Juli 2011 Årgang 40 nr. 3 ISSN Havnegade, pinse 2011, foto Jes Kroman.

Transkript

1 Juli 2011 Årgang 40 nr. 3 ISSN Havnegade, pinse 2011, foto Jes Kroman. 1

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Grafiker: Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, / ulf-brammer@youmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand: Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV gertiversen@comxnet.dk Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive nielssohn@c.dk 1. suppleant: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard@3mail.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige / bugge@buggetermografi.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe joernhansen@mailcity.com Østfyn: Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde / fribo@stofanet.dk Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg friluftshajen@live.dk Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst.mik.flem@mail.tele.dk Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, , gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Tornskadevej 397, st., 4900 Nakskov

3 Wow. TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2011, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Som overskriften siger, wow, det var ca. sådan jeg havde det efter pinsestævnet, sikke en fest! Så mange skibe, så mange joller, så mange gode folk, så meget god musik jeg må sige at det var en oplevelse ud over det sædvanlige, flot arbejde Nyhavn! Et nyt tiltag til dette Pinsestævne, var de boder der var sat op i Nyhavn (på stykket fra Nyhavns-broen og den til Havnegade), det var et smukt syn, alle have gjort meget ud af det og fik solgt deres skib, værft, skole eller egn på aller fineste vis, aldrig har boderne fra Nyhavns Julemarked taget sig bedre ud! I skrivende stund er mange samlet på Fejø, til Skibsdagene, jeg håber det igen i år er en stor succes! Bladet når jer denne gang sent, da pinsen lå meget sent i år, så I er sikkert stukket af sted på sommerens togter jeg håber I kommer hjem mange oplevelser rigere, og at I måske har lyst til at dele nogen af dem med os her! Så god sommer derude håber vi ses på vandet! Andrea Gotved Deadline til blad 4 er 21. september

4 Beretning fra TS generalforsamling 12. juni 2011 Af Poul-Erik Clausen, formand Vort fremadrettede arbejde som vi sidste år fik godkendt på generalforsamlingen omkring synliggørelse af vore skibe, vor stander og vor kulturarv, er det som vi i bestyrelsen gerne vil måles på. De udadvendte sammenhænge Medlemsmøderne Med de fremmøder der er på vore medlemsmøder, mærker vi tydeligt vigtigheden af mødernes afholdelse. Det er her at medlemmerne fornemmer, at der er mange praktiske ting og gøremål, man kan mødes og udveksle erfaringer om. Efterårsmødet var forlagt til Hobro Værft, hvor Peter Leth havde planlagt et godt og bredt møde over skibsbevaring, og vi fik nogle fantastiske og medlevende historier og beretninger om told-væsenet og deres toldkrydsere. Hobros værft og fremtid fik vi også en fortælling om, og i forbindelse med vort besøg, havde Hobro Lystfartøjsmuseum slået dørene op for os. Peter og Lene havde sørget for, at de ca. 50 fremmødte medlemmer blev beværtet godt i Marinestuen. Forårsmødet vor forlagt til Nyhavn, hvor emnerne var praktisk sømandskab, og ejerforholdene af vor skibe i dag, men også en opfølgning på den række af artikler der har været i bladet om vore foreningsskibe. Det praktiske sømandsskab foregik ombord på Anna Møller, hvor vore 2 garvede søfolk, Gert Iversen og Karsten Heide indførte de fremmødte i, hvordan man gør et skib søklart, med demonstration af vigtige knob og stik, herunder planlægning af en sejlads og indføringen i emnet: Gør en gæst til en medsejler. Indendørs var vi i TIB bygningen i Valby, hvor vi fik fortalt om de forskellige muligheder, der er for at opstille nogle konstellationer / ejerforhold, for at vore skibe kan bevares, når et ejerskifte banker på, så vor kulturarv fortsat kan bevares Skuer vi rundt i teltet her, så ser vi hovedsagelig gråhårede og gråskæggede, så nyt blod, nye ejere og nye former for ejerskaber til vor sejlende kulturarv vil blive aktuel inden for en ikke al for fjern fremtid. Erik og Annette havde her trukket det store læs i afviklingen af aftenens arrangement, for de godt halvhundrede fremmødte. På TS s hjemmeside er begge møderne fyldestgørende refereret. Vore medlemsmøder er vigtige, og til de mennesker der har været involveret i disses afvikling skal der lyde en stor tak fra bestyrelsens side. Bestyrelsen vil også fremover have fokus på gennemførelse af medlemsmøder, hvor aktuelle emner for TSs medlemmer vil være i fokus. Kolofonmødet Den 3. weekend i januar samledes lokalfolkene, udvalgsmedlemmer og andre TS repræsentanter i Ebeltoft. Fregatten Jylland havde meldt forfald, og i stedet afholdtes kolofonmødet på Ebeltoft vandrerhjem og Sportel. 4

5 Et møde bestyrelsen værdsætter stort, for det er her vi debatterer den afsatte kurs, og det er her vi i givet fald korrigerer kursen. På kolofonmødet havde vi bragt til bords, forslaget om at ændre kontaktpersonen til lokalfolkene fra at være en fra bestyrelsen og til lokalfolkene, til at vi opdelte landet i forskellige områder, og at hvert bestyrelsesmedlem fik ansvaret for sit område. Landet blev delt op med Jylland i 3 områder, Fyn og øerne i 1 område, Sjælland i 2 områder og endelig Bornholm i 1 område. Tilbagemeldingen på kolofonmødet var positiv, og konsekvensen heraf er, at vi har ændringsforslag til vedtægterne om ændringer i forhold til valg af lokalfolk, så det fremover er bestyrelsen der løbende kan tilpasse behovet for lokalfolk, i samarbejdet med områdets øvrige medlemmer, uden at skulle afvente en godkendelse på generalforsamlingen. Skibsdage Dagene blev søsat sidste år, og Fejø var stedet/havnen/øen hvorfra et yderst vellykket arrangement løb af stabelen Alle har hørt om skibsdagene, eller læst om dagene i vort TS blad nr. 4, og på forsiden af dette blad, er der et foto som viser et af dagenes mange sociale gøremål; Badning fra et molehoved. Når der nævnes skibsdage, så er et af temaerne her sikkerhed til søs, hvilket klart står i TSs love 2 Formål. Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug I vort nyligt udkomne blad nr. 2. maj 2011 læser vi, at et af vore medlemsskibe er blevet dømt for ikke at opfylde sikkerhedskravene i forbindelse med sejlads i Kalundborg Fjord, med en personkreds uden for ejerskabet. Fra denne talerstol skal der klart lyde, at det er ikke uden grund, at der i vore love i formålsparagraffen, er nedfældet bestemmelser om sikkerhed til søs og godt sømandskab, og at vi klart melder ud og signalerer, at TS er en forening hvor medlemmerne sætter godt sømandsskab højt, og at vore skibe sejler rundt med en høj grad af sikkerhed. TS s bestyrelse har netop støttet op om skibsdagenes afholdelse, hvor en af begrundelserne var sikkerhed til søs, hvilket vi i bestyrelsen klart bakker op om. Derfor opfordrer vi til, at der i skibsdagene tages emnet sikkerhed til søs op. Vi kan ikke bakke nok op om dette vigtige emne. Skibsdagene afvikles i år på samme sted og tidspunkt, og fra bestyrelsens side, har vi rettet henvendelse om, at dagene afvikles senere i ferien, således at flere af vore medlemsskibe gives mulighed for at få planlagt, at skibsdagene bliver en del af sommerens feriesejlads. Næste år holdes skibsdagene i forbindelse med den nordiske kystkulturuge der holdes i Ebeltoft i uge 28. Den daglige drift Vort sekretariat har travlt, i og med at vi har øget vore aktiviteter, så bliver der mere arbejde til sekretariatet, og dette arbejde styres og udføres af Lisbeth. I og med at vort sekretariat fungere, så skal der kun lyde ros til dig Lisbeth fra bestyrelsen. En hånd til Lisbeth. Vort TS blad formidler budskaberne ud, og temaerne og emner der skrives om i bladet, beviser at vort blad har sin fulde berettigelse. Vi har et blad som er værd at læse, et blad der spænder vidt omkring, og når jeg vender tilbage til blad nr. 2, så er det fordi der også i dette blad er mange forskelligartede artikler og fortællinger. På forsiden et vinter billede fra Nyhavn og på side 23 en dejlig akvarel af jollen Kristian med fuld sejlgarderobe. En tak og en hånd til vor redaktør Andrea. Uden en kasser virker en forening ikke, og som aktiviteterne øges i vor forening, så øges kasserens arbejde også. Vi er en forening hvor der årligt tilgår nye skibe i vort register, og der meldes også om skibe der flages ud. Det samme kan vi sige om medlemstilgangen og alt dette betyder en hel del arbejde, der heldigvis i dag kan styres elektronisk. Det er vigtigt at vi har en person der har dette som sin store interesse, At have styr på medlems- og fartøjsregisteret det kræver sin mand, og når så regnskab og økonomi hører under samme hat, så kræver det ikke 2 mænd, men en person der bevarer overblikket, det har vi i Egon. Tak til Egon. Hjemmesiden I efteråret 2009 besluttede bestyrelsen at iværksatte et projekt ny hjemmeside Vi iværksatte det fordi, der siden slutningen af 90erne havde været 4 forskellige personer og dermed 4 forskellige teknologiske platforme. Vor nye webmaster kom fra bestyrelsen, Egon meldte sig, og 5

6 med bestyrelsen som sparring opsattes en mission, hvor vision, formål, strategi, m.v. blev opsat. Den skal understøtte og lette de administrative rutiner for bestyrelsen og sekretariatet. Den skal bringe relevante nyheder. Den skal være et informativt og brugbart værktøj for medlemmerne. Den skal skabe interesse for bevaring af resterne af vores sejlende maritime kulturarv. Den skal være forum for videndeling om alle forhold vedrørende bevaringsarbejdet. Vor hjemmeside vil være under konstant udvikling, og ser vi på antallet af besøgende på hjemmesiden, så er antallet steget inden for det sidste halve år til næsten en fordobling fra ca i september 2010 til ca i april måned En hånd til Egon for arbejdet med hjemmesiden. De løbende opgaver. Ansvarsområderne er uddelegeret i bestyrelsen, og mange af de løbende opgaver, der kommer undervejs løses ad-hoc. Lad mig nævne: På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til at mod betaling, at give medlemmerne mulighed far at købe busseronner med TS-logo på. Dette tilbud blev lagt på nettet, og der var en del efterspørgsel. T-shirts blev designet og lagt ud på nettet, hvorfra en del er blevet solgt og her ved dette stævne er der efterspørgsel på T- shirts, ikke kun fra vore medlemmer, men også turisterne der kommer forbi her ved stævnet. Vi har fået udarbejdet en ny folder om TS, som er delt ud rundt om i landet. Vor hjemmeside er nu ved at være med helt fremme med sidste nyt. At opnå at gøre den er let overskuelig, ved jeg har været et mega stort arbejde for vor web-master. Hjemmesiden er der hvor bestyrelsen fremover vil informere om de løbende opgaver. Det udadrettede arbejde EMH I sept holdt man i Seixal i Portugal, generalforsamlingen i EMH der afvikles hvert 3. år, og her deltog formand og næstformand fra TS. Hovedemnet her var Er vi i stand til at videregive den maritime kulturarv til fremtidens generationer Forretningsudvalget nedfældede konklusionen i Cultural Councils fremtidige mission. I dec var der møde i Cultural Council og hovedpunk terne her var Det Europæiske Maritime Arlas, og Sail Husavik Endvidere var der annonceret at et formandsskifte var påkrævet, og fra TSs bestyrelse, blev der her arbejdet hårdt i kulisserne omkring formandsposten i Cultural Council. Marts 2011, møde i Cultural Council i Hyssna i Sverige, hvor indholdet i CCs fremtidige arbejde blev drøftet og lagt på skinner. Den nye formand blev her valgt og det blev vor egen næstformand Nis Edwin List-Petersen, og hermed er vi igen på linje med den indflydelse i EMH, som vor tidligere repræsentanter Jørgen Josefsen og Arne Gotved havde. I dagene maj 2011 blev der afholdt Working Group og Cultural Council møde i grænselandet omkring Åbenrå, og det var vor næstformand Nis-Edwin List-Pedersen, der var arrangør af dette vellykkede møde. TS var her også repræsenteret ved formanden og vor repræsentant i skibsbevaringsfondens bestyrelse Egon Hansen Skibsbevaringsfonden Som der også blev informeret om på sidste års generalforsamling, besluttede bestyrelsen for godt et år siden, at skifte kurs i samarbejdet med Skibsbevaringsfonden, og Egon Hansen fra bestyrelsen trådte ind i Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Vort mål var et mere direkte og tættere samarbejde med skibsbevaringsfondens bestyrelse, og dette må siges at være nået. Det er klart, at med 3 repræsentanter i skibsbevaringsfondens bestyrelse heraf formandsposten, er vi i dag i et tæt samarbejde mellem de 2 bestyrelser, både i det fremadrettede politiske arbejde, men også i det oplysende skibsbevaringsarbejde. Her på det seneste har vi fået en henvendelse fra Skibsbevaringsfonden, om at vi i fællesskab markerer os meget kraftigt 6

7 ud i den politiske verden, og dermed den verden hvorfra det er nødvendigt, at der tilgår flere økonomiske midler til den kulturarv som vi repræsenterer. I bestyrelsen tager vi positivt imod henvendelsen, og vi er allerede i gang med at samle teamet til denne opgave. Limfjorden rundt Her deltog vi for første gang i mange år aktivt i sejladsen. Vi havde hyret Skonnerten Saga og fra TS deltog Nis Edwin og jeg i sejladsen, som dannede rammen om vor fremvisning af vor sejlende kulturarv i sit rette element for en kreds af indbudte personer, med tilknytning til den kulturelle maritime verden. Vi havde indbudt formanden for Skibsbevaringsfonden Ole Vistrup og Skibsbevaringsfondens daglige leder Jes Kromand til også at deltage i hele sejladsen Vort mål var at komme i dialog med den personkreds vi havde indbudt, for at nå ind i de kredse hvor beslutningerne om vor sejlende kulturarv træffes. Opfølgningen på denne aktivitet har været møder på Christiansborg med forskellige udvalg og folketingspolitikere. Vi har fået sået nogle frø, som vi nu plejer, og disse frø forventer vi at høste i år. I bestyrelsen har vi drøftet hvorledes TS kan være synlige under sejladsen Limfjorden rundt, og denne synlighed vil vi indlede et samarbejde med arrangørerne, for at få i stand. Kystkultur Vort arbejde med at få rettet opmærksomheden mod vor kystkultur, er ved at bære frugt. Vi har været med til at rette opmærksomheden mod både synliggørelsen af de problemer der begyndte at tårne sig op omkring vor sejlende kulturarv og muligheden for fremover at få vedligeholdt skibene, og vi har også taget vor tørn i Landsforeningen Kystkultur. Når vi skuer rundt om i landet, så begynder vi at se resultaterne fra dengang vi gik i land, og tog vort første politiske møde i Holbæk, omkring betydningen af, at vore værfter og beddinger bevares, som kulturværksteder, hvor bl.a. vore skibe kan blive vedligeholdt. På det nyligt afholdte møde i Rønne på Bornholm mellem vore TS-medlemmer og indbudte politiker, hvor jeg deltog som opfølgning af vor beslutning på kolofonmødet, mærkede jeg tydeligt, at der fra politisk side blev spurgt ind til vor sejlende kulturarv, dens vedligeholdelse, og hvorledes vi havde gjort andre steder rundt om i landet. Udstilling I Foråret, nærmere bestemt ved vort medlemsmøde her i Nyhavn, blev vi præsenteret for vores nye billedudstilling, der skal vandre rundt i landet Initiativet til udstillingen kom her fra vor lokalmand i Nyhavn Eric Erichsen, der henvendte sig til bestyrelsen med forslag om, at være tovholder på udarbejdelse af 2 sæt udstillinger og desuden være koordinator for at rundsende udstillingerne i det ganske land. Vi har nu 2 sæt udstillingsmateriale der dels fortæller om vore skibes oprindelse og deres historier som sejlende indtjenende fiskefartøjer, lodsfartøjer og fragtfartøjer, dels synliggør resterne af vores sejlende maritime kulturarv. Udstillingen er en vandreudstilling som rundsendes til forskellige organisationer og firmaer, så giv bare et praj, hvis I har et emne der skal kontaktes. Ideen med udstillingen er, at vi får synliggjort vore skibe, mange andre steder end normalt i vore havne. Udstillingerne når langt ind i landet, og dermed helt andre målgrupper, end dem vi ser til daglig i vore havne. Pinsestævner Vore pinsestævner placeres på skift i Østdanmark og i Vestdanmark, hvor Storebælt er skillelinjen Stævnernes placering har nogle ydre grænser for, hvor langt vore medlemmer, kan nå at sejle frem og tilbage i dagene omkring pinsen. Oftest har vore stævner været placeret, så Fyn og de omkringliggende øer kunne ses fra havnen, eller der skulle ikke sejles mange mil, før end man var i farvandene omkring Fyn Det er lige før vi vil kunne sige, at når vi står i Københavns centrum, så er vi i et udkantområde, i hvert fald når det gælder afholdelse af vore stævner. I bestyrelsen har vi overvejet, om vi skal afvikle vore stævner på anden vis fremover. Vi har overvejelser om præsentationssejladsens betydning, og om vi i stedet skulle prøve at planlægge at hovedparten af flåden bliver ved kajen og at vi planlægger flere aktiviteter på land. 7

8 At vise værtsbyen vor flåde for fulde sejl kan vi i stedet gøre når vi sejler til og fra stævnet. Frihavnsordningen Stadig flere kommunerne viser interesse for at få deres havne med i frihavnsordningen, og i forbindelse med kommune sammen-lægningen ser vi en effekt, hvor kommunerne ønsker ens aftale for deres havne, så hvis en kommune ved sammenlægningen havde en TS frihavn, så ser vi, at alle havnene i kommunen nu blive frihavne. Dette har klart været en fordel for TS. I årbogen 2009 havde vi 53 TS-havne. I løbet af 2010 kom flere til, enten af sig selv, eller på opfordring fra medlemmer, lokalfolk, bestyrelse eller sekretariat. I årbogen 2010 var der registreret 65 TS havne, og siden udgivelsen af årbogen, er yderligere kommet 3 til: Faxe Ladeplads, Horsens, Nykøbing Mors og Nysted er på vej, og i 2012 er også Kalvehave og Grenaa på vej. Vi runder snart 70 TShavne. Jønne og Alexander 2 af bestyrelsens medlemmer har valgt at forlade bestyrelsen for at hellige sig andre gøremål. Jønne har bosat sig i Ribe og vil her være aktiv som lokalmand. Jønne, fra bestyrelsen skal der lyde tak for din indsats igennem mange år. Om nogen kender du skibene. Alexander, har meddelt at det er bøgerne og uddannelsen der skal have opmærksomheden de nærmeste år, og at du derfor ikke har den nødvendige tid til bestyrelsesarbejde. Lad mig sige det på denne måde: Bestyrelsen har bevilget dig orlov, en person der ikke er gråhåret som vi andre, giver vi ikke slip på. Så derfor foreløbig tak for dit arbejde i bestyrelsen. Din viden og entusiasme er der også i fremtiden brug for i TS. Fokusområde i den kommende periode Tager vi erfaringerne fra det forgangne års arbejde med i de fremadrette fokusområder i det kommende år, så hedder det opfølgning af det igangsatte politiske arbejde. Kikker vi rundt blandt vore nordiske venner, så ser vi i Norge, at med deres politiske arbejdende sekretariat, så opnås der resultater. Desværre har vi ikke samme økonomi til at drive et lønnet sekretariat, men må ty til alternativer for at få skabt tilsvarende resultater. Vi vil etablere en politisk auktions- baggrundsgruppe på tværs af bestyrelse og lokalfolk, men hentet blandt vor medlemsskare. Denne gruppes første opgave skal være at formulere et kulturpolitisk program for TS, et program: Der beskriver skibenes samfundsmæssige betydning. Der konkretiserer de mål som foreningen vil nå. Der lægger strategi for opfyldelsen af disse mål. Et program der forelægges bestyrelsen til diskussion og godkendelse, for derefter at lade gruppen arbejde med programmets gennemførelse under bestyrelsens overvågning. Ud over etableringen af den politiske arbejdsgruppe har bestyrelsen også fokus på: Det politiske arbejde for at sikre midler til den forsatte bevarelse af vor sejlende maritime kulturarv. Det vil ske i tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden. Synliggørelse gennem billedudstilling, udbredelsen af den nye folder om TS, bladet og hjemmesiden Samarbejdet i EMH for på europæisk plan, at understøtte det landspolitiske arbejde for fartøjsbevarelsen. Forsat arbejde for det gode sømandsskab og søsikkerhed gennem afholdelse af skibsdage, medlemsmøder og udbredelse af holdninger herom. Arbejde for forsat øgning i antallet af frihavne, herunder frihavnsordninger for charterskibene. Samarbejde med arrangørerne af veteranskibssejladser rundt om i landet, for at bruge disse stævner som platforme for udbredelsen af budskabet blandt politikere og befolkning om behovet for at forbedre vilkårene for skibene. På bestyrelsens vegne Poul-Erik Clausen, Formand for TS 12. juni

9 Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling 12. juni 2011 i Nyhavn Af Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet, fotos: Andrea Gotved og Jes Kroman. Generalforsamlingen blev indledt med Hvor smiler fager den danske kyst. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent. Sten Lykkebo tager imod valget. Konstaterer at valget er lovligt indvarslet. Oplæser dagsordenen som godkendes uden kommentarer. 2. Formandens beretning. Formand Poul-Erik Clausens beretning er gengivet andet sted i bladet og vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen med referatet. Dirigent Sten Lykkebo: Efter beretningen er ordet nu frit for medlemmerne. Erik Erichsen, LOTTE BRINCH: Formanden nævnte Eric og Anette i beretningen i forbindelse med pinsestævnet, men 11 andre har været med og uden dem, havde det været umuligt. Eric vil arbejde på der oprettes et kontor for fest på Københavns Rådhus. Arrangørerne i Nyhavn har stået alene om arrangementet, med en kommune der har modarbejdet og en bestyrelse der ikke har støttet, trods bestyrelsens erfaringer med pinsestævner. Desuden har bestyrelsen ikke holdt et bestyrelsesmøde i Nyhavn, men i stedet holdt det i Middelfart, hvor Eric ikke havde mulighed for at deltage. Eric forstår ikke det med kystkulturen. Eric har et træskib og det er det han gerne vil have støtte til. Hans Bondo Jacobsen, VIKTORIA: Hans vil gerne vide hvem der var med på SAGA i forbindelse med Limfjorden Rundt 2010, om der var forespurgt på andre charterskibe og hvad TS fik ud af det. Poul-Erik Clausen, svar til Eric Erichsen: Kystkultur er et af de udadvendte politiske arbejder som formanden har. I planlægningen af stævnet er bestyrelsen repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Gert Iversen som holder bestyrelsens orienteret. Kritikken er derfor et angreb på Gert. Bestyrelsen havde bestemt ikke at afholde 40 års jubilæum. Poul Erik Clausen, svar til Hans Bondo Jacobsen: Ved sidste generalforsamling blev der orienteret om, at TS havde modtaget en arv. Penge fra denne arv er brugt til at finansiere aktiviteten på Limfjorden og ikke driftsmidler: Invitationerne blev sendt rundt folketingsmedlemmer, lokalpolitikere m. fl., 3-4 uger før som det anbefales. Charterskibe var søgt forinden. SAGA kostede kr og da TS havde fået en forhåndstilmeldinger nok og SAGA skulle svares, slog TS til. Forhåndstilmeldingerne var med 8 fra Danske Havne, 6 fra Skibsbevaringsfonden og xxx lokalpolitikere. 4 lokalfolk meldte afbud om morgenen, men der skulle betales. Bestyrelsen blev skuffet over at Danske Havne ikke kom, de havde glemt det. De 6 havde også glemt det. Bestyrelsen var ikke stolt af resultatet. Vi havde arrangeret at fragte gæsterne retur med bus, som service. Det kostede kr kr. men bussen skulle ikke hente nogen. Efter Limfjorden Rundt har bestyrelsen haft møde med folketingspolitikere om den folkelige kulturarv som skibene repræsenterer. Bo Rosbjerg, JENS KROGH: Bestyrelsen arbejder bredt, omfattende og grundigt. Det er et seriøst og alsidigt arbejde og nogle gange sker der et kiks, men hvis man ikke gør noget, sker der slet ikke noget. 9

10 Poul Pilegaard, HJALM: Vil gerne vide hvilke charterskibe der blev kontaktet i forbindelse med Limfjorden Rundt. Ole Vistrup, Skibsbevaringsfonden, ANNA ELISE: BRITHA LETH blev kontaktet, men skulle have kr Da der ikke var flere kommentarer til beretningen, sendte dirigenten den til afstemning. Da ingen stemte imod beretningen blev den godkendt. 3. Regnskabet. Egon Hansen, kasserer: Henviser til regnskabet som er delt ud på bordene. Egon Hansen kommenterer venstre side i regnskabet med hensyn til indtægter på ca. kr , heraf legater, gaver og arv ca. kr Webside + programudvikling ca. kr er en engangsudgift. Under indkøb og salg figurerer udgifter på T-shirts, busseronner ca. kr og kr Desuden mærkat med jomfruen. Mærkaten sendes ud sammen med velkomstpakker til nye medlemmer. I højre side af regnskabet fremgår Træskibenes Fond med et minus på kr Dette beløb er en indtægt og repræsenterer det tilbageførte indskud da fonden blev opgivet. I alt er der udgifter for kr Årets resultat og overskud er kr Sten Lykkebo åbner op for bemærkninger til regnskabet. Eric Erichsen: Hvor mange T-shirts og busseronner er der solgt. EE ønsker et regnskab over indtægter og udgifter. Egon Hansen: Er enig i, at man ikke ud fra regnskabet kan se de specifikke udgifter og indtægter. Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt. 4. Indkomne forslag. Sten Lykkebo, dirigent: Der er indkommet tre forslag. Et fra Eric Erichsen, et fra Anette Dres, LOTTE BRINCH og et fra bestyrelsen. Forslag fra Eric Erichsen: TS-bestyrelsen skal i deres arbejde fremover prioritere at TScharterskibe bliver ligestillet med andre TS-skibe der er medlemmer af TS i frihavnsordningen. Motivation: det er uheldigt, at de forskellige havnebyer ikke oplever de store flotte skibe, der har turister om bord. De store sejlskibe profilerer den maritime kulturarv, men er ramt af den økonomiske krise. Derfor skal TS arbejde for at frihavnsordningen også skal gælde for charterskibe. Poul-Erik Clausen: Der er fuld opbakning til forslaget fra bestyrelsen og henviser til beretningen. Bo Rosbjerg: Anholder Eric Erichsens udsagn om at TS ikke gør noget for charterskibene. Bo Rosbjerg, Ole Vistrup mfl. har kæmpet for charterskibene i møder med Søfartsstyrelsen. Forslaget blev herefter vedtaget. Forslag fra Anette Dres: TS-bestyrelsen skal fremover i højere grad fokusere på aktiviteter, der synliggør Træskibs Sammenslutningen. Dette gennem mediekontakt, oplæg før stævner, dækning under afvikling af arrangementer etc. Træskibs Sammenslutningen skal sørge for at profilere sig politisk, jævnligt sende debatindlæg til landsdækkende medier. Afsæt derfor x-antal kroner til PR-arbejde! Motivation: Det er vigtigt, at TS får markeret sig politisk og synliggjort behovet for tilskud til bevaring af de gamle fartøjer. Her savner vi i høj grad, at TS-bestyrelsen har skabt debatter / har haft indlæg i landsdækkende medier. På forespørgsel fra dirigenten, bekræfter Anette Dres at bestyrelsen skal opfatte forslaget som en hensigtserklæring. Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen bakker op om forslaget. Herefter blev forslaget vedtaget. Forslag fra bestyrelsen: TS-lovens 8 Lokalfolk. Forslag til ny ordlyd. Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. 10

11 Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. Sten Lykkebo beder bestyrelsen uddybe sit forslag. Poul-Erik Clausen: På sidste kolofonmøde var emnet lokalfolk til debat. Henviser til beretningen. Det fremlagte forslag skal uddybes med, at udpegningen sker i samarbejde med medlemmerne i det pågældende lokalområde. I lokalområderne får man indflydelse på valg, så der ikke er risiko for centralisering. Vi vil også gerne have de kritiske lokalfolk. Eric Erichsen: Forslaget er en indskrænkning af demokratiet. Han vil ikke have en junta men et demokrati med en generalforsamling. Opfordrer til at stemme imod forslaget. Nis-Edwin List-Petersen: Forslagets formål er at vi kan dække behovet for lokalfolk uden at skulle vente på generalforsamlingen. Sven Irgens-Møller: Vi har lige godkendt beretningen hvor forslaget blev nævnt. Hvis bestyrelsen ikke gør det godt nok, kan det tages op på næste generalforsamling. Hanne Hollnagel, GÅSEN: Spørger om forslaget skal bruges til at udelukke en som Eric Erichsen? Hanne foreslår man fortsætter som nu med godkendelse af lokalfolk på generalforsamlingen. Man kan altid gå i gang og få generalforsamlingens godkendelse efterfølgende. Steen Rasmussen, SKØDSHOVED: Lokalmand udnævnes i samarbejde med medlemmerne i lokalområdet. Det der foregår på generalforsamlingen nu er en formssag. Forslaget støtter nærdemokratiet. Anette Dres: Opfordrer til at man siger nej til forslaget, for bestyrelsen kan sige nej til en lokalområdet gerne vil have ind. Man kan bare gå i gang, og blive godkendt af generalforsamlingen bagefter. Da der ikke er flere kommentarer sender dirigenten forslaget til afstemning. Afstemning: 1. afsnit får følgende ordlyd: Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger, i samarbejde med de lokale medlemmer, lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Forslaget blev vedtaget. 2. afsnit. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Forslaget blev vedtaget. 3. afsnit Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Forslaget blev vedtaget. 4. afsnit Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. Forslaget blev vedtaget. Dirigenten sender herefter det samlede forslag til godkendelse. Det samlede forslag blev vedtaget. 5. Fastsættelse af kontingent. Egon Hansen: Bestyrelsen foreslår fastholdelse af nuværende kontingent. Forslaget blev enstemmigt godkendt. 6. Valg til bestyrelsen i henhold til 7. På valg er: 11

12 Kasserer: Egon Hansen blev genvalgt. 3 bestyrelsesmedlemer: Nis-Edwin List-Petersen, modtager genvalg. Alexander Feirup, modtager ikke genvalg. Jørn Jønne Hansen, modtager ikke genvalg. Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen har søgt efter nye medlemmer til bestyrelsen. Vil gerne dække hele landet men, mangler dækning af Fyn. Bestyrelsen indstiller Merete Ettrup og anbefaler genvalg af Nis-Edwin List-Petersen. Poul Pilegaard foreslår Niels Sohn. Eric Erichsen foreslår sig selv. Sten Lykkebo: Opfordrer de 4 kandidater Nis-Edwin List-Pedersen, Merete Ettrup, Ole Sohn og Eric Erichsen til at begrunde deres opstilling, hvilket gøres. Dirigenten indleder herefter afstemning. Udpeger Ole Vistrup og Inger Wagner til at være stemmetællere sammen med Sten Lykkebo som herefter informerer om valgproceduren. Sten Lykkebo oplæser resultatet af afstemningen. Der var udleveret 113 stemmesedler. Heraf var der afleveret 1 ugyldig og 3 blanke. De resterende 109 sedler indeholdt i alt 327 stemmer, der fordelte sig således: Merete Ettrup får 105 stemmer. Niels Sohn får 104 stemmer. Nis-Edvin List-Petersen får 85 stemmer. Eric Erichsen får 33 stemmer. 2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide, genvalgt Jens Glindvad, genvalgt 1 Revisor: Kirsten Hjort, genvalgt. 1 Revisorsuppleant: vakant. Poul Pilegaard opstiller til posten og blev valgt. 7. Eventuelt. Bo Rosbjerg: Medlemstal på 800 er ikke mange, men indregner man hvor mange tallet repræsenterer af andre foreninger, er tallet stort. Svend Erik Wittenkamp, SANDORMEN: Præmieuddelingen er de seneste år blevet kedeligt fordi der ikke er den samme opmærksomhed som før. Folk glemmer at kommer og de få tilskuere der var, havde ikke noget med stævnet at gøre. Foreslår det genindføres, at uddelingen foregår under middagen. Poul Pilegaard: Blev chokeret over valget af Flensborg som sted for pinsestævne. Der er vigtigt at vise skibene for danske politikere ikke for tyske. Peter Leth, VALKYRIEN: Hobro er for 2. gang værter for Nordisk sejlads. Der er ikke så mange danske skibe og man kan komme uden skib den 3. juli og se de mange aktiviteter på land. En folder er lagt frem. Anette Dres: Vi synliggør skibene ved offentlig uddeling af præmier. Forslag til emne for næste medlemsmøde: Fokus på store skibe og joller. Ava Tollan: Bruger ordet kulturarv i alle relevante sammenhæng. Lad havnen leve - lad havnene leve!. Poul Pilegaard: TS bør engagere sig i sagen vedrørende broerne i Københavns havn. TS bør deltag i Limfjorden Rundt. Repræsentant fra Vilhelmlauget: 300 støtter Vilhelmlauget. Verner Nielsen: NH 1 har 100 års jubilæum i 2014i. Det vil vi gerne fejre med et pinsestævne i Nakskov. Hvorfor Flensborg? Jørn Jønne Hansen: Der er Jolletræf 8. juli i Ribe. Træffet gentages til næste år. Der tilbydes guidet smakketur på vadehavet. Rikke fra Aase: Efterårets medlemsmøde holdes i de nye hus i Lemvig. Emne: Sikkerhed til søs. Henrik Andersen, Stubbekøbing: Kik ind på turen til Fejøturen. Jes Leen Schmidt, DONNA WOOD: Der er problemer med broerne. Jess opfordrer til, at lægge skibene side om side fra kaj til kaj. Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen tager udsagn vedr. Flensborg, præmieoverrækkelse, charterskibe og broer til efterretning. Poul-Erik Clausen: Tak for denne gang og kom godt hjem. Sten Lykkebo: Takker for forholdsvis god ro og orden. Opfordrer til at give en kæmpe hånd til arrangørerne af pinsestævnet. Jimmy Andersen, BIRGITTE HELLE og havnefoged slutter af med en vejrudsigt. Referent: Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet 12

13 20 joller under sejl i Københavns Havn Af Ulf Brammer. Foto: Jes Kroman En af vores allerældste havne og i dag den største havn i Danmark fik besøg af ca. 100 Tip Top Shaped fartøjer ved et storslået besøg i Pinsen Der myldrede over tilskuere langs kajerne, de fik den herlige oplevelse at se yderligere 20 stk. smakkejoller og sjægte sejle for sejl, foruden travaljer og en motorjolle, der krydsede rundt i det voldsomt trafikerede gadekryds af havnens hovedløb med Nyhavn mod vest og indsejlingen til Christians Havn mod øst. En unik oplevelse fordi det til daglig er forbudt at sejle for sejl. Alle fartøjer skal sejle for motor. Hele foråret måtte man forhandle med havnevæsnet, der ikke var ret meget for at give tilladelsen. Københavns borgmester Frank Jensen har været meget åben og hjælpsom med tilladelserne. Borgerrepræsentationen har været ligeså hjælpsom, men det har været ret så vanskelig at få By & Havn sådan hedder havnen i dag med på at lade de oprindelige sejle med sejl. Siden Absalons tid har man sejlet med sejl. Nu er det stålskibe og dieselmaskiner der klarer Nyhavn, pakket med joller. 13

14 transporten. På havet har erhvervet forkørselsret, det respekterer vi. Det gjaldt sandelig også for den gode organisation By & Havn netop dén dag. Det blev klaret og jeg skal love for, at alle fartøjer i Nyhavn og langs det lange stykke af Havnegade var smukke at se på. Vel istandsat, orden i tovværket, glade besætninger. Set over de sidste 10 år, kan man tydeligt se en udvikling så flot og så gennemført. Efter den officielle åbning af festlighederne med en flot tale af borgmesteren og efterfølgende tale af vor formand, stod Skibsbevaringsfonden for en uddeling af udmærkelsen Historisk Monument. Så var det tid til at gøre klar til præsentationssejladsen. Dagen forinden havde vi samlet jollesejlerne og klargjort lørdagens sejlads. Problemet er de meget skiftende vindforhold, de høje bygninger forårsager mange hvirvler. Ved 13-tiden begyndte de store at sejle nordud af havnen og jollerne var klar til at slippe fortøjningerne, da klokken nærmede sig to. Det skete glidende og så vidt vides uden uheld. Samtidig overtog Jønne og undertegnede mikrofonen, så vi kunne informere publikum om de forskellige jollers udseende og opgaver i fortiden, som uundværlige forsyningsfartøjer til de store fragtskibe. For 100 år siden sejlede jollerne med gods, proviant, personer, vand, husdyr og blev især brugt til fiskeri. Også enkelte jollers alder blev nævnt, for eksempel MAGDA bygget i Snekkersten Det var som at se en myldretid i slowmotion. Havnerundfarternes lange både propfulde af passagerer sejlede forsigtigt og hensynsfuldt den dag! Havnens sporvejsfærger var forsigtige og sejlede tydeligt efter søvejsreglerne. Af og til masede en sverigsbåd sig igennem feltet. I en periode lå politiet midt ude i virvaret og standsede især speedbåde, som fik røde øre, når de havde glemt redningsvesten. Det værste var de private motorsejlere, af nysgerrighed sejlede de lige midt ind i mængden af fartøjer for bare at se på! På et tidspunkt lignede det kaos, men der skete ikke et eneste uheld. Og dog et godt stykke henne ad Havnegade - er der landingsplads for Hveenbåden, som regelmæssigt sejler til Ven og retur. En af vore - sjægtesejleren Gert Stage - sejlede på en sydlig kurs langs de fortøjede træskibe, i god afstand og i aftagende vind. Mens han holdt udkig ud mod de andre i havnen, var han pludselig på kollisionskurs med Hveenbåden, der var i gang med at svinge agterende ud i havnen, uden at have afgivet det obligatoriske signal Tre trut i hornet og uden at nogen Rosa af Nyhavn. person holdt udkig agterover! Det blev lige pludseligt alvor, da færgen samtidig slog fuld kraft bak, Gert blev påsejlet og skubbet sidelæns. Havde det været en anden type jolle med større køl, kunne den nemt have krænget over og taget vand ind. Heldigvis lykkedes det ham at kæmpe sig om på siden af færgen, hvor han opdagede, at det ikke nyttede at råbe op. Med et tågehorn måske? Gert klarede sig fri og kunne sunde sig over forskrækkelsen. Det var flot og cool, at han senere henvendte sig til færgens kaptajn og påtalte de alvorlige fejl, der var begået og så netop på sådan en dag med ekstra mange skibe i havnen uden udkig? Efterfølgende bemærkede vi, at reglerne blev overholdt på den svenske færge. Nå! De store skibe sig og det blev tid til at kalde jollerne ind. Med en kvik teknikers hjælp, blev højttalerne vendt om, ud mod vandet, jollerne begyndte straks at komme tilbage, og de fleste klumpede sig sammen i Nyhavn udenfor broen. Nu skulle der festes og der var meget at snakke om! Sikke en weekend! Til lykke til TS, til Benny og Nyhavnsfolkene med det store arrangement! 14

15 Træskibe 40 år i Nyhavn pinsen, 9. juni 2011 Troels Kløvedals tale, holdt pinselørdag 2011 i Nyhavn Kun dem der forstår at danse at feste forstår at leve, sådan har digtere, bønder, borgere, håndværkere og de kongelige udtrykt sig, når de havde noget at fejre. Men helt speciel er sømandens lyst til at danse og feste fordi han i sig har en opsparet, indestængt livslyst i sig, som lang tid på havet har opsamlet i han sind, tanker og ikke mindst i hans krop. Han savnede landjorden og det smukkeste syn bortset fra en kvinde, var det den landgang der forbandt skibet og kajen. Når der er noget at fejre så skal man have evnen til at være glad, måske lægge gamle uenigheder eller ligefrem stridigheder bag sig og bare fejre at noget er lykkedes. Og se nu her ud over havnen hvilket herligt syn, smukke skibskrog og velholdte master, funklende mellem lakerede bomme og master, glinsende skinkeblokke i skøderne og to og tre skårne blokke der i riggen stækker sig mod den danske sommerhimmel. Vimpler og flag vejer i en vind vi kender som sejlere, og giver de unge udlængsel, for lige så sikkert som det er, at man skal stå en time tidligere op om morgenen hvis man nogensinde skal gøre sig håb om at blive færdig med at istandsætte et gammelt skib måske mere eller mindre råddent eller rustent eller begge dele, så skal der være en dør, et åbent koøje, et landskab, en bjergkæde i horisonten, en ø forude, et mål Kort sagt en forventning et hav eller et ocean som skal besejles, en udefinerlig længslen efter at sejle ud på den tynde hud, som havets overflade er, mellem dybet under kølen, og uendeligheden op mod stjernerne og stjernerne er virkelig sømandens ven på lange nattevagter. Polarforskeren Knud Rasmussen starter første Thule ekspedition i 1912 sammen med sin ven Peter Freuchen, efter at de med et skib, som dem vi ser her i Nyhavn, havde passeret Melville bugten i motorgaleasen Motor. Disse isens mænd spænder buen ud mod nye eventyr i en gigantisk udlængsel sammen med deres grønlandske venner, med de berømte ord der fyger af glinsende snefug og med alle sanser åbne plus 350 gøende hunde og skriver: KAPEREN, foto fra Troels Kløvedal. I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i forårssol og herlig udfarts glæde. Hej kammerater, lykkelige mænd på tærsklen til åbenbaringer, nye morgenerne skal løfte fligen for det store ukendte, og med solen løber vi vores længsler i møde. Klare i sindet, for alle klude rede til at lænse ind i nye verdener! Kan nogen være rigere Og sådan er det at sætte gamle sejlskibe i stand, at fuldføre drømmen om at gøre noget færdigt, for nu at skulle nyde glæden ved at gøre søklar, at sætte sejl, beruse sig i glæden ved at finde vej, og glæden ved at komme frem. Og lykkelige er de sømænd som i det fjerne ser den kyst som de har sejlet efter i måske dage, uger, ja i måneder. På ethvert skib, i enhver besætning opstår der en frugtbar forventning og den tyske digter Thomas Manns fra Lübeck skrev, at på bunden af verden, ligger forventningen. Sådan er det og sådan er sømandens hjerte også, når han får landkending. Alting kører rundt i krop og tanke om forventningen, men en ting er helt sikkert efter at fortøjningerne går i land. Der skal først festes inden alt andet. Og det er fordi det siden tidernes morgen har været farligt at begive sig ud på havet, og man slap kun godt fra det, ved at ud- 15

16 føre ordentligt sømandshåndværk. På den måde fester vi nu her i Nyhavn, her blandt alle de smukke træskibe, fordi der faktisk er noget at fejre. Fordi noget er lykkedes. 40 år er gået siden foreningen blev startet i Roskilde til et stævne og sikke dog et pragtfuldt resultat, man nu ser her ud over havnen. Jeg kan huske at jeg selv lå i Grækenland med NORDKAPE- REN da jeg fik nys om foreningens stiftelse og jeg meldte mig straks ind da jeg sejlede hjemover igen. Jeg var selv meget tæt på at købe et af de gamle træskibe som ligger her omkring os nu. Dengang vi unge, forventningsfulde, og fyldt med udlængsel, kikkede efter skibe for at komme ud i verden. Det var midt i midten af tresserne og jeg endte med med venner at købe NORDKAPEREN, som er et jernskib, men det tog vi ikke så stort på dengang, fordi det først og fremmest handlede om at bevare gamle gaffelriggede skibe De danske havne lå fyldt med dem og de var alle sammen til salg for mellem og kr. og der gik nervøse skippere op og ned ad de små dæk fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Containerdriften stod for døren Mange skibe gik til, mange blev solgt til udlandet. Men mange kom også tilbage igen når de skulle repareres fordi det viste sig at den ekspertise som man skal have for at skifte planker, bygge rigtige master eller få de rigtige reservedele til deres Hundested eller Grenå motor, kunne de kun få ved at sejle tilbage over Atlanterhavet og runde de fyrskibe som stadig lå i danske farvande. Vi er en forening hvor det vi ville, et langt stykke hen ad vejen, er lykkedes og for nu et øjeblik at lægge alle de smertefulde og tomme tegnebøger lidt væk, ser lidt væk fra hvad det har kostet på privatkontoen af måske brudte ægteskaber, mistede kærester, elskerinder fordi skipperen forelskede sig mere i skibet end i pigen eller omvendt at man måske ofrede alt for meget for at få sin smukke skude gjort sejlklar, ja så er resultatet, at vi fik opbygget en sejlskibsflåde igen, at det er lykkedes os at bevare den maritime arv og give farve på den palet som er en vigtig selvforståelse for os mennesker som elsker skibe, og ved, at vi kommer ud af en lang, lang søfartstradition. Nobelpristageren Johannes V. Jensen skriver i Hvor smiler fager den danske kyst om det, som er væsentligt for os alle. Henfarne slægter, forglem mig ej I arv de gav mig en ædel gave Henfarne slægter i landets marv Sig ej fornægter bevar din arv. Hvad hånden formed Er Åndens spor Med flid har oldbonden tømret, kriget Hver spån du finder i Danmarks jord Er sjæl af dem der har bygget riget. Hvis selv du fatter dit væsens rod. Skøn på de skatte de efterlod. Enhver af os der bare har beskæftiget sig en lille smule med danmarkshistorien eller slægtsforskning eller har dykket ned i vores egen private historie opdager at der findes en sømand i familien. Det kan være en skipper på en pæreskude fra Femø, en kok i et rederiet ØK der sejlede på varmen, en onkel der var fisker i Flensborg fjord, eller en farfar der sejlede på Grønland, eller som fiskede i alle de blå fiskekuttere som jeg selv har oplevet, der lå fyrrehalvtreds stykker af i Ballen havn på Samsø medens jeg selv lå der med NORDKAPEREN som det eneste lystfartøj i Og så var der alle dem der havde familie som var ansat på Holmen i flåden og Holmen derovre var i rigtig mange generationer Danmarks største arbejdsplads, og kan i dag travlhedsmæssigt sammenlignes med Kastrup Lufthavn.. Eller vi kendte en ung mand, havde en dreng i familien som stak til søs og som familien næsten havde mistet, men som det viste sig langsomt arbejdede sig hele vejen op gennem klysset til jungmand, letmatros, matros, bådsmand kom på navigationsskole (og Københavns første navigationsskole ligger faktisk lige her i Havnegade og ser udefra ud som da den blev bygget så tidligt som i 1865 ) og blev tredjestyrmand, anden og første styrmand og som måske endte som skipper på Salpeterkysten nede i Humboldtstrømmen på Sydamerikas vestkyst. Nogle blev skippere på troperne som den danske styrmand på Storebælt overfarten Laurits Ørbæk der giftede sig med en køn pige fra Atollen Anaa som James Cook syntes var overjordisk i sin skønhed og Laurits blev en berømt lods for både Jack London og Robert Louis Stevenson i Sydhavet ombord på sin hvide sydhavsskonnert Tiara Taporo For skibe skal ud og sejle når man har arbejdet på dem i årevis. Ja, hver gang vi lægger en dæksplanke, fornyr en stævn, eller skærer tovværk i blokkene, så lægger vi en kurs i tankerne. Vi skal ud og opleve noget, vi skal af sted med familie og ven- 16

17 ner, vi skal ud og opleve alle de sprøde glasklare morgener alle morgener på jorden når vi kommer ud af køjen på en stille ankerplads i morgensolen, laver kaffe i kabyssen, sætter os op på ankerspillet for at nyde en ny dag, i det dejlige liv vi har Forholdet mellem slid og meget arbejde er tit ulige fordelt, men en ting ved vi alle Det er kun i sejlertidsskrifterne, at alt glimrer af guld og holdbarhed Men sådan er havets virkelighed ikke Ting går i stykker Alting går i stykker, eller bliver hurtigt slidt op af tropesol, vejrlig og saltvand. Derfor er det også vigtigt at tingene bliver lavet i en ordentlig håndværksmæssig kvalitet og til at vejlede med det har vi Skibsbevaringsfonden som i år kan fejre sit 25 års jubilæum, Selvom der skulle gå 5 år inden Fonden fik sine første sparsomme midler fra den danske stat. Siden har Fondens arbejde været præget af et højt ambitionsniveau, som har betydet, at den danske befolkning sammen med alle jer flittige fartøjssejlere stadig har mulighed for at opleve en varieret flåde af traditionelle brugsfartøjer. Det startede jo, som vi alle ved, med en tanke om at disse fantastiske skibe i stedet for at blive hugget op eller solgt til udlandet, kunne anvendes til noget fornuftigt. Skonnerten FULTON kom til at sejle med uartige unger, galeasen SKIBLADNER II sejlede med de mere velopdragne og blev spejderskib, galeasen FRI demonstrerede mod de franske atomprøvesprængninger på atollen Muroroa, i Polynesien, som jeg med NORDKAPEREN selv har besejlet og der konstateret at den er gennemhullet som en emmentaler ost, og oser af farlig radioaktivitet. Når vi rensede en fisk i den øgruppe, som hedder Gambier islands opkaldt efter en af de engelske admiraler som tog den danske flåde i 1807, var indvoldene, især leveren, helt sort Andre sejlede jorden rundt som jeg selv, og atter andre blev simpelthen bare på deres smukke lystbåde i hjemlige farvande.. Men efterhånden som det lykkedes at bevare en fin og varieret samling af brugsfartøjer, blev der også mere og mere fokus på at restaurere med forståelse for det oprindelige. Det har gennem de sidste 20 år været Skibsbevaringsfondens rolle at være sparringspartner for skibsejerne og desuden være en desværre oftest beskeden økonomisk hjælp i den kæmpemæssige økonomiske udfordring det er at drive et traditionelt fartøj. Æren for dette arbejde må først og fremmest tildeles den fri- Troels Kløvedal og Ole Vistrup med modtagerne af Historisk Monument, foto Jes Kroman. 17

18 villige indsats, der udøves af flere tusinde entusiaster, der lægger deres kærlighed, deres penge samt størstedelen af deres fritid i den opgave, det er at bevare den sejlende kulturarv. Dette frivillige arbejde viser, hvor sikkert forankret søfarten og skibene er i den danske folkesjæl. Men på trods af kriser og dårlig økonomi men så dårlig er den jo heller ikke står vi her og ser ud over en smuk sejlskibsflåde, så arbejdes der stadig målrettet med at restaurere den sejlende kulturarv, og som et synligt bevis herpå, kunne Skibsbevaringsfonden sidste år udnævne de første fartøjer til Historisk monument. I år ligger vores skibe på foreningens 40 års jubilæum så her i sommerens København, vi elskere af godt håndværk, og med en dyb kærlighed til den sejlernation som vi er børn af, og det midt i havnen og København du bærer dit navn i selve byvåbnet Du er havn og har i hele vores historie været den største og vigtigste havn i landet... og. København, vi elsker dig og ordet havn det ved enhver sømand hvad betyder især hvis han er træt og har sloges med dårligt vejr Skibsbevaringsfonden kan i år udnævne endnu fire skibe, der på forbilledlig vis er et eksempel for forståelsen af vor søfartshistorie og udvikling. Det er fire fartøjer, der alle er restaureret med stor respekt for bevaringsmæssige kvaliteter og det er skibene: Jagt JENSINE fragtskib fra Ålborg bygget i 1852 og skipper er Tommy Poulsen. Skonnert META fragtskib bygget i søhelten Willemoes fødeby Assens i 1884 Skipper: Peter Lenskjold. Paketten MJØLNER, fragtskib, bygget i Svendborg Skipper Peter Lenskjold. Trawlkutter MARNA bygget 1940 som fiskeskib. Skipper Per Thomsen. I skal komme herop og få overrakt hvad I har fortjent Og så her til allersidst, for det vil passe mig dårligt ikke at se ind i fremtiden eller have ønsker så synes jeg at foreningen af gamle lystfartøjer med det vidunderlige kælenavn øgenavn de fæle skulle slås sammen med TS Det ville Kusk Jensen havde bifaldet, for han skrev lige begejstret om historiske skibe, lystfartøjer og om brugsfartøjer Ha en festlig dag og husk, det har altid været digtere og søfolk der lukkede de sidste værtshuse Over Stillehavet med Yukon 3 : 5 Tekst og billeder: Cæcilie Blinkenberg Marquesas Tahiti Efter 28 døgn i søen og 3197 sømil, smed vi krogen i Taahuku bugten på Hiva Oa den og nød en lang og uforstyrret nattesøvn. Dagen efter var det næsten alle mand i dinghy en, for at komme ind på land. Grønt græs imellem tæerne, dejligt. David fik os indklareret og vi andre vi fik bevæget benene og provianteret en masse frugt og grønt. Marquesas er en øgruppe bestående af 13 øer, hvor af vi nåede at besøge 3 af dem. Øerne er af vulkansk oprindelse og de første vi har besøgt i fransk polynesien. Så alt det spansk vi havde tilegnet os, kunne vi fint pakke sammen og så starte på at lære lidt fransk. Efter et par dage på Hiva Oa, hev vi ankeret hjem og tog ud på en dagssejlads ned til den sydligste ø Fatu Hiva, vi havde nemlig hørt at denne ø klart var et besøg værd. Den smed vi krogen i bugten ud for byen Hanavave, badetøj på og i vandet alle mand. Vandet på Fatu Hiva, var en del klarere end på Hiva Oa. Dejligt med en dukkert. Der er ikke meget koral rev på Marquesas øerne, men det lykkedes os dog at finde lidt i bugten, langs de stejle fjeldvægge og et par fisk at se på. Det blev også til en lækker vandfaldstur og en fjeldtur langs en meget spids fjeldryg. Ola, Sune og undertegnede havde lyst til lidt udfordring og 18

19 til at se lidt af øen fra et andet synspunkt en de anbefalede turist stier. Vi pakkede vores rygsække, tog et par sko på, godt humør og så af sted. Det blev en rigtig god tur langs den spidse fjeldryg, med en yderst interessant tilbagetur.. som både bød på stejle passager i to til tre meter højt siv/bambus lignende terræn, vandløbs vadening og rappelling i små glatte vandfald. Den ankom vi Nuku Hiva, som er hovedøen og den største af alle øerne. Vi lå for anker ud for hovedbyen Taiohae. Vores gast Susanne, som havde sejlet med fra Galapagos, mønstrede af og vi havde skibet for os selv i otte dage, før næste hold gaster skulle komme ombord. Sune, Ola og undertegnede lejede en bil og susede øen rundt på tre dage. Det var en super fed tur. Vi havde lejet en pick up med firehjulstræk, fyldte den med badetøj, svømmefødder, vandresko, lidt mad og øl. Størstedelen af vejene på Nuku Hiva er grusveje, så vi gav den bundgas. Det var skide skægt. Naturen på Marquesas øerne er fantastisk flot. Øerne går op til 1200 meters højde, med klippe vægge der rejser sig ret op af vandet, utrolige frodig og grøn vegetation, og mange blomster i alle mulige farver og dufte. En ting er at opleve denne flotte natur, noget andet er at møde og opleve det marquesiske folk. Der har på øernes storheds tid boet op til mennesker, men på grund af sygdom som den hvide mand bragte med sig fra Europa, faldt indbygger tallet til ca på bare 80 år. I dag bor der omkring fordelt på alle øerne. Jeg tror det er første gang jeg har mødt et helt folkeslag der er så venlige som dem fra Marquesas øerne. Alle hilste og smilede til en, havde vi købt ind lidt mere end hvad vi lige kunne bære, spurgte vi butiks ejerne om ikke de ville give os en lift ned til kajen og det fik vi hver gang. Vi oplevede tydeligt den marquesiske venlighed på vores bil tur. Vi var kommet frem til byen Hatiheu på nordøstsiden af øen, det var ud på eftermiddagen og vi skulle finde et sted at sove, før det blev mørkt. Vi fandt byens eneste pensionat, spurgte efter et sted og sove. Først fik vi et nej, men da der ikke var nogen af dem der kunne snakke engelsk særlig godt, var der lidt forvirring om det. Vi satte os ned for at finde ud af hvad vi så skulle gøre. Alt imens en hyggelig, lidt ældre dame, Yvonne, havde sat sig i sin bil, kørt af sted og kom tilbage fem minutter efter, med en franskmand som Stormast m. flag og balloner. 19 Fatu Hiva, Cæcilie på toppen.

20 kunne snakke engelsk. De viste sig at grunden til vi først havde fået et nej, var at det var to personers hytter, men det blev løst med en lånt madras på gulvet. Sådan, problemet var ikke større en det kunne løses, med lidt venlighed og smil. Efter bilturen, var det vores tur til at være ombord imens familien Bundgaard-Nash, tog tre dage fri. Den tid brugte vi selvfølgelig på vedligehold. Det hører jo med og specielt når man sejler på et gammelt træskiv. Det slider på skibet at være på langfart. Vi fik strammet hele riggen, endevendt diverse fald, splejset nye skøder og lavet et par sejl reparationer. Alt i alt et super ophold på Nuku Hiva og Marquesas øerne generelt. Den mønstrede vi fire nye gaster ombord og gik i gang med klargøring af skib, proviantering, bunkring af diesel Ea og David tænder lagkager. og vand. Efter godt og vel tre ugers ophold på Marquesas øerne, med mange spændende oplevelser, var skibet klart. Gasterne havde fået set lidt af øen, vi var toppet op med vand, provianten var stuvet af vejen. Sejlene blev sat og kursen lagt mod Tuamotu atollerne. Den kunne Kristopher og undertegnede fejre vores fælles fødselsdag til søs. Den blev fejret på ordentlig manér, med fødselsdagssang, chokoladeboller og pandekager til morgenmad, en fin brise til at sejle på, solskin fra en skyfri himmel, lagkage med stjernekastere og gaver til eftermiddagskaffen, lækker middag og kolde øl. Skøn dag. Dagen efter ankom vi Fakarava, den anden største atol i Tuamotu gruppen. Tuamotu var et fantastisk sted, atoller med hvide sandstrande, masser af kokos palmer, koraller, farverige fisk, azur- og turkisblåt vand, men desværre var jeg blevet syg lige før ankomst. Jeg troede at mellemøre betændelse var nået som hørte til kolde efterårs Danmark, men nej, det kan man også sagtens få i troperne. Så alt det lækre vand og hvide sandstrande nød jeg ikke så meget af, da jeg det meste af tiden måtte ligge og slappe af på smertestillende, øv! Toau. Sune lærer at skære hummer. Inden vi sejlede mod Tahiti, stoppede vi på en anden atol Toau. På nordvest spidsen af øen var en lille bugt, hvor man kunne sejle ind uafhængig af tidevandet. Så der lagde vi os, ved solopgang den , på en ankerbøje. Der boede tre mennesker i bug- 20