Det Grønlandske Sprog Af forstander, cand. mag. Svend Kolte Det Grønlandske Hus i Århus
|
|
- Helge Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne folder er udarbejdet af: Det Grønlandske Sprog Af forstander, cand. mag. Svend Kolte Det Grønlandske Hus i Århus Denne folder er en introduktion til det grønlandske sprogs historie og grammatik. Introduktionen er primært beregnet til lærere, der ønsker at undervise i den sproglige side af det grønlandske samfund, men kan også bruges af elever i de ældste klasser. Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus Løvstræde København K - Tlf: God fornøjelse! Med venlig hilsen Kalaallit Illuutaat / Det Grønlandske hus 16 1
2 KALAALLIT OQAASII DET GRØNLANDSKE SPROG Det grønlandske sprog er en dialekt af den eskimoiske sproggruppe, der tales overalt i det eskimoiske område: Beringsstrædet, Amerikas Nordkyst og hele Grønland. Kort over Inuitsprogene (de blå markeringer) : De eskimoiske sprog har ikke noget beviseligt slægtskab med fx de indianske sprog i Amerika eller samiske eller andre sibiriske sprog, og i det hele er der ikke fundet slægtskab med noget andet sprog eller sproggruppe i Verden. 2 15
3 Litteratur Neden for nævnes et par værker om grønlandsk sprog, hvor der kan søges mere omfattende litteraturhenvisninger: Eskimosprogenes vilkår idag, Arhus 1979, red. Kirsten Jensen og Bjarne Basse. "Folkemål", Robert Petersen, i Palle Koch: "Grønland", København Håndbog i grønlandsk grammatik, Estrid Janussen, Nuuk 2001 Ordbogen dansk-grønlandsk, Robert Petersen og Kirsten Gade Jones, Nuuk Oqaatsit grønlandsk-dansk ordbog, Chr. Berthelsen mfl., Nuuk 2002 Vort sprog -vor kultur, Grønlands Universitet, Nuuk Qaagit -grønlandsk for begyndere, Birgitte Hertling, Nuuk Grønlandsk tilhængsliste, Birgitte Hertling og Lise Lennert Olsen, Nuuk Den eskimoiske sproggruppe kan deles op i tre hovedsprog, lige så forskellige indbyrdes, som fx engelsk og tysk: Inuppik: Tales af ca inuit på nordkysten af Alaska, i hele det nordlige Canada, og i hele Grønland (ca grønlandsktalende). Yuppik: Tales af højt regnet inuit i den sydvestlige del af Alaska, og af formentlig et par tusind inuit på den russiske side af Beringstrædet. Aleutisk: Praktisk talt uddødt, men taltes af en tidligere talrig befolkning på de Aleutiske øer. Dette sprog er mere fjernt beslægtet med de to øvrige. Bortset fra grønlandsk er alle eskimoiske sprog og dialekter minoritetssprog i deres udbredelsesområde og i dag stærkt truet af hhv. russisk, engelsk og fransk. Grønlandsk har således en langt stærkere position end de øvrige sprog, og spiller en betydelig rolle i det fælleseskimoiske kulturelle og politiske samarbejde. Kalaallit Oqaasii, det grønlandske sprog, Svend Kolte, i Inuit, kultur og samfund, Århus 1999 Grønlandsk litteratur -en antologi, Chr. Berthelsen og Per Langgaard, Viby
4 Det grønlandske sprogs oprindelse og dialekter De første inuit kom til Grønland for mere end år siden, som indvandrere fra det gamle eskimoiske område ved Beringsstrædet. Sproghistorisk kan det nuværende grønlandske sprog dog ikke føres længere tilbage i Grønland end til ca. år 900, hvor en indvandringsbølge fra det nordlige Alaska, kaldet Thulekulturen, nåede området ved Smith-sund, og århundrederne derefter spredte sig sydover på både øst- og vestkysten af Grønland. Omkring år 1400 nåede østkystens og vestkystens befolkninger samtidigt Grønlands sydspids, men havde i den mellemliggende tid sprogligt delt sig i to ret forskellige dialekter; østgrønlandsk og vestgrønlandsk. Den skandinaviske bosættelse (nordboerne) i det sydvestlige Grønland, som var begyndt omkring år 1.000, og ophørte i løbet af 1400-tallet, har ikke sat sig nogen spor i det nuværende grønlandske sprog, bortset fra et par ord, som kan være af nordisk oprindelse: quanneq {kvan, en spiselig plante}, niisa {marsvin, af nordisk hnisa}, og puuluki {svin, af nordisk porrke}. Eksempler på nydannede arveord: qamutilik kanon (af qamutit=slæde/vogn + -lik=den, der har) pupiusaaq præstekrave (af pupik=svamp + -usaaq=en lignende) pisortaqarfik direktorat {af pisortaq=leder/chef + qarfik= et sted, der har en) nakorsiartarfik lægekonsultation (af nakor'saq=han der stryger folk på maven, en læge + tarfik=et sted, man plejer at tage til, altså det sted, hvor man går til lægen.) isumaqatigiissut overenskomst/aftale (egentlig "middel til at have fælles syn på sagen") ujalussiaq sytråd (egl. "en kunstigt fremstillet sene") Ved hjælp af et gammelt arveord og forskellige tilhæng har netop grønlandsk særlig let ved at danne ord for nye begreber, ikke sjældent med en indbygget vittighed. F.eks. ordet for spaghetti kunngip inalugai (= kongens tarme, altså de tarme, der serveres ved kongens bord, i modsætning til almindelige mennesker, der spiser sæltarme). Omkring år 1500 antages en nordøstgrønlandsk gruppe at være vandret tilbage, langs nordkysten af Grønland og ned langs vestkysten til og med nuværende Upernavik område. Et par århundreder senere, fra 1700-tallet og indtil slutningen af 1800-tallet, indvandrede polareskimoiske grupper fra de store øer nord for Canada til det nuværende Thuleområde. 4 13
5 Det grønlandske sprogs ordforråd. Det er en almindelig, men forkert opfattelse, at små sprog, som fx dansk og grønlandsk, har et mindre og mindre præcist ordforråd end større sprog som fx engelsk, kinesisk eller arabisk. Alle sprog i Verden er betydeligt ældre end den industrielle revolution og er derfor dannet i samfund, der må kaldes primitive eller oprindelige. Men det har vist sig, at ethvert sprog kan følge med den sociale, kulturelle og tekniske udvikling i samfundet, hvor det tales. I hvert fald, hvis de, der taler sproget, ønsker det, og ikke bliver hindret udefra. Således er grønlandsk ordforråd naturligt præget af det sociale og geografiske miljø, hvor sproget er dannet og bruges. Fx. har grønlandsk et væld af meget specifikke og præcise ord for byttedyr i alle aldre og tilstande: tuttu -rensdyr i almindelighed. panneq -rensdyr buk. norrak -rensdyr kalv. kulavak -rensdyr ko. norraatsoq -rensdyr ko, der endnu ikke har fået kalv. Etc. Modsat har sproget ikke noget særligt omfattende ordforråd for endnu fremmede begreber som forskellige grønsager, militær rangorden osv. Men i det omfang, de fremmede begreber vinder indpas i Grønland, følger sproget med. Fx har vi i dag kartofler, som kaldes naatsiiat ( noget, man venter længe på skal gro op ), vi skriver med jævne mellemrum en kommissionsbetænkning, som kaldes en isumaliutissiissutit ( midler til at danne fremtidige meninger ). Der er derfor tre hoved-dialekter i Grønland i dag: Østgrønlandsk, som tales i de to kommuner i Østgrønland og i Upernavik Kommune. Vestgrønlandsk, som tales fra Kap Farvel og nordpå til og med Uummannaq Kommune. Thuledialekt, som tales i Avanersuup Kommunia, eller Thule distrikt. Dialektgrænserne er naturligvis ikke sammenfaldende med kommunegrænserne, således er visse østgrønlandske træk, som fx. "i", hvor vestgrønlandsk har "u", udbredt langt op i det vestgrønlandske område, til og med Paamiut Kommune, og det oprindeligt østgrønlandske sprog i Upernavik er noget påvirket af det vestgrønlandske sprog i Uummannaq og sydligere. De tre grønlandske hoveddialekter er indbyrdes så forskellige både i udtale, ordforråd og grammatiske regler, at man med nogen ret kunne tale om tre forskellige grønlandske sprog. Eksempelvis kan en østgrønlænder og en vestgrønlænder kun med besvær forstå hinanden. Men vestgrønlandsk, som fra gammel tid er det grønlandske "rigssprog", danner normen i al offentlig sprogbrug og i skriftsproget, og har langt de fleste talere, ca af en samlet grønlandsktalende befolkning på ca Det er derfor den dialekt, der normalt refereres til, når man taler om grønlandsk sprog. Dette gælder også i det følgende. 12 5
6 Sprogets regler Grønlandsk er meget forskelligt fra fx europæiske sprog. Først og fremmest fordi grønlandsk er et såkaldt polysyntetisk sprog. Dvs. at det enkelte ord kan være opbygget af en rod og helt op til tilhæng, der hver har deres betydning. Et sådant langt, grønlandsk ord har en samlet betydning, der ofte svarer til en hel sætning på et europæisk sprog. Eksempelvis: pilluaqqungaarpakkit ( jeg ønsker dig hjerteligt tillykke ) pi- (befinder sig) -lluar (godt) -qqu (byder) -ngaar (meget) -pa (udsagnsordsmærke) -kkit (jeg -> dig) aavariarfittaarniarporooq ( Det siges, at han agter at søge sig et nyt sted at gå på rensdyrjagt ) aavar- (jager rensdyr) -iar (tager afsted for at) -fik (sted at gøre noget) -ttaar (får en ny) -niar (agter at) -po (udsagnsordsmærke) -q (3.person ental "han") -ooq (partikel "man siger at") Omkring 1840 udarbejdede den dansk-tyske sprogforsker, missionær, naturvidenskabsmand m.m. Samuel Kleinschmidt en meget nøjagtig og konsistent retstavning, som er blevet benyttet helt op til vor tid, først i 1972 ved Landsrådsvedtægt ændret med en radikalt ny retstavning, den såkaldte "ny retskrivning". Grønland har således, sammenlignet med andre ikkeeuropæiske områder, en forholdsvis lang tradition for skriftsprog. Og hele den grønlandske befolkning har kunnet læse og skrive fra i hvert fald midten af 1800-tallet - altså noget før den samlede danske befolkning. Der er ingen tvivl om, at det grønlandske sprogs tilpasningsevne til moderne forhold i høj grad skyldes den lange skriftsprogstradition. Eksempelvis forelå hele bibelen oversat til godt, mundret grønlandsk allerede i 1897, og dermed en vældig udvidelse af det grønlandske ordforråd på områder, der lå fjernt fra det arktiske miljø og begrebsverden. Den lange og fasttømrede skriftsprogstradition har utvivlsomt også bidraget til at grønlandsk sprog har kunnet beholde en fremtrædende plads i den grønlandske skole og undervisning i øvrigt. For sjov, men grammatisk korrekt, kan konstrueres et ord som: nalunaarasuartaatilioqatigiiffissualiulersaaleraluallaraminngooq ( Det siges, at de ellers var godt i færd med at snakke om at lave en forening til oprettelse af en telegrafstation. ) 6 11
7 Grønlandsk skrift og skriftsprog De oprindelige inuit havde naturligt nok ikke nogen form for skrift. Alle former for skrifttegn, der benyttes i eskimoiske sprog, har europæisk oprindelse. De sibiriske inuit (og tidligere også inuit i Alaska) benytter kyrilliske (russiske) bogstaver, mens inuit i vore dage i Alaska og i Canada fortrinsvis bruger latinske bogstaver, men suppleret med forskellige tegn og mærker for at få de særlige eskimoiske lyd markeret. Desværre er disse latinske skriftsystemer i Alaska og Canada ikke standardiseret. I den nordøstlige del af Canada benytter inuit et ejendommeligt skriftsystem, den syllabiske skrift. Her skrives hele stavelsen med et tegn, modsat latinsk skrift, hvor hver lyd har sit bogstav. Eks: nu-na-ga (mit land), syllabisk skrift: Der er ca. 150 forskellige tilhæng, som frit kan bruges i orddannelsen, og dette giver grønlandsk en ganske enestående mulighed for let og smidigt at danne nye ord, modificere, udvide og indskrænke eksisterende ord. Eksempelvis når behovet for ordet "computer" opstår: qarasaq (hjerne) -usaq (noget, der ligner en) -liaq (en lavet, en kunstig) --> qarasaasiaq = en computer Til forskel fra både moderne og klassiske europæiske sprog har grønlandsk en meget stor mængde formelle, grammatiske regler, der udtrykkes ved endelser i slutningen af ordet. Det grønlandske udsagnsord kan bøjes i 7 forskellige måder, der hver kan bøjes i 2x4 personer, i ental og flertal, i positiv eller benægtet form. Derfor kan et grønlandsk udsagnsord teoretisk set bøjes i 725 forskellige former, og i praksis i flere hundrede forskellige former, der skal beherskes, for at tale et nogenlunde korrekt og ubesværet grønlandsk. Eksempelvis: I Grønland har man fra Hans Egedes bosættelse i 1721 alene brugt latinske bogstaver. Allerede fra midten af 1700-tallet foreligger de første større tekster på grønlandsk, ganske vist i en noget usikker og upræcis retstavning. asavakkit jeg elsker dig, asavarma du elsker mig, asagamiuk fordi han selv elskede hende, asappagu hvis han elsker hende, asappassuk hvis de elsker ham, asasaa den, hun elsker, asavatsi- git vi elsker dig, asanngilaannga de elsker mig ikke, asanagu lad være at elske hende, osv.osv. Navneordene har en næsten lige så stor bøjningsrigdom, der udtrykker 2 forskellige kasus, 5 forskellige præpositionslignende former, ental og flertal, og ejendomsendelser, som ikke findes i europæiske sprog. Eksempelvis: nuna et land, nunat flere lande, nunap landets, nunaga mit land, nunarput vort land, nunatta (naasui), vort lands (blomster), nu- nami i landet, nunatsinni i vort land, nunaa hans land, nunani sit land, nunamigut gennem deres land osv. 10 7
8 Til gengæld er sprogets syntaks, altså reglerne for ordenes indbyrdes rækkefølge i sætningen, meget simpel. For så vidt, at der overhovedet er mere end et ord i sætningen, følger de mønsteret Subjekt (grundled) + Objekt (genstandsled) + Verbum (udsagnsled) For at give et lille indblik i sprogets grammatiske opbygning følger her en grønlandsk tekst med dansk oversættelse af hvert enkelt ords betydning - og til slut oversættelse til normalt dansk: Nuup kujataanit umiat ataatsit avannamut aallaarput. Itsarooq Kalaallit Nunaat inoqarluanngikkallarmat Nuummut pigamik inus- sinngillat. Tassaniisinnarlutik Kangersunermut aallaarput. Suli ingerlallutik illorsuarsuaq takulerpaat, sunaaffa tassa qallunaatsiaat. Godthåbs / syddel dens fra / konebåd / en / nord mod / rejse længe de / i gamle dage fortælles / grønlændernes / land deres / menneske har ikke godt endnu / Godthåb til/kom da de / menneske finde ikke de / der var blot idet de / Kangersuneq til / rejse længe de / endnu / sejle idet de / hus stort stort / se begynde de den / minsandten / det er / dansker uegentlig de deres. Syd for Godthåb rejste en konebåd mod nord. Man siger, at da Grønland endnu var tyndt befolket i gamle dage, mødte de ingen mennesker, da de kom til Godthåb. Idet de kun blev der i kort tid, rejste de længere ind til Kangersuneq. Mens de sejlede der- ind, fik de øje på et stort europæisk hus. Minsandten viste det sig at være nordboernes. I modsætning til de mange grammatiske regler og former i grønlandsk er sprogets fonetik (lydlære) i princippet ret enkel: Der findes kun 14 forskellige konsonanter og kun 3 vokaler, i modsætning til fx dansk, der har mindst 17 forskellige konsonanter og 10 vokaler. Tilmed er der i grønlandsk meget snævre regler for, hvilke lyd, der kan kombineres. Bl.a. forekommer det ikke, at to eller flere forskellige konsonanter følger hinanden, bortset fra /ts/ og /rp, rt, rf, rl, rs, rm, rn/, og kun ganske få af konsonanterne kan indlede eller afslutte et ord. Sprogets lydside får derfor et ret simpelt mønster af vokal + konsonant + vokal + konsonant. Der forekommer kun få lyde i grønlandsk, som ikke kendes i de sædvanlige europæiske sprog. De vigtigste er lyden /q/, der udtales i retning af "kr", men med lukke mellem bagtungen og drøbelen. Lyden kendes også fra arabisk. Samt ustemt hæmmelyds - l, der skrives ll- eller -rl-. Det mest fremmedartede for europæere ved grønlandsk udtale er, at kort eller lang lyd i stort omfang er afgørende for ordets betydning. Dette gælder både vokaler og konsonanter, eksempel: qiiavoq fryser, men qiavoq græder peqqarpoq var lige ved at dø, men peqarpoq har fået noget. Denne tekst er indledningen til Aron's berømte fortælling om grønlændernes første møde med nordboerne i Godthåbsfjorden. 8 9
Den eskimoiske sproggruppe kan deles op i tre hovedsprog, lige så forskellige indbyrdes, som fx engelsk og tysk:
1 Det Grønlandske Sprog Af Svend Kolte, cand. mag., tidligere forstander for Det Grønlandske Hus i Århus Artiklen er tidligere udgivet som folder som en introduktion til det grønlandske sprog Det grønlandske
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs merefolkeskolen.dk marts 2012
Lærer i Arktis Hvordan er det at arbejde som folkeskolelærer i de allerfjerneste afkroge af det danske kongerige? Folkeskolen er taget til Grønland for at besøge en dansker, der har sagt farvel til de
Læs mereQivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus
Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr.1, januar 2014 16. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Fra foreningerne Kajak,
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereAndre evalueringsmetoder
Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereOLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR
OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereForslag til inddeling af landet i geografier
Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mere3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217
3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereOpgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin
Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter
Læs mereNavneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål
Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?
7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*
Læs mereFakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk)
Fakta om Grønland Menneskenes Land (Skrevet af Jesper Kunuk Egede for Grønlands Rejsebureau (greenland travel.dk) Grønland er et fantastisk land med enorme kontraster. Grønland er verdens største ø, men
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereHvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til
Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Arabisk A Hakam
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereI,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-
**-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereFOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen
FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.
Læs mereGrønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereUde af sit gode skind
Svend Åg. Madsen Ude af sit gode skind Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. Det er et slumpetræf at han har fået hende til bords. Men om et øjeblik er de færdige med at spise. Hun vil
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereGYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen
GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs merefølge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk
Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev
Læs mereHjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.
Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereGrønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereGRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET
GRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD MODUL 1: KOLONISERINGEN AF GRØNLAND...3 MODUL 2: MODERNISERINGEN AF GRØNLAND. DEL 1: DET NYE GRØNLAND...4
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereKatalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.
Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereÅBNE HOLD EFTERÅR 2010
ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.
11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets
Læs mereKender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev
1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mere»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«
FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet
Læs mereSprogets betydning i det grønlandske samfund
Sprogets betydning i det grønlandske samfund AF LISE LENNERT Inden jeg kommer ind på selve emnet, vil det nok være på sin plads først at konstatere, hvor det grønlandske sprog hører til, og om muligt hvem
Læs mereGrønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en
Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mere15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34
15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes
Læs mereGrønland i litteraturen
Find bøgerne på følgende biblioteker/salgssteder: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1007 København K. (både salg og udlån). Også de grønlandske (dobbeltsprogede) aviser Sermitsiaq, AG og Sivdlek. Dansk
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereAktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk
Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Læs mereÅrsplan for 4. a i engelsk 2011-12
Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12 Velkommen tilbage til et nyt år med engelsk! Hermed information om hvad der skal ske i det nye skoleår. Nogle af tingene er genkendelige fra sidste år, men der kommer
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mere1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.
1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereDansk Færdigheds- og vidensmål Klasse Delmål Slutmål
1. klasse Arbejdet i 1. klasse har som mål at barnet bliver kendt med og kan skrive de store bogstaver Folkeeventyret er det centrale fortællestof. Ved siden af eventyrerne fortæller man om den omgivende
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereStednavne på NunaGIS
Stednavne på NunaGIS Lisathe Møller Kruse Specialkonsulent Oqaasileriffik Akademisk sekretær for Stednavnenævnet Sagsbehandler for stednavne Projektleder for projektet stednavne registrering Oqaasileriffik
Læs mereSnak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.
Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er
Læs mereJa, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab
Læs mereKun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.
Læs mere