Go / No-go exit point! Nye standarder. Tid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Go / No-go exit point! Nye standarder. Tid 2015-2016"

Transkript

1 Initiativ Anbefalinger og Roadmap Dato: Version: 0.8 Udarbejdet af: EAD Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT Artillerivej København S Udbredelse Udvikling af profiler og værktøjer mm. Pilotafprøvning Go / No-go exit point! Serviceudbydere udfaser DGWS (end-of-life) Nuværende standarder Nye standarder Tid Resumé Analysen har vist, at det vil være realistisk og fordelagtigt for sundhedsvæsenets parter at migrere fra de nuværende standarder til fællesoffentlige standarder. Migreringen vil kræve en række tiltag i både sundhedsdomænet som i fællesoffentligt regi. Det anbefales at de nye standarder profileres og pilotafprøves i perioden Det anslås at der skal investeres 8,35 mio. kr. for at gennemføre disse aktiviteter. Analysen fremlægger et roadmap for migreringen. Det anbefales at forankre roadmappet hos styregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Såfremt migreringen iværksættes i 2015 vil de nye standarder allerede være til rådighed i 2016, hvorefter de første gevinster vil vise sig i form af kompetencekonsolidering, færre forskelligartede sikkerhedsløsninger og bedre støtte til leverandører. Endelig udfasning af alle nuværende anvendelser af de eksisterende standarder vil dog næppe være tilendebragt før udgangen af Den foreslåede migrering ventes ikke at rumme større eller særlige risici. Side 1

2 Introduktion og baggrund Initiativ 3.4 i strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet blev netop iværksat for at afdække mulige gevinster ved at samordne og evt. modernisere standarderne og løsningerne indenfor og på tværs af domænerne. Formålet blev beskrevet således i kommissoriet: Formålet med analysen er at: afdække gevinster og omkostninger ved at samordne sikkerhedsstandarder og sikkerhedsløsninger i sundhedsvæsenet og det øvrige fællesoffentlige samarbejde. udpege mulige migreringsveje, barrierer og risici under hensyn til eksisterende fælles it-tjenester, f.eks. Fælles Medicinkort og Sundhedsjournalen, med henblik på at sikre en omkostningseffektiv udvikling af sikkerhedsstandarder og sikkerhedsløsninger, der medvirker til at skabe sammenhængende, brugervenlige og sikre løsninger i det offentlige (herunder på sundhedsområdet). Nærværende notat opsummerer de anbefalinger, der kan gives efter at have gennemført initiativ 3.4. Analysen har behandlet en række forskellige sikkerhedsløsninger, og har på den baggrund opstillet et målbillede, der viser hvorledes anvendelsen af sikkerhedsstandarder og løsninger kan være fremover både indenfor sundhedsdomænet og imellem domæner. Analysen er baseret på vurdering ud fra en række kriterier, der er opstillet for standarder og løsninger. Kriterierne er ikke alene tekniske kriterier, men omfatter f.eks. også modenhedsmæssige, styringsmæssige, udbredelsesmæssige, driftsmæssige og økonomiske perspektiver. Analysen har behandlet samspillet mellem relevante internationale standarder og de fællesoffentlige standarder. Det har blandt andet ledt til nogle anbefalinger omkring tilpasning af den fællesoffentlige standard OIO IDWS. Analysen rummer endvidere en afdækning af udbredelsen af de nuværende standarder i sundhedsdomænet. Denne afdækning ligger blandt andet til grund for udarbejdelsen af roadmappet, og for de økonomiske overvejelser i nærværende notat. Analysen vurderes at være solid, set i relation til den afsatte tid og økonomi til analysen. Dette notat foregriber den endelige analyserapport, der vil foreligge medio maj Arbejdsgruppen, der har stået bag udarbejdelsen af analysen, har bestået af Digitaliseringsstyrelsen, kommunale-, regionale- og statslige repræsentanter af parterne på sundhedsområdet, MedCom og Sundhed.dk. Endvidere har man i analysen inddraget systemleverandører til sundhedsdomænet. Side 2

3 Gevinsterne ved at gennemføre anbefalingerne I dag anvendes en række forskellige sikkerhedsstandarder i kommunikationen indenfor sundhedsdomænet og imellem sundhedsdomænet og andre domæner. Derudover er der etableret nye standarder og løsninger på fællesoffentligt plan (NemLogin) som til en hvis grad overlapper med de standarder, der anvendes i sundhedsvæsenet i dag. Det bevirker blandt andet, at leverandører skal opretholde kompetencer indenfor flere sikkerhedsstandarder og -løsninger, hvilket i sidste ende kommer til udtryk gennem forøgede anskaffelsesomkostninger og især gennem forøgede support- og vedligeholdelsesomkostninger for sundhedsvæsenets parter. Den Gode Web Service (DGWS) søger at standardisere kommunikationen indenfor sundhedsdomænet, men standarden har en række begrænsninger, der betyder at de enkelte projekter 1 har måttet definere deres egne standarder for kommunikation af flere af de oplysninger, som er relevante i forbindelse med sikkerhedshåndteringen. Et af de områder, hvor begrænsningerne har kunnet mærkes tydeligst, vedrører den borgerrettede kommunikation. Her tillader DGWS rent faktisk ikke udstilling af borgerrettede services på samme måde som der i dag udstilles services til sundhedspersoner. Følges anbefalingerne i dette notat vil disse forskellige måder at håndtere sikkerheden på ensrettes. Dermed vil det fremover blive lettere at fejlsøge og foretage ændringer på tværs af de enkelte systemløsninger, idet der ikke vil være en række specialtilfælde at skulle tage højde for. Der opnås også en gevinst i forhold til borgerne, idet der vil kunne ske en mere ensartet håndtering af privatlivsbeskyttelse, borgerens mulighed for indsigt, samtykke og frasigelsesmuligheder m.m.. DGWS er oprindeligt designet til at understøtte kommunikation mellem fagsystemer i sundhedsdomænet, der er forbundet via sundhedsdatanettet. Skal der kommunikeres med systemer uden for domænet eller via andre netværk er standarden ikke tilstrækkelig sikker (der mangler eksempelvis mulighed for at beskytte og begrænse brugen af de sikkerhedsbilletter, som der giver adgang til services). Der er også nogle stærke bindinger til en bestemt kryptografisk funktion (den såkaldte SHA-1 algoritme), der er ved at blive afløst af nyere og mere sikre algoritmer. Der er m.a.o. sikkerhedsmæssige grunde til at se på modernisering af DGWS eller se på alternativer til denne. Med den anbefalede modernisering af standarder og værktøjer, vil systemudviklerne også have bedre muligheder for at benytte moderne udviklingsværktøjer 2, hvilket igen kan reducere udviklingsomkostningerne. Konsolideres brugen af standarder (bl.a. mellem sundhedsområdet og andre domæner) behøver udviklere ikke at mestre en så bred pallette af kompetencer, og man vil kunne hente støtte i andres erfaringer med brug af samme standarder. Og man vil sammen kunne være med til at løfte udfordrin- 1 FMK har defineret nogle dataelementer vedrørende brugerens kontekst (kaldende organisation, it systemets navn og version, evt. medhjælp og rolleinformationer) som bruges i forhold til adgangskontrol. I NPI projektet definerede man nogle overlappende kontekstinformationer, og Sundhed.dk har ligeledes haft behov for at definere kontekstinformationer. 2 Hverken Den Gode Web Service eller OIO IDWS (og de værktøjer der understøtter disse) er i dag vedligeholdt, hvilket betyder, at det bliver sværere og sværere at etablere kommunikation med gængse udviklingsværktøjer. Følger sundhedsområdet fremover fællesoffentlige standarder, vil der være flere med til at sikre vedligeholdelsen af disse. Side 3

4 ger med understøttelse af nye udviklingsplatforme, eksempelvis til mobile enheder, på en sikker måde. Da kommunikationen indenfor sundhedsområdet og mellem sundhedsområdet og andre domæner fremover vil følge fælles standarder, bliver opgaven med at skabe sammenhæng i løsninger på tværs af domæner (f.eks. en kommunal medarbejders adgang til en national service på sundhedsområdet) mere simpel. Da kommunikationen på sundhedsområdet yderligere følger internationale standarder, vil det være lettere for udenlandske leverandører at tilpasse deres løsninger til danske forhold. Det vil således blive lettere for danske kunder at udnytte et internationalt marked af løsninger, hvilket igen må formodes at skabe billigere løsninger. Danske leverandører vil tilsvarende have lettere ved at udnytte mulighederne for at udbrede produkterne på et større (internationalt) marked. Side 4

5 Anbefalinger Anbefalinger ift. standarder og løsninger Den gennemførte analyse viser, at sundhedsvæsenet i fremtiden med fordel kan benytte de fællesoffentlige OIOIDWS og OIO SAML standarder. Det anbefales at anvende disse standarder såvel ved udstilling af services til andre domæner såvel som indenfor sundhedsdomænet. Dette er illustreret i nedenstående figur. En forudsætning for tvær-domæne anvendelse af OIOIDWS er, at der gennemføres et serviceeftersyn på de nuværende OIOIDWS standarder, hvor de blandt andet ajourføres i forhold til nyeste udvikling på internationalt plan. En forudsætning for anvendelsen indenfor sundhedsdomænet er, at der gennemføres en såkaldt subprofilering af OIO IDWS. Det er afgørende for sundhedssektoren, at OIOIDWS standarderne kan sameksistere med de internationale IHE standarder. Analysen viser at standarderne kan sameksistere, såfremt der sker nogle ændringer i OIO- IDWS. I overensstemmelse med referencearkitektur for informationssikkerhed i sundhedsvæsenet, understøtter ovennævnte standarder, at der etableres tillidsføderationer både indenfor sundhedsdomænet og imellem domæner. Disse føderationer skal dog baseres på et fælles trust framework, som skal udarbejdes. Det anbefales at dette trust framework udarbejdes, høres og ratificeres, så der kan arbejdes videre med føderationsdannelse indenfor sundhedsdomænet og mellem sundhedsdomænet og andre domæner. Som det fremgår af det målbillede, som analysen opstiller, vil sundhedsdomænet med udbredelsen af ovenstående standarder fortsat have behov for en national Security Token Service (STS) til verificering og evt. berigelse af sundhedsfaglige sikkerhedsattributter 3. I takt med at lokale (fødererede) autentifikationsmekanismer vinder udbredelse i sundhedsvæsenet, anbefales det at overveje at opsplitte STS-funktionaliteten, så de nationale autentifikationsmekanismer (f.eks. kontrol af digital signatur) flyttes til det 3 attributter er sikkerhedsinformationer, der indgår i de tekniske billetter der medsendes i den tekniske kommunikation, for at give adgang til services Side 5

6 fællesoffentlige domæne (NemLogin 4 ) med henblik på fælles drift og udviklingssynergi, mens de sundhedsspecifikke omvekslingsmekanismer forbliver på sundhedsområdet. I relation til serviceanvendelser på tværs af domæner anbefales det, at services på sundhedsområdet, som udstilles for brugere i andre domæner, følger de fællesoffentlige OIOIDWS standarder. Der vil være yderligere gevinster at høste for alle parter, hvis øvrige domæner vælger at gøre det samme. For sundhedsvæsenets parter vil en sådan udvikling betyde, at man efter endt implementering af de nye standarder kun skal opretholde kompetencer inden for ét sæt standarder både i relation til services inden for sundhedsdomænet og uden for sundhedsdomænet. I relation til støtte til udviklere hos leverandører til sundhedsområdet anbefales det fortsat at udvikle støtteværktøjer - herunder referenceimplementationer, eksempler og testmuligheder. Referenceimplementationerne skal udvikles som fungerende eksempler, der anvender moderne rammeværk og udviklingsværktøjer. Eksisterende støtteværktøjer til nuværende anbefalede standarder indenfor sundhedsdomænet (Den Gode Web Service, DGWS) overføres til den nye værktøjsunderstøttelsesportefølje i det omfang det giver mening. Afdækningen af leverandørernes udviklingsmiljøer viser, at den største støtte stadig kan opnås ved at understøtte i udviklingsplatformene Java og.net. Det anbefales dog samtidig at igangsætte en analyse af, hvordan man bedst understøtter applikationer på mobile enheder. Endelig anbefales det at undersøge hvorvidt sikker browser opstart også er et behov i andre domæner, og om sundhedsdomænets løsning dermed kan gøres til en fællesoffentlige løsning. Anbefalinger i forhold til governance For at sikre den fornødne støtte og levedygtighed af de nye standarder, er det vigtigt at der i forbindelse med udarbejdelsen af de nye standarder også etableres en række styringsfora. Disse fora skal operere såvel indenfor sundhedsdomænet som på tværs af domæner, og de skal operere på forskellige niveauer, rækkende fra det strategiske niveau til det operationelle niveau. Konkret anbefales det at: - der udarbejdes en strategi for brugerstyring, som forankres i styregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. - der udarbejdes en referencearkitektur for brugerstyring på tværs af domæner, som forankres et nyetableret fællesoffentligt arkitekturforum i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Samme forum skal også sikre udvikling og vedligeholdelse af de fællesoffentlige standarder. - de nye subprofiler på sundhedsområdet lægges i kataloget af nationale standarder i sundhedsvæsenet, under styring hos NSI. NSI koordinerer de sundhedsspecifikke standarder, og sikrer at de kan sameksistere med fællesoffentlige standarder og relevante internationale standarder. - der etableres vedligeholdelsesorganer (Change Advisory Boards, CAB er) på sundhedsområdet og på tværs af domæner til behandling af ændringer i løsninger og hjælpeværktøjer. - ejere af standarder og af værktøjer etablerer vidensfora (f.eks, netværk og grupper på digitaliser.dk), som modereres af udvalgte ressourcepersoner. 4 NemLogin er i dag begrænset til offentlige serviceudbydere. Dette skal indgå i overvejelserne. Side 6

7 Etablering af en sådan governance struktur vil kræve aktiv medvirken af sundhedsvæsenets parter og parter fra andre domæner. Anbefalinger ift. juridiske problemstillinger Målbilledet, som opstilles i rapporten, viser en fremtid, hvor sikkerhedsløsninger etableret indenfor et domæne kan anvendes af parter i et andet domæne. Dette kan give anledning til juridiske problemstillinger, f.eks. i forhold til udbudsmodeller konkurrenceudsættelse mv. Det anbefales at disse problemstillinger afdækkes og evt. juridiske barrierer behandles. Anbefalinger ift. implementering Implementering tænkes gennemført i to spor: Spor 1 Fællesoffentlig standardisering, der har til hensigt at skabe de fornødne strategier, referencearkitekturer, tilpasninger af standarder og fællesoffentlige værktøjer samt etablering af fælles krav og politikker (trust frameworks), samt etablere sikkerhedsmekanismer (omveksling af security tokens mv.), der kan skabe sammenhæng mellem forskellige sikkerhedsdomæner. Spor 2 Nye standarder for sundhedsdomænet, der har til hensigt at specificere, kvalitetssikre og implementere nye profiler af fællesoffentlige og internationale standarder, understøttende værktøjer mv. i sundhedsdomænet. I begge spor anbefales det, at gennemføre pilotprojekter inden der foretages en bred implementering af standarder. Dette har til hensigt at kvalitetssikre standarder og værktøjer inden alt for mange parter kastes ud i anvendelsen af disse. En pilotafprøvning har også til hensigt at skabe et godt grundlag for at beregne de faktiske omkostninger, som parterne kommer til at afholde i forbindelse med implementering og migrering af standarder. Man kan således planlægge den videre migreringsproces ud fra erfaring med, hvad det koster at migrere de enkelte løsninger, og pilotafprøvningen giver samtidig en exit mulighed, såfremt det viser sig, at migreringen er forbundet med større omkostninger eller indebærer store risici, som parterne ikke kan acceptere. Nedenfor illustreres det ideelle forløb, hvor den nuværende standard på sundhedsområdet (DGWS) løbende udfases og erstattes med ny standard. Afhængig af parternes fokus på udfasning, kan perioden efter pilotafprøvningen og indtil de gamle standarder er helt udfaset, gøres kortere eller længere. Side 7

8 Udbredelse Go / No-go exit point! DGWS (status: opretholdes) DGWS (status: under udfasning) DGWS (status: anbefalet) IDWS-H (Status: anbefalet) DGWS (status: frarådet) Fase 3 NSP snitflader tilbydes Fase 2 Pilotafprøvning Fase 1 Udvikling af profiler og værktøjer mm. Fase 5 Serviceudbydere udfaser DGWS (end-of-life) Fase 4 Serviceudbydere tilbyder duale interfaces Tid Aktiviteter spor 1 Nedenfor skitseres hvilke aktiviteter Digitaliseringsstyrelsen bør gennemføre i henhold til anbefalingerne. Der er to aktiviteter, der er forudsætning for at sundhedsområdet kan gå i gang med en migrering og som derfor bør gennemføres i Den videre planlægning af aktiviteterne overlades til Digitaliseringsstyrelsen. Spor 1 Fællesoffentlig standardisering. Aktiviteter i spor 1 Opdatering af OIOIDWS, vedligeholdelse af referenceimplementationer, oprettelse/moderering af communities mv. Udarbejdelse af strategi for brugerstyring på tværs af domæner Udarbejdelse af referencearkitektur for brugerstyring på tværs af domæner Afklaring af behov for fællesoffentlig løsning vedr. sikker browseropstart Udarbejdelse af fællesoffentligt trust framework Juridisk afklaring ift. udbudsmodeller, Afhængigheder Dette er en forudsætning for spor 2 fase 1 Dette er en forudsætning for spor 2 fase 1 Side 8

9 der sikrer at løsninger kan benyttes på tværs af offentlige aktører og mellem offentlige og private Pilot med etablering af sikkerhedsstyring på tværs af domæner (billetomveksling, sikker browseropstart etc.) Dette forudsætter, at flere af aktiviteterne i spor 1 er gennemført. Såfremt piloten involverer sundhedsområdet vil det være hensigtsmæssige at spor 2 fase 1 og 2 er gennemført først Det anbefales at undersøgelsen af nye teknologier, der er anvendelige i forhold til borgerrettede services og til understøttelse af mobile enheder gennemføres i forbindelse med formuleringen af en referencearkitektur. Efter gennemførelsen af ovenstående aktiviteter, kan der etableres kommunikation på tværs af domæner baseret på fælles standarder. Side 9

10 Aktiviteter og anslåede omkostninger spor 2 Aktiviteterne i dette spor forventes gennemført i et antal faser, hvoraf de første to gennemføres i : Nedenfor beskrives aktiviteterne i hver fase. For hver aktivitet anslås omkostninger til aktiviteterne. Spor 2 Fase 1: Forberedelse til pilotafprøvning på sundhedsområdet Denne fase forbereder standarder og hjælpeværktøjer til den efterfølgende pilotafprøvningsfase. En enkelt aktivitet (profilering af trust framework ) kræver inddragelse af parterne på sundhedsområdet. Der er ikke indregnet lønomkostninger for NSI eller andre parter i oversigten. Aktiviteter i spor 2 fase 1 Part Overslag (1000 kr.) Subprofilering af OIOIDWS NSI 200 Etablering af hjælpeværktøjer og vejledninger Udvidelse og idriftsættelse af den eksisterende STS komponent inkl. projektledelse Øvrige ændringer til infrastrukturkomponenter (SOSI-GW, DCC, NSP etc.) Profilering af trust framework til sundhedsdomænet NSI 800 NSI 1000 NSI NSI 200 I alt Forudsætningerne for at kunne gennemføre denne fase er, at OIOIDWS er tilrettet, så denne kan sameksistere med IHE standarderne. Endvidere er en forudsætning for profilering af trust framework, at der er et fællesoffentligt (tvær-domæne) trust framework at profilere ud fra. Såfremt et sådant ikke skabes, kan sundhedsområdet skabe sit eget, men dette vil have større omkostninger end angivet, og som udgangspunkt kan dette ikke skabe tillid til kommunikation fra parter, der ligger udenfor sundhedsområdet. Side 10

11 Spor 2 fase 2 er den konkrete pilotafprøvningsfase, hvor de nye standarder afprøves i produktion, men i lille skala. Pilotprojektet vil gennemføre tilpasninger af en national service (f.eks. FMK) og tre anvendersystemer (f.eks. to lægepraksissystemer og et sygehussystem), der repræsenterer forskellige teknologivalg (udviklingsplatform) og forskellig brug af infrastrukturkomponenter. Standarder og værktøjer tilpasses på baggrund af erfaringer fra pilotdriften, og etablering af de nødvendige governance tiltag iværksættes, dækkende fra strategisk forankring og monitorering til operationel støtte og vedligeholdelse. Efter denne fase kan de første gevinster af migreringen høstes. Alle nye services i sundhedsdomænet vil bruge de nye standarder og værktøjer, der er tilpasset og understøttet af moderne udviklings-rammeværk. Desuden vil pilotfasen medvirke til at give mere sikre estimater på omkostningerne ved at migrere systemer og services (hvilket har betydning for planlægning af fase 4-5 i migreringsplanen). Aktiviteter i Spor 2 fase 2 Part Overslag (1000 kr.) Gennemførelse af pilotprojekt NSI Tilpasning af standarder, vejledninger, hjælpeværktøjer og infrastrukturkomponenter NSI 600 I alt Beslutningspunktet Pilotprojektets resultater dokumenteres, og fremlægges for sundhedsvæsenets parter. På baggrund af resultaterne vil det være muligt for parterne at afgøre, om det er fornuftigt at migrere fra eksisterende standarder til nye, hvilke mer-omkostninger der er forbundet med dette, og hvilken takt dette skal ske i. Dette kan lægges til grund for økonomiforhandlinger for de efterfølgende år. Fase 3 duale snitflader. Såfremt parterne ønsker at gå videre i migreringsplanen, foreslås det at der i fase 3 udarbejdes nye snitflader på NSP, så eksisterende services kan anvendes med de nye standarder 5. Den pågældende bagvedliggende service ændres endnu ikke. Nye anvendelser af eksisterende services kan benytte disse services. Eksisterende anvendelser kan migreres hos de leverandører, der finder det opportunt Gevinsterne efter denne fase ligger i konsolidering af standarder, og mulighed for brug af nye standarder på områder, hvor de gamle standarder har sine begrænsninger. Eksempelvis vil parterne på sundhedsområdet være i stand til at bruge de fællesoffentlige NemLogin, OIOSAML og OIOIDWS løsninger til borgerrettede services, og derved opnå et ensartet højt sikkerhedsniveau for denne type services. 5 Der etableres smarte viderestillingsservices på NSP, der kan konvertere mellem DGWS og IDWS-H (og evt. vice versa), inklusiv omveksling af billetter. Side 11

12 Aktiviteter i fase 3 Part Overslag (1000 kr.) Udarbejdelse og idriftsættelse af NSP services NSI 800 Support og vedligehold af eksisterende standarder NSI 0 6 I alt I Fase 4 tilføjer serviceudbydere nye snitflader, der overholder de nye standarder, til deres services 7. Dette forventes at ske som led i den almindelige vedligeholdelse 8 af servicen. I denne fase moderniserer systemleverandører også systemsnitfladerne, så de overholder nye standarder. Dette sker også som led i den almindelige udvikling og vedligeholdelse. Serviceudbydere og serviceanvendere forventes i stigende grad selv ønske at anvende de nye standarder, bl.a. for at minimere kompetencevedligeholdelse til et sæt standarder og værktøjer. Samtidig vil leverandørerne i stigende grad få gavn af den støtte, som kan fås fra udvikler-communities mv. Gevinsterne efter denne fase skal findes på virksomhedsniveau i form af konsolidering af og bedre adgang til kompetencer inden for de nye standarder, forbedrede værktøjsunderstøttelse og -support. Der er i denne fase ikke behov for investering i nye services, infrastruktur eller lignende i relation til de nye standarder. Fase 5 er restimplementering hvor resterende anvendelser af de gamle standarder udfases. Beslutning om igangsætning af denne fase skal ske på baggrund af en vurdering af, at det ikke længere kan betale sig at vedligeholde og supportere de gamle standarder, værktøjer og infrastrukturløsninger, i forhold til omkostningen ved at flytte de resterende service-anvendere og udbydere over på de nye standarder. Der gives 6-12 måneder til at migrere over til nye standarder. Herefter bortfalder support på gamle standarder - og nationale tjenester, der baserer sig herpå, lukkes. NSI fastsætter anbefalingsgraden frarådet til de gamle standarder og kan overveje, om anbefalingsgraden på de nye standarder skal hæves til fra anbefalet til obligatorisk i en periode, for at sikre, at de sidste løsninger bliver migreret. De sidste konsolideringsgevinster er hermed høstet. 6 Forventes dækket af eksisterende budgetter. 7 Samtidig ændres de etablerede viderestillingsservices på NSP, så disse ikke længere foretager konverteringsfunktioner mellem de forskellige standarder. 8 Der er tale om pull implementering, hvor serviceudbydere selv driver tilpasningen til de nye standarder. Side 12

13 Investeringsbehov 2015 og 2016 Det er en ret lille del, ca. 0,5 mio. kr. af omkostningerne ved at gennemføre fase 2, der ventes afholdt i I alt er investeringsbehovet for 2015 altså 4,450 mio. kr.. Såfremt halvdelen af fase 3 kan gennemføres i 2016 og resten i 2017, vil investeringsbehovet i 2016 udgøre 3,5 mio. kr.. Det resterende investeringsbehov for den centrale infrastruktur vil i 2017 udgøre 0,4 mio. kr. I årene efter pilotafprøvningen (dvs. fra 2017) må der påregnes ekstraomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. årligt til support og vedligeholdelse af såvel nye som gamle standarder, hjælpeværktøjer mv. Før der er gennemført pilotprojekter er det næppe muligt at give et pålideligt overslag over, hvad de samlede migreringsomkostninger (inklusiv migreringsomkostninger for systemejere) er. Dette vil også afhænge af, hvor lang periode migreringen ønskes gennemført over. Ved at udstrække migreringsperioden over 3-4 år eller længere, opnås en række synergieffekter mellem migreringen og den almindelige udvikling og modernisering af systemer og services. Risici Opgaven med etablering af nye standarder og migrering til disse er relativ velforstået og indebærer ikke væsentlige risici. Såfremt anbefalingerne omkring gennemførelse af pilotprojekter inden bred implementering følges, kan der også opnås relativ stor sikkerhed om de implementeringsomkostninger, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give megen sikkerhed for. Såfremt parterne formår at etablere og aktivere de ovenfor anbefalede styringsorganer, anses det samlede forløb derfor ikke for at værende behæftet med særlige eller store risici. Side 13

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Sikkerhedsstandarder og løsninger på sundhedsområdet).

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Sikkerhedsstandarder og løsninger på sundhedsområdet). N OTAT Bilag 7 - Opsamling på høringssvar til rapport og anbefalingsnotat (Bilag til dagsordenspunkt 8, Sikkerhedsstandarder og løsninger på sundhedsområdet). NSI har sammen med arbejdsgruppe med repræsentanter

Læs mere

COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER. Parallelsession B2: Strategisk standardisering. E-Sundhedsobservatoriet, 2.

COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER. Parallelsession B2: Strategisk standardisering. E-Sundhedsobservatoriet, 2. COPING WITH COMPLEXITY ARKITEKTUR OG STANDARDER Parallelsession B2: Strategisk standardisering E-Sundhedsobservatoriet, 2. oktober 2014 SPØRGSMÅL, DER SØGES BESVARET Bidrager standardisering positivt til

Læs mere

Kommunernes it-arkitekturråd

Kommunernes it-arkitekturråd FØDERATIVE SIKKERHEDSMODELLER TIL SÅRJOURNALEN (OG ANDRE NATIONALE IT-LØSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET) Kommunernes it-arkitekturråd 18. december 2014 HVEM HAR DELTAGET I ARBEJDET? Arbejdsgruppe: Lars Nico

Læs mere

Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet

Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet DAGSORDEN Dagsorden til 10. ordinære møde og temamøde i Kommunernes It-Arkitekturrådet Den 30. april 2014 Sags ID: SAG-2013-07860 Dok.ID: 1836541 Mødet afholdes den 8.-9. maj 2014 på: Schæffergården Jægersborg

Læs mere

LAKESIDE. Sårjournalen. Ændring af sikkerhedsarkitekturen. Version marts 2015

LAKESIDE. Sårjournalen. Ændring af sikkerhedsarkitekturen. Version marts 2015 LAKESIDE Ændring af sikkerhedsarkitekturen Version. 0. marts 0 LAKESIDE A/S Marselisborg Havnevej,. sal DK-8000 Århus C Denmark tlf. + 07 www.lakeside.dk info@lakeside.dk Indledning Formålet med sidste

Læs mere

Valg af webservice standard

Valg af webservice standard Valg af webservice standard Agenda Valg til en serviceorienteret infrastruktur Identitetsbaserede Services, Kåre Kjelstrøm Teknologiske trends og udfordringer Debat, spørgsmål og kritik Skal du lave en

Læs mere

Fællesoffentlige brugerstyringsløsninger - En analyse af sikkerhedsstandarder og løsninger

Fællesoffentlige brugerstyringsløsninger - En analyse af sikkerhedsstandarder og løsninger Bilag 5: Udkast til rapporten Fællesoffentlige brugerstyringsløsninger - En analyse af sikkerhedsstandarder og løsninger. (Bilag til dagordenspunkt 8, Sikkerhedsstandarder og løsninger på sundhedsområdet).

Læs mere

Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed

Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data. Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed Hurtig og sikker adgang til sundhedsfaglige data Esben Dalsgaard, chef it-arkitekt, Digital Sundhed Præsentationens fokus Megen fokus på hvordan der kan skabes lettere adgang til relevante sundhedsfaglige

Læs mere

Notat Føderation af den fælles sårjournal

Notat Føderation af den fælles sårjournal Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 dsl@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.10.2014 Dorthe Skou Lassen Notat Føderation af den fælles sårjournal Baggrund Løsning for single

Læs mere

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in

9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Side 1 af 5 9.2.b. Videreudvikling af NemLog-in Målsætning I forlængelse af etableringen af den nye NemLog-in, ses en betydelig efterspørgsel på yderligere funktionalitet og services, der ikke er finansieret

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste

Læs mere

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Udarbejdet af: NSI Version: 1.0 Dato: 09.07.2013 Indholdsfortegnelse 1 Vejledning til ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen... 3 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen

Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen Bilag 2, Saarjournalen, sikkerhedsmodel, arkitektur Bilag til punkt 7, Forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen Statens Seruminstitut Sektor for National

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 160 af 12/02/ 2013 om standarder for itanvendelse

Vejledning til bekendtgørelse nr. 160 af 12/02/ 2013 om standarder for itanvendelse Vejledning til bekendtgørelse nr. 160 af 12/02/ 2013 om standarder for itanvendelse i sundhedsvæsenet Indledning Denne vejledning beskriver og uddyber dels de krav til anvendelse af standarder hos sundhedsvæsenet

Læs mere

Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in

Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in Overordnet løsningsbeskrivelse - Private aktører og borger log-in via SEB / NemLog-in (samt mulighed for FMK tilgang via SOSI STS) 15.marts 2017 /chg Baggrund Private aktører på sundhedsområdet som apoteker,

Læs mere

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Pia Jespersen Chefkonsulent, CISM, ESL Præsentation Sundhedsdatastyrelsen Pia Jespersen Intern driftsfunktion i Sundheds-

Læs mere

SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW)

SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW) SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW) - en security domain gateway Version 1.2 1/8 Indledning Region Syddanmark er udvalgt som pilotregion for projektet Det Fælles Medicingrundlag, og i den forbindelse arbejdes

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål

Læs mere

Fællesoffentlig strategi for brugerstyring. April 2017

Fællesoffentlig strategi for brugerstyring. April 2017 Fællesoffentlig strategi for brugerstyring April 2017 Indhold 1. Indledning 4 2. Vision 7 3. Efterlevelse af strategien 10 3.1 Principper 10 3.2 Efterlevelse af referencearkitekturens øvrige kapitler 11

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

LAKESIDE. Sårjournalen. Afslutningsrapport for ændring af. sikkerhedsarkitekturen. Version juni 2016

LAKESIDE. Sårjournalen. Afslutningsrapport for ændring af. sikkerhedsarkitekturen. Version juni 2016 LAKESIDE Sårjournalen Afslutningsrapport for ændring af sikkerhedsarkitekturen Version 1.0 24. juni 2016 LAKESIDE A/S Marselisborg Havnevej 32, 1. sal DK-8000 Aarhus C Denmark tlf. +45 21607252 www.lakeside.dk

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

Implementering af det Fælles Medicinkort. Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL

Implementering af det Fælles Medicinkort. Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL Implementering af det Fælles Medicinkort Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL Hvad betyder det for en kommune at komme på FMK? Når en

Læs mere

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Notat 21. februar 2017 Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3 Dette notat giver en overordnet konceptuel fremstilling af, hvordan erhvervsområdet forventes håndteret samlet

Læs mere

Timeout-politik for den fællesoffentlige føderation

Timeout-politik for den fællesoffentlige føderation Side 1 af 8 7. november 2012 Timeout-politik for den fællesoffentlige føderation Dette dokument beskriver en politik for timeout af brugersessioner i den fællesoffentlige føderation, der er obligatorisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Notat om Single sign-on for kliniske brugere af telemedicinsk sårvurdering i det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Baggrund I det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom MedCom 11 -Telemedicin Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/5 2107 Jan Petersen, MedCom 2 MedCom 11 Telemedicin oversigt Telemedicinsk Landkortet løbende opdatering og engelsk udgave MaTis MedCom

Læs mere

Statusrapport : 6. sept. 2016

Statusrapport : 6. sept. 2016 Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Digital Sundhed Program for infrastruktur og sikkerhed

Digital Sundhed Program for infrastruktur og sikkerhed Digital Sundhed Program for infrastruktur og sikkerhed Produktbeskrivelse for CPR tjenester på National Service Platform (NSP) Produkt-ID Navn Initiativ Init2011-002 CPR tjenester på NSP NSP Version Dato

Læs mere

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger

Læs mere

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering ver. 21-08-2017 Indhold Formål... 3 Laboratorietesten omfatter... 3 Resultat af laboratorietest... 3 Installation og opdatering

Læs mere

SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007

SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007 SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007 Agenda SDSD s fokus projektmæssigt SDSD s fokus sikkerhed og privacy Lovgivningskrav Indsatsområder Udvalgte

Læs mere

Affødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD)

Affødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD) Affødte krav til SDN fra Arkitekturen Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD) Indledende betragtninger Infrastrukturen opbygges efter Digitaliserings Strategiens principper om trinvis- og behovsdrevet

Læs mere

END2END DEMONSTRATOR PROJEKTET. Inddragelse af kommunale leverandører

END2END DEMONSTRATOR PROJEKTET. Inddragelse af kommunale leverandører END2END DEMONSTRATOR PROJEKTET Inddragelse af kommunale leverandører BAGGRUND Problemet - Patienterne med kroniske sygdomme tager mange ressourcer, - Der skal findes modeller, systemer og processer til

Læs mere

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet

Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice

Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice Lars Hulbæk/10. November 2006 1. Teknisk sammenhæng mellem sundhed.dk og MedCom Arbejdsdelingen mellem

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Sårjournalen. - Sikkerhedsmodeller. Dato: Version: 0.4. Udarbejdet af: Esben Andreas Dalsgaard. Statens Seruminstitut

Sårjournalen. - Sikkerhedsmodeller. Dato: Version: 0.4. Udarbejdet af: Esben Andreas Dalsgaard. Statens Seruminstitut Sårjournalen Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT - Sikkerhedsmodeller www.nsi.dk Artillerivej 5 Dato: 03.10.2014 2300 København S Version: 0.4 Udarbejdet af: Esben Andreas Dalsgaard Side

Læs mere

Guide til NemLog-in Security Token Service

Guide til NemLog-in Security Token Service Guide til NemLog-in Security Token Service Side 1 af 10 18. juni 2014 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvordan en myndighed eller itleverandør kan benytte NemLog-in s Security Token Service

Læs mere

Projektinitieringsdokument v Modning af telemedicinsk infrastruktur

Projektinitieringsdokument v Modning af telemedicinsk infrastruktur Projektinitieringsdokument v. 1.0 Modning af telemedicinsk infrastruktur Del 2 KIH modning, integrationer og pilot MedCom opgaver 29. februar 2016 Projektmodel SUM Produkt: PID, ver. 2.2 Indhold 1 STAMDATA...

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

IT infrastruktur og standarder

IT infrastruktur og standarder MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder Relationen til National Sundheds IT VANS net og Sundhedsdatanet

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

SOA infrastruktur og Meddelelseshotel teknologisk modernisering der rykker!

SOA infrastruktur og Meddelelseshotel teknologisk modernisering der rykker! 12-12-2012 :-) NemInfo Teknologisk fremtidssikring af MedCom kommunikationen. SOA infrastruktur og Meddelelseshotel teknologisk modernisering der rykker! 1. Målsætning Vejledning: Her beskrives den målsætning

Læs mere

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017 ADGANG TIL EGNE DATA Den 17.maj 2017 1 Drøftelse Drøfter den fælleskommunale vision for adgang til egen data Drøfter udvælgelsen af type af pilotprojekt samt evt. ønsker til det videre arbejde med handleplanen

Læs mere

National FMKfølgegruppemøde. Velkommen

National FMKfølgegruppemøde. Velkommen National FMKfølgegruppemøde Velkommen Velkomst og beskeder Dagsorden Status på udrulning af ny-certificerede versioner Præsentation af udsendt roadmap fra NSI Se bilag Statuslister til PLO og FAPS Bestilt

Læs mere

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK

ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK Oplæg på Vitalis 9. april 2014 Chefkonsulent, MD Ivan Lund Pedersen Statens Serum Institut HOVED PUNKTER Lang tradition for at arbejde med e-medication i Danmark.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2: Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående

Læs mere

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Thor Schliemann, it-arkitekt, Sundhedsdatastyrelsen

Thor Schliemann, it-arkitekt, Sundhedsdatastyrelsen Nordisk referencearkitektur Kan de nordiske lande sammen stimulere innovation inden for Personal Connected Health til gavn for borgeren, lægen og industrien? Thor Schliemann, it-arkitekt, Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark

De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark De fællesoffentlige komponenter: Federativa identitetslösningar, Erfarenheter från Danmark Digital post, NemSMS & Fjernprint samt strategien for udvikling af mobile løsninger for Digital post og Min side

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over

Læs mere

Brugeradministrationssystemet

Brugeradministrationssystemet NOTAT Den 13. december 2006 Version 1.0 Brugeradministrationssystemet Af Jens Ole Back, Chefkonsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Det fællesoffentlige Partnerskab om Danmarks Miljøportal (Partnerskabet)

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Sikker udstilling af data

Sikker udstilling af data Sikker udstilling af data Digitaliseringsstyrelsen 8. oktober 2012 Thomas Gundel Agenda Baggrund hvorfor udstille data? OWSA Model T Identitetsbaserede Web Services NemLog-in s fuldmagtsløsning OAuth 2.0

Læs mere

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE

OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE SESSION OFFENTLIG INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE TIL INFORMATIONSMØDER OM NYE STRATEGIER Peter Falkenberg, IT-arkitekt, KL (pfl@kl.dk) (NemID og NemLogin) Anders Lillienfryd, chefkonsulent, KL, (alh@kl.dk)

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL, ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...

Læs mere

Digital Sundhed. Brugerstyringsattributter - Introduktion. - Specificering af nye og ændrede attributter i id-kortet

Digital Sundhed. Brugerstyringsattributter - Introduktion. - Specificering af nye og ændrede attributter i id-kortet Digital Sundhed Brugerstyringsattributter - Introduktion - Specificering af nye og ændrede attributter i id-kortet Indhold 1. Introduktion... 2 2. Læsevejledning... 2 3. Aktører... 2 4. Autentifikation...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Certifikatpolitik for NemLog-in

Certifikatpolitik for NemLog-in Side 1 af 9 7. november 2012 Certifikatpolitik for NemLog-in Version 1.2 Dette dokument beskriver certifikatpolitikken for NemLog-in løsningen. Politikken definerer hvilke typer certifikater, der må anvendes

Læs mere

NemLog-in. Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig

NemLog-in. Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig NemLog-in Kenneth Kruuse, projektleder og serviceansvarlig Hvad er NemLog-in? SSO - med mere Formålet med NemLog-in Fællesoffentlig infrastruktur bygger ét sted og stiller komponenter gratis til rådighed

Læs mere

MedCom7 koordineringsgruppemøde. Tema Sundhed.dk Præciseret fokus

MedCom7 koordineringsgruppemøde. Tema Sundhed.dk Præciseret fokus Tema Sundhed.dk Præciseret fokus Overblik Hvad er sundhed.dk? Overordnet It-arkitektur Hvad er det præciserede fokus og hvad betyder det? It-løsninger Brugerinvolvering Indhold Processer og specialister

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

National adgang til INR-data til brug for AK løsninger

National adgang til INR-data til brug for AK løsninger National adgang til INR-data til brug for AK løsninger Guide til Anvendere National adgang til INR-data til brug for AK løsninger, version 1.0 Side 1 af 6 Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

National Sundheds it

National Sundheds it National Sundheds it Skal sikre en aktiv national koordinering af Sundheds it Skal bidrage til sammenhængende og effektive it løsninger på sundhedsområdet Sundhedsvæsenet Koncernen Økonomi aftaler Bestyrelse

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017

Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017 National sundheds-it (NSI) & Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017 Præsentation for Norsk Helsenett 04-03-2014 V/ Enhedsleder Martin Bagger Brandt (NSI) NSI (NATIONAL SUNDHEDS-IT) - ny organisation

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Implementering af FMK i kommunerne. Karina Hasager Hedevang, MedCom

Implementering af FMK i kommunerne. Karina Hasager Hedevang, MedCom Implementering af FMK i kommunerne Karina Hasager Hedevang, MedCom Formålet med mødet Hvor er vi i projektet Hvordan bliver jeres hverdag med FMK Hvilke udfordringer er der i projektet og hvordan håndterer

Læs mere