AKTbladet. Børns adfærd og trivsel. Nummer November årgang

Transkript

1 AKTbladet Børns adfærd og trivsel Nummer November årgang

2 Redaktørens spalte Torben Beck Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet har skrevet følgende: Der er i disse år en voldsom, ja ind imellem komisk, tro på lederskabets betydning. Ledelse gør en forskel er et mantra, der tygges længe og inderligt på, fortrinsvis af ledere. Smagen forbedres og varieres ved at udvikle faglig ledelse, primadonnaledelse, strategisk ledelse, selvledelse, værdibaseret ledelse og måske også en dag ikke -ledende ledelse. Hvad med lidt større ydmyghed over for opgaven? Hvad med lidt større ydmyghed over for, hvad ledere faktisk kan udrette? Forestillingen om det optimale, perfekte, det yderste, det højeste er jo smuk, når vi taler om fagligheden. Men når det degenererer til, at Vorbasse Skole, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og alle de andre inden for hver deres felt skal høre til blandt de bedste i verden, så er kæden definitivt sprunget af. Det er benchmarkingens forbandelse, at den har perverteret en ellers sund konkurrence. Hvorfor skal alle offentlige organisationer nødvendigvis op og måle sig mod de store? Er de fornødne ressourcer og opbakning hjemmefra fulgt med? Er der en saglig grund til, at alle skal være blandt de bedste? Er dette pjat overhovedet motiverende for de ansatte? Og på hvilke måde forvrides arbejdet af, at man må koncentrere sig om det, der kan måles? Er det glemt, at den gode sportsmand konkurrerer med sig selv? At det fornemste man kan nå, er at realisere de potentialer, man er givet? Engang sagde en rektor for CBS på et større møde i ministeriet i tidens retoriske slå-ud-med-armen-stil: Vi konkurrerer med Harvard! Passende stilhed (måske af imponerethed) og derefter følgende knastørre kommentar fra en af de mere garvede embedsmænd: Javel, konkurrerer Harvard også med jer? Jeg vil gerne gøre hans ord til mine, det er virkeligt klogt sagt. Jeg kom til at tænke på, om den længere skoledag som træder i kraft fra næste skoleår også resulterer i mere rengøring af skoletoiletterne? Eller skal de elever der i dag holder sig indtil de kommer hjem nu holde sig endnu længere, hvilket ikke er acceptabelt. Har din skoleleder budgetteret med mere toiletrengøring i næste skoleår? Undersøg det lige! Mange knus til dig fra Kai AKTbladet Børns adfærd og trivsel 9. årgang, oktober november 2013 ISSN (papir) ISSN (online) * Redaktionen: Kai Pedersen Ansvarshavende redaktør Kai@AKTbladet.dk * Abonnement: Administration@AKTbladet.dk * Hjemmeside: * Blog: Aktbladet.blogspot.dk * Kontor: AKTbladet Børns adfærd og trivsel Banevej Sorø * Telefon: (9-21) * Lay out: Redaktionen * Tryk: Alfa bogtryk, Sorø * Bank Danske Bank Reg.nr Konto nr * Udgiver: AKTbladet CVR * AKTbladet: Udkommer 10 gange om året. # december 2013 # januar 2014 # februar 2014 # marts 2014 # april 2014 # maj 2014 # august 2014 # september 2014 Kai Pedersen Udsagn i AKTbladet dækker nødvendigvis ikke redaktionens synspunkter. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 2

3 Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen Med teorien og metoden Mediated Learning Experience, giver denne artikel et bud på, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte barnets læring på et kombineret neuropsykologisk og socialpsykologisk grundlag. At være lærer og pædagog i dagens institutioner er dilemmafyldt. Et helt centralt dilemma, især når man arbejder med inklusion, er at man på samme tid skal arbejde med problematikker, der vedrører fx opmærksomhed og adfærd; samtidig med at man skal lede børne- og elevgruppen som læringsfællesskab, der rummer deltagelsesmuligheder for alle. Denne udfordring befinder både lærere og pædagoger sig i mange gange om dagen, og er for mange essensen af spørgsmålet om, hvorvidt inklusion er mulig. Hvad er Mediated Learning Experience? Mediated Learning Experience (MLE) er en læringsteori, udviklet af den Israelske professor i psykologi, Reuven Feuerstein. 1 Den voksne mediator tilrettelægger, organiserer og transformerer stimuli (en opgave, aktivitet eller udfordring), så disse omstruktureres og tilskrives mening for barnet. Medieringsprocessen engagerer barnet i interaktioner med verden, på en måde så barnet selv bliver i stand til at sortere, sammenkæde og omdanne stimuli til at danne meningsfuld sammenhæng mellem objekter (ting eller påvirkninger) og begivenheder som ellers ville opleves som adskilte. Eleven lærer aktivt at opsøge visse stimuli, mens andre udelukkes, ignoreres eller opsættes til senere. Mediatoren har den erklærede hensigt, at skabe en social læringssituation der kan hjælpe eleverne med at udvikle deres kognitive potentiale i en bestemt retning. Mediatoren (H = human mediator i modellen nedenfor) stiller sig så at sige imellem stimuli (S) og eleven (O = organismen i modellen nedenfor), ligesom han stiller sig imellem eleven og elevens respons (R = respons i modellen nedenfor). Teorien baserer sig på en kobling mellem kognitiv neuropsykologi og socialpsykologi, og fokuserer især på den voksnes relationelle kompetencers betydning for barnets læringsudbytte. Feuerstein bruger begrebet mediering til at beskrive denne relationskompetence, hvilket i en skolesammenhæng karakteriserer læreren som mediator. En mediator kan defineres som en person der: intentionelt intervenerer mellem individer eller grupper og miljøet med den hensigt, at skabe intellektuelt engagerende læringsmuligheder [1]. Model af MLE: S-H-O-H-R : Feuerstein, Reuven (2010): Beyond Smarter. Mediering i skolesammenhæng henviser således til enhver situation, hvor lærerens aktive opmærksomhed og entusiasme er rettet mod formidling af en bestemt stimuli som gøres meningsfuld, og som modsvares af respons fra barnet. I bogen Neuropædagogik og inklusion beskrives det, at dette samarbejde mellem mediator og elev gennemløber tre faser: før, under og efter [2]. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 3

4 Mediated Learning Experience Samarbejdet før går ud på at forberede eleven ved at udvælge, hvad der i aktiviteten er relevant at rette opmærksomheden mod. Denne udvælgelse kan understøtte inputtet og dermed den aktive mentale bearbejdning af information. Samarbejdet under går ud på at understøtte eleven i sit konkrete arbejde via motiverende feedback, men i særdeleshed også ved at kommunikere om strategier, eksempelvis i forhold til planlægning og organisering. Samarbejdet efter går ud på at fortolke det lærte, men også sammen med eleven at reflektere over-elevens egen oplevelse af læringsudbyttet, på såvel indhold som på procesniveau [3]. Metakognitive funktioner. Helt centralt i Mediated Learning Experience er udviklingen af metakognitive funktioner. Dette betyder at barnet skal bringes i situationer, hvor det tænker over sin egen tænkning Pointen er, at eleven derved udvikler et nuanceret og reflekteret sprog om egen mestring. Medieringsparametre. Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen Feuerstein og kolleger opstiller 12 parametre for MLE [4]. De første tre, som Feuerstein kalder de universelle medieringsparametre, skal alle være til stede for at der er i en læringssituation kan være tale om medieret læringserfaring. De sidste ni er afhængige af den specifikke sammenhæng og kontekst. De 12 parametre kan ses som en vifte af forskellige måder at tematisere intentionelt samspil på og derved skærpe mediatorens sensibilitet i sociale, indlæringsmæssige og relationelle sammenhænge. Indsatsen målrettes ift. hvad barnet har mest grundlæggende brug for at få opbygget, ofte som forudsætning for succes med den videre 2 indlæring, fx mediering af en følelse af kompetence. Hvis barnet ikke har tillid til, at det er i stand til at lære eller har stor modstand mod nye opgaver, vil mediering af en følelse af kompetence være et naturligt udgangspunkt for et positivt udfald af resten af forløbet. Universelle medieringsparametre: 1. Mediering af intentionalitet og gensidighed: Dvs. at læreren med overlæg skaber et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at lærer og elev i fællesskab undersøger stimuli. Læringen bliver mindre tilfældig, mere fokuseret og kendetegnes ved udvælgelse og transformation af stimuli. Gensidighed refererer endvidere til at eleven responderer og imødekommer mediators intervention. Hvis eleven ikke responderer, er medieringen dømt til at slå fejl, og mediator må finde andre veje for at tilvejebringe den ønskede gensidighed. Internalisering af denne proces gør at eleven får mulighed for at blive sin egen mediator på et senere tidspunkt. 2. Transcendens: Dvs. at læreren går ud over den aktuelle situation og skaber mulighed for at eleven kobler den aktuelle læringssituation til erfaringer i fortiden, men også til målsætninger i nær og fjern fremtid. Transcendens muliggør, at det indlærte kan overføres fra indlæringssituationen til andre sammenhænge uden for den kontekst færdigheden er indlært i. 3. Mediering af mening: Dvs. at læreren formidler en hvorfor skal jeg lære det her dimension til eleven. Det er væsentligt at medieringen opleves meningsfuld både for eleven og for mediatoren. Situationsbestemte parametre: 1. Mediering af følelsen af kompetence: Mediatoren (læreren) vægter at opmuntre eleven og tilvejebringe forudsætninger for at løse de opgaver der stilles. Mediatoren AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 4

5 Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen påpeger det som eleven gør rigtigt eller næsten rigtigt, og justerer nænsomt. Mennesker der fungerer på et lavt kompetenceniveau er ofte motiverede af at undgå nederlag, mens mennesker der oplever høj kompetence motiveres af at præstere på minimum samme niveau som tidligere. 2. Mediering af regulering og kontrol af adfærd: Feedback er nødvendig for at individet kan træffe bestemmelse om hvorvidt bestemte adfærdsformer er hensigtsmæssige, om timingen, tempo og funktionalitet. Medieringen skaber de kognitive forudsætninger for at individet kan udvikle nøgtern velgennemtænkt adfærd; herunder også strategier i fx opgaveløsning. 3. Mediering af dele-adfærd: Dele-adfærd henviser til individets behov for at række ud fra selvet mod andre og give dem mulighed for at få indblik i deres tanker og følelser. Denne adfærds modstykke, individuation, kendetegnes ved et behov for at blive et særskilt selv. 4. Individuation og psykologisk differentiering: Individuationsprocessen styrkes af en følelse af at høre til og blive accepteret. Dette skabes bl.a. gennem mediering af dele-adfærd. Den intentionelle mediering kan fx fokusere på turtagning eller forskellige øvelser i perspektivtagning. 5. Mediering af målsøgning, målsætning og målopfyldelse: Herigennem styrkes elevens evne til at påvirke den verden der ligger uden for den umiddelbare og perciperede virkelighed. Mediering af behov for at søge og udvælge mål er et udtryk for elevens liv som lærende individ i en læreproces. Medieringen tilfører et organiserende princip og tilvejebringer de redskaber, eleven skal bruge for at nå det opstillede mål. Læreren samarbejder således med eleven om at opnå noget bestemt i fremtiden; arbejdet skal føre frem mod et 3 mål. 6. Mediering af evnen til at tage udfordringer op: At søge det nye og komplekse. Mediering af evnen til at håndtere udfordringer er et af de vigtigste mål for læring og uddannelse, og er af afgørende betydning for individets tilpasningsevne og kognitive udvikling. Mediering spiller en afgørende rolle i opnåelsen heraf. Læreren må tilpasse opgaver, så de matcher elevernes zone for nærmeste udvikling og medvirker til at opbygge en fornemmelse hos eleven af at jeg kan godt klare det her, selvom jeg aldrig har prøvet det før. 7. Mediering af bevidsthed om menneskets foranderlighed: Ændringer tilskrives ofte den biologiske udvikling, men en anerkendelse af at mennesket kan modificeres gennem mediering kan få lærere og pædagoger til at søge efter tegn på ændring hos barnet som metode til at evaluere barnets udviklingsproces; og på baggrund heraf opstille en mere dynamisk prognose end den rent biologiske rummer mulighed for. Læreren har også til opgave at synliggøre på hvilke måder eleven udvikler sig, både over for eleven selv og over for omgivelserne. 8. Mediering af det optimistiske alternativ: Læreren må formidle optimisme i forhold til den konkrete udfordring. Hvis individet ved, at noget er muligt, bliver det langt mere engageret, hvorimod et pessimistisk syn på problemet kan udløse en passivt accepterende tilgang. Hvis børn lærer at forvente at det vil gå godt, kan de lære at se sig selv som lærende individer i positiv udvikling - også selvom de tidligere har lidt skolemæssige nederlag. 9. Mediere et tilhørsforhold: Hvis eleven ikke føler, at han/hun hører til, kan det få konsekvenser for hvor indstillet han/hun er på at se ud over sin egen umiddelbare AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 5

6 Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen erfaringsverden. Mediering af et tilhørsforhold styrker transcendens og sætter adfærdsregulering i perspektiv. Læreren må formidle og tydeliggøre elevens tilknytning til klassefællesskabet samt til det fællesskab som skolen udgør som et hele i samfundet. En pædagogisk og didaktisk tilgang til læring på basis af medieret læringserfaring adskiller sig fra en traditionel underviserrolle. I den traditionelle undervisningssituation er det især indholdet i det der formidles, der er i fokus. I MLE er det især forudsætningerne for læring, der er i fokus. Der sker en forskydning fra læreren som underviser til læreren som mediator. De 12 medierings parametre kan rammesætte en læreproces, der bærer præg af at være kollaborativ og eksplorativ. MLE og hjernens evne til forandring. 4 Medieret læringserfaring bygger på Feuersteins teori om strukturel kognitiv modificérbarhed (SCM), der beskriver en forståelse af hjernen som plastisk og modificérbar. Nyere forskning inden for hjerneskadeområdet herhjemme har ført til udviklingen af en model, som i forbindelse med erhvervet hjerneskade beskriver reorganisering på neuralt og kognitivt plan, bl.a. i forbindelse med genoptræning, den såkaldte REF (Reorganization of Elementary Functions) model [5]. REF-modellen kan desuden ses som en model for mere generelle plastiske (vedr. hjernens formbarhed) processer i hjernen processer som også foregår i forbindelse med kognitive forandringer hos intakte personer med diverse former for ikke-traumatiske forandringer i hjernen [6]. Den forskning, der beskæftiger sig med hjernens forandringspotentiale, udtrykker at hjernen reorganiseres brugsrelateret. Det vil sige at hjernens organisering afspejler personens levede liv og udvikles på basis af stimulering i et bestemt sociokulturelt miljø og via den mediering som finder sted (eller måske ikke gør det) netop her. Det er derfor væsentligt at notere, at når en elev lærer noget nyt, er der sket en fysisk ændring i hjernestrukturerne. Der er på denne måde tale om en anskuelse af intelligensbegrebet som dynamisk og foranderligt, modsat en traditionel tænkning hvor intelligens betragtes som statisk og uforanderlig. Illustreret således [7]: (Se nedenfor). AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 6

7 Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen Synlige tegn på at der er sket varige strukturelle forandringer, dvs. læring, er: Permanens: Barnet er i stand til at løse et problem ved hjælp af de tilegnede strategier dage og måneder efter, de er indlært. Hvis barnet går tilbage til tidligere, mindre effektive problemløsningsmetoder, er der således ikke tale om en strukturel ændring. Resistens: Barnet kan fastholde og anvende det lærte i nye situationer trods ændringer i konteksten. Fleksibilitet og tilpasning: Barnet kan overføre det lærte til nye situationer og tilpasse det lærte til disse. Generalisering og transformering: Barnet fortsætter med at blive modificeret og skabe nye strukturelle ændringer ved egen kraft. Barnet begynder at orientere sig mod abstrakt tænkning og kan ved egen kraft skabe nye strukturelle ændringer og transformation [8]. Medieret læringserfaring og det sociale læringsmiljø. Her præsenteres en model, der anskueliggør de samvirkende niveauer, der alle er indbyrdes relaterede og gensidigt influerer på hinanden [9] : Strukturmodellen anskueliggør, at det relationelle niveau så at sige medierer mellem individuelle og sociale strukturer og har således potentialet til at forandre begge dele. 5 Når læreren medierer gøres det intentionelt og med henblik på at skabe læringsmuligheder for eleven, men i samme bevægelse får læreren via mediering også et øget kendskab til egne relationelle kompetencer. Indbygget heri er pointen, at eleven ikke er den eneste der modificeres; læreren bliver det også. Når læreren modificeres sker der ændringer i skolekulturen. Ændringerne kan variere i omfang og spænde fra en total omorganisering af de sociale strukturer på skolen til en nuancering i det sprog, lærerne gør brug af til at beskrive erfaringer og oplevelser i mødet med eleverne. Derfor er det væsentligt at skoleudvikling og læreres læring følges ad i en dialektisk og dynamisk proces. Opsamling. Denne artikel handler om Mediated Learning Experience. Det er en teori og metode, der er baseret på en neuropsykologisk og socialpsyko- AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 7

8 logisk tænkning. Fundamentale grundsætninger i Mediated Learning Experience er: Alle kan lære Læring er en samvirkende proces mellem individ og det sociale miljø Centrale aspekter af læring er metakognition og udvikling af strategier Den voksne og merkompetente har en medierende funktion, det vil sige en styrende, udvælgende, understøttende, fortolkende og evaluerende rolle Elevens læringsudbytte afhænger af den voksnes evne til at indgå i samspil med barnet eller eleven Forfatterne. Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen Grethe Damon har i 16 år været klasselærer og specialundervisningslærer. Siden 2011 har hun arbejdet som psykolog på et behandlingshjem for børn med autismespektrumforstyrrelser og andre tilgrænsende udviklingsforstyrrelser, størsteparten med massive indlæringsvanskeligheder. Grethe er den første i Danmark, der er uddannet som assessor i Feuersteins dynamiske assessment metode (LPAD) og kognitive træningsmetode (IE). Har blandt andet skrevet bøgerne "Understanding Children Training Manual for a one-day workshop that helps professionals understand children s emotions, needs and rights in order to improve their work with children", udgivet af Børne- og Ungdomsnetværket i 2010 og "Dynamisk Assessment som psykologisk-pædagogisk redskab", udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i Micki Sonne Kaa Sunesen er Centerchef for Center for medieret læring og inklusion (CEMELI). Ph.d.- studerende i didaktik og læring ved DPU, Aarhus Universitet. Tidligere pædagogisk/psykologisk konsulent ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Faaborg - Midtfyn Kommune. Medforfatter til bogen: Undervisningsdifferentiering i kontekst (Munkholm Forlag 2011). Referencer. [1] Costa, Arthur i: Experience of mediated Learning. Side 36. [2] Sunesen, Micki, Hilling, Steen, Behrend, Lotte. Inklusion og neuropædagogik. Kapitel 8. [3] Jackson, Yvette: The Pedagogy of Confidence. Side 62. [4] Se fx Feuerstein m. fl. 2002, 2010, Damon & Røgilds 2013 [5] fx Mogensen, 2011, 2012b [6] Svane og Mogensen, 2010 [7] Russel, Jesse og Cohn, Ronald: Reuven Feuerstein. Side 8. [8] Feuerstein, Reuven: Beyond smarter [9] Damon, Grethe: Frigørelse af kognitive potentialer. Side 22. Modellen er tilpasset denne artikel. Litteratur. * Costa, Arthur (2000) i: Experience of Mediated Learning. Pergamon. * Damon, G. & Røgilds, L. (udgives 15/4-2013): Dynamisk Assessment som psykologisk -pædagogisk redskab, - en introduktion til Reuven Feuersteins teori og metode. Dansk Psykologisk Forlag. * Damon, G. (2011): Frigørelse af kognitive potentialer. Speciale i psykologi. Københavns Universitet, Institut for Psykologi AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 8

9 Mediated Learning Experience Af Grethe Damon og Micki Sonne Kaa Sunesen * Feuerstein, R. (1990): The Theory of structural cognitive modifiability. In B. Presseisen (ed.), Learning and Thinking Styles: Classroom Interaction. Washington, DC: National Education Association. * Feuerstein, R.S. (2000): Dynamic cognitive assessment and Instrumental Enrichment program: Origins and development. In A. Kozulin and Y. Rand, Eds., Experience of mediated Learning. Oxford: Pergamon. Elsevier Scientific. * Feuerstein, R. & Feuerstein S. (1994): Mediated Learning Experience: A theoretical Review. In: Feuerstein et al (1994b): Mediated Learning Experience (MLE): Theoretical, psychosocial and learning Implications. Freund Publishing House Ltd., England. * Feuerstein, R. et al. (1994): Intervention Programs for Low Performers: Goals, Means, and Expected Outcomes. In: On Feuerstein s Instrumental Enrichment: A Collection. Ben-Hur, Meir (ed.). IRI/Skylight Publishing. * Feuerstein, R. & Kozulin, A. (1995): The Bell Curve: Getting the Facts Straight. Educational Leadership, April * Feuerstein, Reuven, Falik, L. & Feuerstein, R.S. (1998): Feuerstein s LPAD. In R. Samuda (Ed.), Advances in Cross- Cultural Assessment. Thousand Oaks, CA: Sage. * Feuerstein, R. & Feuerstein, R.S. (2001): Is dynamic assessment compatible with the psychometric model? I: Kaufman, A.S. & Kaufman, N.L. (Eds.) Specific learning disabilities and difficulties in children and adolescents. Psychological assessment and evaluation. Cambridge University Press. * Feuerstein, R. et al. (2002): The Dynamic Assessment of Cognitive Modifiability. The Learning Propensity Assessment Device: Theory, Instruments and Techniques. Jerusalem: ICELP Press. * Feuerstein, R., Feuerstein, R.S., Falik, L., 7 Rand, Y. (2006): Creating and Enhancing Cognitive Modifiability: The Feuerstein Instrumental Enrichment Program. Jerusalem: ICELP Publications. * Feuerstein, R. et al. (2010): Beyond smarter, - Mediated Learning and the Brain s Capacity for Change. Teachers College, Columbia University, New York/London. * Jackson, Yvette (2011): The pedagogy of Confidence. Teachers College Press. * Mogensen, J. (2011). Almost unlimited potentials of a limited neural plasticity: Levels of plasticity in development and reorganization of the injured brain. Journal of Consciousness Studies, 18: * Mogensen, J. (2012a). Cognitive recovery and rehabilitation after brain injury: mechanisms, challenges and support. In: Agrawal, A. (Ed.), Brain Injury Functional Aspects, Rehabilitation and Prevention. Rijeka, Croatia: In- Tech, pp * Mogensen, J. (2012b). Reorganization of Elementary Functions (REF) after brain injury: Implications for the therapeutic interventions and prognosis of brain injured patients suffering cognitive impairments. In: Schäfer, A.J. & Müller, J. (Eds.), Brain Damage: Causes, Management and Prognosis. Hauppauge, NY: Nova Science Publishers, Inc., pp * Sunesen, Micki, Hilling, Steen og Behrend, Lotte (2013): Neuropædagogik og inklusion. Munkholm Forlag. * Svane, V. & Mogensen, J. (2010). Mønsterbrud trods traumer i hjerne og sind. In: Sørensen, J.B. (Ed.) Mønsterbrud i opbrud. Frederiks havn: Dafolo Forlag, pp Artiklen har tidligere været bragt på sitet AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 9

10 Sociale lege nr. 35 Sociale lege 1-34 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så send dem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: AKT@AKTbladet.dk. Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO) Titel: Rund mand på båre. Klassetrin: klasse. Antal elever: Hele klassen delt i hold af 2. Varighed: minutter. Brugsstoffer: To rundstokke (gerne kosteskafter af min 2 meter) samt en bold af fodboldstørrelse. Kompetenceudvikling: Samarbejde, motorisk arbejde med balance. Beskrivelse: Der laves en bane af passende længde med diverse forhindringer. To elever ad gangen skal nu foretage en båretransport af bolden af den udstukne rute. Eleverne tager fat i rundstængerne og bolden placeres i midten. Bolden må ikke røre elevernes hænder og må ikke falde af båren. Skulle det ske starter man forfra. Variation: Klassen kan deles i to hold der kæmper mod hinanden på tid. Titel: Skildpaddeægget. Klassetrin: klasse. Antal elever: Hele klassen. Varighed: minutter. Brugsstoffer: To golfbolde eller bordtennisbolde. Kompetenceudvikling: Iagttagelse. Beskrivelse: Læreren går udenfor døren og eleverne kommer ud til ham en efter en. Læreren giver en bold til to elever. Alle eleverne skal nu gå rundt blandt hinanden med armene bøjet i albuen, men strakt frem for sig med knyttede hænder. Når en elev mener at have gættet hvem der har skildpaddeægget rækker han en arm i vejret og råber skildpadde. Gætter han rigtigt går skildpaddeæggeholderen ud af legen, gætter han forkert går han selv ud af legen. Legen fortsætter til begge skildpaddeæggeholderne er fundet. Derefter starter legen forfra. Dem der er ude forbliver ude. Variation: AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 10

11 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1 Gå-hjem-møde: Om høje forventninger i folkeskolen. EVA afholder et gratis gå-hjem-møde d fra i København for lærere og ledere i folkeskolen samt andre med interesse for skolers arbejde med høje forventninger. Kom og hør: om EVA s undersøgelse af Høje forventninger til alle elever om lærer Ulla Sjørups erfaringer med høje forventninger i sit daglige arbejde koordinerende psykolog Anders Lundsgaard fortælle om, hvordan PPR i Esbjerg Kommune konkret understøtter arbejdet med høje forventninger. Tid: fra kl 15:00 til 17:00. Dørene åbnes kl Sted: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Østbanegade 55, Kbh. Ø Målgruppe: Lærere og ledere i folkeskolen samt andre med interesse for skolers arbejde med høje forventninger. Pris: GRATIS Information: Henriette Holscher, Specialkonsulent, Tlf , heh@eva.dk Tilmelding: Arrangør: Danmarks Evalueringsinstitut Konference: Ro i klassen. Fokus på uro, strukturerer undervisning og redskaber til klasseledelse. Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange dagligt den sætning bliver sagt i den danske grundskole? Skal man tro de undersøgelser, der er lavet af omfanget af ro og støj i klassen, sker det temmelig ofte. Og det er et problem både for lærere og elever. Blandt lærerne er støjproblemer den væsentligste årsag til, at de søger andet arbejde, ligesom for meget støj også påvirker sygefraværet i den forkerte retning forstås. For eleverne er der også målbare negative konsekvenser af for meget larm og uro i deres skolehverdag. En undersøgelse fra DCUM ( Indeklima og fagligt udbytte 2013 ) dokumenterer, at der er en tæt sammenhæng mellem ro i klassen og udbyttet af undervisning. Ligesom den i tal og ord dokumenterer, at for megen uro har en negativ indflydelse på indlæring og koncentrationsevne. Så kort sagt jo mere larm, desto mindre læring. Derfor er der al mulig grund til at sætte fokus på problemet. På konferencen vil vi stille skarpt på uroens omfang og konsekvenser. Vi vil også gå i sporet af uroens kulturhistorie og få mulige forklaringer på, hvorfor den har udviklet sig til det omfang, vi ser i dag. Sidst men ikke mindst vil vi sætte fokus på pædagogiske redskaber til at skabe ro i klassen. Nøgleordene er blandt andet tydelighed og struktur både når det gælder klasseledelse og undervisning. Program: 09.00: Morgenkaffe og registrering 9.20: Velkomst 09.30: Uro i skolen v/niels Egelund. Uro i skolen har ikke altid været et problem, men det er et fænomen, der med stigende styrke har trængt sig på, således at først lærerne og siden eleverne selv er begyndt at klage. I dag er vi nået så vidt, at der faktisk er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem, og derfor må der gøres noget, selv om det ikke er let. I sit oplæg vil Niels Egelund fortælle om, hvordan og hvorfor der er uro i skolen; hvilken indflydelse uroen har på elevernes læring og på, hvordan vi kan komme uro til livs. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 11

12 Kurser, konferencer, seminarer m.m : Pause 11.00: Uroens rødder v/per Fibæk Laursen. Hvorfor har vi så store problemer med uro i danske skoler? En forklaring er nogle generelle træk i vores kultur, fx den uformelle omgangsform og den lille distance mellem autoriteter og underordnede. En anden forklaring er historisk: Disciplin både som begreb og som praksis blev så hårdt angrebet i 1970 erne, at det næsten forsvandt. Reformpædagogikken fik en markant anti-autoritær drejning i Danmark. Da problemet om uro igen blevet taget op i 1990 erne, var skaden sket: Elever, forældre og lærere var kommet til at opfatte uro som nærmest uundgåeligt. Vi kan godt komme problemet til livs, men vi skal være forberedt på, at det bliver en lang og sej kamp : Frokost (inkl. ca. 20 min. pause) Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning v/lene Heckmann. Oplægget er delt i to halvdele med en pause imellem. 1. Klasseledelse Når elever forstyrrer med deres adfærd, så er det for det meste ikke bevidst tilsigtet. Elever har brug for tryghed og tydelighed i spørgsmål om adfærd. Det handler om at etablere rutiner, normer og regler med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor der er en høj grad af genkendelighed i hverdagen, så eleverne ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af læreren og af hinanden. Der gives konkrete værktøjer til hvorledes læreren gennem tydelige regler og ved regelledelse kan være med til at fremme roen i klassen. 2. Undervisning Når undervisningen er tydelig og struktureret kan det mindske uro og øge elevers læringsudbytte. At undervisningen er tydelig og struktureret betyder, at varetagelsen af undervisningen fungerer, og at både lærere og elever oplever en rød tråd. Til at fremme ro i klassen kan det være afgørende, at timen har en 3-faset grundrytme. Der gives konkrete værktøjer til, hvorledes læreren kan arbejde med den gode time herunder dens 3 faser; timens start, undervejs og timens afslutning : Farvel og tak for i dag. Niels Egelund er professor i specialpædagogik, ph.d og dr.pæd. Han har en baggrund som lærer og klinisk psykolog ved PPR, inden han gik over i universitetsverdenen. I dag er han direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Per Fibæk Laursen er professor ved Grundskole forskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Medforfatter til Læreren som leder, Hans Reitzel, Senest medredaktør af Gyldendals pædagogikhåndbog 2011, Gyldendals Metodehåndbog 2012 og Undervisningskendskab, Gyldendal Lene Heckmann er selvstændig skoleudviklingskonsulent i Danmark og Norge, og hun afholder både mindre kurser og designer og faciliterer større forandringsprocesser på skoler og i kommuner. Lene er uddannet lærer og har udgivet flere bøger bl.a. Den gode time Dafolo, 2013 og Den gode vurderingspraksis, Dafolo AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 12

13 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3 Tid og sted: , Hotel Scandic Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre , Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding. Begge dage fra 9.00 til Målgruppe: Pris: Kr ,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Information: Lars Hansen, lars@kurserogkonferencer.dk, tlf eller Per Straarup Søndergaard, per@kurserogkonferencer.dk Tilmelding: kurserogkonferencer.dk Arrangør: Generator Konference: Differentieret undervisning: Hvad, hvorfor og hvordan? Mød den internationalt anerkendte ekspert i undervisningsdifferentiering professor Carol Ann Tomlinson. Undervisningsdifferentiering er særdeles vanskeligt for lærerne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Niels Egelund og Susan Tetler siger 25 procent af de danske lærere selv, at de ikke lever op til det lovpligtige krav om undervisningsdifferentiering. Centrale spørgsmål er derfor: Hvad ved vi forskningsmæssigt om undervisningsdifferentiering? Hvordan kan man undervisningsdifferentiere i praksis? For at få svar på disse spørgsmål har Dafolo inviteret den internationalt anerkendte ekspert i undervisningsdifferentiering professor Carol Ann Tomlinson til Danmark. Selv om Tomlinson de senere år er blevet hyppigt citeret i danske rapporter og undersøgelser vedrørende undervisningsdifferentiering, er det første gang, at hun gæster landet. Udgangspunktet for konferencen er, at eleverne i de fleste klasser er på forskellige faglige niveauer. De har også forskellige baggrunde, interesser, behov, tilgange til læring og forskellige støtteordninger. Eleverne udviser også en række forskellige læringsbehov, der kan være alt fra læsevanskeligheder, opmærksomhedsproblemer og kognitive udfordringer til elever, der lærer hurtigere end deres jævnaldrende klassekammerater. Det er en udfordring for mange lærere at imødekomme den enkelte elevs læringsbehov, samtidig med at de skal leve op til de faglige mål og arbejde med hele klassen. Denne dag vil omhandle, hvad det vil sige effektivt at differentiere undervisningen. Der vil blive lagt vægt på undervisningsdifferentiering i praksis bl.a. via videoeksempler. Mål for dagen Deltagerne på konferencen vil få kendskab til: Hvad den nyeste forskning siger om undervisningsdifferentiering Hvad differentiering er og ikke er De centrale elementer i en effektiv differentieret undervisning Undervisningsstrategier, der lægger op til opmærksomhed på elevernes parathed, behov, interesser og tilgange til læring. Program: Kl. 9.00: Registrering samt kaffe, te og rundstykker Kl. 9.30: Velkomst og praktiske beskeder v/ forlagschef Peter Andersen, Dafolo A/S Kl. 9.40: Introduktion til Carol Ann Tomlinson og danske udfordringer med undervisningsdifferentiering v/ professor Niels Egelund, Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Kl : Differentieret undervisning: Hvad, hvorfor og hvordan? v/ professor Carol Ann Tomlinson (med indlagt pause undervejs) AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 13

14 Kurser, konferencer, seminarer m.m : Frokost : Differentieret undervisning: Hvad, hvorfor og hvordan? (fortsat) v/ professor Carol Ann Tomlinson (med indlagt pause undervejs) Carol Ann Tomlinson er professor på University of Virginia s Curry School of Education. Hun begyndte sin kariere med 21 år som praktiserende lærer på en folkeskole. Her gjorde hun sig nyttige praktiske erfaringer med undervisningsdifferentiering, som hun har taget med sig i sin efterfølgende forskning om samme emne. Undervisningsdifferentiering har således altid været hovedtemaet i såvel Tomlinsons lærerpraksis som hendes forskning. Tomlinson er forfatter til mere end 200 artikler og bøger. Senest har hun sammen med Marcia B. Imbeau skrevet Leading and Managing A Differentiated Classroom, som udkommer på dansk i januar 2014 med arbejdstitlen Ledelse af differentieret undervisning. Tid: Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby Målgruppe: Konferencens målgruppe er politikere, forvaltningsansatte og alle undervisere, lærere, skoleledere, pædagoger og konsulenter uanset skoleform. Pris: Kr ,- ekskl. moms pr. deltager. Information: Dorte Kristensen, Dafolo. Tlf Mail: forlag@dafolo.dk Tilmelding: Arrangør: dafolo.dk Konference: En skole i forandring. Inklusion, forandringsledelse og visioner for grundskolens fremtid. Skolereform, ny arbejdstidsaftale og øget krav om inklusion. Grundskolen står over for store forandringer og noget, der ligner en kulturrevolution med masser af udfordringer for både ledelse og medarbejdere. Det gælder både i forhold til arbejdets indhold og i forhold til samarbejde og ledelsesstruktur. Forandringer rummer muligheder, men skaber også usikkerhed. For hvad kommer der til at ske? Hvordan bliver dagligdagen med flere undervisningstimer og understøttende undervisning og lektiehjælp i samarbejde med pædagoger og andre faggrupper? Hvordan kommer kravet om øget inklusion til at påvirke undervisningen? Og sidst men ikke mindst, hvordan bliver forholdet mellem ledelse og medarbejdere nu, hvor lederne har fået yderligere ledelseskompetence og større indflydelse på planlægningen af lærernes arbejdstid. Dette var jo et centralt stridspunkt i konflikten i foråret 2013 og slog skår i tilliden mellem lærere og ledere. Kan skårene klinkes? Og kan der skabes fælles fodslag om at udvikle en ny og måske bedre grundskole? Det er nogle af de store og væsentlige spørgsmål, som vi går i kødet af på konferencen En skole i forandring. Program: 09.00: Ankomst, registrering og morgenkaffe 09.20: Velkomst 09.30: Folkeskolen på kanten af industrisamfundet v/steen Hildebrandt Danmark har i sammenligning med mange andre lande en fantastisk folkeskole. Samtidig er den danske folkeskole i dyb krise. Dyb krise i den forstand, at mange af de problemer og symptomer, der karakteriserer folkeskolen lige nu, hverken kan forstås eller håndteres med den tænkning og de metoder, der har bragt os frem til den øjeblikkelige situation. Der skal noget andet til. Hvis vi vender blikket fremad og lader fremtiden tale hvilke ønsker har den så, og hvilke krav stiller den til den danske folkeskole? Det handler blandt andet om menneske- og samfundssyn, om ledelse og organisering, om AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 14

15 Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5 samarbejde og videndeling og sidst men ikke mindst om politisk ledelse og udsyn : Pause 11.00: Inklusion dilemmaer i organisation, profession og praksis v/helene Ratner. Inklusion er en af det danske skolesystems største og vigtigste udfordringer. Og opgaven er kompleks, fordi viden, politik og pædagogik skaber hver deres rammer for, hvordan inklusionsarbejdet kan foregå. Samtidig møder skoleledere og lærere en række udfordringer i praksis: nye forventninger til refleksion og forandring - men også elevkonflikter, professionel afmagt og ressource krævende handleplaner. Foredraget går tæt på de dilemmaer, som opstår på tværs af organisation, profession og praksis i arbejdet med inklusion. En større bevidsthed om inklusion ens dilemmaer, udfordringer og muligheder kan bidrage til at arbejde strategisk og pædagogisk med inklusion uden at blive fanget i stereotype modsætninger mellem ideal og virkelighed : Frokost 13.15: Årtiers ledelsesudfordring v/stefan Hermann. Med folkeskolereformen og OK2013 er der lagt i ovnen til den mest massive udvikling og forandring af folkeskolen i årtier. For første gang får lederne ikke alene en central rolle, men en af gørende rolle. Lederne skal ikke alene vinde freden, mens krudtrøgen fra OK2013 letter, men også iværksætte og understøtte en dybdegående, organisatorisk udvikling af skolerne, så de bliver stærkere professionelle arbejdsfællesskaber forenet i fælles ambitioner med sigte på elevernes udbytte. Kan de det? Vil de det? Og vil de få hjælp til den store opgave? Oplægget giver et vue over udfordringens omfang og perspektiver; dels analytisk, dels med udgangspunkt i egne erfaringer med forandringsledelse og organisationsudvikling på Professionshøjskolen Metropol : Pause 14.50: En ændret skole og skoleledelse stiller nye krav til kommunerne v/per B. Christensen. I sit oplæg vil Per B. Christensen primært fokusere på den ændrede rolle kommunerne og de kommunale forvaltninger får i bestræbelserne på at ændre skolens indhold og ledelse. Hvordan skal kommunerne på samme tid sætte retning for og støtte op om skolelederne i denne største transformationsproces af folkeskolen siden Den Blå Betænkning i slutningen af 1950èrne? Han vil også beskæftige sig med sammenhængen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne og behovet for en udskolingsreform for, at man kan leve op til 95 procents målsætningen : Steen Hildebrandt runder konferencen af 16.15: Farvel og tak for i dag. Oplægsholdere: Steen Hildebrandt, professor, ph.d. Aarhus Universitet, er forfatter, foredrags holder og har i mange år forsket i ledelse og organisationsspørgsmål. Helene Ratner er ph.d. og adjunkt ved Center for Skoleledelse på Copenhagen Business School. Stefan Hermann er cand. scient. pol. og rektor for Professionshøjskolen Metropol. Per B. Christensen har været direktør på skole-, uddannelses- og børneområdet i Næstved Kommune i de sidste 16 år. Tid: kl Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense Pris: Kr ,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Information: Lars Hansen, Tlf , lars@kurserogkonferencer.dk, Konferenceleder: Per Straarup Søndergaard, per@kurserogkonferencer.dk Tilmelding: Arrangør: Generator AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 15

16 Om bøger med videre 1 NY BOG: Adfærdsproblemer i skolen. Af Bo Hejlskov Elvén. Karakter: Vi laver som lærere fejl, sådan er det. Jeg ville ønske, at jeg havde mødt denne bog noget før. Jeg har kunne genfinde mig selv i mange af bogens cases. Bo Hejlskov Elvén formår at se på skoleverden på en ny/anden/bedre måde. Han giver os et wake-up-call og forklarer hvor vi går fejl i byen og hvorfor. Da jeg først var begyndt at læse bogen kunne jeg ikke holde op og enkelte passager måtte jeg simpelthen læse højt, så slående var de. Jeg har lært meget af bogen og er sikker på at det vil du nødvendigvis også gøre. Så se nu at få anskaffet bogen! -Kai Pedersen, AKTbladet Bogens opbygning: Bogens første del er opdelt i kapitler, der hver for sig handler om principper. Principperne indgår i en tænkning, som man kalder low arousal eller kongruenspædagogik, som i bund og grund handler om at undvige vold og konflikter ved at sænke det følelsesmæssige spændingsniveau og skabe ro. Principperne bygger på forskning i netop håndtering af adfærdsproblemer. Nogle af principperne ligger meget langt fra den måde, vi normalt tænker. Måske også langt fra den måde, vi som forældre håndterer vores børn i fritiden. Men de principper, vi normalt støtter os til, er ofte ikke tilstrækkelige. Bogens sigte er at skabe en åbenhed, der kan gøre op med begreber som sund fornuft (et udtryk, vi kun bruger, når vi ikke kan argumentere for det, vi rent faktisk gør). Målet er også at prøve på at tænke og Nogle lærere bliver overrasket over, hvor lidt man egentlig har lært om det praktiske arbejde i skolen under sin uddannelse. Man har måske lært, hvordan man får børn til at arbejde med et bogsystem i matematik, men man har ikke lært, hvordan man får dem til at tage bogen op af tasken. Og sagen er jo, at al ens faglige viden er værdiløs, hvis barnet ikke får bogen op på bordet. Elevernes forudsætninger er forskellige, og problemskabende adfærd opstår, når vi stiller krav til eleverne, som de ikke kan honorere. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 16

17 Om bøger med videre 2 agere på en anden og mere hensigtsmæssig, respektfuld og effektiv måde. Bogens anden del er opbygget af cases fra virkelige skoledage, hvor der ses på de forskellige situationer i lyset af de principper, som første del af bogen beskriver. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i skolen. Ud fra 11 grundprincipper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man som lærer eller pædagog løser dem i hverdagen trin for trin. Bogen opfordrer lærere og pædagoger til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for lærernes arbejde og elevernes indlæring. Forfatter: Bo Hejlskov Elvén er autoriseret psykolog og har i mange år arbejdet med adfærdsproblemer i skolen, i psykiatrien og på det sociale område. ISBN: Udgivelsesår: 2013 Forlag: Dansk Psykologisk Forlag NY BOG: Socialfaglig Ledelse - Børne og ungeområdet. Af Karin Kildedal (red.), Erik Laursen (red.) og Randi Riis Michelsen (red.). Karakter: Jeg må indrømme, at jeg vidste stort set ikke noget om socialfaglig ledelse inden jeg læste bogen. Bogen førte mig ind i emnet på en grundig måde med et dejligt sprog. Forfatterne ved virkelig hvad de skriver om. Absolut en bog jeg ikke ville undvære. En bog der bør læses af alle indenfor det offentlige som arbejder i børne og ungeområdet. -Kai Pedersen, AKTbladet. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer adfærd som vold og modstand mod personalet. Arbejder både med specialskoler, dagbehandlingsskoler og den almindelige folkeskole. Er en efterspurgt foredragsholder. Har skrevet en række bøger. Titel: Adfærdsproblemer i skolen Forfatter: Bo Hejlskov Elvén Antal sider: 159 Format: 20x15 cm Pris: Kr 227 incl porto hos Youread.dk DK5: I denne bog sættes fokus på socialfaglig ledelse af socialt arbejde med udsatte børn og unge et fagområde, som er under hastig forandring og udvikling i disse år. Der har gennem de sidste år været meget kritik af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, hvor det har vist sig, at disse såvel som deres familier ikke altid har fået den hjælp, der var brug for. Samtidig har der i mange år været kritik af, at det sociale arbejde med udsatte børn og familier ikke har været tilstrækkeligt vidensbaseret. Det har bl.a. medført, at der jævnligt er blevet AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 17

18 Om bøger med videre 3 vedtaget nye reformer på området. Hensigten har hver gang været at få en mere ensartet, kvalificeret faglig praksis. At frembringe en sådan praksis kræver en stærkere faglig ledelse, end det indtil nu har været tilfældet inden for dette område. Hvis den faglige ledelse skal bidrage til at sikre kvaliteten af det sociale arbejde, skal de faglige ledere arbejde med læring og kvalitetsudvikling ud fra de givne juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer. En af udfordringerne i forhold til at udvikle denne form for ledelsespraksis er, at den ikke er beskrevet i særlig grad. Denne bog er et forskningsbaseret bud på, hvordan ledelse af socialfagligt arbejde på myndighedsområdet og tilstødende arbejdsområder kan defineres og udvikles med henblik på at skabe større kvalitet i arbejdet med socialt udsatte børn og unge. Bogen er struktureret således: Kapitel 1: Aktuelle udfordringer for socialfaglige ledere i det kommunale myndighedsområde. (Er nærmest at opfatte som et forord). Del 1: Rammerne for det socialfaglige arbejde. Kapitel 2: Faglig ledelse i socialt arbejde - et praksisperspektiv. Kapitel 3: Kommunernes almindelige tilsynsforpligtelse - de juridiske rammer. Kapitel 4: Etisk bevidsthed i ledelse af socialt arbejde med udsatte børn og unge. Kapitel 5: Barnets reform - økonomi og kvalitet i kommunernes tilbud. Kapitel 6: Kvalitet i socialfagligt arbejde. Del 2: Faglig ekspert eller støttende konsulent og perspektiver på faglig læring og udvikling. Kapitel 7: Kampen for jurisdiktion og socialfaglige leders sikring af kundskab. Kapitel 8: Mellem mesterlære og vidensledelse. Kapitel 9: Lederen som udforsker af socialfagligt myndighedsarbejde - Vidensformer og kompetencer. Kapitel 10: Socialfaglig ledelse og social læring på arbejdspladsen. *Forfatterpræsentation. *Litteraturliste. Socialfaglig ledelse henvender sig til studerende og undervisere på alle socialfaglige uddannelser, men også til praktikere som til daglig beskæftiger sig med børn og unge. Forfatterne har alle tilknytning til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge som udbydes af Aalborg universitet. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 18

19 Om bøger med videre 4 Titel: Socialfaglig ledelse. Forfatter: Karin Kildedal, Erik Laursen og Randi Riis Michelsen (Red.) Bidragsydere: Hanne Hartoft, Mogens Ove Madsen, Cecilie Kolonda Moesby-Jensen, Anne -Kirstine Mølholt, Maria Appel Nissen, Jan Brødslev Olsen og Idamarie Leth Svendsen. Antal sider: 210 Format: 22,5x15,5 cm Pris: Kr 223 incl porto hos Youread.dk DK5: ISBN: Udgivelsesår: 2013 Forlag: Samfundslitteratur NY BOG: Relations og ressourceorienteret pædagogik - ICDP Karakter: Arbejder du med ICDP, så skal du købe denne bog. Arbejder du ikke med ICDP, så bør du også købe bogen. Jeg er sikker på, at når du har læst bogen, så er du klar til at inddrage ICDP i dit arbejde. Bogen er særdeles informativ og godt skrevet og man føler sig bestyrket i, at ICDP er den vej vi skal. Bogen er ypperlig til en studiegruppe i teamet. Er du den der tager initiativet? -Kai Pedersen, AKTbladet. og er et program, der har til formål at styrke relationerne mellem børn og deres omsorgsgivere. Det er et psykosocialt program, som retter sig mod omsorgsgivere og omsorgsmiljøer. Programmet har fokus på at udvikle den kultur og det miljø, som børn og voksne indgår i sammen, således at børnene får optimale opvækstbetingelser gennem interaktion med relationskompetente omsorgsgivere. Formålet med denne bog (antologi) er at sætte spot på ICDP-programmet og betydningen af den relations og ressourceorienterede pædagogik i professionelle omsorgsmiljøer. Det er forfatternes mål at præsentere ICDP i et mangfoldigt perspektiv. Bogens kapitler favner derfor bredt såvel tematisk som teoretisk. Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet med kvaliteten af den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra deres nære omsorgsgivere. Formålet med denne bog er at sætte spot på betydningen af den relations- og ressourceorienterede pædagogik i professionelle omsorgsmiljøer via ICDP-programmet. Bogen indledes med et oversigtskapitel af Karsten Hundeide. Herefter følger en række kapitler, som dækker emnerne: De professionelle voksnes betydning for barnets selvopfattelse. Kvaliteter i samspillet mellem voksen og barn. Inklusion og relationsarbejde. ICDP-programmet er udviklet af professor Karsten Hundeide og professor Henning Rye ved universitetet i Oslo. ICDP er en forkortelse for International Child Development Programme AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 19 Tilknytningsteori og ICDP. Den professionelle kærlighed som forudsætningen for relationsarbejde.

20 Om bøger med videre 5 At skabe mentaliserende miljøer. Narrativitet og identitet. Implementeringen af ICDP i praksis. Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, lærere, pædagoger og andre professionelle omsorgsgivere, der interesserer sig for relations- og ressourceorienteret pædagogik. Der er også inspiration at hente til professionelle, som er i gang med eller har gennemført en ICDP-uddannelse. Titel: Relations- og ressourceorienteret pædagogik - ICDP Forfatter: Margit Margrethe Nielsen (red) Fotos: Tony Engelund Antal sider: 166 Format: 24,0x17,0 cm Pris: Kr 347 incl porto hos Youread.dk DK5: ISBN: Udgivelsesår: Udkommer Forlag: Dafolo Når et barn eller en elev defineres negativt, det vil sige, når vedkommende får tilskrevet egenskaber, der reducerer hans eller hendes muligheder for støtte og omsorg fra de nærmeste, vil dette ofte være forbundet med, at han eller hun udstødes af det, jeg kalder zonen for intimitet. Når dette sker, bliver barnet i bedste fald opfattet og behandlet med ligegyldighed, som en fremmed, i værste fald som en ting eller et uhyre, der med rette kan behandles med vold og hensynsløshed. Dette sker også i almindelige hjem og i skolen. En elev opfattes af læreren og de andre elever som afvigende og får en eller anden negativ betegnelse ( stigma ), der fører til, at både lærer og elever begynder at forholde sig til eleven i overensstemmelse med denne betegnelse; vedkommende mobbes og udstødes af det gode selskab. Fra bogen Relations og ressourceorienteret pædagogik. AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer Side 20