Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument."

Transkript

1 Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Skemaet består af en række standardspørgsmål (spm. 1-6), som stilles til alle sundhedsfaglige råd (og relevante hospitaler). Herudover er der for nogle specialers vedkommende uddybende spørgsmål, og spørgsmål der er meget konkrete (spm. 7-9). Det skal understreges, at disse ekstra spørgsmål (7-9) stilles dels for at udfordre et råd/direktioner og dels for at imødekomme en drøftelse af forslag, der er stillet i andre sammenhænge. Rådets navn / hospitalsdirektion: SFR Anæstesiologi Spørgsmål 1: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Ifølge specialevejledningen (nyeste udgave ikke endelig godkendt) bør der være mulighed for samarbejde med følgende specialer: Intern medicin Neurologi Kirurgi Herudover bør anæstesi til børn kun varetages på sygehuse med pædiatri. Vi kan herudover pege på Klinisk kemi og billeddiagnostik som nødvendige specialer, begge dog evt. som udefunktioner. Der bør således være laboratorium, som kan analysere akutte blodprøver, hvis der opstår komplikationer under anæstesi og adgang til hurtig leverance af blodprodukter ved pludselig opstået blødning. Der skal være hurtig mulighed for røntgenundersøgelser. Spørgsmål 2: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Som ovenfor beskrevet i sp. 1. dog således, at der ikke er tale om bør men skal vedr. de i specialvejledningen angivne krav. Herudover vil nødvendige specialer være afhængig af, hvilke kirurgiske og medicinske specialer, der er placeret på det pågældende hospital. Spørgsmål 3: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage speciales hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Som beskrevet under sp. 1 og 2.

2 Spørgsmål 4: Har rådet / direktionen forslag til den fremtidige organisering af specialet, som understøtter sammenhæng, kvalitet og ensartethed i behandlingen i regionen? (hvis ja, hvilke?) Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på, at: der er opvågningsfaciliteter, som svarer til den kirurgiske aktivitet. den akutte medicinske og kirurgiske aktivitets størrelse er således, at der kan være anæstesiologiske speciallæger i vagt på hospitalet. der sikres relevant volumen af procedurer (både intensiv og anæstesi) således, at kompetencerne hos personalet kan opbygges og opretholdes som f.eks. indenfor området børneanæstesi. Øvelse gør mester er vigtigt i hele det anæstesiologiske speciale. der er en anæstesiologisk opgavebredde, der gør det muligt at rekruttere nye speciallæger til matriklen. Spørgsmål 5: Vil en eventuel omorganisering af specialet (jf. spørgsmål 5) have afledte konsekvenser for snitflader eller samarbejde med kommunerne eller praksis? (hvis ja, hvilke?) Nej Spørgsmål 6: Har rådet / direktionen kendskab til ændringer i den kommende specialeplan, der bør indgå i en revision af HOPP 2020? (hvis ja, hvilke?) Nej ikke ud over det i spm. 1. anførte forhold Spørgsmål 7: Rådet/Hospitalsdirektionerne anmodes om forslag til, hvordan intensivområdet på Glostrup Hospital kan organiseres ved den ledelsesmæssige sammenlægning af Rigshospitalet og Glostrup Hospital, herunder med fokus på hvordan RCØ organiseres og hvordan samarbejdet/snitfladerne til en medicinsk afdeling på Glostrup Hospital (som skal ledes af Hvidovre Hospital) kan være. Vedr. Intensivområdet foreslår rådet, at man overvejer at nedlægge funktionen hvis det samlede grundlag for funktionen reduceres ved sammenlægningen. Hvis f.eks. den akutte neurologi og/eller akutte medicinske aktivitet reduceres eller ændrer karakter, kan patientgrundlaget blive så lille, at det ikke er hensigtsmæssigt og fagligt rimeligt at opretholde funktionen. Rådet foreslår i så fald at: Akut opstået forværring i indlagte patienters tilstand, der kræver intensivbehandling må flyttes enten til Hvidovre, Rigshospitalet eller andet hospital afhængig af speciale. Denne overflytning kan foretages forsvarligt af speciallægerne fra akutlægebilerne. Visitationen til Glostrups akutklinik ændres således, at der ikke indbringes patienter med akut opstået svær sygdom i den kategori, der har behov for ambulance med udrykning. Disse patienter visiteres til andre hospitaler afhængig af speciale. Patienter, der alligevel indbringes til akutklinikken og kræver intensiv behandling, overføres som ovenfor nævnt med akutlægebilerne

3 til andet hospital i regionen. Det kan overvejes, om der skal oprettes en SEMI-ITA funktion på Glostrup til overvågning af de somatisk mest syge patienter, som dog ikke har behov for regelret intensiv behandling. Dette kan understøtte sammenhængende patientforløb for fx patienter der venter på udredning på RCØ og som led i en step down funktion, som tillader en hurtigere i gangsætning af genoptræning af visse nye neurorehabiliteringspatienter. SEMI-ITA funktionen skal fungere i et tæt samarbejde med en intensiv klinik på Rigshospitalet på Blegdamsvej. Rådet forudsætter at der stadig vil være anæstesiologisk vagt på speciallægeniveau til sikring af behandlingen af akutte tilstande hos både kirurgiske, neurologiske og medicinske patienter, herunder hjertestopfunktion. Den anæstesiologiske speciallæge skal sikre, at patienterne får den nødvendige akutte behandling, re-operationer kan gennemføres på rygkirurgiske patienter, re-operationer og akutte operationer på øjenpatienter, akut assistance til RCØ og endelig, at intensivkrævende patienter stabiliseres og klargøres inden transport til Rigshospitalet eller andet akuthospital i regionen. Vedr. RCØ foreslår rådet, at samarbejdet omkring RCØ-patienter intensiveres mellem matriklerne Glostrup Hospital og Rigshospitalet. En mulighed kunne være at etablere én RCØ-kyndig funktion, som står for regionens samlede samarbejde med hjemmerespiratorordninger - og som kan håndtere små RCØ-børn på Rigshospitalet og teenagere og voksne RCØ-patienter på Glostrup Hospital. Den medicinske betjening af RCØ forudsættes i første omgang leveret af Hvidovre Hospitals medicinske afdeling på Glostrup Hospital. Dersom denne mulighed på et tidspunkt forsvinder, må den medicinske ydelse leveres af Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Spørgsmål 8: Rådet/Hospitalsdirektionerne anmodes om en vurdering af, om der er særlige områder i relation til børneanæstesi, som skal inddrages i den kommende revision. Rådet kan ikke se særlige områder ud over, hvad specialeplanen angiver, som bør tages ind i overvejelserne ved hospitalsplansarbejdet med HOPP2020. Der skal være opmærksomhed på følgende i den nye specialeplan (dog endnu ikke endeligt vedtaget). Der vil være følgende krav fra 2016: På hovedfunktionsniveau kan følgende varetages: Kortvarig anæstesi på maske (ikke larynxmaske eller intubation) til børn < 2 år og ASA 2 til elektive mindre operative indgreb Anæstesi til børn 2 år og < 10 år og ASA 2 til akutte og elektive mindre operative indgreb Det bør sikres, at anæstesi til børn alle dage og hele døgnet varetages af speciallæger med kompetence i behandling af børn. Speciallæger, der bedøver børn < 2 år, bør varetage mindst 40 anæstesier af børn (på hovedfunktionsniveau udelukkende anæstesier på maske) pr. år. På regionsfunktionsniveau kan følgende varetages ud over de i hovedfunktion nævnte forhold: Anæstesi (udover kortvarig maskeanæstesi) til børn < 2 år eller ASA 2 til akutte og elektive mindre operative indgreb

4 Ved mindre operative indgreb forstås f.eks. operation for phimosis, appendicitis, hernie, torsio testis, tonsillektomi, tårevejssondering, ledpunktur, simple frakturer og fjernelse af hudtumorer Anæstesi til børn 2 år og < 10 år og ASA 2 til større kirurgi fraset thoraxkirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer På højt specialiserede funktioner kan følgende varetages ud over de i hovedfunktion og regionsfunktion nævnte forhold: Anæstesi til børn < 2 år og større kirurgi eller ASA > 2 Anæstesi til børn 2 år og < 10 år med ASA 3 eller ved thoraxkirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer Rådet bedes fremsende én samlet besvarelse, direktioner bedes fremsende én besvarelse pr. speciale. Alle besvarelser bedes fremsendt til senest den 9. oktober Administrationen (koncerndirektionen) planlægger møder med en række af de sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektioner. Invitation hertil udsendes særskilt. De Råd/direktioner, der inviteres til et møde, vil modtage en invitation i uge 39 og 40 (møderne afholdes i uge 43-45). På baggrund af besvarelserne fra alle de sundhedsfaglige råd, vil det i uge 43 blive vurderet, om der er behov for at indkalde yderligere Råd og direktioner til et møde. Spørgsmål vedr. proces og møderække kan stiles til Enhed for Hospitalsplanlægning (Rikke Ørtved og Ditte Andreasen ).

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation Arbejdsgruppens anbefalinger til Handlingsplan for Organdonation Udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jf. kommissorie: dok. nr. 1140795 af 23. januar 2013 I

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis Region Midtjylland 1. del Juni 2014 Høringsversion 2. version September 2014 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis 1. Indledning...3

Læs mere

brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning

brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010;10(2) Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet

Læs mere

AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING

AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING AFRAPPORTERING VEDR. EN EVT. VARIG AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger...3

Læs mere

National strategi for sjældne sygdomme

National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme 2014 National strategi for sjældne sygdomme National strategi for sjældne sygdomme Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Den gode dialog, når noget går galt. Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den gode dialog, når noget går galt. Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Den gode dialog, når noget går galt Undersøgelsen er gennemført for Dansk Selskab for Patientsikkerhed DEN GODE DIALOG, NÅR NOGET GÅR GALT En interviewundersøgelse af patienters, klinikeres og afdelingslederes

Læs mere

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB

HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi

februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi februar 2015 opfølgningsprogram for Akut leukæmi Opfølgningsprogram for akut leukæmi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE:

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING AF VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE: - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2011 Forløbsprogram

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune

Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie. Marts 2015. Bornholms Regionskommune Organisationsanalyse samt forslag til optimering af den samlede Udførerdel i Center for Børn og Familie Marts 2015 Bornholms Regionskommune HJK Analyse og Rådgivning ApS Klosterstræde 23, 2. sal tv. 1157

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Forløbsprogram for lænderyglidelser Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden

Forløbsprogram for lænderyglidelser Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Forløbsprogram for lænderyglidelser Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget marts 202 Forløbsprogram for lænderyglidelser maj 202 2 3 Indhold

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere