BRANDVÆSEN. Forbillede for andre alarmcentraler. Førsteførstehjælp. Fokus på Østjylland. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 BRANDVÆSEN NR. 9 NOVEMBER 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forbillede for andre alarmcentraler Samarbejdsaftalen omkring alarmcentralen i Storkøbenhavn er et vigtig værktøj til hurtig respons. Den sikrer også det store overblik over ressourcer. Side Førsteførstehjælp Førstehjælpen til de allerførste minutter, inden reddere og læge når frem, drejer sig ikke om at stille komplicerede diagnoser. Når brandmænd når først ud til et skadested og skal skal give førstehjælp, skal de kunne nogle få, vigtige ting, som de kan lære på dage. Det kursus bør være ens over hele landet. Side 17 Fokus på Østjylland På Djursland er der enighed om ét fælles beredskab, og stillingen som fælles beredskabschef for to kommuner er opslået. Endnu mangler en dato for oprettelsen af det fælles beredskab. Side Daniel fra Sdr. Park skolen i Ringsted glemmer ikke brandhjelmen og uniformen og forhåbentlig heller ikke de gode råd om brandsikkerhed. Omkomne redningsfolk må ikke glemmes. Kronprinsen afslørede en mindsten ved Holmens Kirke for alle, der er omkommet i tjenesten. Side 13 og 16

2 BRANDVÆSEN NR. 9 NOVEMBER ÅRGANG ISSN Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende: Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Politiet fik tunnel-alarm efter 19 minutter, da der i juni opstod brand i et arbejdstog under Storebælt. Side 4-5 Beredskabet i Aalborg er en stor, blandet landhandel med vask, post og meget andet inden for meget vide rammer. Side 8-11 Grøn bølge kan spare en tredjedel af udrykningstiden...side 6 Dansk-tysk rednings samarbejde på Flensborg Fjord...Side 12 Fanerne blev luftet, da omkomne redningsfolk fik deres mindesten i parken ved Holmens kirke...side 16 Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december er 20. november Brandmateriel har altid interesse for brandfolk ikke mindst når man er på faglig udflugt til Østrig Side 20-22

3 LEDER Standardaftale mellem KL og Falck Ole Nedahl. Kommunernes Landsforening har i mange år forhandlet en standardaftale med Falck om brandslukning m.v., og mange kommuner har brugt den som grundlag for deres aftale med Falck. Aftalen er udarbejdet med udgangspunkt i den til enhver tid gældende dimensioneringsbekendtgørelse. Det er regulerede forhold, hvor alle kender de krav, som kommunerne skal indfri om end mange har opfattet bekendtgørelsen som eksakte krav og ikke som mindstekrav. Bekendtgørelsen fastsatte mindstekravene til en autosprøjte, en slangetender, en drejestige osv. Man kunne tale om slukningstog og trin II beredskab og hvem, der skulle have hvad. Kun et forhold var ikke specifikt beskrevet redning. Nu skal aftalen igen forhandles. Man kan så stille spørgsmålet: Standardaftale kan det lade sig gøre? Fremover skal kommunernes beredskab dimensioneres i forhold til de risici, der findes. Væk er de centrale krav kommunerne skal selv dimensionere og fastsætte krav til personel, køretøjer og materiel. Groft sagt stilles der krav om: Kommunen skal risikobasere beredskabet, førsteudrykningen skal være afgået senest 5 minutter efter alarmeringen er afgivet, og der stilles krav til indsatsledelse. Det giver ikke det store grundlag for en standardaftale. Kan man overhovedet forhandle en aftale uden at kende resultatet af den enkelte kommunes risikobaserede dimensionering? Er det overhovedet muligt at lave en standardaftale? Er der behov og i givet fald, hvad skal den indeholde? Der vil som i dag være kommuner, der ikke finder en standardaftale dækkende. Man har behov, der ikke kan dækkes. Der vil nok være flere kommuner, der er nødt til at lave deres egne aftaler med baggrund i den gennemførte dimensionering. Forhåbentlig kan en standardaftale bruges som idégrundlag. Den må i alle tilfælde ikke være en spændetrøje. Som støtte og rådgiver for Kommunernes Landsforening vil FKB selvfølgelig gå positivt ind i forhandlingerne med Falck. Om det bliver en egentlig standardaftale eller en form for et standardiseret tag-selv-bord, det må forhandlingerne vise. Ole Nedahl brandchef i Gladsaxe bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN november

4 TUNNELBRAND Der var ikke meget brandbart tilbage vognen efter den voldsomme varme i tunnelen. Politiet fik tunnel-alarm efter 19 minutter Alle retningslinier blev fulgt ved brand under Storebælt den 5. juni Af Erik Weinreich Alle procedurer blev overholdt ved slukningen af den første brand i Storebæltstunnelen siden åbningen i Ingen mennesker kom noget til, og efter knap 8 timer kunne det ene tunnelrør genåbnes for trafik. Det er den korte version af hændelsen den 5. juni i år, hvor der gik ild i et 150 meter langt arbejdstog i det nordlige tunnelrør. Den første evaluering af branden giver alligevel anledning til at se nærmere på, hvad der skete i de 19 minutter fra toget standsede, og til der blev slået alarm til Slagelse Politi. Det hele begyndte kl , hvor arbejdstoget bestående af tre troljer og syv vogne gik i stå i det nordlige tunnelrør. Der var tre personer med toget. 4 minutter senere registrerede Fjernstyringscentralen i Roskilde (RFC), at toget holdt stille. 5 minutter efter standsningen meddelte føreren, at der var meget røg, og at man skulle til at slukke en brand. Juleforlig om beredskabet Ved redaktionens slutning havde Forsvarsministeriet endnu ikke udsendt et oplæg til et kommende beredskabsforlig, som skal være indgået inden nytår, hvor det hidtidige forlig udløber. Spiseligt for de fleste Forsvarsminister Søren Gade har før sommerferien konsulteret partierne om deres forligsønsker, og der er brugt meget tid i ministeriet på at indarbejde disse ønsker i noget, der kan være spiseligt for de fleste, som Joachim Finkielman, der er chef for ministersekretariatet, udtrykker det. Forslag til nyt forlig Det forventes, at partierne vil modtage et forslag til nyt forlig i første halvdel af november. 4 BRANDVÆSEN november 2006

5 TUNNELBRAND Både RFC og Styrings-, regulerings- og overvågningscentralen (SROC) på Korsør Station satte gang i forskellige procedurer som start af ventilation og aktivering af lys i tunnelen, og da personalet på toget erkendte, at det ikke kunne slukke branden, blev de bedt om at gå over i det sydlige tunnelrør. 13 minutter efter standsningen blev der slukket for kørestrømmen i begge tunnelrør. 16 minutter efter standsningen slog RFC alarm internt hos Banedanmark. 19 minutter efter standsningen slog SROC alarm til Slagelse Politi, der inden for et minut videregav alarmen til alle relevante parter i henhold til de faste planer. Det vil sige også til lægeambulancer, Slagelse Sygehus og Odense Universitetshospital. 14 minutter efter alarmen til politiet var redningsberedskabet klar til at køre ind i tunnelen fra Korsør-siden, og efter yderligere 5 minutter var et tilsvarende hold klar til at køre ind fra Sprogøsiden. De foreløbige tekniske undersøgelser har forøvrigt vist, at branden i toget er opstået Arbejdstoget kommer ikke ud at køre ved egen hjælp mere. som følge af et motorhavari, hvorunder diesel-, hydraulikeller motorolie blev antændt af troljens varme udstødning i venstre side. Politiet vurderer, at selve redningsindsatsen forløb effektivt med et godt samarbejde mellem myndighederne. Kontaktgruppen for Beredskabet på Storebæltsforbindelsen har evalueret hele forløbet, mens politiet og Havarikommissionen for Civil Lufttrafik og Jernbane endnu ikke er færdige med deres undersøgelser. Trafikinspektør Allan Rasmussen, der står for Banedanmarks tunnelsikkerhed og -beredskab kan således endnu ikke sige, om indsatsen ved branden vil give anledning til ændringer i forskellige procedurer. Det vil trods alt altid være en vurdering fra gang til gang, hvorvidt det vil være muligt at slukke branden, eller om der skal tilkaldes hjælp fra redningsberedskabet. Men der er ingen tvivl om, at brandvæsenet i dette tilfælde burde have været tilkaldt øjeblikkeligt. Allan Rasmussen vurderer, at det sker et par gange om måneden, at et tog standser i tunnelen, fx på grund af signalproblemer. Almindelige tog giver derefter Fjernstyringscentralen besked via radio. Andre tog som arbejdstog kan give besked via mobiltelefon eller nødtelefon. Rundt om i Europa er der masser af tunneler, og tunnelejere har de senere år oprettet et netværk, der mødes for at diskutere sikkerhed og beredskab, og hændelsen den 5. juni vil formentlig blive nævnt i dette forum. Det er også her, at man på EU-plan barsler med sikkerhedsnormer, som fra 2007 kan blive en del af planlægningen for nye tunneler. Vamdrup i december Evalueringen af Vamdrup øvelsen 23. september var ikke færdig ved redaktionens slutning. Øvelsen bliver omtalt i december nummeret af BRANDVÆSEN. BRANDVÆSEN november

6 Dansk opfindelse giver udrykning uden stop Blå blink kan spare en tredjedel af udrykningstiden Af Erik Weinreich Tænk at kunne komme frem til et skadested % hurtigere! Det kan blive virkelighed med en dansk opfindelse, der sørger for en grøn bølge i lyskryds, og det er ikke kun beregninger. Det er virkeligheden, efter at systemet har været afprøvet på Frederiksberg det sidste år. Opfindelsen kan få enorm betydning for indsatser ved alt fra brand til en person med manglende ilttilførsel til hjernen for ikke at nævne den præhospitale indsats, der kan udføres ved et jævnt transporttempo uden opbremsninger til et hospital med en patient i bårerummet. Betydelige besparelser De samfundsmæssige besparelser vil være ganske betydelige, men selvfølgelig vil systemet koste penge. En permanent national implementering vil tage op til 5 år for samtlige lyskryds i Danmark og vil løbe op i en samlet pris på ca. 450 mio. kr. fordelt over 5-10 år, altså ca kr. om året pr. indbygger. En dansk løsning Grøn Bølge er en dansk løsning, der er udviklet af Safe Crossing Solutions i samarbejde med Carl Bro, og vel at mærke med en kendt teknologi og kendte og driftssikre komponenter. Via GPS/GPRS sendes køretøjets position, fart, retning og destination til en server, der ved hjælp af algoritmer udregner den optimale rute. Kontrolboksene ved de berørte lyskryds informeres, efterhånden som køretøjet nærmer sig, og serveren beder lyskrydset give grønt i køretøjets retning og rødt i alle andre retninger eller i de tværgående retninger afhængigt af den valgte løsningsmodel. Man kan altså programmere lyssignalanlægget til at vise grønt for egen og modkørende retning samt rødt for tværgående retninger eller grønt for egen retning og rødt for alle andre retninger. Ny Sorø afhængig af beslutning i Ny Kalundborg Tidligst ændringer fra 2008 Af Erik Weinreich Tidligst i januar 2008 vil der ske ændringer i beredskabets struktur i Ny Sorø og Ny Kalundborg, der begge har både kommunale brandvæsener og Falck som entreprisebrandvæsen. Et lokalt stridsspørgsmål er Falck-stationen i Ruds Vedby, der slukker brande i både Dianalund Kommune (Ny Sorø) og Høng Kommune (Ny Kalundborg). Kontrakten udløber med udgangen af 2009 og kan kun opsiges med et års varsel, hvis begge kommuner er enige herom. I Ny Sorø har sammenlægningsudvalget besluttet at opsige kontrakten med Falck og bede om tilbud på brandslukningen i den nordvestlige del af kommunen. Hvis ikke Falck kan matche en forventet besparelse på kr., vil Ny Sorø hjemtage slukningen til fordel for en udbygning af Sorø Brandvæsen. I Kalundborg har sammenlægningsudvalget bedt administrationen om i løbet af 2007 at udarbejde tre forslag til beredskabets struktur: Et rent kommunalt beredskab, et udbud for hele kommunen eller en kombination af kommunalt og udbud. Ny Kalundborg afgør formentlig i november, om man vil følge Ny Sorø og opsige aftalen inden udgangen af 2006 og med virkning fra januar BRANDVÆSEN november 2006

7

8 BEREDSKABSCENTER AALBORG Virksomheden Beredska En offentlig virksomhed i vækst på lige konkurrencevilkår Af Peter Larsen Brandstationen i Aalborg med nybygningen, som skal rumme nye garageanlæg, mandskabsrum, vaskehal og parkeringskælder og hvor en etage er forbeholdt boliger til tilkaldemandskab ses i baggrunden. Beredskabscenter Aalborg er i samarbejde med et lokalt boligselskab i gang med at opføre en stor, seks etages bygning i umiddelbar tilknytning til brandstationen på Thomas Boss Gade tæt på Aalborg Centrum. De tre underste etager skal beredskabscentret råde over med parkeringskælder, garageanlæg med vaskehal, mandskabsrum m.m. i stueplan samt boliger til tilkaldebrandfolk på førstesalen. Øverst er tre etager med almene boliger. Med byggeriet får beredskabet løst et påtrængende pladsproblem, der ikke ser ud til at blive mindre med årene. Virksomheden Beredskabscenter Aalborg er inde i en solid gænge med stadig flere medarbejdere til i dag ca. 160 ansatte og ca. 75 frivillige. Centrets andel af byggesummen er ca. 33 mio. kr., og pengene betales kontant, sparet op over de seneste års drift, så byggeriet belaster ikke skatteborgerne i Aalborg! Dette er historien om en kommunal virksomhed, som vokser og tilpasser sig opgaven med at servicerer kommunens borgere. Og det på et tidspunkt af Danmarkshistorien, hvor Indsatser i 2005 I alt Brande heraf slukket før brandvæsenets ankomst slukket med småredskaber/ht slukket med B-C Blinde alarmer Falske alarmer Uheld med farlige stoffer Trafikuheld med fastklemte Andet Køretøjer ultimo 2005 Automobilsprøjter... 4 Vandtankvogne/slukningsenhed/Unimog... 3 Drejestiger... 3 Slangetender/-gruppe... 3 Indsatsleder/inspektionsvogne... 5 Div. hjælpekøretøjer... 9 Diverse andre I alt BRANDVÆSEN november 2006

9 BEREDSKABSCENTER AALBORG bscenter Aalborg landets statsminister som politisk mål har, at den offentlige sektor skal fylde mindre og mindre eller det mente han i hvert fald indtil for få uger siden. Til gengæld har forsvarsminister Søren Gade offentligt rost beredskabscentret og udtryk sin tilfredshed med, hvad han kalder Aalborgmodellen. Baggrunden BRANDVÆSEN har besøgt Beredskabscenter Aalborg for at få et indtryk af centrets virksomhed, fordi det ikke er mere end et dusin år siden, at det kommunale beredskab i Aalborg var i krise. Der var lagt op til fyringer og nedskæringer, men beredskabschef Jørgen Pedersen og hans medarbejdere fik overbevist byrådet om, at der var andre veje at gå end nedskæring i beredskabet, nemlig at øge de ikke-skattefinansierede indtægter. Idégrundlaget var og er at fastholde et godt og solidt Erik Mikkelsen og hans medarbejder sørger for, at der altid er rene mopper til servicemedarbejderne på de kommunale institutioner, skoler m.m. i Aalborg. Der vaskes og tørres ca mopper om ugen, og de hentes og bringes naturligvis også af beredskabscentrets budservice, når man alligevel er ude og hente eller bringe post. Overskudsvarmen fra tørretumblerne i baggrunden anvendes i det bagvedliggende lokale til at tørre brandslanger, der ligeledes vaskes her på stedet, som er i tilknytning til beredskabsskolen. beredskab uden større omkostninger for skatteborgerne. Selv om det sker med øgede aktiviteter, som hidtil i et vist omfang er løst af andre, så sker det oftest i et tæt samarbejde med de private erhvervsvirksomheder. Det blev begyndelsen på udviklingen af den store og moderne servicevirksomhed, som beredskabscentret siden har udviklet sig til, og som har gjort beredskabet billigere og billigere for skatteborgerne. Fra 140 kr. pr. skatteborger i 1994 til 123 kr. sidste år (endda i årets kroneværdi ). Samtidig er mandskabet bedre uddannet i dag end før, og det sikrer et bedre og højere beredskab end tidligere, ligesom materiel og køretøjer har en langt lavere gennemsnitsalder end for 12 år siden. 12 år senere er beløbet 20 mio. kr. (regnskabstallet for 2005). En simpel prisfremskrivning af de 24 mio. kr. ville løbe op i 31 mio. kr., men den relle skatteborgerbetalte udgift er altså 11 mio. kr. mindre. I samme periode er omsætningen i virksomheden vokset fra de nævnte 24 mio. kr. til 67,5 mio. kr., og det betyder, at centret i 2005 tjente 47,5 mio. kr. ved de rigtig Fortsætter på side 10 Der er altså ikke sparet op ved at spare på indkøb til beredskabet, tværtimod, men ved at øge indtægterne. Nej, det er ikke et postkontor på et af landets mindre posthuse, logistikchef Frode Nielsen befinder sig i. Det er postsorteringen på Beredskabscenter Aalborg, hvorfra posten til alle kommunale arbejdspladser i Aalborg sorteres og udbringes dagligt. Økonomi I 1993 kostede beredskabet skatteborgerne i Aalborg 24 mio. kr. BRANDVÆSEN november

10 BEREDSKABSCENTER AALBORG Beredskabscenter Aalborg har indgået en aftale med Det Grønlandske Hjemmestyre/Grønlands Brandskole om uddannelse af grønlandske brandmænd. Til det formål har beredskabsskolen skræddersyet en brandmandsuddannelse, som tager højde for de specielle grønlandske forhold. Her er det seneste hold fotografet i ruinbyen, der bruges som træningsområde for både beredskaber, forsvaret og politiet. Fortsat fra side 9 mange aktiviteter, som er taget op siden Eller sagt på en anden måde: Hver gang centret bruger 100 kr., tjener det selv de 70. Målsætningen er ikke at blive 100 pct. selvfinansierende idet beredskabet under de nuværende betingelser ikke kan skabe 100% finansiering. Men om det ligger nogle år ude i fremtiden, afhænger af mange faktorer, som først og fremmest er politiske. Selv om butikken til stadighed udvikles og har været med til at give beredskabschefen tilnavnet købmanden, så er beredskabet fortsat kerneydelsen og har den største bevågenhed også hos beredskabschefen. Indlicitering Det begyndte med en aftale med byrådet om at tilstræbe en selvfinansieringsgrad på 15. Det førte i 2000 til en egentlig resultatkontrakt med byrådet og en selvforvaltningsaftale med aftalte ydelser og kvalitetsmål. Med den har beredskabscentret med respekt for kommunalfuldmagten stort set frie hænder til at udvikle sig med nye forretningsområder. Det har med årene ført til flere indliciteringer, hvor beredskabscentret har vundet opgaver, som hidtil var udført af anden offentlig virksomhed eller af private virksomheder. Der er som en medarbejder udtrykker det skabt en spændende arbejdsplads i konkurrence med det private erhvervsliv, og den konkurrence er med til at holde os skarpe selv om det ind imellem går lidt stærkt. Men kan vi som offentlig virksomhed løse opgaver lige så godt og billigere end private, så lad os dog. Det giver både stolthed og stor tilfredsstillelse uden at vi glemmer, hvorfor vi er her: nemlig for at opretholde et effektivt og moderne beredskab til sikkerhed for borgerne, tilføjer vedkommende. Forretningsområder De mange opgaver spænder fra vedligeholdelse og servicering af mere end 400 offentlige køretøjer, budtjeneste og udbringning af post til alle kommunale arbejdspladser, flyttemandsforretning for både kommunale og amtslige institutioner, drift af parkeringsvagten i 27 kommuner landet over, udbringning af hjælpemidler, opsætning og nedtagning af køreramper, vask og moppeservice Beredskabsskolen i Rørdal var oprindelig en folkeskole for børn af medarbejdere på cementfabrikken, men er i dag et moderne kursus- og uddannelsescenter for både brandfolk, forsvaret, samt offentlige og private virksomheder, som i stigende omfang bruger skolens ekspertise på beredsområdet og dermed bidrager til beredskabscentrets økonomi. Skolen er udbygget med en stor øvelsesby med alle beredskabsmæssige momenter indarbejdet. 10 BRANDVÆSEN november 2006

11 BEREDSKABSCENTER AALBORG som netop er udvidet til vask af håndklæder og viskestykker for alle kommunale institutioner, servicering og påfyldning af håndildslukkere, uddannelse- og kursusvirksomhed, samt installation og vedligehold af brandog tyverialarmer, en stor kommunal vagtcentral og beredskabsmæssige konsulentopgaver for andre kommuner. De mange medarbejdere på de ikke-beredskabsmæssige forretningsområder er alle, såfremt alder og helbred er til det, deltidsbrandmænd og indgå i beredskabet. Det er dog generelt ikke et krav, at alle skal være brandmænd for at være ansat ved Beredskabscenter Aalborg, men det foretrækkes, og der har hidtil ikke været rekrutteringsproblemer til disse job. Alle ansatte skal gennemgå kursus i brand og førstehjælp og vedligeholde dette. Første grønlandske indsatsledere Beredskabscenter Aalborgs beredskabsskole i Rørdal har uddannet de første seks grønlandske indsatsledere, som bestod eksamen i september. Forebyggelse i øjenhøjde med efterfølgende udlevering af brandmandsdiplomer. Jesper Stenbakken på besøg på Vester Mariendal Skole for at bringe forebyggelsen helt ind i børnenes hjem. Det er i hvert fald håbet, at børnene vil tage de gode råd med sig hjem og spørge, hvorfor har vi ikke brandalarmer hjemme hos os. Hermann Riekehr, leder af det forebyggende arbejde ved Beredskabscenter Aalborg, ser gerne, at forebyggelse kommer på skoleskemaet, fordi det er i de private hjem og de mindre virksomheder, hvor der ikke gåes brandsyn, at der er størst risiko for brande. Derfor ærgrer det ham som det ærgrer FKB s bestyrelse at brandforebyggelse generelt kun har lille interesse blandt politikerne. De seks er bagerst fra venstre: Thorvald Isaksen, Narsaq, Karl Larsen, Quqortoq, og Hanseeraq Nathansen, Paamiut. Forrest fra venstre: Gerth Siegstad, Sisimut, Jerimias Hammond, Uummannaq, og Isak Pjeitursson, Uummannaq. Foto: Jan Neola. BRANDVÆSEN november

12 Båden står klar på en trailer, så Kollund Frivillige Brandværn er klar til at rykke hurtigt ud både til søer og hvor på Flensborg Fjord, der måtte være behov. Dansk-tysk rednings samarbejde på Flensborg Fjord Kollund Frivillige Brandværn finder utraditionelle løsninger til nyt materiel Af Erik Weinreich Samarbejde og utraditionelle løsninger ligger til grund for en dansk-tysk aftale om redningsindsatser på Flensborg Fjord, hvor bl.a. en dansk redningsbåd har fået sponsorstøtte fra Tyskland. Båden tilhører Kollund Frivillige Brandværn, der beredskabsmæssigt er nærmeste nabo til Flensborg i den inderste del af fjorden, og den er købt fordelagtigt af det bayerske politi og fragtet til Kollund også til en fordelagtig pris, som brandkaptajn Kaj Hansen udtrykker det. Båden er bygget til redning, og ved at søge om støtte hos firmaer og fonde i hele Danmark er der desuden blevet råd til redningsveste og andet udstyr. Tilsvarende gælder den tilhørende redningsvogn, der er sponsoreret af forsvarsministeriet. Den er så ombygget fra militært brug for bl.a. de penge, som det frivillige brandværn selv havde sparet op. Vi er et lille, frivilligt brandværn, der måske nok har en anden måde at gøre tingene på, også når vi søger om reservedele fra lastvognsfirmaer eller maling til bilerne, fortæller Kaj Hansen, der er taknemlig for den velvilje, han har mødt overalt. Redningsbåd og -bil er nu klar til opgaver på Flensborg Fjord og nærliggende søer og altså på tværs af landegrænsen. Alarmeringen vil foregå via SOK eller de tyske myndigheder, og alt samarbejde vil blive koordineret af indsatslederen i Bov Kommune. Han kan også rekvirere hjælp fra Flensborg Brandvæsens dykkertjeneste, hvis det skulle blive aktuelt. Uheld satte gang i planerne Parterne har i flere år talt om en fælles indsats, men først da en båd brændte på fjorden, og uklarhed om kompetance var lige ved at føre til tab af menneskeliv, kom der gang i forhandlingerne. Nu skulle det være. Sønderborg Brandvæsen har i forvejen en båd samt aftale med Gråsten og Broager (der ligger mellem Sønderborg og Kollund) om kystredning i deres områder, så Flensborg Fjord skulle nu være dækket ind. Redningsvognen skal ikke alene køre ud med redningsbåden. Den har varme og lys og er indrettet, så den også kan fungere som kommandocentral eller en lille skadestue. I dårligt vejr kan den transportere tilskadekomne, eller den kan hjælpe den kommunale hjemmepleje, hvis det bliver nødvendigt. Endvidere betyder et 4 tons spil, at bilen også bruges som pionervogn, fortæller Kaj Hansen, hvis brandværn ved årsskiftet bliver en del af Aabenraa Kommune. Aabenraa Brandvæsen har forøvrigt også en redningsbåd. 12 BRANDVÆSEN november 2006

13 En rød brandhjelm minder børnene om deres ansvar for den daglige brandsikkerhed. Uge 40 for mere sikre børnaf Erik Weinreich Forebyggende arbejde koster tid Kreativiteten var lige så stor som engagementet, da der i uge 40 blev sat fokus på børn, brand og sikkerhed. Ikke alene skal børn være bevidste om deres egen sikkerhed. Børn er også fantastiske til at holde voksne i ørerne, når det gælder om at kontrollere røgalarmer, huske at slukke stearinlyset, inden man går ud af stuen, etc. På Østrigsgades Skole i København blev biblioteksheksen reddet ud fra et vindue på øverste etage, I Skanderborg så børnehavebørn med øjnene på stilke, hvordan man med et låg kan slukke ild i en gryde, og i Ringsted lærte de helt unge at ringe til alarmcentralen. Fra flere brandfolk blev der efterlyst mere tid til den slags forebyggende arbejde, hvor det spændende veksler med det alvorlige. Når sikkerheden leges ind samtidig med, at børnene må prøve brandmandens jakke og skinnende hjelm, hænger lærdommen meget bedre fast. Hvert år kommer børn til skade ved forbrændinger med ild, damp og varme genstande. Heraf bliver 110 indlagt, og to dør. Hver tredje forbrænding sker i køkkenet, og de hyppigste årsager til til forbrændinger er varme eller ligefrem kogende væsker som kogende vand, te, kaffe, stegefedt og olie. Mange børn brænder sig på komfur, ovn, brændeovn, havegrill og fyrværkeri. BRANDVÆSEN november

14 Samarbejdsaftale giver alarmcentralen det store, forkromede overblik og kompetence til at tilkalde nabohjælp uden at spørge først Af Erik Weinreich Ved meget store ulykker i Storkøbenhavn vil alarmcentralen i København kunne iværksætte en procedure, der på kort tid vil kunne skaffe 500 professionelle brandfolk fra kommunerne i Storkøbenhavn. I dag kan alarmcentralen disponere og tilkalde redningsfolk fra en nabokommune uden først at konsultere dennes indsatsledervagt. De to eksempler er resultatet af en samarbejdsaftale, der for øjeblikket er til behandling mellem kommunerne i Storkøbenhavn. Aftalen kan blive et forbillede for samarbejde mellem kommuner andre steder i landet. Aftalen er blevet til inden for rammerne af Beredskabsforum Storkøbenhavn, som blevet dannet efter nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn, der var en fælleskommunal organisation og en beredskabsmæssig overbygning i tilfælde af krig. I tiden op til Beredskab Storkøbenhavn blev nedlagt, opstod der et tomrum. Beredskabscheferne manglede et sted at diskutere emner, der var fælles for de 20 kommuner, der dækkes af alarmcentralen for Storkøbenhavn. Desuden var det blevet tydeligt, at der manglede et forum, hvor andre beredskabsemner, end de, der var blevet diskuteret på temamøder i Beredskab Storkøbenhavn, kunne diskuteres og ikke mindst besluttes. Beredskabsforum Storkøbenhavn blev dannet 2002, og siden har arbejdsgrupper arbejdet med emner som ledelse, kommunikation og samarbejde, men hele tiden ud fra, at det geografisk kun omfatter Storkøbenhavn. Hvis emnet også har relevans for andre, bør det diskuteres andre steder eller med inddragelse af disse parter, fortæller vicebrandchef i København, Søren Brydholm, der er formand. Beredskabsforum Storkøbenhavn indgår desuden i et samarbejde med redningsberedskaberne i Skåne. I ca. halvdelen af kommunerne har beredskabskommissionen godkendt samarbejdsaftalen, og efter at aftalen er faldet på plads om, at alarmcentralen i København skal bevares hos Københavns Brandvæsen, er de resterende kommuner nu ved at se på den. Overblik over ressourcer Udgangspunktet er, at alarmcentralen skal have og har overblik over alle ressourcer i Storkøbenhavn. Ved større hændelser skal vi vide, hvornår vi er ved at tømme området for ressourcer, og vi ser på, om alarmcentralen også direkte skal kunne aktivere indkaldelse af folk, der har fri, fortæller Søren Brydholm og fortsætter: Aftalen går på gensidig og vederlagsfri assistance mellem kommunerne i Storkøbenhavn, og at vi i tilfælde af meget store ulykker indkalder mandskab, der har fri. Med en sådan aftale vil vi i løbet af et par timer kunne stille 500 professionelle brandfolk på som assistance til en stor hændelse. Vi kan selvfølgelig også få hjælp fra Beredskabsstyrelsen, men nabohjælpen i form af de daglige beredskaber og en del af frivagtmandskabet er hurtigt fremme. Dog vil vi naturligvis skele til opgavens karakter og vurdere, om den kræver kommunernes erfarne og professionelle brandfolk til fx røgdykning. Mandskabet fra Beredskabsstyrelsen har ikke i alle henseender den nødvendige erfaring, men vi vil bruge Beredskabsstyrelsen til alt det, de kan og som de er dygtige til, som f.eks. visse former for indsats, logistik, vandforsyning og forplejning. Forudsætningen for aftalen og alarmcentralens virke er som nu, at det gælder om hele tiden at vide, hvilke køretøjer, der er ledige og hjemme på stationen, og hvilket mandskab, der kan trækkes på. Når alarmcentralen ved, at brandfolkene i en kommune er kaldt til en brand, og der kommer en ny alarm i samme kommune, vil alarmcentralen automatisk kunne sende et nabobrandvæsen afsted, så man undgår unødig ventetid. Andre steder vil det normalt være kommunens indsatsleder, der selv skal prøve sig frem og kontakte naboerne, hvilket tager tid. Politiet rekvirerer normalt ikke nabohjælp til brandslukning uden den lokale indsatsleders godkendelse. Aftaler vigtigere end radio I forbindelse med det nye landsdækkende radionet, har vi påpeget, at radioen alene ikke giver en forbedring af 14 BRANDVÆSEN november 2006

15 koordinationen, hvis ikke aftaler og procedurer er på plads. Det vigtige er at se på radioen som et værktøj til at binde parter sammen, og en forbedring forudsætter regler for, hvem der gør hvad, styrer, osv. Her vil man kunne bruge modellen med ressourceoverblik fra Storkøbenhavn som inspiration. Beredskabets parter skal derfor nu udarbejde forslag til en kommunikationsarkitektur for det nye radiosystem. Uden en arkitektur er det håbløst at få radiosystemet til at virke optimalt. Ingen ændringer i beføjelser Aftalen mellem de 20 storkøbenhavnske kommuner skal kun ses som et værktøj til støtte for indsatslederen og beredskabschefen ude i marken. Vi hverken vil eller kan pille ved nogen beføjelser. Ved meget store skadesteder kan der udsendes støtteindsatsledere fra nabokommuner som en del af aftalen fx hvis skadestedet opdeles i to områder med hver sin indsatsleder, men den overordnede ledelse ligger altid hos pågældende kommunes beredskabschef. En af styrkerne ved beredskabssamarbejdet hos os er den fælles alarmcentral med god kommunikations mulighed, men selve beliggenheden af alarmcentralen er ikke vigtig. I princippet kunne vi nøjes med 2-3 alarmcentraler i hele Danmark, som så også kunne stå for at koordinere ressourcerne især ved større hændelser. Lokalkendskab var vigtigt før i tiden, men det er det ikke længere. Vi ved, hvor folk ringer fra på fasttelefoner, og fra i år ved vi også, hvorfra opkald Alarmcentralen er omdrejningspunktet for det storkøbenhavnske samarbejde, fortæller Søren Brydholm. fra mobiltelefoner kommer inden for en radius af op til 10 km, siger Søren Brydholm. Redningstaktik for indsatsledere Redningstaktik for indsatsledere er et efteruddannelsestilbud til indsatsledere Af Torben Groos, Beredskabsstyrelsens tekniske skole Tirsdag den 25. april i år begyndte som en hvilken som helst anden dag i Nordjylland. På motorvejen nord for Aalborg var myldretiden ved at være forbi, og det tyndede ud i bilerne. En betonkanon var i gang med at fylde beton på en sektion af en ny motorvejsbro ved Nørresundby. Næsten tyve mand stod på broen, da konstruktionen gav efter under påfyldningen af beton og brasede ned på vejbanen. En person omkom og ni blev kvæstet. Hændelsen ved Aalborg og den efterfølgende solide indsats fra redningsberedskabet understregede vigtigheden af at have kompetente folk til at lede store indsatser. Ledelse af særlige indsatser I netop de dage afholdt Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole pilotkurset Redningstaktik for indsatsledere. Kursets formål er at styrke indsatslederens taktiske og tekniske kompetencer i forbindelse med ledelse af indsatser, hvori der indgår komplekse redningsopgaver. Deltagerne kunne med brokollapset i Aalborg næsten ikke få et mere konkret eksempel på, hvad kurset skal bruges til i praksis. Efterfølgende har repræsentanter fra forskellige dele af redningsberedskabet sammen med større kommuner og kommuner med særlige objekter været med at tilrettelægge kursets endelige indhold. Deltagere i kurset skal være uddannet indsatsleder indenfor redningsberedskabet. Det varer tre dage og varierer mellem teori, praktik, øvelser og demonstrationer. Blandt emnerne kan nævnes samarbejde med øvrige aktører i forbindelse med større redningsindsatser og afsøgning af skaderamte bygninger med redningshunde samt teknisk og moderne søgeudstyr. Desuden trænes ledelsesstruktur og kommunikation. BRANDVÆSEN november

16 Mindesten for omkomne redningsfolk afsløret ved Holmens Kirke Af Erik Weinreich Omkomne redningsfolk blev mindet med faner To meter høj og tre sider en for hver af de tre niveauer i redningstjenesten: Til lands, til vandt og i luften. Sådan ser Danmarks første og eneste mindesten for omkomne brand- og redningsfolk ud. Nederst på hver side er der hugget udstyr, som i naturlig størrelse henviser til den pågældende redningstjeneste: En genoplivningskuffert med star of life og 112, et strålerør, en redningsvest og redningskrogen fra en helikopter. Stor æresfølelse Stenen blev afsløret ved Holmens Kirke den 6. oktober af h.k.h. kronprins Frederik, der i sin tale udtrykte stor æresfølelse for dem, som har sat livet på spil for at redde andre. Anledningen til, at omkomne danske redningsfolk på denne måde har fået deres eget minde, er 100 året for grundlæggelsen af Falcks Redningskorps, og det var da også korpset, der havde indbudt repræsentanter fra brand- og redningsberedskaber til en mindehøjtidlighed med vejende faner og musik fra forskellige beredskabs-orkestre. Stort forarbejde som grundlag for udformningen I sin tale roste FKBs formand, Peter Staunstrup, billedhugger Karin Lorentzen, der blandt andet har udformet bryllupsmønten for kronprinsparret, for hendes arbejde: Jeg ved Karin, at du for-inden har gjort meget for at finde ud af, hvordan brand- og redningsfolk har det med deres arbejde, med sikkerheden under og uniformer her fra Sønderjylland. redningsaktioner og med risikoen ved arbejdet, der af naturlige årsager ikke kan foregå under de samme sikkerhedskrav, der kan stilles til andet arbejde. Staunstrup fortsatte: Mindestenen tjener til at definere samhørigheden mellem alle brand- og redningsfolk, uanset hvordan de er organiseret, og uanset hvilke opgaver de udfører, og den tjener til at minde os alle om, hvor farligt vort arbejde er, og hvor vigtigt det er altid at huske på sikkerheden. Inskriptionen på stenen lyder: Brand- og redningsfolk omkommet under udøvelsen af deres gerning med at redde andre efterfulgt af linier fra en af Grundtvigs salmer. 16 BRANDVÆSEN november 2006

17 Pengene må følge opgaven Randers kan ikke længere slippe for eget frigørelsesmateriel Af Erik Weinreich Vi er enige i, at der kun skal være én offentlig myndighed til at frigøre fastklemte, men det er naturligt, at kommunerne kompenseres for de ekstra udgifter, der følger med denne opgave, understreger beredskabschef i Randers, Finn Lundorff. Han har været så heldig, at Randers Kommune ikke hidtil har skullet investere i frigørelsesværktøj, fordi Falcks amts-betalte redningsvogn har været stationeret på hovedbrandstationen i Randers. Redningsvognen er derfor afsendt samtidig med automobilsprøjten til færdselsulykker. Redningsvognen har rigtig godt grej og ikke kun en kombiklipper, og det betjenes af specialuddannede folk, tilføjer Finn Lundorff. Ordningen fortsætter i 2007, hvor regionerne betaler redningsvognen, men fra 2008 og fremover vil det efter alt at dømme være kommunerne, der skal stå for frigørelsen. Amterne har hidtil betalt ca. 12 mio. kr. for redningsvognene, og de penge sparer regionerne, når opgaven overgår til kommunerne. Omregnet vil det for Randers sige mellem og kr. afhængig af udregningsmetode, og de penge mener jeg, vi bør have, når vi overtager ansvaret, og det er Kommunerne Landsforening i princippet enig med os i. Pengene skal jo følge opgaven. Vi har fem automobilsprøjter, og skal vi have en kombi-klipper på hver, bliver det en engangsudgift på kr., plus vedligeholdelse. Desuden mener jeg, at vi stadig vil have brug for en redningsvogn med svært frigørelsesmateriel, som vi skal investere måske en mio. kr. i for at opretholde det nuværende serviceniveau for borgere og virksomheder, understreger Finn Lundorff. Uddannelse til de første minutter Nødbehandlere skal blot kunne det allervigtigste Af Erik Weinreich Det skal være en kortfattet uddannelse, som man kan overse, understreger Frede Lotzkat om den nødbehandleruddannelse for brandmænd, som han i seks år har kørt i Vejle Amt. Uddannelsen foregår efter samme koncept som i Frederiksborg Amt og i Aalborg. Den tager to dage og slutter med en prøve. Uddannelsen skal hvert år friskes op med et seks timers kursus, der ligeledes slutter med en prøve. Tidsmæssigt er det overkommeligt for de mange frivillige brandmænd, og for kommunerne er det økonomisk overkommeligt med et kort kursus, når de skal betale tabt arbejdsfortjeneste til deltidsansatte brandmænd. med uddannede reddere og evt. en læge når frem og overtager ansvaret. Det vil sige den førstehjælp, som kan nås på fem, højst ti minutter. Uddannelsen omfatter, hvad en brandmand har brug for at vide her og nu, dvs. iltgivning, placering af halskrave, korrekt lejring af patienten, samt at lave en præciseret undersøgelse fra hoved til fødder. Det er ikke nødvendigt, at brandmændene også kender til brug af hjertestartere, for hvor mange brandmænd kører rundt med en hjertestarter i bilen? spørger Frede Lotzkat, der er sikkerhedsleder på Vejle Sygehus. Men efterhånden som flere og flere indsatsledere får en hjertestarter med i bilen, skal de naturligvis kunne bruge den. Kurserne skal ganske enkelt tilrettelægges efter behov, og samtidig er det vigtigt, at ambulancefolkene kender brandmændenes kompetence, så de kender metoder for det, der er udført, når de kommer. I Vejle har amtet udpeget læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere som undervisere på nødbehandleruddannelsen. Beredskabschef i Vejle Ole Borch er glad for nødbehandleruddannelsen, så brandmændene kan give en mere professionel behandling ude på skadestedet. Han understreger vigtigheden af, at det bliver de fremtidige regioner, der forestår uddannelse. Ellers er der risiko for, at uddannelsesniveauet bliver for uensartet. Baggrunden for uddannelsen er, at brandmænd ofte er først fremme ved et skadested. Brandmændene skal her kunne give den første nødbehandling, inden ambulancen BRANDVÆSEN november

18 Øvelse Oslo 06: Norge øver London scenario Vil beredskabet i Oslo kunne håndtere en terrorhandling lig London og Madrid? Justitsministeriet i Norge ønskede det sammenhængende beredskab testet Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker oktober stod norsk beredskab på den anden ende med over 5000 deltagere i den hidtil største øvelse i Norge. Det skete under stor offentlig bevågenhed og med et større antal udenlandske gæster. Direktoratet for samfundssikkerhed og beredskab (DSB) havde ansvaret for at planlægge og lede øvelsen, men også Politidirektoratet, Fylkesmanden i det regionale område, Oslo Kommune samt Social- og helsedirektoratet indgik i planlægning og gennemførelse. Samtidig med at terrorberedskabet blev testet, ønskede myndighederne at få trænet håndteringen af andre store katastrofer med særlig vægt på koordination og samarbejde. Hvad skete? En formiddag øjensynlig som alle andre sprang en bombe i et tog på Centralstationen i Oslo, og samtidig opstod en kraftig, giftig røg i Metroen. Andre hændelser mere eller mindre oplyste for deltagere og observatører ledsagede de åbenlyse terrorhandlinger. Der meldtes om et halvt hundrede omkomne, og øvelsen gik sin gang med involvering af hele beredskabet, herunder forsvaret. Det særlige ved den norske øvelse var, at alle niveauer i samfundets håndtering af en omfattende terrorhandling blev øvet. Det vil sige ikke blot koordination og samarbejde mellem de direkte involverede på skadestederne, men tillige samarbejdet mellem de store institutioner, der vil være involveret, herunder også ministerierne og deres indbyrdes samarbejde. For at gøre øvelsen så realistisk som muligt bidrog et stort antal journalister med at stresse beredskabet og beslutningstagere. Bredden i øvelsen fremgik bl.a. af, at der blev udsendt materialer på sprogene urdu, vietnamesisk, somali, arabisk, tyrkisk og engelsk. Dette skulle øves Øvelsen var struktureret, så følgende kunne øves: Samspil og koordination mellem lokal, regional og central kriseledelse Brug af den nationale 18 BRANDVÆSEN november 2006

19 Krisestøtteenhed under Justitsministeriet Anvendelse af en informationsstrategi i flere niveauer (lokal, regional, central) Brug af og koordination mellem samfundets totale rednings- og beredskabsressourcer herunder også private virksomheder og frivillige organisationer Kortlægning af evne og kapacitet til at håndtere flere parallelle højrisiko skadesteder på samme tid Afprøvning af respons, indsats og prioritering på skadesteder Modtagelsen og behandling af mange og masseskadede patienter Militær støtte til politiet Evalueringen Oslo Kommunes ledelse, kriseledelse og administration vil blive evalueret i lighed med de øvrige deltagende parter. I evlueringen vil der blive fokuseret særligt på Alle beredskaber var involveret i terrorøvelsen i Oslo. Foto Anita Andersen. ledelse, koordination, information, samt disponering og brug af kommunens ressourcer. Det vil primært ske på et overordnet niveau med vægt på evaluering af rutiner, tidsforbrug og kommunikation. Interne forhold vil derimod ikke blive evalueret af eksterne evaluatorer. Det må den pågældende organisation selv forestå. Der er planlagt et systematisk evalueringsarbejde i et vidtforgrenet rapporteringssystem, så den endelige evalueringsrapport vil først foreligge i foråret BRANDVÆSEN november

20 Deltagerne på kreds 4 og 5 s faglige tur til Østrig, hvor de bl.a. besøgte Rosenbauer i Linz verdens næststørste producent af brandslukningskøretøjer. Stigen er opkaldt efter borgmesterens kone Kreds 4 og 5 har været på studietur i Østrig Af Peter Larsen Viceberedskabschef Søren Hansen fra Ringsted inspicerer udstyret i slukningskøretøjet i Mayrhofen. Udrykningskøretøjerne har kvindenavne hos Mayrhofen Feuerwehr ved Innsbruck. Når et nyt køretøj ankommer, bliver det døbt, og kvinden, som lægger navn til, er samtidig skytshelgen for køretøjet. F.eks. er stigevognen opkaldt efter borgmesterens kone, og det kan man så lægge i, hvad man selv synes! Blandt mange andre mere faglige oplysninger var det, hvad deltagerne i kreds 4 og 5 s studietur i september fik at vide, da de besøgte brandstationen i Mayrhofen, et lille samfund for foden af de østrigske alper. Turismen mere end fordobler indbyggertallet Ca indbyggere dækker brandstationen, men læg hertil ca gæstesenge, som imødekommer sommerog især vinterturisternes overnatningsbehov i et land, hvor det foretrukne byggemateriale er træ. Brandstationen betjenes udelukkende af frivillige. Der er 80 fast tilknyttede frivillige samt et halvt hundrede reservister. Herudover er der et tæt samarbejde med et bedriftsbrandværn på et nærliggende kraftværk, som kan træde til efter behov. Stationen råder over 11 køretøjer, stigevogne, udrykningskøretøjer m.m. Hvor meget udstyr, der skal være, afgøres af en bekendtgørelse, hvor antallet af sengepladser er afgørende, samt af den politiske beredvillighed i landsdelsregeringen. Det årlige budget er ca euro ca. en halv million kroner. Brandmænd har høj status Entusiasmen er stor blandt de frivillige, og det er ikke usædvanligt, at en udrykning til en brand involverer frivillige, fortalte Andreas Wechselberger en af to indsatsledere, som er kommunalt ansatte med halvtidsopgaver i brandvæsenet. Han fortalte også, at de mange overnatningssteder 20 BRANDVÆSEN november 2006

21 har skabt behov for at have stærk fokus på den forebyggende indsats i et tæt samarbejde med overnatningsstederne. Der gennemføres således et årligt brandsyn på alle steder af distriktets brandinspektører. Stationen har en responstid på 5-7 minutter alt efter trafikintensiteten. Direkte adspurgt fortalte Andreas Wechselberger, at de frivillige brandmænd naturligvis skal overholde færdselsloven, når de kører til udrykning, men politiet ser gennem fingre med eventuelle hastighedsovertrædelser vi kender jo alle sammen hinanden, som han sagde liter vand, liter skum og en rækkevidde på 90 meter præsterer køretøjet, der er parkeret her klar til levering til Afghanistan. Viceberedskabschef Søren Lundhild fra Skælskør ser ikke imponeret ud! Forklaringen kan være, at det har en høj status at være frivillig brandmand i Østrig. Det er en positiv kvalitet at kunne skrive i en ansøgning, at man er frivillig brandmand, og måske derfor er der ingen problemer med at rekruttere nye frivillige, fortalte han. avancere til Jugendführer, som deltager i teoretiske og praktiske øvelser. Og det er ikke kun for drenge og mænd. Mayrhofen Feuerwehr har således tre kvindelige brandmænd. Andre opgaver Udover brandslukningen løser det frivillige brandværn en række andre opgaver og yder f.eks. bistand i forbindelse med bjergredningsaktioner, når bjergredningstjenesten har behov for det. Også i forbindelse med cykelløb er brandvæsenet i aktion bl.a. med trafikkontrol. Det årlige udrykningstal svinger en del, men Andreas Wechselberger anslog, at det ligger på med ca. 100 fuldtidsansatte brandmænd. BRANDVÆSEN steg på bussen og samlede indtryk på turen med 44 deltagere godt fordelt mellem ansatte og politikere fra de sjællandske og lolland-falsterske kommuners beredskaber. Brandværnsmuseet St. Florian Overleveringen er, at den 4. maj år 304 blev Den hellige Florian, officer i den romerske hær, efter langvarig tortur druknet, fordi han forsvarede 40 kristne fanger. Hvor hans lig blev fundet, blev der senere opført et kloster. En del af det bygningskompleks er i dag indrettet til brandværnsmuseum, og Den hellige Florian har siden 1400-tallet været brandmændenes skytshelgen. Museet drives af frivillig arbejdskraft, som brandmandstraditionen er i Østrig, der har ca frivillige brandfolk. Økonomien er anstrengt med beskedne gæster om året. Herudover modtager museet en del frivillige bidrag fra især brandmænd, fortalte Abschnittsbrandinspektor Hans Gilbert Müller, der var en kompetent guide på turen gennem års brandslukning. Rosenbauer Fra museet St. Florian til Fortsætter på side 22 Harald Bauer demonstrerer rappellingudstyret, der er en del af brandfolkenes uniform, så de i nødstilfælde kan redde sig ned fra høje bygninger uden stige. Rekrutteringen begynder allerede i 12 års alderen, hvor børnene kan blive optaget i et ungdomsværn og allerede som 16-årige Brandværnsmuseum Kreds 4 og 5 i FKB har tradition for en studietur til udlandet hvert andet år. I år gik turen til Østrig, hvor de 44 deltagere udover Mayrhofen Feuerwehr besøgte brandværnsmuseet St. Florian ved Linz, verdens næststørste producent af slukningskøretøjer, Rosenbauer i Linz, samt brandvæsenet i Innsbruck BRANDVÆSEN november

22 Fortsat fra side 21 Rosenbauer, verdens næststørste producent af slukningskøretøjer, er der i kilometer ikke så langt, men teknologisk er der tale om et umådelig stort skridt. Rosenbauer er en verdensomspændende 140 år gammel børsnoteret virksomhed, der har specialiseret sig i udstyr til beredskaber og brandslukning. Øjnene stod derfor på stilke, da de danske gæster blev guidet gennem produktionslokalerne i Linz, hvor der var fotoforbud af hensyn til konkurrencehemmeligheder. Rosenbauer er repræsenteret med produktion og salg 10 forskellige steder i verden, og ordrebogen for 2007 er allerede fyldt. Den årlige produktion af slukningskøretøjer er ca , der specialsyes til brugernes helt specifikke behov. Holdleder Harald bauer fortæller om specialkøretøjet til indsats mod kemikalieuheld. Alt på fabrikken i Linz er egenproduktion, og det er man ret stolte af, fortalte Martin Petersen fra Ringe Karroserrifabrik, som samarbejder med Rosenbauer, mens de danske gæster snusede rundt i nyheder og teknisk udstyr for at få ideer til både nyindkøb og forbedringer af eget materiel. Innsbruck Berufsfeuerwehr Der er altid 22 mand på vagt på brandstationen i Innsbruck, der materielmæssigt er udstyret over gennemsnittet i Østrig. Forklaringen er, at Innsbruck ligger i et trafikalt knudepunkt med bl.a. mange kemikalietransporter til og fra Syd- og Sydøsteuropa. Stationen har således specialudstyr og specialkøretøjer målrettet kemikaliebekæmpelse. Vognene er udstyret med hydreaulikdrevet værktøj, da der på grund af eksplosionsfare ikke kan anvendes el-drevent værktøj. Især denne del af brandstationen var der stor interesse for blandt de danske gæster. De spurgte interesseret til både værktøj, indsatser og personligt beskyttelsesudstyr. Holdleder Harald Bauer var en tålmodig guide og fortalte bl.a. om et uheld sidste år, hvor værdien af specialudstyret kom til sin ret. Det viste sig nemlig, at indholdet i tankvognen, der var forulykket, ikke svarede til bilens papirer, som viste, indholdet var dieselolie og ikke nervegas, som det retteligt var! Ingen kom til skade takket være udstyret og chaufføren røg i fængsel. 110 vagtdøgn Med ca indbyggere i Innsbruck skal byen have fuldtidsansatte brandmænd. Det skal alle byer med flere end indbyggere. Udrykningstiden er i dagtimerne 60 sekunder og om natten 90 sekunder. Der er ansat ca. 100 brandmænd, som har opbakning fra 11 støttebrandstationer, der er bemandet med frivillige, samt bedriftsbrandværnet i Innsbruck lufthavn. I alt er der knyttet ca. 600 frivillige til områdets brandvæsen. De fastansatte er på vagt 24 timer i døgnet og skal præstere 110 vagtdøgn om året. Alle er beskæftiget på brandstationen. Der er 33 meter til toppen, og den er der brandmænd i Innsbruck, der kan klare på mindre end halvandet minut iført fuldt røgdykkerudstyr men uden sikkerhedsline! Inklusive tekniske indsatser havde brandvæsenet ca indsatser sidste år og 12 udrykninger til floden Inn, der gennemløber byen. Der er således to dykkere på vagt døgnet rundt, ligesom flere af brandmændene er uddannet som svømmere. De forestår redningsaktioner på flodens overflade som oftest i samarbejde med redningstjenestens eller politiets helikoptere. Brandvæsenet er fortalte Harald Brauer næsten en magistrat for sig selv. Det får årligt en pose penge, som den kan disponere over selvstændigt. Brandvæsenet er en attraktiv arbejdsplads med ca. 100 nye ansøgere om året. Klatrevæggen er både til sjov og til øvelse. Brandfolkene har en times tvungen fysisk træning hver dag og til det formål moderne motionslokaler til rådighed. Krævende uddannelse Optagelsesprøven er fysisk krævende, og kun 5-6 klarer den årligt og begynder på den fire måneder lange grunduddannelse, som ikke nødvendigvis fører til et job i Innsbruck. Her ansættes 4-5 hvert andet år. Grunduddannelsen udbygges over 7-9 år frem til et job som maskinfører på et specialkøretøj eller til holdleder. 22 BRANDVÆSEN november 2006