Varnæs Sogns Kirkeblad

Transkript

1 Varnæs Sogns Kirkeblad Opbyggelighed Vi opfører og bygger op. Elsker det. Ikke bryde ned, men bygge op. Huse, ejendomme, broer. Men selv elsker vi også at blive bygget op. Ja, det er en trang. Det gælder frem for alt på det område, hvor vi lider uret. Her er vi sprængfyldt af følelser og kræfter. Ja, at have uret kan der tænkes nogen smerteligere følelse end denne. Og vil vi ikke hellere lide alt end tilstå, at vi har uret? Således skriver Søren Kierkegaard i det skrift, der regnes blandt de største i verdenslitteraturen Enten eller. Du møder mennesker, for hvem ret og retfærdighed er hovedsagen. De gør dig uret. De påfører dig lidelse. Du tænker tingene igennem, du forvisser dig om, at du har ret. Hvor meget de end krænker dig, holder du fast i den fred, at jeg ved, jeg har ret, og at jeg lider uret. Der er tilfredsstillelse og glæde i den betragtning, som enhver af os kender. Og når du bliver ved med at lide uret, da bliver du opbygget ved den tanke, at du har ret. Du møder også mennesker, som du drages til med en større kærlighed end til andre. Når et sådant menneske, som du har kærlighed til, gør dig uret, så vil det smerte dig. Du vil nøje gennemgå tingene, men du vil ende med at sige: jeg ved med mig selv, at jeg har ret, og tanken skal berolige dig. Men fordi du elsker ham, vil den tanke ikke berolige dig. Du vil ikke kunne indse andet, end at han har uret, men den viden vil forurolige dig, og du vil ønske, at du har uret. Du vil prøve at finde noget, der taler til hans forsvar, og finder du det ikke, vil du først finde hvile i den tanke, fortsættes side 2 Foto: Holger Warncke OKTOBER-NOVEMBER ÅRGANG

2 at du har uret. Du vil rive regnskabet i stykker for at glemme det, og du vil opbygge dig selv ved den tanke, at du har uret. Sådan er vi. Og denne viden om os selv skal vi bruge, når vi skal oplyse om kærligheden til Gud. Når det er et menneske, du elsker, der gør dig uret, så vil din kærlighed gøre alt for at sige, at det er den elskede, der har ret og dig, der har uret. Men det er og bliver jo et fromt bedrag, ønsketænkning. Er det derimod Gud, du elsker, så ved du, at Gud er større end os, at hans rigdom, visdom, barmhjertighed er større end vor retfærdighed. Hvad er opbyggelighed, hvad er sindets vækst? Det er i kraft af kærligheden at tåle uret. Gør Gud os da uret? Den tanke er ikke fjern fra en eneste af os i visse situationer. I disse situationer skal vi gøre brug af det, vi gør i forholdet til den, vi elsker. Vi skal sige til os selv: hvorfor ønskede du have uret mod et menneske? Fordi du elskede det. Hvorfor fandt du det opbyggeligt? Fordi du elskede det. Således er også dit forhold til Gud. Du elsker Gud, og derfor finder du hvile og glæde i, at du altid har uret. Povl Callesen Mest for børn Konfirmandernes tur til Husum Vi mødtes ved præstegården 23. august kl. 8, og var klar til at cykle kl Michael og Povl i hver sin ende af den lange række. Helena var kommet til skade med sin hånd, og Jasmin havde noget med sit knæ, så de kom op at køre med Jørgine. Så cyklede vi til Assenholm, og holdte en lille pause. Da vi var kommet et godt stykke derned af, punkterede Christine. Da vi var kommet ned til Husum, kunne vi ikke finde vej hen til vandrehjemmet. På et hjørne på en af de smalle gader sad Heidis cykel fast i en bus. Da vi nåede vandrehjemmet, fik vi vores værelser, og gik en tur i området. Om aftenen gik vi ned til havnen, og der var ingen vand i, fordi der var ebbe. Næste morgen skulle vi møde præsten, Torben Jørgensen, nede ved Marie kirken. Han tog os med ned til stormflodspælen og viste, hvor højt vandet havde stået i Han fortalte, at byen havde været udskibningshavn for kvæg, der var drevet ned gennem Jylland ad Oksevejen. Derfor er byen stadig en stor markedsby. Mariekirken ved torvet er tegnet af den danske arkitekt C.F Hansen, født i Husum, som også har tegnet 2

3 Københavns domkirke. Friserne er meget stædige, og i sin tid havde de dræbt Kong Abel. Vi sluttede rundturen ved Husum slot. Vi spiste rugbrød og røget skinke fra Husum ved havnekajen, i det dejligste solskin. Over middag cyklede vi ud over dæmningen til Nordstrand. Midt på dæmningen stod Anders Schaltz Andersen, pensioneret lærer fra Husum danske skole. Han fortalte os om, hvordan tidevandet har aflejret materiale, slik, gennem årtusinder, hvorved der dannes agerjord. Derefter cyklede vi ud og så og hørte om det fremskudte dige. Øen Nordstrand blev tilbage efter den store stormflod i 1362, det store mandefald, hvor 50 sogne blev revet væk af stormen. Man finder stadig rester af de gamle byer under vandet. Under stormfloden gik vandet helt op til taget. Man regner med at gik til og stykker kvæg. Vi besøgte en katolsk kirke, der var bygget af de hollandske digebyggere, der kom op til øen efter stormfloden. Derefter kæmpede vi os i strid modvind de 18 km tilbage til Husum. Til alt held kom Christians mor, Trine, med chokoladekiks og juice. Lidt før var Mikael, kommet med Julie, så vi var fuldtallige. Sascha og Emilia var blevet hjemme. konfirmanderne fra det danske mindretal. De var rigtig flinke. De snakkede dansk til os, men til hinanden snakkede de tysk. Da vi havde spist, spillede vi fodbold, piger mod drenge. Senere på aftenen skulle vi høre en tidligere konfirmand synge, hun havde vundet talentkonkurrencen i NDR. Hun sang rigtig godt. Søndag var dagen, hvor vi skulle hjem. Vi fik morgenmad og gik i den danske kirke. En helt anden kirke end i Varnæs. Derefter fik vi noget at spise, så cyklede vi. Kim var kommet for at følge os i bil. Vi havde kun 3-4 pauser, ingen styrt eller andet. Vi tog 5 timer om at cykle hjem. Torkild og Mette Margrethe opmuntrede os ved at cykle os imøde. I alt cyklede vi 215 km. På turen fik vi i vores gamle klasse et endnu bedre sammenhold, end vi havde før. Vi accepterer alle hinanden og har det godt sammen. Tak til Kim, Jørgine, Michael og Povl for en rigtig fin tur. Konfirmanderne Om aftenen tog vi til Husumhus. Her skulle vi spise sammen med 3

4 En fortælling om varme og omsorg fra Varnæs Der findes situationer her i livet ingen af os ønsker at komme i. Alligevel er livet så uretfærdigt, at nogle desværre oplever det alligevel. En hverdag bliver markant forandret, fordi ens nærmeste bliver ramt af uhelbredelig sygdom på et tidspunkt, man ikke forventer det. Dette skete for Inge i Varnæs, da hendes mand Bjarne bliver ramt af kræft, som viste sig at være uhelbredelig i foråret Inge og Bjarnes hverdag ændrer sig fra at være almindelig til at blive et kaos af kontroller på sygehuset, kemokure, strålebehandling, samtaler og tanker omkring sygdomsforløbet, og dermed manglende kræfter og overskud til de daglige gøremål. Det våde forår gør at haven gror op til et uoverskueligt vildtnæs som absolut ikke har 1. prioritet i Inge og Bjarnes liv. Inge har samtidig med fuldtidsjob på slagteriet, og gør sig mange tanker om i bilen på vej hjem fra arbejde, hvordan skal jeg få gang i plæneklipperen og få gjort noget ved den have. Hvordan starter jeg maskinen?, er der egentlig benzin på? hvordan skal jeg gribe det hele an? Inges hoved er fyldt med frustrerede tanker. Da Inge kommer hjem den dag bliver øjnene så store som tekopper og en glædelig undren spreder sig i kroppen. Græsset er slået, så alle spekulationer er unødvendige. Det viser sig det gode netværk af venner har været i gang og ordnet det hele. Inge har ikke engang behøvet at spørge om hjælp. Vennerne har bare gjort det. For Inge kan det ikke beskrives med ord, hvad det gør at have sådanne venner. Det er bare kanon udtaler Inge. Der er ingen vej udenom, og Bjarne sover stille ind på Hospice med alle sine nærmeste omkring sig. Inge har været omgivet af familien de sidste uger op til dødsfaldet, og det er svært for Inge at tage alene hjem til et tomt hus. Heldigvis har Inge en klog datter, der inviterer hende hjem til sig,så Inge ikke skal være alene. Til bisættelsen ugen efter deltager vennerne fra Varnæs og overrækker Inge 4

5 et gavekort, som indeholder en dag efter aftalt dato, hvor de vil møde op og ordne Inges uoverskuelige vildtnæs af en have. D bliver en uforglemmelig dag for Inge. Vennerne møder op med god energi og maskiner, så haven igen bliver hyggelig at være i. Alle hjælpes ad og dagen bærer præg af varme og fællesskab. Samtidig med at det er en stor glæde at få haven ordnet, er det også en vidunderlig glæde at se andre mennesker har det overskud til at hjælpe sine nærmeste. Dette er bare en positiv fortælling fra vort lokalsamfund som er værd at dele med andre. Bente Dall Vennekredsen på Bovrup Plejecenter har etableret et skubbehold Gennem længere tid har vennekredsen ved Bovrup Plejecenter arbejdet med tanken om at etablere et såkaldt skubbehold. Et lille hold, foreløbig bestående af 6 personer har nu meldt sig til ordningen, og i september måned er der startet op. Skubberne er ældre, raske pensionister hhv. efterlønnere fra Varnæs og Bovrup området min., helt afhængig af den ældres ønske og formåen. Ordningen er med til at give de ældre på hjemmet en god oplevelse. Vennekredsen håber, at flere vil tilmelde sig ordningen og dermed være med til, at de ældre på hjemmet kan komme ud i naturen og få en god oplevelse. Grundet personalesituationen og besparelser på plejecenteret er det ikke muligt for de beboere, der er afhængige af kørestol at komme ud i naturen omkring plejehjemmet. Det er her skubbeholdet træder til. Hver onsdag eftermiddag kl møder 2 medlemmer af holdet på plejehjemmet. Personalet er medinddraget i ordningen, og har klargjort 2 beboere med kørestol til en lille køretur uden for hjemmet. Nogle ture foregår kun på stiarealet ved plejehjemmet, andre ture i Bovrup by, evt. helt ud på de små veje og stier i området, en skubbetur på Henvendelse til Povl Callesen, tlf eller til Vennekredsen v/bovrup Plejecenter. Jens Chr. Nielsen Lodsedler Årets konfirmander vil i lørdag den 26. oktober, prøve at sælge 600 kr. lodsedler á 20 kr. til fordel for Danske Sømands og Udlandskirker. Tag godt imod dem! 5

6 Faget kristendom på Efterskolen Hvor meget må jeg påvirke? Jeg kan godt være bange for nogle elevers og forældres reaktion. For der er lidt den indstilling, at børnene selv skal vælge fra alle hylder. Hvad skal forældrene? Forældrene siger til børnene, at de skal passe deres ting, læser deres lektier. Selv er de deres eksempel. Hvorfor er de så ikke foregangsmænd på troens område? Hvad lægger du vægt på i din undervisning? For mig er det vigtigt at vise, at faget ikke er så tørt, som det synes. Jeg vil gerne have dem til at tage stilling. Stilling til, hvad der er meningen med livet? Det er vigtigt, at de på grundlag af undervisningen tager stilling, bliver i stand til at handle. Hvem har den største indflydelse på børnene/eleverne? Jeg ser ikke forældrene. De lytter til mig, men de lytter også til forældrene. Artiklen her er en samtale med Cecilie Juulsgaard, lærer Sundeved Efterskole. Hvem er det, der viser vore børn kristendommens rigdom? Er det skolen, kirken, læreren, forældrene? Det er af stor betydning, at de får fat i kristendommen. Men det er ikke mig, der giver dem troen, det ville også være problematisk. Jeg vil gerne samtalen, vil lade dem tage stilling til, hvordan man lever sit liv? Hvad der er af indhold i livet. Jeg spørger mig selv: Hvordan skal kristendommen formidles, og hvordan kan man motivere de unge? Det er jo ikke et fag som regning, som børnene ved, de skal beherske. Men kristendom er hos os et prøvefag, og det er godt. Det betyder faglig oplysning, som de skal kunne. Det er ikke bare viden, der skal fyldes på, de skal ifølge formålsparagraffen også dannes. De skal til prøve, og derfor skal de vide noget, og prøveformen er god for vidensdelen. Faget bliver taget seriøst. Har vi så faget, fordi de unge skal til prøve, eller har vi det, fordi vi brænder for, at de unge får del i den kristne kultur? Der er meget kultur i faget, og dansk kultur er gennemsyret af kristendom. Bliver det også noget personligt? Det må ikke nøjes med at blive et vidensfag og dannelsesfag, i så fald kunne det høre med under historie. Det er mere end historiefaget. Hvad er det mere, det er? Her er det, man skal ind og være personlig, og dog ikke mere personlig end, at man respekterer den blufærdighed, vi alle omgærder troen med. 6

7 Børnene/de unge har selv valgt, at de skal konfirmeres. Og man skal ikke være bange for at vise dem ens personlige ståsted. Ja, man er nødt til at komme ud af busken. Det er måske det, der har været tilfældet, at vi ikke har villet bekende vort kristne ståsted. For det gør man bare ikke. Men er der noget at være bange for, hvad kan der ske ved det? Hvor langt må læreren/præsten gå på det personlige område? Læreren må godt sige til eleverne, hvilket parti hun stemmer på. Og når de spørger: er du kristen? svare, Ja, det er jeg. Og man skal være villig til at begrunde det. Det er vigtigt, at læreren begrunder sin holdning, og hun bliver selv klogere ved det. Eksempler viser bedst. I gymnastikken viser jeg altid, hvordan det skal være. Bliver således et kæmpe forbillede for dem, og jeg fortæller dem, at jeg selv går til gymnastik. Hvor er forældrene henne i dette forhold? Forældrene kan gøre det samme. For de er og skal være et forbillede, når det drejer sig om kristendom, så lille ens tro måtte være. I omgangen med elever er man nødt til at være tro mod sin tro, ville fortælle, hvori den består. Og hvad er vi bange for? Vi er jo ikke bange på andre områder! Jeg tror, mange forældre taler med deres børn om kristendom og tro, men det er også supervigtigt. Det er ikke et fag, de skal bestå. Det er en tro, der skal bære hele deres liv, en substans, som de skal handle ud fra. Husk babysalmesang Torsdag den 10. og 24. oktober Torsdag den 7. og 21. november Torsdag den 5. og juleafslutning i kirken den 19. december. Kontakt for yderligere oplysning og tilmelding: Sognepræst Povl Callesen, tlf.: Organist Anne-Mette Karstoft, tlf.: , amp.karstoft@googl .com Kirkebil Hvis du gerne vil til gudstjeneste eller andre af kirkens arrangementer, og ikke selv har mulighed for transport, kan du gratis bestille kirkebil hos: Taxa-bus, Aabenraa, tlf.: Cecilie Juulsgaard og Povl Callesen 7

8 Sogneudflugten 2013 Den 2. september drog 57 glade mennesker på udflugt, som i år gik til Egernförde. Det blev en rigtig god dag, ikke mindst fordi Peter Müller, skoleinspektør på Jes Kruseskolen i Egernförde fulgte os hele dagen og øste i rigt mål ud af sin viden både om dagligdagen for mindretallet og historisk. En gudbenådet fortæller. Vel ankommet til Jes Kruseskolen, blev vi budt velkommen med kaffe og boller, som husgerningsholdet havde bagt, og traditionen tro kastede vi os over herlighederne, så da der blev sagt værs god, var fadene næsten tomme. Vi fik en god orientering om skolen, det danske mindretal og Egernfördes historie. Bl.a. om navnet Egernförde. Egern = egern Förde= vadested. Når man tidligere skulle over vadestedet, vidste man at vandet ikke var højere end et egern, og man kunne så have fodtøj på efter det og komme tørskoet over. Egernet i skolegården Herfra kørte vi til Den Danske Kirke, hvor sognepræst Mads Peter Mønsted bød velkommen og vi sang Herre Gud dit dyre navn og ære. Den smukke altertavle er inspireret af netop denne salme. Høje hald og dybe dal, skal vige, jord og himmel falde skal tillige, hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde, men op skal rinde, som solen skinne, Guds rige. Vi har været i kirken før, og jeg har tidligere skrevet om kirken i kirkebladet. Det var et dejligt gensyn med den smukke kirke, som man ikke kan blive træt af at gå rundt i og beundre. Døbefonden, orglet, kirkeskibet en kirke med megen symbolik. Nu var maverne slunkne igen, men heldigvis var der bestilt mad til os i et nedlagt bådeværft nede ved havnen. Efter et stort og solidt måltid mad gik vi på byrundtur i den hyggelige by med gavlhuse og smalle stræder. Peter Müller fortalte om stort og småt og var god til at standse op med korte mellemrum, og hvor der tilfældigvis stod en bænk eller to, så nogle kunne hvile de trætte ben. Der var også kaffe og lagkage bestilt, 8

9 Se alle billederne fra sogneud flugten til Egernførde og Aktivigdagen på kirkens hjemmeside. men vi kunne ikke alle være der, så vi måtte dele os. Nogle skulle have kaffe sammen med Martha, Peters kone, som havde tilsluttet sig ved middagstid. Det var nu ikke så nemt for de fleste ville helst fortsætte sammen med Peter, men det var nu mest, fordi middagsmaden ikke havde sat sig nok endnu. Vi, der fortsatte, fik lejlighed til at se indenfor i Sct. Nikolaj kirke, og vi fik den drabelig historie om, hvorfor spiret på kirken er skævt. Nede ved stranden blev der ligeledes fortalt historien om linjeskibet Christian den 8., der under Treårskrigen led en grum skæbne ved slaget ved Egernförde Fjord. Efter skift i rundtur og kaffe, var det tid til afsked og hjemturen begyndte med sang og højt humør i bussen. Det blev en god og lærerig tur, som Else Marie Jørgensen og Povl Callesen skal have mange tak for. Grethe Petersen Sct. Nicolaj Kirkemed det skæve tårn Allehelgensøndag Søndag d. 3. november kl er der i Varnæs kirke en særlig gudstjeneste til minde om årets døde Hvad er det, der fylder mit hjerte med stilhed, hvad er det, der sker? Hvad er det, der fylder dit øje med mildhed, hvad er det, du ser? Hvad er det, der fører på kirkegårdsgangen de langsomme fodtrin mod lyset og sangen? Det er Allehelgen, den dag, hvor vi mindes de døde, som trods de trusler, det mørke, den smerte, der findes, blev livslys for os. Den dag, hvor vi standser vor køben og sælgen og mindes de døde, det er Allehelgen. Hans Anker Jørgensen Der er tale om en stille og stemningsfuld gudstjeneste, hvor der veksles mellem salmer, musikalske indslag, korsang, læsninger og stilhed. Efter gudstjenesten er der kransenedlæggelse ved mindestenen for de soldater fra sognet, som faldt i 1. verdenskrig. Lokalhistorisk Forening holder en kort mindetale og til slut byder menighedsrådet på en kop kaffe. 9

10 Foredrag med: Nis Boesdal i Varnæs kirke Biblens gode historier og den måde vi møder dem på i det moderne samfund. Foredraget finder sted onsdag d. 30. oktober kl Som forfatter har Nis Boesdal for længst rundet de første halvthundrede bøger: Romaner, digtsamlinger, teater, børnebøger, kogebøger og historiske fortællinger. Som DR-medarbejder startede Nis Boesdal i 1977 med at male hvide striber på parkeringspladsen foran Danmarks Radio i Århus. Fire år senere blev han tilknyttet tv-programmerne i det, der dengang hed Provinsafdelingen. Han startede bl.a. det faste program Børn og børn imellem. I 1985 var han med til at starte Østjyllands Radios børneprogram Koks i komakassen. Siden blev han vært i Go Danmark, Giro 413, Musikalske eventyr, Hvem, hvad og hvor i Danmark, Danmarksmester, P4panelet og Formiddag på 4éren. I 2008 blev Nis Boesdal tv-vært i DR1-programmet Formiddag med Nis Boesdal. Privat er Nis Boesdal far til tre piger og morfar til tre børnebørn. Han bor på en gård i landsbyen Lyngå vest for Århus. Her passer han får, køer, høns, katte og ikke mindst børnebørn. Nis Boesdal kører gerne rundt i landet og holder foredrag og han påtager sig også rollen som gæsteprædikant, hvor han med udgangspunkt i dagens tekst afløser sognenes faste præster. Foredraget er gratis alle er velkomne 10

11 Aktivigdag På trods af sorte skyer og rumlen i baggrunden var stort fremmøde til gudstjenesten på Aktivigdagen. Skyerne holdt heldigvis tæt og vi oplevede en stemningsfuld gudstjeneste, hvor Povl bl.a. fortalte om kirkens rammer og indhold en tekst, der gav stof til ef- tertanke og som også kunne sættes i forbindelse med sagnet om, hvor og hvordan Varnæs kirke blev bygget. En fin begyndelse på en dejlig dag. Nyt på kirkegården Vi har nu fået flyttet vores bevaringsværdige gravsten til en blivende plads overfor krigergravstedet. Stenene er placeret, så begge sider kan ses, hvor der er tekst på både for- og bagside. Stenene står i en bund af guldjordbær, som i løbet af få år vil danne et tæt tæppe. Det færdige resultat. I gang med arbejdet Gravsteder i plæne 11

12 Danske Sømandsog Udlandskirker Sognepræst Marianne Gyldenkerne, tidl. Aabenraa og Paris fortæller om sit arbejde i Bylderup kirke og sognegård tirsdag den 22. oktober kl S Basar Danske Sømands-og Udlandskirkers basar er i år søndag den 24. november kl S Foredrag i konfirmandstuen Ons. d. 2. okt. kl. 19. Leonardo da Vinci. Tirs. d. 8. okt. kl. 19. Tycho Brahe. Ons. d. 23. okt. kl. 19. Machiavelli. Ons. d. 6. nov. kl. 19. Dansk renæssancearkitektur. Man. d. 25. nov. kl. 19. Et retsmediciners arbejde Adresser Sognepræst Povl Callesen, Varnæs Præstegård, tlf , pca@km.dk Graver Johnny Pedersen, Frejas Have 11, 6100 Haderslev, tlf , varnaes-kirke@mail.dk Organist Anne-Mette Karstoft, Adelbyer Kirchenweg 34, Flensborg, tlf , Amp.karstoft@googl .com Formand Kirsten Krog, Smedegade 14, tlf , krogkirsten@hotmail.com Kirkeværge Jacob Beck Jensen, Varnæsvej 736, Bovrup, 6200 Aabenraa, tlf , jacobbeckster@gmail.com VARNÆS SOGNS KIRKEBLAD UDGIVET AF MENIGHEDSRÅDET REG.NR.: 1551 KONTORNR.: REDAKTION: Bente Dall, Else Marie Jørgensen, Lilly Jørgensen, Kirsten Krog, Povl Callesen. Tryk: MAYMAX grafisk idé og design, Varnæs. Varnæs kirkes hjemmeside: Oktober Søndag den kl s.e.trin. Den lamme, der sænkes ned Søndag den kl s.e.trin. Kongesønnens bryllup Søndag den kl s.e.trin. Den kongelige embedsmand Oliver Karst Fredag den kl Plejehjemmet Søndag den kl s.e.trin. Tilgivelse, hvor mange gange November Søndag den kl Alle helgens dag Søndag den kl s.trin. Opvækkelse Søndag den kl s.e.trin. Besøg fra Nørerbro... Søndag den kl Sidste s. i kirkeåret December Søndag den 1. december... kl søndag i advent. Nazareths synagoge oktober Sognepræst Oliver Karst afløser i efterårsferien. Tlf