Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013)"

Transkript

1 Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013) Nedenfor er der opstillet en række spørgsmål, der er blevet rejst i forhold til Arbejdstidsaftale 2008, og der er givet et svar på hvert spørgsmål. Det bemærkes, at de stillede spørgsmål er rejst i forhold til helt konkrete problemstillinger, og at svarene derfor er givet på de konkrete spørgsmål. Parterne har dog ved revisionen i 2011 tilføjet en indledning, der pointerer baggrunden for Arbejdstidsaftale og opfordring til lokalt fortsat at samarbejde om planlægning af arbejdstiden. Dette rullenotat bliver løbende udvidet, og der er enighed mellem Løn og Personale og KLF om de afgivne svar. Spørgsmålene er angivet med almindelig skrift, mens svarene er markeret med fed. Notatet er senest opdateret d Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give skolelederen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at anvise mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalen tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven. Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Rammen udfyldes som udgangspunkt af læreren og lærerteamet med det sigte at skabe den optimale undervisning for eleverne. Det sker inden skolens og kommunens prioriteringer. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater for undervisningen. Aftalen afskaffer bureaukratiet i arbejdsplanlægningen og styrker mulighederne for et godt arbejdsmiljø på skolerne. Aftalen muliggør en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne samt løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i undervisningen. Spørgsmål 1 Hvordan ligger det med antal skoledage og antal arbejdsdage i den nye aftale? Som i indeværende skoleår er der 200 skoledage, og aftalen rummer mulighed for at lærerne kan være til stede 209 dage. Der skal være sammenhæng mellem tid, arbejdsopgave og tilstedeværelse. Spørgsmål 2 Hvad sker der hvis en lærer stopper i utide? Eller tiltræder senere end ved skoleårets start?

2 Der foretages en opgørelse efter reglerne i bilag 5. Der er sammenhæng mellem antallet af arbejdsopgaver, der er udført i ansættelsesperioden, og antallet af hverdage, der ikke er feriedage m.v. Spørgsmål 3 Hvordan opgøres arbejdstiden i en emneuge? Man opgør ikke arbejdstiden. Forudsætningen er, at der i en emneuge undervises det antal timer, som man plejer. Der skal kun ske opgørelse, hvis der er et højere serviceniveau. Hvis der er flere emneuger, kan der fortages en skævdeling. Spørgsmål 4 Skolebiblioteket Hvordan ligger det med undervisning, akkord og tilstedeværelse? Skolebiblioteket er ikke længere undervisning, og der er derfor ingen omregning. Der kan lokalt aftales en akkord, hvor åbningstiden er en del. Der skal fremover gives tid til faglig ajourføring m.m. Spørgsmål 5 Overtid hvad tæller det med? Tid ud over bruttonormen (1924 timer) tæller med tillæg på 50 %. Der er ikke længere en særlig regel fra time 31. Spørgsmål 6 Hvordan medregnes kurser? Der tænkes både på korte kurser og længere kurser. Der skal ydes den faktiske arbejdstid inkl. forberedelse og rejsetid samt arbejdsfrit ophold efter reglerne. Men det skal alene gøres, hvis der er et væsentligt ændret timetal i ugen. Spørgsmål 7 Fleksibilitetsakkorden hvor er den blevet af? Den er væk, fordi der er en meget højere grad af fleksibilitet bygget ind i aftalen.

3 Spørgsmål 8 Hvad tæller 6 ferieuge med, hvis den skal indregnes? Den 6. ferieuge kan fortsat indregnes som en nedsættelse af nettonormen. Den vil fremover tælle med 37 timer for en fuldtidsansat. Det skyldes, at den tidligere sammenhæng mellem 34 timer og individuel tid på 375 timer er væk. Spørgsmål 9 Er vejledning af elever undervisning? Hvad med læsevejledning? Svaret kan være både ja og nej. Det kommer helt an på organiseringsformen. Hvis skolen med AKT-vejledning f.eks. mener den aktivitet, hvor en lærer trækker børn ned fra gardinerne, så er der ikke tale om undervisning. Hvis vejledningen derimod er tilrettelagt på samme måde som f.eks. holdundervisning eller specialundervisning med timer, der som udgangspunkt er skemalagte og hvortil der kræves forberedelse, efterbehandling mv. på lige fod med f.eks. klasseundervisning, så hører aktiviteten hjemme i Kasse 1 - altså undervisning. Spørgsmål 10 Vi plejer at arbejde i team 2 model. Må vi ikke det mere? Jo, men der ydes ikke længere et forhøjet tillæg. Hvis man varetager pædagogisk administrative opgaver skal der ydes tid i kasse 3 (Andre opgaver). Spørgsmål 11 Hvordan håndterer man tiden til afgangsprøverne? Hvis faget udtrækkes er man frigjort for timerne i prøvefaget i forhold til undervisningen, og ydermere sker der betaling af honorar i henhold til aftale (timeløn + 50 %). Hvis faget ikke udtrækkes kan man være vikar, vagt m.v. Spørgsmål 12 Læsevejleder er uden omregning og det samme er evalueringsvejledere. (Det er klart at der lokalt skal tildeles yderligere timer i "kasse 3" for opgaver der er afledt af virket som f.eks. læsevejleder). Men hvad med AKT-vejledere? De er tidligere indgået som en del af "specialcenterteamet" på lige fod med lærere der har støttetimer (tidligere 20 stk. 1) i dansk. AKTvejlederen har på denne måde også "børn alene" - ikke til faglig men til "social" opkvalificering. Er AKT-vejlederens lektioner uden omregningsfaktor?

4 Det skal bemærkes, at vejledning normalt ikke er undervisning og dermed som udgangspunkt er kasse 3. Hvis AKT-vejledningen er tilrettelagt på samme måde som f.eks. holdundervisning eller specialundervisning med timer, der som udgangspunkt er skemalagte og hvortil der kræves forberedelse, efterbehandling mv. på lige fod med f.eks. klasseundervisning, så hører aktiviteten hjemme i Kasse 1 - altså undervisning. Spørgsmål 13 Der gives et antal timer fra PPR til enkeltintegration (tidligere 20 stk. 2) Er disse timer uden omregningsfaktor? Hvis opgaver i forbindelse med enkeltintegration er tilrettelagt på samme måde som f.eks. holdundervisning eller specialundervisning med timer, der som udgangspunkt er skemalagte og hvortil der kræves forberedelse, efterbehandling mv. på lige fod med f.eks. klasseundervisning, så hører aktiviteten hjemme i Kasse 1 - altså undervisning. Spørgsmål 14 De timer der er nævnt ovenfor (spørgsmål 12 og 13, red.) vil på de fleste skoler ligge i lærernes skemaer (vil altså være skemalagte), men de vil ikke udmønte pausetid, når de ligger i "kasse 3". Eller skal der, som i rammeaftalens tidligere bilag om skolebibliotek, laves særlige beregninger på pausetid for sådanne "lektioner"? I forbindelse med Andre opgaver (Kasse 3) ydes der ikke omregning. Hvis der i forbindelse med Andre opgaver skal løses tilknyttede opgaver, som f.eks. tilsyn i et frikvarter eller forberedelse til mødeaktivitet, så skal der afsættes tid hertil. Parterne opfordrer til, at der under forhandlinger om skoleakkorder vedrørende Andre opgaver tages stilling til sådanne forhold. Spørgsmål 15 På skolen har man en tradition for at lave en stor sommerfest med boder, gøgl og scene i skolegården. Til at forestå det fælles arbejde for hele skolen, har man nedsat en arbejdsgruppe, der sørger for det rent praktiske med at opstille scene m.v. Hvilken slags tid er det fremover? Fremmødet og forberedelsen til ens egen klasse eller teamet i klassefester, dimissionsaften og fx en sådan sommerfest er medregnet i tid til opgaver i tilknytning til undervisningen, så den del af det indgår i omregningsfaktoren. Den del af arbejdet der er koordination for hele skolen, indkøb og opstilling til hele skolen medregnes i tiden til andre opgaver.

5 Spørgsmål 16 På skolen er der kun to årlige pædagogiske råds møder. Til gengæld er der i hver af skolens tre afdelinger et månedligt møde, hvor der tages en lang række af emner op, der tidligere blev behandlet i pædagogisk råd. På møderne er der ikke indhold, der har direkte relation til undervisningen på det enkelte årgangsteam. Kan denne tid til disse afdelingsmøder regnes i kasse tre? Ja under forudsætning af, at det er netop det indhold, der er i afdelingsmøderne, vil det kunne sammenlignes med kasse tre opgaver, og tiden vil derfor kunne medregnes under andre opgaver. Spørgsmål 17 Det drejer sig om kontaktlærertimerne. De er i år udmeldt som 30 timer pr. elev. Vores klasser er typisk på 6 elever, og de vil altså udløse 180 timer. De udgør omkring 1/4 af timerne i kasse 3. I den liste der blev tilsendt i november sidste år er de sat i kasse 2, men lærerne har fået at vide at den er sammenlignelig med klasselærerakkorden, og derfor skal i kasse 3. Jeg har foreslået en fordeling mellem kasse 2 og 3. I det omfang kontaktlærernes opgaver indholdsmæssigt svarer til opgavebeskrivelsen i tilbagefaldsreglen for klasselærerakkorden, jf. Arbejdstidsaftale 2008 bilag 2, skal der afsættes tid til opgaverne i Andre opgaver (kasse 3). De dele af kontaktlærernes opgaver, der eventuelt kan defineres som opgaver i tilknytning til undervisningen, der omfattet af omregningsfaktoren, og der skal følgelig ikke afsættes tid til disse opgaver. Spørgsmål 18 Er det rigtig forstået, at samtænkningen er sparet væk, så der ikke mere er tid til samarbejdet? Udviklingsmidlerne til samtænkning er sparet væk, dvs. der ikke kommer ekstra midler til materialer, ekskursioner m.m. Ligeledes er samarbejdstiden for lærerne i klasse sparet væk, og disse samarbejdstimer indgår derfor ikke i grundlaget for dannelsen af omregningsfaktoren. De 40 samarbejdstimer der pt. er til hver børnehaveklasse fortsætter næste skoleår og har været med til at danne faktoren for børnehaveklasselederne. Derfor skal børnehaveklasselederne fortsat samarbejde med pædagogerne om samtænkningen. Spørgsmål 19 Hvor hører lektiecafé hjemme i den nye aftale?

6 Hvis opgaver i forbindelse med lektiecafé er tilrettelagt på samme måde som f.eks. holdundervisning eller specialundervisning med timer, der som udgangspunkt er skemalagte og hvortil der kræves forberedelse, efterbehandling mv. på lige fod med f.eks. klasseundervisning, så hører aktiviteten hjemme i Kasse 1 - altså undervisning. Hvis dette ikke er tilfældet ligger lektiecafé i kasse 3. Spørgsmål 20 En henvendelse om afregning landbrugspraktik: Eleverne bor privat på landejendommene og lærerne tager rundt og besøger eleverne. Der plejer også at være et afslutningsarrangement, som elever og lærere står for, som tak for opholdet. Hvordan håndteres dette? Når der er fælles ud- og hjemrejse, og læreren har tilsynsforpligtelse med alle eleverne under hele landbrugspraktikken, også selv om eleverne er udstationeret hos familier i stedet for at opholde sig samlet, så må landbrugspraktikhåndteres på samme måde som en lejrskole. Spørgsmål 21 Hvordan skal man betragte lærernes arbejde med det nye madprojekt? Da der ikke er tale om undervisning i folkeskolens fag, ligger lærernes arbejde med madprojektet i kasse 3. Lærerne kan derfor ikke pålægges opgaver i denne sammenhæng inden for omregningsfaktoren. Den tid der afsættes til madprojektet for lærerne skal således dække både evt. forberedelse, tilstedeværelse og evt. efterbehandling - al tiden er i kasse 3. Spørgsmål 22 Vi har afsat 300 timer til prøver til næste år (foråret 2010). Eftersom vi ved, at vi skal have visse afgangsprøver, må vi så på forhånd fagfordele timerne til de lærere vi ved skal have de obligatoriske prøver? Hvis skolen kan aftale en forlods indregning i opgaveoversigten af de obligatoriske prøvefag - svarende til den værdi i timer der ellers er aftalt i kr. - vil parterne ikke have bemærkninger til dette. Spørgsmål 23 Når vi har featureuger, kan vi da oversætte en del af bibliotekets kasse-3 timer til undervisning, så de kan bruges f.eks. til avis-undervisere?

7 Nej det vil fortsat være en kasse 3 opgave, da det ikke er undervisning i folkeskolens fag. Men man skal være opmærksom på om en sådan opgave kræver, at der skal afsættes tid forberedelse af opgaven. Spørgsmål 24 Vi er godt i gang med forhandlingerne om ny arbejdstid og indplacering af de forskellige opgaver i de tre kasser. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt skemalægning er en kasse 2 eller en kasse 3 opgave. På skolen er det sådan, at lærere og pædagoger arbejder sammen i teams, som typisk består af tre lærere og tre pædagoger, hvor vi sammen lægger skema for eleverne (som ofte kan være på forskelligt klassetrin, og der undervises også en-til-en i visse lektioner, så hver elevs skema er individuelt, idet der tages hensyn til elevens individuelle behov og de ovenfra foreskrevne ugentlige lektioner i klassetrinnets fag.) Derudover lægger vi egne skemaer for personalet helt fra grunden, og det er et stort arbejde, som ofte bliver justeret i løbet året. TR på skolen mener derfor at det er en kasse 3 opgave. Skemalægning er som udgangspunkt en kasse 3 opgave. Der er i den forbindelse tænkt på det administrative arbejde ved skemalægningen. F.eks. at lægge skema, udskrive skema og underrette kontor og ansatte om nye skemaer. De pædagogiske overvejelser som teamet kan have om hvilke undervisningstilbud de enkelte elever skal have, er derimod en kasse 2 opgave. Spørgsmål 25 BUU har besluttet, at samarbejdet omkring samtænkningen i klasse skal tilrettelægges ud fra de ressourcer, der er tilbage til samtænkningsarbejdet. Hvordan gøres dette? Da samarbejdstiden til samtænkningen for lærere i klasse blev sparet væk ved sidste efterårs budgetvedtagelse, er samarbejdstiden ikke medregnet i omregningsfaktoren. Hvis der skal findes tid inden for de tilbageværende ressourcer til samtænkningen, kan den derfor findes ved at tage tiden fra de 80 timers fællestid. Det betyder, at der skal omlægges tid fra undervisningen (kasse 1) til kasse 3. Ved omlægningen skal omregningsfaktoren medregnes, så én klokketimes undervisning omregnes til 2,17 timer til samarbejde. Omlægningen er imidlertid kun mulig, hvis skolen har et samlet undervisningstimetal for klasse, der ligger over styrelsesvedtægtens minimumstimetal på timer. I modsat fald vil omlægningen være en overtrædelse af styrelsesvedtægten. Spørgsmål 26 Indkøb til hjemkundskab er det en kasse 2 eller 3 opgave?

8 Bestilling af varer til egen undervisning er en kasse 2 opgave. Bestilling kan f.eks. ske telefonisk. Såfremt elever som en del af undervisningen sendes på indkøb, er udarbejdelse af indkøbsseddel også dækket af kasse 2. Indkøb til skolens basissamling af undervisningsmaterialer (f.eks. 25 kg mel, salt, sukker osv.) er en opgave, der går ud over egen undervisning, det vil derfor være en kasse 3 opgave. Hvis skolens ledelse stiller krav om at indkøb skal foregå i bestemte butikker (Inco, Metro o.l.), skal der afsættes tid til den samlede opgave. Spørgsmål A Alle lærere kan pålægges vikartimer på nær bibliotekarer - hvis de bliver det, skal der afregnes med 2,17? Alle lærere inkl. skolebibliotekaren kan pålægges vikartimer. Hvis skolebibliotekaren får vikartimer i skolebibliotekstimer skal der være omregning på timerne, således at de i alt giver 2, B Men hvordan defineres en vikartime? For skolebibliotekaren ændrer timen karakter fra kasse 3 til kasse 1 (med tilhørende kasse 2), hvis den arbejdsopgave, der skal udføres er undervisning. Hvis der skal føres tilsyn med elever der opholder sig i biblioteket og hvis dette tilsyn umuliggør det almindelige skolebiblioteksarbejde, så skal skolebibliotekaren vurdere, om der skal foretages en omprioritering af arbejdsopgaver. I den forbindelse kan skolebibliotekaren inddrage skolens ledelse. 27 C Er bibliotekaren vikar, hvis der kommer børn ind på biblioteket uden en lærer? Elverne bliver jo jævnligt sendt på pædagogisk center alene for at låne en bog eller søge noget på pc. Tidligere har der været den regel, at en lille gruppe elever godt kunne sættes på biblioteket. Hvis en hel klasse sendes på skolebiblioteket vil det efter de nærmere omstændigheder kunne sammenlignes med vikararbejde, og timen ændrer karakter til kasse 1. Hvis elever sendes på skolebiblioteket for at låne bøger eller søge oplysninger, vil det ikke være undervisning. 27 D

9 Hvornår er det undervisning og ikke alm. servicering? Det vil være undervisning, hvis skolebibliotekaren fungerer som vikar. 27 E Hvad hvis der placeres f.eks. 5 børn, der er kommet for sent til svømmebussen? Hvis der er få børn, der placeres på skolebiblioteket, fordi de kommer for sent til svømmebussen, kan det måske foregå på en sådan måde, at de stille og roligt sidder og læser i bøger. I så fald skal der ikke gives omregning for timerne. Hvis der skal føres tilsyn med elever der opholder sig i biblioteket og hvis dette tilsyn umuliggør det almindelige skolebiblioteksarbejde, så skal skolebibliotekaren vurdere, om der skal foretages en omprioritering af arbejdsopgaver. I den forbindelse kan skolebibliotekaren inddrage skolens ledelse. 27 F Har bibliotekaren tilsynspligt? Alle lærere har tilsynspligt overalt på skolen. Spørgsmål 28 Afdelingen for Pædagogisk IT har indbudt skolerne til fremvisning samt træningsforløb i interaktive tavler og nye læremidler. Er det kursustid i kasse 3 og i bekræftende fald, hvor meget tid skal der så tildeles til denne opgave? Hvis undervisningen og træningen i interaktive tavler eller nye læremidler foretages på skolen af en udefra kommende person, eller hvis undervisningen foregår uden for skolen, vil der principielt være tale om et kursus - medmindre denne aktivitet foretages i tilknytning til lærerens egen konkrete undervisning af elever i skoleåret. Udgangspunktet for arbejdstidsaftale A08 er imidlertid, at der ved ikke-planlagte opgaver tages en drøftelse mellem skoleleder og lærer om, hvordan en sådan arbejdsopgave kan indpasses i opgaveoversigten det kan fx ske ved aflysninger eller ændringer af andre arbejdsopgaver. Hvis der er tale om, at en lærer/it-vejleder på skolen tilbyder at vise kollegerne, hvorledes skolens nye interaktive tavler virker, eller hvorledes nye læremidler kan anvendes, vil der være tale om faglig ajourføring, som hører hjemme i kasse 2 (opgaver i tilknytning til undervisningen), som er afregnet via omregningsfaktoren. Det samme gælder, hvis aktiviteten foretages i tilknytning til lærerens egen undervisning af elever i skoleåret.

10 Spørgsmål 29 Vi har nogle spørgsmål til lærernes forpligtelser i forhold til de nye elever, de skal overtage efter sommerferien. Lærerne, der skal modtage nye børn i 1. klasse laver brobygning mellem børnehaveklassen og 1. klasse ved at besøge børnehaveklassen. Ved et forældremøde med kommende 1. klasses forældre skal lærerne skal deltage. Ligger disse opgaver i kasse 2 eller kasse 3? I den konkrete situation kan lærere i begrænset omfang løse opgaverne med at besøge børnehaveklasser, at deltage i et forældremøde med kommende forældre. Det er vigtigt at bemærke, at det er en klar forudsætning for denne fortolkning, at opgaverne skal have et begrænset omfang. Eftersom opgaverne ligger i tilknytning til undervisningen er der tale om kasse 2-opgaver. Derfor gælder det generelle princip, at lærerne/lærerteamet selv prioriterer opgaveløsningen inden for den samlede undervisningsopgave (kasse 1 + kasse 2), herunder også ovennævnte opgaver. Spørgsmål 30 Er tiden til fagfordelingsmøder indregnet i faktoren på 1,17? Parterne er enige om, at der i tilknytning til enhver fag- og opgavefordeling indgår et element af teamsamarbejde som er placeret i kasse 2 (opgaver i tilknytning til undervisningen), men da hovedparten af opgaven vedrører elementer fra kasse 3 (andre opgaver), skal der i den samlede tid til det fælles møde med fag- og opgavefordeling fratrækkes ½ times teamsamarbejde. Det betyder, at hvis mødet f.eks. er fastsat til 3 timer, skal der fratrækkes ½ time og kun medregnes 2½ time under andre opgaver i kasse 3. Spørgsmål 31 Hvis man er faggruppeformand og har en koordinerende opgave, hører det så til i kasse 2? Det kommer an på opgavens indhold. Hvis man står for dagsordenen til eller referater af fagudvalgets møder, hører det under det faglige samarbejde i kasse 2. Hvis man har økonomiansvar eller har koordinerende opgaver med andre faggruppeformænd, økonomiudvalg eller ledelsen, skal der gives tid til dette i kasse 3. Spørgsmål 32 Når man holder afdelingsmøder fx i udskolingen, er det så en kasse 2 eller kasse 3 opgave?

11 Hvis møderne indeholder pædagogiske administrative opgaver fx skemalægning eller overordnede emner vedrørende skolens virksomhed fx værdigrundlag eller indsatsområder, er det en kasse 3 opgave. Hvis man i afdelingen skal drøfte og forberede sig til punkter på et pædagogisk rådsmøde, er det en kasse 3 opgave. Hvis man planlægger ens egen konkrete undervisning, er det en kasse 2 opgave. Spørgsmål 33 Hvis man står for indkøb til et fag/er tovholder til et fagteam, skal man så have timer til dette fra kasse 3? Indkøb til et fag er en konkret opgave, der skal afregnes for i kasse 3 i lighed med, hvis man har tilsyn med en fagsamling. Hvis der i tovholderfunktionen ligger den opgave, at man har koordinerende opgaver til et økonomiudvalg eller skolens ledelse, hører det til kasse 3. Skriver man dagsorden til fagmøderne hører denne opgave hjemme i kasse 2. Spørgsmål 34 Sociale funktioner hører de hjemme i kasse 2 eller kasse 3? Svar: De sociale opgaver som hører sammen med ens egen undervisning er en del af kasse 2. De sociale opgaver som løses af klasselæreren afregnes via klasselærerakkorden som er en kasse 3 opgave. På de fleste skoler er der en særlig koordinator vedrørende sociale funktioner jf. forhåndsaftalen om løn F 9, denne koordinator varetager fx kontakten til Børnenes Kontor, Gabriel Jensens Ferieudflugter, Københavnske Skolebørns Landophold og Københavns Lærerforenings Kolonier denne koordination for hele skolen er en kasse 3 opgave. Spørgsmål 35 Studerende i praktik, hører det hjemme i kasse 2 eller 3? For børnehaveklasseledere er det særskilt anført i den centrale aftales 4 punkt e, at konkrete opgaver, funktioner og vejledningsopgaver, eksempelvis i forhold til pædagogstuderende i praktik hører hjemme i kasse 3. For lærernes vedkommende er det hverken en kasse 2 eller en kasse 3 opgave, men en opgave hvor der sker aflønning med honorar i henhold til Praktikaftalen. Spørgsmål 36 I hvilken kasse hører opgaven som teamkoordinator/tovholder hjemme?

12 Hvis opgaven er at koordinere i forhold til undervisningens indhold, er der tale om en kasse 2 opgave. Hvis opgaven går ud på at koordinere i forhold til skolens samlede økonomi, ledelsen eller andre pædagogisk administrative opgaver, skal der gives tid i kasse 3. Spørgsmål 37 Skolen ledelse og børnehaveklasseledere deltager i et fælles arrangement for bydelens skoler. Arrangementet afholdes en lørdag fra kl Formålet er at skabe tillid og interesse for den offentlige skole i håb om at tiltrække nye elever/forældre til den lokale folkeskole. Da arrangementet afholdes på tværs af bydelens skoler hører opgaven til i kasse 3. Der er heller ikke tale om en opgave i tilknytning til undervisningen. Spørgsmål 38 Skolen afholder sit eget lokale Åbent Hus - arrangement for interesserede forældre i distriktet for at præsentere skolen for eventuelt nye børnehaveklasseelever og deres forældre. Arrangementet har en varighed på 2 timer. Formålet er at præsentere skolen for interesserede nye elever og forældre. Børnehaveklasselederne deltager i arrangementet. Arrangementet hører til i kasse 3, da der ikke er tale om opgaver i tilknytning til undervisningen. Spørgsmål 39 Inden sommerferien har børnehaveklasselederen et møde med den kommende klasse og forældre. Formålet er at lære hinanden at kende og fortælle, hvad der sker i en børnehaveklasse. Arrangementet hører hjemme i kasse 2, da det selv om det foregår før sommerferien er en opgave i tilknytning til undervisningen, da det vedrører en konkret klasse. Arrangementet erstatter et tilsvarende møde efter sommerferien. Opgaver af denne art skal have et begrænset omfang, og der gælder det generelle princip, at børnehaveklasselederen selv prioriterer opgaveløsningen inden for den samlede undervisningsopgave (kasse 1 + 2) Spørgsmål 40 Børnehaveklasselederne deltager i mødevirksomhed i børnehaven. Formålet med mødet er at drøfte konkrete børn, der efter sommerferien skal starte i børnehaveklassen. Opgaven hører til i kasse 2 jf. spørgsmål/svar nr. 29

13 Spørgsmål 41 Hvordan håndterer man tiden til afgangsprøverne? Svar: Som udgangspunkt er det aftalt, at der honoreres med løn i forbindelse med prøveafviklingen. Dette skyldes, at der igennem de senere år har været usikkerhed om, hvilke opgaver lærerne skulle udføre i forbindelse med prøveafviklingen. Der kan dog lokalt indgås aftale mellem skolens ledelse og den enkelte lærer om, at tiden for de prøver, som kendes på forhånd, kan indregnes i opgaveoversigten. Honoraret for de skriftlige akkorder for lærerne på 9. klassetrin fremgår af tabellen i 7 i Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere. Ved udbetaling honoreres med 191,00 kr. i grundbeløb pr. time, eller der medregnes det beregnede timetal i den pågældende lærers opgaveoversigten. For lærerne ved 10. klasseprøven er der fastsat følgende antal besvarelser pr. time: FS10 dansk: 2 opgaver FS 10 matematik: 2,8 opgaver FS 10 engelsk, tysk og fransk: 2,8 opgaver Ved mundtlige bundne prøver og udtræksfag gælder, at timerne i prøveperioden indgår som en del af honoraret/afregningen for prøveafviklingen. Dertil kommer akkorden for det enkelte fag. Udbetaling sker i henhold til aftale (timeløn + 50%) Akkorden hører til i kasse 3. Hvis faget ikke udtrækkes kan man være vikar, vagt m.v. For en nærmere gennemgang af hele prøveakkorden henvises til 7 i Arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere. Spørgsmål 42 Der er forskellige måder at strukturere lektiecafé på. Hvordan skal lektiecafé afregnes i de enkelte situationer? Svar: I henhold til svar på spørgsmål 19 i dette rullenotat, vurderes opgavens indhold. Hvis det ikke er undervisning på linje med folkeskolens fag, vurderes den samlede arbejdsopgave i forhold til tildeling af tid til kasse 3. Der afsættes på baggrund af denne vurdering den fornødne tid til opgaven.

14 Lektiehjælp kan fx kobles tæt sammen med den undervisning, som aktuelt pågår i elevens fag. Der kan i et sådant tilfælde være nødvendigt at tildele ekstra tid, således at læreren i lektiecaféen får den fornødne tid til at koordinere med kolleger i forhold elevens undervisning. I forbindelse med tilrettelæggelsen af tiden til læreren skal delt tjeneste så vidt muligt undgås.

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING

KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING FOR SKOLEÅRENE 2011/12 OG 2012/13 1 1. Indledning Denne kommuneaftale er indgået

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016 Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Målgruppe...

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Decentral løn Det nye lønsystem skaber grundlag for en mere målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte skolens mål og værdier i sammenhæng med skolens

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag på baggrund af [Lov 409] om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid Tønder Kommune 27.februar 2014 2 Administrationsgrundlag Lov 409 Indhold LOVGRUNDLAG... 3 ARBEJDSTID FOR

Læs mere

Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008. 50.32 O.11 33/2011 Side 1

Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008. 50.32 O.11 33/2011 Side 1 Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 KL Lærernes Centralorganisation 50.32 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 50.32 Side 2 Indledende bemærkninger... 4 Kapitel 1. Afgrænsning... 5 1. Hvem er

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

AFTALE MELLEM BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN OG KØBENHAVNS LÆRERFORENING OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE

AFTALE MELLEM BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN OG KØBENHAVNS LÆRERFORENING OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE AFTALE MELLEM BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN OG KØBENHAVNS LÆRERFORENING OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE Indledning Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Lærerforening har i forbindelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

A08 aftale om arbejdstid mellem Silkeborg Lærerforening og Silkeborg Kommune

A08 aftale om arbejdstid mellem Silkeborg Lærerforening og Silkeborg Kommune Silkeborg Lærerforening A08 aftale om arbejdstid mellem Silkeborg Lærerforening og Silkeborg Kommune Indledning Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

1. Generelt. Pensionsforhold Lokalt aftalte tillæg som gives som trin og/eller kronetillæg er pensionsgivende.

1. Generelt. Pensionsforhold Lokalt aftalte tillæg som gives som trin og/eller kronetillæg er pensionsgivende. FORHÅNDSAFTALE MELLEM AARHUS KOMMUNE, BØRN & UNGE OG ÅRHUS LÆRERFORENING VEDRØRENDE LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE 1. Generelt Dækningsområde Aftalen er gældende for alle lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.2015 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Lærerkreds

Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Lærerkreds Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Lærerkreds er enige om at indgå en lokal aftale om anvendelse nærværende arbejdstidsaftale for alle lærere ansat i Mariagerfjord Kommune. Det pligtige undervisningstimetal

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING

HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING Opgørelse af dette skoleårs arbejdstid Ovenstående er gældende frem til 31.7.2014. Fra 1.8.2014 er arbejdstiden fastlagt ved lov og Samarbejdsgrundlag mellem Lejre

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

LOKALAFTALE mellem ALLERØD KOMMUNE og ALLERØD HØRSHOLM LÆRERFORENING

LOKALAFTALE mellem ALLERØD KOMMUNE og ALLERØD HØRSHOLM LÆRERFORENING LOKALAFTALE mellem ALLERØD KOMMUNE og ALLERØD HØRSHOLM LÆRERFORENING SKOLEÅRET 2012-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Lærere og børnehaveklasseledere... 3 Det enkelte team... 3 Skolens ledelse...

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering RINGKØBING SKOLE fl Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering Ringkøbing Skole er en teambaseret virksomhed, hvor alle ansatte indenfor alle faggrupper arbejder ud fra en grundtanke om så høj

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid.

Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid. 1 Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid. 1. Baggrund Folkeskolereformen og lov 409 om arbejdstidsregler for lærere i folkeskolen m.v.

Læs mere

De nye arbejdstidsregler i den korte version

De nye arbejdstidsregler i den korte version Redigeret 7. marts 2014 De nye arbejdstidsregler i den korte version Lov 409 fastsætter fra 1. august 2014 de overordnede rammer for organiseringen af dit arbejde. Når der tidligere er sket store ændringer

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING

HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING HUSKEFOLDER VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING Hermed oversigt over forhold, som du anbefales at være opmærksom på i forhold til afslutning af dette skoleår og planlægning af kommende skoleår. Arbejdstiden i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Lokalaftale mellem Solrød Kommune og Solrød Lærerforening for lærere og børnehaveklasseledere 2011-2012 og 2012-2013

Lokalaftale mellem Solrød Kommune og Solrød Lærerforening for lærere og børnehaveklasseledere 2011-2012 og 2012-2013 Lokalaftale mellem Solrød Kommune og Solrød Lærerforening for lærere og børnehaveklasseledere 2011-2012 og 2012-2013 Version: 06-04-2011 Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse Aftale om arbejdstid... 3 Bilag

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Lokalaftale. Løn & arbejdstid. Lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter. Ballerup Kommune & Ballerup Lærerforening. 1.

Lokalaftale. Løn & arbejdstid. Lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter. Ballerup Kommune & Ballerup Lærerforening. 1. Lokalaftale Løn & arbejdstid Lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser Ballerup Kommune & Ballerup Lærerforening 1. august 2014 Udgave pr. 28-05-2014 1 Afgrænsning Aftalen

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FAQ OM DE NYE ARBEJDSTIDSTIDER

FAQ OM DE NYE ARBEJDSTIDSTIDER FAQ OM DE NYE ARBEJDSTIDSTIDER Aftenmøder Som kompensationen for arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 17.00 til 06.00 gives et tillæg svarende til 25 % af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg, dog undtaget

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

FAQ. - om de nye arbejdstidsregler. Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup 62 61 30 13 df@friskoler.dk www.friskoler.

FAQ. - om de nye arbejdstidsregler. Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup 62 61 30 13 df@friskoler.dk www.friskoler. FAQ - om de nye arbejdstidsregler Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup 62 61 30 13 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Aftenmøder Som kompensationen for arbejde på hverdage i tidsrummet

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ Decentral arbejdstidsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter på skoleområdet, ansat i Aftaler overordnet for arbejdstidsaftalen ^~ % Overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Samarbejdsgrundlag. på baggrund af [Lov 409] og OK15 om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid

Samarbejdsgrundlag. på baggrund af [Lov 409] og OK15 om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid Samarbejdsgrundlag på baggrund af [Lov 409] og OK15 om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid Skoleåret 2015-2016 Indhold SAMARBEJDSGRUNDLAGET... 3 LOV- OG OVERENSKOMSTGRUNDLAG... 3 ØVRIGE UNDERVISNINGSOMRÅDER

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere