Første delrapport: Parallelsproglighed på universiteter i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første delrapport: Parallelsproglighed på universiteter i Norden"

Transkript

1 Første delrapport: Parallelsproglighed på universiteter i Norden Oplæg til indikatorer: Oplægget er udformet af Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed. En oversigt over gruppens medlemmer findes her. Internationaliseringsbølgen skyller ind over de nordiske universiteter. Den betyder øget brug af engelsk, øget mobilitet af forskere og studerende og større krav til administrativ støtte og formidling på flere sprog. Det er en udfordring ikke mindst for de nordiske velfærdsstaters universiteter som har gratis undervisning baseret på en national skattefinansiering. Universiteterne i Norden prøver sig frem med forskellige løsninger, men savner ofte viden om hvordan andre universiteter tackler udfordringen og hvordan en langsigtet sprogpolitik kan bygges op. Nordisk Ministerråd har derfor givet Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed til opgave at undersøge hvilke krav internationaliseringen stiller universiteterne overfor og at fremhæve de løsninger der kan være forbillede for andre. Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed til NMRs fremlægger her forslag til hvordan man via et sæt af klart afgrænsede indikatorer kan følge udviklingen i brug af engelsk versus det eller de relevante nordiske sprog på universiteterne i Norden. Baggrund I mandat for Nordisk gruppe for Parallelsproglighed (i fortsættelsen kaldet Parallelsprogsgruppen) under Nordisk Ministerråd dateret d. 4. juli 2013 gives der en redegørelse for hvordan Ministerrådet for uddannelse har besluttet at man skal følge hvordan de arbejdsspørgsmål som udpeges i den nordiske deklaration om sprogpolitik, bliver adresseret i de enkelte lande. Blandt de fire arbejdsspørgsmål er som nævnt parallelsproglighed. For at følge hvordan netop området parallelsproglighed bevæger sig, har Parallelsprogsgruppen påtaget sig den opgave at udforme et sæt af operationelle indikatorer som gør det muligt med sammenlignelige og sikre tal at følge udviklingen inden for brugen af engelsk og det eller de relevante nordiske sprog på universiteterne i Norden over en årrække. Herudover er det gruppens opgave at fremhæve mønsterpraksis (gruppens afløsningsord for best practice) på området og på denne baggrund at anbefale tiltag både for institutioner der allerede har en udformet og praktiseret sprogpolitik og for institutioner der endnu ikke har en sådan. Denne sidste del af opgaven vil blive særskilt rapporteret. Denne delrapport handler kun om indikatorer. Parallelsprogsgruppen besluttede på sit første møde i København at man ville udforme en indstilling til Ministerrådet om kontinuert monitorering af fordelingen mellem engelsk og de nordiske sprog ved hjælp af et lille antal indikatorer på en række udvalgte områder.

2 Indikatorerne skal udformes så de bliver maksimalt anvendelige til at give et realistisk billede af forholdet mellem engelsk og de lokale nordiske sprog over hele sektoren, men samtidig skal de være praktisk håndterlige dvs. at de ikke må belaste de indberettende institutioner mere end højst nødvendigt. Arbejdet i det nordiske netværk Før Parallelsprogsgruppen fik status af arbejdsgruppe under NMR 1 havde et Nordisk netværk finansieret af Nordplus Sprog arbejdet med problemstillingerne 2. I forskernetværkets rapport om parallelsproglighed, Hvor parallelt 3, opereres i de fem landerapporter fra de fem deltagende stater bl.a. med følgende indikatorer i forskellige udformninger: Inden for det sprogpolitiske område: om der for de enkelte institutioner i sektoren i det pågældende land er udformet sprogpolitikker om der findes overordnede retningslinjer på nationalt niveau herfor i form af sproglove, stortingsmeldinger eller lignende Inden for publikationsområdet: det samlede antal tidsskriftartikler for et år, produceret i det pågældende lands universitetssektor fordelt på artiklens hovedsprog og dens tilhørsforhold til hovedområde, evt. fag antallet af ph.d.-afhandlinger i det pågældende år fordelt på afhandlingens hovedsprog, afhandlingens tilhørsforhold til hovedområde, evt. fag, afhandlingens tilhørsforhold til universitet, afhandlingens antagelsestidspunkt Inden for området de nordiske sprog og engelsk som undervisningssprog: det samlede antal undervisningstimer annonceret på nordisk, hhv. engelsk inden for universitetssektoren i det pågældende år fordelt på hovedområder det samlede antal studieprogrammer annonceret på engelsk i det pågældende år fordelt på niveau (dvs. BA/BS over for MA/MS) og hovedområder Inden for området mobilitet og internationalisering: 1 Arbejdsgruppens mandat er blevet forlænget til 2017, men er altså tidsbegrænset. 2 Netværkets arbejde er dokumenteret på 3 Den omfattende bog kan downloades i sin helhed fra:

3 det samlede antal udvekslingsstuderende 4 og fulduddannelsesstuderende 5 inden for universitetssektoren for det pågældende år fordelt på niveau (BA/BS hhv. MA/MS) og hovedområder antal internationale nyansatte pr. år defineret som nyansatte der før ansættelsen ikke havde statsborgerskab i det pågældende land og ikke havde en adresse i det pågældende land umiddelbart før ansættelsen Det viste sig ved at analysere de foreliggende tal at de adskiller sig fra land til land. I opregningen ovenfor er angivet den maksimale dækning, men det er Parallelsprogsgruppens vurdering at en så detaljeret indikatormodel ret hurtigt vil vise sig at være for tung at arbejde med. Gruppen har derfor besluttet at simplificere modellen noget, idet man til gengæld satser på at samtlige tal skulle være lette at indhente fordi de allerede opgøres til brug for andre formål. Endvidere skal en fælles opgørelsesmetode sikre at de er fuldt sammenlignelige. I dette oplæg er tanken at give retningslinjer for opgørelsen som vil sikre at indberettede tal faktisk dækker over det samme fænomen. Forslag til en indikatormodel for parallelsproglighed på nordiske universiteter Indledningsvis skal Nordisk Gruppe for Parallelsproglighed oplyse at vi ved universiteter i dette papir forstår højere uddannelses- og forskningsinstitutioner 6 med ret til at tildele den højeste akademiske grad, hvad enten denne kaldes ph.d.-graden, dr. filos.-graden, fil. dr.- graden eller dr. phil.-graden. Betegnelsen for den højeste videnskabelige grad varierer, som det fremgår, meget mellem de nordiske institutioner, og der findes doktorgrader i samfundsvidenskab, teknik osv. både i Sverige og Danmark. I det følgende bruger vi for nemheds skyld ph.d. som betegnelse for den højeste videnskabelige grad. Det er helt bevidst at vi med denne definition udelukker en del højskoler og professionshøjskoler fra at være inkluderet (nemlig dem der ikke har ret til at tildele ph.d.- graden). Det vil uden tvivl i en senere fase være hensigtsmæssigt at udbrede monitorering af brugen af engelsk og det eller de relevante nordiske sprog også til dette område, men det forudsætter at en model og en praksis er på plads for indrapportering for det centrale område, de egentlige universiteter, defineret som ovenfor. Der ligger ikke heri nogen vurdering af vigtigheden af de to forskellige typer mht. højere uddannelse som helhed, blot en påstand om at de i netop denne henseende adskiller sig så det ikke vil være klogt at behandle dem under ét. 4 eng. exchange student. 5 eng. full degree student 6 Bemærk at ordet institution på dansk betyder det som betegnes af ordet lärosäte på svensk. Det svenske ord institution svarer til dansk institut.

4 Det følgende forslag forudsætter at der for hvert land eller fælles for alle lande udarbejdes en procedure baseret på det i papiret fremsatte forslag for afrapportering til Nordisk Sprogkoordination på NMR med henblik på forelæggelse for EK-U hvert andet år. Det mest hensigtsmæssige er formentlig at en sådan afrapportering integreres i den afrapportering der allerede forudsættes at foregå fra Nordisk Ministerråd til Nordisk Råd om fremskridt i forhold til de arbejdsspørgsmål som er identificeret i den nordiske deklaration om sprogpolitik ( Parallelsproglighed, som er fokus for Arbejdsgruppens arbejde, nævnes i deklarationen som arbejdsspørgsmål nr. 2 at arbejde videre med. Modellen: Den model vi er endt med at foretrække, indeholder følgende indikatorer: Inden for sprogpolitik: Gruppen foreslår at man som udgangspunkt for hvert land besvarer spørgsmålet: Hvor mange af landets universiteter, opgjort som andel af samtlige, har en af det pågældende universitets ledelse vedtaget og efterlevet sprogpolitik? En sprogpolitik kan foreligge enten som et særskilt dokument eller som en udbredt og anerkendt sprogpolitisk praksis, eventuelt indarbejdet i andre relevante politikker som f.eks. universitetets internationaliseringspolitik? Besvarelse af netop dette spørgsmål om udgangssituationen kan hensigtsmæssigt ske første gang i forbindelse med rapporterne i forbindelse med sprogdeklarationen. Området egner sig ikke til at skulle afrapporteres hvert andet år. Grunden til at det ikke skønnes nødvendigt at inddrage formulerede sprogpolitikker i de løbende indberetninger, er at oplysninger fra dette område klart er relevante men i sagens natur langsommere i ændringsrytme. Området er også underlagt nationale beslutninger som gælder for en længere årrække. Derfor er der kun brug for at angive de allerede konstaterede forskelle (f.eks. i forhold til eksistensen eller ikke af en overordnet sproglov, en stortingsmelding, en vedtaget national sprogstrategi mm) én gang. Det foreslås at det overlades til NMR-sekretariatet hvornår spørgsmålet igen skal inddrages i de løbende indberetninger. Det vil formentlig være når der foreligger nye nationale beslutninger. Gruppen har i forbindelse med besøg på en række universiteter i Norden i øvrigt gjort den erfaring at en vedtaget sprogpolitik som sådan kun giver en begrænset fornemmelse af hvad der faktisk foregår af sprogpolitisk aktivitet på et givet universitet. Nogle sprogpolitikker foreligger blot som et stykke papir mens andre er levende realiteter som løbende revideres og refereres til i vigtige afgørelser. Også dette taler for at udelade en egentlig løbende rapportering på dette område men i stedet følge det som foreslået ovenfor.

5 Inden for publikationsområdet: det samlede antal tidsskriftartikler for et år, produceret i det pågældende lands universitetssektor fordelt på artiklens hovedsprog (dvs. engelsk eller det lokale nordiske sprog eller andet ) og dens tilhørsforhold til de to hovedområder hhv. HS (Humaniora og Samfundsfag inkl. jura, psykologi, teologi og antropologi) og NATTEK, (dvs. Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Tekniske Videnskaber inkl. Jordbrugsvidenskaber). Det anbefales ikke at man fordeler på fag. (navn: TOTALpub) Begrundelse for indikatoren: Det samlede antal tidsskriftartikler er et stort tal. Det opgøres i forvejen i de lande der har en national bibliometrisk indikator og bør kunne findes frem i de lande der ikke har det, ved hjælp af bibliotekssystemerne. Når gruppen er endt med kun at anbefale en opdeling i to hovedområder, skyldes det at der nok er karakteristiske forskelle inden for disse hovedområder (se f.eks. den svenske landerapport i Hvor parallelt), men at de største forskelle findes mellem disse to grupper af videnskaber. Endelig vil tallet under alle omstændigheder være så til pas stort at detaljer i opgørelsesmetoden for så vidt der er national konsistens ikke vil svække indikatorens validitet. For at undgå vanskelige opgørelser fokuserer vi udelukkende på videnskabelige artikler udgivet efter fagfællevurdering (peer review) i anerkendte videnskabelige tidsskrifter dvs. tidsskrifter som er optaget i de bibliometriske forskningsindikatorer. Disse rummer i princippet alle videnskabelige tidsskrifter fordelt på en række videnskabelige områder. Da inddelingen efter fagligt område imidlertid ikke er ens for de nordiske indikatorer, kan denne detaljeringsgrad ikke udnyttes uden tab af sammenlignelighed, jf. derfor ovenfor om hovedområder. Afgrænsningen af videnskabelige tidsskrifter med fagfællevurdering betyder også at en række lokale publikationer uden fagfællevurdering eller uden uafhængige redaktioner ofte på nordiske sprog ikke vil blive medtaget. Dette er formentlig uundgåeligt og muligvis endda rimeligt, jf. i øvrigt de relevante hjemmesider i de nordiske lande. antallet af ph.d.-afhandlinger i det pågældende år, fordelt på afhandlingens hovedsprog, (dvs. engelsk, det relevante nordiske sprog eller andet ) og deres tilhørsforhold til de to hovedområder, hhv. HS (Humaniora og Samfundsfag inkl. jura, psykologi, teologi og antropologi) og NATTEK, (dvs. Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Tekniske Videnskaber inkl. Jordbrugsvidenskaber). (navn: PHDpub) Begrundelse for indikatoren: Ph.d.-afhandlinger er den bedste indikator for fremtidens publikationssprog. Det er for mange forskere deres første større og væsentlige arbejde og vil derfor ofte lægge grunden til en karriere. Der er gode grunde til at tro at vi med denne

6 indikator får en fornemmelse af hvordan det samlede publikationsmønster vil udvikle sig i den nærmeste fremtid. Det er imidlertid helt afgørende for validiteten at der er enighed om hvad der tæller som en ph.d.-afhandling. I mange tilfælde vil en afhandling være sammensat af tidligere offentliggjorte artikler. Disse vil i så fald være dækket af det samlede publikationstal. Hvis en sådan artikelafhandling rummer artikler på både engelsk og det relevante nordiske sprog, bør den regnes som værende skrevet på nordisk. Det samme gælder hvis alle enkeltartiklerne er skrevet på engelsk, mens den såkaldte kappe, dvs. indledning og afsluttende sammentænkning, er affattet på det relevante nordiske sprog. Grunden er at en sådan afhandling ikke vil kunne bedømmes af forskere der kun har engelskbaseret kompetence inden for området. Det vil også medvirke til at skabe en maksimalt nordisk opgørelse hvilket er relevant for at vurdere hvornår det indtræffer (om nogensinde) at området HS har mere end 90 % af afhandlingerne på engelsk. Sandsynligvis er de fleste af NATTEK-områdets videnskabelige discipliner i denne situation allerede nu. Det anbefales ikke at man fordeler på fag (jf. ovenfor), ej heller at der differentieres yderligere f.eks. efter om der er et resumé på det relevante nordiske sprog; dette vil ofte være en konsekvens af institutionens praksis og vil derfor variere efter institution. Det bør undersøges om de nationale bibliometriske målinger tillader at tallene indsamles direkte i stedet for via institutionerne. Hvis dette ikke er tilfældet, er det oplagt at anvende institutionsparameteren som yderligere differentiering, men det må ikke betyde at man derfor undlader at klassificere efter de to hovedområder som præciseret ovenfor. En inddeling efter institution bør således kun være en supplerende differentiering.

7 Inden for området de nordiske sprog og engelsk som undervisningssprog: Der er grund til at fastlægge de termer der bruges i det følgende. En uddannelse kan i vores terminologi omfatte flere studieprogrammer idet der skelnes mellem udbudte uddannelseselementer på forskellige niveauer. Således vil en uddannelse på BA-niveau være ét studieprogram mens den samme uddannelses elementer på MA-niveau vil være et andet 7. Ved et studieprogram forstås således en afrundet uddannelsesdel som ved afslutning giver ret til en grad som BA (eller tilsvarende) eller MA (eller tilsvarende). I nogle lande udbydes samme uddannelsesindhold både på det lokale nordiske sprog og på engelsk. F.eks. kan man udmærket tænke sig mejeriingeniører eller fødevareteknologer uddannet både til et lokalt arbejdsmarked på et nordisk sprog og til resten af verden på engelsk. I denne sammenhæng vil de to studieprogrammer til en grad som mejeriingeniør skulle afrapporteres som i princippet lige så forskellige som studieprogrammer der adskiller sig mht. emne. Herefter er forslaget at indberette det samlede antal studieprogrammer annonceret på engelsk i det pågældende år fordelt på niveau (dvs. BA/BS over for MA/MS) og hovedområder både i hele tal og som en andel af samtlige programmer inden for sektoren. (UVsprog) Begrundelse for indikatoren: Det er efter gruppens vurdering umuligt at finde en konsistent måde at opgøre antallet af timer/lektioner afholdt på forskellige sprog uden at pålægge institutionerne en utålelig indberetningsbyrde. I den finske landerapport i Hvor parallelt findes der tal for tre finske universiteter, og vanskelighederne ved at få dem frem var store nok til at gruppen er overbevist om nødvendigheden af at finde et simplere mål. Vi er her standset ved antal studieprogrammer og ved den formulering at det skal være programmets annoncerede undervisningssprog som lægges til grund og altså ikke det faktisk anvendte sprog. Grunden er at det sidste er uladsiggørligt at opgøre systematisk (selv om vi fra forskningen ved at der kan være diskrepans mellem det annoncerede og det faktiske undervisningssprog), mens det første er et validt udtryk for institutionens intention om undervisningssprog. Indikatoren vil således vise noget om hvordan sektoren som sådan har intentioner om at undervisningssproget i dens studieprogrammer skal være. Til gengæld er programmets uddannelsesniveau stærkt interessant. Det er gruppens erfaring at der i praksis arbejdes med at grunduddannelser (dvs. uddannelser som afsluttes med BA/BS-grader) oftest (men absolut ikke udelukkende) annonceres med det relevante nordiske sprog som undervisningssprog, mens master-niveauet (dvs. 7 Den terminologi som benyttes her, er i overensstemmelse med Bologna-modellen. Det betyder at videreuddannelsesvirksomhed, som i dansk sammenhæng ofte kaldes master-kurser og som også kan foregår på både dansk og engelsk, ikke er medtaget overhovedet. Området vil kræve særligt definerede indikatorer.

8 uddannelser som fører op til MA/MS-grader) i højere og højere grad har engelsk som undervisningssprog - og ph.d.-niveauet udelukkende har det. Gruppen finder imidlertid ikke det giver mening at benytte ph.d.-undervisningen som en indikator idet denne har et helt anderledes dynamisk og skræddersyet præg. Det ville simpelthen give for store vanskeligheder med at identificere hvilke kurser der skulle indgå i indberetningerne.

9 Inden for området mobilitet og internationalisering: det samlede antal indrejsende udvekslingsstuderende 8 inden for universitetssektoren for det pågældende år fordelt på niveau (BA/BS hhv. MA/MS), oprindelsesland og de to hovedområder HS og NATTEK (navn: MOBudveksl) det samlede antal indrejsende fulduddannelsesstuderende 9 inden for universitetssektoren for det pågældende år fordelt på niveau (BA/BS hhv. MA/MS), oprindelsesland (Norden, EU minus Norden og resten af verden) og de to hovedområder HS og NATTEK (navn: MOBfuldudd) Begrundelse for indikatorerne: Udvekslingsstuderende bruger typisk kun et semester og højst et år ved et nordisk universitet mens fulduddannelsesstuderende, som betegnelsen antyder, dækker over studerende som tager hele uddannelser, og derfor mindst studerer ved det pågældende nordiske universitet i den tid det tager at fuldføre uddannelsen, dvs. minimalt to år. Det er afgørende at dette skel respekteres (og fortolkes ens) i de to foreslåede indikatorer. Udvekslingsstuderende stiller andre krav end fulduddannelsesstuderende: Det er i højere grad op til den enkelte institution at afgøre om en udvekslingsstuderende uden baggrund i et nordisk sprog skal have (tilbudt) en (indledende eller sideløbende) uddannelse i det relevante nordiske sprog eller om undervisningssproget skal ændres til engelsk (uanset om vedkommende studerende har dette som sit første eller bedste fremmede sprog). For fulduddannelsesstuderende er der derimod tale om at de med åbne øjne har valgt det pågældende program. Det vil da også næsten udelukkende være programmer udbudt på engelsk der er tale om. Ved at kombinere den sidste indikator med antallet af udbudte programmer vil man år for år også få en fornemmelse af hvor mange studerende der tiltrækkes af antallet af udbudte programmer. Derimod vil ingen af de to indikatorer give os et tal for hvor mange lokale/nordiske studerende der bliver undervist på engelsk, et tal som ellers kunne være yderst relevant at få frem. Ved oprindelsesland forstås her kun en inddeling efter om vedkommendes statsborgerskab 10 hidrører fra Norden, EU eller resten af verden. Yderligere inddeling skønnes at være urimelig omkostningskrævende. Gruppen er i øvrigt i tvivl om hvor vidt det er gørligt og/eller rimeligt at forudsætte at den slags viden om studerende der søger til Norden, er let tilgængelig. Der synes at være store forskelle på dette område mellem de nordiske stater. Hvis oprindelsesland må opgives som inddeling, vil man miste noget i 8 Svarer til eng. exchange students, jf. note 5 ovenfor. 9 Svarer til eng. full degree students, jf. note 6 ovenfor. 10 Som følge heraf indregnes grønlandske og færøske studerende ikke i denne indikator. Det samme gælder mutatis mutandis for samisk-talende norske, svenske eller finske statsborgere. Hvis man ønsker dette område belyst, er man således henvist til andre opgørelser.

10 præcision, men det kan ikke være afgørende for om indikatorerne skal bringes i anvendelse.

11 antal internationale nyansatte i videnskabelige stillinger pr. år opgjort i hele tal og som en andel af samtlige nyansatte i videnskabelige stillinger for det afrapporterede år; internationale nyansatte akademikere i videnskabelige stillinger defineres som nyansatte der før ansættelsen ikke havde statsborgerskab i det pågældende land; så vidt gørligt bør tallene fordeles på de ansattes oprindelseslandegrupper, nl.: Norden, EU (minus Norden), resten af verden (navn: MOBans) Begrundelse for indikatoren: Det er en afgørende parameter for internationalisering - og anses ofte som forbundet med øget kvalitet - at det akademiske arbejdsmarked ikke længere er udelukkende nationalt eller nordisk. I takt med at flere og flere institutioner internationaliserer undervisning og forskning, vil der på samtlige nordiske institutioner i de kommende år blive ansat flere med en ikke-nordisk baggrund. Sådanne ansatte stiller helt naturlige krav om at administrativ service og administrative beslutninger ydes og foreligger på et sprog de kan forstå. Det eneste internationale sprog som de nordiske lande, gruppen bekendt, har bragt i anvendelse inden for administration og intern service, er engelsk. Dermed vil antallet af nyansatte udgøre et mål for hvor stort presset er på institutionens service- og administrationssprog for at blive engelsk. Selv hvis man vælger at anvende nordisk og engelsk parallelt i denne henseende, stiller det store krav til oversættelseskvalitet og efter- og videreuddannelse af de administrativt ansatte og ansatte i kommunikationsafdelingerne inden for sprog, både nordisk og engelsk. Ved oprindelsesland forstås her kun en inddeling efter om vedkommendes statsborgerskab hidrører fra Norden, EU eller resten af verden. Yderligere inddeling skønnes at være urimelig omkostningskrævende. Gruppen er i øvrigt i tvivl om hvor vidt det er gørligt og/eller rimeligt at forudsætte at den slags viden om akademikere der søger til Norden er let tilgængelig. Der synes at være store forskelle på dette område mellem de nordiske stater. Hvis oprindelsesland må opgives som inddeling, vil man miste noget i præcision, men det kan ikke være afgørende for om indikatoren skal bringes i anvendelse. Gruppen har overvejet om en yderligere specifikation på status, f.eks. stipendiat, post doc, lektor eller professor var mulig at operationalisere. Selv om gruppen er enig om at en inddeling i tidsubegrænsede ansættelser (typisk professor og lektor) over for tidsbegrænsede ansættelser (typisk stipendiat og post doc) er stærkt relevant for den enkeltes motivation for at tilegne sig et nordisk sprog, finder vi det ikke muligt at operationalisere denne inddeling så den kan praktiseres konsistent i systemer der, selv om de overfladisk set ligner hinanden, i praksis har en række afgørende forskelle. Gruppen ønsker således ikke at denne yderligere inddeling foretages.

Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen

Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU

Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU Indledende bemærkninger Behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport 2013 Anna Kristina Hultgren Københavnerstudier i Tosprogethed Studier i Parallelsproglighed, bind C5 Københavns Universitet Humanistisk Fakultet

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Forskning, monitorering og incitamenter

Forskning, monitorering og incitamenter Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Maj 2010 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITY VEJLEDNING

Læs mere

International Education 2013. Sammenfatningsrapport

International Education 2013. Sammenfatningsrapport International Education 213 Sammenfatningsrapport År for bachelor/tilsvarende (åååå) Svarprocent: 73% (N=492)Spørgsmålstype: Tekst 1998 25 1999 21 27 2 199 18 1993 18 1991 17 1989 16 1988 15 1992 15 1996

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet):

Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet): Dag 1 Del 1: Møde med Språkrådet Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet): Projektet er bestilt af kulturdepartementet, og det handler om mønsterpraksis for universiteter

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre

Læs mere

Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014

Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014 2. juli 2014 Sag Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014 1. Indledning Den 9. maj 2014 sendte Erhvervsstyrelsen et notat om ændring af definitioner og

Læs mere

Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale

Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling

Analyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende

Læs mere

Københavns Universitets regler om

Københavns Universitets regler om K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2005 KU s statistikberedskab 2005 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

4. Udbud og efterspørgsel

4. Udbud og efterspørgsel 4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 153 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget, Christiansborg 1240 København K.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008 Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status

Læs mere

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen VEJLEDNING ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Vejledningen er til brug for bedømmelsesusvalg Vejledningen kan med relevante modifikationer tillige anvendes

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt

Læs mere

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING Rektorsekretariatet Dokument dato: 29.06.2017 Dokumentansvarlig: Signe Hernvig Senest revideret: 29.06.2017 Senest revideret af: Signe Hernvig Dato for næste revision: Godkendt dato: 28.06.2017 Godkendt

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 15. februar 2006 VIP-lønaftale, Nat.Fak., KU. Side 1 af 4 Sag: 209-0004/06-5801 Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Som

Læs mere

Doktorantjenester Personale

Doktorantjenester Personale Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde 35.980 årsværk i 1997. Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører årlige uddannelsesredegørelser

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Vejledning for ansøgere

Vejledning for ansøgere Vejledning for ansøgere Vejledning for ansøgere i forbindelse med ansættelse af videnskabeligt samt teknisk administrativt personale ved Health, Aarhus Universitet Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål. Pilottest af kvalitetsmåling

Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål. Pilottest af kvalitetsmåling Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD Skalaanalyser på skalaer med supplerende spørgsmål 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling

Læs mere