Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse"

Transkript

1 Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største deltagelse ses hos de lavest uddannede, der gennem livet opnår måneders voksen- og efteruddannelse, mens faglærte får knap 9 måneder. Den primære årsag er, at ufaglærte ofte deltager i almene kurser, der er længere end de erhvervsrettede kurser (fx AMU-kurserne), som faglærte deltager i. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl og forskningschef Mikkel Baadsgaard. oktober Analysens hovedkonklusioner Knap hver femte dansker deltog i en voksen- eller efteruddannelse i, men der er stor forskel på, hvem der deltager i de forskellige former. I gennemsnit deltager danskerne i måneders voksen- og efteruddannelse gennem livet. Ufaglærte har den højeste livsdeltagelse på over måneder, hvilket primært skyldes lange almene kurser. Faglærte deltager i gennemsnit i 8,7 måneders efteruddannelse, hvilket primært er drevet af faglige kurser. Almene kurser udgør lidt over halvdelen af den samlede kursusaktivitet, og deltagerne er typisk lavtuddannede og personer uden arbejde, mens deltagerne i de erhvervsrettede eller videregående kurser i højere grad er beskæftigede med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 77 Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil 8 87 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V 77

2 Knap hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse I figur viser udviklingen i antal årselever på de tre hovedområder i perioden fra -. Da mange af kurserne er korte forløb er den samlede aktivitet opgjort i antallet af årselever. Som det fremgår, har der i perioden fra 7 til været en forholdsvis kraftig stigning i antallet af årselever fra.8 årselever i 7 til 7. årselever i dvs. en stigning på 8. årselever. Denne stigning er navnlig trukket af det almene område, hvor der har været en stigning på godt. årselever fra 7 til. I samme periode har der været en stigning på. årselever på det erhvervsfaglige område. I var der samlet set. årselever inden for de almene uddannelser, svarende til godt halvdelen af den samlede offentlige VEU-aktivitet. Det erhvervsfaglige og det videregående uddannelsesområde står hver for omkring pct. af den offentlige VEU-aktivitet. Figur. Udvikling i VEU fordelt på hovedområder. årselever 8 7. årselever Almene Erhvervsfaglig Videregående Anm: Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Ser man på den samlede VEU-deltagelse uanset længden af forløbet, så har knap hver femte dansker mellem 8 og 9 år deltaget i en eller anden form for voksen- eller efteruddannelse i, jf. tabel. Flest - mere end hver syvende dansker - har deltaget i erhvervsrettet VEU, mens godt procent deltog i almene kurser og procent har deltaget i videregående kurser. Opdeler man VEU-deltagelsen på højeste fuldførte ordinære uddannelse, så er deltagelsen størst blandt faglærte, hvor næsten hver fjerde deltog i et VEU-forløb i. Dernæst har ufaglærte den højeste deltagelse med et niveau på gennemsnittet, mens personer med videregående uddannelser har den laveste deltagelse på procent af de 8-9-årige. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af faglærte, der deltaget i et erhvervsrettet VEUforløb er næsten dobbelt så høj som andelen af ufaglærte. Danmarks Statistiks oplyst på Statistikbanken at der er manglende oplysninger for enkelte af uddannelserne under erhvervsskolerne vedr. skoleåret. Det betyder, at analysen undervurderer deltagelsen i erhvervsrettet VEU i.

3 Tabel. Andel 8-9-årige, der har deltaget i VEU opdelt på højeste uddannelse I alt Almen Erhvervsrettet Videregående Ufaglærte 8, 7,,8, Faglærte,9,7,8, Videregående udd.,,,9, Alle 8,8,7,7, Anm: Bemærk, at summen af andelene over de forskellige typer af VEU godt kan være større end den samlede deltagelse, da man godt kan deltage i flere typer. Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (VEUV ). Korrigerer man for, hvor meget VEU de forskellige uddannelsesgrupper har deltaget i, så er deltagelsen størst blandt ufaglærte, hvilket primært sker i almene kurser, jf. tabel. Faktisk er VEU-graden dobbelt så stor blandt ufaglærte som blandt faglærte, hvilket ufaglærte har deltaget i dobbelt så meget efteruddannelse som faglærte. Tabel. Andel årselever blandt 8-9-årige opdelt på højeste uddannelse I alt Almen Erhvervsrettet Videregående Andel årselever (VEU-grad) Ufaglærte,9,,, Faglærte,,,8, Videregående udd.,8,,, Alle,,,, Anm:. Periodeangivelsen er baseret på skoleår dvs. dækker skoleåret. juli 9 til. juni. Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (VEUV ). Boks. Sådan måles danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Via Danmarks Statistiks registerdata er det muligt at belyse danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Registrene dækker de former for kurser, der kører i offentligt finansieret regi og dækker en meget bred vifte af uddannelsestilbud, som overordnet kan inddeles i tre områder: almene kurser (fx danskundervisning, HF, folkehøjskoler), erhvervsfaglige kurser (fx AMU-kurser, Voksenerhvervsuddannelse (VEUD), GVU) og videregående kurser (VFV samt diplom- og masteruddannelser). I registrene er alle kurser registreret uanset om der er tale om et kursus, der varer en dag eller det er egentlige uddannelse, der varer flere måneder eller år. Derfor skelnes der i analysen mellem deltagelse og antallet af årselever. Størst VEU-deltagelse blandt kvinder og indvandrere En opdeling på køn viser, at det blandt de 8-9-årige mænd er 9,8 pct., der i løbet af har deltaget i offentlige VEU-aktiviteter, mens den tilsvarende andel for kvinder er 7, pct., jf. figur A-B Det er således en lidt større andel af mændene, der deltager. På trods af denne svage overvægt af mandlige deltagere viser tabel, at kvinder fylder mest i VEU-statistikken, når man ser på antal årselever. Det skyldes grundlæggende, at kvinder i gennemsnit deltager i længere kurser end mænd. Omregnet til årselever er det således, pct. af kvinderne, der deltog i VEU, mens den tilsvarende andel blandt mændene er,9 pct. Den kønsmæssige forskel i VEU-graden (antal årselever pr. person) afspejler først og fremmest, at kvinder i højere grad deltager i almene VEU-uddannelselser end mænd.

4 Figur A. VEU-deltagelse fordelt på køn Figur B. Andel årselever fordelt på køn,,,,,,,,,,,,,,,,,, Mænd Andel deltagere Kvinder,,,,, Mænd Kvinder Almen Erhvervsfaglig Videregående,,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Blandt ikke-vestlige indvandrere er VEU-graden omkring tre gange højere end blandt personer med dansk oprindelse, jf. figur A-B. Denne overvægt af ikke-vestlige indvandrere afspejler fortrinsvis en klar overvægt på de almene uddannelser, herunder grundlæggende danskundervisning. Også blandt ikke-vestlige efterkommere er der en klar overvægt sammenlignet med danskere. Figur A. VEU-deltagelse fordelt på herkomst Figur B. Andel årselever fordelt på herkomst,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Dansk I., vst. I., ej vst. E., vst. E., ej vest. Andel deltagere,,, Dansk I., vst. I., ej vst. E., vst. E., ej vest. Almen Erhvervsfaglig Videregående,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Personer med uoplyst uddannelse er klart den gruppe, der har den højeste VEU-grad, jf. tabel. Det skyldes, at denne gruppe langt overvejende består af indvandrere, der som nævnt bruger VEUsystemet forholdsvis meget bl.a. i forbindelse med grundlæggende danskundervisning. For de øvrige uddannelsesgrupper er det personer med grundskole, der anvender VEU mest, mens faglærte er den hoveduddannelsesgrupper der målt på VEU-graden bruger VEU-tilbuddene mindst. Ser man i stedet på hvor stor en andel af de enkelte uddannelsesgrupper, der benytter VEU i løbet af et år, er det faglærte, der ligger i top. Blandt de faglærte er det,8 pct., der deltager i VEU i løbet af et år, mens det kun er, pct. af de 8-9-årige med en videregående uddannelse, der deltager i VEU. Det bemærkes, at langt hovedparten af de ikke-vestlige efterkommere er unge under år, hvilket isoleret set bidrager til en forholdsvis høj VEUandel for denne gruppe, fordi unge som tidligere nævnt er den aldersgrupper, der anvender VEU mest.

5 Tabel. Voksen- og efteruddannelse fordelt på uddannelse VEU-grad (årselever pr. person) I alt Almen Erhvervsfaglig Videregående Deltagelsesandel Uoplyst,,,, 8, Grundskole,,9,, 8, Gymnasial,,,,, Faglært,,,8,,8 Videregående,7,,,, I alt,,,, 8,7 Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Unge har størst VEU-deltagelse Blandt -9-årige er det omkring pct., der deltager i VEU i løbet af et år. Det fremgår af figur, der viser hvor stor en andel af de enkelte aldersgrupper, der deltager i VEU i løbet af i større eller mindre omfang. Som det fremgår, er der i denne aldersgruppe ikke noget, der tyder på, at VEU-andelen er faldende med alderen. Fra omkring -års alderen er VEU-andelen svagt faldende, så det blandt de 8 og 9-årige kun er omkring pct., der deltager i VEU. Den aldersgruppe, der har den højeste deltagelse - når man ser bort fra omfanget af kurserne - er de --årige, hvor deltagelsen ligger på procent. Årsagen til den høje deltagelse er både almene kurser og erhvervsrettet VEU deriblandt voksenuddannelser på erhvervsskolerne. Det ses af figur, at deltagelsen i almene kurser falder med alderen fra ca. procent i 'erne til omkring procent i slutningen af 'erne, mens deltagelsen i erhvervsrettede uddannelser tiltager med alderen frem til slutningen af 'erne. Deltagelsen i videregående kurser som diplom- og masteruddannelser topper i 'erne men generelt er deltagelsen lav på omkring - procentpoint. Figur. Deltagelse i VEU opdelt på type og aldersgruppe Almen Erhvervrettet Videregående Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Den samlede deltagelse i de forskellige typer er målt. Bemærk, at man godt kan deltage i mere end ét type kursus.

6 Der er stor forskel på deltagelsesprofilen gennem livet mellem ufaglærte og faglærte, jf. figur A-B. Almene VEU-kurser fylder langt mere for ufaglærte end ufaglærte, og frem til -årsalderen udgør almene kurser størstedelen af VEU-deltagelse for ufaglærte. Derimod udgør erhvervsrettede kurser størstedelen af VEU-deltagelsen for faglærte. Uanset hvilken aldersgruppe man ser på, så er deltagelsen i erhvervsrettede kurser større blandt faglærte end ufaglærte. Figur A. Deltagelse i VEU, ufaglærte Almen Erhvervrettet Videregående Figur B. Deltagelse i VEU, faglærte Almen Erhvervrettet Videregående Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Ufaglærte dækker både grundskole, gymnasial uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Tager man i opgørelsen højde for de enkelte VEU-kursers varighed, er der imidlertid en klar tendens til, at VEU-indsatsen falder med alderen. Det fremgår af figur, der viser VEU-graden målt som antal årselever på VEU i forhold til antallet i aldersgruppen. Som det fremgår, falder VEU-graden fra knap pct. for -årige til knap ½ pct. for -årige. Samtidig viser figuren, at der er en klar tendens til, at de almene VEU-kurser udgør langt hovedparten af VEU-aktiviteten for de yngre, mens de erhvervsfaglige og videregående VEU-kurser spiller en større rolle for de ældre aldersgrupper. Figur. VEU-Årselever i pct. af aldersgruppen, Almen Erhvervs Videregående Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/.

7 Det ses tydeligt på figur 7A,-B at der er stor forskel på VEU-omfanget mellem ufaglærte og faglærte. Almene kurser udgør den største andel af den samlede kursusdeltagelse for ufaglærte igennem hele livet, mens erhvervsrettede kurser fylder lige så meget som almene kurser for faglærte. Figur 7A. VEU-årselever, ufaglærte Figur 7B. VEU-årselever, faglærte Almen Erhvervsrettet Videregående Almen Erhvervsrettet Videregående Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Ufaglærte dækker både grundskole, gymnasial uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Anm.: 8-9-åriges deltagelse i VEU i (skoleår). Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Ud fra andelen af årselever er det muligt at beregne, hvor mange dages deltagelse, der i gennemsnit er tale om gennem livet. Fordi der typisk er tale om meget små forløb svarer den gennemsnitlige VEUgrad på, procent til gennemsnitlig knap 8 dages VEU-deltagelse for hver 8-9-årig i, jf. tabel. Tabel. Gennemsnit VEU-deltagelse blandt 8-9-årige opdelt på type I alt Almen Erhvervsrettet Videregående VEU-grad, pct. af alle 8-9-årige,,,, Antal dages deltagelse, gns. 8-9-årige 7,8,9,9, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Tabel viser den samlede VEU-deltagelse gennem livet målt i måneder, når man måler fra 8 til 9-års alderen. Summer man over de forskellige aldersgrupper, så svarer deltagelsen i til at gennemsnitlig person deltager i voksen- og efteruddannelse i måneder gennem livet. Typisk bruges knap måneder på almene kurser, mens godt måneder bruges på videregående kurser, mens den mindste deltagelse opgjort på varighed er på erhvervsrettede kurser, hvor man i gennem livet typisk bruger, måned. Ufaglærte deltager i længere forløb end andre uddannelsesgrupper, og årsagen er igen de almene kurser, der udgør knap ud af ufaglærtes samlede gennemsnitlige deltagelse på måneder. Over livet bruger faglærte dobbelt så lang tid på erhvervsrettede kurser som ufaglærte, mens personer med videregående uddannelser bruger cirka gange så lang tid i videregående som faglærte og ufaglærte. 7

8 Tabel. Gennemsnitlig VEU-deltagelse gennem livet opgjort på type og ordinært uddannelsesni- Al deltagelse Almen Erhvervsrettet Videregåede Antal måneder Ufaglærte, 9,,, Faglærte 8,7,8,, Videregående 9,,,9, Alle,,7,,7 Anm: Tabellen viser den samlede deltagelse i alle former for VEU, når man konstruerer et livsforløb som summen af aldersgruppernes deltagelse. 8-9 år. Ikke-beskæftigede deltager i mere VEU end beskæftigede Beskæftigede deltager oftere i VEU end personer uden for beskæftigelse, men når man korrigerer for varigheden af kurserne, så er VEU-graden, dvs. antal årselever i pct. af gruppen, størst for personer uden for beskæftigelse. Det ses i figur 8A-B. Forklaringen er, at mange uden for beskæftigelse deltager i almen VEU., procent af de ikke-beskæftigede har deltaget fuldtids i almen VEU i, hvilket er mere end det dobbelt af gennemsnittet for alle 8-9-årige. Omregnet til årselever er der flest beskæftigede, der tager erhvervsrettet og almen VEU. Andelen af årselever blandt beskæftigede svarer til, dages VEU-forløb, mens deltagelsen blandt personer uden for beskæftigelse er, dage. Det illustrerer den store forskel i varigheden af kurserne. Figur 8A. VEU-deltagelse fordelt på status Figur 8B. VEU-grad fordelt på status,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Beskæftiget Andel deltagere Uden for beskæftigelse,,, Beskæftiget Uden for beskæftigelse Almen Erhvervsfaglig Videregående,, Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Anm: Indeholder 8-9-årige med bopæl i Danmark. januar. VEU-omfanget er opgjort på baggrund af skoleåret 9/. Tabel viser VEU-deltagelsen for beskæftigede opdelt på brancher. Beskæftigede i landbruget, industrien, byggeriet og handelssektoren har den højeste deltagelse i i VEU, mens beskæftigede i informations- og finanssektoren i langt mindre grad har deltaget i VEU i. Målt i årselever, altså når man tager højde for hvor længe kurserne varer, så er andelen af årselever størst inden for erhvervsservice og offentlig administration. En af forklaringerne er en stor deltagelse i videregående VEU, men også Almen VEU fylder godt inden for erhvervsservice. Den højeste VEU-grad inden for erhvervsrettet VEU ses i industrien, hvor deltagelsen i svarer til at knap procent af alle ansatte har deltaget fuldtids i VEU. 8

9 Tabel. Voksen og efteruddannelse fordelt på brancher, kun beskæftigede Årselever målt i befolkningen Deltagere I alt Almen Erhverv Videre Landbrug, skovbrug og fiskeri,,,7,,7 Industri og forsyning,,,9,, Bygge og anlæg,,,8,, Handel og transport mv.,7,8,,, Information og kommunikation,,,,, Finansiering og forsikring,,,,, Ejendomshandel og udlejning,,,, 8, Erhvervsservice,,,,8 8, Offentlig administration m.m.,,,, 8, Kultur, fritid og anden service,,7,,, I alt,8,,,7, Anm: Tabellen dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. Uoplyst er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Store geografiske forskelle i VEU-deltagelsen Over landet er der stor forskel på VEU-deltagelsen, når man ser på andelen af årselever. Figur 9 viser andelen af årselever i befolkningen pr. kommune, når der ses på alle former for VEU. Det er altså VEUgraden på, procent på landsplan, der er fordelt ud på alle kommuner. De mørke områder er der, hvor VEU-deltagelsen er størst, og det især i Nordjylland, Østjylland og omkring Odense, Slagelse, Vestegnen og København. Tabel 7 viser VEU-deltagelsen for de enkelte landsdele opdelt på VEU-type. Det ses, at mange af de landsdele, hvor andelen af årslever er høj, er trukket op af megen deltagelse i almene kurser. Når det gælder erhvervsrettet VEU er det Syd- og Vestjylland samt Fyn og Bornholm, der har den højeste andel årselever i befolkningen. 9

10 Tabel 7. Voksen og efteruddannelse fordelt på landsdele, 8-9-årige Årselever målt i befolkningen Deltagere I alt Almen Erhverv Videre København by,,,,8, Københavns omegn,,,,, Nordsjælland,8,8,,, Vest- og Sydsjælland,9,9,, 8, Østsjælland,7,8,,, Bornholm,8,8,,,7 Fyn,,,,,9 Sydjylland,,,,,7 Vestjylland,9,9,,, Østjylland,,,, 9, Nordjylland,,,,,8 Alle,,,, 8, Anm: Tabellen dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 9. Andel årselever i befolkningen, 8-9-årige Anm: Figuren viser andelen af borgerne i kommunen (8-9 år), der har deltaget i VEU omregnet til årselever. Dækker nyeste skoleår fra. juli 9 til og med. juni koblet op på befolkningen pr.. januar. De mørke områder er der, hvor den største andel af befolkningen, har fået VEU. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere