Kap2: Internationale prissammenligninger
|
|
- Katrine Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic indicators". En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. Eurostats prisindeks indeholder 28 grupper af varer og tjenesteydelser og 6 grupper af investeringsgoder. Der er anvendt oplysninger for perioden 1990 til Prisindeksene for 1999 er de nyeste offentliggjorte tal. De priser, som er præsenteret i redegørelsen, er 2 års glidende gennemsnit. De indsamlede priser for mælk, smør og yoghurt er fra 2000 og stammer fra et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Sverige, Tyskland, Holland, UK og Danmark, mens prisen på post er fra 2002 og stammer fra landenes respektive postvæsner. De er beregnet på baggrund af taksterne for A-post. Prisen på autoreservedele er fra 2000, og de stammer fra Cométe Européen des Assurances 2000, mens prisen på elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie stammer fra publikationen "Energy, prices and taxes quarterly statistics 2001" udgivet af OECD. Der er brugt afgiftsoplysninger fra OECDs Revenue Statistics og Consumption Tax Trends samt oplysninger om afgifter på emballage fra Skatteministeret. Momsoplysninger fra Europa kommissionens "Vat Rates applied in the member states of the european community". HICP (harmonized indices of consumer prices) stammer fra Danmark Statistik, Statistikbanken og bruges til at fremskrive priser. Den indeholder oplysninger frem til december Aggregeringsniveau PPP-prisindekset er på 54 varegrupper (samme som sidste år). Aggregeringsniveauet er således højt, hvilket betyder, at der indgår mange forskellige slags varer i de enkelte grupper. I priserne er moms og afgifter regnet med. Det betyder, at lande med høje afgiftsniveauer får højere prisniveauer. Derfor er et nettoprisindeks blevet beregnet, så priserne kan sammenlignes mellem lande, der har forskellige moms og afgiftssatser. Moms- og afgiftstallene er fordelt efter typer af beskatning. Af OECDs Revenue Statistics fremgår skatte- og afgiftsprovenuerne i landenes nationale valutaer. Af Consumption Tax Trends fremgår momssatser samt specielle regler for beskatning af alkohol og tobak samt afgifts- og momssatser ved køb og drift af biler. Samlede emballageafgifter, oplyst fra skatteministeret, er brugt til at korrigere læske- og alkoholiske drikke for emballageafgiften på flasker. Der er ikke korrigeret for grønne afgifter idet disse ikke lægges på specifikke forbrugsvarer men er generelle produktionsomkostninger på linie med fx. lønomkostninger. HICP harmoniseret forbrugerprisindeks er fordelt på 100 varegrupper (både for pppprisindekset og HICP-indeksene er der flere hovedgrupper, så antallet af varegrupper er reelt lavere). Det harmoniserede forbrugerprisindeks viser udviklingen i priserne inklusiv moms og afgifter frem til december 2001 og kan derfor bruges til at beregne fremskrivningsfaktorer. Fremskrivningsfaktorerne bruges til at fremskrive fra 1999 til 2001.
2 Side 2 af 7 Til udpegning af konkurrencesvage brancher er priserne blevet fordelt på 4-cifferet NACE kode niveau. Datausikkerhed Der er en vis usikkerhed forbundet med at korrigere priserne for moms og afgifter. Det skyldes, at de grupper, som forbrugerprisindekset og provenuerne er inddelt i, ikke er opgjort ens. Det kan give usikkerhed om, hvilke provenuer der skal trækkes fra hvilke forbrugerpriser. Problemerne knytter sig især til hovedgrupperne: transportmidler, rejser og kultur, bøger, aviser og magasiner samt underholdning. Priserne er opgjort som forholdet mellem købekraftspariteten og valutakursen. Variationer fra år til år kan derfor også være begrundet i valutakursændringer. Varekurve og vægtgrundlag ændres også over tid. Prissammenligningerne foretages for varer og ydelser, der så vidt mulig er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i videst muligt omfang ens i landene. Der kan for visse varegrupper indgå mærkevarer/kvalitetsvarer, som er mere populære i nogle lande end i andre lande eller særlige hjemmemarkedsprodukter, som der er særlig efterspørgsel efter i det pågældende land. De harmoniserede forbrugerpriser er bruttotal. Det kan skabe en usikkerhed, at nettopriserne er fremskrevet med fremskrivningssatser, der er beregnet på baggrund af bruttopriser. Endvidere kan det skabe usikkerhed, at et forbrugerprisindeks fremskrives med prisændringerne i et andet forbrugerprisindeks, da de to indeks indeholder forskellige varekurve. Endvidere sker der løbende udskiftning af "varekurve" samt ændring af vægtgrundlag i begge forbrugerindeks, hvilket kan skabe stor usikkerhed ved sammenligninger af priser over tid. Metode og beregninger De danske priser er sammenlignet med priserne i EU-landene Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Når priserne i Danmark sammenlignes med priser i andre lande, er det vigtigt at sikre sig, at landene ligner Danmark på andre områder. De udvalgte lande minder om Danmark med hensyn til BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Landene er endvidere alle medlem af EU. Landene står samlet for 60\% af Danmarks samlede eksport og 65\% af Danmarks samlede import. Der har været en del diskussion om, hvorvidt UK er egnet som sammenligningsland. Arbejdsmarkedsforholdene i UK adskiller sig en del fra de andre lande, men nettoprisniveauerne i 1999 ændrer sig ikke, hvis UKs priser ikke medregnes. På grund af stigning i pundkursen er det engelske prisniveau steget til over det danske niveau. UK har således ikke afgørende betydning for sammenligningen, men er en af Danmarks vigtigste handelspartnere og er derfor med i sammenligningerne. Nettopriserne er beregnet ud fra Eurostats bruttoprisindeks fra Hver enkelt prisindeks inkl. moms og afgifter svarer til en varegruppe. Beregningen af prisindeks ekskl. skatter og afgifter foretages ud fra ovennævnte opgørelser over provenuet for skatter og punktafgifter for hver varegruppe samt omsætningen i hver varegruppe, opgjort i markedspriser (dvs. inkl. afgifter). Provenuet sættes i forhold til omsætningen i den pågældende varegruppe, og det samlede afgiftstryk beregnes som en procentsats. Herefter korrigeres prisindekset inkl. moms og afgifter med denne procentsats og en nettopris ekskl. moms og afgifter beregnes. For at gøre det muligt at sammenligne
3 Side 3 af 7 nettopriserne mellem landene indekseres tallene i forhold til landegennemsnittet i hver varegruppe 1. Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet priser for en række varegrupper. Dette gælder mælk, smør, yoghurt, autoreservedele, postforsendelse af breve, elektricitet, autodiesel og fyringsgasolie. Indeks er beregnet ved at omregene landenes egen priser til euro, korrigere priserne for moms og indeksere dem. Det samlede prisindeks korrigeres med de priser Konkurrencestyrelsen har selv indsamlet ved at beregne forbrugsandelen af det samlede index for hver varegruppe. Herefter skiftes Eurostats tal ud med de separat beregnede varegruppers vha. forbrugsandelene som vægte. Nettopriserne i 2000 og 2001 er fremskrevet fra et gennemsnit af 1998 og 1999 ved hjælp af HICP forbrugerprisindeks, som viser udviklingen i bruttopriser i 15 EU-lande over tid på ca. 100 varegrupper. Fremskrivningsfaktoren er endvidere korrigeret for valutakursændringer i de 9 lande. (Pris år t *kurs år t )-(Pris år t-1 *kurs år t-1 ) = fremskrivningsfaktor (Pris år t-1 *kurs år t-1 ) Priserne er harmoniserede indeks for hvert år. Kurserne er gennemsnitlige årskurser fra Danmarks Nationalbanks statistik. I HICP-tallene er der ikke taget højde for ændringer i skatter og afgifter. Skatter og afgifter ændrer sig dog ikke væsentligt fra år til år. Hvis der i et af de 9 lande er ændret væsentligt i skatter og afgifter, kan priserne have udviklet sig anderledes end fremskrivninger forudsiger. Derudover indgår forskellige varekurve i HICP-tallene og PPP-tallene, og disse varekurve samt vægtgrundlaget ændres over tid, hvilket kan have mindre betydninger for udviklingen i priserne. På grund af usikkerheden i de skatte- og afgiftskorrigerede tal og fremskrivningerne, er der brugt 2-års glidende gennemsnit. De danske nettopriser er faldet siden 1994 og vurderes i dag at udgøre ca. 4 pct., jf. tabel 1. Tabel 1: Nettopriser (2 års glidende gennemsnit) Belgien Danmark Tyskland Frankrig
4 Side 4 af 7 Italien Holland Finland Sverige UK EU Kilde: Eurostat, OECD samt Told og Skat. En dekomponering af det generelle prisniveau viser, at der er en række produkter, hvor de danske priser ligger betydeligt over EU9-gennemsnittet. Dette gælder fx for læskedrikke, autoreservedele, fyringsolie, bøger, aviser og magasiner, men der også varegrupper, hvor de danske priser ligger under EU9. Dette gælder fx for personbiler, mælk, ost og yoghurt samt elektricitet og kommunikation, jf. tabel 2. Tabel 2: Nettoprisniveauet i Danmark fordelt på varegrupper i forhold til gennemsnittet i EU9 (gennemsnit 1999/1998) Varegruppe Prisniveau i Danmark i udvalgte varegrupper i forhold til EU9 Autoreservedele* 128 Læskedrikke 124 Bøger, aviser, magasiner 123 Andre husholdningsgoder 119 Fyringsolie* 116 Alkoholiske drikke 115 Autodiesel* 114
5 Side 5 af 7 Boligudgifter 112 Brød, mel og gryn mv. 111 Kollektiv transport 110 Personlig pleje mv. 110 Frugt, grønt og kartofler 109 Skotøj 108 Fritidsudstyr mv. 107 Olie og fedt 107 Hvidevarer, elapparater 106 Kød 106 Restaurant, hotel, mv. 106 Medicin og sundhed 104 Benzin* 103 Postforsendelse af breve* 102 Tobaksvarer 102 Undervisning, børneinstitutioner 100 Mælk, smør, youghurt 1 98 Andre fødevarer 98 Fisk 93
6 Side 6 af 7 Møbler og gulvbelægning 92 Tekstil 89 Elektricitet 2 87 Rejser, kultur og service 87 Kommunikation 83 Anskaffelse af transportmidler 73 Noter: 1. Danmark sammenlignet med Sverige, Norge, Tyskland, Holland og UK. 2. Danmark sammenlignet med UK, Holland, Italien og Finland. Begge er gennemsnit Note: * gennemsnit Kilde: Eurostat, OECD, F&P, hjemmesider fra landenes postvæsner og egne beregninger. Lige som i tidligere år ligger prisen på autoreservedele langt over EU9, mens prisen på nye biler ligger langt under, jf. tabel 2. Det skyldes dels de høje danske afgifter på nye biler, dels EU s gruppefritagelse, som gør det muligt for producenterne at opdele markedet. De høje danske afgifter har medført, at forhandlerne i Danmark sælger bilerne til lave nettopriser, men til gengæld tager mere for reservedelene. Der er i øjeblikket planer om at revidere gruppefritagelsen, så der kan komme mere konkurrence. Det vil sandsynligvis betyde, at prisforskellene mellem landene bliver udjævnet 2. Læskedrikke er fortsat klart dyrere i Danmark end i EU9, om end prisen er lavere i forhold til tidligere opgørelser. Læskedrikke er den varegruppe, hvor der er størst variation mellem landene. Især Holland, Belgien og Frankrig er med til at trække EU9 gennemsnittet ned. Konkurrencen på læskedrikke er begrænset pga. det danske returflaskesystem, der begrænser adgangen for udenlandske konkurrenter. Konkurrencen vil forhåbentligt blive skarpere, nu hvor dåseforbudet er blevet ophævet. Bøger, aviser og magasiner er også fortsat dyrere i Danmark end i de øvrige EU9-lande. Det danske bogmarked blev delvist liberaliseret pr. 1. januar 2001, men det har naturligvis ikke betydning for priserne i 1998 og Markederne for aviser og magasiner er fortsat kendetegnet ved fastprissystemer i form af bindende videresalgspriser. Desuden er konkurrencen fra udlandet svag pga. sproglige og kulturelle barrierer. Det kan endelig spille en rolle, at Danmark er et lille sprogområde. Også fyringsolie, som er en del af boligudgifterne, er i lighed med tidligere år dyrere i Danmark end i EU9. De høje priser hænger sammen med, at olien leveres i mindre mængder i Danmark, og at der er flere serviceydelser (fx levering hele døgnet) forbundet med leverancerne i Danmark end i de andre lande. Dette kan dog også ses som en konsekvens af, at selskaberne har valgt i højere grad at konkurrere på sådanne forhold end på prisen.
7 Side 7 af 7 De høje danske priser på autodiesel og benzin skyldes den danske tankstationstruktur, hvor der er en del mindre tankstationer, men kun få olieselskaber på markedet. Dette hænger også sammen med konkurrenceforholdene. Nogle varer i den danske dagligvarehandel er dyrere end i de øvrige EU9-lande, jf. tabel 2. Det drejer sig især om brød, mel og gryn og frugt, grønt og kartofler samt kød. Derimod er fisk og mælk, smør og yoghurt samt andre fødevarer billigere end i de øvrige EU9-lande. De høje priser på frugt og grønt skyldes formentlig de klimatiske forhold i Danmark. Forbrugerne efterspørger frugt og grønt året rundt - også når det ikke er sæson i Danmark. Detailhandlen er derfor nødt til at importere varerne, hvilket er med til at gøre frugt og grønt dyrere end i resten af Europa. De danske priser på byggeri ligger væsentligt over niveauet for EU9, jf. tabel 3 samt kapitel 3 i Konkurrenceredegørelse Tabel 3: Dansk prisniveau for investeringsgoder i forhold til EU9, gennemsnit Varegruppe Prisniveau i Danmark i forhold til EU 9 (EU9=100) Boligbyggeri 127 Erhvervsbygggeri 114 Anlægsarbejde 109 Transportudstyr 97 Ikke elektriske maskiner 114 Elektriske maskiner 126 Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger 1 Pga. indekseringen er det ikke muligt at aflæse afgiftstrykket som forskellen mellem prisindekset incl. moms og afgifter og prisindekset ekskl. moms og afgifter. 2 Priserne på autoreparation blev analyseret nærmere i kapitel 4 i Konkurrenceredegørelse 2001.
Dokumentation for internationale prissammenligninger
1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power
Læs mereInternationale prissammenligninger
Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs mereHUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE
29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePriser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs mereOpfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs mereHvor længe vil reallønnen lide?
08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereTilbudskultur i dagligvarehandlen. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01
Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2012 Tilbudskultur i dagligvarehandlen Konkurrence - og Forbrugeranalyse 01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereINDKOMST, FORBRUG OG PRISER
STATISTISKE EFTERRETNINGER INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2010:3 23. december 2010 Europæisk købekraftsundersøgelse 2009 Resumé: Det danske prisniveaujusterede BNP pr. indbygger er i 2009 21 pct. højere end
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereLøn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008
08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereUdviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010
Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereAKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007
AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende
Læs mereDet grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet
Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mere4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester
25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs merePPP - Købekraftparitet
PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx
Læs mereNA TIONALREGNSKAB 1994:2
NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereAfgifter på danske dagligvarer
Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereSammenligning af priser mellem lande
Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en
Læs mereAfgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs merePrognoser for løn- og prisudviklingen
07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk
Læs mereKonkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence:
Notat Lønkorrektion af priser Til: Handel Fra: AHS 1. Indledning Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (KFST) finder i deres Konkurrence- og forbrugeranalyse af dagligvaremarkedet fra juni 2011, at de danske
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereGlobaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import
Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for
Læs mereDe samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.
i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne
Læs mereHvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?
1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor
Læs mereLønomkostninger internationalt
12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik
Læs mereEuropaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt
Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs meretlf
Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereNA TIONALREGNSKAB 1994: 1
NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark
Læs mereÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
Læs mereKonkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi 2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Konkurrence på det danske hjemmemarked gavner både forbrugerne og virksomhederne. Konkurrence fører til øget produktivitet og innovation
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereDen 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mere