Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Transkript

1 Det blå bånd - Kalø Vig-området Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

2 SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området

3 Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Det blå bånd - Kalø Vig området

4 Kalø Vig-området Kalø Vig-området ligger langs Aarhusbugten og strækker sig fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod i vest til Rønde i øst. Området er bundet sammen af infrastrukturen langs Aarhusbugten og omfatter de allerede etablerede, større bysamfund Rønde og Ugelbølle, samt de mindre byer Følle, Skrejrup, Rodskov og Eskerod. Byrådet ønsker at udvikle dette område, med baggrund i en helhedsplanlægning. Det vil sige, at områdets nye byudviklingsområder såvel som de eksisterende skal forstå sig selv som en del af Kalø Vig-området, hvor respekten for det enestående landskab sammen med synliggørelse og anvendelse af de mange kulturhistoriske spor skal give området identitet og stedskvalitet. Kalø Vig-området udgør et byudviklingsprojekt, der kan sikre Syddjurs Kommune adgang til og andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune bl.a. ved at udvikle enestående områder til beboelse, men også ved at kunne tilbyde attraktive erhvervsarealer med mange arbejdspladser. Der henvises til hjemmesiden hvor du kan læse meget mere om det samlede projekt. Kalø Vig-området strækker sig geografisk langs med vandet fra Djurslandsmotorvejens afslutning i øst til Rønde i vest. Det vil sige, at Kalø Vig-området er området fra det større byvækstområde Skødstrup/Løgten i Aarhus Kommune til Rønde i Syddjurs Kommune. Kalø Vig-området er et kulturlandskab præget af menneskers virke gennem årtusinder og falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgivende vige og bugter og sunde. Området udgør et randmorænelandskab, der indgår i den østjyske israndslinje og store herlighedsværdier er forbundet til området. Udover de større bysamfund Rønde og Ugelbølle er området af i dag omfattet af landsbyerne Følle og Skrejrup samt nærmest Aarhus landsbyerne Eskerod og Rodskov. Der bor i dag ca indbyggere inden for området. For såvel Rønde som Ugelbølle gælder det, at disse byområder er tæt på udbyggede, og udvidelsesmulighederne er derfor begrænsede. Kalø Vig-området udgør et helt unikt østjysk bosætningsområde med sin kombination af en enestående herlighedsværdi på den ene side og en høj tilgængelighed til arbejdspladserne og kulturoplevelser i Aarhus og det østjyske vækstcenter på den anden side. Området har da også oplevet en konstant stigende tilflytning de seneste år, hvor der er sket end vækst på mere end 10 % i antallet af indbyggere siden 2006 en vækst, der kun vil blive forstærket de kommende år. Kalø Vig-området er i dag et udpræget bosætningsog pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen primært i Aarhus. Som udpræget bosætningsområde tilbyder området da også allerede i dag en høj grad af både offentlig og privat service. I området finder man således fire daginstitutioner; både folkeskole og privatskole samt efterskole; man finder Illustration viser Det blå bånd - Kalø Vig-områdets placering i fingerplan for Aarhus-området. SIDE 4 Det blå bånd - Kalø Vig området

5 Kalø Vig-området strækker sig fra Eskerod-Rodskov i vest til Rønde i øst. På luftfotoet ses Rodskov i front og Rønde i baggrunden. Desuden ses tydeligt hvordan den den gamle landevej til Aarhus binder byerne infrastrukturelt sammen. alment gymnasium og handelsgymnasium; og man finder to højskoler, landbrugsskole, samt aarhus Universitet på Kalø Gods. Samtidig findes der i handelsbyen Rønde et bredt udvalg af detailhandel og anden privat service. Området rummer desuden 550 private arbejdspladser hvoraf mange er placeret i det eksisterende erhvervsområde ved Følle. I dette område er der samtidig et større erhvervsprojekt (Syddjurs Viden- og Erhvers-park) under udvikling. Et erhvervsprojekt, der på sigt kan medføre etableringen af flere hundrede nye arbejdspladser og dermed en naturlig efterspørgsel for yderligere bosætningsmuligheder i nærområdet for denne arbejdskraft. Med andre ord rummer Kalø Vig-området alle muligheder for et varieret og dermed særdeles attraktivt bosætningsområde. Der er variation i boligområderne; der er et bredt udbud af offentlig og privat service centreret omkring Rønde; og der er arbejdspladser og erhvervsmuligheder ved Følle. Og ud over det; en enestående herlighedsværdi. Byrådet ønsker at udvikle dette bosætningsområde, og det er målsætningen, at Kalø Vig-området på langt sigt skal udgøre en tydelig del af de nord-østlige fingre i en fingerplan for Aarhus-området. Fingre, der går via Nordaarhus til Djursland. I denne forbindelse er det væsentligt at sikre muligheden for en fortsat udvikling af den eksisterende kollektive trafikkorridor mellem Rønde og Skødstrup/Løgten - evt. i form af et fremtidigt letbanetracé. Det er denne trafikkorridor, der sikrer områdets opkobling på Letbanen. Modellen for denne kommende byudvikling omfatter løbende udvikling af de eksisterende byer på grundlag af gældende planer, men forudsætter også, at der planlægges for et større nyt byudviklingsområde i tilknytning til Eskerod og Rodskov. Et større byudviklingsområde ved Eskerod-Rodskov Med det formål at sikre Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune ønsker byrådet, at udpege et større byudviklingsområde i kommunens allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov og i tilknytning til eksisterende infrastruktur så transportafstanden til Aarhus mindskes og CO 2 -udledning, partikelforurening og øvrigt ressourceforbrug minimeres. Området forudsættes på sigt at kunne rumme Navnet Kalø Vig-området Charterets samlede geografiske område fra Djurslandsmotorvejens afslutning til Rønde foreslås døbt Kalø Vigområdet. Forslaget til navnet skal ses på baggrund af: dets historiske forankring og naturlige sammenhæng med området dets identitetsskabende potentiale at Kalø Vig-området kan blive et særdeles stærkt områdebrand med stor markedsføringsværdi i efterfølgende bosætningskampagner at det signalerer sammenhæng til vand, kyst og natur mere end indbyggere. Udpegningen af dette byudviklingsområde sker i henhold til det af Syddjurs Kommunes byråd vedtagne Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold til Syddjurs Kommunes planstrategi 2012 (der er en digital strategi og findes på Der henvises i øvrigt til hjemmesiden hvor du kan læse meget mere om det samlede projekt. Udpegningen ved Eskerod/Rodskov skal ses på baggrund af, at: Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår herfra. Området allerede i dag er kendetegnet ved en kraftig - men mindre styret - byvækst. Området set i et østjysk perspektiv ligger i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder. Området har optimal trafikal betjening med motorvej, landevej og busforbindelser. Området kan udbygges successivt i tilknytning til de bestående bysamfund i såvel Aarhus som Syddjurs Kommune. Landskabet er meget attraktivt samtidig med, at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige afgrænsninger. Byudviklingsområdet forventes i Syddjurs Kommuneplan 2013 planmæssigt at få karakter af dels en første kommuneplanramme, samt et såkaldt perspektivområde, som så etapevis vil blive udlagt som egentlige rammeområder i kommuneplansammenhænge. Du kan læse mere om byudviklingsområdet i nærværende dialoghæftes afsnit Eskerod/Rodskov et nyt byudviklingsområde. SIDE 5 Det blå bånd - Kalø Vig området

6 Principper for planlægning af Kalø Vig-området Følgende overordnede principper skal blandt andre danne baggrund for planlægningen af Kalø Vig-området: Byerne i Kalø Vig-området bevares som selvstændige enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs kysten Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder Motortrafikvej med forbindelse til Djurslandmotorvejen UGELBØLLE RODSKOV/ ESKEROD Århusvej/ evt. optimering af kollektiv trafikkorridor Byudviklingsomr. Grøn kile Grøn kile Daginstitut Mod Løgten/ Skødstrup Byudviklingsomr. Grøn kile Mod Aarhus SIDE 6 Det blå bånd - Kalø Vig området

7 Kalø Vig-området er kendetegnende ved enestående herlighedsværdier. Fotoet viser udsigten fra et standpunkt mellem Rodskov og Eskerod langs den gamle landevej Århusvej. På nedenstående luftfoto er angivet placering af eksisterende forhold og områder der ønskes inddraget til ny byudvikling Nyt erhvervsområde Skrejrup Friskole Følle RØNDE ion Århusvej/evt. optimering af kollektiv trafikkorridor Daginstitution Skole og Gymnasium Høj- og efterskole Gymnasium og grundskole Grøn kile Grøn kile Daginstitution HANDEL Daginstitution Mod Grenaa/Ebeltoft Grøn kile Mod Mols Kirke SIDE 7 Det blå bånd - Kalø Vig området

8 Rønde Rønde er, sammen med Ugelbølle, en af de byer i kommunen der har oplevet den største vækst de seneste 12 år. Nærheden til Aarhus med gode trafikale forbindelser, det mangfoldige handels- og byliv samt det smukke landskab, tilsiger at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på at bosætte sig i Rønde. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 2179 Antal indbyggere 2012: 2566 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 42 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 35 min. Grenå - 43 min. Bil: Aarhus - 25 min. Grenå - 28 min. Rønde i dag Rønde er kendetegnet ved sin placering i et meget markant terræn, hvor den øst-vest orienterede hovedvej gennem byen stiger med ca. 70 meter over en strækning på kun 1,5 km. Der er flere steder i byen storslået udsigt over det bakkede landskab til bl.a. Kalø Vig. Rønde er centralt placeret i kommunen og med kun 25 km til Aarhus Centrum. Af samme grund udgør byen også et knudepunkt for den kollektive bustrafik, hvilket betyder, at der bl.a. hver 15. minut er busafgange mod Aarhus. I og i nærheden af byen findes et stort og varieret udbud af uddannelsesinstitutioner, som giver anledning til, at benævne Rønde som et såkaldt Campus-område. Man kan i den forbindelse derfor tale om et ungdomsmiljø i Rønde. Røndes handelsliv byder på et bredt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, som udover byen også betjener et større opland. Handelslivet koncentreres langs Hovedgadens østlige del. Flere af Hovedgadens tilgrænsende arealer, herunder busterminalområdet, har de senere år gennemgået en større omdannelse og forskønnelse, således at disse byrum fremstår moderne og attraktive. Byens boligområder, som har udviklet sig ligeligt både syd og nord for Hovedgaden, er flere steder planlagt med grønne kiler som giver god tilgængelighed til de mange og meget attraktive rekreative arealer umiddelbart udenfor bygrænsen. Der findes i de vestlige dele af byen mindre erhvervsområder. Rønde i fremtiden Ifølge Danmarks Statistik har der i Rønde by i perioden fra været en vækst i antal indbyggere på 387 personer. I den kommende 12-års planperiode fra 2013 til 2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Modstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed på i alt ca. 185 boliger. Dertil kommer at den gældende lokalplan 306 for Rønde Midtby giver mulighed for et større antal boliger i en højere bebyggelse, bl.a. i 5-etages punkthuse. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Rønde. Røndes vækstretninger er imidlertid begrænsede - bl.a. på grund af planmæssige restriktioner. Den allerede igangværende byfortætning giver således god mening. Det eksisterende perspektivareal i den vestlige del af byen skal vurderes. For dette areal foreligger et projekt for 2. etape af boligområdet Rønde-Vest, ligesom idrætsanlægget med handelsgymnasium skal sikres udvidelsesmuligheder. Det vil blive vurderet hvor en eventuel storinstitution med børnehave og vuggestue kan placeres, ligesom ældrecentrets udvidelsesmuligheder vil blive vurderet. Byrådet ønsker, at sikre færdiggørelsen af byfornyelsesprojektet for Rønde, herunder færdigrenovering af bymidten. Det vil endvidere blive vurderet om det mindre erhvervsområde (3.1.E1) i den vestlige del af byen på sigt bør konverteres til boligformål, ligesom der skal tages stilling til om Rønde rummer tilstrækkelige muligheder for detailhandel. Der findes desuden en udfordring omkring parkeringsmuligheder i den centrale del af Rønde. Ved revidering af kommuneplantemaet Infrastruktur, foreslåes en trafikvej mellem Føllevej og Smouenvej SIDE 8 Det blå bånd - Kalø Vig området

9 Begrænsning i byudv. pga. fortidsminder for at opnå forbedret adgang til det større byudviklingsområde nordøst for Rønde. Se mere om vejforløb i temahæftet Infrastruktur. HISTORIE Gl. Rønde omtales i et dokument fra 1338, hvor navnet skrives Rinde. Navnet henviser til en beliggenhed på en bjærgryg eller jordryg. I 1683 er der otte gårde, fire huse med jord og ni huse uden jord. Forholdet mellem gårde og huse uden jord, skyldes tilknytningen til Kalø hovedgård, hvor de mange jordløse landarbejdere har arbejdet. I 1791 fremtræder byen med et vist præg af transitby. I hvert fald er den gamle Århus - Grenaa landevej meget fremtrædende på gamle kort. Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Forslag til forbindelsesvej mellem Føllevej og Smouenvej Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes 3.1.B13 Udviklingsretning vurderes 3.1.B12 Boldbaner 3.1.B11 Mod Aarhus Begrænsning i byudv. pga. landskabsinteresser Gymnasium Hal Skole Daginstitution Bibliotek Høj- og Efterskole 3.1.E1 Gymnasium Hospice Ældrecenter BYENS MIDTE Busterminal Hotellet Ældrecentrets udvidelsesmuligheder vurderes Daginstitution Mod Kolind RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde Begrænsning i byudv. pga. fredning Rammeområde 3.1.B11 (Rønde Nord): ca. 73 boliger Rammeområde 3.1.B12 (Rønde Nord): ca. 42 boliger Mod Mols/Helgenæs Rammeområde 3.1.B13 (Rønde Vest): ca. 70 boliger I alt: ca. 185 boliger Kirke SIDE 9 Det blå bånd - Kalø Vig området

10 Ugelbølle Ugelbølle er en udpræget bosætningsby kendetegnet med nærhed til naturskønne områder og til Aarhus. Byen har udviklet sig nord for Århusvej i det bakkede landskab med gode udsigtsforhold til Kalø Vig. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 791 Antal indbyggere 2012: 1260 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 42 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 31 min. Grenå - 51 min. Bil: Aarhus - 21 min. Grenå - 34 min. Ugelbølle i dag Ugelbølle er den by i kommunen der fra 2000 til 2012 har oplevet den største vækst af tilflyttere i forhold til antal indbyggere. Den seneste byudvikling i Ugelbølle er foregået mod øst på baggrund af en helhedsplanlægning for et blandet boligområde af høj planlægningsmæssig og arkitektonisk kvalitet. Halvdelen af denne østlige udbygning er fuldt udbygget. Byen rummer Ugelbølle Friskole, som på baggrund af lokale kræfter startede op i august Friskolen er fornylig flyttet ind i et moderne byggeri optimalt til nutidens undervisningsformer og centralt placeret i tilknytning til byens nye og ældre boligområder. Skolen oplever en kraftig stigning i elevtal og der er søgning til skolen fra et større opland, hvilket kan betyde at skolen indenfor den nærmeste fremtid skal udvide. I umiddelbar tilknytning til friskolen er planlagt en bypark. Byparken er endnu ikke anlagt, men der arbejdes på i første omgang at anlægge stier gennem parken, således at der bliver en sikker adgang fra byens boligområder til friskolen. Den tidligere kommunale skolebygning og daginstution, er omdannet til en attraktiv integreret instution. Vest for byen ligger en 18-hullers golfbane med klubhus. Desuden ligger i umiddelbar tilknytning til golfbanen en restaurant og café. Ugelbølle i fremtiden Ifølge Danmarks Statistik har der i Ugelbølle by i perioden fra været en vækst i antal indbyggere på 469 personer. I den kommende 12-års planperiode fra 2013 til 2025 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst, eller endda større. Nedenstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed på i alt ca. 145 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov og mulighed for yderligere udlæg til boliger i Ugelbølle. Ugelbølles vækstretninger er dog begrænsede - mod syd af en landskabsfredning, mod nord af afstandskrav til Motortrafikvejen og mod vest af golfbane. Mod øst resterer stadig perspektivareal, som vurderes at skulle udlægges til en egentlig ramme til boligformål med Kommuneplan RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde Rammeområde 3.2.B7 (Langkær ): ca. 50 boliger Rammeområde 3.2.B8 (Langkær): ca. 90 boliger Rammeområde 3.2.B5 (Gåsebakken): ca. 5 boliger I alt: ca. 145 boliger SIDE 10 Det blå bånd - Kalø Vig området

11 HISTORIE Byen er gammel, idet der har boet mennesker her siden stenalderen. Omkring 1100-tallet har byen fået navnet Ugelbølle, muligvis efter uglen. Byen lå ved en bæk, der nu er rørlagt igennem byen, men åben fra syd for Århusvej. Der har tidligere været to købmænd, den ene lå i den lille butik ved Østergårdsvej, og den anden lå ved Ryomvej/Århusvej, der hvor tøjbutikken Fiesta Design lå og hvor frisørsalonen Rose og Barberen ligger i dag. På bakketoppen over byen lå indtil 1954 en mølle, som har givet navn til det nuværende Møllerens Hus. Ugelbølle og Balskov ejerlaug stemte sig til Rønde kommune ved kommunesammenlægningen i Før den tid hørte Ugelbølle til Mørke kommune og sogn. Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Ryomgård 3.2.B5 Friskole Begrænsning i byudv. pga. afstand til motortrafikvej 3.2.B8 3.2.B7 Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes Begrænsning i byudv. pga. afstand til Følle Areal til Bypark Golf-klubhus Begrænsning i byudv. pga. grønkile Daginstitution Torv Begrænsning i byudv. pga. fredning Mod Rønde Mod Aarhus SIDE 11 Det blå bånd - Kalø Vig området

12 Eskerod-Rodskov Med det formål dels at sikre Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune, dels at sikre en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune udpeges et større byudviklingsområde i kommunens allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov. Området forudsættes på sigt at kunne rumme mere end indbyggere. FAKTA Pendlingstider Bus: Aarhus - 27 min. Grenå - 68 min. Bil: Aarhus - 18 min. Grenå - 40 min. Udpegningen af området til byvækstformål skal sikre Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune. Endvidere er miljømæssig bæredygtighed en væsentlig begrundelse for udpegningen af området. Tilgængelighed og afstand til Aarhus spiller en afgørende rolle i en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune, hvor mere end halvdelen af alle tilflyttere kommer fra Aarhus Kommune samtidig med, at store dele af arbejdskraften hver dag pendler til arbejdspladser i Aarhus Kommune. Mens befolkningens mobilitet er grundlaget for udvikling, er den dog også en af de helt store forureningssyndere - især i forhold til CO2-udledning og partikelforurening. Lokaliseringen af byområdet i den mest Aarhusnære del af kommunen og i tilknytning til eksisterende infrastruktur skal derfor mindske transportafstanden til Aarhus. Dermed foregår byudvikling så transportafstande til Aarhus mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres. Udpegningen af området og dets indarbejdelse i kommuneplan 2013 sker i henhold til det udarbejdede Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold til Syddjurs Kommunes planstrategi Med kommuneplan 2013 omsættes byudviklingsprojektet til kommuneplanlægning med henblik på en efterfølgende detailplanlægning i samarbejde med interessenter, overordnede myndigheder og områdets borgere. Byudviklingsprojektet blev præsenteret på borgermøde 15. juni Området i dag Landsbyen Rodskov er placeret ca. 1,5 km fra kysten og ca. to kilometer fra Djurslandsmotorvejen. Landsbyen Eskerod er placeret ca. to km fra kysten og med mindre end en kilometer til Djurslandsmotorvejen. Det samlede område udgør et randmorænelandskab med mange mindre skov- og vådområder. Især syd for Aarhusvej er dette karakteristisk, mens området nord for landevejen er karakteriseret ved sin flotte udsigt over Kalø Vig. Den landskabelige beliggenhed opleves ved ankomst til området fra både Rønde og Aarhus. Der er tale om mindre landsbyer, der fungerer som bosætningsbyer. I forhold til offentlig og privat service i form af skoler, institutioner og dagligvarebutikker benyttes tilbud i Hornslet, Rønde, Ugelbølle og Skødstrup/Løgten. For Rodskov gælder det, at byen er delt i to af Aarhusvej. Den ældste del af byen er beliggende syd for landevejen i landzone, mens den yngre del af byen ligger nord for landevejen i byzone. Der findes et aktivt foreningsliv i området - primært i Rodskov med flere veletablerede foreninger. Ligeledes i Rodskov findes forsamlingshuset, som er vært for mange årlige arrangementer og desuden tilbyder omklædningsfaciliteter for byens idrætsforeninger. Ved krydset mellem Aarhusvej og Rodskovvej ligger en tankstation og nærkøbsbutik. Infrastrukturelt er der tale om en veludbygget vejbetjening af området med en gennemgående hovedfærdselsåre i form af landevejen (Aarhusvej) og kun kort afstand til Djurslandsmotorvejen. For så vidt angår den kollektive trafik betjenes området i dag af Midttrafik med ruterne 120, 121, 122 og 123 fra Aarhus til Rønde (for nogle ruters vedkommende via Løgten/ Skødstrup). Letbanen vil fra 2015 desuden betjene strækningen Aarhus - Hornslet. Byudvikling i dette område vil med andre ord være kendetegnet ved dels høj tilgængelighed, dels udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Området er kun i mindre omfang kendetegnet ved stisystemer. Fremtidens Eskerod/Rodskov Med Kommuneplan 2013 indarbejdes byudviklingsprojektet i kommuneplanlægningen. Dette sker dels som en indarbejdelse af perspektivområder, dels som SIDE 12 Det blå bånd - Kalø Vig området

13 udlæg af en første kommuneplanramme i direkte tilknytning til Eskerod. Der foretages med kommuneplan 2013 ikke egentlig detailplanlægning af det nye byudviklingsområde. Dette vil ske efterfølgende i form af en helhedsplan for området. En helhedsplan, der udarbejdes i dialog med områdets borgere, med landskabsarkitekter, byplanlæggere, økonomer og sociologer og med investorer. Det nye byudviklingsområde udvikles derefter etapevis over de næste mange år og realiseres i lokalplanforslag. Til grund for helhedsplanlægningen skal ligge de værdier, der er defineret i værdikataloget for Kalø Vigområdet samt øvrige udarbejdede dokumenter. Det vil derfor blandt andet gælde for området, at: Landskabets kvaliteter bevares og synliggøres. Udbygningen skal ske på grundlag af planlægning på højt kvalitetsmæssigt niveau, hvor bevarelse af områdets værdier er omdrejningspunktet for byudviklingen i området. Den visuelle påvirkning af kysten skal imødegås ved særlige krav til arkitekturen. Blandt andet til grønne, beplantede flader, sammenhængende bebyggelser i helheder og ingen reflekterende materialer. Placeringen af ny bebyggelse skal ske i respekt for naturlige landskabselementer, diskret i forhold til indsigt fra kysten og ikke opleves som en gene for kystlandskabet. Området er i stort omfang beliggende bag ved eksisterende skovbeplantning og det åbne kig til kysten mellem skovbeplantningen skal respekteres. Boligerne skal underordnes landskabet og med et arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets natur, landskab og kulturhistorie. Kun i bebyggelsernes allernærmeste omgivelser anlægges veje, parkeringsmuligheder, terrasser og lignende. HISTORIE Eskerod kendes fra et dokument dateret til år 1446, hvor navnet skrives Escherudt. Det er et»rydningsnavn«, der indikerer, at landsbyen er anlagt på ryddet skovgrund; en askebevoksning. De fleste gårde samt de gamle gadeforløb er i stor udstrækning bevaret, hvilket gør byen yderst bevaringsværdig. I 1682 består landsbyen af 5 gårde og 2 huse med jord og i begyndelsen af 1800-tallet boede der 111 personer i Eskerod, fordelt på 20 husstande. Sydøst for Eskerod ligger Havhusene, eller Strandhusene, som stedet hedder i Det er en lille bebyggelse med 4 gårde. Rodskov kendes fra et dokument dateret til år 1429, hvor navnet skrives Ruæschouff. Dette er også et»rydningsnavn«. Rodskov ligger i et meget kuperet og skrånende terræn, som en slyngede vejby. De fleste gårde samt de gamle gadeforløb er i stor udstrækning bevaret, hvilket gør byen yderst bevaringsværdig kulturhistorisk set. I forbindelse med udskiftningen 1783 skete der en vis udflytning fra Rodskov, til bl.a. Ny Elkjærgaard nord for motortrafikvejen. (Landskab og kulturhistorie mellem motortrafikvejen og Kalø Vig, for Syddjurs Kommune 2010) Landskabets former skal respekteres og må ikke ændres. Det betyder at bebyggelse skal tilpasse sig de eksisterende karakteristiske landskabsformer, og eksisterende terræn må så vidt muligt ikke reguleres. Planter og dyrs muligheder skal sikres gennem grønne kiler og spredningskorridorer. Områdets arts- og biodiversitet skal beskyttes og bevares. Der må for området Eskerod/Rodskov de første mange år forventes et betydeligt samspil med de eksisterende byområder i Ugelbølle, Rønde og Skødstrup/Løgten, hvad angår offentlig og privat service. Eksempelvis vil butikker, fritidsaktiviteter og ledig kapacitet i institutioner og skoler i de eksisterende byområder blive benyttet af det nye områders indbyggere. I takt med det nye områdes udbygning vil der blive planlagt for de nødvendige servicefunktioner. Projektets omfang Den nærmere afgrænsning af området, herunder udlæg af en første kommuneplanramme i direkte tilknytning til Eskerod sker med kommuneplanforslaget i maj måned SIDE 13 Det blå bånd - Kalø Vig området

14 2.2 D RESTRUMMELIGHED Rammeområde Eskerod 2.9.B1 (Skelhøjvej) Rammeområde Rodskov 2.2.B2 (Hulbækvej, lilletoften) 2.2.B3 (Overblikket) 2.2.B4 (Boligområde nord-øst) I alt: ca. 26 boliger ca. 5 boliger ca. 40 boliger ca. 23 boliger ca. 94 boliger 100 m 100 m 100 m 100 m Århusvej / evt. optimering af kollektiv trafikko 2.9.B1 Mod Djurslandsmotorvejen SIDE 14 Det blå bånd - Kalø Vig området

15 Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser 2.2.B4.B3 Mod Rønde Grøn kile agligvarebutik rridor 2.2.B2 Forsamlingshus Udpegningen af områder sker på et gennemarbejdet planlægningsgrundlag og følgende principper: Aarhus er det planlægningsmæssige centrum, og Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår herfra. Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres Byudvikling foregår så transportafstande til det planlægningsmæssige centrum mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres Området ligger i et østjysk perspektiv i direkte tilknytning til eksisterende byudviklingsområder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs kysten. Eksisterende infrastruktur udnyttes, da området har optimal trafikal betjening med motorvej, landevej og busforbindelser. Landskabet er meget attraktivt samtidig med, at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige afgrænsninger. SIDE 15 Det blå bånd - Kalø Vig området

16 Et nyt erhvervsområde ved Følle Syddjurs Kommune har i foråret 2012 opkøbt et areal med henblik på etablering af et større erhvervsområde ved Følle mellem Randersvej og motortrafikvejen. Området har en særdeles attraktiv placering, og byrådet ønsker, at området skal være hjørnestenen i de næste mange års erhvervspolitiske satsning i Syddjurs Kommune. Erhvervsudvikling af det erhvervede område ved Randersvej i Følle vil blive prioriteret i det erhvervspolitiske arbejde de næste mange år. Samtidig er udvikling af området en integreret del af den samlede udvikling af Kalø Vig-området. Der ligger et potentiale for etablering af flere hundrede nye arbejdspladser og dermed en naturlig efterspørgsel for yderligere bosætningsmuligheder i nærområdet for denne arbejdskraft. Således vil Kalø Vig-området kunne tilbyde såvel varierede bosætningsmuligheder, et bredt tilbud af offentlige og private servicefunktioner (herunder ikke mindst uddannelsesmuligheder) samt beskæftigelsesmuligheder. I forbindelse med erhvervelsen af området har Byrådet igangsat et projektudviklingsarbejde med henblik på en mulig placering af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark i dele af området. I den forbindelse er der udarbejdet en dispositionsplan for området, der danner baggrund for igangsætning af udarbejdelse af lokalplan for området. Højeste punkt i landskabet Grønne kiler Lokalplanlægningen vil sikre såvel mulighed for etableringen af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark som udstykning af øvrige erhvervsparceller. Området skal endvidere kunne rumme såvel private som offentlige erhvervsmuligheder. RUMMELIGHED Rammeområde Rammelagt Resterende Kommunalt ejet areal ca. 11,1 Ha ca. 16,7 Ha Illustrationen viser hvordan det ca. 30 ha. store areal ved Følle kunne disponeres. Syddjurs Kommune SIDE 16 Det blå bånd - Kalø Vig området

17 100 m 100 m Mod motortrafikvejen Afgrænsning af nyt erhvervsområde 3.1.E5 Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Rønde SIDE 17 Det blå bånd - Kalø Vig området

18 Invitation til politisk debat Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer byrådet til debatmøde: Tirsdag den 12. marts 2013 i kl på Rønde Idrætscenter Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs Kommuneplan Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden sommeren I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget. Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside: Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune