sædvaneret Den humanitære folkerets 161 sædvaneretslige regler

Transkript

1 161 sædvaneretslige regler Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Den humanitære folkerets sædvaneret Regel 31. Humanitært hjælpepersonel skal respekteres og beskyttes. Regel 34. Civile journalister beskæftiget i embedes medfør i områder med væbnet konflikt skal respekteres og beskyttes, så længe de ikke tager direkte del i fjendtlighederne. Den Internationale Røde Kors Komité har kortlagt 161 sædvaneretslige regler i et omfattende studie af staternes praksis. Alle 161 regler er i denne publikation oversat til dansk af Dansk Røde Kors. Folderen er et vigtigt redskab for alle, som beskæftiger sig med humanitær folkeret. Røde Kors er som den eneste humanitære organisation skrevet ind i Genève-konventionerne. Vi har et særligt mandat til at beskytte krigens ofre, at sikre at reglerne overholdes og at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret. Røde Kors er til stede i alle krigs- og konfliktsituationer og er i dialog med alle krigsførende parter. d+

2

3 Indholdsfortegnelse Den humanitære folkerets sædvaneret UDGIVET AF: d+ Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: REDAKTION: Preben Søegaard Hansen (1. og 2. udgave) Peter Vedel Kessing (1. udgave) TEKST: Morten Bach Sørensen (1. udgave) Pernille Ørum Walther (1. og 2. udgave) Jacques Hartmann (2. udgave) Introduktion til sædvaneretsreglerne 1. Den humanitære folkeret og sædvaneret 4 Hvad er sædvaneret Hvorfor er nedskrivning af sædvaneretten vigtig? 2. Sædvaneret og Danmark 7 3. Røde Kors sædvaneretsstudie 8 Sædvaneretsstudiets tilblivelse Sædvaneretsstudiets status Sædvaneretsstudiets struktur 4. Den danske oversættelse Afslutning sædvaneretslige regler Distinktionsprincippet 18 Særligt beskyttede personer og genstande 21 Særlige former for krigsførelse 24 Våben 26 Behandling af civile og personer der er ukampdygtige 28 Overholdelse 33 FORSIDEFOTOS; APF/Scanpix Reuters/Scanpix LAYOUT: Helle Bjerre Østergaard TRYK: Handy-Print A/S TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE: Udenrigsministeriet og Regeringens Røde Kors Udvalg Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) Cambridge University Press Norges Røde Kors kopiering og brug af tekst tilladt med kildeangivelse 2. udgave, 1. oplag: ISBN: Den humanitære folkeret er regler om at beskytte ofre for krig. Reglerne findes først og fremmest i Genèvekonventionerne af Konventionerne suppleres af den humanitære folkerets sædvaneret, der beskrives i denne publikation. 3

4 1. Den humanitære folkeret og sædvaneret Folkeretlige forpligtigelser opstår enten ved indgåelse af traktater eller af den folkeretlige sædvaneret. Også i den humanitære folkeret er internationale traktater og sædvaneret de primære retskilder Hvad er sædvaneret? Sædvaneret og traktater bliver til på forskellig vis. Traktater er ligesom kontrakter, på den måde at det er aftaler om gensidige forpligtelser, som stater kan tiltræde som de vil, men de er bindende, når de er indgået. Sædvaneret bliver ikke indgået, men nærmere konstateret. Det er fordi international sædvaneret er folkeretlig praksis, som har en bindende kraft. Statutten for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag definerer således sædvaneretten som»international custom, as evidence of a general practice accepted as law«, hvilket på dansk kan oversættes til»en general praksis, der er anerkendt som værende retligt bindende«. 1 Sædvane opstår, når stater gentagende gange handler på samme måde i samme situationer. Grunden til at stater handler som de gør, kan have mange forskellige årsager, men til tider handler stater eller de undlader at handle på en særlig måde, fordi de mener, at de er forpligtet hertil. Hvis tilstrækkeligt mange stater handler på samme måde, fordi de mener, de er forpligtet hertil, så opstår der en sædvane. Sædvane er med andre ord international praksis, som stater følger, fordi de mener, at de er bundet heraf. Eftersom sædvaneretten er rodfæstet i, hvad stater sædvanligvis gør, er det ingen overraskelse, at de fleste stater normalt overholder deres sædvaneretlige forpligtigelser. Men når en sædvane først er etableret binder den som udgangspunkt alle stater, også den stat som måske ikke har handlet sådan før. Betingelsen for, at en regel kan anses som en del af sædvaneretten er, at der foreligger en omfangsrig, repræsentativ og stort set entydig statspraksis (på latin: usus), der accepteres af staterne som en retlig forpligtelse (på latin: opinio juris). Der er intet krav om, at alle stater skal følge den relevante praksis. Det afgørende er praksis fra de stater, som har en særlig interesse og som bliver berørt af reglen. Sædvaneret er således de internationale regler, der er udviklet på baggrund af statspraksis, hvilket over tid kan blive retligt bindende for alle stater. I forbindelse med etableringen af sædvaneretten er det derfor vigtigt at se på hvad stater gør. For at opfylde betingelserne for etableringen af sædvaneret er det imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at vide hvad stater gør, men også hvorfor de handler eller undlader at handle på en særlig måde. Det er med andre ord vigtigt at vide, om de handler på en særlig måde, fordi de mener, at de er forpligtet hertil. Når en praksis er generelt accepteret såsom at det er legitimt at angribe militære installationer og denne bliver støtte af almen praksis det vil sige, at militære installationer angribes så understøtter det den samlede konklusion, at militære installationer udgør lovlige militære mål. Hvis en praksis derimod ikke er accepteret for eksempel at stater anser angreb mod civile som ulovlige så vil en sådan praksis ikke kunne udvikle sig til en retssædvane, men derimod vedblive med at være en overtrædelse af den humanitære folkeret. Det forklarer for eksempel, hvorfor overgreb mod civile forbliver en overtrædelse af den humanitære folkeret, på trods af, at sådanne overgreb desværre finder sted i utallige væbnede konflikter. Spørgsmålet om en given praksis udgør en overtrædelse af den humanitære folkerets sædvaneret udledes derfor af staters accept eller fordømmelse. Hvis praksis fordømmes, så forbliver det en overtrædelse af folkeretten, hvorimod reglerne kan ændre sig, hvis stater begynder at acceptere den pågældende handling. Det er derfor ikke kun vigtigt at analysere hvad enkelte stater gør, men også hvordan deres handlen bliver accepteret af andre stater. Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) sædvaneretsstudie undersøger derfor både, hvad stater gør og hvad de siger. Det sidste er særlig vigtigt fordi staters verbale handlinger udgør grundlaget for vurderingen af de fysiske handlinger, og derigennem etableringen af sædvaneret. 1 Statutten for Den Internationale Domstol, artikel

5 1.2. Hvorfor er nedskrivning af sædvaneretten vigtig? Før ICRC s sædvaneretsstudie var mange af den humanitære folkerets sædvaneretlige regler uskrevne. Sædvaneretten dannes som nævnt igennem staters praksis, og udvikles derfor løbende. Sædvanerettens løbende udvikling betyder, at den til tider kan være svær at anvende, fordi den ikke er kodificeret (nedskrevet). Kodificeringen af de uskrevne regler var derfor vigtig, især fordi sædvaneretten gælder umiddelbart for alle stater, og til tider, de ikke-statslige aktører som i stigende grad deltager i nutidens væbnede konflikter. Modsat traktater skal de sædvaneretlige regler således hverken underskrives eller ratificeres, før de finder anvendelse. Det har særligt betydning, når de sædvaneretlige regler går videre end beskyttelsen i Genève-konventionerne af 1949, eller andre traktater. Desuden kan sædvaneretlige regler i modsætning til traktater ikke opsiges som retlig forpligtelse. Sædvaneretten har endvidere stor betydning i relation til de traktater, der ikke nyder universel tilslutning, men som indeholder regler, der er udtryk for sædvaneret. Sådanne sædvaneretlige regler finder anvendelse for alle stater, uanset om de har tiltrådt den pågældende traktat eller ej. Dette gælder for eksempel mange af bestemmelserne i Genève-konventionernes tillægsprotokol 1 om internationale væbnede konflikter og 2 om ikke internationale væbnede konflikter fra Disse to protokoller er ikke tiltrådt af alle lande. For eksempel har hverken USA og Israel tiltrådt. Sædvaneretten kan også bidrage til fortolkningen af konventionerne. 2 Dette følger generelt af folkeretten, men det fremgår også af tillægsprotokol 1 fra 1977, hvor der står: I tilfælde, som ikke falder ind under denne Protokol eller andre internationale aftaler, skal civile og kombattanter fortsat være underkastet den beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger i overensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler, principperne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud. (artikel 1, stk. 2) 2 Stater er bundet af princippet om at traktater skal fortolkes i god tro og under hensyntagen til alle relevante folkeretlige regler, jf. Traktatretskonventionen af 1969, artikel 31. Sædvaneretten har også betydning i de tilfælde, hvor en væbnet konflikt føres af en koalition af stater. I disse situationer skal de sædvaneretlige regler overholdes af alle koalitionsstaterne, uanset deres traktatretslige forpligtelser. Vigtigheden af sædvaneretten kommer også til udtryk i Rom-statutten af 1998, der etablerer den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. Overtrædelser af sædvaneretten, som falder indenfor ICC s jurisdiktionskompetence, kan således strafforfølges på lige fod med overtrædelser af traktater. 3 På trods af at sædvaneretten ofte ikke er nedskrevet, er dette derfor ikke et udtryk for at den ikke er vigtig. Tværtimod. Som det fremgår af ovenstående så er sædvaneretten vigtigt, også for de lande, som har tiltrådt alle Genève-konventionerne, herunder Danmark. Hovedformålet med ICRC s studie var at nedskrive de uskrevne regler, samt at identificere hvilke af de eksisterende traktatretlige regler, der også har status af sædvaneret, og derfor binder alle stater. ICRC ønskede derigennem dels at udbrede kendskabet til og skabe større klarhed over sædvanerettens indhold, dels at lette anvendelsen af og sikre større respekt for reglernes overholdelse. 2. Sædvaneret og Danmark I modsætning til en række andre lande findes der i den danske Grundlov ingen bestemmelse om anvendelsen af folkeret som en retskilde i dansk ret. 4 Dette betyder dog ikke, at folkeret ikke kan anvendes af danske domstole. Der gælder imidlertid et krav om, at traktater skal implementeres i dansk lovgivning (inkorporeres), før de kan påberåbes direkte ved danske domstole. Derimod er der flere eksempler på, at Højesteret har anvendt sædvaneret som retskilde uden direkte hjemmel i dansk ret. 5 Danske domstole har med andre ord anvendt sædvaneretlige regler direkte 3 Dette følger af en fortolkning af henvisningen til folkerettens principper og regler, herunder de gældende principper for humanitær folkeret og almindelige retsprincipper i Rom-statuttens artikel 21, stk.1, litra a og b. 4 Om forholdet mellem national og international ret se Ole Spiermann, Moderne Folkeret, 2 udg., DJØF (2004) 5 Se Ole Spiermann, Højesterets anvendelse af folkeret i det 20. århundrede, Juristen (2001), ss

6 uden at de har været gjort til en del af dansk lovgivning. 6 Der er derfor intet til hinder for at danske domstole anvender de folkeretlige regler som er identificeret i ICRC s sædvaneretsstudie. Tværtimod vil det kræve klar lovhjemmel for en dansk domstol ikke at anvende sædvaneretsstudiets konklusioner. Formelt kan dansk ret være i strid med en sædvaneretlig forpligtigelse, men der er som udgangspunkt en stærk formodning imod dette. Dansk lovgivning skal derfor være uforenelig med en sædvaneretlig forpligtigelse før sædvaneretten ikke følges. Der argumenteres til tider for en vis tilbageholdenhed med nationale domstoles anvendelse af sædvaneretlige regler fordi disse tit er vage og upræcise. Dette har særlig betydning i strafferetlig henseende, idet straf ifølge legalitetsprincippet kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov. ICRC s sædvaneretsstudie har imidlertid fjernet meget af den usikkerhed som tidligere omgav den humanitære folkerets sædvaneret. Som følge heraf er argumentationen om at udvise tilbageholdenhed mindre overbevisende i forbindelse med den humanitære sædvaneret. 3. Røde Kors' sædvaneretsstudie Den 12. august 2010 lancerede ICRC en opdateret udgave af det internationale sædvaneretsstudie fra Initiativet til det oprindelige studie blev taget på den 26. Internationale Røde Kors Konference den december På konferencen anmodede staterne ICRC om at identificere og nedskrive eksisterende sædvaneretlige regler indenfor den humanitære folkeret. Baggrunden for denne anmodning var en erkendelse af, at de traktatretlige regler i nogle situationer haltede bagefter udviklingen af de sædvaneretlige regler. Det betød, at beskyttelsen i de sædvaneretlige regler, hvoraf mange var uskrevne, i nogle tilfælde indeholdt en mere omfattende 6 Medmindre traktatretlige forpligtigelser allerede er i overensstemmelse med dansk ret eller dansk ret bliver omskrevet i overensstemmelse med en international forpligtigelse, så sker efterlevelse af traktater ofte ved inkorporering, hvilket betyder at man ved lov erklærer at traktaten er en del af dansk ret. beskyttelse af ofre for væbnede konflikter end de traktatretlige regler, som for eksempel de fire Genève-konventioner fra Dette gjorde sig bl.a. gældende i relation til ikke-internationale væbnede konflikter, såsom den nuværende konflikt i Afghanistan Sædvaneretsstudiets tilblivelse Det oprindelige sædvaneretsstudie blev udgivet i år 2005 og var resultatet af næsten 10 års omfattende dokumentations- og forskningsindsats. Studiet blev redigeret af Jean- Marie Henckaerts fra ICRC og af Louise Doswald-Beck fra The Graduate Institute i Genève. Arbejdet med studiet blev udført under vejledning af en international styregruppe (Steering Committee) sammensat af 12 internationalt anerkendte eksperter i folkeret. Der blev ligeledes udpeget 47 nationale rapportører til at undersøge national statspraksis, og 6 rapportører analyserede internationale retskilder. Derudover blev eksperter fra regeringer, universiteter og andre institutioner fra hele verden konsulteret løbende under udarbejdelsen af sædvaneretsstudiet. Det 5000-sider store studie fra 2005 med titlen»customary International Humanitarian Law Study«identificerer 161 regler, som ICRC anser for værende gældende sædvaneret. Denne opfattelse er underbygget af ICRC s opdatering af sædvaneretsstudiet i Opdateringen blev påbegyndt i år 2007, hvor ICRC støttet af Britisk Røde Kors opdaterer studiet i lyset af de seneste nationale og internationale udviklinger til og med år Arbejdet resulterede næsten i en fordobling af det allerede eksisterende materiale og har yderligere underbygget grundlaget for de i 2005 identificerede 161 sædvaneretslige regler. Ved lanceringen af den opdaterede udgave af sædvaneretsstudiet blev der samtidig etableret en online database, som giver adgang til det underliggende materiale. Formålet med databasen 7 Der sondres i den humanitære folkeret mellem internationale væbnende konflikter, det vil sige en konflikt mellem to eller flere stater, og ikkeinternationale væbnede konflikter, hvor der ikke er to eller flere stater der strides. Med undtagelse af få bestemmelser indenfor den humanitære folkeret, herunder fælles artikel 3 i de fire Genève-konventioner og hele den anden tillægsprotokol, så finder de traktatretlige regler ikke umiddelbart anvendelse i interne væbnede konflikter. 8 9

7 er at skabe adgang til de identificerede sædvaneretlige regler samt det omfattende materiale, som ligger til grund for sædvaneretsstudiets konklusioner. Derved vil databasen kunne tjene som et redskab for både regeringsmyndigheder, domstole, internationale organisationer og andre instanser, som har interesse i studiet. Databasen vil blive opdateret regelmæssigt. Databasen indeholder også dansk praksis. Den indeholder blandt andet en engelsk version af den ny militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov fra år Dansk og anden praksis fra perioden år 2007 til 2010 vil indgå i databasen i år Sædvaneretsdatabasen er tilgængelig på: Sædvaneretsstudiets status Siden udgivelsen i 2005 har sædvaneretsstudiet dels bidraget til generelle diskussioner om den humanitære folkerets sædvaneret, og dels tjent som et nyttig redskab for nationale og internationale domstole, eksperter og faglige fora, militærjurister og andre specialister, der verden over beskæftiger sig med den humanitære folkeret. konflikter, er bundet af protokollen. Men i andre konflikter, hvor parterne ikke har tiltrådt anden tillægsprotokol såsom konflikten i Afghanistan og Sudan (før Sudans tiltrædelsen i juli 2006) er fælles artikel 3 i de fire Genève-konventioner af 1949 ofte den eneste traktatretlige bestemmelse, der finder anvendelse. Det betyder, at disse konflikter hovedsagligt er reguleret af sædvaneretten. Men selv i interne konflikter, hvor den involverede stat har tiltrådt anden tillægsprotokol såsom konflikten mellem FARC og den Colombianske regering er sædvaneretten et vigtigt supplement til de traktatretlige regler. Sædvaneretsstudiet er også blevet anvendt af internationale domstole. Eksempelvis har appelkammeret for Straffetribunalet for Det Tidligere Jugoslavien (ICTY) henvist til studiet. I sin undersøgelse af den sædvaneretlige status af forbuddet mod deportation som værende en forbrydelse mod menneskeheden, henviste tribunalet til sædvaneretsstudiets regel På samme måde har det Særlige Tribunal for Sierra Leone på baggrund af sædvaneretsstudiets materiale konkluderet, at rekruttering af børnesoldater er en krigsforbrydelse i interne væbnede konflikter. 9 Sædvaneretsstudiet er blevet anvendt som juridisk referenceramme under både internationale og interne væbnede konflikter, såsom konflikterne i Israel og de af Israel besatte områder, Libanon, Irak, Afghanistan, Colombia og Sri Lanka. Derudover er studiet blevet brugt af både internationale organisationer og nationale domstole samt andre instanser. Sædvaneretsstudiet anvendes således af mange forskellige aktører. ICRC bruger studiet til at gøre stridende parter i væbnede konflikter opmærksomme på deres sædvaneretslige forpligtigelser. I internationale væbnede konflikter betyder dette, at ICRC gør de stater, som ikke har ratificeret første tillægsprotokol til de fire Genève-konventioner af 1949, opmærksomme på de sædvaneretlige regler, som de skal overholde. I internationale væbnede konflikter, hvor alle parter har tiltrådt første tillægsprotokol såsom konflikten i 2008 mellem Georgien og Rusland er sædvaneretten af mindre betydning. I interne væbnende konflikter er den humanitære folkeret relevant både for de involverede stater og ikke-statslige aktører. De stater, som har tiltrådt den anden tillægsprotokol, vedrørende beskyttelsen af ofre i interne væbnede Sædvaneretsstudiet er også blevet anvendt af nationale domstole. Således refererede den israelske højesteret i en afgørelse fra 2008, om restriktioner vedrørende import af strøm og brændstof til Gaza, til regel 55 i sædvaneretsstudiet. Reglen forpligter de stridende parter til at tillade og lette hurtig og uhindret passage af humanitær hjælp til civile i nød. Også USA s højesteret har gjort brug af sædvanestudiet. I dommen Hamdan v. Rumsfeld fra 2006, vedrørende retsforfølgelse af krigsfanger ved særlige militære kommissioner, henviste domstolen således til ICRC s studie ICTY, Judgement, Prosecutor v. Milomir Stakic, Case No. IT A, Appeals Chamber, 22. marts 2006, pr , 305 og Sierra Leone, Appeals Chamber, Prosecutor v. Sam Hinga Norman, Decision on Preliminary Motion based on Lack of Jurisdiction (Child Recruitment), Case No. SCSL AR72(E), 31. maj Hamdan v. Rumsfeld, Secretary of Defense, et al (29. juni 2006), United States Supreme Court, PR

8 Derudover er studiet også blevet anvendt af internationale organisationer. For eksempel anvendte FN's Særlige Rapportører for konflikterne i Syd Libanon (2006) og i Gaza (2009) sædvaneretsstudiet. internationale domstole, udtalelser ved konferencer samt afstemninger af resolutioner vedtaget i internationale organisationer. Det er på denne baggrund, at ICRC har analyseret statspraksis og har kunnet identificere de 161 regler. Denne brug af sædvaneretsstudiet viser, at studiet er et vigtigt redskab som juridisk referenceramme. Samtidig er det et vigtigt tegn på en stigende grad af anerkendelse af studiets konklusioner. 3.3 Sædvaneretsstudiets struktur Studiet er opdelt i 2 dele: Den første del indeholder de 161 sædvaneretlige regler samt en omfattende analyse heraf. Anvendelsesområdet for langt de fleste sædvaneretlige regler er ikke begrænset til konflikter, hvor der formelt er erklæret krig, men omfatter alle former for væbnende konflikter. Reglerne kan således finde anvendelse i både internationale og ikke-internationale væbnede konflikter. Det afhænger af den konkrete regel, om den er anvendelig i såvel internationale som ikke-internationale væbnede konflikter. Af de i alt 161 identificerede regler er 149 regler anvendelige i alle væbnede konflikter. Det er markeret ved hver enkelt regel i sædvaneretsstudiet, i hvilken type væbnet konflikt, den pågældende regel finder anvendelse. Alle reglerne ledsages af en kommentar om årsagen til, at den pågældende regel anses for at være sædvaneret. Mange kommentarer berører også spørgsmål om fortolkning af reglen, definerer nøglebegreber eller giver eksempler på reglens anvendelse. Kommentarerne i sig selv skal ikke opfattes som en del af sædvaneretten. Den anden del indeholder en sammenfatning af det materiale, som er grundlaget for identifikationen af de 161 regler. Materielt omfatter den statspraksis, som studiet har undersøgt og analyseret. I den forbindelse har ICRC analyseret både staters fysiske handlinger for eksempel hvordan de behandler krigsfanger samt deres verbale handlinger for eksempel hvad de har sagt om behandlingen af krigsfanger. Kildematerialet er omfattende. Det inkluderer militærmanualer, national lovgivning, domspraksis, instruktioner til militærpersonel, militær communiques i væbnede konflikter, diplomatiske protester, udtalelser fra juridiske rådgivere, udtalelser ved forhandlinger af internationale traktater, nationale vejledninger og instruktioner om humanitær folkeret, indlæg ved Den første udgave af sædvaneretsstudiet omfattede statspraksis til og med år Den seneste opdatering af studiet bygger på materiale til og med år Udover det materiale nævnt ovenfor, så indgår der også tilkendegivelser fra ikke-statslige aktører (oprørsgrupper, militser og lignede væbnede grupper), som er part til en væbnet konflikt. Hvor det er relevant inddrager studiet også praksis vedrørende internationale menneskerettigheder, hvilket særligt gør sig gældende i afsnittet om grundlæggende garantier (Regel ). Grunden til at studiet også inddrager internationale menneskerettigheder er, at disse også finder anvendelse i væbnede konflikter. Den omstændighed, at menneskerettigheder fortsat finder anvendelse under væbnede konflikter fremgår direkte af menneskeretskonventioner. 11 Derudover er det blevet bekræftet adskillige gange i statspraksis. Endelig har også ICJ i Haag gentagende gange understreget, at menneskerettigheder finder anvendelse i væbnede konflikter. 12 I sin vejledende udtalelse fra 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i de af Israel besatte og områder påpegede Domstolen, at selv om nogle spørgsmål udelukkende er reguleret af den humanitære folkeret, så er der andre spørgsmål i væbnet konflikt, som udelukkende 11 Det fremgår for eksempel af den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 15, hvilket giver de kontraherende parter ret til i et begrænset omfang at fravige konventionens bestemmelser under "krig eller anden offentlig faretilstand". En sådan fravigelse kræver en forudgående underretning, og finder bl.a. ikke anvendelse på forbuddet mod tortur eller forbuddet mod straf uden retsregel. Disse regler finder derfor altid anvendelse. Det samme gør sig gældende for de regler som ikke er eksplicit fraveget. Formodningen er derfor, at alle konventionens bestemmelser som ikke er fraveget finder anvendelse, også i væbnede konflikter. 12 Se for eksempel ICJ s Advisory Opinion on Legality of the Threat or Use of Nuclear Weapons, (8. juli 1996), pr. 25; Advisory Opinion on the Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory, (9. juli 2004), pr ; se også Case Concerning Armed Activities on the Territory of the Congo (DRC v. Uganda), (3. februar 2006)

9 er reguleret af menneskerettighederne. Endelig er der, ifølge Domstolen, områder, som er reguleret af både den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder. Der er således ingen tvivl om at menneskerettigheder forsat finder anvendelse i væbnede konflikter. Sædvaneretsstudiet har ikke undersøgt hvilke menneskerettigheder, der har status af sædvaneret. I stedet er menneskerettigheder kun inddraget, hvor de styrker eller tydeliggør tilsvarende principper i den internationale humanitære folkeret. For mere information om sædvaneret og sædvaneretsstudiets metodologi henvises der til introduktionen i sædvaneretsstudiet (side xxxi-xlix). Derudover har Jean-Marie Henckaerts, i en artikel bragt i Nordic Journal of International Law, Vol 78 (2010), redegjort nærmere for ICRC's analyse af statspraksis. 4. Den danske oversættelse I februar 2008 udgav Dansk Røde Kors publikationen»den humanitære folkerets sædvaneret«, som er en dansk oversættelse af sædvanerettens 161 regler. Formålet med oversættelsen var at fremme kendskabet i Danmark til indholdet af de sædvaneretlige regler. Efterfølgende har adskillige andre nationale Røde Kors selskaber fulgt det danske eksempel og der findes i dag mere end 40 forskellige sproglige oversættelser af sædvanerettens 161 regler. De forskellige sproglige versioner af de sædvaneretlige regler er tilgængelige på ICRC's hjemmeside. I anledning af lanceringen af den internationale sædvaneretsdatabase i år 2010 har Dansk Røde Kors valgt at revidere og genoptrykke den danske oversættelse og samtidig gøre den web-baseret. Udarbejdelsen af 1. udgaven af publikationen»den humanitære folkerets sædvaneret«blev organiseret som et projekt i folkeretsenheden på Dansk Røde Kors landskontor, hvor Morten Bach Sørensen og Pernille Ørum Walther var projektmedarbejdere. Projektleder i første fase var Peter Vedel Kessing, der nu er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, medens det i sidste fase var Preben Søegaard Hansen, sekretariatschef i Dansk Røde Kors. Under udarbejdelsen af 1. udgaven blev relevante myndigheder inddraget, herunder medlemmerne af Regeringens Røde Kors Udvalg, der her i landet har ansvaret for at koordinere myndighedernes gennemførsel af den humanitære folkeret. Udvalgets medlemmer havde manuskriptet til gennemsyn og bidrog med værdifulde kommentarer og forslag. Medlemmerne repræsenterer på daværende tidspunkt Udenrigsministeriet (formand), Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Forsvarets Sundhedstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Dansk Røde Kors. I 2010 blev Institut for Menneskerettigheder også repræsenteret i udvalget. Den tekstmæssige revision af denne 2. udgave er udarbejdet af Jacques Hartmann og Pernille Ørum Walther i deres egenskab af eksterne juridiske fagkonsulenter. I arbejdet med den danske oversættelse af de 161 sædvaneretlige regler er der søgt en relevant tilpasning til terminologien i Udenrigsministeriets officielle oversættelse af traktatretlige regler i den humanitære folkeret i tekstsamlingen:»humanitær Folkeret«, der er udgivet af Regeringens Røde Kors Udvalg i Oversættelsen fraviger den officielle udenrigsministerielle terminologi i enkelte tilfælde for at skabe større klarhed og overensstemmelse mellem bestemmelsens ordlyd og den i praksis anvendte brug af ordet. I de tilfælde hvor oversættelsen fraviger Udenrigsministeriets officielle oversættelse angives dette i en note. For en uddybning og fortolkning af disse tekster henvises til Dansk Røde Kors publikation»den humanitære folkeret og Danmark«, der findes på Dansk Røde Kors hjemmeside: Tekstsamlingen:»Humanitær folkeret«, er tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside Sæd vaneretsstudiet kan findes på:

10 5. Afslutning ICRC s sædvaneretsstudie skal ses som et øjebliksbillede af den gældende humanitære sædvaneret. ICRC har understreget, at tilblivelsen af sædvaneretslige regler sker løbende, og at sædvaneretsstudiet derfor ikke kan anses som en udtømmende opregning af de til en hver tid gældende regler. Derfor vil sædvaneretsdatabasen som nævnt ovenfor blive opdateret regelmæssigt. Sædvaneretsstudiet har allerede vist sig at være et vigtigt redskab for alle, som beskæftiger sig med humanitær folkeret, og det er Dansk Røde Kors håb, at den nærværende revision af den danske oversættelse vil bidrag til udbrede kendskabet til sædvaneretsstudiet yderligere og til databasen, samt naturligvis, skabe større kendskab til og respekt for den humanitære folkerets sædvaneret. 161 sædvaneretslige regler Dansk Røde Kors Januar 2011 Det er markeret ved hver regel, om den finder anvendelse i en international væbnet konflikt og/eller en ikke-international væbnet konflikt. Forkortelsen IAC følger den engelske terminologi (international armed conflict) og indikere således, at reglen finder anvendelse i internationale væbnede konflikter. Forkortelsen NIAC (non-international armed conflict) betyder, at reglen finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter

11 Distinktionsprincippet Sondringen mellem civile og kombattanter Regel 1. De stridende parter skal til enhver tid skelne mellem civile og kombattanter. Angreb må kun rettes mod kombattanter. Angreb må ikke rettes mod civile. Regel 2. Det er forbudt at foretage voldshandlinger eller fremsætte trusler om vold med det primære formål at terrorisere civilbefolkningen. Regel 3. Alle medlemmer af en stridende parts væbnede styrker er kombattanter, med undtagelse af sanitetspersonel og religiøst personel.[iac] 13 Regel 4. De væbnede styrker tilhørende en part i en konflikt består af alle organiserede væbnede styrker, grupper og enheder, som er under en kommandostruktur med ansvar overfor vedkommende part, når det gælder de underordnedes handlemåde. [IAC] Regel 5. Civile er personer, der ikke tilhører de væbnede styrker. Civilbefolkningen består af alle personer, som er civile. Regel 6. Civile nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne. Sondringen mellem civile genstande og militære mål Regel 7. De stridende parter skal til enhver tid skelne mellem civile genstande og militære mål. Angreb må kun rettes mod militære mål. Angreb må ikke rettes mod civile genstande. [IAC/ NIAC] Regel 8. For så vidt angår genstande skal militære mål være begrænset til dem, der ifølge deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion og hvis delvise eller fuldstændige ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel. Regel 9. Civile genstande er alle genstande, der ikke er militære mål. 13 Tillægsprotokol I, art 43 (2) i Udenrigsministeriets oversættelse af protokollen oversættes chaplains til feltpræster. I Anneks I til Tillægsprotokol I benyttes imidlertid termen religiøst personel. I ICRC s sædvaneretsstudie regel 3 anvendes ordet religious personel. På denne baggrund anvendes termen religiøst personel i den danske oversættelse af regel 3. Regel 10. Civile genstande nyder beskyttelse mod angreb, medmindre og så længe de er militære mål. Vilkårlige angreb Regel 11. Vilkårlige angreb er forbudt. Regel 12. Vilkårlige angreb er sådanne: A. Som ikke er rettet mod et specifikt militært mål; B. Som benytter kampmetoder eller kampmidler, som ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller C. Som benytter kampmetoder og kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses som påkrævet af international humanitær folkeret; og følgelig i hvert enkelt tilfælde er af en sådan beskaffenhed, at det vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande. Regel 13. Angreb i form af bombardement, der uanset metoder eller midler, behandler et antal klart adskilte og tydelige militære mål beliggende i en storby, en by, en landsby eller andet område, der indeholder en lignende koncentration af civile eller civile genstande, som et enkelt militært mål, er forbudt. Proportionalitetsprincippet Regel 14. Iværksættelsen af et angreb, som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination deraf, som betydelig vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel, er forbudt. Sikkerhedsforanstaltninger ved angreb Regel 15. Ved udførelsen af militære operationer skal der stedse drages omsorg for at skåne civilbefolkningen, civile og civile genstande. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at undgå og under alle omstændigheder for at begrænse tilfældige tab blandt civile, skade på civile og skade på civile genstande, til det mindst mulige. Regel 16. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger med henblik på at sikre sig, at mål, der angribes, er militære mål. Regel 17. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige forholdsregler 14 i valget af angrebsmidler og -metoder for krigsførelse med henblik på at undgå og under alle omstændigheder at begrænse tilfældige tab blandt civile, skade på civile og 18 19

12 skade på civile genstande til det mindst mulige. Regel 18. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger med henblik på at vurdere om et angreb må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile, skade på civile genstande eller en kombination deraf, som betydeligt ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. Regel 19. Enhver af de stridende parter skal træffe alle gennemførlige foranstaltninger for at annullere eller afbryde et angreb, hvis det bliver åbenbart, at målet ikke er militært, eller hvis angrebet må forventes at forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile genstande eller en kombination deraf, som ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel. Regel 20. Enhver af de stridende parter skal, medmindre omstændighederne ikke tillader det, give effektivt forudgående advarsel om angreb, der kan have indvirkning på civilbefolkningen. Regel 21. Når det for at opnå den samme militære fordel er muligt at vælge mellem flere militære mål, skal der vælges det, hvor et angreb må forventes at forårsage den mindst mulige fare for civiles liv og civile genstande. 15 [IAC/påstået NIAC] Forholdsregler mod virkninger af angreb Regel 22. De stridende parter skal træffe alle gennemførlige forholdsregler for at beskytte civilbefolkningen og civile genstande under deres kontrol imod virkninger af angreb. Regel 23. Enhver af de stridende parter skal i det omfang det er muligt undgå at anbringe militære mål i eller i nærheden af tætbefolkede områder. [IAC/påstået NIAC] Regel 24. Enhver af de stridende parter skal i det omfang det er praktisk muligt flytte civilbefolkningen og civile genstande, som er under deres kontrol, fra områder i nærheden af militære mål. [IAC/påstået NIAC] 14 Termen forholdsregler fraviger den traktatmæssige betegnelse forsigtighedsforanstaltninger i Udenrigsministeriets oversættelse af Tillægsprotokol I, art 58. Denne betegnelse er valgt, da denne anvendes sprogligt i forsvarets operationsplanlægning. 15 Ordene skal der er en tilføjelse i forhold til Udenrigsministeriets oversættelse af bestemmelsen i TP I. Den valgte oversættelse i regel 15 er i bedre overensstemmelse med den engelske tekst i regel 15. Særligt beskyttede personer og genstande Sanitetspersonel og religiøst personel og genstande Regel 25. Sanitetspersonel, som udelukkende er tildelt sanitære pligter skal respekteres og beskyttes under alle forhold. Beskyttelsen ophører, hvis de udenfor deres humanitære opgaver anvendes til udøvelsen af handlinger til skade for fjenden. Regel 26. Det er forbudt at straffe en person for at udføre medicinske opgaver i overensstemmelse med lægelig etik eller tvinge en person, som udfører sanitære opgaver, til at foretage handlinger, som strider mod den lægelige etiks regler. Regel 27. Religiøst personel, som udelukkende er tildelt religiøse pligter skal respekteres og beskyttes under alle forhold. Beskyttelsen ophører, hvis de udenfor deres humanitære opgaver anvendes til udøvelsen af handlinger til skade for fjenden. Regel 28. Sanitære enheder, som udelukkende er tildelt medicinske pligter skal respekteres og beskyttes under alle forhold. Beskyttelsen ophører, hvis de bliver anvendt, udenfor deres humanitære opgaver, til udøvelse af handlinger til skade for fjenden. Regel 29. Sanitetstransporter, som udelukkende varetager sanitetstransport skal respekteres og beskyttes under alle forhold. Beskyttelsen ophører, hvis de bliver anvendt, udenfor deres humanitære opgaver, til udøvelse af handlinger til skade for fjenden. Regel 30. Angreb rettet mod sanitetspersonel og religiøst personel og genstande, der bærer de i Genève-konventionerne indeholdte kendemærker i overensstemmelse med folkeretten, er forbudt. Humanitært hjælpepersonel og genstande Regel 31. Humanitært hjælpepersonel skal respekteres og beskyttes. Regel 32. Genstande til brug for humanitære hjælpeoperationer skal respekteres og beskyttes. Personel og genstande involveret i en fredsbevarende mission. Regel 33. Det er forbudt, at rette et angreb mod personel og 20 21

13 genstande involveret i en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt, så længe de er berettigede til den beskyttelse, der ydes civile personer eller genstande i medfør af humanitær folkeret. Journalister Regel 34. Civile journalister beskæftiget i embedes medfør i områder med væbnet konflikt, skal respekteres og beskyttes så længe de ikke tager direkte del i fjendtlighederne. Beskyttelseszoner Regel 35. Angreb rettet mod en zone, som er oprettet med henblik på at beskytte sårede, syge og civile mod krigens følger, er forbudt. Regel 36. Angreb rettet mod en demilitariseret zone, oprettet i medfør af aftale mellem konfliktens parter, er forbudt. Regel 37. Angreb rettet mod områder, der ikke forsvares, er forbudt. Kulturværdier Regel 38. Enhver af de stridende parter skal respektere kulturværdier: A. Særlig omhu skal iagttages i forbindelse med militære operationer for at undgå skader på bygninger, der anvendes til religion, kunst, uddannelse eller velgørende formål og historiske monumenter, med mindre de udgør et militært mål. B. Værdier af særlig betydning for alle folkeslags fælles kulturarv må ikke gøres til genstand for angreb, med mindre det er af tvingende militær nødvendighed. Regel 39. Brug af værdier af særlig betydning for alle folkeslags fælles kulturarv, som sandsynligt vil udsætte disse for ødelæggelse eller skade, er forbudt, med mindre brugen sker som følge af tvingende militær nødvendighed. Regel 40. De stridende parter skal beskytte kulturværdier: A. Al beslaglæggelse af eller ødelæggelse af eller forsætlig skadestilføjelse mod institutioner helliget religion, velgørenhed, uddannelse, kunst og videnskab, historiske monumenter og kunstneriske og videnskabelige frembringelser er forbudt. B. Enhver form for tyveri, plyndring eller uretmæssig tilegnelse af, og enhver vandalisme rettet mod værdier af særlig betydning for alle folkeslags fælles kulturarv er forbudt. Regel 41. Besættelsesmagten skal hindre uretmæssig udførsel af kulturværdier fra besatte områder og skal returnere uretmæssigt udførte værdier til de besatte områders kompetente myndigheder. [IAC] Værker og anlæg, der rummer farlige kræfter Regel 42. Særlig omhu skal udvises, hvis der rettes angreb mod værker eller anlæg, der rummer farlige kræfter, såsom dæmninger, diger og kernekraftværker og andre installationer, der er placeret ved eller i nærheden af disse, for at undgå frigørelse af farlige kræfter og deraf følgende alvorlige tab blandt civilbefolkningen. Det naturlige miljø Regel 43. De generelle principper for krigsførelse finder anvendelse på det naturlige miljø: A. Ingen del af det naturlige miljø må angribes, med mindre det udgør et militært mål. B. Ødelæggelse af nogen som helst del af det naturlige miljø er forbudt, med mindre det er af tvingende militær nødvendighed. C. Iværksættelse af et angreb mod et militært mål, som må forventes at medføre tilfældige skader på miljøet, som ville være for omfattende i forhold til den forventede konkrete og direkte militære fordel, er forbudt. Regel 44. Metoder og midler for krigsførelse skal anvendes med behørigt hensyn til beskyttelse og bevaring af det naturlige miljø. Under udøvelsen af militære operationer skal alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger iagttages med henblik på at undgå, og under alle omstændigheder minimere tilfældige skader på miljøet. Manglende videnskabelig dokumentation for bestemte militære operationers påvirkning af miljøet frigør ikke en stridende part fra forpligtelsen til at foretage sådanne forsigtighedsforanstaltninger. [IAC/påstået NIAC] Regel 45. Brugen af metoder eller midler for krigsførelse, der tilsigter eller må forventes at forårsage udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlig miljø er forbudt. Ødelæggelse af det naturlige miljø må ikke anvendes som et våben. [IAC/påstået NIAC] 22 23

14 Særlige former for krigsførelse Ingen nåde Regel 46. Det er forbudt at beordre, at der ikke vil blive givet nåde, true en modpart hermed eller føre krig på dette grundlag. Regel 47. Angreb på personer, der er anerkendt som værende ukampdygtige (hors de combat), er forbudt. Ukampdygtige er: A. Enhver, der er i en modparts varetægt B. Enhver, der er forsvarsløs, som følge af bevidstløshed, skibbrud, sår eller sygdom, eller C. Enhver, der klart giver udtryk for at have til hensigt at overgive sig; forudsat at han eller hun afstår fra enhver fjendtlig handling og ikke forsøger at flygte. Regel 48. Det er forbudt at gøre personer, der springer ud med faldskærm fra et nødstedt luftfartøj, til genstand for angreb, så længe de er i luften. Ødelæggelse og beslaglæggelse af ejendom. Regel 49. De stridende parter må beslaglægge militært udstyr tilhørende en modpart som krigsbytte. [IAC] Regel 50. Ødelæggelse eller beslaglæggelse af ejendom, der tilhører en modpart er forbudt, med mindre det sker af tvingende militær nødvendighed. Regel 51. For besat område gælder det, at A. Offentlig ejendom i form af løsøre, der kan blive brugt i forbindelse med militære operationer må konfiskeres; B. Offentlig ejendom i form af fast ejendom skal anvendes i overensstemmelse med reglerne for brugsret; og C. Privat ejendom skal respekteres og må ikke konfiskeres; med mindre ødelæggelse eller beslaglæggelse af sådan ejendom er påkrævet af tvingende militær nødvendighed. [IAC] Regel 52. Plyndring er forbudt. Udsultning og adgang til humanitær hjælp Regel 53. Det er forbudt at bruge udsultning af civilbefolkningen som krigsmetode. Regel 54. Det er forbudt at angribe, ødelægge, fjerne eller ubrugeliggøre genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse. Regel 55. De stridende parter skal tillade og lette hurtig og uhindret passage af humanitær hjælp til civile i nød, når hjælpen har karakter som værende upartisk og udføres uden forskelsbehandling, og er underlagt deres ret til kontrol. Regel 56. De stridende parter skal sikre den fri bevægelighed, for autoriseret hjælpepersonel, som er nødvendig for udførelsen af deres opgaver. Kun ved tvingende militær nødvendighed må deres bevægelsesfrihed midlertidigt indskrænkes. Vildledning. Regel 57. Krigslist er ikke forbudt så længe handlingerne ikke krænker den humanitære folkerets regler. Regel 58. Uretmæssig brug af det hvide parlamentærflag er forbudt. Regel 59. Uretmæssig brug af de i Genève-konventionerne indeholdte kendemærker er forbudt. Regel 60. Brug af de Forenede Nationers kendemærke og uniform er forbudt, undtagen når sådan brug er bemyndiget af organisationen. Regel 61. Uretmæssig brug af andre internationalt anerkendte kendemærker er forbudt. Regel 62. Uretmæssig brug af flag, militære kendemærker, emblemer eller uniformer tilhørende modparten er forbudt. [IAC/ påstået NIAC] Regel 63. Brug af flag, militære kendemærker, emblemer eller uniformer tilhørende neutrale eller andre stater, som ikke er parter i konflikten, er forbudt. [IAC/påstået NIAC] Regel 64. Det er forbudt at indgå en aftale om våbenhvile med den hensigt at iværksætte et overraskelsesangreb på fjenden, der sætter sin lid til aftalen. Regel 65. Det er forbudt at dræbe, såre eller tage en modstander til fange ved brug af perfidi. Kommunikation med fjenden Regel 66. Militære chefer må indlede ikke-fjendtlig kontakt via ethvert kommunikationsmiddel. Sådan kontakt skal baseres på god tro. Regel 67. Parlamentærer er ukrænkelige. Regel 68. Militære chefer kan tage de nødvendige forholdsregler for at forhindre at en parlamentærs tilstedeværelse bliver skadelig

15 Regel 69. Parlamentærer, som udnytter deres privilegier til at foretage handlinger, der er i strid med folkeretten og skadelig for modparten, mister deres ukrænkelighed. Våben Generelle principper for våbenbrug Regel 70. Brug af metoder og midler for krigsførelse, som ifølge deres natur forårsager overflødig skade eller unødige lidelser, er forbudte. Regel 71. Brug af våben, som ifølge deres natur anretter vilkårlig skade, er forbudt. Gift Regel 72. Brug af gift eller forgiftede våben er forbudt. [IAC/ NIAC] Biologiske Våben Regel 73. Brug af biologiske våben er forbudt. Kemiske våben Regel 74. Brug af kemiske våben er forbudt. Regel 75. Brug af tåregas og lignende kemiske våben under kamphandlinger i væbnet konflikt er forbudt. 16 Regel 76. Brug af ukrudtsmidler som en metode for krigsførelse er forbudt, hvis de: A. Er af en sådan natur, at de må forbydes som værende kemiske våben; B. Er af en sådan natur, at de må forbydes som værende biologiske våben; C. rettet mod vegetation, som ikke udgør et militært mål; D. Ville forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile, skade på civile genstande eller en kombination deraf, som 16 Regel 75 gengiver forpligtelsen i art 1 (5) i Konventionen om Kemiske Våben, der i Udenrigsministeriets oversættelse betegnes som et forbud mod at anvende kemikalier bestemt til oprørskontrol som krigsmiddel. Der er her tale om en oversættelse af den engelske term riot control agents. Da der ikke findes en tilsvarende præcis dansk term, er der i oversættelse af regel 75 valgt en omformulering, der gengiver essensen i forbudet i art 1 (5) i Konventionen om Kemiske Våben. kunne forventes at overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel; E. Ville forårsage udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø. Dum-dum projektiler Regel 77. Brug af projektiler, der let udvider sig eller let fladtrykkes i det menneskelige legeme er forbudt. Eksplosive projektiler Regel 78. Brug af anti-personel projektiler, der eksploderer i det menneskelige legeme, er forbudt. Våben, der primært skader ved ikke-påviselige sprængstykker Regel 79. Brug af våben, hvis primære virkning er at skade ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler, er forbudt. Lure-miner Regel 80. Brug af lure-miner, som på nogen måde er knyttet til eller forbundet med genstande eller personer berettiget til særlig beskyttelse under den humanitære folkeret, eller med genstande der sandsynligt vil tiltrække civile, er forbudt. Landminer Regel 81. Når landminer anvendes skal der udvises særlig omhu med henblik på at begrænse deres vilkårlige virkninger. [IAC/ NIAC] Regel 82. En stridende part, der anvender landminer skal så vidt muligt registrere deres placering. [IAC/påstået NIAC] Regel 83. Ved afslutningen af de aktive fjendtligheder, skal de af konfliktens parter, der har anvendt landminer, fjerne eller på anden måde uskadeliggøre disse i forhold til civile, eller foranstalte fjernelsen af minerne. Brandvåben Regel 84. Hvis der gøres brug af brandvåben skal der udvises særlig forsigtighed for at undgå, og i alle tilfælde begrænse tilfældige tab af civile liv, lemlæstelse på civile og beskadigelse af civile genstande til det mindst mulige

16 Regel 85. Anti-personel brug af brandvåben er forbudt, med mindre det ikke er gennemførligt at bruge et mindre skadeligt våben for at gøre en person ukampdygtig. Blindende laservåben Regel 86. Brug af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne, er forbudt. Behandling af civile og personer, der er ukampdygtige Grundlæggende garantier Regel 87. Civile og personer, som er gjort ukampdygtige skal behandles humant. Regel 88. Forskelsbehandling, i forbindelse med anvendelsen af den humanitære folkeret, på grund af race, hudfarve, køn, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status eller på grund af noget som helst andet lignende kriterium, er forbudt. Regel 89. Mord er forbudt. Regel 90. Tortur, grusom eller umenneskelig behandling og krænkelser af den personlige værdighed, navnlig ydmygende og nedværdigende behandling, er forbudt. Regel 91. Korporlig afstraffelse er forbudt. Regel 92: Lemlæstelse, medicinske eller videnskabelige forsøg eller enhver anden lægelig behandling, som ikke er begrundet i vedkommende persons helbredstilstand, og som ikke er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte medicinske standarder, er forbudt. Regel 93. Voldtægt og andre former for seksuel vold er forbudt. Regel 94. Slaveri og slavehandel under enhver form er forbudt. Regel 95. Ulønnet eller mishandlende tvangsarbejde er forbudt. Regel 96. Gidseltagning er forbudt. Regel 97. Brug af menneskelige skjold er forbudt. Regel 98. Tvangsforsvindinger er forbudt. Regel 99. Vilkårlig frihedsberøvelse er forbudt. Regel 100. Der må ikke fældes dom over eller ske strafudmåling for nogen person, undtagen når det sker i medfør af en retfærdig rettergang, der frembyder alle væsentlige retsgarantier. [IAC/ NIAC] Regel 101. Ingen må anklages eller dømmes for en forbrydelse med henvisning til en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar gerning i medfør af national ret eller folkeretten på tidspunktet for dens udførelse. Der må heller ikke idømmes en strengere straf end den som var hjemlet på tidspunktet for forbrydelsens udførelse. Regel 102. Ingen må dømmes for en forseelse, med mindre der foreligger et individuelt strafansvar. Regel 103. Kollektive afstraffelser er forbudt. Regel 104. Overbevisninger hos og religionsudøvelse af civile og personer, som er gjort ukampdygtige, skal respekteres. [IAC/ NIAC] Regel 105. Familieliv skal i videst muligt omfang respekteres. Kombattanter og krigsfangestatus Regel 106. Kombattanter skal kunne skelnes fra civilbefolkningen under et angreb eller under en militær operation forud for et angreb. I modsat fald er de ikke berettiget til krigsfangestatus. [IAC] Regel 107. Kombattanter, der er taget til fange under udførelse af spionage, er ikke berettiget til krigsfangestatus. Der må ikke fælles dom over eller ske strafudmåling for dem uden forudgående retssag. [IAC] Regel 108. Lejesoldater, som defineret i Tillægsprotokol I, er ikke berettiget til status som kombattant eller krigsfange. Der må ikke fælles dom over eller ske strafudmåling for dem uden forudgående retssag. [IAC] Sårede, syge og skibbrudne Regel 109. Når som helst, omstændighederne tillader det, og navnlig efter en træfning, skal enhver af de stridende parter ufortøvet træffe alle mulige forholdsregler med henblik på, uden forskelsbehandling, at søge efter, indsamle og evakuere de sårede, syge og skibbrudne. Regel 110. De sårede, syge og skibbrudne skal i størst muligt omfang og med mindst mulig forsinkelse modtage den lægelige 28 29

17 pleje og behandling, som deres tilstand kræver. De må ikke være genstand for nogen forskelsbehandling undtagen af lægelige grunde. Regel 111. Hver af konfliktens parter skal træffe alle mulige forholdsregler med henblik på at beskytte de sårede, syge og skibbrudne mod mishandling og udplyndring af deres personlige ejendom. Døde Regel 112. Når som helst, omstændighederne tillader det, og navnlig efter en træfning skal hver af konfliktens parter ufortøvet tage alle mulige forholdsregler med henblik på, uden forskelsbehandling, at søge efter, samle og evakuere de døde. Regel 113. Hver af konfliktens parter skal tage alle mulige forholdsregler med henblik på at forhindre, at de døde udplyndres. Ligskænding er forbudt. Regel 114. Hver af konfliktens parter skal bestræbe sig på at foranstalte tilbagesendelse af afdødes jordiske rester på anmodning fra den part, til hvilken de tilhører eller på anmodning fra de nærmeste pårørende. De skal tilbagesende deres personlige ejendele til dem. [IAC] Regel 115. De døde skal begraves på respektfuld vis og gravene skal respekteres og vedligeholdes ordentligt. Regel 116. Med henblik på identificering af de døde skal hver af konfliktens parter registrere alle tilgængelige informationer forud for begravelser og markere gravenes placering. Savnede personer Regel 117. Hver af de stridende parter skal iværksætte alle praktisk mulige tiltag med henblik på at redegøre for personer, der er meldt savnet som følge af væbnet konflikt, og forsyne deres familiemedlemmer med enhver information, som parten sidder inde med, om deres skæbne. Frihedsberøvede personer Regel 118. Personer, der er frihedsberøvede, skal forsynes med tilstrækkelige mængder mad, vand, beklædning, husly og lægeligt tilsyn. Regel 119. Kvinder, der er frihedsberøvede, skal indkvarteres i afdelinger adskilt fra mændenes afdelinger, undtagen hvor familier er indkvarteret familievist, og skal stå under umiddelbart opsyn af kvinder. Regel 120. Børn, der er frihedsberøvede, skal anbringes i afdelinger adskilt fra voksnes afdelinger, undtagen hvor familier er indkvarteret familievist. Regel 121. Personer, der er frihedsberøvede, skal anbringes på lokaliteter, der er fjernt fra kampzonen og som giver mulighed for at værne om deres sundhed og hygiejne. Regel 122. Plyndring af frihedsberøvede personers personlige ejendele er forbudt. Regel 123. Frihedsberøvede personers personlige oplysninger skal registreres. Regel 124. A. I internationale væbnede konflikter skal Den Internationale Røde Kors Komité gives regelmæssig adgang til alle frihedsberøvede personer for derved at undersøge forvaringsforholdene og for at genoprette forbindelsen mellem de frihedsberøvede personer og deres familier.[iac] B. I ikke-internationale væbnede konflikter må Den Internationale Røde Kors Komité tilbyde sine tjenester med henblik på at besøge alle i forbindelse med konflikten frihedsberøvede personer for derved at undersøge forvaringsforholdene og for at genoprette forbindelsen mellem disse frihedsberøvede personer og deres familier. [NIAC] Regel 125. Frihedsberøvede personer skal have ret til at korrespondere med deres familier, med forbehold for rimelige betingelser vedrørende hyppighed og behovet for censur fra myndighedernes side. Regel 126. Civile internerede og personer, der er frihedsberøvede i forbindelse med en ikke-international væbnet konflikt, skal gives tilladelse til at modtage besøg, navnlig af nære slægtninge, i det omfang det er gennemførligt. Regel 127. Frihedsberøvede personers personlige overbevisning og religionsudøvelse skal respekteres. Regel 128. A. Krigsfanger skal ved de aktive fjendtligheders ophør uden forsinkelse frigives og hjemsendes. [IAC] B. Civile internerede skal frigives så snart de grunde, der nødvendiggjorde internering, ikke længere gør sig gældende, dog senest snarest muligt efter de aktive fjendtligheders afslutning. [IAC] C. Personer, der er frihedsberøvede i forbindelse med en 30 31

18 ikke-international væbnet konflikt, skal frigives så snart begrundelserne for frihedsberøvelsen ikke længere gør sig gældende. [NIAC] De omhandlende personer må forblive frihedsberøvede, såfremt strafferetlig retsforfølgning er indledt mod dem, eller såfremt de afsoner en lovligt afsagt dom. Forflyttelse og forflyttede personer Regel 129. A. Stridende parter i en international væbnet konflikt må ikke med magt deportere eller overføre hele eller dele af civilbefolkningen i et besat område, med mindre de involverede civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde kræver det. [IAC] B. Stridende parter i en ikke-international væbnet konflikt må ikke beordre forflyttelse af hele eller dele af civilbefolkningen, af grunde der skyldes konflikten, med mindre de involverede civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde kræver det. [NIAC] Regel 130. Stater må ikke deportere eller overføre dele af deres egen civile befolkning til det territorium, de besætter. [IAC] Regel 131. Ved forflyttelser skal der træffes alle mulige forholdsregler for at sikre, at de berørte civile modtages under tilfredsstillende vilkår med hensyn til husly, hygiejniske forhold, sikkerhed og forplejning, og at medlemmer af samme familie ikke adskilles. Regel 132. Forflyttede personer har ret til frivillig, sikker tilbagevenden til deres hjem eller anden fast bopæl, så snart årsagen til deres forflyttelse ophører med at eksistere. Regel 133. Forflyttede personers ejendomsrettigheder skal respekteres. Andre personer, der er tildelt særlig beskyttelse Regel 134. De særlige beskyttelses-, helbreds- og bistandsbehov, der gør sig gældende for kvinder, der er berørt af væbnet konflikt, skal respekteres. Regel 135. Børn, der er berørt af væbnet konflikt er berettiget til særlig respekt og beskyttelse. Regel 136. Børn må ikke rekrutteres til væbnede styrker eller væbnede grupper. Regel 137. Børn må ikke gives tilladelse til at tage del i fjendtlig- hederne. Regel 138. Ældre, invalide og svagelige personer, der er berørt af væbnet konflikt er berettiget til særlig respekt og beskyttelse. Overholdelse Implementering af humanitær folkeret Regel 139. Enhver af konfliktens parter skal overholde og drage omsorg for, at deres væbnede styrker og andre personer eller grupper, der handler efter deres instruktioner eller under deres ledelse eller kontrol, overholder den humanitære folkeret. [IAC/ NIAC] Regel 140. Forpligtelsen til at overholde og drage omsorg for overholdelsen af den humanitære folkeret er ikke afhængig af gensidighed. Regel 141. Enhver stat skal stille juridiske rådgivere til rådighed, når det er nødvendigt, med henblik på at vejlede militære chefer på passende niveau om anvendelsen af den humanitære folkeret. Regel 142. Stater og parter til konflikten skal instruere deres væbnede styrker i humanitær folkeret. Regel 143. Stater skal opmuntre til undervisning i den humanitære folkeret til civilbefolkningen. Håndhævelse af humanitær folkeret Regel 144. Stater må ikke opmuntre parter i en væbnet konflikt til at overtræde den humanitære folkeret. De skal udøve deres indflydelse, i det omfang det er muligt, for at stoppe overtrædelser af humanitær folkeret. Regel 145. Når det ikke er forbudt i medfør af folkeretten, er repressalier under væbnet konflikt genstand for strenge betingelser. [IAC] Regel 146. Repressalier under væbnet konflikt mod personer, der er beskyttet af Genève-konventionerne, er forbudt. [IAC] Regel 147. Repressalier under væbnet konflikt mod genstande, der er beskyttet af Genève-konventionerne og Haagerkonventionen om beskyttelse af kulturværdier, er forbudt. [IAC] Regel 148. Stridende parter i ikke-internationale væbnede konflikter har ikke ret til at gribe til fjendtlige repressalier. Andre mod

19 foranstaltninger rettet mod personer, der ikke tager, eller er ophørt med at tage direkte del i fjendtlighederne, er forbudt. [NIAC] Ansvar og erstatning Regel 149. En stat er ansvarlig for krænkelser af den humanitære folkeret, der kan tilregnes den, herunder: A. Krænkelser begået af dens organer, herunder dens væbnede styrker; B. Krænkelser begået af personer eller enheder befuldmægtiget til at udøve dele af statsmagtens myndighed; C. Krænkelser begået af personer eller grupper, der handler efter dens instruktioner eller under dens ledelse eller kontrol; og D. Krænkelser begået af private personer eller grupper, staten anerkender eller tiltræder, som dens egen adfærd. [IAC/ NIAC] Regel 150. En stat, der er ansvarlig for krænkelser af den humanitære folkeret, skal betale fuld erstatning for det tab eller skade, der er forårsaget. Personligt ansvar Regel 151. Individer er strafferetligt ansvarlige for krigsforbrydelser, de begår. Regel 152. Militære chefer og andre overordnede er strafferetligt ansvarlige for krigsforbrydelser begået i overensstemmelse med deres ordrer. Regel 153. Militære chefer og andre overordnede er strafferetligt ansvarlige for krigsforbrydelser begået af deres underordnede, hvis de vidste eller burde have vidst, at de underordnede var i færd med at begå, eller skulle til at begå sådanne forbrydelser, og ikke tog alle nødvendige og rimelige forholdsregler indenfor deres beføjelser, enten for at forhindre udførelsen, eller hvis sådanne forbrydelser var begået, for at straffe de ansvarlige personer. Regel 154. Enhver kombattant har pligt til at nægte at adlyde en åbenbart ulovlig ordre. Regel 155. Det fritager ikke en underordnet for strafansvar, at denne har adlydt en overordnets ordre, hvis den underordnede vidste eller burde have vidst, at den pågældende ordre var ulovlig på grund af dennes åbenbart ulovlige karakter. Krigsforbrydelser Regel 156. Alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret udgør krigsforbrydelser. Regel 157. Stater har ret til at give deres nationale domstole universel jurisdiktion over krigsforbrydelser. Regel 158. Stater skal efterforske krigsforbrydelser, der påstås at være begået af deres statsborgere eller væbnede styrker eller på deres territorium og, hvis der er grundlag for påtale, retsforfølge de mistænkte. Stater skal også efterforske andre krigsforbrydelser, som de har jurisdiktion over og, hvis der er grundlag for påtale, retsforfølge de mistænkte. Regel 159. Ved fjendtlighedernes ophør skal myndighederne, der har magten, søge at give videst mulig amnesti til personer, som har deltaget i en ikke-international væbnet konflikt eller til personer, der er berøvet deres frihed af grunde, der har forbindelse med den væbnede konflikt, med undtagelse af personer, der er mistænkt, anklaget eller dømt for krigsforbrydelser. [NIAC] Regel 160. Bestemmelser om forældelse finder ikke anvendelse på krigsforbrydelser. Regel 161. Stater skal bestræbe sig på at samarbejde med hinanden, i det omfang det er muligt, med henblik på at foranstalte efterforskning af krigsforbrydelser og retsforfølgelse af de mistænkte

20 36 37