FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE?"

Transkript

1 FRA FORSAMLING TIL FOLKESTYRE? Festskrift i anledning af Europa-Parlamentets 50 års fødselsdag den 19. marts 2008 Redigeret af Peter Nedergaard UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTETS INFORMATIONSKONTOR I SAMARBEJDE MED FORUM EUROPA, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 1

2 2

3 FRA FÆLLESMARKED TIL FÆLLESSKAB? 31 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten i anledning af dens 50-årsdag den 25. marts 2007 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTETS INFORMATIONSKONTOR I SAMARBEJDE MED FORUM EUROPA, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1. DET INDRE MARKED Det indre marked fra fornuftsægteskab til europæisk storfamilie Af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) 11 Det indre marked i EU: En økonomisk succes, men et demokratisk problem? Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 15 EU lever i sin egen indre verden Af Rune Lund, medlem af Folketinget (Enhedslisten) 18 Det stadigt rundere EU Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 21 På rejse gennem det indre marked Af Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) 24 EU og den finansielle verden Af direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet 27 Et indre marked tilpasset globaliseringens udfordringer Af statsminister Anders Fogh Rasmussen, medlem af Folketinget DET SOCIALE EUROPA EU gav mere ligestilling Af Elisabeth Arnold, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 33 En tak fra alle os kvinder Af Pia Olsen, medlem af Folketinget (Socialistisk Folkeparti) 36 Den europæiske vej til øget beskæftigelse Af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, medlem af Folketinget (Venstre) 39 Det sociale Europa er EU s missing link Af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 42 Den sociale udfordring Af Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) 45 Lønmodtagerne har fået mere indflydelse Af Hans Jensen, formand for LO 48 Den danske model har sejret Af Charlotte Antonsen, medlem af Folketinget (Venstre) UDENRIGSPOLITIKKEN Visioner og pragmatisme i EU s udenrigspolitik Af udenrigsminister Per Stig Møller, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) 54 Vi har vundet suverænitet af Mogens Lykketoft, medlem af Folketinget (Socialdemokraterne) 57 5

6 Mellem Mars og Venus Af Dan Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet (Socialdemokraterne) 60 At råbe i kor Af Lone Dybkjær, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 63 EU har et globalt ansvar Af Gitte Seeberg, medlem af Europa-Parlamentet (Konservative Folkeparti) 66 EU - En udenrigspolitisk spiller af format! Af Jean Monnet professor Søren Dosenrode, Aalborg Universitet DET GRØNNE EUROPA Vi mangler en fælles energipolitik Af Helle Thorning-Schmidt, medlem af Folketinget (Socialdemokraterne) 72 Er EU en svækket 50-årig med en stor fremtid? Af Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet (Socialistisk Folkeparti) 75 Vis udsyn og handlekraft Af Anne Grete Holmsgaard, medlem af Folketinget (Socialistisk Folkeparti) 78 Landbrugspolitikken var Rom-traktatens gennembrud Af adm. direktør Klaus Bustrup, Landbrugsraadet 81 Hvilken vej går landbruget i Europa? Af Niels Busk, medlem af Europa-Parlamentet (Venstre) EU S VÆRDIER En overvældende succes i midtvejskrise Af chefredaktør Tøger Seidenfaden, Politiken 87 Fra lidenskabelig moralisme til begejstret fornuft Af Christine Antorini, medlem af Folketinget ( Socialdemokraterne) 91 EU sikrer at fred og frihed breder sig som ringe i vandet af Marianne Jelved, medlem af Folketinget (Radikale Venstre) 94 Grænser for EU Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet (Dansk Folkeparti) 97 Rom-traktaten, det indre marked og det demokratiske underskud Af Jens-Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet (JuniBevægelsen) 100 Mellem føderalstat og virkeligheden Af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-parlamentet (Dansk Folkeparti) 104 6

7 Forord Denne bog indeholder 30 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten, som fylder 50 år den 25. marts Forfatterne til fødselshilsnerne er først og fremmest politikere fra hele det politiske spektrum, fra både regeringskontorer og oppositionsstolene og fra national politik som fra Europa-Parlamentet. Samtidig er der også bidrag fra personer i interesseorganisationer, fra medierne og fra forskerverdenen. Fælles for dem er, at de beskæftiger sig med og interesserer sig for det, der kom ud af Rom-traktaten: 50 års europæisk samarbejde. Initiativet til bogen stammer fra Forum Europa, som med tidligere EU-kommissær Henning Christophersen som formand består af en kreds af personer med en forskellig politisk, forskningsmæssig og erhvervsmæssig baggrund. Forum Europa mødes hver anden måned med henblik på at diskutere et emne af betydning for det europæiske samarbejde. Mødestedet er International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School. Målet med Forum Europa er at bidrage til den danske debat om den europæiske udvikling på et højt kvalificeret niveau. I forlængelse heraf udarbejder Forum Europa rapporter og policy papirer og arrangerer konferencer om forskellige aktuelle europæiske spørgsmål. Initiativet til bogen fik samtidig stor opbakning fra Europa-Parlamentets Informationskontor med Søren Søndergaard i spidsen. Han sørgede for den nødvendige finansiering, således at projektet kunne realiseres. I brevene til de potentielle bidragydere til bogen blev man bedt om så vidt muligt at holde sig til en personlig stil, som afspejlede, at der netop var tale om en tale til en 50-årigs fødselsdag. Derfor har flere af bidragyderne også ganske enkelt valgt at holde en skål- og fødselsdagstale til fødselaren. Andre bidrag er mindre personlige, men fælles for dem alle er, at de giver en vifte af forskellige syn på og vinkler af det det europæiske samarbejde, således som det er forløbet siden 1957, og således som forfatterne regner med eller håber på, at samarbejdet vil spænde af fremover. Bidragene til bogen falder inden for fem emner: 1. Det indre marked, som i form af fællesmarkedet var Rom-traktatens oprindelige kerne. 2. Det sociale Europa, som dækker de rettigheder, som lønmodtagerne og andre har fået tildelt via EU-samarbejdet, og som i midten af 1980 erne blev relanceret. 3. EU s udenrigspolitik, som er et samarbejde, der nu i en del år har været i sin vorden, men som mange håber snart får sit gennembrud. 4. Det grønne Europa, som både dækker den fælles landbrugspolitik, der gradvis via de seneste landbrugsreformer er søgt gjort mere miljøvenlig, og det egentlige miljøpolitiske samarbejde i EU, f.eks. i form af det internationale klimasamarbejde. 5. EU s værdier, som dækker over forskellige syn på, hvordan EU er eller bør være indrettet. 7

8 Opdelingen af de enkelte indlæg i fem kategorier er ikke skudsikker. Visse af indlæggene behandler i nogen grad spørgsmål, som går på tværs af de overordnede emner. Alligevel giver opdelingen forhåbentlig en palet af synspunkter og måder at betragte de enkelte emner på, som gør, at læseren efter endt gennemlæsning er blevet klogere. Den første bidragyder under emnet det indre marked er den danske minister med ansvar for området: Bendt Bendtsen. Han påpeger, at skabelsen af det indre marked trods modgang og tilbageslag er og bliver en succeshistorie, hvis grundsten blev lagt med Romtraktaten. Også Jens Blom-Hansen anerkender, at det indre marked er en succes, men samtidig peger han på, at succes en også muligvis giver anledning til demokratiske betænkeligheder, fordi politiske beslutninger desangående ofte træffes i lukkede cirkler af embedsmænd. Rune Lund skærper kritikken og mener, at det indre marked er grundlæggende udemokratisk, fordi dets reguleringer er ude af trit med befolkningens ønsker. I stedet burde al regulering foregå efter princippet om minimumsregulering. Christel Schaldemose er enig i noget af kritikken, og var det især tidligere. Hun mener imidlertid, at EU har taget ved lære, således at forbrugerhensyn spiller en større rolle nu end førhen. EU er blevet rundere Karin Riis-Jørgensen foretager et eftersyn af det indre marked for at konstatere, hvad det har bibragt. Hun overraskes af, at det har øget valgmulighederne og sænket priserne på varer og serviceydelser, som bruges for på snart sagt tilder af døgnet og alle trin i livet. Jørgen Horwitz skriver om det indre marked med henblik på dets betydning for bankområdet. Han konstaterer, at en del er sket, men at netop dette område står overfor ret så store ændringer i de kommende år. Det indre marked-emnet runder Anders Fogh Rasmussen af med en præsentation af de udfordringer, som det indre marked i disse år står overfor. Han konstaterer, at det indre marked altid vil være under konstruktion og tilpasning. Det første bidrag under emnet det sociale Europa er Elisabeth Arnold, som behandler den store betydning af to konkrete ligestillingsdirektiver for danske kvinder. Også Pia Olsen ser på de ekstra rettigheder, som det sociale Europa har givet kvinderne. Herudover nævner hun to områder, hvorpå fremtidens EU-ligestillingspolitiske opmærksomhed bør rettes: retten til abort og kampen mod kvindehandel. Claus Hjort Frederiksen behandler de europæiske bidrag til at øge beskæftigelsen i medlemslandene, som ligger i gråzonen mellem det indre marked (fri bevægelighed) og det sociale Europa (Luxembourg-processen og den danske flexicurity-model). 8

9 Ole Christensens behandler det sociale Europa mere rendyrket som de initiativer, der løbende skal sikre, at gevinsterne ved de gennemførte liberaliseringer kommer alle til gavn. I sit indlæg tager Anne E. Jensen påpeger i sit indlæg, at EU s sociale dimension udover uddeling af støtte og tildeling af rettigheder også er retten til at tage arbejde i andre medlemslande. I Hans Jensens bidrag vendes blikket mod de danske aspekter af det sociale Europa, når han fremlægger LO s visioner om fortsat lønmodtagerindflydelse på EU s beskyttelsesdirektiver. Også Charlotte Antonsen behandler den danske vinkel af det sociale Europa. Hun konstaterer, at ikke mindst danske borgerlig-liberale regeringer har været drivende for gennemførelsen af EU s sociale dimension. Per Stig Møller indleder emnet om EU s udenrigspolitik, hvori han skitserer EU s langsomme udvikling af det udenrigspolitiske samarbejde. Desværre uden, at EU endnu har fået sat kronen på værket i form af forfatningstraktaten. Også Mogens Lykketoft betoner vigtigheden af en større grad af fælles udenrigspolitik i EU-regi. Han mener, at den fælles udenrigspolitiske optræden er afgørende som alternativ til USA s udenrigspolitik. Dan Jørgensen følger op og peger på, at EU s udenrigspolitiske styrkede rolle bør indeholde både kvindelige (blød magt) og mandlige værdier (rå magt når nødvendigt). I sir indlæg peger Lone Dybkjær på de mange planer og de få hidtidige resultater af EU s udenrigspolitik. Og når resultaterne endelig begynder at melde sig, kan Danmark ikke være med på grund af forbeholdene. Gitte Seeberg er optaget af, at EU skal spille en international rolle som stormagt for fred og sikkerhed. Det gælder ikke mindst i forhold til ulandene. Som afrunding på bogens udenrigspolitiske emne peger Søren Dosenrode på, at EU allerede spiller en væsentlig udenrigspolitisk rolle, hvis man betragter alle eksterne politiskområder og ikke kun den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Helle Thorning-Schmidts indlæg indleder emnet det grønne Europa. Hun peger på, at EU bør lægge sig i selen for at få gennemført en fælles energipolitik af både energisikkerhedsårsager og miljøpolitiske årsager. Også Margrethe Auken påpeger EU s vigtige rolle på det miljøpolitiske område. Det var i sin tid baggrunden for hendes eget skift fra nej til ja. Anne Grete Holmsgaards indlæg handler om EU s internationale rolle, men især hvordan på det klimapolitiske område. Netop her har EU vist, at man kan spille en vigtig rolle. 9

10 Klaus Bustrup behandler EU s traditionelle grønne politik i form af landbrugspolitikken. Han peger på, hvordan landbrugspolitikken gradvis smelter sammen med miljøpolitikken. Tråden følges op af Niels Busk, der viser, at netop landbrugspolitikken gennem de seneste landbrugsreformer er kommet stadig tættere på EU s miljøpolitiske dagsorden. Det sidste emne i bogen handler om EU s værdier. Tøger Seidenfaden indleder med en karakteristik af EU s styrker om svagheder. Styrken er, at samarbejdet foregår med og ikke mod medlemsstaterne. Men det er samtidig svagheden, fordi samarbejdet hermed får karakter af udenrigspolitik, selv om det er indenrigspolitik. Christine Antorini peger også på EU-samarbejdets styrker, som er, at det bygger på værdier og realpolitik og ikke på moralisme og identitetspolitik. Det var også afgørende for, at hun i sin tid gik fra nej til ja. Marianne Jelved behandler i sit indlæg den virkning, som EU-samarbejdet har haft på sine omgivende lande siden begyndelsen i form af, at værdier som fred og sikkerhed, der breder sig som ringe i vandet. Mogens Camre peger på, hvor afgørende det er, at EU gerne i en slankere form står fast på sine europæiske værdier og frihedsrettigheder i mødet med omverdenen. Jens-Peter Bonde peger på, at en gennemgribende demokratisering er nødvendig for EU-samarbejdet. Det kan enten ske som en føderal stat (urealistiske) eller et demokratiernes Europa med større frihed til medlemslandene. Morten Messerschmidt afslutter emnet om EU s værdier ved at pege på, at en tilbagevenden en mere decentralt europæisk samarbejde er vejen frem, hvis EU skal klare en stadig mere globaliseret verden. Først og sidst skal der lyde en stor tak til alle bidragyderne. Mange af dem er travlt beskæftigede politikere, som alligevel afsatte tid il at komme med deres personlige beretning af et aspekt af det europæiske samarbejde. Frederiksberg, december

11 1. Det indre marked Det indre marked fra fornuftsægteskab til europæisk storfamilie Af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, medlem af Folketinget (Konservative Folkeparti) Selv om man ikke kan kalde det europæiske samarbejde for kærlighed ved første blik, kan EU i 2007 fejre sit guldbryllup. Da er det 50 år siden, at stats- og regeringscheferne fra Benelux, Frankrig, Italien og Vesttyskland underskrev den såkaldte Rom-traktat og dermed oprettelsen af Fællesmarkedet. Det skete på et møde i Rom den 25. marts Med sloganet Together since 1957 vil EU markere 50 års dagen, og det lyder jo også som et guldbryllup. Det er tillige et meget passende slogan. For med Rom-traktaten fik de seks lande papir på hinanden med løfter om troskab og samarbejde. Samarbejdet har i årenes løb haft sine op- og nedture, men sådan er det jo med ægteskaber. Det vigtige er, at man får talt tingene igennem og kommer videre. Det må man sige, at den europæiske familie har været i stand til. Endda med imponerende resultater til følge. Familien er oven i købet vokset, og flere lande er kommet til siden dengang. Først var der 6, så blev der 9, 10, 12, 15 og 25 og nu snart 27. Langsom start Udgangspunktet for det europæiske samarbejde var at skabe fred og forsoning mellem landene i Europa i dønningerne efter 2. Verdenskrig. Europa lå i ruiner, og landene måtte bindes tættere sammen for at undgå nye konflikter og potentielle krige. Benelux, Frankrig, Italien og Vesttyskland blev derfor enige om at indgå i et forpligtende fællesskab ud fra devisen om, at hvis man blev økonomisk afhængig af hinanden, så ville incitamentet til at starte en krig være lavere. Med den efterfølgende aftale i 1957 i Rom blev grundstenen lagt til det indre marked, vi kender i dag. I de første år gik samarbejdet langsomt fremad på trods af de gode intentioner. På et tidspunkt var det helt nede på frysepunktet, da Frankrig i med præsident Charles De Gaulle i spidsen holdt sig væk fra forhandlingsbordet. Fra 1970 erne til starten af 1980 erne gik planerne om yderligere integration af samarbejdet om ikke i stå så i hvert fald i laveste gear. 11

12 Først i 1985 med kommissionsformand Jacques Delors i førersædet, kom der for alvor skub i tingene. I de efterfølgende knapt syv år blev der sat gang i EU s lovmølle. Hundredvis af direktiver blev vedtaget for at harmonisere de nationale regler og fjerne de mange barrierer, der hæmmede frihandlen og bevægeligheden i EU. Efter et langt sejt træk og et imponerende stykke arbejde blev det indre marked en realitet i Siden da er det bygget ud på mange leder og kanter og har dannet grundlag for et intensiveret samarbejde inden for en række andre politiske områder. Eksempelvis ØMU en. Succeshistorie Det har da også været anstrengelserne værd. Aldrig før har det været så nemt for europæiske virksomheder at handle over grænserne. Aldrig før har udbuddet af varer været større. Aldrig før har vi så let og ubesværet kunnet rejse på tværs af grænserne og arbejde og uddanne os i et andet land i Europa. Det er en succeshistorie uden sidestykke! De økonomiske fordele er også til at føle på. Omsat til tal er der siden 1993 blevet skabt 2,5 millioner nye job. EU s BNP var i ,5 milliarder euro højere - bl.a. takket være det indre marked. Vi har også fået nedbrudt mange af de barrierer, der før hæmmede den frie konkurrence på tværs af grænserne. EU-Kommissionen har effektivt bekæmpet både monopoler, karteller og konkurrenceforvridende statsstøtte. Sådan skal det fortsat være, så vi undgår, at virksomhederne får mulighed for at genindføre barrierer af bagdøren gennem for eksempel konkurrencebegrænsende aftaler. Det indre marked er også kommet forbrugerområdet til gode. EU har på flere områder været med til at højne såvel det europæiske som det danske beskyttelsesniveau. EU har blandt andet sikret den danske forbruger to års reklamationsret på varer, uanset hvor de er købt i EU. Før havde vi i Danmark kun et år! EU har også sikret langt bedre klagemuligheder i forhold til de varer, der er købt i et andet medlemsland. Uden det eksisterende klagenetværk, der er etableret på tværs af medlemslandene, ville en dansk forbruger være langt mere overladt til sig selv, hvis skoene fra den seneste tur til Italien gik i stykker efter et par dage. Forbrugerne kan desuden føle sig mere sikre på, at varerne lever op til den nødvendige kvalitet og har den rette pris også når man køber ind på ferien i et andet EU-land. Det indre marked har i mange tilfælde medført lavere priser. Prisen på telefonsamtaler er faldet med cirka 50 procent siden 1993 gennem en liberalisering af de nationale monopoler. Og priserne på flyrejser i EU er i dag omkring 40 procent billigere sammenlignet med priserne i Endelig har miljøet også haft gavn af det indre marked både i Danmark og i EU. Af 192 retsakter på miljøområdet fra 1994 til 2006 har 83 haft en positiv påvirkning af miljøbeskyttelsen i Danmark, 107 har været neutrale i forhold til beskyttelsesniveauet og kun i to tilfælde har EU-reglerne udgjort en forringelse i forhold til de danske regler. Globalisering Sådan har det ikke altid været. Tænk på, hvordan det var før EF. Før det indre marked og EU. Det var nærmest umuligt at rejse til et andet land i Europa og blive uddannet og få arbejde. Chancerne for at få en offentlig licitation i et andet land var nærmest de samme som chancen for at vinde i lotto. Lastbilerne blev stoppet ved landegrænserne og holdt i kø i 12

13 mange timer, mens lasten blev kontrolleret og papirerne tjekket og stemplet. Dengang brugte vi politiske værktøjer, som nærmest er utænkelige i dag. Husk blot 1970 ernes køb danskkampagner. Det handlede om at afskærme Danmark for internationaliseringen og beskytte vores virksomheder mod konkurrencen udefra. Heldigvis gik udviklingen i en anden og langt mere positiv retning. Men selv om vi er nået imponerende langt, kan vi ikke læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Globaliseringen stiller EU over for meget store udfordringer, og dem skal vi udnytte offensivt. Vi kan og skal ikke konkurrere på statsstøtte eller timeløn, men i stedet sørge for, at EU bliver endnu mere konkurrencedygtig, åben og fleksibel. Det skal blandt andet ske med afsæt i et velfungerende indre marked, der fremmer den økonomiske vækst gennem innovation og konkurrence. I et EU med snart 27 lande er det vigtigere end nogensinde, at vi skaber konkrete resultater, hvor EU kan gøre en forskel. Dette vil også medvirke til at øge opbakningen til det indre marked for den enkelte borger og virksomhed. Lad mig nævne et par eksempler. Offensiv indsats Bortset fra enkelte løse ender er det indre marked for varer næsten indfriet. Et utroligt vigtigt element i et velfungerende indre marked. Det giver sig selv, at hvis standarderne for handel ikke udvikler sig i takt med markedets behov, så vil det indre marked bremse for handlen og innovationskraften i EU. Et indre marked for tjenesteydelser er også vigtigt ikke mindst, da servicesektoren udgør 70 procent af økonomien i medlemslandene. Det første og vigtige skridt bliver taget med servicedirektivet. Det giver mulighed for at arbejde videre med at øge harmoniseringen og udvikle fælles standarder på tjenesteydelser, der har et stort potentiale på tværs af landegrænserne i EU. På den måde vil et reelt indre marked for tjenesteydelser i EU rykke nærmere. Derudover skal vi sørge for, at de administrative byrder for virksomhederne bliver reduceret så meget som muligt. Det forbedrer vores muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder i EU. Heldigvis er EU begyndt at se på området herunder med planer om at opstille en målsætning på EU-niveau om at reducere de administrative byrder med 25 procent ud fra bl.a. dansk forbillede. Liberaliseringen af energimarkedet eksisterer på papiret, men ikke i realiteten. Et mere velfungerende og åbent indre energimarked vil give de europæiske forbrugere og virksomheder energi til rimelige priser og samtidig styrke sikkerheden i EU s energiforsyning. Et velfungerende patentsystem er en vigtig forudsætning for et innovativt indre marked. Det er derfor utilfredsstillende, at vi endnu ikke har fået et fælles EF patent i EU. Vi skal på samme tid huske at skue ud over det indre markeds grænser. Vi rejser alle mere end nogensinde, og virksomhederne konkurrerer med og bliver inspireret af virksomheder på andre kontinenter. Vi udbygger vores kontaktnet på tværs af grænserne, og der bliver udvekslet idéer og viden på tværs af kulturer og nationaliteter. Derfor er det vigtigt, at EU spiller en mere aktiv global rolle for at bidrage positivt til globaliseringen og åbne markederne i forhold til resten af verden. Det er en stor udfordring, men vi må og skal håndtere den. Ellers bliver Danmark og EU sejlet agterud i den globale konkurrence. Her skal EU s handelspolitiske instrumenter være med til at understøtte indsatsen og ikke modarbejde den. Derfor er det essentielt at få gjort EU s handelsinstrumenter offen- 13

14 sive i stedet for defensive. Som de bliver anvendt i dag, rammer de i alt for høj grad såvel de europæiske forbrugere som de fremsynede og innovative virksomheder, der producerer deres varer uden for EU. Et åbent indre marked Selv om Jacques Delors kan have ret i sin udtalelse om, at man ikke kan forelske sig i det indre marked, så har EU s medlemslande holdt sammen både i medgang og modgang. Trods uoverensstemmelserne har EU formået at skabe imponerende og banebrydende resultater. Sådan skal det fortsat være. Vi skal i fællesskab fortsætte med at liberalisere og nedbryde barrierer og monopoler, der hæmmer konkurrence, innovation og virkelyst. Kun på den måde kan vi matche fremtidens udfordringer og konkurrencen udefra. Det forudsætter et effektivt EU, som viser handlekraft og beslutsomhed, selv om familien er vokset til 27. Mit jubilæumsønske er, at vi bevarer modet og troen på, at samarbejde og åbne markeder er vejen frem. Ikke mindst fordi det er i overensstemmelse med de grundsten, der blev lagt, da de seks medlemslande fik papir på hinanden i Rom for 50 år siden. 14

15 Det indre marked i EU: En økonomisk succes, men et demokratisk problem? Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Rom-traktaten fylder 50 år. Den har skiftet udseende mange gange siden Maastricht, Amsterdam, Nice blot for at nævne nogle af de kendte byer, hvor store traktatændringer har fundet sted. Der har ikke været tale om kunstigt åndedræt eller ansigtsløftninger. Ændringerne er hver gang lavet, fordi EU-fællesskabet ville længere end man forestillede sig muligt sidste gang. Det gælder næsten alle sider af EU s væsen. Men det gælder i særdeleshed det indre marked. Eller rettere sagt: De indre markeder. For det er lykkedes EU at opbygge indre markeder på ganske mange områder: Landbrug, fiskeri, industrivarer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Derfor er der grund til at lykønske den omkalfatrede fødselar. Men også til at give et par formanende ord med på vejen. En succeshistorie Der ligger tysk kød i køledisken i supermarkedet. Danske virksomheder kan sælge deres varer i resten af Europa på præcis samme vilkår som de gør herhjemme. Man kan slå sig ned i Sydeuropa som pensionist. Man kan søge arbejde i hele Europa. Monopolforetagender bliver kigget i kortene. Det er nogle af resultaterne af EU s indre markeder. Vi betragter disse forhold som naturlige. For man vænner sig hurtigt til dem. Men de kommer ikke af sig selv. Tænk bare på alle problemerne med servicedirektivet, der skal sikre fri udveksling af tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Selv Danmarks liberale regering har store vanskeligheder med at acceptere fri handel med alle slags serviceydelser, f.eks. sundhedsydelser. Kan det virkelig gå an at slække den statslige regulering? Problemerne var mindst lige så store, da det første indre marked det fælles landbrugsmarked - skulle stables på benene i 1960 erne. Dengang som nu var der betydelige interesser i det bestående. Landmændene, deres organisationer og de statslige landbrugsmyndigheder vidste, hvad de havde, men ikke hvad de ville få. Derfor var de skeptiske. Men det lykkedes. Det samme gjaldt på fiskeriområdet. På markederne for industrivarer og tjenesteydelser samt bevægelighed for arbejdskraften er det også lykkedes at skabe indre markeder. Man er måske ikke nået så langt på alle områder, som alle ønsker. Men i betragtning af hvilke forhindringer der har skullet ryddes af vejen, er der sandelig grund til lykønskninger. Dybden og bredden Succesen kan måles både i dybden og bredden. Et indre marked kræver, at formelle handelshindringer ophæves. Det drejer sig om toldmure og kvoteordninger. Ikke overraskende 15

16 var de nemmere at fjerne end de reelle hindringer i form af omstændelige procedurer ved grænsekontroller, nationale krav til produkters kvalitet og udformning, en myriade af nationale standarder osv. Sammenfattet under begrebet tekniske handelshindringer fik man dog med Jacques Delors ved roret i EU-Kommissionen taget livtag med dem. Igen kom man måske ikke så langt som alle ønskede. Men langt kom man. Succesen gælder også i bredden. Rom-traktaten blev indgået af seks lande. I dag består EU næsten af tredive. At få reglerne for det indre marked indført og håndhævet i nye medlemslande har været en næsten konstant udfordring siden den første medlemsudvidelse med England, Irland og Danmark i Men det er lykkedes og succesen stopper ikke her. For i kraft af EØS-aftalen gælder det indre marked også i lande uden for EU-området Norge, Island og Liechtenstein. Succeshistorien kan trækkes videre. Friere markeder fører til mere handel, som igen fører til større produktion. Men er der ikke en omkostning her? Sorteper ved en større produktion ender ofte hos arbejdskraften og miljøet. Men også på disse områder har EU taget fat. For 50 år siden troede ingen det muligt. Men i dag har EU en betydelig miljø- og arbejdsmarkedsregulering. Den er ikke så vidtgående, som alle ønsker. Men væsentlige skridt er taget. Den institutionelle forudsætning Hvad skyldes denne succes? Politisk vilje kan måske forklare, at det indre marked blev formuleret som idé, og måske også at idéen blev omformet til et politisk program. Det kan måske endda også forklare, at der blev vedtaget regler med gode hensigter. Men et frit marked er ikke selvregulerende. Fri konkurrence skal sikres ved fair spillerregler og løbende overvågning. Her skal den politiske vilje understøttes af institutioner for ikke at blive fristet over evne. Men også den opgave har EU løst. Over tid er der opbygget et ganske effektivt sanktionsapparat, der skal understøtte det indre marked. Bliver EU-Kommissionen opmærksom på, at en medlemsstat bryder spillereglerne, anlægger den sag ved EU-Domstolen. Det er en proces, som alle medlemslandene med mellemrum må finde sig i at blive trukket igennem også Danmark. Systemet er måske ikke perfekt, men det virker. Målt på økonomiske dimensioner er EU s indre markeder en succes. Men hvad med demokratiet? Umiddelbart kan man måske spørge, om dette spørgsmål virkelig er relevant. For går et indre marked netop ikke ud på at skabe fri konkurrence og dermed fjerne det politiske element af samhandlen mellem landene? Intet kunne være længere fra sandheden. De-regulering eller re-regulering? Han lærte lektien hurtigt. Allerede i 1962 da det indre marked for landbrugsvarer kom til verden, stod det klart, at afskaffelsen af national regulering måtte erstattes af ny regulering på EU-plan. På landbrugsområdet drejede det sig om regler for interventionspriser, eksportsubsidier, støtteopkøb og meget andet som skulle håndteres som led i den løbende administration af den fælles landbrugspolitik. Det næste store skridt i retning af det indre marked var den fælles toldunion. Den var klar i Umiddelbart lød det let. Nationale toldregler skulle afskaffes, og en ny fælles toldsats tages i brug. Men toldunionen viste sig at kræve nye regler for en hob spørgsmål, som alle toldregimer står overfor. Regler for klassifikation af varer, opbevarelse af importerede varer, værdisættelse af varer til brug for fortold- 16

17 ning, transitregler og regler om mange andre forhold. Da man kom til det indre marked for industrivarer var oplevelsen den samme. Et fælles marked kræver deregulering på nationalt plan, men reregulering på EU-plan. Regler for mærkning af varer, transport af varer, emballering af varer, bortskaffelse af varer og regler for mange andre forhold. Hvem skal lave disse regler? Her stikker det demokratiske problem sit hoved frem. På den ene side må man rose fødselaren for at have taget hånd om problemet. På den anden side er der ingen tvivl om, at det er her man endnu har et godt stykke vej at gå. Det demokratiske problem Den politiske beslutningsproces i EU-systemet har undergået dramatiske ændringer de seneste tyve år. Begyndende med Fællesakten i 1987 har hver traktatændring givet Europa- Parlamentet større indflydelse. Før 1987 var det et rent rådgivende organ. I dag er det på næsten alle områder sidestillet med Ministerrådet. Da Europa-Parlamentet er det eneste direkte folkevalgte organ i EU-systemet, er der tale om betydelig demokratisering af beslutningsprocessen. Problemet er bare, at det ikke betyder så meget for håndhævelsen af det indre marked. De fleste af de regler, der gælder her, er slet ikke kommet til verden i den officielle beslutningsproces, der involverer Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De er derimod såkaldt sekundære regler, som det er overladt til EU-Kommissionen at udstede. Den skal normalt have reglerne godkendt af særlige komitéer bestående af repræsentanter for de enkelte medlemslande. Dette såkaldte komitologisystem udgør EU s reelle beslutningssystem for regler, der skal håndhæve det indre marked. Det er ukendt for offentligheden, men reelt er det forudsætningen for det indre marked. Set med demokratiske briller er systemet betændt. Der er tale om en form for politisk underverden. Europa-Parlamentet har længe haft øje på komitologisystemet. Men det er ikke nemt at få adgang. Systemet tjener medlemsstaterne umiddelbare behov for en smidig regulering af det indre marked. Derfor er Europa-Parlamentet en forstyrrende faktor, der kynisk holdes ude. Gradvis er det lykkedes parlamentet at blive inddraget. Men der er meget lang vej igen. Også fordi parlamentet skal lære at håndtere de teknisk vanskelige sager med korte tidsfrister. Kan problemet løses? Man kan også spørge, hvordan dette betydelige demokratiproblem bedst løses. Er løsningen at give Europa-Parlamentet øget adgang? Det er parlamentets eget svar. Men givet de meget tekniske forhold, som systemet skal håndtere, er spørgsmålet, om demokratisk legitimitet ikke er bedre sikret på anden måde. Berørte interesseorganisationer har ofte både den fornødne indsigt og kapacitet til at vurdere reglerne. Og vil en dansk forbruger måske være mere tryg ved, at regler om f.eks. fødevaresikkerhed blev udformet med inddragelse af danske forbrugerorganisationer end travle europa-parlamentarikere med mange dagsordener? Måske skulle Europa-Parlamentet og de europæiske interesseorganisationer samle kræfterne og lave en fælles indsats for at sikre den folkelige forankring af det indre markeds bærende regler? Det er nok at tage fat på de næste 50 år. 17

18 EU lever i sin egen indre verden Af Rune Lund, medlem af Folketinget (Enhedslisten) Kære EU. Jeg er lidt overrasket over, at jeg er blevet inviteret til at holde denne fødselsdagstale. Det plejer at være ens venner, man inviterer, når man skal fejre sig selv. Man plejer ikke at invitere deciderede modstandere af ens eksistens ved sådanne lejligheder. Ikke desto mindre er jeg glad for i anledningen af din 50- års fødselsdag at kunne sige nogle ord. Din 50-års fødselsdag, EU, vil være et godt udgangspunkt for at tage dit liv op til revision. Har du ikke overvejet, at der nok er noget galt, når du år efter år møder stor folkelig modstand. Vækker det ikke bekymring, at mennesker ikke vil finde sig i, at du tromler og kører hen over hovedet på folk? Og hvordan har du det med, at det endelige resultat af dit tromleri tit ender i en noget, som folk er inderligt imod. Jeg kan for eksempel i flæng nævne dyretransporter, atomenergi, ftalater i legetøj og kræftfremkaldende kemikaliedampe fra computere. Det selvfede EU Du lever i den egen verden. Fjernt fra andre mennesker. Du er endda så selvfed, at du oftest kalder dig Europa, selvom du udmærket ved, at der er 48 lande i Europa, og kun 27 lande i EU. Du bor på bjerget, hvor du i din egen selvtilstrækkelighed og arrogance kan sidde og mene, hvad DU mener, er bedst for folk. Jeg ville foreslå, at du i højere grad inddrog folk. Lod folk bestemme fra neden i de stater, folk kommer fra, i stedet for at al magt centreres omkring dig, hvorved den politiske fjernes fra almindelige mennesker, græsrodsbevægelser, fagbevægelsen og andre folkelige kræfter. Faren er ganske enkelt, at du ender med at undergrave selve opbakningen til internationalt samarbejde ved at insistere på, at der kun er én måde at gøre tingene på DIN måde. Ud over dit store demokratiske underskud er der specielt ét område, hvor du virkelig burde tage dit liv op til revision. Jeg tænker her på dit indre marked. Der er intet galt med international handel. Tværtimod. Det er helt nødvendigt på en lang række områder. Det siger sig selv. Problemet er bare, at du ikke vil diskutere, hvordan vi kan indrette et handelssystem, der ikke foregår på pengenes og de store selskabers præmisser. Lad mig give nogle konkrete eksempler. 18

19 Berigede fødevarer er mit første eksempel. I maj 2004 tvang du, EU, Danmark til at acceptere berigede fødevarer. Selv om et enigt Folketing ikke vil tillade berigede fødevarer med kunstigt tilsatte vitaminer. Tilsætning af vitaminer til fødevarer Mange eksperter er bekymrede over, at man tilsætter enkeltstoffer til fødevarer. For mange E-vitaminer kan for eksempel ligeledes øge risikoen for hjerneblødninger. Ligeledes har det vist sig, at A-vitamin kan give alvorlige fosterskader og nedsat knogletæthed - og dermed øget risiko for knoglebrud - hvis det indtages i doser, der er ca. to-tre gange den anbefalede daglige mængde. Risikoen for overdosering vil yderligere forstærkes, idet man ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan folk sammensætter deres kost i de forskellige lande, og man derfor ikke kan være sikker på, at det samlede vitamin- og mineralindtag holder sig under de mængder, hvor det kan blive sundhedsskadeligt. Ligesom det heller ikke er afklaret, om der kan være bivirkninger forbundet med at indtage høje doser gennem længere tid. Danmark og andre lande må dog ikke indføre forbud mod berigede fødevarer for berigede fødevarer er tilladt hos dig, EU. Og så må man ikke indføre skrappere regler i for eksempel Danmark, der forbyder berigede fødevarer heller ikke selv om et enigt Folketing synes et forbud er det rigtige. Og årsagen: I dit indre marked, EU, er bevægelighed for varer på tværs af grænser vigtigere end menneskers sundhed. Et forbud mod berigede fødevarer i Danmark eller andre EU-lande er derfor i din verden en barriere for den fri konkurrence og dermed en teknisk handelshindring. Fuldstændig absurd. Ftalater i legetøj Ftalater er et andet eksempel. Ftalater er blødgørere, der kommes i produkter, der indeholder plastik. Eksempler på disse produkter er bideringe, narresutter, smykker, maling, dukker og svømme- og badeudstyr. Ftalater er kræftfremkaldende og har også vist sig at nedsætte forplantningsevnen. Man skal især begrænse små børns kontakt med legetøj og småbørnsartikler af plast, der indeholder ftalater. Det er dog ikke kun for børn, at ftalater er et problem. Ftalater bør derfor helt undgås, hvilket er svært i dag, fordi disse blødgørere er tilladt i så mange produkter, som vi bruger i hverdagen. Alle mennesker, som går ud for at købe et produkt, bør kunne være fuldstændig sikre på, at når de køber et produkt, så er det ikke sundhedsskadeligt. Det kan man ikke være sikker på i dag. Reglerne i dit indre marked, EU, forhindrer Danmark og andre EU-lande at lave skrappere regler end dem, der eksisterer hos dig, EU. Igen er årsagen dit hellige indre marked, hvor de enkelte lande ikke må indføre skrappere regler end dem, der gælder i det indre marked. For hvis et EU-land gør dette, så sender du straks EU-Kommissionen efter det med påstanden om, at der er en barriere for den fri konkurrence, fordi alle de firmaer, der producerer hormonforstyrrende og kræftfremkaldende produkter i plastik nu ikke længere kan få lov til at sælge disse produkter i disse EU-lande med forbud. På grund af dig, EU, må vi derfor finde os i, at maling, legetøj, smykker, svømmefødder og mange andre plastikprodukter er fyldt med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende ftalater. 19

20 Dyretransporter Dyretransporter er mit tredje og sidste eksempel. Dine regler, EU, om dyretransporter lægger en lang række begrænsninger på Danmark og andre EU-lande i forhold til at kunne indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Danmark må f.eks. ikke nægte at følge de uhyrlige regler i EU, der tillader timelange transporter af dyr på de vejene i EU. Du tillader i dag, at heste, grise, køer og får og andre slagtedyr kan transporteres rundt på vejene i EU i op til 24 timer. Hvis der ikke er en lang række krav til køretøjets indretning, der er opfyldt, må dyrene maksimalt transporteres i op til otte timer. Det enkelte EU-land, herunder Danmark, har mulighed for ved transporter inden for landets grænser at lave nationale regler, der kun tillader en maksimal transporttid på otte timer. Men dette gælder ikke for dyretransporter, der passerer en landegrænse. Danmark må derfor ikke stille krav om, at dyretransporter ud af landet eller til landet skal leve op til skrappere transporttidskrav, end dem, der gælder hos dig, EU. Dette er et eksempel på, at reglerne i dit indre marked om varernes frie bevægelighed kommer før hensynet til dyrevelfærd. Og en hest, en ko, et får og en gris er jo i dit hoved, EU, en vare på linje med andre varer som pasta, flåede tomater, piskeris og fjernsyn. Derfor er det i dag ikke muligt for de enkelte medlemslande i EU at gå foran og indføre skrappere regler for transporttider for dyr end dem, der gælder i EU. Du tillader dermed den rene dyretortur. Tænk, at du kan være dig selv bekendt. Hvad burde du så gøre nu, EU, her ved din 50-års fødselsdag. Jeg har et forslag, der ligger i fin forlængelse af det, jeg lige har sagt. Du burde fastsætte høje minimumsstandarter på fødevare-, miljø og dyrevelfærdsområdet samt alle andre områder. Gennem høje minimumsregler ville stater, når de ønsker en bedre beskyttelse, have mulighed for at fastsætte højere standarder. EU-landene skal ikke længere acceptere, at du, EU, er en bremse for at indføre de bedste regler. Derfor bør det danske Folketing og alle andre parlamenter i EU arbejde ud fra princippet retten til at gå foran, det vil sige retten til at indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Hvis du ændrede dit liv i denne retning, så vil den grundlæggende krise i dit liv langt fra være overstået. Men du vil trods alt have taget et stort og modigt skridt i den rigtige retning. Lad os rejse os og skåle for det internationale samarbejde. Og skåle for, at vi forhåbentlig ikke kan fejre din 100 års fødselsdag - med mindre du er blevet en hel anden slags internationalt samarbejde i Europa til den tid. Tak for ordet. 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere