives alene via de sansebare segmenter. Derfor taler han også om en vertikal dimension, som har at gøre med de dybere lag i kulturen, hvoraf de fleste ikke umiddelbart er synlige. Inden for den vertikale dimension er der seks niveauer. Disse er også skrevet ind i nedenstående figur. 3

4 Da jeg stod og betragtede eleverne gå forbi i foyeren, stod jeg i princippet og betragtede måden, hvorpå eleverne var sammen deres sociale adfærd, hvilket er definitionen på Gullestrups samværssegment (Gullestrup, 2003;69). Det var ifølge Gullestrups semi-statiske kulturforståelse det umiddelbart sansebare proceslag, jeg kunne analysere på i situationen, men det var først, da jeg begyndte at tale med 2. års eleverne, at nogle dybere lag i kulturen blev gjort synlige for mig. Bl.a. det faktum, at der på det første år havde været ekstreme gruppedannelser, og det andet, det modsatte; nemlig en stor åbenhed. Sidstnævnte forhold vil ifølge Gullestrups kulturforståelse, høre under de vanskeligt sansebare strukturlag. Etableringen af en social kultur Da samværssegmentet i en efterskolekultur tillægges stor værdi, eftersom tilbud om at vokse og modnes menneskeligt er et af de primære mål, efterskolerne har (jf. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler osv.), så kan en ændring i dette segment få meget stor betydning for de elever, der vælger at blive på skolen i to år, hvilket ovenstående udtalelser omkring gruppedannelser og åbenhed vidner om. En ændring i segmentet er tilfældet for 2. års eleverne, og sker som følge af, at der, ved 2. års 4

5 elevernes opstart på deres andet år, mere eller mindre vil være sket en total udskiftning af elevholdet. Alle de nye elever er hver især individer, der kommer med hver sit mentale program (Gullestrup, 2003;77ff). Det mentale program er et program, Gullestrup taler om, ethvert individ handler ud fra. Programmet består dels af et universelt program, som er fælles for alle mennesker og har med vores biologiske opretholdelse og eksistens at gøre. Dels af et kollektivt program, som kun er fælles for mennesker inden for den samme kultur. Dels af et individuelt program, som er forskelligt fra individ til individ. Når der kommer et nyt elevhold til efterskolen vil alle de nye, som nævnt, komme med hver sit mentale program, som de har med derfra, hvor de kommer. De nye elever vil ikke kende til efterskolekulturen på forhånd og dermed det kollektive program, som 2. års eleverne har mere kendskab til, fordi de selv året før har været med til at definere og præge det. Derfor vil den første tid for de nye elever gå med at finde sig til rette i det kollektive program, som i forvejen gør sig gældende, men samtidig vil de også, fordi de er individer med hver deres særlige, mentale program, præge det kollektive program, så det vil komme til at ændre sig og ikke nødvendigvis ligne det program til fulde, som var året tidligere. Disse ændringer i kulturen kan både være opløftende for 2. års eleverne, men det kan også være chokerende og svært at håndtere. Opstemthed og nedtrykthed på samme tid 2. års eleverne er, som før nævnt ikke helt nye i den kultur, der skal til at etableres. De kender til skolens grundlæggende værdier, rammer og regler, hvorfor man ikke kan umiddelbart kan påstå, at de dissideret skifter kultur. De befinder sig trods alt inden for størstedelen af de samme kulturelle forhold både på det første og det andet år. Kigger man på Geert Hofstedes beskrivelse af de processer, som opstår i et kulturskifte, så minder processerne dog forbløffende meget om det, 2. års eleverne beskriver. På en måde vender den, der besøger en fremmed kultur, tilbage til spædbarnets mentale stade, hvor han eller hun skal lære de simpleste ting på ny. Det fører som regel til, at man føler sorg, hjælpeløshed og fjendtlighed over for det nye miljø (Hofstede, 2006;341). 2. års eleverne er, som ovenfor nævnt, ikke fremmede i den grad, Hofstede taler om, men de er dog fremmede i forhold til de nye sociale dynamikker, som i det nye år vil komme til at gøre sig gældende, og til en vis grad i forhold til det kollektive program, som pludselig kan ændres radikalt. En elev udtaler i forhold til overgangen: Jeg følte, jeg havde mere overblik end sidste år. Det var rart. Ikke at gå sammen med de gamle og samtidig skulle søge nye mennesker var svært. En anden skriver: Det at man kendte skolen på forhånd og kendte skolens regler var godt. Man savnede dem fra sidste år og var blevet lidt efterskoletræt. Yderligere to elever 5

6 udtrykker følgende: Det var svært at vænne sig til, at det ikke var de samme mennesker. At skille sig af med de gamle venner og få nye var nok det sværeste. Alle elever, uden undtagelse, nævner det faktum, at det at vende tilbage til efterskolen, uden at vennerne fra året før er der, gør, at de oplever en sorg og nedtrykthed over dette i begyndelsen. På samme tidspunkt skal de give plads til de nye og hjælpe dem med at finde sig til rette, som i øvrigt er en vigtig proces i en kultur, hvis denne skal opretholdes og videreføres, jf. integrationssegmentet (Gullestrup, 2003;71). Modsat, beskriver eleverne også, hvordan de oplever, at det er fedt og energigivende at blive 2. års elever: Man kendte skolen godt og følte sig derved hjemme fra starten. En anden siger: Det var vildt fedt, at man havde så mange erfaringer fra året før som gjorde, man følte sig forberedt og ikke så anspændt. Flere fortæller, at de ser frem til at begynde på en frisk, hvilket i sig selv er en tanke og en indstilling, der kan medføre en opstemthed. Trods sorgen og nedtryktheden på den ene side og det energigivende på den anden side giver de fleste udtryk for, at balancen findes i løbet af efteråret, når der igen begynder at opstå det, de betegner som den fælles Vi er et stort hold - følelse. Processen at tilpasse sig en kultur Figuren nedenfor viser kulturtilpasningskurven, som Hofstede har udarbejdet (Hofstede, 2006;341ff). Denne kurve illustrerer, hvad en nytilkommen i en kultur typisk vil opleve. Først sker der en opstemthed over at være kommet til kulturen. Dernæst kommer et kulturchok. Efterfølgende vil selve kulturindlæringen finde sted, for at den stabile tilstand til sidst vil indtræde. Som nævnt i begyndelsen af ovenstående afsnit, så ligner elevernes oplevelser i begyndelsen af deres andet efterskoleår påfaldende det, som Hofstedes kurve viser i forhold til opstemthed og kulturchok, som det dog ud fra min empiri er vanskeligt at vurdere, hvorvidt det er det ene eller det andet, der kommer først. Tilsyneladende foregår begge fænomener på samme tid. Det viser sig også, at de efterfølgende faser, som Hofstede beskriver, genfindes i det, som eleverne fortæller. Figurens tredje fase, kulturindlæringsfasen, vil for efterskoleeleverne typisk foregå i det første skolehalvår; efteråret. Herefter vil den stabile tilstand indtræffe. Her taler Hofstede om tre udfald, som kan gøre sig gældende. Den kan få et negativt udfald, hvor individet modarbejder den nye kultur (som denne typisk vil have gjort siden begyndelsen med kulturchokket). Individet kan også falde til i den nye kultur på samme måde som denne før har været i en anden kultur. Individet kan som det sidste ende med at befinde sig langt bedre i den nye kultur end i den forrige. 6

7 På skolen er der elever på alle tre niveauer. Der er to ud af tretten elever ud fra spørgeskemaundersøgelsen, som stadig føler sig fremmede og ikke integrerede i den nye efterskolekultur. De oplever året meget tungt og besværet at komme igennem. Resten oplever enten, at de fungerer lige så fint i den nye kultur som kulturen det første år, eller bedre. Dog oplever flere af eleverne, at de efter jul, dvs. halvvejs i året, er begyndt at kede sig og synes, det er sværere end ellers at være på skolen. Deres egen begrundelse for denne oplevelse, er, at det er anden gang, de har skullet opbygge og være i et socialt fællesskab 24 timer i døgnet, og at det hele på en måde har gentaget sig det andet år. Ud fra min førnævnte beskrivelse af det kollektive programs skabelse på ny i det nye år, giver det god mening, at når dette er etableret, og de største ændringer er sket, at 2. års eleverne oplever, at de begynder at kede sig. De har på forhånd indlært, hvad det i det hele taget vil sige at gå på efterskole, hvorfor det i sig selv ikke længere er nyt. Det nye, de har skullet forholde sig til, efter at opstemtheden og kulturchokket har lagt sig, er ændringerne i det kollektive program, som er sket ved elevudskiftningen. Når kulturindlæringsfasen i det andet år er gennemgået, kan den stabile tilstand, når den indtræder, således komme til at bære præg af efterskoletræthed, som en af eleverne kalder det. Reel kulturændring, men oplevet kulturskifte hvordan er det muligt? Der er ingen tvivl om, at man kan tale om, at der sker en kulturændring. Dette kan konkluderes alene ud fra analysen i forhold til samværssegmentet, men at tale om, at der sker et kulturskifte, giver, set ud fra Gullestrups kulturforståelse, ikke mening, eftersom det ville kræve, at mere eller mindre alle segmenter fik et anderledes udtryk i alle lag, og ikke blot inden for et eller to eller tre af segmenterne. 7

8 Dog, mener jeg, at de sammenfaldende elementer, der er imellem Hofstedes tale om kulturskifte og 2. års elevernes oplevelser, er så markante, at det ikke kan afvises, at det på trods af Gullestrups kulturforståelse giver mening at tale om, at et kulturskifte for 2. års eleverne kan opleves at gøre sig gældende. Ikke at det grundlæggende sker, men, at der er særlige forhold og omstændigheder i efterskolekulturen, som gør, at det faktisk er sådan, det opleves af 2. års eleverne. Et forhold, jeg mener, det er relevant at tale om i den forbindelse er, at det sociale samvær og fællesskab er prioriteret meget højt for efterskolerne (jf. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler osv.), og selve kulturen er at være sammen 24 timer i døgnet, som flere af eleverne udtrykker det. Netop vægtningen af det sociale fællesskab er, hvad mange begrunder som årsag til, at de har valgt at tage på efterskole. At det sociale fællesskab har så stor en plads, som det har på en efterskole, kombineret med, at de individer, som indgår i det sociale fællesskab, er unge, identitetssøgende og rolleskabende, betyder, at der inden for den givne kultur opstår så intense oplevelser og bindinger hinanden imellem i samværet, at en radikal ændring i dette, ændrer den del af kulturen, som fylder så meget i hverdagen, at de kan opleve denne ændring som et skifte i kulturen. Håndtering af det oplevede kulturskifte Den viden, at det sociale samværs særlige betydning for de unge kan skabe oplevelsen af et kulturskifte og dermed et kulturchok, gør, at det kan være givtigt at overveje, hvorvidt man kan tage særlig hånd om 2. års eleverne i fasen, hvor kulturchokket kan indtræffe, fordi eleverne har den alder, de har, og er afhængige af, at der er voksne, som holder øje med dem og støtter op om dem. På efterskolen er det sådan, ifølge den pågældende lærer, jeg talte med, at man som lærer ubevidst er opmærksom på 2. års eleverne i starten, hvordan de klarer sig osv., men politikken er, som læreren også siger, at: Vi gør meget for ikke at bruge begrebet 2. års elev. Altså, det slutter faktisk den søndag kl. 14, når 1. års eleverne kommer ind af døren. Så er der ikke 1. og 2. års elever, så er der kun elever. Med denne politik ønsker man at skabe et samlet elevhold og dermed foregribe, at der fx opstår gruppedannelser imellem nye og gamle elever, ved at 2. års eleverne lukker sig om sig selv og blot ønsker det gamle år tilbage og derfra modarbejder det nye fællesskab, som skal til at etableres. Set i relation til den viden, denne artikel formidler, så giver det ikke mening at tale om, at man blot kan slette begrebet 2. års elev. Der er alt for mange særlige udfordringer forbundet med at tilhøre denne gruppe til, at det er muligt særligt i begyndelsen. På trods af lærernes politik, er der alligevel på årgange opstået ekstreme gruppedannelser på skolen, hvilket giver mening ud fra denne artikels resultater om, at gruppedannelser og modstand mod nye kulturforhold er et resultat af et kulturchok i forbindelse med oplevelsen af et kulturskifte. 8

9 Konklusionen er, som jeg sluttelig vil citere en elev for opfordrende til lærerne at sige i forhold til håndtering af 2. års elever: Meget støtte i starten. Selvom det er nyt, skal det nok blive godt. Lyt, støt dem. Der er mange, man savner, og det er svært, hvor man skal være mere på. Den opfordring er hermed givet videre! Referencer Gullestrup, Hans (2003): Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse. Akademisk Forlag. Hofstede, Geert (2006): Interkulturelle møder. Kap. 9. I: Kulturer og Organisationer Overlevelse i en grænseoverskridende verden. 2. udg., Handelshøjskolens Forlag, Naryana Press, Gylling. Hjemmesider: Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie efterskoler). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131953#k1 (Hentet d. 6. april, 2011). 9

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Beredt til en fremmed kultur

Beredt til en fremmed kultur Beredt til en fremmed kultur Jakob Aabling-Thomsen Stud. Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet i København Abstract Som studerende er

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sangen gavner sammenholdet

Sangen gavner sammenholdet Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Integration af internationale medarbejdere i SKIF

Integration af internationale medarbejdere i SKIF Integration af internationale medarbejdere i SKIF - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Anslag: 23.003 = 9,6 sider 8. semester, læring i multikulturelle kontekster, juni 2011

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Formandsberetning 2008

Formandsberetning 2008 Formandsberetning 2008 Jeg har valgt at opbygge formandsberetningen på følgende måde: Tilbageblik på året der gik Bestyrelsens arbejde Udfordringer for fremtiden Afslutning Tilbageblik på året der gik

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere