REFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College ( ) Mødested Campus Horsens, VBI-Park, Chr. M. Østergaards Vej 4A, 8700 Horsens, Lokale 6.01 Mødetidspunkt Fredag den 12. september 2014, kl NB: Frokost serveres under mødet. Deltagere Peter Sørensen, Jørgen Nørby, Poul Erik Christensen, Sandra Ileby Andersen, Rasmus Kammer Bach Skovsgaard, Jens Eistrup, Keld Bach Nielsen, Peter Stampe, Morten Ballisager, Thor Jensen, Bente Alkærsig Rasmussen, Lars Goldschmidt, Ingelis Sander. Rektor Harald Mikkelsen, professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen, prorektor Peter Friese, sekretariatschef Anders Leth Jensen, kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre Gæster Under punkt 5: uddannelsesleder Tine Svane Hansen Afbud Berit Eika Dagsorden REFERAT Mødeleder: Peter Sørensen (formand) Referent: Elvir Maleskic Dato: J.nr.: U Ref.:EM 1/16 NB: Mødet indledes med rundvisning ved Konstantin Lassithiotakis 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat af bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 (bilag) 3. Selvsupplering af bestyrelsen (bilag eftersendes) 4. Udviklingskontrakt , rammer og status for arbejdet (fire bilag) 5. Prækvalifikation af nye uddannelser/udbud (bilag eftersendes) 6. Økonomi (fem bilag) a Opfølgning på Årsrapport 2013 b Regnskab for det første halvår 2014 b Orientering om Finanslovsforslag 2015 og Budget Tilbygning på Campus Aarhus N 8. Nedsættelse af studieråd (bilag) 9. Opløsning af TEKO-CENTER DANMARKS FOND (to bilag) 10. Salg og overdragelse af grunde i Ranum (bilag) 11. Program for bestyrelsesinternat oktober 2014 (Bilag)

2 Orienteringssager 2/ Orientering om optagstal pr. 30. juli 2014 (Bilag) 13. Orientering om strategiprocessen (Bilag) 14. Orientering om aktuelle ejendomssager (Bilag) 15. Eventuelt

3 Kommenteret dagsorden: 3/16 Punkt 1 Godkendelse af dagsordenen Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag Nej Sagsfremstilling Under dette punkt er der mulighed for at kommentere dagsordenen og eventuelt stille forslag til behandling af punkter, som ikke er medtaget på nærværende dagsorden. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender dagsordenen. Referat Peter Sørensen indledte punktet med at byde Ingelis Sander og Lars Goldschmidt velkommen. Derefter fulgte en kort præsentation af de to nye bestyrelsesmedlemmer. Ingelis Sander nævnte, at hun er medlem af Herning Byråd, og at hun oprindeligt er uddannet som sygeplejerske. Hun har i en årrække været forstander på et plejehjem i Herning og har derudover haft stillinger i den offentlige og private sektor. Lars Goldschmidt nævnte, at han har haft en række stillinger i styrelser og organisationer, senest som direktør i Dansk Industri. Han har en ph.d.-grad fra DTU og er bl.a. medlem af bestyrelsen for Københavns Erhvervsakademi og en række andre bestyrelser. Dagsordenen blev herefter godkendt. Punkt 2 Referat af bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: U Bilag 02 Referat af bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 Sagsfremstilling Referatet har været i høring i perioden fra den 24. juni til den 1. juli Jens Eistrup har i høringsperioden gjort opmærksom på, at én af hans bemærkninger under punkt 3 ikke er kommet med i referatet. Jens Eistrup vil gerne have indføjet, at han under punkt 3 har sagt, at bestyrelsen med dens kommende selvsupplerende medlemmer bliver en bestyrelse, hvor erhvervsperspektivet står meget stærkt, og at det

4 med den sammensætning vil påhvile bestyrelsen at huske på at VIA's grunduddannelser skal tjene samfundets langsigtede interesser, herunder at danne og uddanne unge mennesker til at løse problemstillinger, vi eller andre ikke kan se endnu. Denne formulering er tilføjet til det vedlagte referat. 4/16 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender det justerede referat og herefter undertegner referatet. Referat Referatet blev godkendt og underskrevet. Punkt 3 Selvsupplering af bestyrelsen Sagsansvarlig Peter Sørensen: Journalnr.: U Bilag 03 notat med indstilling (NB: eftersendes) Sagsfremstilling Bestyrelsen skal tage stilling til den sidste selvsupplerende plads. På bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 var bestyrelsen enige om, at den sidste selvsupplerende plads skal besættes af en person med viden om professionshøjskolesektoren fra et af de nordiske lande. På mødet blev bestyrelsen præsenteret for en oversigt over mulige kandidater til posten, som er indsamlet via en intern høring i organisationen. Bestyrelsen bad rektoratet om at arbejde videre med sagen med henblik på, at bestyrelsen på det nærværende bestyrelsesmøde kan tage endelig stilling i sagen. Rektoratet har nu foretaget nogle yderligere undersøgelser, og på den baggrund er der udarbejdet en indstilling til bestyrelsen. Bemærk, at bilaget vil blive eftersendt. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen udpeger det sidste selvsupplerende bestyrelsesmedlem jf. indstillingen. Referat Med udgangspunkt i det eftersendte bilag indstillede formanden, at bestyrelsen udpegede Kristel Mari Skorge som selvsupplerende bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen fulgte indstillingen, og dermed er alle poster i bestyrelsen besat. Peter Sørensen vil kontakte Kristel Mari Skorge med henblik på deltagelse i det næstkommende bestyrelsesmøde/bestyrelsesseminar.

5 5/16 Punkt 4 Udviklingskontrakt , rammer og status for arbejdet Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 04a hvad er en udviklingskontrakt 04b ministerudmelding 04c tidsplan 04d udviklingskontrakt udkast til målepunkter (NB: eftersendes) Sagsfremstilling I henhold til den vedlagte tidsplan vil rektor Harald Mikkelsen give en orientering om de overordnede rammer for Udviklingskontrakt og status for arbejdet med indikatorer og mål. Udkast til målepunkter i den kommende kontrakt er vedlagt som bilag. Kontrakten kommer både til at indeholde målepunkter, som er fælles for sektoren, og selvvalgte målepunkter for VIA. Målepunkterne skal afspejle de væsentligste udfordringer for VIA set i forhold til ministerudmeldingen. Eftersom der er tale om en meget presset proces og VIA efter planen skal indsende første udkast til udviklingskontrakt den 23. september, bedes bestyrelsen bemyndige forretningsudvalget til på bestyrelsens vegne at godkende forhandlingsudkastet inden afsendelse til ministeriet. Sagen vil også blive forelagt for bestyrelsen på de kommende møder: 30. oktober: orientering om status for processen og eventuel drøftelse af tilbagemeldinger fra ministeriet 7. december endelig godkendelse Indstilling Det indstilles, at: 1. bestyrelsen drøfter sagen 2. bestyrelsen bemyndiger forretningsudvalget til på bestyrelsens vegne at godkende forhandlingsudkastet inden afsendelse til ministeriet Referat Harald Mikkelsen indledte punktet med at give en generel introduktion til udviklingskontrakter, og han nævnte, at alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark fra vil indgå udviklingskontrakter på samme tid og vil blive underlagt de samme overordnede politiske mål. Ud over de pligtige mål, som ministeren har udpeget, vil kontrakten indeholde 3-5 selvvalgte mål, som institutionerne selv kan foreslå. Harald Mikelsen nævnte yderligere, at man i professionshøjskolesektoren er enedes om at have nogle fællesformulerede mål for bl.a. nemmere at kunne synliggøre sektorens samlede resultater.

6 Det blev nævnt, at bestyrelsen har fået tilsendt et første udkast til udviklingskontrakt, og at sagen igen vil komme i bestyrelsen til oktober og i december, hvor kontrakten forventes endeligt godkendt. 6/16 Bestyresen drøftede herefter udkastet, og omdrejningspunkterne i drøftelsen var: sammenhængen mellem den igangsatte strategiproces og udviklingskontrakt generelle spørgsmål til udviklingskontraktens reelle status, dens rækkevide, samt sanktioner ved manglende opfyldelse afklaring af, på hvilket niveau bestyrelsen på nuværende tidspunkt kan drøfte udviklingskontrakten tidsplanen, herunder processen i bestyrelsen, omkring udviklingskontrakt I relation til sammenhængen mellem den igangsatte strategiproces og udviklingskontrakt svarede Harald Mikkelsen, at der er sammenhæng, idet strategien skal understøtte arbejdet med at indfri målene i kontrakten, men det blev samtidig fremhævet, at strategien gerne skulle rumme flere ambitioner, da den er en del af et større strategikompleks og skal bringe VIA tættere på visionen Hvad angår de generelle spørgsmål til udviklingskontraktens status uddybede Harald Mikkelsen, at det er uafprøvet, hvad der vil ske, hvis en institutionen nægter at indgå en udviklingskontrakt eller markant underpræsterer. Selv om der ikke er tale om et valg, har VIA en betydelig frihed til at påvirke udformningen af målepunkterne gennem dialog med ministeriet, og det blev sagt, at der historisk aldrig har været konflikt med ministeriet, idet institutionerne almindeligvis ender på en målopfyldelsesgrad på omtrent 80 %. Flere bestyrelsesmedlemmer fandt, at udkastet indeholdt nogle fornuftige mål, med der var også flere medlemmer, der ønskede, at udkastet blev gennemgået og de enkelte mål præsenteret, hvorefter Harald Mikkelsen gennemgik udkastet og motiverede de enkelte målepunkter. Under redegørelsen blev det fremhævet, at de selvvalgte mål er nemmere at ændre, mens de fælles sektormål er lidt sværere at ændre, men at bestyrelsen på nuværende tidspunkt naturligvis kan diskutere og ændre alt i kontrakten. De studerendes repræsentanter spurgte til, hvad man konkret gør, for at øge fastholdelsen, hvortil rektoratet svarede, at der er rigtig mange forskellige initiativer i gang, og at de oftest kan være forskellige fra uddannelsessted til uddannelsessted. Bestyrelsen drøftede i den sammenhæng, i hvor høj grad udviklingskontrakten kommer til at være styrende for institutionen. Det blev sagt, at kontrakten på flere punkter er styrende, nogle af dens mål kædes sammen med ledernes resultatlønskontrakter. Ledelsen vurderede, at der ligger mere beslutning i vedtagelsen af strategien, en proces, som bestyrelsen i øvrigt forventes at blive involveret meget grundigt i. Bestyrelsen drøftede også processen i bestyrelsen omkring udviklingskontrakten. Bestyrelsesformanden nævnte, at han har forsøgt at udsatte fristen for fremsendelse af udkastet til ministeriet for at sikre mere tid til grundighed i processen, herunder inddragelse af bestyrelsen, men at det er blevet blankt afvist af ministeren.

7 Der var ikke yderligere bemærkninger fra bestyrelsen og bestyrelsesformanden konkluderede: at ledelsen kan arbejde videre med udviklingskontrakten med afsæt i det fremlagte udkast at bestyrelsesmedlemmerne opfordres til at sende konkrete kommentarer til udkastet til ledelsen med kopi til hele bestyrelsen, dog senest inden den 18. september at bestyrelsen bemyndiger forretningsudvalget til på bestyrelsens vegne at godkende forhandlingsudkastet inden afsendelse til ministeriet at bestyrelsen fremadrettet skal gives en grundig præsentation af udviklingskontraktudkastet i forbindelse med behandlingen af sagen i bestyrelsen. 7/16 Punkt 5 Prækvalifikation af nye uddannelser/udbud Sagsansvarlig: Peter Friese Journalnr.: U Bilag Bilagsmaterialet eftersendes, dog senest i løbet af onsdag den 10. september. Sagsfremstilling Der er igangsat arbejde med udvikling af uddannelsesporteføljen og der arbejdes på at udvikle flere nye uddannelser/ nye udbud. Bestyrelsen skal i henhold til den interne procedure tage stilling til de enkelte uddannelsesforslag, inden de kan sendes til prækvalifikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet den 1. oktober. Som grundlag for bestyrelsens drøftelse har højskolerne udarbejdet et notat for hver enkelt uddannelsesforslag, der indeholder et resumé af uddannelsens indhold, en beskrivelse af behov og relevans for uddannelsen, samt en redegørelse for uddannelsens økonomi. Der gøres opmærksom på, at bilagsmaterialet først vil være klart til udsendelse efter mødet i Professionshøjskoleledelsen den 9. september, hvor man endeligt vil tage stilling til de uddannelser/udbud, der skal indstilles til bestyrelsen. Materialet forventes eftersendt senest i løbet af onsdag den 10. september. Det er lovbestemt i Danmark, at nye uddannelser og udbud skal prækvalificeres. Prækvalifikationen skal sikre, at den nye uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud. Hvis man ønsker at læse mere om den samlede proces vedr. akkreditering og prækvalifikation i Danmark, henvises der til ministeriets hjemmeside

8 Punktet er lukket af konkurrencehensyn, men åbnes i forbindelse med offentliggørelsen af referatet, idet alle ansøgningerne om prækvalifikation offentliggøres på ministeriets hjemmeside. 8/16 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender at den eller de fremlagte ansøgninger om nye uddannelser/udbud, jf. bilag, sendes til prækvalifikation til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 1. oktober. Referat Uddannelsesleder Tine Svane Hansen deltog i behandlingen af punktet. Peter Friese åbnede punktet med at gøre rede for den interne proces som et forslag til en ny uddannelse/nyt udbud skal igennem, inden det kommer i bestyrelsen. I den forudgående proces i ledelsen har man særligt lagt vægt på dokumentation af uddannelsens behov/ relevans for arbejdsmarkedet samt uddannelsesøkonomi. Det forberedende arbejde omkring det fremlagte forslag til at etablere et nyt udbud af professionsbacheloruddannelsen som diplomingeniør i produktion blev fremhævet som forbilledligt. På det grundlag anbefalede ledelsen, at bestyrelsen godkender, at ansøgningen kan sendes til prækvalifikation. Der var i bestyrelsen et enkelt spørgsmål til det potentielle studentergrundlag, hvortil Tine Svane Hansen svarede, at man med denne uddannelse satsede på at kunne tiltrække unge, som ellers ikke ville have læst til ingeniør, samt internationale studerende, idet uddannelsen planlægges udbudt på engelsk. Bestyrelsen godkendte, at ansøgningen om et nyt udbud af professionsbacheloruddannelsen som diplomingeniør i produktion sendes til prækvalifikation til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 1. oktober Punkt 6 Økonomi Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U , U , U Bilag: 06a svarbrev til Styrelsen for VU vedr. årsrapport b Notat vedr. halvårsregnskab 06c brev fra Sofie Carsten Nielsen til professionshøjskolernes bestyrelsesformænd vedr. finanslovforslaget for d Budgetmanual e PP-oplæg vedr. Finanslovsforslag 2015 og halvårsregnskabet a Opfølgning på Årsrapport 2013 Sagsfremstilling I brev af 4. juli 2014 fra Styrelsen for Videregående Uddannelser vedrørende VIAs årsrapport 2013 har Styrelsen anmodet VIA om en redegørelse for en række forhold med svarfrist den 29. august.

9 Bestyrelsen er den 8. juli pr. blevet orienteret om brevet fra styrelsen, og at VIAs koncernøkonomichef vil udarbejde et udkast til svarbrev, og at forretningsudvalget på grund af den korte frist vil godkende svarbrevet inden afsendelsen. Til bestyrelsens orientering vedlægges svarbrevet, jf. bilag 06a, som forretningsudvalget har godkendt, og som er afsendt til ministeriet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 9/16 Referat: Der var et enkelt spørgsmål om ministeriets rolle i opfølgningen på VIAs økonomi. Asbjørn Christensen gjorde rede for, at ministeriet har en tilsynspligt, men at VIAs økonomi derudover revideres af institutionens egen revisor (Deloitte) samt Rigsrevisionen. Det blev i den forbindelse nævnt, at Rigsrevisionen i 2013 havde gennemført løbende revision ved VIA, og at VIA i den sammenhæng har fået ros. Orienteringen blev herefter taget til efterretning. 6b Regnskab for det første halvår 2014 Sagsfremstilling Som led i bestyrelsens opfølgning på økonomien er der udarbejdet et Regnskab for det første halvår Regnskabet viser, at forventningen til året 2014 er et overskud på 11 mio. kr. jf. bilag. Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet uddybende orientere om bilagsmaterialet. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter halvårsregnskabet og i øvrigt tager orienteringen til efterretning. Referat: Asbjørn Christensen holdt et oplæg om halvårsregnskabet, som i øvrigt var udsendt som bilag 06e. Hovedbudskabet var, at budgetområdernes økonomi er i balance, at ledelsen er tilfreds med halvårsregnskabet og at man forventer at komme ud af 2014 med et overskud på ca. 11 mio. kr. Såfremt ministeriet fastholder, at alle forskningsmidler skal indtægtsføres, bliver overskuddet dog betragteligt større. Thor Jensen og Bente Rasmussen havde nogle spørgsmål til regnskabet for Højskolen for Videreuddannelse- og kompetenceudvikling (VOK), og ønskede, at der fortsat er fokus på udviklingen i VOK i de kommende år. Der var i bestyrelsen tilfredshed med halvårsregnskabet og bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 6c Orientering om Finanslovsforslag 2015 og Budget 2015 Sagsfremstilling Rektor Harald Mikkelsen og Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil på mødet med afsæt i bilagene orientere om finanslovsforslagets konsekvenser for VIAs økonomi i de kommende år og give status på budgetprocessen Indstilling

10 Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen drøfter finanslovsforslaget og i øvrigt tager orienteringen til efterretning. 10/16 Referat Asbjørn Christensen holdt et oplæg om finanslovsforslaget 2015, som også var udsendt som bilag 06e. Hovedbudskabet var, at finanslovsforslaget er som forventet, idet det dog er positivt, at der i 2015 er lagt op til en tilbageførsel af midler fra omstillingspuljen, og at bevillingen til forskning forlænges, således at den fortsat løber over en fremadrettet treårig periode. Ledelsens vurdering er, at når alt dette kombineres med en pæn stigning i årets studenteroptag, er der således et godt grundlag for det videre arbejde med budget Asbjørn Christensen bemærkede, at den fremsendte budgetmanual er en forkortet udgave af et meget mere omfattende dokument, og at den er udsendt til bestyrelsens orientering. Det blev fremhævet, at særligt de nye bestyrelsesmedlemmer i budgetmanualen kan finde mange relevante informationer om principperne for budgettering i VIA mv. Jens Eistrup ønskede, at fordelingsnøglen og principperne for fordeling af fællesomkostninger tages op på et af de kommende bestyrelsesmøder, hvilket ledelsen noterede sig. Bestyrelsen tog herefter orienteringen om finanslovsforslaget 2015 til efterretning. Punkt 7 Tilbygning på Campus Aarhus N Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag Nej Sagsfremstilling Som led i færdiggørelsen af den samlede bygningsmæssige løsning for VIAs aktiviteter i Aarhus, skal bestyrelsen tage stilling til et forslag om udvidelse af Campus Aarhus N. På bestyrelsesmødet den 12. september 2013 besluttede bestyrelsen, at VIA skulle udnytte optionen på yderligere m2 byggeret i tilknytning til det igangværende campusbyggeri på Ceres-grunden i Aarhus C. I den sammenhæng besluttede man også, at ledelsen med inddragelse af medarbejderne skulle igangsætte en proces med henblik på flytning af rektoratet og fællesfunktionerne fra Skejbyvej 1, Risskov til Campus Aarhus N. Processen og analysearbejdet, der har pågået i 2013 og 2014, har vist, at flytningen af rektoratet og fællesfunktionerne fra Skejbyvej 1 til Campus N, herunder også samflytningen af direktionen, vil påkræve en udvidelse af bygningskapaciteten på Campus Aarhus N. Analysearbejdet har også vist, at den mest optimale løsning i den sammenhæng vil være en tilbygning på ca m2.

11 Ledelsen foreslår på den baggrund, at der nu igangsættes et byggeprojekt med henblik på at etablere en tilbygning på Campus Aarhus N, der kan huse de nævnte funktioner, og at byggeprojektet gennemføres inden for den økonomiske ramme, der svarer til udgifterne til det nuværende lejemål på Skejbyvej 1 i Risskov. På bestyrelsesmødet vil professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen fremkomme med en uddybende redegørelse af økonomien, herunder finansieringen af byggeprojektet. 11/16 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen godkender, at der nu igangsættes et byggeprojekt med henblik på at etablere en tilbygning på Campus Aarhus N, og at projektet kan gennemføres inden for den økonomiske ramme, der svarer til udgifterne til det nuværende lejemål på Skejbyvej 1. Referat Asbjørn Christensen holdt et oplæg, hvor der blev redegjort for to forskellige scenarier for etablering af en tilbygning på Campus Aarhus N, som kan huse funktionerne fra Skejbyvej og en samlet direktion. Scenarierne fremgår af oplægget, der udsendes sammen med referatet. Asbjørn Christensen anbefalede, at bestyrelsen godkender scenarium B, der lægger op til en tilbygning på ca m2, og som ikke kræver ombygning i det eksisterende byggeri. Med denne løsning vil man få et betydeligt mere æstetisk og anvendeligt byggeri, idet der i den større bygning vil være mulighed for at etablere et atrium, der lukker dagslys ned i midten af bygningen, hvilket igen betyder en bedre udnyttelse. Asbjørn Christensen gjorde rede for, at tilbygningen kan gennemføres inden for den økonomiske ramme, der svarer til den husleje og driftsomkostning, VIA har i det nuværende lejemål på Skejbyvej 1. Asbjørn Christensen fremhævede, at byggeriet vil kunne gennemføres inden for den skitserede ramme, selv når man tager udgangspunkt i en konservativ beregning med høj rente og uændrede driftsomkostninger. Keld Bach Nielsen anbefalede, at hele Campus Aarhus N tænkes sammen, således at der kan blive frigjort plads til flere undervisningslokaler. Asbjørn Christensen svarede, at man i forbindelse med tilbygningen vil overveje flere muligheder for omrokering for at sikre bedst mulig udnyttelse af bygningerne. Der var ikke yderligere bemærkninger til sagen og bestyrelsesformanden konkluderede, at bestyrelsen kan godkende, at der nu igangsættes et byggeprojekt med henblik på etablering af en tilbygning på Campus Aarhus N på ca m2, og at projektet gennemføres inden for den økonomiske ramme, der svarer til udgifterne til det nuværende lejemål på Skejbyvej 1.

12 Punkt 8 Nedsættelse af studieråd 12/16 Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag 08 notat med en indstilling samt en kort beskrivelse af studerådenes formål og opgaver Sagsfremstilling Bestyrelse skal tage stilling til oprettelse af studieråd I henhold til 13, stk. 2 i Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser kan en professionshøjskoles bestyrelse vælge at nedsætte interne studieråd. I denne sammenhæng er VIAs højskoler blevet anmodet om at pege på de studieråd, der ønskes nedsat. På baggrund af tilbagemeldingerne fra højskoler og de lokale uddannelsesmiljøer indstilles det, at bestyrelsen nedsætter følgende studieråd i VIA: Studieråd ved Psykomotorikuddannelsen i Randers Studieråd ved læreruddannelsen i Nørre Nissum Studieråd ved læreruddannelsen i Silkeborg Studieråd ved læreruddannelsen i Skive Studieråd ved læreruddannelsen i Århus Studieråd ved pædagoguddannelsen i Horsens Studieråd ved pædagoguddannelsen i Holstebro Studieråd ved pædagoguddannelsen i Ikast Studieråd ved pædagoguddannelsen i Thisted Studieråd ved pædagoguddannelsen i Viborg Studieråd ved pædagoguddannelsen i Randers Studieråd ved pædagoguddannelsen Aarhus og Grenå Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tiltræder notatet og nedsætter de ovennævnte tolv studieråd. Referat Sandra Ileby spurgte til, hvorfor der alene nedsættes studieråd ved de nævnte uddannelsessteder. Harald Mikkelsen svarede, at der ligger historiske årsager bag. De nævnte uddannelsessteder har haft tradition for at have et studieråd, mens der ved andre uddannelsessteder, typisk tidligere amtsinstitutioner, ikke har været tradition herfor. Bestyrelsen tiltrådte notatet og nedsatte de ovennævnte tolv studieråd. Punkt 9 Opløsning af TEKO-CENTER DANMARKS FOND Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: U Bilag

13 09a Fundats for TEKO-CENTER DANMARKS FOND 09b brev fra Civilstyrelsen af 15. august /16 Sagsfremstilling TEKO-CENTER DANMARKS FOND har gennem fondens levetid finansieret støtte til TEKOs aktiviteter samt studerendes studieophold og videreuddannelse jf. fundatsens 2. Imidlertid betyder kravene om anbringelse af fondens midler en meget ringe forretning og udgifter blandt andet til revision gør indhug i fondens renteindtægter, som går til uddeling jf. 4. Samtidig indeholder fundatsen i erne 8 og 14 bestemmelser, som medfører, at fonden skal opløses på baggrund af TEKOs optagelse i VIA fra 1. januar Af 8 fremgår det, at bestyrelsen for fonden er lig med bestyrelsen for TEKO-CENTER DANMARK. Denne bestyrelse har ikke eksisteret siden 2009 og Advisory Board har i forhold til fonden fungeret som en bestyrelse. 14 siger direkte, at fonden skal opløses, når TEKO-CENTER DANMARK ophører som selvstændig institution og midlerne anvendes til løsning af opgaver der tjener til fremme af textil-, trikotage og konfektionsindustriens interesser. Når sagen først forelægges bestyrelsen nu skyldes det hovedsageligt, at det har krævet en stor indsats at overbevise Civilstyrelsen om, at TEKO-CENTER DANMARK er ophørt som en selvstændig institution. I første omgang afslog Civilstyrelsen med begrundelsen, at man ikke fandt, at TEKO-CENTER DANMARK var ophørt som selvstændig institution. Nu forelægger der så en ny afgørelse fra Civilstyrelsen jf. bilag 09b - som giver mulighed for opløsning af fonden. Som det vil fremgå, skal Civilstyrelsen have besked, når der er disponeret over fondens midler, da det skal påses, at midlerne anvendes til det, som er bestemt i 14. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan midlerne skal anvendes. Bestyrelsen vil senere blive orienteret om anvendelsen af midlerne i lighed med Civilstyrelsen. Økonomi Fondskapitalen udgør pr. 2. september kr ,27. Kapitalen består af: Værdipapirdepot: ,05 (kursværdi pr. 2.9.) Indestående i Handelsbanken: kr ,24 Aktier i Herning Messecenter: kr Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tiltræder at TEKO-CENTER DANMARKS FOND opløses og at midlerne fra fonden anvendes som anført i fundatsens 14 Referat Bestyrelsen fulgte indstillingen, dog med den præcisering af fundatsens 14, at fondens midler alene skal anvendes til TEKO s aktiviteter i Herning.

14 Punkt 10 Salg og overdragelse af grunde i Ranum 14/16 Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen Journalnr.: U Bilag 10 Notat Sagsfremstilling VIA ejer to ubebyggede grunde i Ranum, og da VIA ikke længere har aktiviteter i Ranum foreslås det, at den ene grund overdrages til Ranum Efterskole uden beregning, og at den anden grund sælges gennem et offentligt udbud til højest bydende. Der er udarbejdet et notat, jf. bilag 10, med en uddybende beskrivelse af indstillingerne og baggrunden for det. Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tiltræder indstillingerne jf. notatet. Referat Bestyrelsen fulgte indstillingen og bestyrelsesformanden og rektor blev bemyndiget til at godkende salget og overdragelsen af grunde. Punkt 11 Program for bestyrelsesinternat oktober 2014 Sagsansvarlig: Peter Sørensen Journalnr.: Bilag 11 udkast til program Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til program for bestyrelsens internat oktober Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen kommenterer programmet. Referat Bestyrelsen tiltrådte programmet. Orienteringssager Punkt 12 Orientering om optagstal pr. 30. juli 2014 Sagsansvarlig: Journalnr.:

15 Harald Mikkelsen U /16 Bilag 12a Optagelsestal og antal studiepladser for VIA b Udvikling i optag fra Sagsfremstilling En oversigt over optagstal er vedlagt til bestyrelsens orientering. Oversigten viser, at institutionen pr. 30. juli 2014 forventede at optage 5680 studerende. Som ved tidligere år forventes det, at uddannelser med ledige pladser får et vist efteroptag. Der er derudover til orientering vedlagt et samlet overblik af udviklingen i sommerens optag fra 2008 til Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Der var i bestyrelsen stor tilfredshed med optagstallene, og med den bemærkning blev orienteringen taget til efterretning. Punkt 13 Orientering om strategiprocessen Sagsansvarlig: Harald Mikkelsen Journalnr.: Bilag 13 notat Sagsfremstilling Der er til bestyrelsens orientering udarbejdet en kort beskrivelse af strategiprocessen i Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Referat Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 14 Orientering om aktuelle ejendomssager Sagsansvarlig: Asbjørn Christensen, Peter Friese Journalnr.: Bilag 14 notat vedr. Campus Aarhus C Sagsfremstilling Professionshøjskoledirektør Asbjørn Christensen vil orientere om aktuelle ejedomssager. Peter Friese orienterer om Campus Aarhus C projektet.

16 Indstilling Det indstilles, at: 1. Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 16/16 Referat: Asbjørn Christense orienterede om, at salget af bygningen på Søren Møllers Gade i Randers var betinget af, at Randers Kommune vedtog en ny lokalplan for området, hvilket nu var sket og salget endeligt gennemført. Peter Friese orienterede om, at byggeriet af Campus Aarhus C følger planen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Punkt 15 Eventuelt Sagsansvarlig: Journalnr.: Referat: 15a. Peter Sørensen orienterede om at der snarligt vil blive holdt et møde med Uddannelsesministeriet med henblik på afklaring af visse sager. Bestyrelsen vil blive orienteret om indholdet i formandens henvendelse. 15b. Harald Mikkelsen orienterede om, at der efter aftale med forretningsudvalget er indgået en fratrædelsesaftale i forbindelse med etableringen af den nye, sammenlagte højskole i VIA.

17 Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: Vedr.: Indstilling vedr. nordisk bestyrelsesmedlem Baggrund På bestyrelsesmødet den 16. juni 2014 var bestyrelsen enige om, at den sidste selvsupplerende plads skal besættes af en person med viden om professionshøjskolesektoren fra et af de nordiske lande. På mødet blev bestyrelsen præsenteret for en oversigt over mulige kandidater til posten, som er indsamlet via en intern høring i organisationen. Bestyrelsen bad rektoratet om at arbejde videre med sagen. Rektoratets anbefaling Rektoratet har nu foretaget nogle yderligere undersøgelser, herunder indhentet yderligere CV-materiale og uformelt talt med kandidaterne. På den baggrund anbefaler rektoratet, at bestyrelsen udpeger Kristel Mari Skorge som selvsupplerende bestyrelsesmedlem. NOTAT Udarbejdet af: Elvir Maleskic Specialkonulent E: em@via.dk T: Dato: J.nr.: U Ref.: EM Kristel er Institutleder på Institutt for offentlig administrasjon og velferdsfag ved Oslo and Akershus University College of Applied Sciences. I sin anbefaling af Kristel lægger rektoratet vægt på: Alle de anbefalede kandidater er relevante for bestyrelsen, men det vurderes, at Kristel er mest interessant. Hun har ligesom de andre kandidater ansvar for et forskningsområde og er tilknyttet en forskningsinstitution, men i tillæg til hendes nuværende område, som er offentlig administration og velfærdsfag, har hun tidligere erfaringer med forskningsledelse indenfor såvel teknik og design. Hun forekommer således at være den kandidat, der spænder bredest fagligt, hvilket rektoratet vurderer positivt, i lyset af den store bredde i VIAs portefølje. Kristel er uformelt blevet forespurgt, og under forudsætning af bestyrelsens godkendelse, vil hun gerne træde ind i bestyrelsen. Indstilling Det indstilles, at: bestyrelsen følger rektoratets anbefaling og udpeger Kristel Mari Skorge som selvsupplerende bestyrelsesmedlem. Peter Sørensen Bestyrelsesformand

18 Gør tanke til handling VIA University College Notat Til: Bestyrelsen Cc: Vedr.: Udviklingskontrakt Hvad er en udviklingskontrakt? Udviklingskontrakter er et styringsinstrument, hvorigennem Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter uddannelsesinstitutionernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakten er en treårig aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og den enkelte institution for videregående uddannelser. I udviklingskontrakten opstilles en række mål, som institutionerne søger at nå inden for kontraktperioden. Udviklingskontrakterne indeholder 3-5 pligtige mål, som uddannelses- og forskningsministeren har udpeget, og 3-5 selvvalgte mål, som institutionen selv foreslår som en del af udviklingskontrakten. NOTAT Udarbejdet af: Elvir Maleskic E: em@via.dk T: Dato: J.nr.: U Ref.: EM Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling samt skabe synlighed om institutionens arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer. Opfølgning og afrapportering på udviklingskontrakterne Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. KILDE:

19

20

21

22 Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering af de fem udvalgte pligtige mål og gennemgår en række praktiske forhold i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med udkast til udviklingskontrakter for perioden Baggrund Udviklingskontrakten er en treårig aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og den enkelte institution for videregående uddannelser. I udviklingskontrakten opstilles en række mål, som institutionerne søger at nå inden for kontraktperioden. 18. juni 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriet Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Ref.-nr. 13/ Institutionerne udarbejder et kontraktudkast, der indeholder 3-5 pligtige mål, som uddannelsesministeren har udpeget, og 3-5 selvvalgte mål, som institutionen selv foreslår som en del af udviklingskontrakten. Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling samt skabe synlighed om institutionens arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer. Uddannelsesministerens mål i udviklingskontrakterne Uddannelsesministerens mål er valgt efter, hvor samfundet som helhed har behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner gør en særlig indsats for at bidrage til opfyldelsen af samfundsmæssige udfordringer. De overordnede udfordringer, som de pligtige mål tager udgangspunkt i, er: - Bedre kvalitet i uddannelserne - Større relevans og øget gennemsigtighed - Bedre sammenhæng og samarbejde - Styrket internationalisering - Øget social mobilitet flere talenter i spil De pligtige mål er motiveret i det følgende. Side 1/6

23 Bedre kvalitet i uddannelserne Med de store offentlige investeringer i de videregående uddannelser er det naturligt at forvente høj faglig kvalitet og relevans i uddannelserne. Det skal sikre dimittender med de bedst mulige vilkår for både at få relevante jobs og bidrage med at skabe jobs efter endt uddannelse. Desuden er uddannelse en afgørende forberedelse til at deltage som aktiv borger i et levende demokrati. Det at blive dannet som person er og skal være en integreret del af uddannelserne. Kvalitetsudvalget har peget på, at det store antal videregående uddannelser og uddannelsesudbud betyder, at det kan være vanskeligt for både uddannelsessøgende og deres kommende arbejdsgivere at gennemskue uddannelseslandskabet. Samtidig er det afgørende, at alle uddannelsesudbud har et tilfredsstillende fagligt niveau uanset størrelse og placering. Der kan således være behov for en tilpasning af det eksisterende uddannelsesudbud, der bl.a. søger at imødekomme nye uddannelsesbehov, ved at udvikle dette, gennem et øget samarbejde mellem institutionerne om uddannelsesudbuddet, samt hvor det er hensigtsmæssigt at reducere det nuværende antal af uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet Studieintensiteten og de studerendes arbejdsbyrde er en betydelig faktor for at skabe kvalitet i uddannelserne. Uddannelserne skal tilrettelægges, så der er reelle muligheder for at være fuldtidsstuderende. Ligeledes skal den enkelte uddannelsesinstitution skabe en struktur og en kultur, der understøtter dette. Undervisningen skal opprioriteres, og det skal sikres, at omfanget af undervisnings- og vejledningstimerne er tilstrækkeligt. Digitalisering i undervisningen kan bidrage til at styrke kvaliteten i undervisningen og uddannelserne. Nye undervisningsformer i et digitalt læringsrum kan understøtte øget studieintensitet og internationalisering. Det er imidlertid en udfordring at sikre, at digitaliseringen af uddannelserne sker på et højt niveau på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. Den øgede studenterbestand betyder, at der må forventes større forskelle i de studerendes forudsætninger og motivation for at gennemføre en videregående uddannelse. Sammen med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kompetencer betyder det, at der er behov for nytænkning af både undervisningsforløb, rammerne for undervisningen og mere tidssvarende undervisnings- og eksamensformer. En stærk ledelsesmæssig og strategisk forankring er afgørende for at udbrede og integrere digitalisering og undervisningsudvikling i uddannelser og faglige miljøer til gavn for de studerende. Konsolidering af nye tiltag kræver systematisk arbejde blandt undervisere og ledelse, så der skabes sammenhængende løsninger og opbygges den nødvendige kapacitet. Undervisningsudvikling tager forskellig form på institutionerne som følge af institutionernes forskellige faglige og organisatoriske prioriteringer. Indsatser skal derfor målsættes og vurderes efter lokalt fastsatte indikatorer. Større relevans og øget gennemsigtighed Uddannelsesinstitutionernes bidrag til viden og vækst skal styrkes og synliggøres. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad åbner sig mod samfundet og deltager i løsningen af samfundets udfordringer. Relevante uddannelser er uddannelser, der stimulerer de studerendes innovative evner, som kan være med til Side 2/6

24 at give de studerende mod og lyst til at starte egen virksomhed eller på anden måde skabe værdi i de arbejdssammenhænge, de kommer til at indgå i. Evnen til at være innovativ og værdiskabende skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det kræver en kulturændring i hele uddannelsessystemet, hvor innovation i højere grad integreres i de enkelte uddannelser og forankres på uddannelsesinstitutionerne. Opbygning og styrkelse af kompetencer inden for innovation og entreprenørskab hos studerende forudsætter undervisere, der selv besidder innovative kompetencer, og som formår at omsætte disse kompetencer og aktiviteter i den konkrete undervisning. Danmark har en række velfungerende virkemidler til at sætte viden i spil gennem samarbejde mellem videninstitutioner og offentlige og private virksomheder. Derudover understøttes adgangen af viden gennem ansættelse af højtuddannede. En række undersøgelser har vist, at virksomheder, som ansætter personer med videregående uddannelser, væsentligt øger deres produktivitet og innovation. Tilsvarende kan ErhvervsPhD er være med til at styrke forskning og udvikling i offentlige og private virksomheder. Uddannelsesinstitutionernes bidrag til viden og vækst gennem vidensamarbejde kan i højere grad integreres som del af karrierevejene for undervisere på de videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og Forskningsministeriet Ekspansionen i optaget til de videregående uddannelser betyder, at flere af de videregående uddannelser skal tilpasses, så de i højere grad end i dag kan levere dimittender med kompetencer, som er relevante for virksomheder i den private sektor, herunder mindre virksomheder og brancher, som ikke traditionelt har haft medarbejdere med videregående uddannelser beskæftiget. Øget relevans og gennemsigtighed betyder, at uddannelsesinstitutionerne fremover skal have et øget fokus på det arbejdsmarked dimittenderne finder beskæftigelse inden for og på om dimittenderne opnår de kvalifikationer, som er efterspurgte af arbejdsmarkedet. Det er både værdifuldt for samfundet og for den enkelte, og kan bl.a. aflæses i andel af dimittender, der er ledige i forhold til det samlede antal dimittender. En øget andel af højtuddannede, der finder beskæftigelse som privatansatte, kan skabe større bidrage til samfundets vækst og velfærd. Den hidtidige fordeling på arbejdsmarkedet er og skal være under forandring, således at flere højtuddannede fremover skal finde jobs i private virksomheder- særligt de små og mellemstore. Hidtil har der rundt regnet været 100 højtuddannede privatansatte for hver 100 højtuddannede offentligt ansatte. Men fremover bliver relationen, at 130 skal finde privat ansættelse for hver 100 offentligt ansatte. Og for universitetskandidater vil der blive tale om 200 privatansatte for hver 100 offentligt ansatte. Disse ændringer vil betyde, at studerende i højere grad skal lære at sætte deres viden i spil og skabe værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet, hvilket vil kræve, at de under studierne opbygger en solid faglighed, som de også forstår at bruge i praksis. Side 3/6

25 Bedre sammenhæng og samarbejde Det er centralt, at institutionerne samarbejder på tværs om forskning- og udviklingsprojekter, ph.d.-uddannelse og undervisning for at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Et smidigt og velfungerende uddannelsessystem kræver sammenhæng mellem de forskellige typer af ordinære uddannelser, så blindgyder undgås, og det er nemt at supplere en eksisterende uddannelse i forbindelse med videreuddannelse. Et sammenhængende uddannelsessystem fordrer, at der ikke foregår dobbeltuddannelse eller unødvendig studietidsforlængelse. Det kan f.eks. afspejle sig i antallet af uddannelser, som har direkte overgang til eller fra uddannelser på andre institutionstyper, f.eks. mellem erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser eller mellem professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Det offentlige efter- og videreuddannelsessystem skal i højere grad bidrage til at tilvejebringe de kompetencer, der efterspørges af arbejdsmarkedet. Det skal være et supplement til det ordinære uddannelsessystem, der på systemniveau bidrager til et kompetenceløft af arbejdsstyrken og sikrer den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så kompetencerne kontinuerligt flugter med arbejdsmarkedets behov. Uddannelses- og Forskningsministeriet Alle videregående uddannelsesinstitutioner arbejder med forsknings-, udviklingseller evidensbasering af uddannelserne. Institutionerne bør understøtte dette arbejde på tværs af institutionsgrænser. En væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsers kvalitet og relevans, er disse institutioners involvering i praksisnær og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Universiteternes forpligtelse til at bringe deres nyeste viden i spil til gavn for samfundet omfatter også at bidrage til at gøre viden tilgængelig for videregående uddannelser uden forskning. En ny overenskomst om årsnorm og stillingsstruktur for erhvervsakademier og professionshøjskolerne er med til at understøtte denne målsætning. Uddannelsesinstitutionerne kan indgå samarbejde om uddannelser, forsknings- og udviklingsprojekter, formelle netværk samt ph.d.-uddannelse der efterfølgende kan føre til ansættelse på uddannelsesinstitutionerne for derved at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Styrket internationalisering Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne skal der satses strategisk på, at de studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. I juni 2013 lancerede regeringen derfor første del af en internationaliseringshandlingsplan, Øget indsigt gennem globalt udsyn, der skal sikre, at flere studerende kommer på studie- eller praktikophold i udlandet. Visionen er, at mindst 50 pct.af dimittenderne fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have været på studie- eller praktikophold i udlandet i Derudover ønsker regeringen, at der sker en styrket internationalisering af læringsmiljøer på alle fagområder, samt at de studerende får styrket deres fremmedsprogskompetencer. Side 4/6

26 Det er regeringens vision, at Danmark skal være kendt som et attraktivt uddannelsesland for de dygtigste studerende fra hele verden. I april 2014 offentliggjorde regeringen derfor anden og sidste del af internationaliseringshandlingsplanen, Danmark et attraktivt uddannelsesland, der skal tiltrække og fastholde dygtige internationale studerende og skabe vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. Flere undersøgelser peger på, at netop dygtige studerende fra udlandet er med til at skabe værdi for det danske samfund. Derfor bør der være en målrettet rekruttering blandt de allerdygtigste studerende - både fra Europa og fra resten af verden. De vil løfte topniveauet på de danske uddannelser, og de vil være med til at skabe vækst i de danske virksomheder. Der bør ligeledes sættes fokus på mobilitet og tiltrækning af internationale undervisere og forskere. Hovedparten af de videregående uddannelsesinstitutioner har en international dimension i uddannelserne. I 2020 skal alle dele af uddannelserne og studiemiljøet på de videregående uddannelsesinstitutioner have en betydelig international dimension. De to handlingsplaner kan fungere som inspirationskatalog til, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner kan målsætte arbejdet med at nå målsætningen om internationalisering. Uddannelses- og Forskningsministeriet Øget social mobilitet flere talenter i spil Uddannelse er en væsentlig faktor for social mobilitet. Social mobilitet gavner den enkelte i form af flere muligheder, og kommer samfundet til gavn ved større værdiskabelse og sammenhængskraft. Med gratis uddannelse og statens uddannelsesstøtte har alle unge i Danmark som udgangspunkt gode forudsætninger for at tage en uddannelse. Alligevel er visse grupper underrepræsenteret på de videregående uddannelser. Hvorvidt den enkelte opnår en videregående uddannelse, er f.eks. markant afhængig af forældres uddannelsesbaggrund. Det er vigtigt, at samfundet ikke går glip af en uudnyttet talentmasse. Det skal fremmes, at alle udnytter deres fulde potentiale. Det skal derfor understøttes, at dygtige og motiverede unge fra ikke uddannelsesvante hjem i endnu højere grad opnår en videregående uddannelse f.eks. ved at nedbringe frafaldet for denne gruppe af studerende eller ved særlige indsatser målrettet unge fra områder med meget få ansøgere i dag. Udviklingskontrakternes udformning Det er hver enkelt institutions opgave at bidrage med et forhandlingsoplæg til egnede målepunkter og måltal til hvert af de pligtige og selvvalgte mål. De pligtige og selvvalgte mål skal i udviklingskontrakten omsættes i konkrete målepunkter og måltal: - Målepunkterne (indikatorer) omsætter målene til konkrete målbare ambitioner, hvis realisering lægges til grund for opfyldelsen af de pligtige og selvvalgte mål i kontrakten. - Måltal (milepæle) angiver den målsatte udvikling for det enkelte målepunkt. Som udgangspunkt angives et måltal for hvert år i kontraktperioden. Side 5/6

27 I forhold til institutionens indspil til målepunkter vil der blive lagt vægt på, at de rummer følgende egenskaber: - at målepunkterne har direkte sammenhæng til det pligtige mål - at målepunkterne er ambitiøse - at målepunkterne refererer til output, input eller effekt - at målepunkterne kan afrapporteres i årsrapporterne I forbindelse med forhandlingen af udviklingskontrakten skal der opnås enighed om det endelige valg af både målepunkter og måltal. Derudover vil der blive lagt vægt på, at de pligtige og selvvalgte mål indgår i kontrakterne som en helhed. Tidsplan og frister De videregående uddannelsesinstitutioner anmodes om at indsende et udkast til udviklingskontrakt for perioden senest den tirsdag 23. september 2014, jf. tidsplan. Tidsplan og frister Aktivitet Juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren udmelder ministerens pligtige mål til udviklingskontrakterne juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren har inviteret rektorformændene og repræsentanter for bestyrelserne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. Juni-september 2014 August-september 2014 Institutionerne arbejder internt med deres forhandlingsoplæg, som indeholder udspil til målepunkter og niveauet for både selvvalgte mål og pligtige mål. Uddannelses- og forskningsministeren inviterer repræsentanter for delsektorerne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. 23. september 2014 Institutionernes frist for indsendelse af udkast til udviklingskontrakt med udfoldelse af målepunkter og måltal. Septemberdecember 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser om målepunkter Dialog og forhandling mellem de enkelte institutioner og og måltal i udviklingskontrakterne. December 2014 Bestyrelsesformændene og ministeren underskriver udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne træder i kraft pr. 1. januar Uddannelses- og Forskningsministeriet Kontaktpersoner og indsendelse af udkast til udviklingskontraker Udkast til udviklingskontrakter samt anden korrespondance om udviklingskontrakterne sendes til adressen: udviklingskontrakt@uds.dk. Hvis institutionen har spørgsmål eller ønsker teknikermøder i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskontraktudkastet, kan Tine Brüchmann Fønss ( ), Zacharias Balslev-Clausen ( ) eller Mette Mikkelsen ( ) kontaktes på telefon eller ovenstående adresse. Institutionen anmodes desuden om snarest muligt at sende oplysninger om institutionens kontaktperson i forhold til dialogen om udviklingskontrakterne. Side 6/6

28 Ekstern proces VIA University College Dato: 25. juni 2014 Journalnr.: U Ref.: Birgitte Quelle Plan for udarbejdelse af udviklingskontrakt Aktivitet Dato Beskrivelse Styregruppemøde Rektorkollegiet Birgitte Quelle deltager 16. juni 2014 Der holdes et opstartsmøde i styregruppen for at planlægge proces for fastlæggelse af fælles sektorindikatorer. Udmelderbrev Juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren udmelder ministerens pligtige mål til udviklingskontrakterne Møde i ministeriet - kontaktudvalg Harald Mikkelsen deltager 23. juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren har inviteret rektorformændene og repræsentanter for bestyrelserne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. Notat om fælles sektorindikatorer Uge 25 Udarbejde notat som: Samler eksisterende indikatorer fælles for sektoren og fællesindikatorer under udvikling og sammenholder disse med udmeldte mål (mulige koblinger og huller ) Input fra kollegieudvalg om fælles sektorindikatorer Arbejdsgruppemøde Rektorkollegiet Jonna Pedersen og Birgitte Quelle deltager Uge 25 Notat sendes til udvalgsformænd for UPU og FPU, som på grundlag heraf indkredser relevante indikatorer til indstilling til kollegiet inden for eget udvalgsområde. Proces herfor aftales med udvalgsformænd. Deadline d. 18. aug. 26. juni 2014 Opstartsmøde i arbejdsgruppe: Orientering om proces, mulige eksisterende, fælles indikatorer samt udmeldte målsætninger for UK WS om tidligere fælles indikatorer uden mål eller nye udmeldte mål uden fællesindikatorer mhp. indkredsning af nye, mulige fælles indikatorer Møde i ministeriet - repræsentanter for professionshøjskolesektoren Augustseptember 2014 Uddannelses- og forskningsministeren inviterer repræsentanter for delsektorerne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. 1/3

29 Intern proces Harald Mikkelsen deltager Styregruppemøde Rektorkollegiet Birgitte Quelle deltager Arbejdsgruppemøde Rektorkollegiet Jonna Pedersen og Birgitte Quelle deltager Kollegiemøde Harald Mikkelsen deltager Deadline kontraktudkast 18. august august august september september 2014 Møde Input vedr. fællesindikatorer fra arbejdsgruppe og udvalg samles i et oplæg Ministeriet inviteres med til at korrigere evt. misforståelser Orientering og drøftelse - med udgangspunkt i oplæg der samler fælles input. Oplæg sendes til kollegiet Drøftelse af og beslutning om oplæg om fælles indikatorer Institutionernes frist for indsendelse af udkast til udviklingskontrakt med udfoldelse af målepunkter og måltal. Forhandling Kontraktunderskrift Deadline for oplæg til fælles sektorindikatorer Septemberdecember 2014 December 2014 Dialog og forhandling mellem de enkelte institutioner og Styrelsen for Videregående Uddannelser om målepunkter og måltal i udviklingskontrakterne. Bestyrelsesformændene og ministeren underskriver udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne træder i kraft pr. 1. januar Udmelderbrev Juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren udmelder ministerens pligtige mål til udviklingskontrakterne Orientering af bestyrelsen Juni 2014 Bestyrelsen orienteres om udmelderbrev og om den forestående proces for udarbejdelse af udviklingskontrakt. Etablering af intern sparringsgruppe Juni 2014 Gruppen arbejder fra 26. juni til 27. august Der nedsættes en sparringsgruppe med udgangspunkt i de pligtige mål fra udmelderbrevet. Fastlæggelse af indikatorer 26. juni til 27. august Orientering af kontaktpersoner fra højskolerne Mail ultimo juni Møde primo august Jonna, Flemming og Birgitte arbejder sammen med sparringsgruppen om fastlæggelse af både fælles sektorindikatorer og ivias selvvalgte indikatorer i perioden 26. juni til 27. august. En kontaktperson fra hver højskole (tovholder) orienteres om udarbejdelse og målsætning af udviklingskontrakten med henblik på at drive processen i egen højskole. Behandling i PHL Målsætning i højskolerne 12. august august til 11. september Udviklingskontrakten behandles i PHL med fokus på indikatorer - både fælles sektorindikatorer og VIAs selvvalgte indikatorer. Højskolerne arbejder med at målsætte på indikatorerne i kontrakten. Mål for hver enkelt højskole drøftes mellem højskoledirektør og rektorat. 2/3

30 Orientering i HSU Behandling i bestyrelsen Samlet udkast til kontrakt udarbejdes og drøftes med forretningsudvalget Behandling i PHL Udkast til kontrakt sendes til FIVU Forhandling Kontraktunderskrift 4. september september september til 18. september 23. september september 2014 Septemberdecember 2014 December 2014 HSU orienteres om udviklingskontrakten. Hvis HSU-møde den 11. oktober gennemføres (står som reserve), kan der gives en orientering om kontrakten undervejs i forløbet. Der gives en orientering til bestyrelsen om rammerne for udviklingskontrakt og status på arbejdet med indikatorer og mål. Bestyrelsesformanden/forretningsudvalget gives mandat til at godkende forhandlingsudkast på bestyrelsens vegne. På baggrund af højskolernes målsætninger udarbejdes et samlet kontraktudkast. Kontaktudkastet drøftes med forretningsudvalget. Udviklingskontrakten (det endelige forhandlingsoplæg) behandles i PHL inden afsendelse til FIVU samme dag. Forhandlingsoplæg sendes til FIVU. Dialog og forhandling mellem VIA og Styrelsen for Videregående Uddannelser om målepunkter og måltal i udviklingskontrakterne. Undervejs i forhandlingen kan det blive aktuelt at behandle ændringer i PHL og forretningsudvalget. Bestyrelsesformændene og ministeren underskriver udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne træder i kraft pr. 1. januar /3

31 Udviklingskontrakt mellem VIA University College og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser VIA University College 9. september 2014