Ulykkesforskning forebyggelse

Transkript

1 nyhedsbrev om maj 2000 Ulykkesforskning forebyggelse [ nr. 1 maj årgang ] ISSN i dette nummer: [ side 2 ] New Delhi reportage fra 5. Verdenskonference om skadeforebyggelse i New Delhi. [ side 3 ] Velkommen direktør Finn Kamper- Jørgensen byder læserne velkommen. [ side 4 ] Bangladesh 9. Safe Communities konference med dansk deltagelse [ side 5 ] Trafik i øjenhøjde Børnehavebørn lærer om sikkerhed i trafikken [ side 6 ] Forskning i arbejdsulykker nyoprettet enhed på Arbejdsmiljøinstituttet [ side 7 ] Forebyggelse af arbejdsulykker arbejdsmiljørådet har vedtaget ny handlingsplan [ side 8 ] Registrering af tilskadekomst indlæg af afdelingslæge Jens Lauritsen [ side 12 ] Kalender I efteråret 1999 blev der dannet et Ulykkesforskning på Statens Institut for Folkesundhed. Centeret har til opgave at koordinere og styrke forskningen om ulykker, samt indsamle og formidle information om ulykker. Der er udarbejdet en strategisk flerårsplan for Centeret med vægt på følgende opgaver: At udføre ulykkesforskning, udredningsopgaver på ulykkesområdet og forskningsbaseret rådgivning At tilstræbe at der i løbet af en årrække etableres et landsdækkende nationalt ulykkesregister At stille data og informationer til rådighed for ministerier, styrelser, amter, kommuner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier, det europæiske EHLASS projekt m.fl. At drive og videreudvikle Ulykkesregisteret Til at rådgive Centeret er der nedsat en Brugergruppe med repræsentanter fra både myndigheder, forskningsinstitutioner, råd, organisationer og folk fra forebyggelsessiden. Brugergruppen mødes to gange om året og diskuterer hvorledes Centeret kan styrke indsatsen inden for forskning og evaluering af forebyggelse. Brugergruppen har holdt sit 2. møde i marts måned i år og det har vist sig at være et engageret og idéskabende forum. Det har bl.a. ført til diskussioner om Ulykkesforskning Hanne Møller Informationsmedarbejder Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed hvorledes man kan styrke samarbejdet mellem de mange aktører inden for ulykkesforskningen og forebyggelsessiden. Centeret kan være med til at sikre en bedre koordinering af indsatserne og derved undgå, at der laves dobbeltarbejde. Det er vigtigt at vi kan udveksle erfaringer og opbygge et netværk, der kan styrke samarbejdet og formidlingen af viden på området. På det næste møde er temaet spredning af erfaringer. En idé er f.eks. at skabe en database med oplysninger om hvilke personer/institutioner der sidder med kompetence og viden indenfor bestemte områder, ligesom det er tanken at etablere en forskningsdatabase med oplysninger om danske forskningsprojekter vedr. skader og ulykker. Brugergruppen. Foto: Mogens Ulderup

2 Konference om skadeforebyggelse i [ New Delhi ] Velkommen til Nyhedsbrevet [ side 2 ] I begyndelsen af marts afholdtes den 5. verdenskonference om skadesforebyggelse i New Delhi. Konferencen var meget velorganiseret, og bød på en rigdom af indisk mad og kulturelle indslag som supplement til den åndelige føde. Marie Kruse Forskningsassistent Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed Danmark var stærkt repræsenteret, med 17 tilmeldte ud af deltagere. Statens Institut for Folkesundhed udgjorde 3 af de 17, og stod også for 3 præsentationer og en poster. Præsentationerne omhandlede udvikling af alvorlighedsmål for hjemme- og fritidsulykker, børneulykker i Sund By netværket, sundhedskonsekvenser og udgifter forbundet med vold mod kvinder i Danmark og en posterpræsentation af en analyse af sociale forskelle i tilskadekomst. Andre danske indslag omhandlede blandt andet vold mod ældre i Odense, landbrugsulykker undersøgt af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, og trafiksikkerhedsforanstaltninger i Danmark. Under konferencen blev en erklæring om sikkerhed som menneskeret formuleret og vedtaget til viderebringelse i FN-systemet, men derudover er det væsentligste formål ved en verdenskonference at bringe folk fra alle dele af verden sammen. Det blev også udtrykt i konferencens tema, som var: Sharing experiences, blending perspectives. Trafikken er intens og tæt i New Delhi. Foto: Marie Kruse De fleste af de deltagere havde erfaringer de ønskede at dele med hinanden. Blandt de erfaringer vi har hørt under konferencen er blandt andet: Indiske motorrickshaws er et særdeles sikkert køretøj. Blandt kranulykker i Australien er ulykker med højspændingsledninger meget hyppige. Et pilotprojekt med skadestueregistrering i Sydafrika viste at sundhedspersonalets incitament samt ordvalget når registeret skal navngives er betydelige faktorer for projektets succes. I USA arbejder man med en trafikulykkes-database, der indeholder både data fra politirapporter og skadestuedata. Andre amerikanere arbejder meget målrettet for brug af cykelhjelme. I Norge (samt andre lande) falder dødeligheden af ulykker, mens antallet af handicappede som følge af ulykker stiger. I Litauen er fundet en socio-økonomisk sammenhæng med dødeligheden af trafikulykker, men kun for mænd. Diverse organisationer og sammenslutningers meget forskelligartede erfaringer i forskellige lande, herunder særligt Safe Community programmet. En nyindstiftet skadesforebyggelsespris blev tildelt Harstad kommune (Nord Norge) som er medlem af Safe Community netværket. Vi har set mange data, metoder og undersøgelsesdesigns blive præsenteret og vi har lært en hel del om forskelle i måden at kommunikere på, både visuelt og verbalt. SIF s tre repræsentanter fik blandet nogle perspektiver (eller nogle blandede perspektiver ). Først og fremmest har vi været ude i den indiske trafik. Om end New Delhi kun har en dobbelt så høj dødelighed pga. trafikulykker som Danmark, foregik meget af vores færdsel med hjertet oppe i halsen. Andelen af svage trafikanter ser ud til at være temmelig høj, og dog er der ingen foranstaltninger til at beskytte dem. Derfor er stærke og svage trafikanter blandet på vejen. På grund af pladsmangel er der ikke mulighed for at holde afstand til andre trafikanter, og så er det i øvrigt ikke ualmindeligt at man kører i den forkerte side af vejen, hvis man ikke skal så langt. Deltagernes tilgang til data og metode var i høj grad blandet, ikke blot i perspektiv men også i kvalitet. Langt de fleste præsentationer var gode og interessante, fremført af forskere med indsigt og engagement i deres emne. Til tider nåede budskabet dog ikke helt ud over rampen, begrænset af sproglige eller andre kommunikationsproblemer. Det var opløftende at se indere eller andre repræsentanter for udviklingslande som virkelig havde kæmpet - mod bureaukrati og manglende ressourcer for at indsamle en kæmpe datamængde, som de efterfølgende lavede et stort analysearbejde på. Ligeså nedslående var det at se repræsentanter for nogle af de rigeste lande i verden fremføre halve resultater, uigennemtænkte analyser og sjuskede overheads. Den slags oplevelser var dog heldigvis undtagelsen og rokker ikke ved indtrykket af en summende og udbytterig verdenskonference med et utal af erfaringer og perspektiver. Den næste verdenskonference (den sjette ) afholdes i maj 2002 i Montreal, Canada. Foto: Mogens Ulderup Da Statens Institut for Folkesundhed overtog Ulykkesregisteret og samtidigt etablerede et Ulykkesforskning, analyserede vi nøje hele ulykkesområdet i Danmark bl.a. fordi vi gerne ville finde vor egen plads på ulykkeslandkortet. Konklusionerne fra denne analyse var bl.a. ulykkesforskningen i Danmark er generelt svagt udviklet og forskningsmiljøerne er små og spredte. ulykkesområdet er myndighedsmæssigt ret opsplittet, især baseret på hvilken type ulykke det drejer sig om (trafik, arbejde, produkter, børn, ældre m.v.). der findes intet sammenbindende informationsorgan på ulykkesområdet. der er i Danmark stigende interesse for en forebyggende indsats over for ulykker - bl.a. med Regeringens Folkesundhedsprogram - og for at øge forskningen på området. Direktør Finn Kamper-Jørgensen Statens Institut for Folkesundhed Ved Ulykkesforskning har vi etableret en bredt sammensat brugergruppe for at fremme en bedre forebyggelses- og ulykkesdialog i landet. Der har i denne gruppe været opbakning til vor idé om at etablere et nyhedsbrev - både i en papirversion og i en elektronisk på vor hjemmeside (). Nyhedsbrevets formål er at formidle nyheder inden for det samlede ulykkesområde såvel forskningsnyheder som nyheder om ny forebyggende indsats, lovgivning, handleplaner, planlægning og erfaringsopsamling. Desuden formidles vigtige internationale nyheder og udviklingstendenser. Nyhederne må vidtgående baseres på meldinger fra interesserede. Derfor er vi taknemmelige for at få stof til vort nyhedsbrev - gerne små korte meddelelser i elektronisk form sendt til Hanne Møller (ham@dike). Interesserede kan på samme elektroniske adresse bestille et gratis eksemplar af nyhedsbrevet. Velkommen til nyhedsbrevet [ side 3 ]

3 9. Internationale konference om Safe Communities i Bangladesh Nye mål for trafiksikkerhed Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med mindst 40 pct. i løbet af de næste 12 år. Det er de nye hovedmål i Færdselssikkerhedskommissi0nens handlingsplan: Hver ulykke er én for meget. [ side 4 ] Inge Bentzen amtssunhedsplejerske Fyns Amt Konferencen blev afholdt på Institute of Child and Mother Health, et stort flot hospital, beliggende udenfor Dhaka. tempo. Nogle foredragsholdere fløj fra det ene rum til det andet, fordi de var sat på programmet to steder på samme tid. Bangladesh er et af de folkerigeste lande i Syd Asien. Landet grænser op til Indien på 3 sider og til Burma og den Bengalske bugt på den fjerde side. Der bor ca. 127 mio. mennesker i Bangladesh. Der var 300 deltagere, heraf var der 62 fra andre lande end Bangladesh. De øvrige lande var repræsenteret af Indien, Australien, Sverige, Norge, Canada, Thailand, USA, Papa Guinea, Korea, Thailand, Vietnam og Danmark. På grund af en varslet generalstrejke, flyttede alle til Instituttet under selve konferencen. Konferencen var meget løst organiseret og få af deltagerne havde fået præcise oplysninger om hvornår de skulle præsentere deres foredrag. Man skulle selv være meget aktiv for at få de nødvendige oplysninger om hotel, konference tider m.m.. Ved registreringen fik vi en abstract bog, hvilket var en stor hjælp under selve konferencen. At have alles abstracts, gav os en mulighed for at være lidt forberedte på, hvad vi deltog i. Da vi fik det endelige program viste det sig, at alle indlæg blev holdt som foredrag, 8-10 min. til hver og ingen tid til diskussioner. Dette gav en envejs formidling uden mulighed for spændende erfaringsudveksling. Der var 2-3 fælles foredrag (keynotes) hver dag, derefter fulgte 5 parallelle sessioner, som forløb i et hæsblæsende Ved ankomsten var det noget af et chok at opleve, at der var mennesker overalt. Trafikken var utrolig tæt og meget forurenende. Der var tusindvis af biler, endnu flere cykler med mulighed for transport af passagerer og alle deres pakker, små motoriserede trehjulede køretøjer og træk-vogne i mange variationer. Mit Sund By indlæg om Børnematerialet, var blevet sat på programmet under betegnelsen symposium. Det betød, at det var åbent for alle og blev holdt i den store konference sal. Jeg fik en god tilbagemelding fra den koordinator der samlede op efter hvert foredrag. Fra Karolinska Instituttet i Sverige var de meget interesserede i at høre, hvordan vi når det mål, vi har sat os og hvad der er forklaringen på, at det ser ud til at lykkes for os at forbinde viden og praksis i forebyggelsen af ulykker, så antallet af ulykker reduceres. Udbyttet af konferencen har for mit vedkommende været stort. Det har været mit første rigtige møde med Asien, den store fattigdom og de mange mennesker, der var overalt. Det var en oplevelse at deltage i konfe- rencen og konstatere, at det er muligt trods alt, at arrangere en konference i et land hvor infrastrukturen ikke fungerer. Det lykkedes fordi alle der mødte frem var interesserede og engagerede mennesker, og fordi de der havde ansvaret for konferencen arbejdede i døgndrift for at få os til at føle os tilpas. Konference-sekretariatets venlighed smittede af og vores frustration og irritation fordampede som dug for solen. Det faglige udbytte var større end jeg forventede, da mine forventninger ikke var ret store på grund af den manglende information inden afrejsen. Mit udbytte af konferencen: 1 ] At man i Asien taler åbent om børnearbejde og arbejder med en kortsigtet og langsigtet plan for at ændre situationen for børnene og familierne. 2 ] At selv om ulykkesforebyggelse er vidt forskellig i Europa og i et land hvor overlevelse er hovedtemaet, så er det muligt at få ideer af hinanden. 3 ] At projektet Sikkerhed for Aktive Børn er et af de få projekter, der har vist en effekt efter intervention i form af et signifikant fald i børneulykker. 4 ] At min egen forståelse for problemer i Asien er blevet udvidet. Det var en oplevelse at deltage i konferencen og konstatere, at det er muligt trods alt, at arrangere en konference i et land hvor infrastrukturen ikke fungerer. I den nye handlingsplan er fokus lagt på dræbte og alvorligt tilskadekomne. I Danmark har vi flere trafikdræbte pr. indbygger end lande vi normalt sammenligner os med. I Sverige, Norge og England ligger antallet af dræbte ca. 40 pct. under de danske tal for trafikdræbte. De nye målsætninger vurderes omend ambitiøse derfor også som realistiske. Målet er, at vi i Danmark i år 2012 højst må have 300 dræbte i trafikken og 2443 alvorligt tilskadekomne. Trafik i børnehøjde I foråret deltager personalet i 18 børnehaver på Sjælland i en uddannelse som Trafikpædagoger. Bente With projektleder Børnene er lige fra fødslen trafikanter, og de fleste forældre gør meget for at sikre deres børn i trafikken. I løbet af opvæksten skal børnene i stigende grad færdes alene i trafikken, og en god trafikkultur i den tidlige barndom vil følge barnet senere i livet. Det er først og fremmest forældrene der skal sørge for at træne trafik med børnene. Skolen hjælper i form af den obligatoriske færdselsundervisning. Det er en god idé at starte trafiktræningen så tidligt som muligt, og her kan børnehaverne spille en rolle. De fleste institutioner gør meget for at tale med børn om trafik, når de er på ture. Hvis pædagogerne kan få mere tid til trafikaktiviteter og en større viden om tra- Hvis den enkelte trafikant fulgte tre gyldne regler: Overholdt hastighedsgrænser, altid brugte sele og aldrig kørte spiritus kørsel, ville vi med et slag nå den nye målsætning om en 40 procent reduktion. (Fra handlingsplanen) fiktræning med børn, vil det være en vigtig støtte til forældrenes arbejde. Formålet med Trafikpædagoguddannelsen er at få pædagogerne til at inddrage færdsel mere systematisk i institutionens hverdag. Derfor hviler projektet i høj grad på praktiske aktiviteter, der er relevante for de respektive aldersgrupper. Pædagogerne skal på kursus i alt en uge fordelt over to måneder. Der er blevet udviklet seks emnehæfter som på forskellig vis beskæftiger sig med trafik og børnehavebørn. Til børnene er der udviklet en Trafikkasse med relevant trafiklegetøj. Kurset som er et pilotprojekt under Trafikministeriet afsluttes i slutningen af maj. Til efteråret vil det sidste kursus køre med de endelig materialer. Det er målet at Strategien for trafiksikkerhedsarbejdet de næste 12 år bygger stadig på fire nøgleområder: for høj fart, sprit, cyklister og kryds. Derudover lægger handlingsplanen bl.a. op til, at det lokale trafiksikkerhedsarbejde skal styrkes, da ca. 60% af alle ulykker sker på kommuneveje og at kampagneindsatsen for at forøge selebrug skal forstærkes. Samtidig overvejes det at indføre en klippekortsordning for kørekortindehavere for at undersøge, om det kan have effekt på trafiksikkerheden generelt og særligt hvad angår de unge mandlige bilisters ulykkesrisiko i trafikken. Info: Trafikministeriet www@trm.dk Foto: Mogens Ulderup projektet på sigt bliver landsdækkende såfremt der findes ekstern finansiering. Info: bw@rfsf.dk, tlf: [F]akta I 1998 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed projektet første gang for 31 børnehaver og SFO er på Bornholm. Institutionerne på Bornholm gennemførte en lang række arrangementer, f.eks. fælles gå-prøver, teaterforestillinger, udstilling om børn og trafiksikkerhed, etablering og afprøvning af en BMX-bane, besøg på tværs af institutioner med træning undervejs og en trafikmusical. Desuden afholdtes en trafikfestival med cykelmanøvrebaner. [ side 5 ]

4 Nye initiativer inden for forebyggelsen af arbejdsulykker [ side 6 ] Fotos: Mogens Ulderup Nyoprettet enhed for forskning i arbejdsulykker på AMI Kirsten Jørgensen, civilingeniør Arbejdstilsynet, Ny strategi og Handlingsplan I foråret vedtog Arbejdsmiljørådet i Danmark en ny strategi og handlingsplan for forebyggelse af arbejdsulykker i Danmark. Denne plan indeholder 10 punkter, nemlig følgende: [ 1 ] Strategien skal rettes mod de årsager i arbejdsmiljøet, der hyppigst giver anledning til de mange ulykkeshændelser og alvorlige skader. [ 2 ] Der skal skabes adgang til viden og erfaringer om ulykkeshændelser i en form, så alle aktører på hver deres individuelle niveau kan handle på baggrund af såvel egne som andres erfaringer. [ 3 ] Man skal kunne drage nytte af brugervenlige beskrivelser af afprøvede forebyggelses metoder, der har vist at have Landsdækkende kampagne succes, og man vil på anden måde kunne sikre en erfaringsopsamling og erfaringsformidling imellem aktørerne med henblik på at få spredt de gode eksempler og metoder mest muligt og hurtigst muligt. [ 4 ] Der skal bygges en dansk forskningsviden op om ulykkesforebyggelse med henblik på at få uddannet eksperter og undervisere. [ 5 ] Der skal ske en udbygning af uddannelsen i sikkerhedsarbejdet og ulykkesforebyggelse på alle niveauer og på en sådan måde, at det kan integreres i arbejdsmiljøuddannelsen i øvrigt. [ 6 ] Man skal kunne iværksætte initiativer, der kan motivere dem, der udfører jobbene til en mere professionel holdning til sikkerhed og til at udøve sikker adfærd i selve arbejdets udførelse. [ 7 ] Man skal kunne iværksætte initiativer, der kan motivere arbejdsgivere, arbejdsledere og andre beslutningstagere til at systematisere og effektivisere sikkerhedsarbejdet og gøre sikkerhed til en kvalitetsparameter i virksomhederne. [ 8 ] Man skal kunne motivere de mange forskellige designere af jobbene, som konstruktører, leverandører, entreprenører mv., til i højere grad at indbygge sikkerhed i deres produkter, samt til at redesigne ved feed-back på fejlbrug af produkterne, samt med mulighed for markedskontrol af produkterne. [ 9 ] Man skal kunne stille krav til, at rådgiverne i arbejdsmiljø (herunder sikkerhed) er i stand til at kunne analysere ulykkeshændelser, identificere ulykkesrisici, vurdere sikkerheden og give forslag til forebyggelse. [10 ] Myndigheden skal være videnscenter, vidensformidler og katalysator for den udviklingsproces, der skal sættes i gang på det ulykkesforebyggende område. Allerede i 1999 blev der startet projekter op ud fra denne strategi og handlingsplan, som i øvrigt koordineres af et udvalg under Arbejdsmiljørådet. Der er igangsat forskning på området, parterne har påbegyndt en lang række aktiviteter og Arbejdstilsynet har i 1999 gennemført udviklingen af en metode til undersøgelse og analyse af ulykker, til brug for sikkerhedsorganisationen, som er blevet lanceret igennem en stor kampagne siden [ side 7 ] Kim Lyngby Mikkelsen Seniorforsker EFAU, Enheden For Forskning i Arbejdsulykker. Afdelingen for Epidemiologi og Overvågning, Arbejdsmiljøinstituttet På Arbejdsmiljøinstituttet, i Afdelingen for Epidemiologi og Overvågning, er der oprettet en enhed for forskning i arbejdsulykker, EFAU. Enheden har eksisteret i godt et halvt år og har netop barslet med en rapport over Metoder til Analyse og Forebyggelse af Arbejdsulykker. EFAU s forskning retter sig især mod tre hovedområder: Ulykkesepidemi- ologi, risiko- og ulykkesanalyse samt intervention og evaluering. Ulykkesepidemiologi: Etablering af en national database til epidemiologisk ulykkesanalyse af risikofaktorer i arbejdet, der har betydning for antal og typer af arbejdsulykker i Danmark, (bl.a. ved brug af AMI s Nationale Arbejdsmiljø- Kohorte (NAK) samt Erhvervs- og hospitalsbehandlingsregisteret (EHR). Risiko-og ulykkesanalyse: Der arbejdes med forskellige metoder og fremgangsmåder til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker, herunder dybdeanalyser og antropologisk feltarbejde - bl.a. i bygge- og anlægssektoren. Evaluering af nationale og brancherettede indsatser samt evaluering af specifikke interventioner og metoder til ulykkesforebyggelse. Derudover er EFAU ved at opbygge et internt bibliotek af litteratur inden for arbejdsulykkesforskning. Som et resultat af denne aktivitet har EFAU samlet et stort antal metodebeskrivelser til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker i en rapport udgivet april Rapporten indeholder herudover en historisk gennemgang af metodeudviklingen. EFAU har som en anden aktivitet indsamlet de danske og svenske ulykkesdata fra Øresundsbroen. En summarisk oversigt over disse data er ligeledes at finde under Nyheder på EFAU s hjemmeside. Info: ulykker/ hvorfra rapporten kan downloades. kan også rekvireres hos Søren Spangenberg, ssp@ami.dk tlf: Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd gik ved årsskiftet sammen om et tre-partsprojekt, der har som mål at gennemføre en landsdækkende kampagne om ulykkesforebyggelse på danske arbejdspladser i I tilknytning til projektet gennemføres [ 1 ] en holdningsundersøgelse om de barrierer og holdninger, der er på forskellige niveauer i virksomhederne overfor ulykkesårsager og ulykkesforebyggelse, [ 2 ] en indsamling af viden om de gode forebyggelsesmetoder, som har været udviklet og anvendt i henholdsvis forskningsmiljøer uden for Danmarks grænser og på særlig progressive virksomheder i Danmark. Begge projekter er udsendt som EU-udbud i dette forår. Da der inden for ulykkesforebyggelsen er tale om en række meget forskellige metoder, er opgaven struktureret i følgende 10 områder: 1 ] Sikkerhedspolitik og sikkerhedsledelse 2 ] Behovet for intern dokumentation af hensyn til sikkerheden 3 ] Læring af ulykker 4 ] Den økonomiske gevinst ved sikkerhed 5 ] Sikkerhedskultur 6 ] Medarbejderinvolverende sikkerhedsprogrammer 7 ] Sikkerhedstræning 8 ] Identificering af ulykkesrisici og farekilder 9 ] Sikkerhedskrav til leverandører m.v. 10 ] Krav til beredskab Resultaterne fra forberedelserne i 2000 danner udgangspunkt for en omfattende kampagne over for danske virksomheder i Kampagnen starter med en åben konference den 5. og 6. december 2000.

5 Registrering af Foto: Mogens Ulderup [K] ort nyt [ side 8 ] tilskadekomst, kvalitetssikring og ulykkesforebyggelse Jens Lauritsen afdelingslæge Fyns Amt, Initiativ for Ulykkesforebyggelse Fyns Amt har siden 1996 prioriteret ulykkesforebyggelse særskilt og i forbindelse med dette er amtet optaget i WHO netværket Safe-Communities fra Som en del af det prioriterede arbejde indgår en øget registreringsaktivitet ved alle skadestuer i amtet. Derfor er der fra 1. januar 1999 indført kvalitetssikring af bl.a. årsagsregistrering ved skadestuerne i Svendborg og Middelfart. Sammen med skadestuen ved Odense Universitetshospital betyder dette, at der årligt arbejdes med kvalitetssikring af registrering for cirka nye skadetilfælde i amtet. Forudsætningen for registrering i et skadestueregister er at personerne har valgt at henvende sig til sygehuset, og at de har været involveret i en ulykke. Registre ud fra henvendelse til sygehuset er derfor mere præcist et henvendelsesregister til skadestuen. Da man ikke kan sige sådan i dagligt brug, omtales skadestueregistrene ofte som ulykkesregistre, men man bør huske på, at undersøgelser har vist, at kun ca. 40 % af de tilskadekomne henvender sig til sygehusene. Desuden omfatter ulykker jo også hændelser, hvor der ikke sker personskade, men udelukkende materiel skade. Hensigten med registreringen er primært at give mulighed for forebyggelse. Siden midten af 1970 erne har Ulykkes-analyse gruppen ved Odense Universitetshospital årsagsregistreret alle henvendelser. Siden 1980 erne er der i samarbejde med Odense Kommune arbejdet med stedlokalisering af de skader, hvor der har været involveret indregistrerede køretøjer. I første omgang vil de indsamlede oplysninger indgå i et samarbejde med kommunernes trafikplanlægning. Hvis stedlokalisering af trafikskader og anden beskrivelse skal anvendes til forebyggelse er detaljerede oplysninger nødvendige. Skal en kommune planlægge en cykelsti og tage hensyn til tidligere trafikskader, må der foreligge oplysninger om type af ulykke, trafikmidler, modpart samt ikke mindst på hvilken strækning ulykken skete og i hvilket kryds eller ved lige vej ud for hvilket husnummer. Ved ordningen i Fyns Amt har det for den første periode af 1999 vist sig muligt at få indsamlet de fleste oplysninger med stor komplethed (typisk 1-5 promilles manglende oplysninger). Undtagelsen fra dette er husnummeret for stedlokalisering, hvor % af oplysningerne manglede. Derfor arbejder vi nu videre med forsøg, hvor elektroniske kort indgår. Der skal gives stor ros til personalet for ihærdigheden med registrering indtil nu, men det er alles opfattelse at den komplette registrering først opnås når der EN- TYDIGT sker en anvendelse til forebyggelse. Både ledelsen og den enkelte skadestuemedarbejder skal være overbevist om nytten i at bruge energi og tid på at indsamle oplysningerne. Det er forståeligt nok vanskeligt at motivere til at registrere oplysninger, som ikke umiddelbart ser nødvendige ud, især hvis det oven i købet er tidsrøvende. Erfaringen indtil nu er helt klart, at det er nødvendigt at tilknytte en systematisk kvalitetssikring og opfølgning for at opnå tilstrækkeligt gode oplysninger. Det betyder også, at det bliver en vigtig opgave ved enhver belysning af problemstillinger ud fra skadestuedata, at belyse komplet- hed og konsistens af de data der indgår i en analyse. Uanset om der arbejdes lokalt inden for et amt, på et enkelt sygehus eller med landsdækkende data, f.eks.udtræk fra Landspatientregistret. Derfor hænger forebyggelse, kvalitetssikring og registrering af tilskadekomst sammen. Info: JM.Lauritsen@dadlnet.dk Fyns amt, Sundhedssekretariatet, Initiativ for Ulykkesforebyggelse Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ. Tlf: [F]akta Efter politisk vedtagelse i Fyns Amt arbejdes der med forskellige områder, bl.a. børneulykker (Sikkerhed for aktive børn, som startede i 1989), ældres fald-ulykker, børn og unges manglende motion og dermed senere øget risiko for knoglebrud mm.. På den nyligt afholdte verdenskongres i New Delhi indgik indlæg fra Fyns Amt om brug af hoftebeskyttere, hjemmetræning og anden indsats over for ældres fald og indsats for at fremme motionslyst hos børn og unge (skumfiduser) med særligt fokus på idrætssvage. Forbrugerinformationen ny selvstændig institution I forsommeren 1999 vedtog Folketinget Lov om Forbrugerinformation der skal gøre det lettere at være forbruger i Danmark. Baggrunden er et ønske om at styrke og modernisere den statslige informationsindsats så den bedre kan servicere den moderne forbruger. Det er bl.a. sket ved pr. 1. januar 2000 at nedlægge Statens Husholdningsråd og erstatte det af den selvejende institution Forbrugerinformationen, der skal drive uvildig forbrugeroplysning og gøre det lettere for forbrugerne at søge hjælp til alt mellem himmel og jord. Forbrugerinformationens arbejdsstyrke er de ca. 40 medarbej- Nyt sektorforskningsinstitut For at styrke dansk transportforskning har trafikministeren besluttet at oprette et sektorforskningsinstitut, Danmarks TransportForskning. På instituttet samles nogle af de aktiviteter, der i dag ligger i andre institutioner indenfor ministeriets område. Således overflyttes aktiviteterne i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og Vejdirektoratets forskning inden for trafiksikkerhed og -miljø til det nye institut. Børneulykkesprojekt i Sund By Netværket Børneulykker er et af de prioriterede indsatsområder i Sund By Netværkets Ulykkestema. I 1998 startede netværket en proces, der skal styrke indsatsen for at forebygge børneulykker. Der har været afholdt ekspertmøder og amtssundhedsplejerske Inge Bentzen er blevet ansat til at producere 3 manualer om børneulykker, ligesom det dere, der indtil nytår 1999 arbejdede i Forbrugerstyrelsens laboratorium og informationsafdeling. Den tidligere næstformand i SF, Christine Antorini er chef i den nye institution. Forbrugerinformationen holder til under samme tag som Forbrugerstyrelsen og har samme telefonnummer. Samtidig har et nyt forbrugerblad set dagens lys. De tidligere blade Råd og Resultater fra Husholdningsrådet og Tænk, Forbrugerådets blad, er nu samlet i det nye blad Tænk + Test, der udgives af Forbrugerrådet. Info: og Sektorforskningsinstituttet skal først og fremmest fokusere på fagområderne: Trafiksikkerhed, transportens miljøog energibelastning, transportøkonomi og transportmodeller. Instituttet forventes på sigt at få medarbejdere og Ph.d.-studerende. Institutledelsen vil bestå af en direktør og 3 forskningschefer. Info: tidligere er blevet gjort med faldulykker. Manualerne skal bl.a. give gode råd om at forebygge børneulykker i institutioner/skoler, i hjemmet og i fritiden. Det forventes at manualerne ligger klar om et par måneder. Info: Storstrøms Amt, Margit Rasmussen tlf: mra@.shf.siam.dk [ side 9 ]

6 [ side 10 ] National ulykkeskonference Fyns og Vejle amter er i august 2001 vært for den 4. nordiske Safe Communities konference. Som forløber afholdes en dansk konference i Odense den 13. november i år. Konferencens navn er: Forebyggelse af ulykker og skader i Danmark - Brobygning fra forskning til forebyggelse. Målgruppen for konferencen er politikere, beslutningstagere i forvaltninger og foreninger, ansatte med forebyggende aktiviteter i private og offentlige institutioner, frivillige organisationer m.fl. Det er håbet at konferencen kan blive en tilbagevendende begivenhed med forskellige arrangører. Vejle og Fyns Amter arrangerer konferencen i 2000 og Efter invitation til alle amter, kommuner, selskaber mv. er der nedsat seks arbejdsgrupper der arbejder med forebyggelse inden for emnerne: Fra registrering til forebyggelse Børneulykker Selvmord Vold Trafikulykker Arbejdsulykker Forud for konferencen arbejder seks arbejdsgrupper med forberedelse af materiale, der for hvert område belyser: a ] Hvor stort er problemet b ] Hvad ved vi om forebyggelse c ] Hvilke materialer, oversigtsartikler, bøger m.m. findes Deltagerne vil få tilsendt materialet inden mødedagen og på selve konferencen arbejdes der i parallelle sessioner i tre timer med materialet. Ud fra materialet og oplæg i grupperne skal der i løbet af disse timer udarbejdes: d ] Forslag til konkrete forebyggende indsatser der kan sættes i gang på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der vil derfor efter konferencen den 13. november foreligge materiale, der kan inspirere til forebyggelse indenfor ulykkesområdet. Materialet stilles til rådighed for alle efter konferencen. Ud fra erfaringerne med den nationale konference vil den nordiske konference blive gennemført i samme form. Arbejdsgrupperne er principielt åbne for bidrag fra alle, der har mulighed for at yde et stykke aktivt arbejde. Nærmere oplysninger om kontaktpersoner for de forskellige grupper kan fås fra nedenstående adresser. En række institutioner bidrager til arbejdet. Disse vil fremgå af invitationen. Hvis nogle ønsker at bidrage med andre emner er der stadig mulighed for nedsættelse af arbejdsgrupper. Konferencen afholdes på en måde, hvor det for alle skulle være økonomisk muligt at deltage (prisen vil stort set svare til forplejning). Endelig invitation og nærmere oplysning udsendes 1. juni. Korrespondance kan ske til Fyns Amt: Safe4@sus.fyns-amt.dk og Vejle Amt: Safe4@vejleamt.dk International WHO-Safe Community konference kommer til Viborg i 2001 Den 30. september 2001 kan amtsborgmester Bent Hansen byde velkommen til en international kreds af forskere, politikere, meningsdannere og sundhedsfagligt personale. I alt 200 deltagere vil sætte fokus på de store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med skader og ulykker. Det kan f.eks. være ældre menneskers faldulykker i hjemmet, arbejdsskader, trafikulykker, børneulykker m.m. der hver især lægger et meget stort beslag på den samlede sundhedsøkonomi. Hovedformålet med konferencen er at få præciseret den økonomiske byrde, som forårsages af ulykker og skader, og derved få beslutningstagerne til at få øjnene op for, at en effektiv forebyggelse af ulykker og skader kan betale sig. På selve konferencen vil der blive præsenteret forskellige projekter fra hele verden, der hver især illustrerer udbyttet af at lave omkostningsberegninger i forbindelse med forebyggelse af skader og ulykker. Der præsenteres bl.a. en mere konkret model og manual til beregning af ulykkes- og skadesomkostninger på lokalt niveau. Viborg vil med værtskabet for konferencen tage næste og afgørende skridt mod optagelse i WHO Safe Communities. Yderligere oplysninger på eller ved henvendelse til Søren Kølster tlf: , uhkkk@vibamt.dk Forebyggelse i fællesskab en oplysningspjece til brug for amter og kommuner Birthe Frimodt- Møller forskningsmedarbejder Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed Der er mange aktiviteter i gang i amter og kommuner vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse. Blandt Sund By Netværkets medlemmer og flere andre steder i landet satses specielt på forebyggelse af ulykker. Pjecen om Forebyggelse i fællesskab kan forhåbentlig være til nytte i forbindelse med lokale overvejelser og beslutninger om at etablere ulykkesregistrering som grundlag for planlægning og prioritering af forebyggelsesindsatsen. Alle landets skadestuer indberetter til Landspatientregisteret et nærmere aftalt datasæt om tilskadekomst hos skadestuepatienter. Mange har imidlertid efterlyst flere oplysninger om ulykkeshændelsen af hensyn til den lokale udnyttelse af data om ulykker. Pjecen beskriver, hvordan en udvidet registrering på skadestuen kan etableres uden alt for store omkostninger. På Statens Institut for Folkesundhed tilbyder vi et nærmere samarbejde om ulykkesregistrering. Det er en fordel at koordinere registreringsindhold mv., da et ensartet oplysningsindhold tilgodeser det enkelte amts udnyttelse af data til sammenligning med data i andre dele af landet. Det oplysningsindhold, der findes i Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed, er baseret på samme klassifikation som anvendes i Landspatientregistret, og hermed øges fordelene ved at koordinere ulykkesregistreringen Den danske Sundhedsfremmepris 2000 går til fynbo Sundhedsminister Sonja Mikkelsen overrakte den 5. april Den danske sundhedsfremmepris på kr. til sundhedsplejerske Mette Bill Ladegård fra Odense Kommune, som har været projektleder på projektet Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutionerne. Prisen blev overrakt i forbindelse med konferencen Sundhed betaler sig, på Skodsborg Kurhotel. Projektet er udvalgt som det bedste blandt i alt 12 danske projekter, som er indkommet i forbindelse med EU-prisopgaven Den 2. Europæiske sundhedsfremmepris Projektet er karakteriseret ved et gedigent fagligt design, en dokumenteret sundhedsfremmende effekt og så kan projektet nemt kopieres. Til bedømmelse af projekterne har være nedsat en bred jury med repræsentanter for Komiteen for Sundhedsoplysning, Amternes forebyggelseskonsulenter, Sundhedsfremmende skoler, Forebyggende sygehuse, Sundhedsstyrelsen og Sund By Netværket (formand for juryen). Den Europæiske Sundhedspris i alt 3 priser på hver EURO uddeles i Lyon, Frankrig i sidste kvartal af år Juryen har indstillet følgende to danske projekter til prisen: Et kulturelt afstemt undervisningsprogram for pakistanske patienter med type 2 diabetes, afdelingslæge, Jette Vibe Petersen, Bispebjerg og Lad ikke selvmordsforsøgene i St(r)ikken, sygeplejerske Viola Pedersen, Horsens Sygehus. Yderlige oplysninger: Søren Kølster formand for den danske jury tlf: på landets skadestuer. Ulykkesregisteret kan udvides med flere amter, der hermed kan få gavn af databasen som reference. Pjecen kan rekvireres hos Statens Institut for Folkesundhed på telefon: Info om Ulykkesregisteret: Job uden skader I Viborg Amt gennemførte man projekt Job Uden Skader fra Projektet sigtede på at nedbringe antallet af arbejdsskader for de unge på år. Alle 17 kommuner i amtet har deltaget i projektet, der er foregået ved undervisning af 7. klasseselever i folkeskolen. Målgruppen for projektet er de unge på år, der endnu ikke er startet med fritidsjob. Ideen er at undervisning i og viden om sikkerhed og farlige arbejdssitutationer kan forhindre skader, når de unge som årige begynder at have fritidsjob. Resultaterne ser lovende ud. I perioden var der i gennemsnit 39 arbejdsskader om året i Viborg Amt for de årige, i 1998 var tallet nede på 23. Oprindeligt var det Vejle Amt som udviklede konceptet for Job Uden Skader. Info: Forebyggelsessekretariatet, Viborg Amt, tlf: Temahæftet Job Uden Skader kan rekvireres hos Viborg Amt tlf: [ side 11 ]

7 [K]alenderen [K] onferencer 3 rd International Conference. Measuring the Burden of Injury. Baltimore, Maryland, USA maj th International Congress on Circumpolar Health. Harstad, Norway juni bendiks.norman@hoarr.no 3 rd Nordic Health Promotion Research Conference. Tampere University, Finland september rd International Ph.D. Course on Safety Promotion Research A Public Health Approach to Accident and Injury Prevention. Stockholm, Sweden oktober National ulykkeskonference Forebyggelse af ulykker og skader i Danmark - Brobygning fra forskning til forbyggelse. Odense 13. november 2000 Safe4sus.fyns-amt.dk og Safe4@vejleamt.dk 7. Nationale skadeförebyggande konferensen. Nacka Komun, Sverige november Mini-NOFS. Nyborg Strand, 4. december kj@arbejdstilsynet.dk Arbejdstilsynet- og Industriens Branchearbejdsmiljøråds konference om arbejdsulykker. Nyborg Strand, december 2000 kj@arbejdstilsynet.dk 10 th International Conference on Safe Communities. Anchorage, Alaska maj nhudson@alaska.net 4 th Nordic Safe Community Conference. Denmark august Safe4sus.fyns-amt.dk og Safe4@vejleamt.dk 1 st WHO - Safe Community Conference on Cost and Calculation and Cost-effectiveness in Injury Prevention and Safety Promotion. Viborg 30. september 2. oktober th World Conference. Injury Prevention and Control. Montreal, Canada maj [F] oredrag/møder Forårsmøde i Dansk Selskab for Ulykkes- og skadeforebyggelse. Århus Amtssygehus, Auditorium I. 10. maj 2000 kl Brugergruppemøde. Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed. Tirsdag d. 24 oktober. kl [K] urser Nordic Institute for Advanced Training in Occupational Health (NIVA) Programme of courses and seminars: og niva@occuphealth.fi Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet:. Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden og ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til ham@dike.dk. [K] olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Tlf.: Telefax: Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Mark Lauberg Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 1. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 1. aug Nummer 2 udkommer 1. september 2000 Oplag: 1200 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@dike.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.