Zynergi-nyt. Se landboforeningens nye hjemmeside: og arrangementer. Fagligt nyt for deltidslandmænd. Marts 2012.

Transkript

1 Fagligt nyt for deltidslandmænd. Marts 2012 Indhold Zynergi-nyt Kyllingerne kommer Ny postkasse med fradrag Opbygning af planterne Giv græsmarken et forårseftersyn Udlæg af græs Kapitelstakster Slutudbetaling for handyrpræmier Revideret vejledning vedr. handyrtillæg Fristen for ansøgning om arealstøtte udsættes til 30. april 2012 Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Tag til kødkvægsskue i messecenter Aars Ny bog om kødkvægfolingssæsonen Græsblandinger 2012 Udbringning af husdyrgødning Loft over indbetaling til ratepension Overvejer du at blive økolog? 1-årige miljøordninger Ekstensivt landbrug Pleje af EB-støtteberettiget græs KvægKongres 2012 Dansk Kødkvægs vinterskue i Års Spørgsmål til nedenstående og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf sk@slf.dk Se landboforeningens nye hjemmeside: og arrangementer

2 Fjerkræ Kyllingerne kommer Naturmetoden Kunstig kyllingemoder Der er ikke de store problemer, når der ruges ved naturmetoden. Hønen (kyllingeføreren) er som regel omhyggelig med sine kyllinger, hun lærer dem hurtigt at spise og drikke samt varmer dem, når de har behov. Pladsen til kyllingerne bør være et rent, trækfrit rum med et godt lag skarpt, tørt sand og med en rumtemperatur på grader samt frisk luft. Sand og strøelse skal være tørt, da de nyudklækkede kyllinger kan få lungebetændelse. Når æggene klækker, er det bedst at lade kyllingerne blive i rugemaskinen i ca. 24 timer. Efter disse 24 timer må der en kunstig kyllingemoder til. En kyllingemoder kan bestå af en god stor kasse med en varmepære i en passende højde, så varmen spredes ud i hele kassen. Der skal være en temperatur under pæren på grader. I kassen skal der være et godt lag skarpt, tørt sand. Lige udenfor varmekassen anbringes foder- og vandtrug, så kyllingerne skal ud af kassen. Man lærer kyllingerne at spise ved at kradse let i sandet og fodertruget med en finger. Små bankelyde er noget som minder kyllingerne om skrukhønens adfærd, og er en lyd de genkender, når de skal lære at spise. Efter seks dage trappes varmen langsomt ned, og efter ca. 5-6 uger kan de klare sig med en rumvarme på grader. Adoption Foder Man kan også få en skrukhøne til at adoptere kyllingerne. Den bedste metode er at liste sig ind i hønsehuset om natten, mens skrukhønen sover. Forsigtigt tages æggene væk, og kyllingerne lægges ind under hønen i stedet. Næste dag passer hønen som regel gladeligt de små kyllinger. Dette må selvfølgelig ikke foretages, såfremt hønen i forvejen ligger på befrugtede æg. De helt små kyllinger kalder man i reglen daggamle kyllinger. Disse kyllinger fodres med et kyllingefoder, der kaldes startfoder. Når kyllingerne er fjersatte og kan undvære varmen fodres med voksefoder. Dyrene skal altid have adgang til friskt vand og stil ikke vandtruget lige i solen. Kyllinger har godt af grøntfoder, men det bør snittes fint og altid være friskplukket. Giv ikke mere, end der spises op. Det er også en god idé at tilsætte vitaminer i vandet, så det sikres, at kyllingerne får, hvad de behøver. Ønsker du mere viden om fjerkræ, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. 2

3 Skat Fradrag for postkassen Ny postkasse med fradrag Hvis du har opsat en ny postkasse på din landbrugsejendom, er der fradrag for en del af udgiften. En postkasse på et landbrug bruges til både privat og erhvervsmæssig post. Et eksempel: En postkasse købes og opsættes på et deltidslandbrug. Postkassen koster kr. plus moms på 500 kr., i alt kr. Vi skønner, at postkassen bruges 50 % erhvervsmæssigt. Momsfradrag 50 % af 500 kr. Skattemæssigt fradrag 50 % af kr. 250 kr kr. Derfor er det relevant at se på fradragsretten på udgiften både hvad angår moms og skat. Driftsmiddel eller installation? Medarbejderbolig I eksemplet er vi gået ud fra, at en postkasse skattemæssigt er et driftsmiddel. Hvis man faststøber en postkasse, kan der evt. være tale om en installation. Hvis postkassen er en installation, vil udgiften på 50 % af kr. skulle afskrives over en årrække ud fra postkassens levetid. Hvis en postkasse opsættes i forbindelse med et udlejningshus eller en medarbejderbolig, vil der ikke være momsfradrag, da udlejningen sker uden moms. Skattemæssigt er der fuldt fradrag i eksemplet på de kr. - hvis postkassen kan anses som et driftsmiddel og ingen fradrag (ingen afskrivning), hvis postkassen er en installation. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Planter Opbygning af planterne 3

4 1 og 2 kimblade Man kan groft inddele de planter, som vi er interesseret i til foder i 3 grupper - græsserne, bælgplanter og øvrige 2 kimbladede planter. Græsserne er enkimbladet og dækker over korn, majs og selvfølgelig græs. Bælgplanterne dækker blandt andet over kløver, ærter og lucerne. De sidste er især rodfrugter og blandt andet raps. Græsserne har en forholdsvis tynd stængel som er hul. Stænglen har knæ, som normalt ikke er hule. Blomsten består af småaks, som kan være mere eller mindre oprette. Bestøvningen foregår ved vinddrift. Der er nogle få græsser, som kan formere sig ved hjælp af rodudløbere. Det drejer sig om rødsvingel og engrapgræs (og selvfølgelig kvik). Rødsvingel anvendes derfor også til blandt andet sportspladser, hvor man ønsker et græstæppe, som kan reparere sig selv. De andre græsser kan kun formere sig ved at sætte sideskud (buske sig) altså bortset fra før! Bælgplanter Bælgplanterne har meget forskellige stængler. Nogle kryber langs jorden som hvidkløver. Andre har en meget opret vækst som f.eks. rødkløver. Der kan være mange stængler på én plante. Blomsten er typiske ærteblomster og bestøvningen sker ved hjælp af insekter. Hvidkløver Rødkløver Forskellige rodformer Bælgplanterne har pælerod, hvorimod græsserne har en mere trævlet rod. Den mere trævlede rod gør, at græsserne er bedre til at afsøge jorden for vand og gødning. Til gengæld kan bælgplanterne selv bidrage til kvælstofproduktionen, fordi de lever i symbiose med nogle knoldbakterier, som er i stand til at indfange luftens kvælstof (fiksering). Ønsker du mere viden om planter, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Mark Giv græsmarken et forårseftersyn Foråret er forhåbentlig tæt på, og det ser ud til, at græsset ikke har taget skade i vinter. Hvis du er i tvivl så pløj Nyt udlæg vil normalt klare sig bedst. Det ser ikke ud til, at der har været ret meget sneskimmel i år. Det skyldes dels, at jorden var frossen, inden der kom sne, og at 4

5 det sne, der kom, var ganske tyndt de fleste steder. Der kan dog være marker, som var ringe inden vinter og som måske ikke har klaret vinteren så godt. Dertil er der bare at sige: Hvis du er i tvivl så pløj! Tæl planterne Har du brug for marken? Isåning Læg om i grønbyg Det er især markerne i omdrift, man skal være meget kritisk med. Hvis marken skal bruges til afgræsning, skal der være planter pr. meter i sårækken. Hvis marken skal bruges til slæt, skal der være planter pr. meter i sårækken. Der er tale om både græs og kløver, når man taler om græsmarksplanter. Pas på ikke at tælle ukrudt med! Der må ikke være store pletter med dødt. Man siger, at hvis der er større områder med pletter på størrelse med en gummistøvle størrelse 46, så skal der sås i marken, eller den skal lægges om. Her slår størrelse 46 ikke til. Hvis der er ret mange pletter på denne størrelse, skal marken lægges om. Der kan være mange grunde til, at man alligevel ikke lægger marken om. For eksempel kan ikke alle undvære marken til afgræsning. Det kan også være, at der ikke er tilstrækkeligt med foder til at komme over perioden, hvor marken mangler. Så er situationen måske, at lidt mindre er bedre end ingenting. Det er heller ikke sikkert, at det er hele marken, der skal lægges om. Det kan være, at det kun er pletter, det drejer sig om. Hvis der er behov for at så i marken, kan man normalt gøre det med en almindelig såmaskine, hvor skærene er spændt godt til. På svær jord kan der være behov for brug af en såmaskine med skiveskær. Hvis der er behov for at lægge marken helt om, vil det normalt være bedst at lægge om i en grønafgrøde. Det kan være grønbyg, som høstes først i juni til ensilage og derefter afgræsses, eller der kan tages slæt. Der kan også lægges ud i helsæd eller i korn til modenhed. Når en græsmark skal lægges om på grund af udvintring, er det fordi man mangler en græsmark, og så vil grønbyg være den hurtigste/bedste måde at skaffe sig en græsmark på. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Udlæg af græs 5

6 Maks. sådybde 1 2 cm Pas på for kraftig dæksæd Hvis der skal lægges græs ud i foråret, er det vigtigt, at det gøres omhyggeligt og at såbedet er i orden. Det vil sige: Pløjning, harvning og pakning samt såning skal ske så hurtig som muligt og gerne i løbet af få timer for at bevare så meget fugt som muligt. Udlægget skal sås på fasttromlet jord i maks. 1 2 cm dybde. Sådybden er meget vigtig for fremspiringen af især kløver, men også rajgræs. Ved en sådybde på 1 cm kan man forvente, at 40 % af frøene spirer. Ved en sådybde på 2 cm vil omkring 34 % spire, men ved en sådybde på 4 cm vil kun 8 % af frøene spire. Kommer frøene ned i 6 cm, er fremspiringen 0 % (nul). Billedet er nogenlunde det samme for rødkløver og rajgræs. I foråret bør græsset lægges ud med dæksæd, i modsætning til efterårsudlagt græs, hvor dæksæden i nogle tilfælde kan undlades. Der skal bruges moderate mængder for ikke at skygge udlægge ned. Hvis kornet skal bruges til grønbyg, kan der sås nogenlunde normal mængde korn. Her fjernes dæksæden jo relativt hurtigt, og derfor skygger den kun i kort tid. Skal dæksæden stå til modenhed eller helsæd, skal der sås begrænsede mængder. Ca. 60 kg pr. ha vil være passende. Det vil selvfølgelig påvirke udbyttet af dæksæden negativt, men husk at det ikke er for helsæden, at marken lægges ud det er for at få en god græsmark. Derfor er det vigtigt, at det nye græs tilgodeses så meget som muligt. Den mark skal jo gerne ligge i måske 3-4 år. Det er normalt ikke nødvendigt at foretage ukrudtsbekæmpelse, men det kan komme på tale. Med hensyn til middel kontakt din planteavlsrådgiver. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Økonomi Kornpriserne tæt på nyt højdepunkt Kapitelstakster Kapitelstaksterne de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året steg igen i Prisen for byg blev højere end i 2007, hvor taksterne var de hidtil højeste, mens hvede fortsat lå lavere end i kg byg kostede således 148,31 kr. i Det er 32 % mere end i Prisen for 100 kg hvede var 128,95 kr., hvilket er 11 % højere end året før. Stigningen i kornpriserne afspejler en international tendens. 6

7 Maltbyg og foderpriser påvirker byg-priserne Den samlede stigning i prisen for byg dækker over regionale forskelle. I Østdanmark, hvor produktionen af maltbyg spiller en væsentlig rolle, var priserne i lighed med tidligere år over niveauet for de øvrige kapitelstakstområder. Ligeledes var priserne høje i Vestjylland, hvilket kan have sammenhæng med mange husdyr og dermed en høj efterspørgsel efter korn til foder. Prisen på hvede steg mindre end prisen på byg. I Østjylland, hvor hvedepriserne i 2010 steg mest, var der i 2011 den næstmindste prisstigning, og prisen lå tæt på gennemsnittet. På Bornholm steg prisen med 17 %, mens den på Lolland-Falster steg med 16 % i forhold til Regulering af jordlejen Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2011 udgjorde den almindelige betalingsrettighed en støtte på kr. pr. hektar. Driftsøkonomisk betyder højere kapitelstakster især højere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får højere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder. Læs mere her: 7

8 Kapitelstakster 2011 Kvæg Slutudbetaling for handyrpræmier NaturErhvervstyrelsen udbetalte i december et forskud på 75 % af handyrpræmierne for dyr, der blev slagtet i 2011 til og med uge 43. Nu udbetales det resterende præmiebeløb for disse dyr + hele præmien for de øvrige handyr, som er slagtet i resten af På grund af, at antallet af handyrpræmier tildelt Danmark er overskredet, bliver præmien nedsat. Præmien for stude nedsættes til 695,20 kr. pr. dyr. Præmien for tyre nedsættes til 973,28 kr. pr. dyr. Fra og med 2012 sker der jo en delvis afkobling af præmierne for handyr. Ved afkoblingen af præmierne tildeles et tillæg HD-tillæg. HD-tillægget udgør ca. 60 % af den udbetalte præmie for årene 2009, 2010 og Husk at der skal søges om tillægget ved indsendelse af Fællesskemaet og husk afkrydsning for ansøgning om handyrtillæg. Se flere oplysninger nedenfor. Revideret vejledning vedr. handyrtillæg Der er udkommet en revideret vejledning om det nye handyrtillæg. Der er ikke ændret afgørende på reglerne, men de er specificeret på en hel del områder. Dette er forklaret via eksempler. Se den reviderede vejledning på nedenstående link: Frister Fristen for ansøgning om arealstøtte udsættes til 30. april

9 Vent ikke til sidst! Den 27. februar foretog man en måling af svartiderne i ansøgningssystemet og fandt dem utilfredsstillende. Derfor har man udsat ansøgningsfristen til den 30. april Så hvis du er én af dem, der selv laver sin arealstøtteansøgning, bør du ikke udsætte det til sidst, og det anbefales at sende ansøgningen uden for normal arbejdstid. Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Se tyrekalve lørdag den 24. marts 2012, kl Raceforeningernes avlsudvalg kan træffes. Adresse: Ålestrup Avlsstation, Hannerupvej 23, Hvam, 9620 Ålestrup. Nærmere informationer også om tyre til salg kan findes på Der serveres gratis pølser og kaffe. 9

10 Kvæg Tag til Kødkvægsskue i messecenter Aars Se toppen af dansk kødkvæg Ny bog om kødkvæg Eneste på markedet Fra indholdsfortegnelsen Landbrugsforlaget har netop udgivet bogen Kødkvæg opstart, pasning, reproduktion. Bogen er den eneste brede fremstilling af sit emne på det danske marked. Målgruppen er ikke mindst begyndere på området, men rutinerede kødkvægholdere kan også hente viden, ideer og inspiration. Bogen kommer rundt om alle aspekter af kødkvæg. Fra indholdsfortegnelsen kan nævnes: Valg af race Opstart af kødkvægshold Adfærd Pasning Staldindretning Fodring Hegning Naturpleje Økologi 10

11 Reproduktion Avl Afsætning Fokus på praksis Vil bidrage til kvalitet Skrevet af journalister Bogens fokus er på praksis, og det gælder hvad enten det drejer sig om valg af race, opstart af en ny besætning, de nødvendige registreringer, fodring, sygdomme, håndtering af dyrene, reproduktion og meget mere. Derudover er det en rød tråd i bogen, at der kan være penge at tjene på kødkvæg, hvis ellers producenterne er i stand til at levere produkter af høj kvalitet. Netop dette ønsker bogens forfattere at bidrage til med råd og vejledning. Bogens forfattere er journalister og begge tilknyttet LandbrugsMedierne. De er hovedkræfterne bag specialmagasinet Kødkvæg og har beskæftiget sig med emnet i mange år. Samtidig mestrer de kunsten at skrive i et sprog, der er let at forstå. Peter Winther Mogensen og Torben Worsøe: Kødkvæg opstart, pasning, reproduktion, Landbrugsforlaget 2012, 176 sider, gennemillustreret, 299 kr. inkl. moms. Se mere og bestil på Heste Folingssæsonen Drægtighedsperioden De sidste måneder Vaccination Ormebehandlin g Den normale drægtighedsperiode for en hoppe er ca. 11 måneder efter bedækning eller inseminering. Længden af perioden kan dog variere fra to uger før til fire uger efter normal termin, uden at der er noget galt. De tre sidste måneder af drægtighedsperioden er speciel vigtige. Hoppen skal være i passende huld og i god kondition. Energi, protein, vitaminer og mineraler har afgørende betydning for føllets fremtid. Den drægtige hoppe skal anbringes i folingsmiljøet mindst 4 6 uger før foling, således at den danner de vigtige antistoffer, der via modermælken overføres til det nyfødte føl. Der er mange meninger om, hvilke vaccinationer hoppen skal have, men som minimum skal hoppen vaccineres imod stivkrampe og influenza ca. en måned før termin. Det giver hoppen tid til at danne de livsnødvendige antistoffer, som beskytter føllet, når det kommer til verden. Antistofferne overføres via hoppens mælk. Ca. 2 3 uger før forventet foling bør man få undersøgt en gødningsprøve, og kun hvis hoppen har orm, er en behandling påkrævet. 11

12 Foleboks Foling Opblokningsfas en Uddrivningsfas en Navlestrengen Efterbyrden Af hensyn til overvågning er det bedst, at hoppen foler indendørs i foleboksen. Gulvarealet skal i henhold til lov om heste være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2. Boksen skal være rengjort og velstrøet, og der skal være en madras, så føllet ikke glider, når det skal lære at rejse sig. Der må ikke være skarpe kanter og revner, og der må ikke være mulighed for, at føllets ben kan komme i klemme. Selve overvågningen af den drægtige hoppe kan suppleres med en folingsalarm og/eller videoovervågning. To tre uger før forventet foling vil de fleste hopper begynde at sætte yver, og ca timer før foling vil der på de fleste hopper kunne ses vokspropper på pattespidserne. Ved nogle hopper vil mælken ligefrem løbe 1 5 dage før foling. Disse symptomer kan give anledning til bekymring, da det er vigtige antistoffer, som går tabt. De fleste hopper får en afslappet bækkenbund, en såkaldt lødning. Hvis det ikke kan ses, kan man mærke lødningen ved at føle blødhed på krydset på hver side af haleroden. Enkelte hopper viser ikke nogen tegn op til folingen, og derfor er rutinemæssig overvågning altid vigtig. Den næste fase kaldes opblokningsfasen, og herunder begynder livmoderhalsen at åbne sig. Hoppen får ofte lette koliksymptomer, skraben, svedudbrud, og hun lægger og rejser sig i korte perioder. Ved afgang af fostervand går hoppen ind i uddrivningsfasen. Den sidste rotation og opretning af føllets krop finder sted. I denne periode er det vigtigt, at man er på vagt, men gør det diskret. Uddrivningsfasen resulterer i, at føllet drives ud. Hvis man har mistanke om, at føllet ligger forkert, er det vigtigt, at man hurtigt korrigerer en evt. fejllejring. Kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl. Ca. 2-8 minutter efter afgang af fostervæske kan man skimte en tyk blåhvid hinde i fødselsvejen. Det er hammen, og er den fosterhinde, som omgiver føllet. Man kan som regel skimte føllets forhove og mule. Føllet får stadig ilt via moderkagen, så der er ingen grund til at bryde fosterhinden. Hoppen kan både være stående eller liggende. Føllets ben og hoved kan forsvinde ind igen mellem presseveerne, men for hver ve viser der sig mere og mere af føllets mule og hoved. Det kan godt vare nogle minutter. Man kan om nødvendigt hjælpe føllet på vej ved at trække ikke rykke eller bruge for stor kraft og kun i takt med veerne. Når hoppen rejser sig, vil navlestrengen briste, men indtil dette sker, vil føllet stadig modtage en masse blod fra moderkagen. Efterbyrden kommer nogle gange spontant sammen med føllet, andre gange går der minutter. Hoppen får efterveer og vil lægge sig og rejse sig. Såfremt efterbyrden ikke er kommet efter 2-3 timer efter folingen, skal dyrlægen tilkaldes, 12

13 da hoppen vil blive syg, såfremt hele efterbyrden ikke kommer ud. Fred og ro Selvom det er svært, og man gerne vil se på det lille nyfødte føl, er det vigtigt at give hoppen og føl tid og ro, så de kan lære hinanden at kende. Hoppen vil slikke føllet, måske småbide det nyfødte føl, mens føllet vil rejse hovedet og måske små vrinske. Ønsker du mere viden omkring folingsæsonen, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Græs Græsblandinger 2012 De forskellige græsblandinger Blandinger til mange formål Skal være afprøvet i Danmark Forskel på anvendelse Græs og jordtyper Oversigten over Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2012 er nu på gaden. Oversigten er vedlagt for både konventionelle og økologiske blandinger som bilag til dette Flexnyt. Der er ikke så store ændringer i år. Faktisk er kun blanding 20 ændret i forhold til I blanding 20 har man tilsat rajsvingel af rajgræstypen + noget rødkløver. Blandingen er dog stadig at betragte som en afgræsningsblanding. På grund af rødkløveren egner blanding 20 sig nok ikke til heste og får i større omfang. Blandingerne er stadig delt op, så blandinger i 20erne er afgræsningsblandinger. Blandinger i 30erne er blandinger, som kan bruges til både slæt og afgræsning. Blandinger i 40erne er blandinger, som hovedsagelig bruges til slæt. Der ud over er der en del blandinger, som er møntet på får (52 og 53), grise (55 og 56), geder (58 og 59). Blandinger til heste har 3 blandinger nemlig 60, 61 og 62. Alle frøfirmaer har de omtalte blandinger, men mange har også deres egne. De er tit sammensat til nogle særlige formål. Det er normalt udmærkede blandinger. Man skal blot sikre sig, at de enkelte græsser er afprøvede i Danmark. Det er for at sikre, at de kan klare det danske klima altså at de f.eks. ikke går ud, når det er vinter. De forskellige blandinger har forskellige formål. Nogle er tidligere end andre, og andre er beregnet til at give et lidt mere strukturrigt foder. Andre blandinger er med til at lægge et godt græstæppe til blandt andet svin, heste og får. Det er blandinger som bl.a. indeholder rødsvingel. Græs kan trives på de fleste jordtyper, men ikke alle arter er velegnede overalt. På almindelig agerjord bruger man normalt rajgræsser, men man kan også bruge timothe, engsvingel og engrapgræs. Hvis det er tørt, kan man tilsætte f.eks. rødsvingel. Har man mere fugtig jord, kan man anvende blandinger, som hovedsageligt består af timothe, engsvingel og rapgræs. I nogle blandinger bruger man også hundegræs. Det er et græs, som ikke har været anvendt i en del år i større stil. Den er ved at vinde frem i blandinger, hvor man især ønsker en lidt højere strukturværdi. 13

14 Kløver Hvidkløver findes i 2 hovedgrupper. De normalbladede og de småbladede. De småbladede bruges især i afgræsningsblandingerne, hvor de storbladede bruges til både afgræsnings- og slætblandingerne. Rødkløver anvendes i slætblandinger og nu altså også i blanding 20. Både hvidkløver og rødkløver er gode kvælstofopsamlere. Hvidkløver Tegninger: VFL Planteavl Rødkløver Vækstformer Til slæt foretrækker man græsser som begynder at gro tidligt om foråret, og som samtidig har en opretvækst, så den er let at skårlægge. Til afgræsning ønsker man græsser som ikke vokser for hurtigt i foråret, og som har en lav og tæt vækst. Tegning: VFL Planteavl Tetraploid eller Diploid Når man ser på indholdet af de enkelte rajgræsser i blandingerne, står der et D eller et T efter navnet. D står for Diploid og T står for Tetraploid. Diploid betyder, kort fortalt, (ud over noget med kromosomer), at græsset er forholdsvis stift og er let at fortørre. Diploide græsser har en god holdbarhed. Tetraploid betyder, at græsset indeholder mere sukker, og er dermed mere velsmagende. Til gengæld er det vanskeligere at skårlægge, da tetraploide græsser normalt er mere slatne end diploide. 14

15 Måske gør det selv? Gødning Som det fremgår, findes der græs og kløver til mangfoldige formål. De fleste burde kunne finde en blanding, som passer til deres jord og produktion i øvrigt. Så som det også fremgår, er der heller ingen absolutter. Det enkleste er at købe en blanding, men man kan også give sig til at lave en blanding selv. Det kan være en udmærket hobby! Ønsker du mere viden om græsblandinger 2012, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Udbringning af husdyrgødning Regler gældende fra denne sæson Overvintrende afgrøder og blivende græsmarker: Fast husdyrgødning må fortsat udbringes hele året. Vintersæd den følgende vinter: Fast husdyrgødning må udbringes fra høst til 20. oktober, når det nedbringes inden 6 timer. Efterafgrøder: Fast husdyrgødning må fra 21. oktober udbringes på arealer, hvor der har været efterafgrøder, uanset jordtype, når det nedbringes inden 6 timer (gælder dog ikke græs i majs og 2,3 DE pr. ha). Ubevokset efterår og vårsæd: Fast husdyrgødning må på lerjord (JB 5-11) udbringes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. februar. Nedbringning inden 6 timer. Ingen dispensation for nedfældning Nedfældning Slætmarker Da der ikke er givet dispensation for nedfældning af gylle, skal gyllen enten nedfældes, eller der kan gøres brug af forsuring. Når der udbringes gylle til græs, er der nogle udfordringer. Du skal især være opmærksom på risikoen for køre- og afgrødeskader, men også på smitterisiko og gyllerester på græs. Nedfældning kan især være problematisk til 1. slæt, da jorden ikke er så robust at køre på, og planterne er mere sårbare over for overskæring af rødderne. Samtidig er det her, vi har den mindste effekt af sparet ammoniakfordampning. Forsøg har vist, at der hurtigt kan blive et udbyttetab på 7-8% ved nedfældning til 1. slæt sammenlignet med slangeudlægning. Den ekstra kørsel, som følge af mindre arbejdsbredde ved nedfældning, betyder 3-4% udbyttetab, og forsøg fra Sverige har vist, at afgrødeskader i det tidlige forår koster ca. 4% af udbyttet. Det vurderes, at nedfældning til de senere slæt kan være ganske fornuftigt, hvis der kan køres i marken, da det vil give en mindre påvirkning af afgrøden og mindre køreskade. Gylle til slætmarkerne skal udbringes, så snart der er vækst i græsset, og når markerne kan bære. Det sidste er dét, som netop giver os problemet i foråret! 15

16 Gyllen skal udbringes på kort græs. Efterlades der gyllerester på stængler og blade, øges risikoen for smørsyregæring under ensileringen samt mængden af anaerobe sporer i ensilagen. Afgræsning Økonomi Loft på Hvis du har aftale om indbetaling på mere end Økologi Nedfældning gør ikke smitterisikoen væsentlig mindre end ved slangeudlægning. Hvis det kan lade sig gøre, skal gyllen holdes væk fra marker, som skal afgræsses, eller også skal det gives så tidligt, at der kan gå 60 dage (30 dage for lagret gylle), før der afgræsses. Ønsker du mere viden om udbringning af husdyrgødning, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Loft over indbetaling til ratepension Loftet for fradrag ved indbetaling på ratepension er sat ned fra kr i 2011 til kr i 2012 og senere. Rigtig mange berøres af det nye loft for fradrag, idet de er vant til at indbetale mere. Det kan være relevant at overveje en livsvarig livrente i stedet. Der er nemlig ikke et fradragsloft for indbetalinger på livsvarige livrenter. Hvis du allerede har lavet en aftale med f.eks. et pensionsselskab om årlig indbetaling på mere end kr på en ratepension, vil pensionsselskabet fremadrettet evt. tage initiativ til at overføre den del af indbetalingen, der overstiger kr til en livsvarig livrente. Det er som udgangspunkt god kundeservice, men kunden får jo altså et andet produkt end det, der oprindeligt blev aftalt. Tag evt. en kontakt til dit pensionsselskab og forhør dig om din situation. Indbetaling på kapitalpension kan også overvejes - men her er der ikke fradrag for indbetalingen i topskatten, hvilket får en del til at fravælge indbetaling på kapitalpension. Ønsker du mere viden omkring indbetaling til ratepension, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Overvejer du at blive økolog? Økologi er en hjørnesten i den grønne omstilling, som regeringen ønsker for dansk landbrug. Regeringen har som mål at fordoble det økologiske areal i Danmark. Derfor giver Fødevareministeriet tilskud til at omlægge til økologisk produktion. Begynd 1. september 2012 Tilskud til Du kan søge om tilskud til omlægning til økologi gennem det danske landdistriktsprogram. Omlægningstilskuddet kan søges til konventionelle landbrugsarealer, der ønskes omlagt til økologisk produktion. NaturErhvervsstyrelsen giver tilsagn for en 5-årig periode, og omlægningen skal være påbegyndt senest den 1. september Tilskuddet til at omlægge til økologisk jordbrug udgør kr. pr. ha i de år, hvor 16

17 omlægning Frist 24. april 2012 arealet er under omlægning og 100 kr. pr. ha. pr. år i de følgende år i tilsagnsperioden. Derudover kan der søges om ekstensivt landbrug, som udgør ca. 820 kr./ha. + enkeltbetaling. Du skal eje eller forpagte det omlagte areal i hele den 5-årige periode, og arealet skal være berettiget til enkeltbetaling. Ansøgningsrunden er åben nu, og fristen er den 24. april Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. 1-årige miljøordninger Den 1. februar er der åbnet for 2 støtteordninger. Ekstensivt landbrug og Pleje af EB-støtteberettiget græs. Nedenfor er anført betingelser for at kunne søge tilskud til 3 ordninger. Areal skal være EB berettiget For at få tilskud skal areal være støtteberettiget til enkeltbetaling. Mindst 0,3 ha. Areal skal indgå i en ansøgning, hvori der søges til mindst 2 ha støtteberettiget areal. Ønsker du mere viden omkring 1-årige miljøordninger, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Ekstensivt landbrug Nedsat gødning og ingen kemi 140 N eller 75% af N Planåret 1/8 11 til 31/7 12 Ingen støtte til udyrket areal Krav om udnyttelse Arealet skal dyrkes med nedsat tilførsel af gødning og uden brug af pesticider. Det er tilladt at bruge plantebeskyttelsesmidler godkendt til økologisk brug. Bejdsning af korn er ikke tilladt. Mængde af tilført gødning kan enten opfyldes ved at tildele maksimalt 140 kg total N på alle harmoniarealer på bedriften, eller ved at de marker, der søges tilskud, til reduceres til 75% af deres N kvote. Det er ikke et krav, at marken højst må tildeles 75% af dens kvote, men at der laves en reduktion af den samlede kvote af N, der udbringes på bedriften. Reduktion af N gælder for planåret 1/ til 31/ Der må gerne tilføres handelsgødning dog undtaget økologer. Der gives ikke tilskud til udyrkede arealer. Arealer skal udnyttes landbrugsmæssigt. Det vil sige, at for eksempel arealer med græs skal afgræsses eller udnyttes til slæt. 820 kr. pr. ha pr. Forpligtigelsen om nedsat gødning og ingen kemi gælder for hele kalenderåret 17

18 år 2012, og tilskuddet udgør 820 kr. pr. ha. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Pleje af EB-støtteberettiget græs Ingen gødning og kemi Afgræsning eller slæt 1400 kr. eller 800 kr. pr. ha Der kan søges tilskud til alle permanente græsarealer. Der må ikke tildeles gødning ud over det dyrene afsætter. Kemi er heller ikke tilladt. Arealet skal afgræsses eller der tages slæt. Eller en kombination af afgræsning og slæt. Tages der slæt, må der ikke tages slæt i perioden 1. maj til 20. juni Plejekravet gælder hele kalenderåret Vælges ordning med afgræsning er tilskuddet kr. pr. ha. Vælges ordning med slæt og/eller afgræsning er tilskuddet 900 kr. pr. ha. Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Programmet er klar til Dansk KvægKongres Program Du kan læse programmet til Dansk KvægKongres på dette link kongres/sider/kongresprogram2012.pdf?list=%7bf09443b d- 8314bf19600d%7d&download=true Dansk kødkvægs vinterskue i Års Den 9. og 10. marts afholder Dansk Kødkvæg vinterskue i Messecenter Års. Der er tilmeldt 290 dyr til udstillingen fra i alt 112 udstillere. Der udstilles Limousine, Charolais, Hereford, Simmental, Angus, Blonde d`aquitaine, Skotsk Højland og Piemontese. Raceforeningerne har informationsstande, og der er i tilknytning til skuet en messe målrettet udstillere og besøgende. 18

19 Du kan se program m.v. til Dansk kødkvægs vinterskue i Års på nedenstående link: Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Jesper Klintebjerg Fuglsang, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf