Nordisk rapport fra april til september 2011

Transkript

1 København, 13. september 2011 / SO/TD/jsk/br NHF s styrelsesmøde Fredag den 16. september 2011 Nordisk rapport fra april til september 2011 Handicappolitik Foråret 2011 var præget af den fortsat meget voldsomme retorik, hvor mennesker med handicap blev hængt ud som en gruppe, der er skyld i samfundets økonomiske problemer. Samtidig har Danmark ventet på et folketingsvalg, og derfor i praksis været ramt af en meget lang og udtrættende valgkamp. Mens vi holder styrelsesmøde, er de sidste stemmer fra valget ved at blive gjort op, og Danmark har fået en ny regering. Denne rapport er et overordnet øjebliksbillede af den handicappolitiske situation i Danmark krydret med et enkelt eksempel på virkeligheden for mennesker med handicap nemlig omkring borgerstyret personlig assistance, hvor vi ser massive forringelser i øjeblikket. Det kompensationsprincip, som er styrende for al handicapkompenserende lovgivning, er under pres, og erstattes tilsyneladende af et princip, om det vi kalder minimumshjælp. Nederst finder i samtidig en redegørelse fra vores bygge- og trafikpolitiske udvalg om aktuelle problemstillinger om tilgængelighed og transport. Stop hetzen mod mennesker med handicap En af de mest ubehagelige følger af den økonomiske krise har været en meget voldsom debat om handicapområdet. Fremtrædende kommunalpolitikere har hængt mennesker med handicap ud, med påstanden om, at vi er skyld i en løbske offentlige budgetter, og denne retorik har med lynets hast spredt sig til alle dele af samfundet. Denne retorik giver et billede af, at den enkelte person med handicap skulle være blevet dyrere men det er ikke sådan, det hænger sammen. For eksempel har målgruppen udvidet sig, administrationen er vokset og personalelønninger er steget, men den enkelte er altså ikke blevet dyrere! Til sidst spidsede det så meget til, at nogle borgere med handicap kunne fortælle om oplevelser, hvor de direkte var blevet antastet på gaden, af andre borgere, der betragter dem som samfundsnassere.

2 Situationen havde i foråret udviklet sig så negativt, at en samlet handicapbevægelse valgte at indkalde til et landsdækkende stormøde. Det var et historisk fremmøde, da 800 personer mødtes i Nyborg under parolen: Stop Hetzen! Endnu mere imponerende var det, at det lykkedes at samle både fagforbund, handicaporganisationer, socialpædagoger og socialrådgivere, som sammen udsendte en erklæring om, at der skal sikres en ordentlig tone i debatten. Desværre havde repræsentanter fra regeringen og kommunerne valgt at blive væk, og medierne udviste ikke den store interesse for den historiske begivenhed. Det var op til to repræsentanter fra Folketingets opposition at bringe budskabet videre til regeringen og Kommunernes Landsforening et sigende billede på den manglende prioritering af handicapområdet! Et valg om to veje for handicappolitikken Før valget blå bloks handicappolitik Som vi har skrevet om før, så har vi i Danmark i den sidste tid oplevet voldsomme besparelsesinitiativer fra regeringen. Den overordnede strategi er, ifølge regeringen, at udvise økonomisk ansvarlighed gennem nedskæringer og dermed sikre økonomien frem imod Det har naturligvis også ramt handicapområdet, hvor kommunerne er pålagt nulvækst, hvilket har betydet, at kommunerne, som foretager vurderingerne af borgernes sager, er blevet meget kreative i forhold til at finde besparelser. Efter kommunalreformen i 2007 er kommunerne blevet både bevilgende og betalende myndighed ofte med manglende specialviden og det kan mærkes! Samtidig har statens genopretningspakke oven på finanskrisen betydet forslag om massive forringelser af den danske fleksjobordning og dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. Det er forslag, som efter vores opfattelse er i strid med såvel kompensationsprincippet, som FN s Handicapkonvention. Og når kommunerne klager over, at ankesystemet bør ændres, fordi det af og til giver borgerne medhold, så er regeringen lydhør for eksempel ved sidste økonomiaftale, hvor man åbnede op for, at man kunne slække på vigtige retsprincipper. Endvidere afviser regeringspartierne fortsat at ratificere tillægsprotokollen til FN s Handicapkonvention en handling, som ville give borgerne en klageret, hvis Danmark ikke overholder konventionen. Derfor er vi glade for, at have deltaget i dialogmøder med Institut for Menneskerettigheder, som har fået mandat til at monitorere området, og som kan levere skyggerapporter til FN. Regeringens kurs har i kølvandet på krisen betydet en langsom udsultning af handicapområdet, og handicapgruppen er af fremtrædende kommunalpolitikere blevet udpeget som en syndebuk, der er skadelig for samfundsøkonomien. Regeringen er af den opfattelse, at det er den økonomiske ansvarlighed, som skal sikre velfærden fremover, men synes at glemme, at besparelser på netop vores målgruppe kan risikere at blive meget dyrt i længden. Rød bloks handicappolitik Det ville blive en stor skuffelse, hvis man tror, at en valgsejr til oppositionen vil være et mirakuløst vendepunkt for mennesker med handicap. Den kommende regering står med 2

3 en kæmpe opgave, når det handler om at få økonomien til at hænge sammen blandt andet ved at sikre Danmarks fortsatte konkurrenceevne og at opdyrke nye speciale- og vækstområder. Oppositionen har præsenteret et alternativ, som handler om at kickstarte væksten gennem eksempelvis fremrykning af offentlige investeringer, samt styrkelse af uddannelsesområdet og nye vækstområder inden for forskning, klima og velfærdsteknologi. En vej, som ifølge den siddende regering, vil føre til voldsom gældssætning af Danmark. Ser man isoleret på handicapområdet, så er der dog nogle initiativer hos oppositionen, som er særdeles tillokkende. For eksempel vil oppositionen arbejde for en ratificering af FN s tillægsprotokol, de vil bevare fleksjobordningen, og de vil igangsætte en finansieringsreform, så kommunerne i højere grad kan opnå refusion for de høje udgifter, der kan opstår, hvis der er mange med indgribende handicap, som er bosat i kommunen. Samtidig ønsker man også at sikre vores ankesystem imod de forringelser, som kommunerne ønsker sig. Det er initiativer, som vil kunne afstresse handicapområdet, og de sender et vigtigt signal om, at man ønsker en inklusion af mennesker med handicap. Der er for handicapområdet to veje i dansk politik. Ser man isoleret på handicapområdet, er oppositionens politik på området at foretrække, men i sidste ende er det et åbent spørgsmål, om den blå eller røde blok kan sikre det økonomiske fundament, som skal sikre velfærden også i årene fremover. Eksempel på forringelse (borger)styret personlig assistance Når vi sætter ordet borger i parentes, er det fordi, vi i øjeblikket ser store problemer med borgerstyret personlig assistance (BPA). En ordning med en smuk formålsparagraf, som skulle sætte borgerne fri, så de kunne bestemme over deres egen tilværelse. Filosofien byggede på tankerne i Independent Living -bevægelsen og skulle sætte borgeren før systemerne. Men virkeligheden blev en anden. Igen har økonomiske problemer medført en retspraksis på området, som afviger fra det, der var intentionen med loven. Hvor kommunerne fik værktøjer, som sådan set udvidede målgruppen, ser vi nu det modsatte nemlig tendens til revisitationer og frakendelser. Kommunerne forsøger på den måde at flytte borgerne til hjemmepleje kombineret med ledsageordning og eventuelt specialpædagogisk støtte ufleksible ordninger bestående af flere forskellige faggrupper. Med andre ord er borgerstyret personlig assistance i nogle kommuner på vej til at blive noget, der i stedet må betegnes som styret personlig assistance. Oven i det blev hele BPA-sagen alvorligt skadet, da et privat arbejdsgiverfirma (ejet og ledet af en borger med handicap og BPA) blev afsløret i millionsvindel med offentlige midler. Dog er det positivt, at der endelig er opnået enighed om en ny handicaphjælperoverenskomst, og at Dansk Handicap Forbund har vundet 18 sager om udmåling og overenskomst. Nedjustering af timeantal En af de mest uforståelige tendenser på BPA området er en lang række revisitationer, hvor kommunerne meget pludseligt konkluderer, at borgernes behov for hjælp kan dækkes med et mindre timeantal eller måske helt erstattes af andre ordninger for eksempel gennem hjemmeplejen. Det kan for eksempel være ordninger med døgndækning, hvor 3

4 man pludselig vurderer, at man i nattetimerne kan erstatte hjælpere med punktbesøg fra hjemmeplejen, hvis der ikke umiddelbart er tale om livsfare, når borgeren er alene. Når kommunerne træffer den slags beslutninger skaber de en situation, hvor borgeren bliver bundet til hjemmet. En ofte set problematik er den metode, som kommunerne anvender, når de skal vurdere behovet. I stedet for en helhedsvurdering af, hvordan borgeren kan leve et selvstændigt liv, så benytter mange kommuner optællinger minut for minut, når de skal udmåle timer på en ordning. Det betyder, at det bliver meget svært for borgerne at argumentere for retten til at bevæge sig frit og være herre i eget liv uanset hvor man er, og hvilken tid på døgnet der er tale om. Og metoden er paradoksal, fordi det klart fremgår af udmålingsreglerne til 96, at BPA har et helt andet sigte end hjemmeplejen, og at udmålingen derfor også skal være en helhedsvurdering af borgerens situation. Senest har den højeste ankeinstans Ankestyrelsen udsendt en principafgørelse, som understreger, at kommunen sagtens kan udmåle mindre end 24 timer selv til en tetraplegiker med et massivt og sammensat hjælpebehov. Filosofien synes at være, at al den tid, hvor hjælperne ikke arbejder intenst med pleje eller praktisk hjælp, den kan man skære væk. Frakendelser på grund af arbejdslederevnen I andre tilfælde frakender man ordninger, som har kørt igennem mange år med den begrundelse, at borgeren ikke vurderes egnet til at være arbejdsleder på sin ordning. Ofte er der tale om mindre uregelmæssigheder som for eksempel periodevise problemer med at få vagtplanen til at hænge sammen. Det er paradoksalt, at loven har gjort det lettere at lede sin egen BPA ordning fordi man nu kan afgive sit arbejdsgiveransvar. Alligevel er der mange kommuner, som bruger argumentet om, at borgeren ikke kan være arbejdsleder. Når der er tale om hjælpeordninger, som har kørt i mange år, så kan vi ikke opfatte det som andet end et ønske om at spare, og indskrænke målgruppen for BPA. Evaluering af BPA-området Som det var intentionen, da loven blev vedtaget, så er hele BPA området netop nu ved at blive evalueret af et privat konsulentfirma, som skal kigge nærmere på, hvordan implementeringen af loven er gået. Det er vores håb, at evalueringen vil give et retvisende billede af, at praksis på området er blevet en anden end det der var intentionen med lovgivningen. Samtidig vil Dansk Handicap Forbund umiddelbart efter valget træde sammen med andre handicaporganisationer, som deler vores interesse for BPA området. Formålet er at udveksle de erfaringer vi har fra vores rådgivningsarbejde, og derefter udfordre politikerne på spørgsmålet om, hvorvidt retspraksis er ændret i forhold til intentionerne med loven. Prøvesager Som beskrevet i den tidligere landerapport, så har Dansk Handicap Forbund kørt 18 principielle prøvesager ved den højeste ankeinstans Ankestyrelsen. 4

5 Vi har nu endeligt fået medhold. Afgørelsen ved den højeste ankeinstans betyder, at kommunerne fremover skal respektere afgørelsen, når de udmåler tilskuddet til BPA. Borgere med BPA i Sønderborg Kommune blev tilbage i 2009 opfordret til at afgive deres arbejdsgiveransvar til den nonprofit og borgerstyrede organisation LOBPA. Både kommunen og borgerne var enige om dette, og hjælperne blev derfor ansat under den handicaphjælperoverenskomst, som LOBPA var forpligtet af. I 2010 skete der pludselig en drastisk ændring. Samtlige borgere fik revurderet deres ordninger. Antallet af hjælpertimer var det samme, men tilskuddet til at aflønne hjælperne var blevet markant mindre. Sønderborg Kommune havde nemlig fundet på, at de nu ville udmåle tilskuddet efter en anden overenskomst, hvor lønnen er lavere. Borgerne ville altså få tilskud til det samme antal timer, men hjælpernes løn ville blive lavere. Men Sønderborg Kommunes handling ville vise sig at få meget negative konsekvenser for borgerne med BPA-ordninger. For sagen er den, at hjælperne var ansat på en overenskomst, som ikke bare kan opsiges, blot fordi kommunen pludselig finder på, at de hellere vil udmåle tilskuddet efter en anden overenskomst. Borgerne ville over for hjælperne fortsat være bundet af overenskomsten, og de vil derfor være tvunget til at betale en betydelig del af hjælpernes løn af egen lomme. Både LOBPA og DHF allierede sig med jurister, som bekræftede problemet, og gentagne henvendelser til Sønderborg Kommune om at finde en løsning blev afvist. Borgerne stod magtesløse... Sagen kom herefter til at køre som en ankesag, som Dansk Handicap Forbunds rådgivning førte på vegne af borgerne. Vi gjorde gældende, at kommunen havde opfordret borgerne til at afgive arbejdsgiveransvaret til LOBPA og dermed accepteret overenskomsten, at borgerne ikke skal have udgifter ved at have en BPA-ordning, og at kommunen ved en ændring af tilskuddet skal give et rimeligt varsel, så borgeren ikke selv kommer til at hænge på en merudgift. Kommunen fastholdt sin afgørelse under henvisning til, at den kan udmåle tilskuddet efter hvilken som helst overenskomst hvilket i bekendtgørelsen er beskrevet som 'sammenlignelige faggrupper'. Ankesagen blev herefter behandlet i Statsforvaltningen Syddanmark, som til vores store overraskelse gav kommunen medhold. Først da sagen blev optaget som en principsag i Ankestyrelsen, fik vi den nuværende afgørelse, som betyder følgende: Kommunerne kan ikke blot udmåle tilskuddet, som det passer dem, men skal tage hensyn til, om borgerne og deres arbejdsgiverorganisation over for hjælperne er bundet af en overenskomst. Borgeren må ikke have udgifter ved at have en BPA-ordning. Heldigvis for borgerne har LOBPA, mens sagen har kørt, valgt at holde hånden under borgernes ordninger, selvom det økonomisk har været en næsten umulig udfordring. DHF mener, det har været et ubehageligt forløb for borgerne, som har kostet store ressourcer både i kommunen, i LOBPA, hos forbundet og ankeinstanserne. Det er et forløb, som kunne have været undgået, hvis regelsættet fra 2009 omkring BPA havde været mere klart formuleret. Men vi glæder os nu over afgørelsen, som sikrer, at borgerne 5

6 og deres arbejdsgiverorganisation ikke kommer til at dække den betydelige merudgift, der er opstået i den periode, hvor sagen har kørt. Tilgængelighed og transport Tilgængelighed Arbejdet med tilgængelighed i forbundet varetages af vores bygge- og trafikpolitiske udvalg (BTPU). I det seneste halve år har vi især beskæftiget os med transport. Metro og tog Lige nu sker der store anlægsarbejder med Metroen i København, den såkaldte Cityring, et arbejde der forventes afsluttet i Vi deltager i møder og grupper, hvor vi arbejder for, at der kommer tilstrækkeligt med elevatorer og velindrettede handicaptoiletter ved Nørreport Station. Vi har også henvendt os til Transportministeren med vores ønsker. Vi deltager også i transportministerens dialogforum, hvor vi bl.a. diskuterer bedre forhold for adgang til den kollektive trafik. Vi arbejder også på, at stationen i Høje Tåstrup i nærheden af det kommende domicil for handicaporganisationerne bliver forbilledlig, når det gælder tilgængelighed. Vi har også bidraget til at finde en løsning for kørestolsbrugere og cykler i tog sammen med DSB, som varetager S-togskørslen. Handicapkørsel Vi har holdt møde med Instituttet for Menneskerettigheder, som skal holde øje med FN s Handicapkonvention og hvordan den implementeres. Vi har på et dialogmøde oplyst instituttet om de problemer, som vi har både med tilgængelighed og især med transport, fx at chauffører i den kollektive bustrafik ikke må hjælpe med ramper. De dyre priser på taxikørsel med lift, og de høje priser opleves som diskrimination. Det forventes, at dialogen forsætter. Et andet område, vi arbejder med, er den visiterede handicapkørsel, hvor vi til Folketingets Trafikudvalg har oplyst om vores vanskeligheder. Fx at man ikke kan få kørsel til forebyggende undersøgelser til screeninger af cancer mv. Hoteller Vi har rejst en sag i Københavns Kommune vedr. Hotel Wake-up, som er et nybygget hotel i København, som ikke havde egnede værelser til kørestolsbrugere. Ingen kørestole kunne komme ind på badeværelset, det mente vi var en overtrædelse af bygningsreglementet, hvad vi har fået ret i. 6

7 Sidst men ikke mindst har vi revideret vores huskelister om handicaptoiletter og skabt en hel ny huskeliste med gode råd til hoteller og kroejere, da det kniber med at finde velegnede overnatningssteder. Du finder listerne på oilet/. Susanne Olsen Landsformand Organisationen 1. april 2011 tiltrådte jeg som direktør i Dansk Handicap Forbund (DHF) og har altså været knap fem måneder i mit nye, spændende og meget udfordrende job. Udover en universitetsuddannelse har jeg en uddannelse i forandringsledelse samt 18 års erfaring med værdibaseret ledelse af specialister i organisationer som Danmarks Radio, Dansk Røde Kors og den faglige organisation Business Danmark. De seneste fire år har jeg været selvstændig ledelseskonsulent med speciale i fusioner af kommunale institutioner. Mine aktuelle hovedopgaver i DHF er: 1. At forbedre DHF s økonomiske situation 2. At skabe en fælles bevidsthed om DHF s mål og kerneværdier 3. At modernisere og professionalisere organisationen 4. At lede udflytningen til Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup 5. At forbedre organisationens eksterne relationer og image Økonomi Efter en kort analyse af forbundets økonomiske situation har jeg fremlagt en spareplan, der primært tager udgangspunkt i salg af underskudsgivende ejendomme og en effektivisering af administrative opgaver. I den forbindelse er der nedlagt fire stillinger på hovedkontoret, næsten alle administrative funktioner. Den samlede spareplan er endnu ikke fuldt vedtaget i hovedbestyrelsen, men vil på længere sigt føre til årlige driftsbesparelser på ca. 2 mio. kr. Desuden arbejder vi intenst på at optimere forholdet til vores eksisterende donorer og på at udvikle ny fundraising-projekter, bl.a. med hjælp af en praktikant. 7

8 Mål og kerneværdier Jeg har først iværksat en intern værdiproces på hovedkontoret, hvor følgende fem kerneværdier er besluttet og afprøvet i praksis: 1) Vi er en lærende organisation. 2) Vi er serviceorienterede stifindere. 3) Vi er DHF s brobyggere. 4) Vi samarbejder, vidensdeler og netværker. 5) Vi er professionalisme og selvledende. Processen har været med til at øge arbejdsglæden og er i stigende omfang begyndt at vise sig i ændret adfærd og større effektivitet. Parallelt har hovedbestyrelsen gennemført en identitetsproces Ind til kernen, hvor forbundets aktiviteter er blevet prioriteret. Det unikke ved denne proces er, at der i de fire arbejdsgrupper har været 100 procent enighed om både de fire højest prioriterede og de to lavest prioriterede aktiviteter. De fire højest prioriterede er således rådgivning og vejledning, tilgængelighed samt synlighed i medierne og politisk lobbyisme. Og de to lavest prioriterede aktiviteter er ferie- og medlemstilbud. Denne enighed har allerede i efteråret afspejlet sig i hovedkontorets prioriteringer, herunder mediekurser, som kort beskrives i sidste afsnit. Modernisering DHF er på godt og ondt en af de ældste handicaporganisationer i Danmark og med stolte traditioner. I takt med den permanente forandring i samfundet, den økonomiske krise og de potentielle medlemmers stigende kræsenhed er det vigtigt at DHF, parallelt med identitetsprocessen, laver et km eftersyn af sin kultur. Denne proces er bl.a. en forudsætning for at kunne øge antallet af nye medlemmer og dermed styrke vores folkelige forankring, hvor der bestemt er plads til forbedring. Når identiteten er lidt bedre på plads og en ny velkomstprocedure er udviklet -, skal vi udvikle en medlemshvervekampagne efter konceptet member-get-member, hvor der både er en opmuntring til de hvervende og de hvervede. Moderniseringen går hånd i hånd med den interne værdiproces og er et længerevarende projekt, som i højere grad handler om at flytte fokus fra os selv til dem, vi er til for. Men selvfølgelig handler modernisering også om ny teknologi og nye og mere moderne måder at arbejde sammen på. Nøgleordene er her vidensdeling, sammenhæng og fælles forståelse af mål og værdier. På det teknologiske område tager vi et lille skridt ad gangen og har f.eks. kun avisabonnementer på vores fælles IPad. Med til moderniseringen hører også udvikling af lokalafdelingernes strategiske arbejde. Efter to kursusforløb om mediesamarbejde frem til foråret 2012, planlægger hovedkontoret i efteråret 2012 og foråret 2013 at gennemføre to større kursusforløb i de fem regioner, hvor vi til lejligheden vil udvikle en værktøjskasse en særligt tilrettet DHF-model. 8

9 Udflytning til Handicaporganisationernes Hus Denne proces er i fuldt sving. Jeg blev allerede før min tiltrædelse medlem af den gruppe, som planlægger indflytningen, herunder indretning, fælles administration og servicefunktioner samt fælles IT-systemer. Samarbejdet er således allerede begyndt på den mest konstruktive vis mere end et år før indretningen, og vi forsøger undervejs at inddrage medarbejderne i næsten alle projekter for at øge deres indflydelse og medejerskab. Blandt de spændende udfordringer i denne sammenhæng er, hvordan der i det nye Hus både bliver plads til det store vi og det lille vi. Synlighed og eksterne relationer Det kommende bofællesskab med 16 andre handicaporganisationer hjælper naturligvis til med at forbedre de eksterne relationer. Men endnu vigtigere er det, at det viser sig i praksis, og det gjorde det massivt ved den store fælles manifestation Stop Hetzen afholdt den 1. juni, som varsler en ny tid med øget fællesskab. Hvad angår en øget synlighed i medierne, er der fulgt op på denne beslutning på to områder: For det første er en af medarbejderne opskrevet i tid og udnævnt til pressekontakt. For det andet har hovedkontoret tilrettelagt to kursusforløb i alle fem regioner det først her i efteråret og det næste i foråret Efter tillidsfolkenes feedback laver hovedkontoret inden jul en pressebog til alle lokalafdelinger med praktiske råd til samarbejde med medierne en såkaldt grønspættebog / pixibog, der i et letfatteligt sprog og med konkrete eksempler kan blive et brugbart værktøj i mediearbejdet. Således er mange projekter på kort tid sat i værk. Men ting tager tid. Jeg tror, det bliver en lang og spændende rejse sammen med DHF og jeg nyder allerede turen i fulde drag. Thomas Dahlberg Direktør 9