Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Indeholder bevilling nr. 661 Døgn- og sundhedspleje

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Indeholder bevilling nr. 661 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Familie-Socialcenter@htk.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Status for Målsætninger og konkrete initiativer for Budget bevillinger m/bemærkninger Bilag 1: Budget bemærkninger til de enkelte poster Bilag 2: Aktivitetsforudsætninger og nøgletal Bilag 3: Demografisk efterspørgsel

3 1 Status for 2004 Lovgrundlag og organisering Bevilling 661 indeholder anbringelser og forebyggende foranstaltninger for vanskeligt stillede børn og unge, kommunal sundhedspleje og kommunal tandpleje. I lov om social service er alt vedrørende børn og unge samlet. Reglerne herom reguleres i Lov om Social service. Der er tillige udarbejdet en Børn- og Ungepolitik i Høje-Taastrup Kommune. Kommunens familiecentre rummer forebyggende, støttende og behandlende tiltag i forhold til børn, unge og deres familier. Familiecentrene varetager endvidere mange aktiviteter, som retter sig mod de svageste børn og unge. Det er derfor nødvendigt at inddrage følgende forhold i vurderingen: Samfundets generelle udvikling (ændrede livsmønstre, ændrede normer) Ændringer i borgernes sammensætning, erhvervsforhold, sociale baggrund, indtægtsgrundlag m.v. Oprettelsen af Familie- og Socialcentret pr. 1. januar 2004 og organiseringen efter Bestiller - Udfører - Modtager modellen (BUM), med øget fokus på økonomi, kvalitetssikring og effektmåling i de enkelte tilbud kommunen udøver og betaler for, har bl.a. medført at størsteparten af de ydelser, der bevilliges på området tildeles via et visitationsudvalg. På denne måde sikres en højere grad af ensartethed i tildelingen af ydelser såvel som det sikres, at ydelserne tildeles ud fra et samlet økonomisk overblik, hvormed det er lettere at styre økonomien på området. Status Området for håndtering af vanskeligt stillede børn og unge har været et område hvortil udgifter lokalt og på landsplan er steget eksplosivt igennem de senere år. Byrådet besluttede gældende fra budget 2003 at bryde med denne udvikling. Der er derfor gennemført en række initiativer som betyder udvikling af nye arbejdsmetoder og fastsættelse af nye rammer for kommunens indsats på området med henblik på udvikling af nye servicemål. Status for området er derfor nu, at mange af tiltagene er gennemført, hvilket har betydet, at der er lagt et mere ensartet tilbudsniveau til borgerne, der samtidig økonomisk er mere styrbart. Eksempelvis er en større del af udgifterne bundet op på egne kommunale foranstaltninger således at behov og tilbud bedre kan tilrettelægges. Øvrige gennemførte initiativer Familiehus I foråret 2004 åbnede kommunens nye Familiehus beliggende på Køgevej 184. Familiehuset varetager størstedelen af områdets ambulante psykologbehandlinger og -udredninger af familier samt deres børn på dagbasis. Med familiehuset har kommunen fået mulighed for i højere grad at styre og tilrettelægge kvaliteten samt omfanget af de psykologiske tilbud. Misbrugsundersøgelse Familie- og Socialcentret har gennemført en misbrugsundersøgelse i samtlige 5. til 10. klasser på kommunens skoler. Undersøgelsen er foretaget i et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. sundhedsplejen, socialrådgiverne på børneområdet, SSP-konsulenten og kommunens opsøgende medarbejdere. Undersøgelsens resultater bruges til at kvalificere og tilpasse kommunens forebyggende undervisning og behandling. Bredebjerggård Kommunens dagbehandlingstilbud Bredebjerggård, der blev etableret for børn, som på grund af deres adfærd ikke kan rummes i den almindelige folkeskole, er kommet godt i gang. Elevtallet på Bredebjerggård er i forhold til udgangspunktet på 20 elever reduceret til 15. Reduktionen skyldes at hovedparten af de børn, der p.t. er indskrevet på Bredebjerggård, har en problemstilling, der er relativ tung, hvorfor de samlet set kræver mere plads end tiltænkt. Udgiftsniveauet og normeringen på Bredebjerggård er reduceret i forhold til antallet af elever således at Bredebjerggård lever op til Byrådets beslutning omkring økonomien på Bredebjerggård. 212

4 Sundhedsplejen Af særlige tiltag i 2004 har Den kommunale Sundhedspleje uddannet to rygestopinstruktører, der skal tilbyde rygestop kurser i folkeskolen. Beslutningen om at uddanne de to rygestopinstruktører kom efter at sundhedsplejen havde gennemført en rygeundersøgelse på samtlige skoler i kommunen, der viste et stort ønske blandt eleverne om at få hjælp til at stoppe med at ryge. Tandpleje En ny tandplejelov pr. 1. januar 2004 har lovfæstet det frie valg i børne- og ungdomstandplejen: mellem offentlig og privat klinik mellem offentlige klinikker i egen og andre kommuner Samtidig er Høje-Taastrup Kommunes forsøg med fuld, vederlagsfri valgfrihed bortfaldet. Der arbejdes fortsat i alle kommuner med tilpasning af administration til de nye love og regler. I øjeblikket tilbagestår overgang til omkostningsbaseret regnskab (i lighed med hjemmeplejen som er et andet fritvalgsområde). Omkostningsberegningerne skal bruges dels i forbindelse med mellemkommunale betalinger for børn som har valgt tandpleje i anden kommune end hjemkommunen, dels ved sammenligninger af omkostningsniveauet i private og kommunale klinikker på landsplan. Tandplejen er i øjeblikket præget af personalemangel som følge af barsler, langtidssygdom og, for tandlægernes vedkommende, rekrutteringsproblemer. Det har i den forbindelse været nødvendigt midlertidigt at sætte 2 af kommunens skoletandklinikker på vågeblus. 213

5 2 Målsætninger og konkrete initiativer for Familie- og Socialcentret forventer i fremtiden i endnu højere udstrækning at sætte fokus på økonomi, kvalitetssikring og effektmålinger i de enkelte tilbud kommunen udøver og betaler for. For at fastholde udgiftsniveauet på området vil Familie- og Socialcentret i større omfang benytte arbejdsmetoder, der understøtter familierne til i højere grad selv at varetage egne problemer. Metoderne anvendes imidlertid ikke kun ud fra en økonomisk betragtning, men i lige så høj grad fordi Familie- og Socialcentret er af den opfattelse, at metoder som eksempelvis Familierådslagning, der understøtter familierne i selv at håndtere familiens problemer, ofte resulterer i en langt bedre løsning på problemet samt en større livskvalitet. Konkrete initiativer Døgnanbringelsessted Der arbejdes på at etablere et lokalt døgnanbringelsessted i samarbejde med en privat organisation med plads til børn i aldersgruppen 0 12 år. Etableringen af døgnanbringelsesstedet tager udgangspunkt i at sikre, at selv de vanskeligste børne- og familieproblematikker i videst muligt omfang løses i lokalmiljøet, hvormed barnets tilknytning til daginstitution, skole, SFO, fritidsaktiviteter og venner opretholdes således, at barnet kan fortsætte så uberørt som muligt. Kommunen arbejder i øjeblikket på at finde en egnet placering til institutionen. Nyt projekt mod hashmisbrug I budgettet for 2005 er der afsat kr. til et projekt mod misbrug af hash for unge under 24 år. Projektet gennemføres i samarbejde med Københavns Amt og er et forsøg på at gøre en indsats i nærmiljøet. Projektet kommer bl.a. til at omfatte opsøgende arbejde, information og motivation til at få de unge til at stoppe deres misbrug. Sundhedspleje Udover de almindelige målsætninger har sundhedsplejen modtaget midler til at arbejde med et projekt om tykke børn. Sundhedsplejen er i 2004 gået i gang med at foretage sundhedsfremmende besøg i familier med børn på 3½ år. Formålet er at rådgive og vejlede forældrene i, hvordan barnet får en så sund og alsidig kost som muligt og, hvordan problemer med overvægt undgås, herunder information om sunde motionsvaner. Alle børnene vejes og undersøges, og det er meningen, at sundhedsplejen vil gemme barnets stamdata til barnet bliver undersøgt ved skolestart for på det tidspunkt at lave en sammenlignende undersøgelse. Projektet er det første af sin art i Danmark, da der ikke hidtil er foretaget så store undersøgelser af fedmeproblemer blandt mindre børn. I 2005 udkommer rapporten og herefter bliver der arbejdet med opfølgning på projektet og andre overvægtsindsatser. I sundhedsplejen arbejdes med at indføre et elektronisk journalsystem. Formålet med det elektroniske journalsystem er, at kunne opsamle statistiske oplysninger om fødsler mm. på en mere effektiv og tidssvarende måde, end den nuværende som administrativt er både tung og besværlig. Tandpleje Der arbejdes med en tilpasning af klinikorganiseringen for at imødegå rekrutteringsproblemer, sikre kvaliteten og opnå mest mulig tandsundhed med de tilstedeværende ressourcer. Sideløbende hermed arbejdes der med en sundhedsplan med fokus på forebyggelse, tidlig sygdomsstandsende indsats, videnskabeligt dokumenterede behandlingstilbud og teamtandpleje/uddelegering. I samarbejde med sundhedsplejen gennemføres et projekt med fokus på hjemmetandpleje for de helt små børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Efter påbud fra Arbejdstilsynet skal der etableres ventilationsanlæg på de klinikker der mangler. Der er i Budget 2005 afsat 2.1 mio. kr. til ombygning og modernisering af tandreguleringsklinikken. 214

6 Der skal gennemføres et udviklingsprojekt med henblik på Tandplejens overgang til såvel elektronisk journal- og aftalesystem som digital røntgen. Ydelseskatalog Familie- og Socialområdet er i gang med at udarbejde et ydelseskatalog på børneområdet. Ydelseskataloget skal medvirke til at sikre en højere grad af styring af områdets tilbud, ligesom det skal sikre en helhedsorienteret tilgang til familierne. Endvidere kommer det til at virke som en arbejdsgangs beskrivelse for rådgiverne på børneområdet. Kataloget forventes at kunne danne grundlag for udvikling af effektmålingsredskaber, udarbejdelse af serviceinformationer til borgerne og en målretning af indsatsen. Blåkildeområdet Familie- og Socialområdet har særlig fokus på Blåkildeområdet, da det igennem en periode har været præget af voksende uro fra børn og unge i området. Der er skabt ro i området, ligesom der er skabt et tværfagligt samarbejde mellem Familie- og Socialområdet samt skoler og klubber i området om at håndtere børnene bedst muligt herunder sikre, at de får mulighed for at deltage i sunde fritidsinteresser. Det nye Danmark Fra l. januar 2002 trådte grundtakstmodellen i kraft, en lovgivning om delt finansiering mellem kommunen og amtet. Grundtakstmodellen gjorde op med den tidligere 50/50 finansiering mellem amt og kommune. Vedtages den forventede nedlæggelse af amterne og lægges en række nye opgaver ud til kommunerne som det er beskrevet i regeringens oplæg Det nye Danmark, vil finansieringen på anbringelses- og forebyggelsesområdet igen blive ændret. Kommunen forventes at overtage alle afgørelser og tilbud på det sociale område, herunder ansvaret for de amtslige institutioner på det sociale område, bortset fra de få mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. På denne måde sikres det at ansvaret for den enkelte borger placeres entydigt et sted. Overdragelsen forventes allerede fra 2007, og derfor vil de næste år bære præg af, at ændringerne skal forbedres. Mere konkret hvordan de økonomiske konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune bliver, er endnu uvist og afhænger blandt andet af hvordan den endelige model, som endnu ikke er vedtaget i Folketinget, kommer til at tage sig ud. For nuværende synes det oplagt at kommunen i fremtiden skal betale en højere andel af udgifterne på det enkelte barn end tidligere, men hvordan dette bliver kompenseret er endnu uklart. Forlig om en forstærket indsats for udsatte børn og familier (anbringelsesreform) Den 16. april 2004 fremlagde Socialministeriet et forlig om principperne for en ny anbringelsesreform. Baggrunden for forliget er en holdning om, at den kommunale indsats overfor de mest udsatte børn og unge ikke er god nok. Forligets pejlemærke er barnets bedste. Anbragte børn skal have bedre betingelser for en ordentlig opvækst, på trods af de dårlige vilkår, de har mødt. Målet er at give anbragte børn samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. Reformen lægger op til en holdningsændring i synet på børn og i indsatsen for at hjælpe udsatte børn. Reformen skal sikre markant større kvalitet i indsatsen, færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Forliget består udover et lovforslag af en række initiativer, der ikke indebærer lovgivning. Lovforslaget forventes sendt til høring primo maj. Partierne mødes i august med henblik på en drøftelse af eventuelle justeringer i lovforslaget. Hovedpunkterne i den nye anbringelsesreform er: Tidlig indsats Bedre kvalitet og kontinuitet i indsatsen for udsatte børn Bedre sagsbehandling Bedre uddannelse til sagsbehandlerne Styrket inddragelse af udsatte børn og øget brug af deres familie- og netværk Mere fokus på anbragte børns skolegang Børns retssikkerhed styrkes Øget efterværn Ny aflønningsmodel for plejefamilier Økonomi og faglighed Den Sociale Ankestyrelse skal kunne tage sager op af egen drift. Stærkere kontrol af kommunerne, herunder af sagsbehandling og social indsats 215

7 De nye regler forventes at træde i kraft i løbet af I forbindelse med reformen tilføjes midler til kommunerne som kompensation for de udgifter, der pådrages i forbindelse med reformen. De samlede udgifter som kommunen forventes at få i forbindelse med forliget forventes dog at overstige de tilførte midler. 216

8 3. Budget bevillinger m/bemærkninger Samlet budgetforslag for bevilling 61 Funktion R2003 B2004 B2005 B2006 B2007 B Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Kommunal sundhedstjeneste Kommunal tandpleje Øvrige sociale formål Hovedtotal Budgettet omfatter udgifter og indtægter forbundet med hjælpeforanstaltninger til børn, unge og deres familier. Det forebyggende arbejde udføres blandt andet via netværksopbyggende aktiviteter og aktiviteter i grupper, fx på Bredebjerggård, i Familiehuset eller kommunens støttekontaktpersonkorps. Tilbuddene om støtte koordineres igennem de fire familiecentre, hvorved det er muligt at give støtte, der tilgodeser hele familien. Budgettet indeholder desuden udgifter og indtægter forbundet med den kommunale tandpleje, der tilbydes alle børn og unge under 18 år. 217

9 Bilag 1: Budget bemærkninger til de enkelte poster 52820, 52821, og Døgninstitutioner, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger for børn og unge og øvrige sociale formål. Funktion R2003 B2004 B2005 B2006 B2007 B Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Kommunal sundhedstjeneste Kommunal tandpleje Øvrige sociale formål Hovedtotal Budgettet omfatter udgifter til anbringelse af børn og unge i familiepleje, bofællesskaber, lejet værelse (hybel), socialpædagogiske-/skibskollektiver, kost- og efterskoler samt anbringelsesudgifter vedr. flygtninge, hvor der modtages 100% i statsrefusion. Ifølge serviceloven kan forældre, barnet eller den unge deltage i betalingen af et formidlet ophold. Budgettet dækker desuden udgifter til anbringelser, som refunderes fuldstændigt af andre kommuner. Den anbringende kommune er betalingspligtig for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, til det fyldte 18. år. Høje- Taastrup kommune modtager således som handlekommune afregning fra kommuner, som har formidlet anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet Budgettet omfatter løn til familiepsykologer og hjemme-hos-pædagoger, udgifter til forebyggende foranstaltninger, som iflg. servicelovens 40, stk. 2, nr skal forsøges anvendt, før anbringelse uden for eget hjem etableres, samt forebyggende foranstaltninger vedr. flygtninge Budgettet dækker udgifter til ophold på egentlige døgninstitutioner, som drives af eller har overenskomst med amtet Kommunal sundhedstjeneste Gruppering 1 niv. R2003 B2004 B2005 B2006 B2007 B Personale Medicin Inventar Administration Projekt Rygestop 7-9. klasse Sanseintegration Hovedtotal Budgettet omfatter lønudgifter til fagchef, sundhedsplejersker, afspændingspædagoger og kommunallæger. Sundhedsplejerskernes timer fordeles på skolerne og i distrikterne til spæd- og småbørn. Sundhedsplejerskerne servicerer ca skoleelever (incl. de private skoler) og 660 spædbørn, samt et antal småbørn med særlige behov mellem 1,5 og 6 år. Ressourcerne fordeles med 1,5 time pr. skolebarn / år, resten lægges i spæd- og småbørnsarbejdet. Timer til konsulentopgaver for embedslægen og tværfagligt samarbejde mm. Tages fra begge områder. Kommunallægens ressourcer fordeles med 30 min. Pr. elev i 1. og 8. klasse samt min. pr. elev med særlige behov. Den kommunale sundhedstjenestes servicetilbud omfatter: Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsdelen Telefonrådgivning Mødregrupper Åbne huse Konsulentordning til daginstitutioner og skoler 218

10 Helbreds- og funktionsundersøgelser af skoleelever 61 Sanseintegration dækker udgifterne til afspændingspædagogik der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske og fysiske funktionsvanskeligheder. Sanseintegration er fra 2003 flyttet til sundhedsplejen. Afspændingspædagogerne giver individuel- og gruppebehandling til skoleelever med specielle behov Kommunal tandpleje Gruppering 1 niv. R2003 B2004 B2005 B2006 B2007 B Tandpleje for 0-18 årige hos privatetandlæger Tandpleje hos private tandlæger i øvrigt Institutionspersonale Fast ejendom Rengøring og beklædning Administration Forebyggelse og behandling Hovedtotal Kommunal tandpleje skal yde forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år. Opgaver kan inddeles i 3 hovedfunktioner: Undersøgelser, screeninger, kontroller, konsultationer Sundhedsbevarende ydelser (forebyggelse og sundhedsfremme) Behandlinger. Tandplejen fungerer også som konsulent på voksenområdet når borgere ansøger kommunen om hel eller delvis betaling af tandplejeydelser hos private tandlæger. Tandplejens budget dækker udgifter til tandpleje for de 0-18-årige. Dvs. honorering af private tandlæger, løn til de kommunalt ansatte tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, tandtekniker og kontorpersonale samt administration, efteruddannelse, klinikbeklædning, instrumentarium og inventar og endelig materialer til forebyggelse og behandling. 219

11 Bilag 2: Aktivitetsforudsætninger og nøgletal Udgifter til døgnpleje, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner Udgifterne i forbindelse med anbringelse af børn og unge har gennem de senere år haft en lidt svingende udvikling. Tendensen går i retning af, at børnenes problematik er vanskeligere nu end tidligere, således at en øget socialpædagogisk indsats er påkrævet. For at sikre en effekt i behandlingen er det nødvendigt at have færre børn pr. medarbejder end tidligere, og dette afspejler sig i udgifterne således at priserne pr. ydelse stiger markant. En stor del af budgettet, nemlig lønudgifter til pleje- og aflastningsfamilier, bliver ikke fastprisreguleret. Udviklingen i budget 2003 skyldes en politisk ønsket budgetreduktion. H. Tåstrup kommune LØBENDE PRISER - ABSOLUT FASTE PRISER - INDEX UDVIKLING I UDGIFTERNE R2002 R2003 B2004 R2002 R2003 B Plejefamilier og opholdssteder kr årig Forebyggende foranstaltninger kr årig Døgninstitutioner for børn og unge, kr årig I alt kr årig I alt, hele landet Kilde: ECO-nøgletal, og 2003 er regnskabstal er budgettal. Antallet af anbragte børn og unge Udviklingen i antallet af anbragte børn og unge som Høje-Taastrup Kommune er betalingskommune for, viser at der i løbet af 2004 har været en lille tendens til at der anbringes flere, overvejende på amtets døgninstitutioner. Fortsætter denne udvikling vil det betyde et udgiftspres på området i 2005 og frem. Selvom tendensen ikke er entydig følges området tæt jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Efterskole Eget værelse Familiepleje Institution Kostskole Opholdssted m.v Sum: Udviklingen i antallet af anbragte børn og unge som Høje-Taastrup Kommune er betalingskommune for, på bev Sammenligning med andre kommuner Regnskab 2003 H. Tåstrup Smnl. Kbhvns. Hele Kommune gruppen Amt Landet 5.20 Plejefamilier og opholdssteder kr årig Forebyggende foranstaltninger kr årig Døgninstitutioner for børn og unge, kr årig I alt kr årig Kilde: ECO-nøgletal, 00820, Sammenligningsgruppen består af: Helsingør, Hvidovre, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Glostrup, Nykøb.-F og Køge. Af ovenstående tabel fremgår det, at Høje-Taastrup Kommunes budget 2004 til anbringelser og forebyggende foranstaltninger stadig ligger over både budgettet for sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. 220

12 Udgiftsniveau sundhedspleje og tandpleje Regnskab 2003 H. Tåstrup Smnl. Kbhvns. Hele Kommune gruppen Amt Landet 5.80 Kommunal sundhedstjeneste kr årig 5.83 Kommunal tandpleje kr årig I alt kr årig Kilde: ECO-nøgletal 8.40 Af ovenstående tabel fremgår det, at Høje Tåstrup kommunes sundhedspleje er ca. 17% dyrere end sammenligningsgruppen og 44% dyrere end hele landet. Det skyldes bl.a., at der er givet ekstra midler til graviditetsundersøgelser, at de administrative medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune er indeholdt i udgifterne, at der i tallene for Høje-Taastrup kommune er medtaget ressourcer til integrationsindsatsen overfor småbørn samt kommunens afspændingspædagoger. Der er i Høje-Taastrup kommune er stort behov for sundhedsfremmende foranstaltninger, der kan medvirke til livsstilsændring, herunder i særlig grad rygning og alkohol. Udgifterne til tandpleje ligger tæt på landsgennemsnittet og en anelse under udgifterne i sammenligningsgruppen. 221

13 Bilag 3: Demografisk efterspørgsel Der forventes et lille fald i antallet af børn mellem 7 og 16 år, som er en aldersgruppe både familiecentrene og Tandplejen arbejder meget med. Samtidig forventes antallet af 0-6 årige at falde mere markant. Prognose over antal børn og unge fordelt i familiecentre i 2003 og 2013 Familiecentrene 0-6 år - begge år inkl år - begge år inkl. Ændring Ændring i procent i procent Team Øst ,0% ,0% Team Vest ,7% ,6% Team Midt ,8% ,2% Taastrupgaard ,4% ,1% Hovedtotal ,9% ,1% Ifølge befolkningsprognosen vil kommunens samlede indbyggertal ændre sig ganske lidt fra 2003 til 2013, men antallet af børn og unge vil komme til at udgøre en lidt mindre del af den samlede befolkning. Særligt i området omkring Taastrupgaard forventes et fald i antallet af både helt små børn og børn i den skolepligtige alder. 222