FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE?"

Transkript

1 FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE? Festskrift i anledning af Europa-Parlamentets 50 års fødselsdag den 19. marts 2008 Redigeret af Peter Nedergaard UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTETS INFORMATIONSKONTOR I SAMARBEJDE MED FORUM EUROPA, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 1

2 2

3 FRA FÆLLESMARKED TIL FÆLLESSKAB? 31 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten i anledning af dens 50-årsdag den 25. marts 2007 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTETS INFORMATIONSKONTOR I SAMARBEJDE MED FORUM EUROPA, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1. DET INDRE MARKED Det indre marked fra fornuftsægteskab til europæisk storfamilie Af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) 11 Det indre marked i EU: En økonomisk succes, men et demokratisk problem? Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 15 EU lever i sin egen indre verden Af Rune Lund, medlem af Folketinget (Enhedslisten) 18 Det stadigt rundere EU Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 21 På rejse gennem det indre marked Af Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) 24 EU og den finansielle verden Af direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet 27 Et indre marked tilpasset globaliseringens udfordringer Af statsminister Anders Fogh Rasmussen, medlem af Folketinget DET SOCIALE EUROPA EU gav mere ligestilling Af Elisabeth Arnold, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 33 En tak fra alle os kvinder Af Pia Olsen, medlem af Folketinget (Socialistisk Folkeparti) 36 Den europæiske vej til øget beskæftigelse Af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, medlem af Folketinget (Venstre) 39 Det sociale Europa er EU s missing link Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 42 Den sociale udfordring Af Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) 45 Lønmodtagerne har fået mere indflydelse Af Hans Jensen, formand for LO 48 Den danske model har sejret Af Charlotte Antonsen, medlem af Folketinget (Venstre) UDENRIGSPOLITIKKEN Visioner og pragmatisme i EU s udenrigspolitik Af udenrigsminister Per Stig Møller, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) 54 Vi har vundet suverænitet af Mogens Lykketoft, medlem af Folketinget (Socialdemokraterne) 57 5

6 Mellem Mars og Venus Af Dan Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 60 At råbe i kor Af Lone Dybkjær, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 63 EU har et globalt ansvar Af Gitte Seeberg, medlem af Europa-Parlamentet (Konservative Folkeparti) 66 EU - En udenrigspolitisk spiller af format! Af Jean Monnet professor Søren Dosenrode, Aalborg Universitet DET GRØNNE EUROPA Vi mangler en fælles energipolitik Af Helle Thorning-Schmidt, medlem af Folketinget (Socialdemokraterne) 72 Er EU en svækket 50-årig med en stor fremtid? Af Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet (Socialistisk Folkeparti) 75 Vis udsyn og handlekraft Af Anne Grete Holmsgaard, medlem af Folketinget (Socialistisk Folkeparti) 78 Landbrugspolitikken var Rom-traktatens gennembrud Af adm. direktør Klaus Bustrup, Landbrugsraadet 81 Hvilken vej går landbruget i Europa? Af Niels Busk, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) EU S VÆRDIER En overvældende succes i midtvejskrise Af chefredaktør Tøger Seidenfaden, Politiken 87 Fra lidenskabelig moralisme til begejstret fornuft Af Christine Antorini, medlem af Folketinget ( Socialdemokraterne) 91 EU sikrer at fred og frihed breder sig som ringe i vandet af Marianne Jelved, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 94 Grænser for EU Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet (Dansk Folkeparti) 97 Rom-traktaten, det indre marked og det demokratiske underskud Af Jens-Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet (JuniBevægelsen) 100 Mellem føderalstat og virkeligheden Af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-parlamentet (Dansk Folkeparti) 104 6

7 Forord Denne bog indeholder 30 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten, som fylder 50 år den 25. marts Forfatterne til fødselshilsnerne er først og fremmest politikere fra hele det politiske spektrum, fra både regeringskontorer og oppositionsstolene og fra national politik som fra Europa-Parlamentet. Samtidig er der også bidrag fra personer i interesseorganisationer, fra medierne og fra forskerverdenen. Fælles for dem er, at de beskæftiger sig med og interesserer sig for det, der kom ud af Rom-traktaten: 50 års europæisk samarbejde. Initiativet til bogen stammer fra Forum Europa, som med tidligere EU-kommissær Henning Christophersen som formand består af en kreds af personer med en forskellig politisk, forskningsmæssig og erhvervsmæssig baggrund. Forum Europa mødes hver anden måned med henblik på at diskutere et emne af betydning for det europæiske samarbejde. Mødestedet er International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School. Målet med Forum Europa er at bidrage til den danske debat om den europæiske udvikling på et højt kvalificeret niveau. I forlængelse heraf udarbejder Forum Europa rapporter og policy papirer og arrangerer konferencer om forskellige aktuelle europæiske spørgsmål. Initiativet til bogen fik samtidig stor opbakning fra Europa-Parlamentets Informationskontor med Søren Søndergaard i spidsen. Han sørgede for den nødvendige finansiering, således at projektet kunne realiseres. I brevene til de potentielle bidragydere til bogen blev man bedt om så vidt muligt at holde sig til en personlig stil, som afspejlede, at der netop var tale om en tale til en 50-årigs fødselsdag. Derfor har flere af bidragyderne også ganske enkelt valgt at holde en skål- og fødselsdagstale til fødselaren. Andre bidrag er mindre personlige, men fælles for dem alle er, at de giver en vifte af forskellige syn på og vinkler af det det europæiske samarbejde, således som det er forløbet siden 1957, og således som forfatterne regner med eller håber på, at samarbejdet vil spænde af fremover. Bidragene til bogen falder inden for fem emner: 1. Det indre marked, som i form af fællesmarkedet var Rom-traktatens oprindelige kerne. 2. Det sociale Europa, som dækker de rettigheder, som lønmodtagerne og andre har fået tildelt via EU-samarbejdet, og som i midten af 1980 erne blev relanceret. 3. EU s udenrigspolitik, som er et samarbejde, der nu i en del år har været i sin vorden, men som mange håber snart får sit gennembrud. 4. Det grønne Europa, som både dækker den fælles landbrugspolitik, der gradvis via de seneste landbrugsreformer er søgt gjort mere miljøvenlig, og det egentlige miljøpolitiske samarbejde i EU, f.eks. i form af det internationale klimasamarbejde. 5. EU s værdier, som dækker over forskellige syn på, hvordan EU er eller bør være indrettet. 7

8 Opdelingen af de enkelte indlæg i fem kategorier er ikke skudsikker. Visse af indlæggene behandler i nogen grad spørgsmål, som går på tværs af de overordnede emner. Alligevel giver opdelingen forhåbentlig en palet af synspunkter og måder at betragte de enkelte emner på, som gør, at læseren efter endt gennemlæsning er blevet klogere. Den første bidragyder under emnet det indre marked er den danske minister med ansvar for området: Bendt Bendtsen. Han påpeger, at skabelsen af det indre marked trods modgang og tilbageslag er og bliver en succeshistorie, hvis grundsten blev lagt med Romtraktaten. Også Jens Blom-Hansen anerkender, at det indre marked er en succes, men samtidig peger han på, at succes en også muligvis giver anledning til demokratiske betænkeligheder, fordi politiske beslutninger desangående ofte træffes i lukkede cirkler af embedsmænd. Rune Lund skærper kritikken og mener, at det indre marked er grundlæggende udemokratisk, fordi dets reguleringer er ude af trit med befolkningens ønsker. I stedet burde al regulering foregå efter princippet om minimumsregulering. Christel Schaldemose er enig i noget af kritikken, og var det især tidligere. Hun mener imidlertid, at EU har taget ved lære, således at forbrugerhensyn spiller en større rolle nu end førhen. EU er blevet rundere Karin Riis-Jørgensen foretager et eftersyn af det indre marked for at konstatere, hvad det har bibragt. Hun overraskes af, at det har øget valgmulighederne og sænket priserne på varer og serviceydelser, som bruges for på snart sagt tilder af døgnet og alle trin i livet. Jørgen Horwitz skriver om det indre marked med henblik på dets betydning for bankområdet. Han konstaterer, at en del er sket, men at netop dette område står overfor ret så store ændringer i de kommende år. Det indre marked-emnet runder Anders Fogh Rasmussen af med en præsentation af de udfordringer, som det indre marked i disse år står overfor. Han konstaterer, at det indre marked altid vil være under konstruktion og tilpasning. Det første bidrag under emnet det sociale Europa er Elisabeth Arnold, som behandler den store betydning af to konkrete ligestillingsdirektiver for danske kvinder. Også Pia Olsen ser på de ekstra rettigheder, som det sociale Europa har givet kvinderne. Herudover nævner hun to områder, hvorpå fremtidens EU-ligestillingspolitiske opmærksomhed bør rettes: retten til abort og kampen mod kvindehandel. Claus Hjort Frederiksen behandler de europæiske bidrag til at øge beskæftigelsen i medlemslandene, som ligger i gråzonen mellem det indre marked (fri bevægelighed) og det sociale Europa (Luxembourg-processen og den danske flexicurity-model). 8

9 Ole Christensens behandler det sociale Europa mere rendyrket som de initiativer, der løbende skal sikre, at gevinsterne ved de gennemførte liberaliseringer kommer alle til gavn. I sit indlæg tager Anne E. Jensen påpeger i sit indlæg, at EU s sociale dimension udover uddeling af støtte og tildeling af rettigheder også er retten til at tage arbejde i andre medlemslande. I Hans Jensens bidrag vendes blikket mod de danske aspekter af det sociale Europa, når han fremlægger LO s visioner om fortsat lønmodtagerindflydelse på EU s beskyttelsesdirektiver. Også Charlotte Antonsen behandler den danske vinkel af det sociale Europa. Hun konstaterer, at ikke mindst danske borgerlig-liberale regeringer har været drivende for gennemførelsen af EU s sociale dimension. Per Stig Møller indleder emnet om EU s udenrigspolitik, hvori han skitserer EU s langsomme udvikling af det udenrigspolitiske samarbejde. Desværre uden, at EU endnu har fået sat kronen på værket i form af forfatningstraktaten. Også Mogens Lykketoft betoner vigtigheden af en større grad af fælles udenrigspolitik i EU-regi. Han mener, at den fælles udenrigspolitiske optræden er afgørende som alternativ til USA s udenrigspolitik. Dan Jørgensen følger op og peger på, at EU s udenrigspolitiske styrkede rolle bør indeholde både kvindelige (blød magt) og mandlige værdier (rå magt når nødvendigt). I sir indlæg peger Lone Dybkjær på de mange planer og de få hidtidige resultater af EU s udenrigspolitik. Og når resultaterne endelig begynder at melde sig, kan Danmark ikke være med på grund af forbeholdene. Gitte Seeberg er optaget af, at EU skal spille en international rolle som stormagt for fred og sikkerhed. Det gælder ikke mindst i forhold til ulandene. Som afrunding på bogens udenrigspolitiske emne peger Søren Dosenrode på, at EU allerede spiller en væsentlig udenrigspolitisk rolle, hvis man betragter alle eksterne politiskområder og ikke kun den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Helle Thorning-Schmidts indlæg indleder emnet det grønne Europa. Hun peger på, at EU bør lægge sig i selen for at få gennemført en fælles energipolitik af både energisikkerhedsårsager og miljøpolitiske årsager. Også Margrethe Auken påpeger EU s vigtige rolle på det miljøpolitiske område. Det var i sin tid baggrunden for hendes eget skift fra nej til ja. Anne Grete Holmsgaards indlæg handler om EU s internationale rolle, men især hvordan på det klimapolitiske område. Netop her har EU vist, at man kan spille en vigtig rolle. 9

10 Klaus Bustrup behandler EU s traditionelle grønne politik i form af landbrugspolitikken. Han peger på, hvordan landbrugspolitikken gradvis smelter sammen med miljøpolitikken. Tråden følges op af Niels Busk, der viser, at netop landbrugspolitikken gennem de seneste landbrugsreformer er kommet stadig tættere på EU s miljøpolitiske dagsorden. Det sidste emne i bogen handler om EU s værdier. Tøger Seidenfaden indleder med en karakteristik af EU s styrker om svagheder. Styrken er, at samarbejdet foregår med og ikke mod medlemsstaterne. Men det er samtidig svagheden, fordi samarbejdet hermed får karakter af udenrigspolitik, selv om det er indenrigspolitik. Christine Antorini peger også på EU-samarbejdets styrker, som er, at det bygger på værdier og realpolitik og ikke på moralisme og identitetspolitik. Det var også afgørende for, at hun i sin tid gik fra nej til ja. Marianne Jelved behandler i sit indlæg den virkning, som EU-samarbejdet har haft på sine omgivende lande siden begyndelsen i form af, at værdier som fred og sikkerhed, der breder sig som ringe i vandet. Mogens Camre peger på, hvor afgørende det er, at EU gerne i en slankere form står fast på sine europæiske værdier og frihedsrettigheder i mødet med omverdenen. Jens-Peter Bonde peger på, at en gennemgribende demokratisering er nødvendig for EU-samarbejdet. Det kan enten ske som en føderal stat (urealistiske) eller et demokratiernes Europa med større frihed til medlemslandene. Morten Messerschmidt afslutter emnet om EU s værdier ved at pege på, at en tilbagevenden en mere decentralt europæisk samarbejde er vejen frem, hvis EU skal klare en stadig mere globaliseret verden. Først og sidst skal der lyde en stor tak til alle bidragyderne. Mange af dem er travlt beskæftigede politikere, som alligevel afsatte tid il at komme med deres personlige beretning af et aspekt af det europæiske samarbejde. Frederiksberg, december

11 1. Det indre marked Det indre marked fra fornuftsægteskab til europæisk storfamilie Af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) Selv om man ikke kan kalde det europæiske samarbejde for kærlighed ved første blik, kan EU i 2007 fejre sit guldbryllup. Da er det 50 år siden, at stats- og regeringscheferne fra Benelux, Frankrig, Italien og Vesttyskland underskrev den såkaldte Rom-traktat og dermed oprettelsen af Fællesmarkedet. Det skete på et møde i Rom den 25. marts Med sloganet Together since 1957 vil EU markere 50 års dagen, og det lyder jo også som et guldbryllup. Det er tillige et meget passende slogan. For med Rom-traktaten fik de seks lande papir på hinanden med løfter om troskab og samarbejde. Samarbejdet har i årenes løb haft sine op- og nedture, men sådan er det jo med ægteskaber. Det vigtige er, at man får talt tingene igennem og kommer videre. Det må man sige, at den europæiske familie har været i stand til. Endda med imponerende resultater til følge. Familien er oven i købet vokset, og flere lande er kommet til siden dengang. Først var der 6, så blev der 9, 10, 12, 15 og 25 og nu snart 27. Langsom start Udgangspunktet for det europæiske samarbejde var at skabe fred og forsoning mellem landene i Europa i dønningerne efter 2. Verdenskrig. Europa lå i ruiner, og landene måtte bindes tættere sammen for at undgå nye konflikter og potentielle krige. Benelux, Frankrig, Italien og Vesttyskland blev derfor enige om at indgå i et forpligtende fællesskab ud fra devisen om, at hvis man blev økonomisk afhængig af hinanden, så ville incitamentet til at starte en krig være lavere. Med den efterfølgende aftale i 1957 i Rom blev grundstenen lagt til det indre marked, vi kender i dag. I de første år gik samarbejdet langsomt fremad på trods af de gode intentioner. På et tidspunkt var det helt nede på frysepunktet, da Frankrig i med præsident Charles De Gaulle i spidsen holdt sig væk fra forhandlingsbordet. Fra 1970 erne til starten af 1980 erne gik planerne om yderligere integration af samarbejdet om ikke i stå så i hvert fald i laveste gear. 11

12 Først i 1985 med kommissionsformand Jacques Delors i førersædet, kom der for alvor skub i tingene. I de efterfølgende knapt syv år blev der sat gang i EU s lovmølle. Hundredvis af direktiver blev vedtaget for at harmonisere de nationale regler og fjerne de mange barrierer, der hæmmede frihandlen og bevægeligheden i EU. Efter et langt sejt træk og et imponerende stykke arbejde blev det indre marked en realitet i Siden da er det bygget ud på mange leder og kanter og har dannet grundlag for et intensiveret samarbejde inden for en række andre politiske områder. Eksempelvis ØMU en. Succeshistorie Det har da også været anstrengelserne værd. Aldrig før har det været så nemt for europæiske virksomheder at handle over grænserne. Aldrig før har udbuddet af varer været større. Aldrig før har vi så let og ubesværet kunnet rejse på tværs af grænserne og arbejde og uddanne os i et andet land i Europa. Det er en succeshistorie uden sidestykke! De økonomiske fordele er også til at føle på. Omsat til tal er der siden 1993 blevet skabt 2,5 millioner nye job. EU s BNP var i ,5 milliarder euro højere - bl.a. takket være det indre marked. Vi har også fået nedbrudt mange af de barrierer, der før hæmmede den frie konkurrence på tværs af grænserne. EU-Kommissionen har effektivt bekæmpet både monopoler, karteller og konkurrenceforvridende statsstøtte. Sådan skal det fortsat være, så vi undgår, at virksomhederne får mulighed for at genindføre barrierer af bagdøren gennem for eksempel konkurrencebegrænsende aftaler. Det indre marked er også kommet forbrugerområdet til gode. EU har på flere områder været med til at højne såvel det europæiske som det danske beskyttelsesniveau. EU har blandt andet sikret den danske forbruger to års reklamationsret på varer, uanset hvor de er købt i EU. Før havde vi i Danmark kun et år! EU har også sikret langt bedre klagemuligheder i forhold til de varer, der er købt i et andet medlemsland. Uden det eksisterende klagenetværk, der er etableret på tværs af medlemslandene, ville en dansk forbruger være langt mere overladt til sig selv, hvis skoene fra den seneste tur til Italien gik i stykker efter et par dage. Forbrugerne kan desuden føle sig mere sikre på, at varerne lever op til den nødvendige kvalitet og har den rette pris også når man køber ind på ferien i et andet EU-land. Det indre marked har i mange tilfælde medført lavere priser. Prisen på telefonsamtaler er faldet med cirka 50 procent siden 1993 gennem en liberalisering af de nationale monopoler. Og priserne på flyrejser i EU er i dag omkring 40 procent billigere sammenlignet med priserne i Endelig har miljøet også haft gavn af det indre marked både i Danmark og i EU. Af 192 retsakter på miljøområdet fra 1994 til 2006 har 83 haft en positiv påvirkning af miljøbeskyttelsen i Danmark, 107 har været neutrale i forhold til beskyttelsesniveauet og kun i to tilfælde har EU-reglerne udgjort en forringelse i forhold til de danske regler. Globalisering Sådan har det ikke altid været. Tænk på, hvordan det var før EF. Før det indre marked og EU. Det var nærmest umuligt at rejse til et andet land i Europa og blive uddannet og få arbejde. Chancerne for at få en offentlig licitation i et andet land var nærmest de samme som chancen for at vinde i lotto. Lastbilerne blev stoppet ved landegrænserne og holdt i kø i 12

13 mange timer, mens lasten blev kontrolleret og papirerne tjekket og stemplet. Dengang brugte vi politiske værktøjer, som nærmest er utænkelige i dag. Husk blot 1970 ernes køb danskkampagner. Det handlede om at afskærme Danmark for internationaliseringen og beskytte vores virksomheder mod konkurrencen udefra. Heldigvis gik udviklingen i en anden og langt mere positiv retning. Men selv om vi er nået imponerende langt, kan vi ikke læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Globaliseringen stiller EU over for meget store udfordringer, og dem skal vi udnytte offensivt. Vi kan og skal ikke konkurrere på statsstøtte eller timeløn, men i stedet sørge for, at EU bliver endnu mere konkurrencedygtig, åben og fleksibel. Det skal blandt andet ske med afsæt i et velfungerende indre marked, der fremmer den økonomiske vækst gennem innovation og konkurrence. I et EU med snart 27 lande er det vigtigere end nogensinde, at vi skaber konkrete resultater, hvor EU kan gøre en forskel. Dette vil også medvirke til at øge opbakningen til det indre marked for den enkelte borger og virksomhed. Lad mig nævne et par eksempler. Offensiv indsats Bortset fra enkelte løse ender er det indre marked for varer næsten indfriet. Et utroligt vigtigt element i et velfungerende indre marked. Det giver sig selv, at hvis standarderne for handel ikke udvikler sig i takt med markedets behov, så vil det indre marked bremse for handlen og innovationskraften i EU. Et indre marked for tjenesteydelser er også vigtigt ikke mindst, da servicesektoren udgør 70 procent af økonomien i medlemslandene. Det første og vigtige skridt bliver taget med servicedirektivet. Det giver mulighed for at arbejde videre med at øge harmoniseringen og udvikle fælles standarder på tjenesteydelser, der har et stort potentiale på tværs af landegrænserne i EU. På den måde vil et reelt indre marked for tjenesteydelser i EU rykke nærmere. Derudover skal vi sørge for, at de administrative byrder for virksomhederne bliver reduceret så meget som muligt. Det forbedrer vores muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder i EU. Heldigvis er EU begyndt at se på området herunder med planer om at opstille en målsætning på EU-niveau om at reducere de administrative byrder med 25 procent ud fra bl.a. dansk forbillede. Liberaliseringen af energimarkedet eksisterer på papiret, men ikke i realiteten. Et mere velfungerende og åbent indre energimarked vil give de europæiske forbrugere og virksomheder energi til rimelige priser og samtidig styrke sikkerheden i EU s energiforsyning. Et velfungerende patentsystem er en vigtig forudsætning for et innovativt indre marked. Det er derfor utilfredsstillende, at vi endnu ikke har fået et fælles EF patent i EU. Vi skal på samme tid huske at skue ud over det indre markeds grænser. Vi rejser alle mere end nogensinde, og virksomhederne konkurrerer med og bliver inspireret af virksomheder på andre kontinenter. Vi udbygger vores kontaktnet på tværs af grænserne, og der bliver udvekslet idéer og viden på tværs af kulturer og nationaliteter. Derfor er det vigtigt, at EU spiller en mere aktiv global rolle for at bidrage positivt til globaliseringen og åbne markederne i forhold til resten af verden. Det er en stor udfordring, men vi må og skal håndtere den. Ellers bliver Danmark og EU sejlet agterud i den globale konkurrence. Her skal EU s handelspolitiske instrumenter være med til at understøtte indsatsen og ikke modarbejde den. Derfor er det essentielt at få gjort EU s handelsinstrumenter offen- 13

14 sive i stedet for defensive. Som de bliver anvendt i dag, rammer de i alt for høj grad såvel de europæiske forbrugere som de fremsynede og innovative virksomheder, der producerer deres varer uden for EU. Et åbent indre marked Selv om Jacques Delors kan have ret i sin udtalelse om, at man ikke kan forelske sig i det indre marked, så har EU s medlemslande holdt sammen både i medgang og modgang. Trods uoverensstemmelserne har EU formået at skabe imponerende og banebrydende resultater. Sådan skal det fortsat være. Vi skal i fællesskab fortsætte med at liberalisere og nedbryde barrierer og monopoler, der hæmmer konkurrence, innovation og virkelyst. Kun på den måde kan vi matche fremtidens udfordringer og konkurrencen udefra. Det forudsætter et effektivt EU, som viser handlekraft og beslutsomhed, selv om familien er vokset til 27. Mit jubilæumsønske er, at vi bevarer modet og troen på, at samarbejde og åbne markeder er vejen frem. Ikke mindst fordi det er i overensstemmelse med de grundsten, der blev lagt, da de seks medlemslande fik papir på hinanden i Rom for 50 år siden. 14

15 Det indre marked i EU: En økonomisk succes, men et demokratisk problem? Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Rom-traktaten fylder 50 år. Den har skiftet udseende mange gange siden Maastricht, Amsterdam, Nice blot for at nævne nogle af de kendte byer, hvor store traktatændringer har fundet sted. Der har ikke været tale om kunstigt åndedræt eller ansigtsløftninger. Ændringerne er hver gang lavet, fordi EU-fællesskabet ville længere end man forestillede sig muligt sidste gang. Det gælder næsten alle sider af EU s væsen. Men det gælder i særdeleshed det indre marked. Eller rettere sagt: De indre markeder. For det er lykkedes EU at opbygge indre markeder på ganske mange områder: Landbrug, fiskeri, industrivarer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Derfor er der grund til at lykønske den omkalfatrede fødselar. Men også til at give et par formanende ord med på vejen. En succeshistorie Der ligger tysk kød i køledisken i supermarkedet. Danske virksomheder kan sælge deres varer i resten af Europa på præcis samme vilkår som de gør herhjemme. Man kan slå sig ned i Sydeuropa som pensionist. Man kan søge arbejde i hele Europa. Monopolforetagender bliver kigget i kortene. Det er nogle af resultaterne af EU s indre markeder. Vi betragter disse forhold som naturlige. For man vænner sig hurtigt til dem. Men de kommer ikke af sig selv. Tænk bare på alle problemerne med servicedirektivet, der skal sikre fri udveksling af tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Selv Danmarks liberale regering har store vanskeligheder med at acceptere fri handel med alle slags serviceydelser, f.eks. sundhedsydelser. Kan det virkelig gå an at slække den statslige regulering? Problemerne var mindst lige så store, da det første indre marked det fælles landbrugsmarked - skulle stables på benene i 1960 erne. Dengang som nu var der betydelige interesser i det bestående. Landmændene, deres organisationer og de statslige landbrugsmyndigheder vidste, hvad de havde, men ikke hvad de ville få. Derfor var de skeptiske. Men det lykkedes. Det samme gjaldt på fiskeriområdet. På markederne for industrivarer og tjenesteydelser samt bevægelighed for arbejdskraften er det også lykkedes at skabe indre markeder. Man er måske ikke nået så langt på alle områder, som alle ønsker. Men i betragtning af hvilke forhindringer der har skullet ryddes af vejen, er der sandelig grund til lykønskninger. Dybden og bredden Succesen kan måles både i dybden og bredden. Et indre marked kræver, at formelle handelshindringer ophæves. Det drejer sig om toldmure og kvoteordninger. Ikke overraskende 15

16 var de nemmere at fjerne end de reelle hindringer i form af omstændelige procedurer ved grænsekontroller, nationale krav til produkters kvalitet og udformning, en myriade af nationale standarder osv. Sammenfattet under begrebet tekniske handelshindringer fik man dog med Jacques Delors ved roret i EU-Kommissionen taget livtag med dem. Igen kom man måske ikke så langt som alle ønskede. Men langt kom man. Succesen gælder også i bredden. Rom-traktaten blev indgået af seks lande. I dag består EU næsten af tredive. At få reglerne for det indre marked indført og håndhævet i nye medlemslande har været en næsten konstant udfordring siden den første medlemsudvidelse med England, Irland og Danmark i Men det er lykkedes og succesen stopper ikke her. For i kraft af EØS-aftalen gælder det indre marked også i lande uden for EU-området Norge, Island og Liechtenstein. Succeshistorien kan trækkes videre. Friere markeder fører til mere handel, som igen fører til større produktion. Men er der ikke en omkostning her? Sorteper ved en større produktion ender ofte hos arbejdskraften og miljøet. Men også på disse områder har EU taget fat. For 50 år siden troede ingen det muligt. Men i dag har EU en betydelig miljø- og arbejdsmarkedsregulering. Den er ikke så vidtgående, som alle ønsker. Men væsentlige skridt er taget. Den institutionelle forudsætning Hvad skyldes denne succes? Politisk vilje kan måske forklare, at det indre marked blev formuleret som idé, og måske også at idéen blev omformet til et politisk program. Det kan måske endda også forklare, at der blev vedtaget regler med gode hensigter. Men et frit marked er ikke selvregulerende. Fri konkurrence skal sikres ved fair spillerregler og løbende overvågning. Her skal den politiske vilje understøttes af institutioner for ikke at blive fristet over evne. Men også den opgave har EU løst. Over tid er der opbygget et ganske effektivt sanktionsapparat, der skal understøtte det indre marked. Bliver EU-Kommissionen opmærksom på, at en medlemsstat bryder spillereglerne, anlægger den sag ved EU-Domstolen. Det er en proces, som alle medlemslandene med mellemrum må finde sig i at blive trukket igennem også Danmark. Systemet er måske ikke perfekt, men det virker. Målt på økonomiske dimensioner er EU s indre markeder en succes. Men hvad med demokratiet? Umiddelbart kan man måske spørge, om dette spørgsmål virkelig er relevant. For går et indre marked netop ikke ud på at skabe fri konkurrence og dermed fjerne det politiske element af samhandlen mellem landene? Intet kunne være længere fra sandheden. De-regulering eller re-regulering? Han lærte lektien hurtigt. Allerede i 1962 da det indre marked for landbrugsvarer kom til verden, stod det klart, at afskaffelsen af national regulering måtte erstattes af ny regulering på EU-plan. På landbrugsområdet drejede det sig om regler for interventionspriser, eksportsubsidier, støtteopkøb og meget andet som skulle håndteres som led i den løbende administration af den fælles landbrugspolitik. Det næste store skridt i retning af det indre marked var den fælles toldunion. Den var klar i Umiddelbart lød det let. Nationale toldregler skulle afskaffes, og en ny fælles toldsats tages i brug. Men toldunionen viste sig at kræve nye regler for en hob spørgsmål, som alle toldregimer står overfor. Regler for klassifikation af varer, opbevarelse af importerede varer, værdisættelse af varer til brug for fortold- 16

17 ning, transitregler og regler om mange andre forhold. Da man kom til det indre marked for industrivarer var oplevelsen den samme. Et fælles marked kræver deregulering på nationalt plan, men reregulering på EU-plan. Regler for mærkning af varer, transport af varer, emballering af varer, bortskaffelse af varer og regler for mange andre forhold. Hvem skal lave disse regler? Her stikker det demokratiske problem sit hoved frem. På den ene side må man rose fødselaren for at have taget hånd om problemet. På den anden side er der ingen tvivl om, at det er her man endnu har et godt stykke vej at gå. Det demokratiske problem Den politiske beslutningsproces i EU-systemet har undergået dramatiske ændringer de seneste tyve år. Begyndende med Fællesakten i 1987 har hver traktatændring givet Europa- Parlamentet større indflydelse. Før 1987 var det et rent rådgivende organ. I dag er det på næsten alle områder sidestillet med Ministerrådet. Da Europa-Parlamentet er det eneste direkte folkevalgte organ i EU-systemet, er der tale om betydelig demokratisering af beslutningsprocessen. Problemet er bare, at det ikke betyder så meget for håndhævelsen af det indre marked. De fleste af de regler, der gælder her, er slet ikke kommet til verden i den officielle beslutningsproces, der involverer Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De er derimod såkaldt sekundære regler, som det er overladt til EU-Kommissionen at udstede. Den skal normalt have reglerne godkendt af særlige komitéer bestående af repræsentanter for de enkelte medlemslande. Dette såkaldte komitologisystem udgør EU s reelle beslutningssystem for regler, der skal håndhæve det indre marked. Det er ukendt for offentligheden, men reelt er det forudsætningen for det indre marked. Set med demokratiske briller er systemet betændt. Der er tale om en form for politisk underverden. Europa-Parlamentet har længe haft øje på komitologisystemet. Men det er ikke nemt at få adgang. Systemet tjener medlemsstaterne umiddelbare behov for en smidig regulering af det indre marked. Derfor er Europa-Parlamentet en forstyrrende faktor, der kynisk holdes ude. Gradvis er det lykkedes parlamentet at blive inddraget. Men der er meget lang vej igen. Også fordi parlamentet skal lære at håndtere de teknisk vanskelige sager med korte tidsfrister. Kan problemet løses? Man kan også spørge, hvordan dette betydelige demokratiproblem bedst løses. Er løsningen at give Europa-Parlamentet øget adgang? Det er parlamentets eget svar. Men givet de meget tekniske forhold, som systemet skal håndtere, er spørgsmålet, om demokratisk legitimitet ikke er bedre sikret på anden måde. Berørte interesseorganisationer har ofte både den fornødne indsigt og kapacitet til at vurdere reglerne. Og vil en dansk forbruger måske være mere tryg ved, at regler om f.eks. fødevaresikkerhed blev udformet med inddragelse af danske forbrugerorganisationer end travle europa-parlamentarikere med mange dagsordener? Måske skulle Europa-Parlamentet og de europæiske interesseorganisationer samle kræfterne og lave en fælles indsats for at sikre den folkelige forankring af det indre markeds bærende regler? Det er nok at tage fat på de næste 50 år. 17

18 EU lever i sin egen indre verden Af Rune Lund, medlem af Folketinget (Enhedslisten) Kære EU. Jeg er lidt overrasket over, at jeg er blevet inviteret til at holde denne fødselsdagstale. Det plejer at være ens venner, man inviterer, når man skal fejre sig selv. Man plejer ikke at invitere deciderede modstandere af ens eksistens ved sådanne lejligheder. Ikke desto mindre er jeg glad for i anledningen af din 50- års fødselsdag at kunne sige nogle ord. Din 50-års fødselsdag, EU, vil være et godt udgangspunkt for at tage dit liv op til revision. Har du ikke overvejet, at der nok er noget galt, når du år efter år møder stor folkelig modstand. Vækker det ikke bekymring, at mennesker ikke vil finde sig i, at du tromler og kører hen over hovedet på folk? Og hvordan har du det med, at det endelige resultat af dit tromleri tit ender i en noget, som folk er inderligt imod. Jeg kan for eksempel i flæng nævne dyretransporter, atomenergi, ftalater i legetøj og kræftfremkaldende kemikaliedampe fra computere. Det selvfede EU Du lever i den egen verden. Fjernt fra andre mennesker. Du er endda så selvfed, at du oftest kalder dig Europa, selvom du udmærket ved, at der er 48 lande i Europa, og kun 27 lande i EU. Du bor på bjerget, hvor du i din egen selvtilstrækkelighed og arrogance kan sidde og mene, hvad DU mener, er bedst for folk. Jeg ville foreslå, at du i højere grad inddrog folk. Lod folk bestemme fra neden i de stater, folk kommer fra, i stedet for at al magt centreres omkring dig, hvorved den politiske fjernes fra almindelige mennesker, græsrodsbevægelser, fagbevægelsen og andre folkelige kræfter. Faren er ganske enkelt, at du ender med at undergrave selve opbakningen til internationalt samarbejde ved at insistere på, at der kun er én måde at gøre tingene på DIN måde. Ud over dit store demokratiske underskud er der specielt ét område, hvor du virkelig burde tage dit liv op til revision. Jeg tænker her på dit indre marked. Der er intet galt med international handel. Tværtimod. Det er helt nødvendigt på en lang række områder. Det siger sig selv. Problemet er bare, at du ikke vil diskutere, hvordan vi kan indrette et handelssystem, der ikke foregår på pengenes og de store selskabers præmisser. Lad mig give nogle konkrete eksempler. 18

19 Berigede fødevarer er mit første eksempel. I maj 2004 tvang du, EU, Danmark til at acceptere berigede fødevarer. Selv om et enigt Folketing ikke vil tillade berigede fødevarer med kunstigt tilsatte vitaminer. Tilsætning af vitaminer til fødevarer Mange eksperter er bekymrede over, at man tilsætter enkeltstoffer til fødevarer. For mange E-vitaminer kan for eksempel ligeledes øge risikoen for hjerneblødninger. Ligeledes har det vist sig, at A-vitamin kan give alvorlige fosterskader og nedsat knogletæthed - og dermed øget risiko for knoglebrud - hvis det indtages i doser, der er ca. to-tre gange den anbefalede daglige mængde. Risikoen for overdosering vil yderligere forstærkes, idet man ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan folk sammensætter deres kost i de forskellige lande, og man derfor ikke kan være sikker på, at det samlede vitamin- og mineralindtag holder sig under de mængder, hvor det kan blive sundhedsskadeligt. Ligesom det heller ikke er afklaret, om der kan være bivirkninger forbundet med at indtage høje doser gennem længere tid. Danmark og andre lande må dog ikke indføre forbud mod berigede fødevarer for berigede fødevarer er tilladt hos dig, EU. Og så må man ikke indføre skrappere regler i for eksempel Danmark, der forbyder berigede fødevarer heller ikke selv om et enigt Folketing synes et forbud er det rigtige. Og årsagen: I dit indre marked, EU, er bevægelighed for varer på tværs af grænser vigtigere end menneskers sundhed. Et forbud mod berigede fødevarer i Danmark eller andre EU-lande er derfor i din verden en barriere for den fri konkurrence og dermed en teknisk handelshindring. Fuldstændig absurd. Ftalater i legetøj Ftalater er et andet eksempel. Ftalater er blødgørere, der kommes i produkter, der indeholder plastik. Eksempler på disse produkter er bideringe, narresutter, smykker, maling, dukker og svømme- og badeudstyr. Ftalater er kræftfremkaldende og har også vist sig at nedsætte forplantningsevnen. Man skal især begrænse små børns kontakt med legetøj og småbørnsartikler af plast, der indeholder ftalater. Det er dog ikke kun for børn, at ftalater er et problem. Ftalater bør derfor helt undgås, hvilket er svært i dag, fordi disse blødgørere er tilladt i så mange produkter, som vi bruger i hverdagen. Alle mennesker, som går ud for at købe et produkt, bør kunne være fuldstændig sikre på, at når de køber et produkt, så er det ikke sundhedsskadeligt. Det kan man ikke være sikker på i dag. Reglerne i dit indre marked, EU, forhindrer Danmark og andre EU-lande at lave skrappere regler end dem, der eksisterer hos dig, EU. Igen er årsagen dit hellige indre marked, hvor de enkelte lande ikke må indføre skrappere regler end dem, der gælder i det indre marked. For hvis et EU-land gør dette, så sender du straks EU-Kommissionen efter det med påstanden om, at der er en barriere for den fri konkurrence, fordi alle de firmaer, der producerer hormonforstyrrende og kræftfremkaldende produkter i plastik nu ikke længere kan få lov til at sælge disse produkter i disse EU-lande med forbud. På grund af dig, EU, må vi derfor finde os i, at maling, legetøj, smykker, svømmefødder og mange andre plastikprodukter er fyldt med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende ftalater. 19

20 Dyretransporter Dyretransporter er mit tredje og sidste eksempel. Dine regler, EU, om dyretransporter lægger en lang række begrænsninger på Danmark og andre EU-lande i forhold til at kunne indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Danmark må f.eks. ikke nægte at følge de uhyrlige regler i EU, der tillader timelange transporter af dyr på de vejene i EU. Du tillader i dag, at heste, grise, køer og får og andre slagtedyr kan transporteres rundt på vejene i EU i op til 24 timer. Hvis der ikke er en lang række krav til køretøjets indretning, der er opfyldt, må dyrene maksimalt transporteres i op til otte timer. Det enkelte EU-land, herunder Danmark, har mulighed for ved transporter inden for landets grænser at lave nationale regler, der kun tillader en maksimal transporttid på otte timer. Men dette gælder ikke for dyretransporter, der passerer en landegrænse. Danmark må derfor ikke stille krav om, at dyretransporter ud af landet eller til landet skal leve op til skrappere transporttidskrav, end dem, der gælder hos dig, EU. Dette er et eksempel på, at reglerne i dit indre marked om varernes frie bevægelighed kommer før hensynet til dyrevelfærd. Og en hest, en ko, et får og en gris er jo i dit hoved, EU, en vare på linje med andre varer som pasta, flåede tomater, piskeris og fjernsyn. Derfor er det i dag ikke muligt for de enkelte medlemslande i EU at gå foran og indføre skrappere regler for transporttider for dyr end dem, der gælder i EU. Du tillader dermed den rene dyretortur. Tænk, at du kan være dig selv bekendt. Hvad burde du så gøre nu, EU, her ved din 50-års fødselsdag. Jeg har et forslag, der ligger i fin forlængelse af det, jeg lige har sagt. Du burde fastsætte høje minimumsstandarter på fødevare-, miljø og dyrevelfærdsområdet samt alle andre områder. Gennem høje minimumsregler ville stater, når de ønsker en bedre beskyttelse, have mulighed for at fastsætte højere standarder. EU-landene skal ikke længere acceptere, at du, EU, er en bremse for at indføre de bedste regler. Derfor bør det danske Folketing og alle andre parlamenter i EU arbejde ud fra princippet retten til at gå foran, det vil sige retten til at indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Hvis du ændrede dit liv i denne retning, så vil den grundlæggende krise i dit liv langt fra være overstået. Men du vil trods alt have taget et stort og modigt skridt i den rigtige retning. Lad os rejse os og skåle for det internationale samarbejde. Og skåle for, at vi forhåbentlig ikke kan fejre din 100 års fødselsdag - med mindre du er blevet en hel anden slags internationalt samarbejde i Europa til den tid. Tak for ordet. 20

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

af Europaudvalget. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07

af Europaudvalget. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07 Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. oktober 2007 Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-07 Til orientering vedlægges det offentlige referat for Europaudvalgets

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen. 2) Historien bag integrationen

1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen. 2) Historien bag integrationen Cand.merc.valgfag 2. gang/ 5. feb. 2007 To temaer: 1) Integrationsdynamikkerne begreber/teorier til forklaring af integrationen 2) Historien bag integrationen Integrationsdynamikkerne Vigtig skelnen: 1)

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår gang Praktiske informationer:

EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår gang Praktiske informationer: EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår 2007-1. gang Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot,

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere