Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relevans, faglig kontekst og målgruppe"

Transkript

1 RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning og udvikling (FoU) og undervisning på professionshøjskolerne. Rapporten gennemgår og analyserer deres forståelser af, hvordan man kobler de to aktiviteter, deres tilgange til arbejdet med at fremme koblingen og de udfordringer, som de oplever, der kan være med koblingen. Relevans, faglig kontekst og målgruppe Koblingen mellem undervisningen og FoU er relevant at belyse, fordi professionshøjskolerne siden 2013 har modtaget finanslovsmidler til at arbejde med FoU-aktiviteter, mens det siden 2014 har været et formelt lovkrav. Det væsentligste formål med den nye opgave er at styrke videngrundlaget på uddannelserne. Dermed ønsker man, at professionshøjskolerne som uddannelsesinstitutioner får skabt en stærkere videnkultur ved at sikre, at uddannelserne er både praksis- og forskningsrelevante. Det er en klar politisk forventning, at den nye opgave med FoU på professionshøjskolerne skal styrke uddannelsernes kvalitet. Det er derfor relevant at undersøge, hvordan professionshøjskolerne bruger deres egne FoU-aktiviteter som løftestang for at styrke uddannelsernes kvalitet. Forskning peger på, at koblingen mellem forskning og undervisning kan forstås på en række forskellige måder, og at det varierer på tværs af forskellige uddannelseskontekster, hvordan man arbejder med at binde dem sammen. Der findes derfor ikke én løsning på, hvordan en kobling sker, men forskellige tilgange og strategier, som varierer på tværs af forskellige uddannelseskontekster. Lige så vel som FoU og undervisning kan spille positivt sammen, kan de også have indbyggede konflikter. Det er derfor relevant at se på, hvordan erfaringerne er med at få de to typer af aktiviteter til at spille sammen i praksis på professionshøjskolerne. Målgruppen for denne rapport er ledere og medarbejdere på professionshøjskolerne, som arbejder med udviklingsopgaver i forhold til at fremme koblingen mellem FoU og undervisning. Rapporten er også relevant for ledere og medarbejdere på erhvervsakademier med interesse for den nye opgave med FoU og ansatte på universiteterne med interesse for at arbejde med sammenhængene mellem forskning og undervisning. Endelig rummer rapporten også perspektiver, der kan være brugbar information for de politikere og embedsfolk, som sætter rammerne for professionshøjskolernes arbejde. Resultater I tråd med forskningen på området (Zaman 2004, Elken & Wollscheid 2016, Neumann 1992) viser undersøgelsen at der findes forskellige forståelser af og tilgange til at løse opgaven med at koble FoU med undervisning. Undersøgelsen viser også, at professionshøjskolerne oplever udfordringer Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 med at koble de to aktiviteter i praksis, hvilket Rambølls analyse af videnspredning fra 2015 også viste (Rambøll 2015: 87-88). Undersøgelsen viser, at alle de syv uddannelsessteder, vi har besøgt i undersøgelsen, arbejder med at fremme koblingen ved at styrke de enkelte medarbejderes forskningskompetencer og med at koble FoU-aktiviteterne og undervisningen. Der er dog stor variation, hvad angår i hvilken grad det er op til den enkelte medarbejder at arbejde for, at der sker en kobling. Undervisning og FoU er i vid udstrækning præget af to forskellige rationaler, som ofte rejser modsatrettede krav til arbejdet med FoU og koblingen til undervisningen. Fordi opgaven med FoU er så forholdsvis ny på professionshøjskolerne, er arbejdet med koblingen stadig præget af diskussioner af, hvor langt FoU skal trækkes i en undervisningsretning for at være relevant. Koblingen sker på tre forskellige niveauer Undersøgelsen skelner imellem tre forståelser af koblingen mellem undervisning og FoU: koblinger på medarbejderniveau, på læringsmiljøniveau og på sektorniveau. Kobling på medarbejderniveau beskrives af ledere og medarbejdere som det, at FoU kommer i spil gennem enkelte medarbejderes undervisning. Koblingen beskrives fx, ved at den enkelte medarbejder via deltagelse i FoU-aktiviteter får et højere forskningsfagligt niveau, som denne medarbejder selv overfører til undervisningen til gavn for de studerende. Kobling på læringsmiljøniveau beskrives af ledere og medarbejdere som det, der sker i organisationen og i det faglige miljø omkring uddannelsen. Her er der derfor fokus på de fælles indsatser, som sætter forsknings- og udviklingskompetencer i spil på tværs af de enkelte medarbejdere, når der er det nødvendige grundniveau af kompetencer til stede blandt medarbejderne. Der er således i høj grad fokus på fælles organisatoriske løft til at fremme koblingen. Læringsmiljøforståelsen har også et stærkt fokus på den studerende og på, hvordan FoU i læringsmiljøet fremmer den studerendes læring. Kobling på sektorniveau beskrives af ledere og medarbejdere som det, at der skabes sammenhænge i hele sektoren. Det sker, når FoU-aktiviteter, som produceres i sektoren, bidrager med ny viden til det fælles videngrundlag, som uddannelserne i sektoren trækker på. Flere tilgange til at koble FoU og undervisning Vi har i undersøgelsen besøgt syv uddannelsessteder fordelt på uddannelserne pædagog, lærer og sygeplejerske Alle uddannelsesstederne arbejder med at koble FoU og undervisningen igennem de enkelte medarbejdere, hvad enten de er undervisere eller medarbejdere, der er fuldtidsansatte inden for forskning. Her er de konkrete tilgange at kompetenceudvikle gennem ph.d.-uddannelse, inddrage medarbejdere i FoU-projekter og rekruttere medarbejdere med forskningskompetencer. Uddannelsesstederne arbejder også med at styrke koblingerne gennem læringsmiljøet. Konkret arbejder man flere steder med at få FoU-projekter og kompetencer sat i spil i undervisningen gennem fælles indsatser. Det kan fx være en gruppe af medarbejdere med forskellige kompetencer, som samarbejder om undervisningstilrettelæggelsen og inddragelsen af studerende. Det varierer dog i hvor høj grad de uddannelsessteder, vi har besøgt, arbejder på læringsmiljøniveau. Nogle steder oplever ledere og medarbejdere, at de er i gang med at udvikle fælles tilgange, mens medarbejdere og ledere de fleste steder oplever, at de kan udvikle det yderligere. Danmarks Evalueringsinstitut 2

3 Det varierer også, hvordan de forskellige uddannelser forholder sig til at arbejde på sektorniveau, herunder hvorvidt de løbende har fokus på den fælles videnproduktion i sektoren. Tre faktorer er særligt vigtige for koblingen I undersøgelsen står tre faktorer frem som vigtige for koblingen mellem FoU og undervisning: Erfaring og fokus: En vigtig faktor er, hvor meget erfaring uddannelsesstedet har med at producere viden i det faglige miljø, der er relevant for uddannelsen. Selve produktionen af FoU-videnprodukter er en ny opgave flere steder, og det får betydning, hvor meget fokus ledelsen har på kapacitetsopbygning kontra videnomsætning. Uddannelsens kultur og tradition: Koblingen mellem FoU-aktiviteter og undervisning afhænger af uddannelsernes traditioner for FoU, videnomsætningen og brugen af FoU i praksis. Herunder har det også betydning, hvilke fagdiscipliner (fx psykologi, sprog eller medicin) som er relevante for fagene at trække på. Organiseringen af de ansattes opgaver: Det har betydning for organiseringen af arbejdet, om professionshøjskolen har valgt at centralisere forsknings- og udviklingsfunktionen i centrale enheder eller i højere grad har valgt at placere FoU-projekter på uddannelserne. Den sidste model lægger i højere grad op til at fremme en kobling gennem læringsmiljøet. Udfordringer med at koble FoU og undervisning Uddannelsesstederne i undersøgelsen oplever en række udfordringer med at koble de to aktiviteter. Heraf kan følgende fremhæves: Opgaven med FoU er ny på professionshøjskolerne, og der er på nogle uddannelser fortsat centrale udfordringer med at rekruttere og fastholde forskningskompetente medarbejdere og med at få deres kompetencer sat i spil på uddannelserne. Nogle steder er det i for høj grad op til den enkelte medarbejder at sikre, at der sker en kobling mellem FoU-aktiviteterne og undervisningen. FoU og undervisningen har grundlæggende forskellige logikker og succeskriterier. Det er et vilkår, som deles med andre uddannelsesinstitutioner. Men idet FoU stadig spiller en så lille rolle på professionshøjskolerne, er der en risiko for, at FoU bliver trukket i en undervisningsretning på bekostning af at kunne etablere FoU af høj forskningskvalitet. Der er en risiko for, at uddannelserne venter på, at viden bliver produceret i FoU-projekter på egne professionshøjskoler og derefter kan omsættes i uddannelserne, frem for at sætte strategisk fokus på at indsamle og omsætte allerede eksisterende FoU-viden på uddannelserne. Opmærksomhedspunkter Med afsæt i undersøgelsen har vi formuleret en række opmærksomhedspunkter til såvel det politiske niveau som professionshøjskolerne, som kan spille ind i det videre udviklingsarbejde rettet mod at styrke videngrundlaget på professionshøjskolernes uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut 3

4 Opmærksomhedspunkter til det politiske niveau Vores undersøgelse peger på, at professionshøjskolernes rammebetingelser med fordel kan afklares yderligere for at understøtte deres arbejde med at koble FoU og undervisning. I den forbindelse bør der rettes opmærksomhed mod to forhold: FoU-begrebet er uklart Forskellige styringsdokumenter anvender forskellige FoU-begreber. FoU-begrebet i institutionsloven og bekendtgørelsen om stillingsstruktur, dvs. de nationale regler for professionshøjskolernes underviserstillinger, er væsentligt bredere end det FoU-begreb, som de årlige finanslovsmidler er møntet på. FoU-begrebet i bekendtgørelsen om stillingsstrukturen og i institutionsloven lægger op til, at FoU-aktiviteter også kan være uddannelsesudviklende aktiviteter, mens FoU-begrebet i finanslovsbevillingen peger på, at det er aktiviteter, som producerer ny viden i Frascati-manualens forståelse. Lovens og stillingsstrukturens begreber rummer således begrebet fra finansloven, men i praksis kan det fremstå uklart for medarbejdere og ledere, som ikke er bekendt med de finere nuancer i lovgrundlaget, hvad der indgår i begrebet. Her kan man overveje at hjælpe sektoren ved at præcisere, hvordan de forskellige begreber er relateret til hinanden, så videngrundlaget styrkes i den retning, man ønsker. Ph.d.-studerende og stillingsstrukturen Ph.d.-uddannelserne finder sted på universiteterne, hvilket betyder at de ph.d.-studerende i varierende grad har kontakt til uddannelserne på professionshøjskolerne. Flere medarbejdere og ledere i vores undersøgelse beskriver, at professionshøjskolernes stillingsstruktur i princippet gør det vanskeligt at have ph.d.-studerende tilknyttet uddannelserne. I stillingsstrukturen er det præciseret Det er således kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillingsstrukturen samt overgangsordninger knyttet til stillingsstrukturen, der kan varetage opgaver med undervisning og forsknings-og udviklingsopgaver. Stillingsstrukturen tager dermed ikke højde for, at ph.d.-studerende kan undervise, forske og udvikle ved professionshøjskolerne, medmindre det sker som en del af en ansættelse som adjunkt eller lektor i henhold til stillingsstrukturen eller som timelærer. Opmærksomhedspunkter til professionshøjskolerne Inden for de eksisterende rammer peger vores undersøgelse på, at der kan være et udviklingspotentiale ved at sætte fokus på følgende forhold på professionshøjskolerne: Koblingen på læringsmiljøniveau Koblingen mellem FoU og undervisning kan flere steder styrkes ved at sætte fokus på, hvordan koblingerne sker i fælles tilgange. I stedet for at overlade det til den enkelte underviser at skabe en kobling kan man med fordel styrke fokus på, hvordan man får skabt et læringsmiljø på uddannelsen med en stærk kobling til FoU. Her kan man sætte fokus på, hvordan medarbejdere med forskningskompetencer kan inddrages i teambaseret opgaveløsning i undervisningen. Man kan også sætte fokus på, hvordan de konkrete FoU-projekter kan inddrages på uddannelserne til gavn for de studerende. Undersøgelsen viser, at nogle uddannelsessteder er langt mht. at få skabt et læringsmiljø, der trækker på forskning og forskningskompetente medarbejdere til at skabe et læringsmiljø, der trækker på både forskning og praksisviden. På nogle områder kan det være relevant for andre uddannelser at lade sig inspirere af fx sygeplejerskeuddannelsernes modeller og metoder. Danmarks Evalueringsinstitut 4

5 Inddragelse af de studerende skal være relevant og realistisk Koblingen mellem FoU og undervisning kan også styrkes ved at have et klart fokus på, hvad det er for kompetencer, som de studerende skal have med sig fra FoU-aktiviteterne på uddannelsen til deres fremtidige praksis. Her kan det være vigtigt at tænke på de studerendes tilknytning til FoU som bredere, end at de studerende deltager i FoU-projekter. Det kan i flere tilfælde være urealistisk at ville tilbyde relevante læringsforløb for de studerende og samtidig producere FoU, der lever op til internationale forskningsstandarder. Her er det vigtigt at finde en balance, dels fordi der kan være en risiko for, at FoU-projekterne på professionshøjskolerne i for høj grad bliver underlagt undervisningsprocesserne, så forskningskvaliteten bliver vanskelig at fastholde, dels fordi de studerende har behov for et bredere videngrundlag og øvelsesrum. Derfor kan uddannelserne med fordel prioritere andre indsatser, som understøtter, at det indhold, de studerende undervises i, er forskningsbaseret, og at der undervises i metoder og undersøgelsesprocesser, som er relevante for de studerendes fremtidige praksis, samt at de studerende også klædes på til at kunne forholde sig til FoU på måder, der er relevante for den profession, de skal varetage i fremtiden. Der kan arbejdes med omsætning af den samlede FoU-produktion Koblingen mellem FoU og uddannelse kan også styrkes igennem et stærkere strategisk fokus på videnopsamlinger. Nogle uddannelsessteder kan med fordel styrke deres metoder til at inddrage et bredere videngrundlag, herunder at inddrage internationale publikationer. Dette behøver ikke alene at gå via FoU-projekter eller medarbejdere med FoU-kompetencer, men kan også være en bredere og mere generel udvikling af uddannelsesmiljøernes kompetencer i fx litteratursøgning eller kritisk læsning af forskningslitteratur, så man i højere grad henter viden ind fra hele sektoren og ikke kun egen viden, der er opstået i egne FoU-projekter. Her kan man pege på, at uddannelserne strategisk kan flytte fokus fra inputsiden, dvs. opkvalificeringen af medarbejderne gennem forskningsdeltagelse, til outputsiden, dvs. videnomsætningen og brugen af ikke bare egen videnproduktion, men også den bredere viden på uddannelsernes områder. I den forbindelse kan der ydermere være potentialer i at samarbejde tættere som sektor. Om datagrundlaget Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af forskellige perspektiver og erfaringer med at koble FoU og undervisning. Der er gennemført seks enkeltinterview og 15 gruppeinterview med ledere og medarbejdere på syv professionshøjskoler. Vores undersøgelse har haft fokus på pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. Det er væsentligt at bemærke, at dette kun er et mindre udsnit af uddannelsesstederne i Danmark for de tre uddannelser. Vi kan derfor ikke udelukke, at det ville have set anderledes ud på andre uddannelsessteder, og der er således ikke tale om en udtømmende afdækning. Det er også væsentligt at bemærke, at undersøgelsen tager udgangspunkt i medarbejderes og lederes oplevelser, som vi bruger til at beskrive en del af praksis på området. Dermed ligger det uden for denne undersøgelse at beskæftige sig med eksempelvis organisationsanalyser. Vi forholder os i øvrigt heller ikke til kvaliteten af undervisningen eller kvaliteten af de FoU-aktiviteter, der er beskrevet i undersøgelsen. Danmarks Evalueringsinstitut 5

Rapportens fokus. Hvad er erfaringerne med at koble FoU og undervisning på professionshøjskolerne?

Rapportens fokus. Hvad er erfaringerne med at koble FoU og undervisning på professionshøjskolerne? www.eva.dk Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Oplæg på konference om vidensflow mellem forskning, uddannelser og praksis v. Camilla Thorgaard Rapportens fokus

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling FORORD Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling I denne rapport beskriver Danmarks

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 1) Mere forskningsbaseret undervisning

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Viden i anvendelse Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Forord Med vedtagelsen af loven om erhvervsakademier i december 2013 fik erhvervsakademierne

Læs mere

Forskning og innovation

Forskning og innovation UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forskning og innovation Ergoterapeutuddannelsens Uddannelsesudvalg 19. december 2012 UNIVERSITY COLLEGE Fra Udvikling og viden til forskning og innovation FFL 2013: Professionshøjskolerne

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen 27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere

Læs mere

Uddannelsesvejledning til voksne

Uddannelsesvejledning til voksne Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet.

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet. SPØRGESKEMA Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om dig og din arbejdsplads. Spørgsmålene handler om ledelse, det at være orienteret imod at bidrage samfundsmæssigt og organisatoriske værdier. Nogle

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Play to win. Hvordan forsknings, udviklings- og innovationsaktiviteter kan bliver løftestang for øget kvalitet og relevans for professionshøjskolerne

Play to win. Hvordan forsknings, udviklings- og innovationsaktiviteter kan bliver løftestang for øget kvalitet og relevans for professionshøjskolerne Play to win Hvordan forsknings, udviklings- og innovationsaktiviteter kan bliver løftestang for øget kvalitet og relevans for professionshøjskolerne Hanne Harmsen Deloitte Consulting hharmsen@deloitte.dk

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.

Læs mere

Implementering af forebyggelsespakkerne

Implementering af forebyggelsespakkerne Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012

Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Effekten af entreprenørskabsundervisning i Pædagog- og læreruddannelsen i VIA UC 1. Hvad skal gøres? (Beskrivelse af hvilken opgave der skal løses) Studiet skal kortlægge

Læs mere

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015 BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kort CV Cand oecon, lic. oecon, lektor, institutbestyrer, Aarhus

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

1. Notat fra fællesmødet for uddannelsesudvalgene 17. november 2016

1. Notat fra fællesmødet for uddannelsesudvalgene 17. november 2016 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 24. november 2016 Udarbejdet af olsj Journalnummer 0200-16486-2015 Dokumentnavn Notat fra fællesmøde for uddannelsesudvalgene i UCL den 17. november

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 28% (19 besvarelser ud af 69 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Forsknings- og udviklingsstrategi

Forsknings- og udviklingsstrategi Forsknings- og udviklingsstrategi 2017-20 Indholdsfortegnelse 1 Mission og vision for forskning og udvikling i UCC... 3 2 Strategiske tiltag og rammer... 5 2.1 Forskningsunderstøttelse og videnbasering

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 21% (79 besvarelser ud af 3 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1. Introduktion

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere