Udviklingen i boligbyrden i København: Sværere men ikke umuligt for førstegangskøberne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i boligbyrden i København: Sværere men ikke umuligt for førstegangskøberne"

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 2 VIDENCENTER 1 BOLIGBYRDEN I HOVEDSTADSOMRÅDET - SAMMENFATNING Udviklingen i boligbyrden i København: Sværere men ikke umuligt for førstegangskøberne 1.1 FOR SINGLEN: SVÆRT MEN IKKE UMULIGT I de sidste to år er det blevet sværere for en ung enlig førstegangskøber at komme ind på ejerboligmarkedet i København og få sig en 2-værelses ejerlejlighed. I dag kan en ung politibetjent ikke købe en ejerlejlighed på 60 m 2, hvis der er tale om en lejlighed, der ligger på gennemsnitsprisen pr. m 2, medmindre han har en stor opsparing eller velhavende forældre, der kan hjælpe ham. Det er dog muligt for ham at købe en 2 værelses lejlighed, hvis han blot vil acceptere en lejlighed med mindre areal end 60 m 2, eller hvis han køber en lejlighed med en noget lavere kvadratmeterpris, for eksempel som følge af at lejligheden er en stuelejlighed, har et slidt køkken og badeværelse eller lignende. Det er et af resultaterne af en undersøgelse, der er udført ved hjælp af Boligøkonomisk Videncenters nye Boligbyrde model. Den skal anvendes til at undersøge unge førstegangskøberes muligheder for at få ejerbolig i København. Modellen anvender software til beregning af skatter, husleje, biludgifter og forskellige andre husholdningsudgifter, og er udviklet af Schantz A/S (et selvstændigt datterselskab af BEC). Det antages, at alle førstegangskøberne arbejder inde i Københavns kommune, så hvis de ikke har råd til at bo i København, men må købe bolig uden for byen, så må de efterfølgende pendle ind til arbejde. I de sidste to år er priserne på ejerlejligheder i København steget relativt markant, men samtidig er finansieringen blevet billigere. Samtidig dækker de gennemsnitlige m 2 priser for lejligheder i København over en stor spredning fra det relativt billige til det liebhaveragtige ved havnefronten. Det betyder, at en førstegangskøber i form af for eksempel en ung pædagog, med en lønindkomst som er ca kr. lavere end betjenten, ved udgangen af oktober 2014 havde råd og vel og mærke også kunne blive godkendt af sin bank til at købe 24% af alle de 2 værelses lejligheder, der var udbudt på daværende tidspunkt i København kommune. De 24% er et udtryk for boligbyrden, som Boligøkonomisk Videncenter lancerer som Boligbyrde barometret. Se afsnit 5.1 og 5.2 nedenfor. En ung enlig førstegangskøber med en gennemsnitlig indkomst, svarende til hvad en pædagog tjener, kan også vælge at købe i Københavns omegn. I kommuner som Ballerup, Rødovre og Høje-Taastrup, samt lidt længere væk i Køge, vil førstegangskøberen kunne anskaffe sig en 60 m 2 lejlighed med det gennemsnitlige prisniveau, der findes i de kommuner. Den unge førstegangskøber står altså med valget mellem at købe for eksempel en lejlighed i Rødovre og bruge et par minutter ekstra på at transportere sig ind til byen, eller at bosætte sig i en lidt mindre lejlighed inde i selve Københavns kommune. For de førstegangskøbere, der har en højere indkomst end en pædagog, ser situationen naturligvis gunstigere ud. I 2. kvartal 2014 kunne en enlig med en indkomst på kr. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

2 anskaffe sig en 60 m 2 lejlighed inde i København, og hvis indkomsten var oppe på kr. kunne køberen anskaffe sig en gennemsnitlig 90 m 2 lejlighed inde i København. 1.2 PARRET: SKAL DER VÆRE HAVE, MÅ BØRNEFAMILIEN PENDLE For det unge førstegangskøber-par er der gode muligheder for at få en lejlighed på 90 m 2 i selve København. ret kan således i 2. kvartal 2014 købe en gennemsnitslejlighed på 90 m 2, når blot den samlede husstandsindkomst er på mindst kr. hvad en del par vil nå op på. Men for to år siden kunne par købe en sådan bolig, selvom de havde en lavere husstandsindkomst på kr. Det er altså blevet en anelse sværere for parret at få pengene til at slå til i løbet af de sidste to år. Selv om en husstand ikke har en top indkomst, så har den stadigvæk råd til en rimelig lejlighed (en 3-værelses lejlighed), når den blot er parat til at acceptere en lejlighed med en anelse lavere pris per kvadratmeter og dermed antageligvis også lidt dårligere beliggenhed eller stand. Den unge politibetjent, der bor sammen med en socialrådgiver og har et barn, har således råd til 37% af alle de 3 værelses lejligheder, der var udbudt ved udgangen af oktober Hvis familien ønsker en villa med have og mere plads, hvor børnene kan boltre sig, må de overveje at blive pendlere. For det er kun par med en husstandsindkomst på mindst kr., der har mulighed for at anskaffe sig et mindre hus/rækkehus på 110 m 2 i København med den gennemsnitlige kvadratmeterpris. En børnefamilie med to børn og en husstandsindkomst på kr. kan til gengæld købe en 110 m 2 villa i Halsnæs kommune. Den konkrete kommune Halsnæs er valgt ud som et eksempel på, hvad pendlerfamilierne kan få råd til, når de bosætter sig et stykke uden for byen. Hvis parret har ét barn, så kan de anskaffe sig en 140 m 2 villa i Halsnæs, når husstandsindkomsten ligger på de kr. Er indkomsten oppe på kr., er der også fri bane for familien med de to børn til at købe villaen på 140 m 2. Ulempen ved at købe hus i Halsnæs er ud over den tid, der medgår til pendling, at familien antages at være afhængig af bil, og der er i budgettet afsat midler til én bil. For mange pendlerfamilier, og måske især dem med små børn, vil valget af at bosætte sig et stykke fra arbejdspladserne nok i praksis gøre det nødvendigt at anskaffe endnu en bil, eller at den ene forælder er på flekstid eller går på nedsat tid. 1.3 KONKLUSION FOR SINGLER OG PAR København er på trods af de sidste års prisstigninger stadigvæk en by, hvor der er plads til førstegangskøbere, herunder singler og par uden deciderede top indkomster. Det er blevet noget sværere for førstegangskøberne at komme ind på markedet, men de er på ingen måde udelukket, så længe vi taler om 2 værelses lejligheder til singler og 3 værelses lejligheder til par. København har således slet ikke de samme problemer med boligbyrden, som der kendes fra byer som London, New York eller San Francisco. Billedet kan ændre sig, hvis de nuværende prisstigninger på boliger i Hovedstaden fortsætter, eller hvis der indtræder en rentestigning. I det øjeblik parret ønsker et hus, er København og en række tilstødende kommuner med høje priser lukket land for alle førstegangskøbere undtagen de, der tjener bedst. For de, der vil acceptere at pendle, er der rige muligheder uden for byen i pendlerkommunerne. I takt med at boligpriserne i det centrale hovedstadsområde stiger, er der lagt op til en konkurrence om, hvor i omegnen at børnefamilierne bosætter sig. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

3 I det følgende gennemgår vi mere detaljeret modellen og dens resultater. Beregningerne dækker over såkaldte model husstande, og det er kun muligt at beskrive nogle udvalgte elementer herfra. 2 MODELLEN 2.1 GENEREL OPBYGNING Boligøkonomisk Videncenter følger udviklingen i de yngre husholdningers valgmuligheder og økonomi, når de står over for, at skulle købe deres første ejerbolig i Hovedstadsområdet. Formålet er at afdække, hvor vanskeligt det er for de yngre husstande, og især for lav- og mellemindkomstgrupperne, at få plads på ejerboligmarkedet i København. Er det overhovedet muligt for disse husstande at købe en ejerbolig i landets hovedstad, og i tilfælde af, at det er muligt, hvor stor en bolig kan de få? Der er en bred samfundsmæssig interesse for, at unge og husstande med lav- eller mellemindkomst stadig kan rummes på boligmarkedet i vore største byer. Videncentrets beregninger er et forsøg på en systematisk analyse af dette forhold, så diskussionen ikke bliver anekdote baseret. Overvågningen af førstegangskøberes muligheder for at komme ind på det københavnske ejerboligmarked tager udgangspunkt i en model for boligbyrden, den såkaldte BOB model. Modellen regner på budgetter for cirka fiktive husstande, som er konstrueret ved hjælp af en modificeret udgave af Schantz BudgetPlan, som er en it-løsning til kunderådgivning og kreditvurdering i realkreditsektoren. Disse husstande har forskellig sammensætning i form af singler og par, med og uden børn. De har også forskellig indkomst, kan vælge mellem forskellige boligtyper, beliggenhedskommuner, finansieringsvalg og transportvalg. Schantz BudgetPlan er lavet med henblik på behandling af én husstand ad gangen i konkrete rådgivningssituationer. Med BOB modellen genereres der tusinder af fiktive husstande, og computerprogrammet beregner disses økonomiske situation og sammenligner med, hvad tilsvarende husstandstyper ville have af muligheder og økonomisk råderum i det foregående kvartal og i året før. Programmet beregner også de væsentligste faktorer bag ændringer i husstandenes økonomi. Omstillingen af programmet fra at kunne rådgive én husstand til at regne på tværs af tusinder af husstande har ikke været simpel, og der har været et langstrakt udviklingsforløb over næsten to år. Boligøkonomisk Videncenter har ikke data om den gennemsnitlige førstegangskøber, hvad angår husstandssammensætning, uddannelse, indkomst, formue og boligvalg. For videncentret er det ikke interessant at regne på situationen for de personer, der netop nu er repræsentative for et gennemsnit af alle førstegangskøbere. Dette gennemsnit ville heller nødvendigvis være identisk med den typiske førstegangskøber i år 2000 eller I stedet er de husstande sammensat, så de dækker over et bredt spektrum af forskellige grupper i samfundet. Det gør det muligt at identificere de enkelte grupper, der bliver presset ud af ejerboligmarkedet. Modellen følger ikke nogle bestemte individer over tid. Der regnes således ikke på en boligkøber, der anskaffer sin bolig i 2014, og efterfølgende afdrager gæld, foretager lånekonverteringer med videre. Modellen ser i hvert kvartal på en husstandstype, der i netop dét kvartal overvejer at købe bolig. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 3

4 Modellen regner på, om økonomien hænger sammen for hver af de husstande med netop deres givne boligvalg. Der ses i den forbindelse også på, om husstanden kan påregne at få et ja fra bankens og realkreditinstituttets side, givet de gængse tommelfingerregler for kreditvurdering. I 2. kvartal 2014 er det således af budgetterne, som i henhold til tommelfingerreglerne hænger sammen, så den pågældende familie kan købe den undersøgte bolig. Boligøkonomisk Videncenter har også udviklet et barometer for boligbyrden. Dette barometer viser, hvor stor en andel af de til enhver tid udbudte ejerboliger, som en given modelhusstand har mulighed for at anskaffe. Det kan godt være, at en given type husstand ikke er i stand til at købe en gennemsnitsbolig i København, men de udbudte boliger spænder over et bredt prisspektrum. Selv om man ikke har råd til en gennemsnitslejlighed, så kan man godt have råd til en bolig, der er relativt billigere, måske fordi den ligger i stueetagen, eller fordi den har et gammelt og nedslidt køkken og badeværelse. En ung familie, der først og fremmest ønsker at få foden indenfor på ejerboligmarkedet, kan leve med disse forhold og udnytte den relativt lavere pris. Barometret tager højde for dette forhold. 2.2 TOMMELFINGERREGLERNE Der er antaget to tommelfingerregler angående husstandens økonomiske muligheder for at realisere sit boligkøb. Den første regel går på, om husstandens rådighedsbeløb efter de faste udgifter er tilstrækkeligt til den pågældende husstandsstørrelse. Den anden tommelfingerregel vedrører, hvor stor husstandens gæld må være i forhold til dens årsindkomst den såkaldte gældsfaktor. Grænseværdierne for tommelfingerreglerne er taget fra Finanstilsynets Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., og dækker over, hvad der skal til, før pengeinstituttet, som yder boliglånet, kan henføre den pågældende husstand under bonitetsklasse 2a eller bedre. Det skal understreges, at dette er et valg, som Boligøkonomisk Videncenter har taget. Vi kan ikke vide, om enkelte pengeinstitutter vil anvende en generelt højere eller lavere gældsfaktor, eller om instituttet måske gør forskel på kunderne ud fra andre informationer, som instituttet ligger inde med. Beregning af rådighedsbeløbet foregår på følgende vis: Lønindkomst A - Skat B Nettoindkomst C = A - B - Boligudgifter (Herunder ydelser på lån, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, fællesudgifter, el, gas, vand, varme, husforsikring mm.) - Transportudgifter (Herunder ydelser på billån, bilforsikring, brændstof, grøn ejerafgift, vedligehold og periodekort til offentlig trafik) - Personlige faste udgifter (A-kasse, fagligt kontingent, diverse forsikringer, tv-pakker, telefon, internet, medielicens og tandeftersyn) Faste udgifter Rådighedsbeløb D E F G = D + E + F R = C - G Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 4

5 Kravet til husstandens rådighedsbeløb, før tommelfingerreglen er overholdt, er kr. for enlige, kr. for par og ekstra kr. for hvert barn i husstanden. Kravet til gældsfaktoren er, at husstandens samlede gæld på tidspunktet for optagelse af lånene ikke overstiger 3,5 gange dens årsindkomst. Når man betragter førstegangskøbernes situation på boligmarkedet, er det afgørende, hvor lempelig kreditgivningen er overfor netop denne gruppe. I en tid, hvor lave korte renter og muligheden for afdragsfrihed åbner for likviditetsmæssigt set meget billige lån, har det stor betydning, om banker og realkreditinstitutter er villige til at slække på gældsfaktoren. Meget tyder på, at der skete en sådan svækkelse i midten af 00 erne. KRAKA s finanskrisekommission har således i rapporten Finanskrisen kan det ske igen fra oktober 2014 data for udviklingen i andelen af yngre førstegangskøbere med høj gældsætning defineret som en gæld der er mindst fem gange så stor som indkomsten i købsåret. Denne andel steg i København samt Københavns amt fra 5 10% i slutningen af 1990 erne til 60 80%, da boligboblen kulminerede, hvorefter andelen styrtdykkede til 15 25%. Der er næppe tvivl om, at den finansielle sektor igen er blevet mere tilbageholdende med kreditgivningen. Vi kan ikke kende det enkelte pengeinstituts praksis, men med BOB modellen har vi et værktøj, der kan give os et fingerpeg om effekten, såfremt pengeinstitutterne på ny slækker på kreditgivningen. Vi vil i de efterfølgende udgaver af Bolig&Tal regne på effekten heraf. 2.3 HUSHOLDNINGERNE I MODELLEN Der regnes på konsekvenserne af 34 forskellige husholdningstypers valg af bolig, bil og boligfinansieringsmuligheder med hensyn til, om deres budget hænger sammen og om de kan forvente et positivt svar på en låneansøgning fra pengeinstitutterne. Der er tale om enlige med og uden barn og par med 0, 1 eller 2 børn. For hver af disse 5 husstandssammensætninger laves beregninger i forhold til en række forskellige husstandsindkomster i intervallet kr. til kr. om året. Husstandenes indkomster er fremskrevet over tid med forskellige rater, svarende til lønudviklingen for en række professioner, som i 1. kvartal 2012 matchede de forskellige indkomstniveauer. 2.4 BOLIGERNE I MODELLEN For hver kombination af husstandssammensætninger, indkomster, transportvalg og finansieringstype, regnes på konsekvenserne for husstandens økonomi, ved køb af 40 forskellige boliger fordelt på 11 kommuner og 4 boligstørrelser. De udvalgte kommuner skal dække spektret fra det dyreste til det billigste valg. De 4 boligtyper er henholdsvis lejligheder på 60 m 2 og 90 m 2 samt villaer på 110 m 2 og 140m 2. De 11 kommuner er København, Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Gladsaxe, Rødovre, Ballerup, Køge, Høje-Taastrup, Gribskov og Halsnæs. I de to sidste kommuners tilfælde er der dog ikke regnet på lejligheder, da der er for få handler i kommunerne til, at der kan findes en pålidelig prisstatistik. Inden for hver kommune tages der udgangspunkt i boliger, hvis kvadratmeterpris svarer til gennemsnittet for den pågældende boligtype. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 5

6 2.5 LÅNEFINANSIERING I MODELLEN Det antages, at husstanden forud for boligkøbet har opsparing svarende til en udbetaling på 5%. Det antages, at boligkøbet derudover finansieres med 80% realkreditlån og 15% restfinansiering gennem bank. Der ud over tillægges restfinansieringens hovedstol stiftelsesomkostningerne for lånene. Der opereres med tre forskellige former for finansiering: - Finansiering med F1 lån med afdrag - Finansiering med en blanding af F1 lån og fastforrentede lån - Finansiering med fastforrentede lån Oplysninger om den effektive rente på realkreditlån og banklån hentes via FinE Analytics. I de beregninger, der gennemgås her, er der overalt taget afsæt i realkreditlån med fast rente og afdrag. Husstandene vil kunne opnå et højere rådighedsbeløb, hvis de optager variabelt forrentede lån eller en blanding af fast og variabelt forrentede lån. Ved bonitetsklassifikation af husstanden er den pengeinstitutter imidlertid forpligtet til at tage udgangspunkt i et fastforrentet lån med afdrag. 3 KONKLUSION På det seneste har der været prisstigninger på de fleste ejerboligmarkeder i Hovedstadsområdet. Det gælder især Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Gentofte Kommune, Rødovre Kommune og, for så vidt angår lejligheder, også i Rudersdal Kommune. På samme tid er finansieringsvilkårene blevet mere gunstige, hvilket medvirker til at begrænse førstegangskøberes boligudgifter. I enkelte tilfælde medfører rentefaldet, at boligudgifterne ligefrem er faldet på trods af boligprisernes udvikling. I mange tilfælde har rentefaldet medført, at boligudgifterne er steget mindre end lønnen. Det gælder procentuelt for ejerlejlighederne i Ballerup, Køge og Høje-Taastrup, og for huse i Rudersdal, Gladsaxe, Ballerup, Gribskov og Halsnæs. I kroner og ører gælder det for langt de fleste af de undersøgte typer af husstande, at de har fået mere til overs til sig selv efter faste udgifter, end de havde i 1. kvartal De få undtagelser herfra er koncentreret omkring Frederiksberg, København, Gentofte og Rødovre Kommuner, hvor priserne er steget kraftigst, men påvirker hovedsageligt husstandstyper, som alligevel ikke kunne opnå finansiering tilbage i Mens det er blevet lettere for førstegangskøbere at betale deres lån, er det dog i henhold til de klassiske tommelfingerregler for kreditvurdering af boligkøbere blevet sværere at opnå lånet i første omgang. Det skyldes restriktionen på gældsfaktoren, som ikke automatisk bliver lempet i forbindelse med rentesænkninger, fordi den er koblet op på boligprisen frem for boligudgiften. Derfor vil denne restriktion ramme hårdere end tidligere der, hvor boligpriserne er steget hurtigere end lønnen, hvilket har været tilfældet for de fleste boliger, med undtagelse af huse i Halsnæs Kommune og lejligheder i Køge. Som følge af at bynære boliger er steget mere i pris end lønningerne, mens boligomkostningerne generelt og især i de yderste omegnskommuner er steget mindre end lønnen i kroner og ører, kan husstandstyperne opdeles i en gruppe af tabere, som har fået færre muligheder, og en gruppe af vindere, som har fået flere muligheder. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 6

7 Vinderne er generelt kendetegnet ved at være børnefamilier, som vil bo i omegnskommunerne. Dette skyldes, at børnefamilier har behov for et relativt højt rådighedsbeløb, således at denne restriktion ofte vil slå ind ved relativt lave gældsfaktorer især i yderkommunerne, hvor der er højere transportomkostninger. Når boligfinansieringen bliver billigere uden at boligpriserne samtidigt stiger tilstrækkeligt til at holde boligomkostningerne oppe, vil det derfor generelt blive lettere for børnefamilier at komme ind på markedet. Modsat vil singler og især par uden børn have et lavere behov for rådighedsbeløb i forhold til deres indtægt, og vil derfor typisk skulle op i en højere gældsfaktor før end rådighedsbeløbet bliver for lille. Dermed er det også typisk restriktionen omkring gældsfaktoren, som for dem bliver aktiv først. Taberne er derfor singler og par uden børn, som ønsker at bo bynært. To ting skal dog bemærkes i denne sammenhæng: Dels har også denne gruppe fået lavere omkostninger, så i det omfang, de er tilfredse med de boliger, de nu kan få, er de som sådan bedre stillet end tidligere. Dels afhænger konklusionen om, at disse hussstande har fået dårligere muligheder af, at banker og kreditinstitutter ikke bliver mere tilbøjelige til at fravige tommelfingerreglen omkring gældsfaktoren efterhånden som kunderne får lettere ved at afdrage på større gæld, og prisstigningerne bider sig fast. Med stigende priser på boligmarkedet kan man gætte på, at pengeinstitutterne vil opfatte det som om, at der da er en bedre sikkerhed i pantet, dersom der opstår en forventning om, at prisstigningerne vil fortsætte. 4 HVEM KAN KØBE I KØBENHAVN? I nedenstående tabeller er de fiktive budgetter for familier uden bil, som ønsker at købe en bolig i Københavns Kommune, vurderet i forhold til hvad, om noget, der forhindrer dem i at få lov til at låne til boligen. Der tages i kreditgivningen udgangspunkt i de ovenfor definerede tommelfingerregler. LEJLIGHEDER PÅ 60 KVADRATMETER Tabel 4.1: Hvad forhindrer familier i at købe 60 m 2 lejlighed i Københavns Kommune i 2. kvartal 2014? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Gældsfaktor Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Begge Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Anm.: Udtrykket Begge dækker over, at husstanden er forhindret i at købe en lejlighed både fordi den har et utilstrækkeligt rådighedsbeløb, og fordi købet ville medføre en gældsfaktor over grænseværdien på 3,5. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 7

8 Tabel 4.2: Hvad forhindrede familier i at købe 60 m 2 lejlighed i Københavns Kommune i 1. kvartal 2012? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Gældsfaktor Intet Begge Begge Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Det fremgår af tabellerne ovenfor, at en række husholdninger, som i 1. kvartal 2012 havde mulighed for at købe en gennemsnitlig lejlighed på 60 m 2 i Københavns Kommune, ikke ville være i stand til at gøre det i 2. kvartal Det gælder navnlig enlige og par med en indkomst på kr. Det kan i den enliges tilfælde være en politibetjent, og i parrets tilfælde eksempelvis en kok og en kontoransat. Lønindkomsterne er i 2. kvartal 2014 fremskrevet i henhold til lønudviklingen for disse faggrupper. En enkelt familietype har fået muligheder, som de ikke tidligere ville have haft, idet løn- og renteudviklingen har fået deres rådighedsbeløb til at stige. Det er dog næppe mange familier med to børn, som vil stille sig tilfreds med 60 m 2. LEJLIGHEDER PÅ 90 KVADRATMETER Tabel 4.3: Hvad forhindrer familier i at købe 90 m 2 lejlighed i Københavns Kommune i 2. kvartal 2014? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 8

9 Tabel 4.4: Hvad forhindrede familier i at købe 90 m 2 lejlighed i Københavns Kommune i 1. kvartal 2012? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Begge Intet Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Også for de lidt større lejligheder gælder det, at en række husholdninger, som i 1. kvartal 2012 kunne købe, i 2. kvartal 2014 er forhindret. Grænsen for gældsfaktoren, som i teorien forhindrer en række af husstandene i at købe, er kun en tommelfingerregel for kreditvurdering. I de tilfælde hvor husstanden i øvrigt har en god økonomi, kan banken og realkreditinstituttet vælge at yde lån, selvom den vejledende grænse for gældsfaktoren er overskredet. Et eksempel, hvor dette sandsynligvis vil gøre sig gældende, er den enlige forælder med en husstandsindkomst på kr. om året svarende til lønnen for en ung advokat. Hun ender med en gældsfaktor på 3,60 ved at købe en gennemsnitlig 90 m 2 lejlighed i Københavns Kommune. Dermed ender hun dog også med et rådighedsbeløb, som er kr./md. højere end husstandens behov på kr./md. Det forhold tilsammen med den relativt høje lønprogression blandt yngre advokater gør det sandsynligt, at hun kan finde en bankrådgiver, som vil fravige tommelfingerreglen omkring gældsfaktoren, for at sikre at banken får hende som kunde. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 9

10 VILLAER PÅ 110 KVADRATMETER Tabel 4.5: Hvad forhindrer familier i at købe 110 m 2 villa i Københavns Kommune i 2. kvartal 2014? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Intet Intet Intet Tabel 4.6: Hvad forhindrede familier i at købe 110 m 2 villa i Københavns Kommune i 1. kvartal 2012? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Begge Begge Begge Begge Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Gældsfaktor Begge Intet Intet Intet Intet Intet Intet VILLAER PÅ 140 KVADRATMETER Da ingen af modelhusstandene i nogen af perioderne har været i stand til at købe en villa på 140 m 2 i Københavns Kommune, opstilles der ikke tabeller her for. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 10

11 4.2 PENDLERFAMILIERNES MULIGHEDER Mens det er blevet sværere at komme ind på markedet i København og de mest bynære kommuner, er billedet det modsatte, når man kommer lidt længere fra København, hvor boligpriserne ikke har fulgt pris- og lønudviklingen. Et eksempel herpå er Halsnæs Kommune, hvor man får betydeligt mere for pengene end i Københavns Kommune, også når man tager højde for udgifterne til transport. Også i Ballerup, Køge og Gribskov er der dog flere af modelhusstandene som vil have mulighed for at købe, end hvad der tidligere har været tilfældet, i 1. kvartal VILLAER PÅ 110 KVADRATMETER Tabel 4.7: Hvad forhindrer familier (med én bil) i at købe 110 m 2 villa i Halsnæs Kommune i 2. kvartal 2014? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Rådigheds Begge Rådighedsbeløb Rådigheds Rådigheds Rådigheds Rådigheds Intet Intet Rådigheds Rådigheds Rådigheds Intet Intet Intet Rådigheds Rådigheds Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Tabel 4.8: Hvad forhindrede familier (med én bil) i at købe 110 m 2 villa i Halsnæs Kommune i 1. kvartal 2012? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Rådighedsbeløb Begge Rådigheds Rådigheds Intet Rådighedsbeløb Rådigheds Rådigheds Rådigheds Intet Intet Intet Rådigheds Rådigheds Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet I forhold til tidligere er den eneste ændring i de husholdningstyper, der kan bosætte sig i en 110 m 2 villa i Halsnæs, at en enlig forælder med en årsindkomst på kr. i 2. kvartal 2014, kan Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 11

12 købe villaen, i modsætning til hvad der gjorde sig gældende for den tilsvarende husholdning med en årsindkomst på i 1. kvartal 2012 (Forskellen i indkomst svarer til lønudviklingen inden for almindeligt kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor eksemplet vil altså være repræsentativt for udviklingen i regnskabsmedarbejderes muligheder i kommunen). En af årsagerne hertil er, at enlige forældre per 1. januar 2014 har fået et nyt skattefradrag, som er med til at sikre tilstrækkelig luft i økonomien til, at det kan hænge sammen at bo i villaen. VILLAER PÅ 140 KVADRATMETER Tabel 4.9: Hvad forhindrer familier (med én bil) i at købe 140 m 2 villa i Halsnæs Kommune i 2. kvartal 2014? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Rådighedsbeløb Begge Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Tabel 4.10: Hvad forhindrede familier (med én bil) i at købe 140 m 2 villa i Halsnæs Kommune i 1. kvartal 2012? Indkomst(2012K1) m. 2 børn Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Begge Intet Intet Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Rådighedsbeløb Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Intet Også den gennemsnitlige 140 kvadratmeter store villa i Halsnæs Kommune er blevet lettere at købe, hvilket giver sig udslag i, at et par bestående af en frisør og en tømrer uden barn nu kan bo der i modsætning til tidligere. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 12

13 5 SITUATIONEN FOR UDVALGTE HUSSTANDE I dette afsnit belyses, hvordan forskellige dele af Hovedstadsområdets ejerboligmarked har udviklet sig med henblik på evnen til at rumme forskellige beboergrupper. Det sker med udgangspunkt i nogle repræsentative husstande. Disse husstande kreditvurderes i forhold til hver enkelt af modelboligerne. Der ud over opgøres et tal for, hvor stor en andel af de udbudte boliger i en passende størrelse inden for landsdelen København By, som husstandene vil kunne anskaffe sig. 5.1 DEN ENLIGE PÆDAGOG Inden for Hovedstadsområdet er enlige uden børn den klart dominerende familietype. I Københavns Kommune er det ifølge Danmarks Statistiks familie- og husstandsstatistik 63,9 % af alle familier, der består af en enkelt person. Inden for Region Hovedstaden som helhed gælder det for 53,0 % af familierne. Det berettiger et særligt fokus på denne gruppe. Ser man på enlige uden børn samt enlige forældre med hjemmeboende børn, så udgør disse grupper tilsammen 69,8% af alle familier i København. I Boligbyrde modellen regnes der også på enlige med barn, men vi kan ikke vise alle beregninger i Bolig&Tal, da det ville blive for omfattende. Som repræsentant for gruppen af enlige uden børn er her valgt en husstand, som i 1. kvartal 2012 havde en indtægt på kr., der omtrent svarer til lønnen for en pædagog. Dette er en smule under medianindkomsten for årige i landsdelen København By, som ligger mellem og kr. Gennemsnitsindkomsten for årige i landsdelen er kr. Tabel 5.1: Hvad hindrer en single med lønindkomst på kr. i at købe bolig? Lejlighed Villa/rækkehus 60 m 2 90 m m m 2 København Begge Begge Begge Begge Frederiksberg Begge Begge Begge Begge Gentofte Begge Begge Begge Begge Rudersdal Begge Begge Begge Begge Gladsaxe Gældsfaktor Begge Begge Begge Ballerup Intet Begge Begge Begge Rødovre Intet Begge Begge Begge Køge Intet Begge Begge Begge Høje-Taastrup Intet Begge Begge Begge Gribskov Begge Begge Halsnæs Begge Begge Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 13

14 Figur 5.1: Finansieringsbehov og lånebegrænsning for en enlig pædagog ved køb af 60 m 2 lejlighed kr kr kr kr kr kr kr K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Lånebegrænsning v/ 4.0 Lånebegrænsning v/ 3.5 København Rødovre Høje-Taastrup Figur 5.2: Rådighedsbeløb for en enlig pædagog ved køb af 60 m 2 kr kr kr kr kr kr kr kr kr K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Behov København Rødovre Høje-Taastrup Figur 5.3: Boligposter som andel af disponibel indkomst for enlig pædagog ved køb af 60 m 2 lejlighed 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 København Rødovre Høje-Taastrup Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 14

15 Ovenstående figurer beskriver 3 udvalgte markeder, og belyser udviklingen dels i husstandens købsmuligheder og dels i hvor rummelig en økonomi den vil have efter et eventuelt boligkøb. Den øverste figur angiver husstandens lånebehov ved en række forskellige boligvalg, ved 5% udbetaling. Dette holdes op mod to alternative lånebegrænsninger betinget af gældsfaktoren. Henholdsvis ved en gældsfaktor på 3,5, og en gældsfaktor på 4,0. Et boligkøb lader sig gøre så længe, at lånebehovet er under lånebegrænsningen. Den anden figur angiver, hvor stort et rådighedsbeløb husstanden får efter faste udgifter ved køb af de forskellige boliger. Den grå streg angiver, hvor stort et rådighedsbeløb der skal til, før end det er tilstrækkeligt. Af de to figurer ses, at pædagogen på ingen måde kan få den gennemsnitlige 60 m 2 lejlighed i Københavns Kommune, mens lejligheden i Rødovre nærmer sig at blive for dyr til, at pædagogen overholder den gængse tommelfingerregel for gældsfaktoren på 3,5 gange. Indtil videre vil både den gennemsnitlige 60 m 2 lejlighed i Rødovre Kommune og i Høje Taastrup Kommune dog være inden for rækkevidde, og i begge scenarier vil køb af disse boliger efterlade husstanden med god luft i budgettet. BYRDEBAROMETER FOR FØRSTEGANGSKØBERE PÆDAGOGEN I KØBENHAVN Når det af ovenstående fremgår, at pædagogen ikke har mulighed for at anskaffe sig den gennemsnitlige 60 m 2 ejerlejlighed i København eller de nærmeste nabokommuner, er det værd at holde sig for øje, at der selv inden for kommunerne er stor prisforskel på lejligheder i samme størrelse, og at der findes mange lejligheder, som er mindre end 60 m 2. Således er pædagogen ikke udelukket fra at komme ind på markedet, men må blot lade sig nøje med en lidt mindre attraktiv bolig. For at tage højde herfor opererer Boligøkonomisk Videncenter også med et byrdebarometer for førstegangskøberne. Barometret viser, hvor stor en andel af de på en konkret dato udbudte boliger inden for en bestemt kategori, som en given type af husstand kan købe. Hvis byrdebarometret viser, at andelen er nede på 5%, så er det vanskeligt for førstegangskøberen at komme ind på markedet. Er barometret omvendt oppe på f.eks %, så er det let at komme ind på markedet. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af de den 28. oktober 2014 udbudte 2-værelses ejerlejligheder i landsdelen København By (bestående af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune), som pædagogen vil have råd til, forudsat at der ikke gives afslag i udbudsprisen. Oplysningerne om de udbudte boliger er taget fra Barometret viser, at pædagogen kunne få råd til en fjerdedel af alle de udbudte 2 værelses ejerlejligheder. Det må dermed siges, at København ikke er et lukket land for pædagogen. Selv om han ikke kan komme ind i en gennemsnitslejlighed med to værelser, så kan han stadig finde sig en bolig. Den ligger måske ikke så attraktivt, eller boligen kan være nedslidt, men han har dog mange mulige boliger at vælge imellem. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 15

16 Figur 5.4: Andel af udbudte 2-værelses ejerboliger i landsdel København By, som en enlig pædagog har råd til d. 28/ % 25% 75% 24% 0% 100% 5.2 BETJENTEN OG SOCIALRÅDGIVEREN Som repræsentant for børnefamilierne er valgt et par med ét barn og en husstandsindkomst i 1. kvartal 2012 på kr. årligt. Indkomsten svarer omtrentligt til en politibetjent og en socialrådgiver. I snit ligger parrets indkomster en smule over både medianen og gennemsnittet for årige i Landsdel København By. Tabel 5.2 Hvad hindrer et par med ét barn og en lønindkomst på kr. i at købe bolig? Lejlighed Villa/rækkehus 60 m 2 90 m m m 2 København Intet Intet Gældsfaktor Begge Frederiksberg Intet Gældsfaktor Begge Begge Gentofte Intet Intet Begge Begge Rudersdal Intet Intet Gældsfaktor Begge Gladsaxe Intet Intet Gældsfaktor Begge Ballerup Intet Intet Intet Gældsfaktor Rødovre Intet Intet Intet Gældsfaktor Køge Intet Intet Intet Intet Høje-Taastrup Intet Intet Intet Intet Gribskov Intet Intet Halsnæs Intet Intet Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 16

17 Ovenstående tabel tager udgangspunkt i, at familiens voksne pendler ind til et job i København ved hjælp af offentlig transport. Imidlertid vil noget sådant for mange børnefamilier dårligt kunne hænge sammen logistisk set, især hvis de bosætter sig i pendlerkommunerne. Derfor er der i nedenstående tabel taget udgangspunkt i, at husstanden har en lånefinansieret bil i en klasse svarende til en VW Up!, som den ene af personerne i husstanden anvender til og fra arbejde, og som der ud over kører ekstra km årligt. Tabel 5.3: Hvad hindrer et par med ét barn, én bil og en lønindkomst på kr. i at købe bolig? Lejlighed Villa/rækkehus 60 m 2 90 m m m 2 København Intet Intet Begge Begge Frederiksberg Intet Gældsfaktor Begge Begge Gentofte Intet Gældsfaktor Begge Begge Rudersdal Intet Intet Begge Begge Gladsaxe Intet Intet Gældsfaktor Begge Ballerup Intet Intet Intet Begge Rødovre Intet Intet Gældsfaktor Begge Køge Intet Intet Intet Intet Høje-Taastrup Intet Intet Intet Gældsfaktor Gribskov Intet Intet Halsnæs Intet Intet Af de i nedenstående figurer fremsatte muligheder, er det kun den gennemsnitlige 110 m 2 villa i Rødovre, som ikke kan fungere økonomisk for den lille familie. Det vil også kunne ses af figurer 5.5, at valget ligger lige på vippen af at være muligt, og at et har kunnet hænge sammen tidligere. Ønsker husstanden at bo i eget hus, står den altså over for et valg: Den kan enten flytte længere væk fra København end Rødovre, eller den må tage sig til takke med noget mindre eller mindre attraktivt end gennemsnittet. Eksempelvis vil husstanden nemt kunne få råd til at bosætte sig i nærheden af en af Rødovres større veje. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 17

18 Figur 5.5: Finansieringsbehov og lånebegrænsning for betjent, socialrådgiver og barn kr kr kr kr kr kr K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Lånebegrænsning v/ 4.0 Lånebegrænsning v/ kvm lejl i København u. bil 90kvm lejl i Høje-Taastrup m. bil 110kvm villa i Rødovre m. bil 140kvm villa i Køge m. bil Figur 5.6: Rådighedsbeløb for betjent, socialrådgiver og barn kr kr kr kr kr kr kr K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Behov 90kvm lejl i København u. bil 90kvm lejl i Høje-Taastrup m. bil 110kvm villa i Rødovre m. bil 140kvm villa i Køge m. bil Figur 5.7: Boligposter som andel af disponibel indkomst for betjent, socialrådgiver og barn 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 90kvm lejl i København u. bil 110kvm villa i Rødovre m. bil 90kvm lejl i Høje-Taastrup m. bil 140kvm villa i Køge m. bil Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 18

19 BYRDEBAROMETER FOR FØRSTEGANGSKØBERE BETJENTEN OG SOCIALRÅDGIVEREN MED BARN I KØBENHAVN Ligesom der blev opstillet et byrdebarometer for den enlige pædagog, der søgte en 2 værelses ejerlejlighed i København, sådan er der også set på, hvordan parret med betjenten og socialrådgiveren med barn klarer sig, når de ønsker at købe en 3 værelses ejerlejlighed. Figur 5.8: Andel af udbudte 3-værelses ejerboliger i landsdel København By, som betjent og socialrådgiver med barn har råd til d. 28/ % 25% 75% 37% 0% 100% Det fremgår, at det unge par har relativt gode mulighed for at få en 3 værelses ejerlejlighed med de priser, der gjaldt den 28. oktober De kan købe 37% af alle de udbudte lejligheder. Der er således ikke noget akut boligbyrde problem at spore for denne gruppe. Man bør erindre, at dette positive udfald i høj grad skyldes, at vi har en historisk lav rente. Såfremt renten på ny stiger, vil parret i det valgte eksempel få det sværere, medmindre der sker en tilpasning af priserne nedad. Samtidig er priserne på ejerlejligheder i landsdel København by stadigvæk for opadgående. November 2014 Boligøkonomisk Videncenter Michael Harboe Møller Tlf.nr.: Mail: Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 19

20 Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ etableret af Realdania. Videncentret medvirker til at give beslutningstagerne en hurtig og god information om boligmarkedets udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån. Endelig følger Boligøkonomisk Videncenter udviklingen, debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmarkeder, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise. Boligøkonomisk Videncenter består af et økonomisk-fagligt sekretariat, der bl.a. skaber faglige netværk og diskussionsfora. Sekretariatet udarbejder løbende mindre analyser og statistisk materiale om den boligøkonomiske udvikling. Herudover arrangerer sekretariatet offentlige konferencer og høringer om boligøkonomiske temaer og problemstillinger. I tilknytning til videncentret er der etableret et advisory board med tre internationalt anerkendte økonomer. De tre økonomer fungerer som rådgivere og sparringspartnere for sekretariatet. Den daglige ledelse af Boligøkonomisk Videncenter bliver varetaget af cand.polit. Curt Liliegreen. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 20

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner 12. juli 2011 Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk For præcis fire år siden toppede priserne på det

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi 18. juni 2014 Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi Traditionen tro er forældrekøb et stort tema på boligmarkedet hen over sommeren som en konsekvens

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 4 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 214 Fokus på det skæve Danmark Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 3. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Status for bolig markedet

Status for bolig markedet Danske Analyse Status for bolig markedet. marts 7 Huspriserne er under pres Christian Heinig, analytiker +4 33 44 73 chei@danskebank.dk Steen Bocian, afdelingsdirektør +4 33 44 21 3 stbo@danskebank.dk

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren 3. april 2013 Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren Højsæsonen for køb af sommerhuse står for døren. Netop i andet kvartal er det en kendsgerning, at handlen med sommerhuse automatisk løftes betydeligt

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Guide til et sikkert boligkøb. Til dig der skal købe din første bolig

Guide til et sikkert boligkøb. Til dig der skal købe din første bolig Guide til et sikkert boligkøb Til dig der skal købe din første bolig Guide til et sikkert boligkøb 4 Fra boligdrøm til drømmebolig Et boligkøb starter oftest som en drøm og skulle gerne blive ved at være

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

guide Foto: Iris Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Bliv klædt på til dit huskøb Gør et boli gkup - køb hus nu sider

guide Foto: Iris Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Bliv klædt på til dit huskøb Gør et boli gkup - køb hus nu sider Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Bliv klædt på til dit huskøb Gør et boli gkup - køb hus nu 16 sider 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

NYHEDSBREV NR 14 DECEMBER 2013 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. BOB Ny model beregner boligbyrden WORKING PAPERS OM HOLLAND OG DANMARK FORSIGTIG OPTIMISME

NYHEDSBREV NR 14 DECEMBER 2013 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. BOB Ny model beregner boligbyrden WORKING PAPERS OM HOLLAND OG DANMARK FORSIGTIG OPTIMISME BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV NR 14 DECEMBER 2013 BOB Ny model beregner boligbyrden Først i det nye år præsenterer Boligøkonomisk Videncenter en ny model, der skal vise, hvor svært det er for forskellige

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Når du har planer om en ny bolig

Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig Når du har planer om en ny bolig At blive boligejer er en stor begivenhed i livet og derfor sjældent noget, man beslutter fra den ene dag til den anden. For hvad er der

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere