Indholdsfortegnelse. Side 2 af 12
|
|
- Mathias Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé Med fokus på Joshua Meyrowich s (1994) tre medieparadigmer, bliver smartphonen i denne artikel analyseret og diskuteret som vidensmedie. Smartphonen tilbyder utallige muligheder for søgning, deling og lagring af oplysninger. Et vidensmedie er ikke et medie i sig selv. Det er en form for et perspektiv ud fra hvilket man kan se et medie; et vidensmedie kan derfor være hvilken som helst form for medie. De oplysninger, der formidles gennem medier, er ikke viden i sig selv; information bliver til viden, når de afkodes og bearbejdes. Smartphonen kan betragtes som et vidensmedie i den forstand, at den, med sin kommunikative alsidighed, kan lagre, genfinde og dele viden. Den præsenterer de fleste andre medier i ét teknisk medie. Side 1 af 12
2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Problemstilling Problemformulering Metode Teori Analyse og diskussion Hvad er viden? Hvad er vidensmedier? Smartphonens historiske udvikling og den stigende konvergens New Media Smartphonen i klasseværelset Smartphonen som vidensmedie i dag Konklusion Perspektivering Litteratur Web: Side 2 af 12
3 1. Introduktion Vidensdeling er fundamentet for den menneskeskabte udvikling. Uden mulighed for at bygge videre på viden fra fortiden; - ingen mulighed for at lære om og derved påvirke fremtiden. Begrebet vidensmedier kommer i kølvandet på globaliseringen og den stigende medialisering 1. Vidensmedier er ikke til at komme udenom, når talen falder på kommunikation, vidensdeling og - genfinding. Men hvad er et vidensmedie og er der overhovedet grænser for, hvad der kan kaldes vidensmedier, efter digitaliseringens indtog? Med Web 2.0 og muligheder for Interaktive brugergrænseflader, åbnes døre for indlæring og vidensdeling, vi end ikke har fantasi til at forestille os. Med smartphonen kan vi putte hele livet i håndtasken eller lommen og tage onkel Google i hånden, klar til at svare på ethvert spørgsmål, eller dele den viden vi hele tiden præsenteres for, med tusinde af andre. 1.2 Problemstilling Smartphonens udvikling op gennem de sidste 10 år, har fået stor indvirkning på, hvordan viden deles, findes, lagres og hvordan vi kommunikerer og danner fælleskaber. Smartphonen passer i den grad ind i udviklingen af vores værdisæt, hvor individualisering bliver stadig vigtigere 2, - også når talen falder på vidensdeling. Gør det smartphonen til et vidensmedie? 1.3 Problemformulering Hvad er et vidensmedie? Hvorledes kan smartphonen bruges som et vidensmedie og i hvilke sammenhænge? 2. Metode Med en hermeneutisk tilgang og med udgangspunkt i Joshua Meyrowich s (1994) tre medieparadigmer; medier som kanaler, sprog og miljøer, og artiklen Hvad gør et medie til et vidensmedie af Jørgen Bang (2010), analyseres og diskuteres begrebet vidensmedie. Det nye multimedie smartphonens historiske udvikling som vidensmedie bliver ridset op og bliver analyseret og diskuteret i forhold til mere traditionelle vidensmedier. 1 Som udlagt af S. Hjarvard i En verden af medier, (2008) 2 Kulturministeriet. Analyse af Danskernes værdier. Kulturministeriet, København (2013) Side 3 af 12
4 3. Teori For at definere begrebet vidensmedie, som er sammensat af to meget komplekse begreber i sig selv, må der først sættes nogle rammer for hvad viden og medier i det hele taget er. Fire medieteoretikere har blandt andre, givet deres bud på hvad medier er: 1. Medieteoretikeren K. B. Jensen hører til den klasse af teoretikere, som ser medier som kanaler (K. B. Jensen 2008). En traditionel synsvinkel, som lægger op til, at samfundet er kædet sammen af disse kanaler/medier. Medierne besidder stor både økonomisk og politisk magt og har derved stor indflydelse på samfundets udvikling og generelle funktion. 2. Niels Ole Finneman (2005) ser medier som miljøer i historisk perspektiv; som et system der består af fem matricer. Disse er fra kommunikationssamfundets spæde start, hvor talen var den primære kommunikationsform og frem til i dag, blevet udvidet af skriften, bogtryk, energibaserede medier og digitale medier, som er blevet integreret i de tidligere. 3. Meyrowitz (1994) ser også medierne som miljøer, men har en lidt anderledes teori og tilgang til medierne. Ved at udbygge McLuhans banebrydende medie/samfundsteori helt tilbage fra 1964 i Understanding media; The extensions of Man 3, karakteriserer Meyrowitz medier ved at være miljøer, eller mere som værende miljøskabende og miljøændrende. 4. Søren Kjørup 4 forklarer i sin bog Semiotik, hvordan han ser medier som sprog, og hvordan sproget som sprogsystem (Kjørup 2002) er bygget op af tegn, som igen ved hjælp af konventioner, lader os kommunikere og forstå baggrunde og sammenhænge i verden omkring os. Smartphonen vil blive analyseret og diskuteret som et vidensmedie ud fra Joshua Meyrowitch s tre paradigmer 5 : 1. Medier er Kanaler 2. Medier er Sprog 3. Medier er Miljøer Begrebet medier ses, i forhold til smartphonen, som værende både kanaler, sprog og miljøer. 3 Herfra citatet: The media is the message 4 Kjørup, Søren: Semiotik. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag, Meyrowitz, J.: Medium Theory. In: Crowley, D. & Mitchell, D. (eds.). Communication Theory Today. Cambridge: Polity Press, (pp ). Side 4 af 12
5 4. Analyse og diskussion 4.1 Hvad er viden? Første del af begrebet vidensmedier er dog ikke medier; men viden. Viden som begreb er ikke mindre komplekst end mediebegrebet. En klassisk og traditionel grundinddeling af viden, stammer tilbage fra Aristoteles Den nicomacheiske etik 6, som delte viden i tre områder: 1. episteme = viden 2. techne = kyndighed 3. fronesis = klogskab Nutidens diskussion om hvad viden er, har dog udvidet Aristotels vidensbegreb (Gustavsson 2000, s. 34) til: Episteme = teoretisk-videnskabelig viden Techne = praktisk-produktiv viden fronesis = politisk-etisk klogskab. Kompleksiteten i vidensbegrebet, bliver ikke mindre af, at disse tre inddelinger ikke har nogle klare afgrænsninger, men flyder sammen og overlapper hinanden. Jørgen Bang (2010) skelner yderligere mellem tavs viden og eksplicit viden, som er den viden vi kan kode, og derved viderekommunikere. Viden opstår først når modtagne informationer er bearbejdede. Viden er altså ikke bare kommunikeret information, men information som bliver kodet, afsendt, modtaget, afkodet, reflekteret over og sat i forhold til anden viden, afhængigt af de rammer de bliver brugt indenfor som det fremgår af Bangs kommunikationsmodel 7. Dette medfører også, at et informationssamfund ikke nødvendigvis er et videnssamfund. De nye (videns)medier udfordrer, med at finde frem til de mest optimale måder at omdanne informationerne til viden på, på en sådan måde, at vi hurtigst og lettest kan finde og opbevare den bedste viden, for at kunne dele den igen. De store kommunikationsplatforme som Google.docs, diverse Wikier 8 og mange af de sociale platforme, er udviklet specifikt til at kunne dele direkte fra smartphonen, tabletten eller 6 Aristoteles. Nicomachean Ethics, book VI, chapter I 7 Bangs kommunikationsmodel for medieret kommunikation Modellen er primært en kommunikationsmodel, men viser også kodningsprocessen i vidensformidlingen. 8 Et åbent og rediger bart opslagsværk på internettet. Side 5 af 12
6 pc en, og med dem har vidensdelingen taget et kvantespring frem i forhold til spredning og deling af viden indenfor alle tænkelige områder. De mange informationer bliver først til viden, når de efter kommunikation gennem et medie, bliver bearbejdet af modtagers egne tavse og eksplicitte viden, som så igen kan kommunikeres videre (Bang 2010). 4.2 Hvad er vidensmedier? Vidensmedier kan ses som den optik, hvorigennem man ser på medierne (Bang 2010); en anskuelsesform. Et vidensmedie kan være et hvilket som helst medie som videreformidler, deler og konstruerer viden. Det der gør mediet til et vidensmedie, er den optik der bruges til at se på mediet med. Vidensmediet er altså ikke mediet i sig selv. Vidensmediet er nærmere den medieringen af viden som finder sted. Denne synsvinkel kan virke meget diffus, men ser man på smartphonen som eksempel, er den et vidensmedie i de tilfælde, hvor den videreformidler, deler, genfinder eller lagre viden. Et medie som traditionelt ikke bruges til videreformidling af viden, men for eksempel til underholdning, kan ses som et vidensmedie, hvis det gennem sin underholdning videreformidler viden. Dette kunne for eksempel være en udsendelse som National Geographic, som opleves via streaming på en smartphone i forbindelse med undervisning i geografi. Smartphonen kan her ses som et vidensmedie. 4.3 Smartphonens historiske udvikling og den stigende konvergens. Smartphonens historie er et klassisk eksempel på konvergens indenfor udviklingen af de digitale medier. Telefonen, som blev opfundet af Graham Bell i , og fjernsynet, som blev opfundet i 1920 erne, var de første af de energibaserede medier 10, som fra starten var statisk-, senere dynamisk kommunikation, som udviklede sig og senere fusionerede i smartphonen. Op gennem den første halvdel af det 20. århundrede, var det dog stadig de traditionelle medier, som blandt andre bøger, tidsskrifter, aviser og radio, som primært leverede viden til verden. Kommunikation, både visuel og auditiv, uafhængig af tid og rum, gjorde handel og industri både hurtigere og mere effektiv. TV, radio og telefon var med til at skubbe på globaliseringen og banede vejen fra et energibaseret mediesamfund (Finnemann 2006), over et kommunikationssamfund med digitale medier, til et videnssamfund i dag, hvor nøglen er 9 Den store Danske 10 Finnemanns mediematrice Side 6 af 12
7 at kunne modtage, behandle, bruge, opbevare og genfinde, de enorme masser af informationer der nu er til rådighed. Op gennem 70-erne blev der arbejdet hårdt på, at fremstille hjemmecomputere, som også økonomisk kunne skabe et privat marked. Den første Pc 11 på det private marked er MITS Altair 8800, som ser markedet i Den kunne ikke særligt meget, men da unge ingeniører, heriblandt en vis Bill Gates, blev ansat til at skrive programmer til Altair, udviklede den sig hurtigt. Samtidig med internettets opstart i 1969 og med de faldende priser på hardware og software, hen over 70 erne, blev Pc en op gennem 80 erne hurtigere, mere effektiv og billigere, men det var først i 90 erne, da WWW 13 efter (Chowdhury 2010) blev udviklet og gjort tilgængelig for alle, at Pc en blev hver mands eje, og der kom fart på remedieringen 15. De traditionelle vidensmedier; bøger, aviser, artikler, billeder, musik og utallige andre dokumenter blev remedieret og en stor del lagt ud på internettet. Nu kunne enorme mængder dokumenter findes frem via de hastigt mere effektive, og stadigt hurtigere browsere 16, hvis søgeegenskaber var baseret på de Booleske 17 operatorer. De store søgemaskiner begyndte at bruge avancerede algoritmer til, lynhurtigt at finde de informationer man måtte ønske. Da Pc en blev alle mands eje, var vejen banet for sammensmeltningen af pc, telefon og fjernsyn og for interaktiv brug; smartphonen, tabletten og smart TV et blev udviklet. Den stigende konvergens indenfor de digitale medier, er at se i de nye hybridprodukter 18, hvor smartphonen i dag er den mest udbredte. I 2013 er således 63 % af alle årige mobilbrugere, og går på nettet via deres smartphone 19. I 2008 var denne andel kun 9 %. Det betyder, at 6 ud af 10 danskere, indenfor alle samfundsgrupper, kommunikerer, modtager og deler information og viden via smartphonen. 4.4 New Media De nye medier (New Media) har åbnet for helt nye måder at kommunikere, videreformidle og finde viden på. I nutidens åbne kommunikations former, som for eksempel på de 11 Personal Computer 12 Computerens Historie World Wide Web 14 Udviklet på CERN af Tim Berners-Lee og kollegaer. 15 Flyttet fra et medie over i et andet 16 Software programmeret til at søge, hente, indexere og fremvise dokumenter på internettet. 17 George Booles logiske system er grundlaget for digital elektronik; logiske problemer kan løses ved hjælp af de gængse matematiske regneregler. Søge kriterier styres af and, or og not 18 Digitale maskiner som er en sammensmeltning af alle andre digitale medier og som kan arbejde på tværs af Apps og standard PC programmer. 19 Danmarks Statistik. IT-ANVENDELSE I BEFOLKNINGEN 2013 Side 7 af 12
8 sociale medier, bliver budskabet lagt ud til en bred vifte af personer på netværket og viden bliver delt som aldrig før, i et utal af kommunikative rum. Smartphonen har i sig, en kombination af de muligheder alle tidligere medier har. 4.5 Smartphonen i klasseværelset Smartphonen bruges mere og mere i undervisnings sammenhæng og som formidler ved Crossmedia 20 mediering. Der findes et utal af undervisnings App s og der kommer hver dag flere til, en del udviklet af eleverne selv. Det er et område, i hvilket der forskes på højtryk, og her er der ingen tvivl om, at smartphonen kan bruges som et vidensmedie. Ifølge statistikken for , har 6 ud af 10 elever i en skoleklasse en mobiltelefon eller tablet, og det åbner døre til nye måder hvorpå eleverne kan involveres aktivt i videns søgning. Med crossmedia teknologier, kan der kommenteres live på det viste materiale for eksempel over smartphonens Facebook App. Eleverne kan kommunikere med hinanden i grupper, fremlægge deres egne eller fælles på klassens smartboard 22, eller uploade til lukkede blogs eller intranets, hvor andre elever kan få glæde af deres arbejde og bygge videre på det. Med fokus på viden som en proces, er delingen af viden indenfor uddannelse og læring uhyre vigtig. For at ny viden skal produceres, er det essentielt, at der er lagre af viden at bygge ovenpå. Da søgemaskinerne bliver stadig mere effektive, ved blandt andet at kunne søge i fuld tekst, er det nye fokusområder der må investeres i. Den store udfordring her og fremover, vil være at sætte fokus på kildekritik. Ikke kun som svar på hvad er godt og hvad er skidt, men mere på at lære de unge generationer, at filtrere alle disse informationer. Lære dem at stille sig kritisk overfor alle oplysninger, foretaget analyse og reflektere over den megen information de har til rådighed. Søgeværktøjerne kender de yngre generationer indgående. De er vant til at finde informationer lynhurtigt, afkode og videreformidle med samme hast og jonglerer gerne med adskillige medier online samtidig. De er vant til den dialogiske, interaktive kommunikation og lever en stor del af deres liv gennem de digitale platforme. Det er derfor en anden end den traditionelle, langsommere og mere dybdegående måde at erhverve viden på, de unge skal lære at forholde sig til. Der må fremadrettet, undervises i de traditionelle former for viden, og i stedet for at undervisningsinstitutioner har fokus på at videregive informationer, må der fokusere på hvad viden er, refleksion over viden og hvordan viden bruges. 20 Tværmediering hvor to eller flere medier interaktivt bruges samtidig til at understøtte hinanden eller til at kommunikere. 21 Danmarks Statistik. IT-ANVENDELSE I BEFOLKNINGEN Interaktiv tavle, som via wifi kan kommunikere med elevernes tablets/smartphones eller pc er Side 8 af 12
9 4.6 Smartphonen som vidensmedie i dag Bang (2010) peger på mobiltelefonen som både en kommunikator og en ekstern hukommelse, som det bliver nemmere og nemmere selv at organisere, helt efter egne personlige behov: det nærmeste vi i øjeblikket kan betegne som et teknisk vidensmedie. 23 Hvis vi bruger begrebet vidensmedie som en optik (Bang 2010), kan Smartphonen via en indbygget browser bruges som et opslagsværk til informations og videns søgning på nettet eller i specifikke databaser. Den kan bruges til at læse både bøger, aviser og artikler med. Ved at logge på de sociale netværk som Facebook, åbner smartphonen for mulighed at deltage i online diskussionsgrupper. Med sit indbyggede videokamera kan smartphonen streame 24 optagelser live til andre forums, uafhængigt af tid og rum. De mange online Wiki er kan opdateres via smartphonen eller ny viden kan skrives ind i et google dokument, der så ved et enkelt tryk, deles med en eller flere, som så samtidig, online, kan kommentere, ændre og tilføje deres egen viden og mening. Smartphonen er, sammen med de sociale platforme, i gang med at udvikle sit helt eget sprog; forskellige sæt af tegn og ikoner med klare konventioner omkring betydningen; selv om et specifikt piktogram som like 25 forestiller en hånd med tommelfingeren opad, er der en klar konnotation på en anerkendelse. Som eksempel kan også nævnes smiley 26 som er et piktogram, der bliver brugt af mange, også offentlige institutioner som fødevarer styrelsen 27 og som regel med samme forståelse. Smilyen bruges i hundreder af forskellige udgaver til at signalerer afsenderens humør. Medier er miljøer; de kan bygge nye miljøer, ændre miljøer og rive gamle miljøer ned (Meyrowich 1994) smartphonen som medie kan skabe miljøer, starte revolutioner, gøre almindelige mennesker til filmstjerner på et øjeblik og hive dem tilbage i dagligdagens tomrum lige så hurtigt. Smartphonen, med alle dens funktioner, kan også være med til at udbrede viden, hvor det ikke tidligere har været muligt, fremme mulighederne for demokrati steder hvor ordet endnu ikke må siges højt, være med til at bygge broer og være med til at gøre mennesket klogere og friere i fremtiden. Der udveksles viden, der diskuteres viden og der findes frem til ny viden via smartphonen. Smartphonen må i høj grad være et vidensmedie. 23 Bang, J. Hvad gør et medie til et vidensmedie? Århus Universitet s Sende live optagelser til online modtagere set 17/12/2013 kl. 11,15 Side 9 af 12
10 5. Konklusion Et vidensmedie kan være et hvilket som helst medie som videreformidler, deler og konstruerer viden. Det der gør mediet til et vidensmedie, er den anskuelsesform mediet anskues med; det er ikke mediet i sig selv der er vidensmediet. Med udgangspunkt i Meyrowitch s tre medieparadigmer; at medier er kanaler, sprog og miljøer, kan smartphonen som medie passes ind i dem alle tre: Den kan i høj grad bruges som kanal til deling, søgning og præsentation af information. Den bruger, omformer og præsenterer sproget på nye måder. Med sin kommunikative alsidighed, danner, ændrer og flytter den miljøer og åbner nye veje og muligheder for vidensdeling, - søgning og organisering. Det er netop hvad der kendetegner smartphonen; konvergens op gennem det sidste århundrede, hvor de elektroniske og senere de digitale kommunikationskanaler har gjort verden mindre fordi vi med de nye digitale medier, kan kommunikere uafhængigt af tid og rum. Vidensmedier er en kompleks størrelse, som forstås som en optik, gennem hvilken medierne ses. Netop smartphonen er så alsidig og har så mange muligheder for specifik søgning og deling, at den dækkes ind under begrebet vidensmedier. 6. Perspektivering Viden er ikke blot banebrydende for alle fremskridt, men kan også være farlig, hvis den bliver misbrugt eller ikke brugt til sit oprindelige formål. Den lette tilgang til informationer stiller store krav til kildekritik i fremtiden, og der ligger en udfordring i at få fokus på refleksion og bearbejdning af tavs viden flettet ind i de digitale mediers arbejdsgang. Allerede nu kan man bevæge sig rundt i miljøer, hvor smartphonen aktivt kommunikerer med og formidler informationer 28 til andre elektroniske enheder, om man vil det eller ej. Det gør det endnu vigtigere i fremtiden, at få fokus på viden omkring hvordan man definerer, forholder sig til - og bruger viden. 28 F.eks. Ibeacon fra Apple. Side 10 af 12
11 Litteratur: Aristotle. Nicomachean Ethics, Aristotle. Selections Hackett Publishing Company, Inc. Indianapolis/Cambridge Bang, J. (2010). Hvad gør et medie til et vidensmedie? Århus Universitet. Chowdhury, C.G. (2010). Introduction to modern information retrieval (3. ed.). London: Facet Publishing. Finnemann, N.O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv (1.udg.) Forlaget Samfundslitteratur. Frederiksberg. Gustavsson, B. (2000). Vidensfilosofi. Forlaget Kliim. Hjarvard, Stig. (2008). En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteratur. Hjarvard, Stig. (2009). Samfundets medialisering. En teori om mediernes forandring af samfund og kultur, Nordicom-Information Jensen, Klaus Bruhn. (2008). Medier og samfund en introduktion. Forlaget samfundslitteratur, Frederiksberg. Kjørup, Søren. (2002). Semiotik. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag. Kulturministeriet. (2013) Analyse af Danskernes værdier. Kulturministeriet, København. Meyrowitz, Joshua. (1994). Medium Theory. Communication Theory Today. Polity Press, Cambridge. Nielsen, H. J., Høyrup H., Christensen, H. D. (red.) (2011). Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Forlaget Samfundslitteratur. Side 11 af 12
12 Web: Danmarks Statistik. IT-ANVENDELSE I BEFOLKNINGEN 2013: set 7/12/2013 kl 9,20 Den Store Danske: mmunikation/kredsl%c3%b8bsteori_og_telefon,_telegraf_og_telex/telefon?highlight=telefo n set 7/12/2012 kl 10,30 Side 12 af 12
Vidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDel 1. Viden, medier, vidensmedier 19
Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af
Læs mereUnderviser Jens- Erik Mai
Efterår 2012 Hold 3 Underviser Navn: Kontor: Email: Tlf.: Jens- Erik Mai IVA A6.07 jem@iva.dk 32341302 Undervisningen Kursus: ECTS: 10 Hold: #3 Mødes: Mandage, 9:30-12:15 Lokale: A4.18 Forelæsning: Fredag
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs merewww.ollerupfriskole.dk
Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,
Læs mereUndervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold
Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2014 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er
Læs merei3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION
i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION For at tilpasse og integrere teknologi og medier med andre oplevelser og muligheder skal små børn have adgang til
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs merehvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop
hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereUndervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: Tirsdage, 13:00-15:45 Lokale: A4.18. Indhold
Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2013 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereXProtect-klienter Tilgå din overvågning
XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereAfdækning af digitale kompetencer 2013
Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereInformationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D
Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereProgrammering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereWindows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne
Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereDigitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!
Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen Natur og Miljø Baggrund og udfordringer! Der er i Aarhus kommune fokus på at inddrage og
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereKarrierevalg: Netjournalist
Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDe følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere,
De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationæ re computere, bæ rbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende
Læs mereMUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET
Abstract: Theobjectiveofthisthesisisthephenomenonoftransitionandmeaninginmusic videotransmissionandconsumptioninadigitalmediaorder. Anewmediatedcommunicationsituationformedbymerginginteractionbetween production,distributionandreceptionthatbringsnewcomplexpositionsintoplay
Læs mereOur Mobile Planet: Danmark
Our Mobile Planet: Danmark Lær mobilforbrugeren at kende Maj 2013 1 Resumé Smartphones er blevet en uundværlig del af vores hverdag. Smartphones bruges nu af hele 59% af befolkningen, og ejerne bliver
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereDet Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund
Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereDanskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013
Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten
Læs mereKOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013
KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereKultur- og kommunikationsteori
1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,
Læs mereFaghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereDELER og GEMMER. guide. Sådan. du dine feriebilleder. Få styr på billederne Gode råd. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan DELER og GEMMER du dine feriebilleder Få styr på billederne Gode råd 14 sider Gem dine feriebilleder INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereFakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang
MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereInspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau
Inspiration til undervisningsforløb for de tekniske indgange Informationsteknologi - E-niveau Lektioner Læringsaktivitet Læringselement Kompetencemål Didaktiske stikord og 1-4 Copyright Ophavsret Persondatalovgivningen
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereNye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S
Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed
Læs mereDen digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger
Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,
Læs mere1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD
DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereHvad er Højby Skole. Spydsspidsskole inden for IT. Mange projekter de seneste år
Højby Skole Hvad er Højby Skole Spydsspidsskole inden for IT Mange projekter de seneste år Organiseringsformen IT-udvalg med ledelse IT-superbruger Mange dygtige lærere didaktisk og ITmæssigt som har fået
Læs mereDIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016
www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereTAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit
TAbazineMEDIA DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM mediakit 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til kunder Tablets er det hurtigst voksende marked Find og forstå dine kunder En premium salgsplatform
Læs mereDanskerne ser mere ulovligt TV på nettet
TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem
Læs mereProjektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:
Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad
Læs mereegovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe
egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er
Læs mereWeb 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...
Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side
Læs mereDet kommunale intranetlandskab 2016
Det kommunale intranetlandskab 2016 Introduktion Vi har foretaget denne undersøgelse i et forsøg på at sætte intranettet på den kommunale dagsorden, samt at undersøge opfattelsen af intranettets funktion
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereWorkshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!
Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters
Læs mereÅrsplan for historie 9. klasse 2012/2013
Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereHvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?
Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs
Læs mereIntegrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk
Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten
Læs mereDigital didaktik & kultur -en mangelvare (?)
Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?) Aalborg Tekniske Gymnasium 4.11.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på min blog Indvandrerlærer 1985
Læs mereEr eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?
IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mere