gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke
|
|
- Tove Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens Forlag, 1999 Dette opslagsværk udgør, ifølge forlaget, en markant nyhed på det danske ordbogsmarked, idet der er tale om det første større systematiske opslagsværk over russisk og dansk juridisk terminologi. Værket bygger på et forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført ved Afdeling for Russisk, Handelshøjskolen i København. I det følgende vil udvalgte leksikografiske aspekter ved værket blive behandlet. Opslagsværkets formål er at opfylde et behov for alle, der erhvervsmæssigt eller som led i studier eller forskning ønsker at orientere sig i russisk juridisk fagterminologi og i det juridiske univers, denne er forankret i. Med hensyn til ordbogens målgruppe nævnes eksplicit i bagsideteksten, at bogen henvender sig til oversættere, tolke, journalister, erhvervsfolk, samfundsforskere, russiskstuderende og -lærere samt andre, der arbejdsmæssigt eller i anden sammenhæng har brug for at orientere sig om russisk og dansk juridisk fagterminologi. Der er tilsyneladende ingen grænse for hvor lidt faglig og sproglig viden brugeren skal have for at få glæde af bogen. Foruden strafferet og straffeproces behandler værket også den grundlæggende alment-juridiske terminologi samt udvalgte nøgletermer inden for civil- og erhvervsretten, herunder civilproces, obligations- og tingsret, person-, familie-, arve- og skifteret samt skatte- og selskabsret. Med andre ord dækker bogen med sine ca opslagsord og sine i alt 173 sider en betydelig del af terminologien inden for russisk jura. Alene af denne grund er den et vægtigt bidrag til markedet for juridisk faglitteratur i Danmark. Opslagsværket består af et større antal forskellige byggedele, eller afsnit, nemlig et forord, en indholdsfortegnelse, et afsnit om grundlæggende begreber og principper i dansk og russisk ret, en brugervejledning, en fortegnelse over anvendte forkortelser og symboler, en russisk-dansk lemmaliste, en liste med russiske akronymer, en litteraturfortegnelse, en dansk terminologisk nøgle, samt tre appendikser med eksempler på danske og russiske lovtekster. Dette er et godt eksempel på, at en ordbog ikke i sig selv er en tekst, eller teksttype, men en samling af tekster (teksttyper). Nu kan man godt undre sig lidt over rækkefølgen af disse byggedele, men en mulighed er, at forfatterne har haft et koncept, som er blevet ændret eller modificeret hen ad vejen. For eksempel er forfatterne tilsyneladende ikke helt sikre på, hvad det er for en slags bog de har skrevet. Er den en ordbog, eller skal det virkelig tages for pålydende, at den russisk-danske ordbog kun er en del af bogen? Dette kan måske virke pedantisk, men der er generelt en bekla- 1
2 2 gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke kommer til sin ret. Et lidt større kendskab til den fagleksikografiske teori og litteratur ville med stor sandsynlighed have løst dette problem. Den første større byggedel i ordbogens fortekst er den faglige indledning. Afsnittet, der er skrevet på dansk og er på 23 sider, indeholder en systematisk indføring i en række grundlæggende begreber og principper i russisk og dansk ret. Formålet med denne faglige indledning er ifølge forordet dels at tjene til en uddybning af de terminologiske og faktuelle oplysninger, der gives i de enkelte ordbogsartikler, og dels at give en indføring i emnet for ikke-russiskkyndige. Den faglige indledning behandler ikke alle de juridiske delområder som ordbogen omfatter (jf. ovenfor), men er begrænset til at dække 1) retsgrundlaget, herunder retssystemets opbygning, retskilder og lovteksters struktur, 2) domstolssystemerne i Rusland og Danmark, herunder domstolenes funktion samt voldgift, 3) den materielle strafferet, og 4) straffeprocessen. Oplysningerne er placeret i 58 nummererede paragraffer og underparagraffer, således at det er nemt at henvise fra ét sted i fagindledningen til et andet. Den faglige indledning er en god og gedigen fremstilling, der giver en brugbar introduktion til de grundlæggende begreber og principper inden for de juridiske delområder den behandler. Det bør understreges, at der er tale om en komparativ fagindledning, idet man ofte, og i det fornødne omfang, får klar besked om ligheder og forskelle mellem russisk og dansk ret i de konkrete sammenhænge. Især er det af stor betydning at kende forskellene inden for kulturbundne fagområder som jura, og her får man god hjælp af den faglige indledning. Herudover berøres relevante aspekter med hensyn til overgangen fra sovjetisk til russisk ret efter Sovjetunionens opløsning i Selve teksten er en anelse formel, og bærer præg af en afsmitning fra den traditionelle juridiske sprogbrug, for eksempel ved anvendelse af participialkonstruktioner, hvilket indebærer, at der trods alt kræves en vis sproglig kompetence af brugeren. Dette kan til en vis grad opvejes af den meget præcise formulering. Fagindledningen er en såkaldt integreret byggedel, da den er forbundet med den russisk-danske lemmaliste gennem henvisninger. Disse henvisninger forekommer i form af russiske termer (skrevet med kursiv inde i parenteser) i den danske tekst i de tilfælde hvor specifikt russiske forhold beskrives. Der er dog den begrænsning, at kun russiske termer, som også er lemmatiserede i lemmalisten angives i fagindledningen. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at man får den korrekte russiske terminologi serveret samtidig med, at man får en dansk beskrivelse af de relevante forhold. Endvidere er denne henvisning nødvendig idet en udtømmende behandling af ækvivalensrelationerne mellem danske og russiske termer kun kan findes ved opslag i den russisk-danske lemmaliste, og her har man selvfølgelig brug for at kende de russiske termer.
3 For at lette tilgangen til den faglige indledning, indeholder ordbogen en dansk terminologisk nøgle til fagindledningen. Nøglen er tænkt som et supplement til den russisk-danske lemmaliste og som en ekstra hjælp til brugeren, der i fagindledningen vil kunne finde oplysninger af relevans for forståelsen af de danske termer og deres oversættelse til russisk. Denne terminologiske nøgle er en god ting, men den er placeret meget uhensigtsmæssigt, nemlig 140 sider efter den tekst den relaterer sig til, in casu som bagtekst. Det gør det heller ikke nemmere for brugeren at lokalisere nøglen da den er placeret mellem litteraturlisten og appendiks A. Den beskedne størrelse (i alt 2 1 /2 side) gør, at nøglen let overses. Fra et brugersynspunkt havde det været at foretrække, at dette stikordsregister var placeret sammen med den tekst den henviser til. Helt optimalt ville det have været, hvis der i de relevante ordbogsartikler i lemmalisten havde været en henvisning til det relevante afsnit i fagindledningen, for derigennem at placere den juridiske terminologi i det univers, den er forankret i. Man har på fornemmelsen, at forfatterne har set en fagindledning i en anden bilingval juridisk ordbog og tænkt, at so ein Ding müssen wir auch haben, men da den ikke var en del af det oprindelige koncept er den kommet til at svæve lidt frit i luften. Men hvorom alting er så har forfatterne i det mindste forsøgt at råde bod på de manglende eksplicitte henvisninger i den russisk-danske lemmaliste. Den næste større byggedel er brugervejledningen, der er på i alt 7 sider. Det virker noget uhensigtsmæssigt, at brugervejledningen ikke er placeret først i bogen men efter fagindledningen, da man let får det indtryk, at den faglige indledning ikke har nogen betydning for hele den efterfølgende tekst. Når man har læst brugervejledningen finder man derimod ud af, at der faktisk er en sammenhæng. Hvorfor ikke oplyse brugeren om det fra begyndelsen i stedet for at gemme denne vigtige oplysning væk inde mellem alle de andre tekststykker? Brugervejledningen indeholder bl.a. oplysninger om ordbogsgenstandens faglige afgrænsning, dvs. fra hvilke juridiske delområder terminologien er hentet, hvordan man finder opslagsordene i den russisk-danske lemmaliste, herunder lemmatiseringen af flerordstermer, en detaljeret beskrivelse af ordbogsartiklernes struktur og indhold, samt en forklaring på hvordan den danske terminologiske nøgle forholder sig til den faglige indledning (jf. ovenfor). Brugervejledningen er ikke bare en tør tekst, men den illustrerer de væsentligste dele af artiklerne ved hjælp af konkrete ordbogsartikler, således at brugeren får et klart indtryk af, hvorledes artiklerne er opbyggede og hvor i artiklerne de forskellige oplysninger er placerede. Selve teksten er mindre formel end den faglige indledning og tilgodeser derfor en større del af ordbogens målgruppe, selvom det dog er en forudsætning at brugeren kender de grammatiske betegnelser på latin, som fx pluralis tantum. Alt i alt en god og anvendelig brugervejledning, der i det store og hele giver brugeren et godt redskab til anvendelse af bogen. 3
4 4 For fuldstændighedens skyld, kunne forfatterne godt have forklaret hvad deres intentioner er med fx Appendiks A, B og C. Uden denne forklaring hænger de og svæver løst, men da der må have været en hensigt med at medtage dem, burde dette have været forklaret i brugervejledningen - det er ikke nok bare at henvise til dem i den faglige indledning. Efter forteksten kommer ordbogens kerne, den russisk-danske lemmaliste, der strækker sig fra side 31 til side 153. Lemmalisten indeholder ca russiske lemmata (opslagsord), hvoraf godt 1000 er indgangslemmata (typisk sammenskrevne ord), mens resten er sublemmata (typisk flerordstermer). Udgangspunktet har været at koncentrere lemmatiseringen om substantiver, herunder substantiverede termer, dvs. flerordstermer med substantiver som kerneled, samt enkelte adjektiver og adverbier (herunder substantiverede adjektiver og adverbier), som er af betydning for fagterminologien. Derfor skal fagudtryk, der tilhører andre ordklasser som hovedregel søges i deres substantiverede form. Ordbogsartiklerne er bygget op efter en standardskabelon, hvilket gør dem lette at anvende for brugeren, når denne har sat sig ind i artikelstrukturen, fx ved at læse den udmærkede forklaring i brugervejledningen. Efter indgangslemmaet, men ikke sublemmaet, følger grammatiske oplysninger skrevet med kursiv om ordklasse, køn og, efter omstændighederne, tal. Derefter følger angivelse af danske ækvivalenter i recte. Har et lemma mere end én betydning, er ækvivalenterne klart adskilte med arabertal skrevet med fed skrift, og i disse tilfælde angives den (mere) generelle betydning før den (mere) specifikke betydning. Undertiden angives for variationens skyld flere danske ækvivalenter adskilt med semikolon for at give brugeren et bredere grundlag for at træffe sit endelige valg af termer. I sådanne tilfælde får brugerne ingen yderligere oplysninger som kan hjælpe med at træffe dette valg, hvilket betyder, at kun fagligt kompetente brugere bliver hjulpet, altså ikke hele ordbogens målgruppe. Der angives dog i enkelte tilfælde yderligere oplysninger om de danske ækvivalenter (fx ved synonymer og nærsynonymer, der adskilles med komma) i kursiv skrift inde i en parentes, som fx i følgende uddrag fra artiklen ved sublemmaet pravo na obwenie samkvemsret, samværsret (med barn, fange etc) [...] Her kunne man godt have ønsket en mere klar angivelse af, hvornår man kan bruge de anførte ækvivalenter. Umiddelbart vil man på baggrund af oplysningerne komme til den konklusion, at termerne kan bruges i flæng, hvilket er forkert, eller at man bruger termen samkvemsret i forbindelse med børn og termen samværsret i forbindelse med fanger, hvilket også er forkert, da det forholder sig lige omvendt. Det skulle ikke have været noget problem at oplyse brugeren om dette. Kun de brugere, som i forvejen er i besiddelse af den fornødne faglige viden om den danske juridiske sprogbrug tilgodeses her, mens de øvrige lades i stikken eller vildledes.
5 Som det ofte er tilfældet ved kulturbundne fag er det ikke altid muligt at finde fuldstændige ækvivalenter på målsproget. Forfatterne har ikke valgt den lette løsning og undladt at lemmatisere sådanne termer, men derimod valgt at medtage disse og angive forskellige former for ækvivalenter, således at brugeren ikke efterlades helt hjælpeløs. Der er anvendt fire mulige løsninger: Angivelse af en delvis ækvivalent med uddybende forklaring i parentes; angivelse af flere danske ækvivalenter, der tilsammen dækker det russiske begreb; angivelse af parafrase, der dog kun i få tilfælde suppleres med yderligere forklaringer; og angivelse af en terminologisk nydannelse, som altid suppleres med en supplerende forklaring. Disse løsninger er et godt udtryk for, at forfatterne søger at hjælpe brugerne mest muligt. Til en række russiske lemmata er der angivet eksempler på karakteristiske kollokationsforbindelser samt danske oversættelser heraf. Artiklernes kolokationsfelt introduceres ved hjælp af et typografisk tegn ( ), hvilket gør det let at finde feltet i artikelteksten. I forbindelse med polyseme lemmata angives disse kollokationer ikke i artiklens hoved, altså ved de enkelte betydninger, men derimod i artiklens hale. Dette har medført, at det er nødvendigt eksplicit at anføre hvilken betydning de enkelte kollokationer referer sig til. Kollokationerne angives dog i rækkefølge, således at kollokationer til betydning 1 er samlet i alfabetisk rækkefølge før kollokationerne til betydning 2, osv. Hvor mange kollokationer man kan finde i lemmalisten oplyses der ikke om, men hvis en hurtig optælling under bogstavet A kan tages som repræsentativ, kan man forvente at finde ca russiske kollokationer og deres danske oversættelser i ordbogen. Der findes endvidere eksplicitte henvisninger i lemmalisten, men disse er udelukkende henvisninger fra én artikel til en anden. I tilfælde hvor to eller flere russiske lemmata er synonymer eller nærsynonymer, er den danske ækvivalent placeret i en af artiklerne, mens der fra de øvrige lemmata henvises til det pågældende lemma ved hjælp af en højrepil. Der findes altså kun sproglige henvisninger og ingen faglige henvisninger fra artiklerne i lemmalisten. Faglige henvisninger kunne let have været givet til relevante passager i den faglige indledning eller eventuelt til relevante web-steder på Internettet (se også nedenfor). Herefter kommer ordbogens bagtekst, hvis første del er en fortegnelse over 110 russiske akronymer, hvis fulde russiske termer og deres danske oversættelser kan findes i den russisk-danske lemmaliste. Herefter følger en fortegnelse over anvendt og relevant - må man gå ud fra - litteratur. Der anføres russiske og danske love og juridisk faglitteratur, samt ordbøger og andre opslagsværker, samlet i hver sin kategori. Om, og i givet fald i hvilket omfang, disse tekster har dannet baggrund for lemmaselektionen, ækvivalentselektionen, kollokationsselektionen og oplysningerne i fagindledningen får stå hen i det 5
6 6 uvisse, men brugeren kan i hvert fald få inspiration til at søge oplysninger andre steder. Valget af den anførte litteratur er ganske givet foretaget på baggrund af bestemte principper, men set fra et anglofilt synspunkt kan det undre, at de eneste engelsk-danske og dansk-engelske fagordbøger der anføres er økonomiske. De eksisterende engelsk-danske juridiske ordbøger har tilsyneladende ikke kunnet opfylde kravene til medtagelse, selvom det anmeldte værk er en juridisk ordbog. Slutteligt, og gemt godt væk nederst på litteraturfortegnelsens sidste side, finder man en henvisning til en Internet-side hvor man kan finde yderligere links til russisk lovgivning, litteratur etc. Da det stadig ikke er almindeligt med sådanne henvisninger kunne man godt have fremhævet den tydeligere; den lidt nølende indrømmelse af denne web-steds eksistens kan nemt få brugeren til at tro, at der nok alligevel ikke rigtig er noget at komme efter. Hvis dette er tilfældet burde den have været udeladt, men hvis den er relevant burde den have haft en mere fremtrædende plads. Bagteksten afsluttes med tre appendikser med teksteksempler hentet fra tre danske love (Appendiks A), to tekststykker fra russiske love fra før 1990 (Appendiks B), og to tekststykker fra russiske love efter 1990 (Appendiks C). Som allerede nævnt hænger disse tekster og svæver noget frit over vandene, og selvom forfatterne måtte mene at deres anvendelsesmuligheder er legio, burde de for at hjælpe brugeren have givet en indikation af, hvad de (især) kan bruges til og /eller skal illustrere. En sådan oplysning ville ikke have forøget ordbogens omfang ud over det rimelige. Afslutningsvis savnes en klar beskrivelse af, hvilke funktioner ordbogen er tænkt at opfylde. Der nævnes intet sted i ordbogen om den fx skal opfylde funktionen oversættelse fra russisk til dansk, eller om den skal opfylde funktionen forståelse af russiske tekster (altsammen af danske brugere - må man gå ud fra). Forordets oplysning om, at bogen skal hjælpe med at orientere sig i den russiske juridiske fagterminologi og det univers hvor den er forankret kunne umiddelbart tyde på, at ordbogens funktion er forståelse af russiske juridiske tekster. Dette modsiges til dels af oplysningen i brugervejledningen om, at der undertiden anføres en flerhed af danske ækvivalenter for at anskueliggøre leksikaliseringen af semantiske felter i dansk juridisk terminologi, da dette leder tanken hen på oversættelse og tolkning. De manglende oplysninger om ordbogens funktion(er) samt den meget heterogene målgruppe gør, at det er vanskeligt at afgøre om ordbogens oplysninger rent faktisk opfylder brugernes behov. Man kan kun komme med nogle almentgyldige generelle betragtninger i den retning, og som anført ovenfor konstatere, at i nogle brugssituationer tilgodeses enkelte brugergrupper på bekostning af andre. Hvis der fra starten havde været et fuldt færdigt koncept (som så også var blevet fulgt uden ændringer undervejs), og hvis forfatterne havde udarbejdet ordbogen med henblik på at opfylde klart definerede funktioner for en (relativ) homogen målgruppe, så
7 havde der været større sansynlighed for, at ordbogen opfyldte brugernes leksikografiske behov. Værket ville så også have fremstået som et helstøbt, fuldt færdigt produkt. Sammenfattende, og på baggrund af en leksikografisk undersøgelse, kan man sige, at bogen har en komplex overordnet struktur idet den indeholder et større antal byggedele, heraf integrerede byggedele. Derfor har bogen som udgangspunkt en bred dækning af genstandsområdet. Den leksikografiske udførelse og principperne der ligger bag er dog ikke optimale, hvorved bogens anvendelsespotentiale hæmmes ved, at ordbogens forfattere ikke giver brugeren det bedste udgangspunkt for at få mest muligt udbytte af de oplysninger der rent faktisk findes i bogen. Den leksikografiske nyhedsværd består i, at bogen behandler russisk juridisk fagterminologi og at der er eksempler på lovtekster på dansk og russisk. Og uanset hvad forfatterne måtte mene, er værket i sin helhed en bilingval fagordbog. 7 Sandro Nielsen
Annelise Grinsted og Bertha Toft
Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning
Læs mere279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)
279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereFransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark
Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereFransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen
Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereFransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen
Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereJette Hyldegård Det gode navigationsapparat
DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet
Læs mereSådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereHenning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok
Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi
Læs mereSådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereFagleksikografisk speciale:
Speciale CLM - spansk Forfatter: Karen Juhl Petersen Studienummer: 252141 Vejleder: Lektor Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ Fagleksikografisk speciale: Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereFAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT
Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: 248706 Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer
Læs mereJens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S
1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereUwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe
Uwe Kaufmann 117 Fagordbøger: Ideal og pragmatik 1. Indledning Det er en god ting at diskutere, hvad der kan forventes af en tilfredsstillende fagordbog. Karin Balsgart har i sin artikel Fag, faglighed
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereTekniske retningslinjer for opgaveskrivning
Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er
Læs mereLeksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog
Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereStudium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål
Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: 257918 Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereVore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog
Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSRP STUDIERETNINGSPROJEKTET
STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mereAkademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.
Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mere3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE...2 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET...4 2.1 Ordbogens ydre rammer...4 2.2 Ordbogstype...4 2.3 Brugergruppe...5 2.4 Ordbogsfunktion...7
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs mereEffektiv søgning på web-steder
Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereHenning Bergenholtz, Helle Dam, Torben Henriksen: Udarbejdelse af en spansk-dansk juridisk ordbog: overvejelser og løsninger
Henning Bergenholtz, Helle Dam, Torben Henriksen: 127 Udarbejdelse af en spansk-dansk juridisk ordbog: overvejelser og løsninger 1. Indledning Baggrunden for dette indlæg er, at vi på forskellig vis er
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereVejledning til sagkyndige i småsagsprocessen
Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3
Læs mereOplysningerne opbevares hos den dataansvarlige og/eller Oplysningerne opbevares hos databehandler
Blankettype: Stillingsbesættende virksomhed Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger der foretages for en privat dataansvarlig, og som sker med henblik på erhvervsmæssig
Læs mereOrdbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer
Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereDansk- og historieopgaven i 1g
Vejledning til opgaven i dansk og historie på Virum Gymnasium 2018 Du skal foråret 2018 skrive en opgave i dansk og historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven skrives i dansk
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK
VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereInformation om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19
Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19 Køreplan for SSO forår 2019 Uge Dato Begivenhed Sted Ansvarlige 5 Mandag 28/1 Valg af fag og område Lectio Elever senest kl. 11:45 5 Onsdag 30/1
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereINNOVATION. BLOGS. KU. DK
$ SPØRGEGUIDE TIL BRUGERTEST INNOVATION. BLOGS. KU. DK Katapult og Katalyst interviewer ca. 8 brugere af innovation.blogs.ku.dk for at samle viden om deres adfærd og behov i relationen til udvikling og
Læs mereE-portfolio, bilag: Ændringsforslag til PDFskema Studievalgsportfolio
E-portfolio, bilag: Ændringsforslag til PDFskema Studievalgsportfolio Baggrund Ifølge gældende bekendtgørelse 1 og dialog med Undervisningsministeriet (maj-november 2018), er PDFskemaet Studievalgsportfolio
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereTIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING
TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN Længde: Bilag: 5-10 sider (med font str. svarende til Times New Roman 12) Hvis det ønskes kan evt. ekstra figurer, specifikke udregninger,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereFagprøve - På vej mod fagprøven
Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...
Læs mere1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereREDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING
REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereInformationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator
Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du
Læs mereForside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.
Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mere